-,—-——-————
Amerika og Spanien.
Stoter i Audiens has Tronning
Regcntindeu.
J FIlge Telegrsm frei Madrid bleo
Minister St or e i Zeedag d. leide Juni
modtaget i Audiens of Dronning-?Jie
gentindem Som tidligere meddelt hat
Storer boet paa Hoeel de Rome, og
herhen ankoen Kl. 1.4.-J Greo Z a r c o
d el V a l le, fom stulde inteoducere
St v r e r.
Der var to Vogne, i ten foifte fit
Legntionssetreteer S i ck l e s Pladg, i
den enden Minister St o r e r og Grei
Z n r c d. Minister Storer var i Sel
stabsdragL Nekroed Hotellet ftod ad
skillige of Madrider Politiets Lverster
pan Vogt —- og Politibetjente havde
Opstilling hitt vg her langs Besen til
Paladsen
Men det vakte ingen Lpsigt, der siete
stet intet ufædvanligt, da tngen hat-de
Anelse orn, hvad der fokegik. Der var
ikle merk end en hnlv Sties Mennesker
til Stede ved Paladset, og der goves ikte
militæk Domm- eller lignende. Den
Slags er fordeholdt Geiandter, ikke
Miniftre.
Pan den brede Troppes Platte-ern ftod
forstellige Myndigheder, rede til Mod
tagelsen, og Ministeren blep fna fort ind
for TronningsRegentinden. Hun ven
tede i et Forgernak samtnen ened sine
Hofdamer, Hering Sotornajor,
de eivile og militrete H o f ch e f e i vg
Premierminister Senor S il v el n.
Minister Storer oplcesie langfoknt sin
Hilsen, der var asiattet i venlige og
hsflige Udtiyk, vg dereiter undeiholdt
Tironningen (uden at spare direkte) sig
med Storer og Sickleä.
Kl. 2 30 vente de tilboge til Hotellet,
qtter uden ringefte Opsigt. Begge viere
de betsgne af den elstveekdige Monde,
hvorpaa DronningMegenttnden hnvde
modtaget dem.
Og hernieder san den d inwqu
tiske Fordindelse mellem
Amerika d g Spanien fuld
Itandig genoptagen.
Venkzulaiagkn for Vald
qiftsdomstolen.
Frankkigs Udenrigsminiftec bndek
benommen
—
Englaads Revtceientant taler.
Fta P a k i S meddeleg under lö.
Juni, ct VenezulasVoltgiftskvmmisfim
u n hnode i Tag sit konstituetende Mode
need Hilgnek og den fortte Tale.
Man samledes iden smukke bersmte
Voldgiftksah der ttdltgere blev benyttet
under Sagen om Beringhavet og
til denspanfksatnerikanske
Fredsflutning. Paa Væggen hang et
Kost over det omftrtdte Landomraade,
og et mindre over hete End-Amerika
Henved 40 Personek deltog i For-din
delfe med Boldgiftsdommerne, tillige
msdte nogle faa Tilhstete med Damen
dekiblandt Mes. h a r r t s o n.
If Bersmtheder, sont deltog i Sagens
Behandling, nanneg first Prof. Je »
M a r t e n s, der leder Fokhandlingeene, !
samt Retgformand Melville Fullet, Sit- !
Richard Colltus, andn Ruäsell af Kil
lowen ag David Damen-, samt Nr.
Hakrifom ;
Den fransie Udenkigsministee M.·
Delcasfe modtog Das-Interne, bsd’
dem oelkommen pg anstede dem Lykke tel!
at Messe den tetfeeedige Lug-»Um I
Prof. di- M a r te n s taktede ivrl
sinnst Gnsteoenlighed og ekindtede ont de ;
Bis-reifen der ttdttgete pate trufne H
kenne Sat. Ligesom D e l c a sie kom;
ogiaa han ind paa Omtale af den oedj
en Keiferanitiativ stedsindende F r e d s- ;
tonfetence i Hang, der just vtldeJ
theoretist satte Vaxdsgiftsfaskgimaaleti
ind i Politiken, hvad denne Konsis- !
ston me vilde ists-ge pratttsk.
MI. Hart-san begrandede smilende et
Foeflag am 4 Dages Msdet ugentligt
used den Bemætkning: »Vi ete jo alle
almindelige Mennestek«.
Sit- Rtchard Wedftek kaltes-est
fom Nepmfeatant for E n g l a n d, og
hsn tacte lange, lige fra IF til 4 —- han
kalte fort as bestemt, undertiden afhtudt,
nur et eller andet Punkt syntes dun
kelt. vaedtndhpldet var et Besi- for,
at Tritte-ten var sit-tm melletn Venezula
ss Storbettanten og ikke mellem Spa
nier-e es ihonm-h hypepr Dom
stslen stnlde ais-re Fechotdet deeefter:
Oele-I sue-nie as Sterbens-stets for
Dienstlei- perisnd ices der sioet den
Mit-, It Sterbens-ten mettek
f
)
qnfe Ventzula for Spanicni Efterfpls
ger
Der kunde lmffes Ægokelse ad lte
«Veje: at per gaoes terman Erstatnjng·
eller betaltes en Eksiotning, kndelig blos
og bar en ny Afsiikning af Grause-L
Teteftet havde Fotfamlingen faaet
helt tllstmkkelig for den Dag.
Fraultig.
Minister-teilen er itke endl.
Ptæsident L o u b e l hat henvendl sig
til P oi n c ne e og anmodet ham om at
danne det ny Ministerium. lö. Juni
gao P o i n c a r e til Spor, at han ptlde
forscng sanledeo at han felo Iog K t i g g
Ininistetens P ortefeuillei
Fmbtndelfe med Pt e miemi n i s l et
poftem
I Den fta Indus-Sagen sac- vel kendte
M e l i n e opfordtede streckt P o c n
c a k e til dem Sktidt, da der faa lunde
blive Ipet Ret ldenne Sog.
Lg P o I n c a t e hat nu konfetem
need soefkelltge ocn at lage de svtlge
Poetefeuiller.
Men aabenbatt lykkedis del ham Itke
at sinds de rette Mcnd vtlljge, Ihi nu
under den lobe Juni Iotlydekdu,
at L o u b e t her henvendt sig ul W a l
d e ckR o u sse a u, og at denne her lovet
at ville ists-ge at danne Ministeriu.
Ogsaa Udencigsminlster D e lc a s s e
havde soling det, men maaue opgive
det.
Wal deck-Rousseaufiges tun at
ville ooettoge Pketnietmjntsterpostem
sauste-m fuhr-. Pmsibent C a ssi :
m i t e P e k i e t vil ooettcge Rkigsmk
nistet-ens- Pottefeuille. P e t i e r, der
jo i sin Tid trat fig tilbage ika Pfg-si
dentposten til siot Foratgelfe for de pa
triotifke Franskmcend, hat bog like Lyil
hektil, men hak lovet nsiete at over-Ente
Sagen. P er i e ( s Valg vilde uns-g
telig betyde en Del Garanti for en
gab Ordning af Junius-Sagen,
thi dels vak P e t i e r Prasident under
Dteyfug’ kpmfcldelse —- man satte
endog hqns Frssigelse i Fotbindelse mev
Dienstes-Sagen — dels vilde den-ed de
Elementer bekoliges, der nu tro, at
Daten stql lide mastig Stabe.
Meiste-gen mov dem, der
vemonfteeeeve mov
Leut-et.
Man erindtet Skandnlen ved A utei
uil 4. Juni, da Idelen vg Pedlen nd
peb Nepudlilleng Ptasitent. Tenne
Sag et nu kommen for Neuen. Menge
af det alletssneste Selstob note til Stede
ved Retsmsdet, dekidlandt mange Kein
det i overdaadige Totllettek.
Netsprcfcdenten pmtolte tust,
at en af de amstetede Gre v d e T- i on
allerede tidligere, necnlig i 1880 haode
taket med i en lIgnendeAffcete og vendte
sig saa til bemaldte Gteve, der neben
balt et mete Brushooed, end man hat
Lov til at neue i hang All-en
erv de D ion et«klækede, at han llke
var Royalist, men Nepudltkanet, men
han attknaede ganike visi ,,en enden Akt
Republik«. Hvilket flete Fransimcend
tut-de Inflr. Hatt hande, mente han,
Lov til at mbe »Le» Heeren-· lägequ
vel sotn enhvek anden sinnst Borgo-.
Han dencgtede at have sloaet Direktor
T o unen, Inen maatte indwmme, at«
hon scrlig havde legt sig efter den Edle
Feegte- og Boretunst, san havde hqn ;
slnaet nogen, kunde man viere vig paa,
at vedkvmtnende ilke stulde lunne for
fslge hom.
Fremdelei, han havde Instet at vife
Pkasident Loudet, at denne var hadet
af ,,hele Verden« (den feesnste Abels
Udttyk one sig felo —- de tegne ikke alle
adelige for tingete Vasenet)·
De svkige nnklogede neegtede alt and
tqgen, at de hat-de roth »Bei-e Heeren«.
Politiet var isorigt ikke sikker paa, at
del hat-de faael smsieret de egentlige
Ukestifteke.
Retten her senere detnt Gtev de Dion
samt dAabigny og Nil-ftp til « Dieses
Fcngsel og 100 zrnnses Beide for Del
sgtighed iOvetfaldet.
Drenluössagem
J B r e s t berstet der betydelig Op
hidfelse, da man Inn-geh et Kapean
D r e y f u s vil hlive udstihet her. Den
fotlod Frnnlk Galan-e den 10.
Juni oen Bot-d paa IKrndieten Efeu-.
Nur det ene Berti hae ladet opflee
Plskntet om Knifationirettens Besten
melfe, blipe de renne ned oq etsiattede
need hsdste Oprcele ins-d Jedes-ne og
Dunste-. Der er csfne speefslden en
kelte Utoligheder.
Men imens spemmek Sfck suchen
ulykkelige Fange metmere og meet tildet
Land, der hat form-eitel ham —og hois
flesie Bergen endnu ikke otlle fe Sonds
heben i Lsnene.
Dkeyfus veates til B r e ft alleiebe
inden Stadt-g d. 250e. For at undgaa
Rolighedsfokftycrelfek sial han let-Met
tes ved Nanetid og for-s til R e n n c s,
hvoeden nye Krigsket sams.
General M e r c i e r, fotn var Krieg
minifter den Gang Trepqu blev IMM,
talte nu for forste Gang siden Passa
tionstettens sie-welk i PamolsLiguen,
hvor man natukhgois var ftygtelig be
gejstret for hom.
Hatt erklakede selvfslgelig, at han var
ovetbevisi om Tkeyfu5’ Skyld, og at
den ny Kkiggeet uden Ftygt pilde gste
sin Pligt. »Wind mig felv angene« —
sagde hatt -— »du skal jeg medbele act,
hvad jeg ved.««
Man sindsek en Sonne. Jak fett-fel
gelig skel man, raten man er General
Memek eller Ziegen Hattemager sige
Sandheden. Men dkt siulde den gode
Memer have betenkt lädt fer.
Ä-——.——
Frittitriszokrf Italien.
Cn uheldig General.
Ten italiensle Regering hat
sorlangt Lpressning has Frankrig,
sordi man har sangilet den italienfke
General Giletta, mens han optog
Turtstbtlleder III-aus Lungen
General Giletta vrotesterede selvsals
gelig og eitle-rede, at han stod uden
for Tteneste i Liedlilket, men den
fransle Myndighkd, hats Spivnagenter
haode luret paa ham t nagen Tid, er
llcerede beste-rit, at siden han var dleven
fanget, meng han undersagte Gransedes
scstningerne og man paa hans Person
haode iundet flere Planer over Fast
ningsveerker, saa ansiede de at deholde
harn i deres Varetagt.
General thetta paastod saa, at
de Billeder ag Etrtser, han hande, tun
vare Tur istarbekder uden hemmelig
Karakten
Men lur dam! General Giletta
har allerede tidltgere varet aresteret un
der lignende rnystiske Qmsteendigheder.
Kampeu mod den usskdes
lige Littetatur.
Eiter at der ved Dr. Georg Bran
des sra 1870 var sket en suldstandig
Strsmkrentring i de astetisle Principper
i Tanmark, er der i de senere klar
srernvokset en ester Kvaltteten meget
detydeltg Litteratur hseenrnr. Mens den
celdre Slcegt lun ugerne sarlod den ad
dandede rarnantiste Netning, varsdenne
realtsttsle Stramlæntring sont et Lit r
rette Trd sor Ungdonnnen den Gang.
Den srrrnrelede sig paa en saadan Maade
med den unge eures-reiste Frthed, at den
allerede deroed sit et trdgmeeasigt Stier
over sig. Og at Frihedsdegtedet dlev
saa udvidet, at det kalte ind over alt,
hvad der hidttl var dleven anset for
Samsundets Statut« nemlig Stat, Kul
og Familie, kunde ved sartte zeemlomst
sagtens tiltale Ungdommen, der altid
mere eller mindre sornemener Trangen
til at gaa paa ny Veie ag sage ny Ut
oillingsspar.
Der blev i den Literatur-, der ftl sitt
Inspiration, sin Geist sra det as Brandes
knæsatte Ideal, rigelig spottet over alt
sammelt, enten det var godt eller andt.
Man lalede ligesreen sar Oprarsaanden
og med Brandes selv hyldede de arede
Farsattere den Auskuelh at de selo soin
. Opermenneskek« ikke stulde maales med
almindeltg menneskeligstnoralsk end sige
kristelig Pia-auftat De havde paa
Grund as deress Epaer Lan til at lese,
tale og strive ester derei egne Lade. Saa
sit almindelige Mennesker se at sinde sig
tit Rette, som de knnde dedst.
Disse Anstnelser, der naturligpia tun
er et drum Udtryk sor en Uadslyldning,
sardi de levede et grinst Liv, dlepe satte
indi Littetaturen, es de oandt taleige «
Jldtildedere.
Dom-spr? Fardi det tiltaler altid det
natnrlise Mem-esse at saa Lan at sslge «
sine Lyfter.
Den Slcgt, sont blev Meend under «
saadanne Livlanskuelsey har demerre
saaet denne sarlprne Zrihed at sele.
Dersra striper sig sor en stor Del al den
opvolsende Usadelighed, Liqegyldighed «
see et vardisuldt Liv. Og haad er sulgt
ester2 Staat ikke mange as Geld-nord
ene, Inanse Fordrydelser i Fardindelse
ined denne Litteratur, der Gang paa
Gans har herdeh at det enkelte Zudipid
stal ttke dann-es ester Samsundets kal
dende Base. hersra steiser slg den anti- «
ktisielige Aandstetning, sont hetsket
dlandt heje og laoe — ag hetfta stetoet
sig den tajleslsse Fatagt, der hat baatet
de usaitgfte Frugtet, sot Famtltelioets
Renhed, tot Betneapdtagelsen ag Flag
tens Sundhed.
Den ?landstetning, det htandesionske
Element kalede far, tan passende heteg
nes sam: den patisiske. Alt statt-L
dette Folks esendommeltge Legen Him
melsptat tned det dytedateste i t«tvet, un
det Ironie-is Masse, btev fort t Cliumf
til Tanmaik, hats Falk saa vist estet sin
folkelige Eiendomnielighed ellets et den
stanfke Aand hajit modsat.
Men saa lange denne Ilandstetning
var Fotfattetnes egen, og estet sin An
gtebsmaade ttte naaede nd til de btede
Besolkntngstog, nat den ttke ttgeftent
fatettuende sot FaltevelleL
Tag dette Skttdt et gjatt, matt hat
naaet det ntentge Folc, indpadet Massen
dtgse sotlotne Ansknelset. Og dette et
sket gennetn Pte ssen.
Man hat set det Satiyn, at mens?
den danste Hatt-es og modetate Venstm
Presse paa tngen Maade vtlde indlade
sig med de brandeatanske Ptincippet og
Anstueliet, iot saa vidt angttdet na
tionale og sociale Liv, blenden
eitethaanden saa besnatet as disse An
siuelset paa littetatt, ntatalfk og reli
gtaft Otntaade, saa det blev et gnltende
Spalt-· mellem denne Ptesses Anstuelset
i Politik, Nationalakonanti, Samsttnds
late paa den ene Side og Moral og Re
ligion paa den anden Side. Det, det
iot ttktittfke Hajtetnand ftulde danne
Btoen over dette Soalg. og mete ellet
cntndte nbevtdst dannede denne Vto fot
de respektive Hastetedaktatet og Jour
nalistet, oat Ltttetattttem Te
iaa dlat ttte, at Brer vat tun Ghnge
Js·
Uden Tvivl hat dette zathold i hat
Grad skadet Hajtes Politik, tdet Hatte
ptessen selv hat ledet sine Lasete ooet i
»Palitikena« Aandstetning —— hvot saa
estethaanden de alletflesie yngte sit Lyst
til at vate. Dette Ftttanketts og Fri
levetiiLtv et saa behageligt, shntes man.
Tenne tolosfale Modsigelse blev dog
paatalt Gang estek Gang.
Tet Mad, satn satltg hat svet denne
betydntngssnlde Gekning — er »Mitte
ltgt Tagdlad.« Navnlig wetten-»Ver
ltngste Ttdende,« det en Tid lang nnd,et
Redaktm l)t. N othe, blep ledet alde
les dtaadeeisiansk i Littetatntamtaadet,
lhttedeg det at ilaa saa haatdt i Batdet,
saa dette pfiviligetede Blad hat maattet
hale i Land. -— Stden gtk Dr. R o the
as, og Bladet saget nu hedte end sst at
pate kansekoent.
Samme Jnkansetoens sandt man
naanltg has de F e tlews te Blade,
det maaske ellets hat leslet meit med den
dtandesisianste Aandstetnittg, navnlig i
teltgisse SpetgsmaaL
Men — natntltgois — de hat ausge
oel hnet Sandag en ltlle Ptadiken til
Daseins Nasie Tag audesalet de t de
meft anerkendende Otd just Patisetlis
oets Skyggesidet, saaledes sont diise nu
kunne ytte stg t Nordens Athen.
Naat det dettmad settes Vatgtanip
mad Venftte ellet specielt Socialistetne,
faa blev det alttd ilaaet paa Tratnnte
ated «Neltgion og Metal« — Samitms
dets utottelige Gtundvold, »Jamme
ltoet« ask-.
Jmens ftt »Polttiken med sin
absolut-brandesianske Fatve
mete og mete Jndpas. Dette Dansnatks
Patisetltlad smtlte ttonist ttl alle Sidet
ag hat hast en enestaaende Evne til at
satholde sig ligeghldtg ovetsor alt, hnad
der ikke vat as samme Staffe, sont deti
eget Jndhold.
Det giotde Nat ad — ellet hedte,
»gjotde Grin« nted alt ag alle — pg de
dhdsttede Kedenhaonete, det knnne staa
set alt, tust itke soc »Gtin·« kant mete
og tnete med.
Bladet hlev ledet satttinlig — ated
ftar Konsetaensx tive ned, tive ned, dlat
rise ned —- Bagved lutede det Smil:
Saa kam-net nat Tid setft tigtig.
Der blev atdentlig hetset med det
Jautnaliftet, indtil de havde naaet »Pa
Zttttens« Joeac: Rtve net-, dlot eine
Ied
Den Mand, te: i Sardeleshed hat- va
retLedethey et Edvakd B tandei,
an en ais-tatst set solle satte-et Ihr-, det
ned stne utstvlsamme Evner hat athejdet
; Nedttpningsatbeidets Tseneste as sit
fulde hiettr.
Selt- levende et daarligt Lip, hat han
Inn hast taiende Otd aveefat saadanne
iotsattettz der stildtede Libets hetligs
jed. »Ja galete, ia bedee,« hat vaeet
pans ettste Maalestok. Hat-de en sag
en at a ta ls k Tone, straft enten satdls
sit hatt den aldeles, one den hapde nat
aa stat astettssk Verdi, ellet haa
Iede Zufatterett spat «T-healas, « »M.
er nam; hnn tror paa Gut-« .- »h-»
Perloner ete indellge lndtil Bornerti
hed.« —
Hin haode i det hele taget en old Evne
til nt lade fom om, det var en given
Sag. at Religion og Moral vnre den
smuldrede Oldiager, som at lRuttden
tun kende gennem Sagn ag Fadler fra
vore Tip-Tspoldefornldres Tit-. Og den
Tone har lotssrerlfk Klang -— nnvnlig
for llngdvmmens Lren.
Paa den nnden Stde stamroste han
,,-Boltttten« alle de zotlnttereg Bogen
Ver sites-, iosn hnn haode undervtst dem:
ved sine udltgere Anmeldelser -s- og den
dlandt Boger, sotn dleve glemte H
Tage, efter at de oare udkomne —- en
Skcdne, der hat ramt tkke mindst l)r·
Brandes ielv. Med Undtagelse af hans
sldste Makoark, der pnn Grund as detg
ustromtede Grtleri, hnr opnanet en for
gelcg Bernmmelse, er der nappe nagen
af hatt-S Boger, sont endan lnfes hjemmr.
Man lorstoar nu denne Mands Stil
lrng. Under Nedrionlngsnrdejs
d et har han ftaaet vg nnvist og opmuns
tret de unge til at tage godt sat. Sna
flulde de nat faa Ram paa hele den
gamle Kasse. Lg de unge, der felo
splgelig gerne vilde frem, vmde Ros for
deres Boger, leerte snart at fkrlve dem
efter Jlecepten Derfor dleo der dette
ensformige ng over dem alle: nundlt
en zortorelfe, et Vor Ægteskabsbrud,
og faa en hastemt Klage over Livets
Elendlghed. Helft et ljlle Selvmord,
lom Rosin i Polseenden — og derlmel
lenr en nendellg ledelig Rakle Samtaler,
der laaoidt muljg ftrejlede over l det
gnkkelsfgh
Som om Ltoet need alle dets oeeldige
fernster, Langsler og ngen tun kunde
dreje sig om Ksnsforholdet og det enddq
pan denne pjanlede Trengetnaner, hoor
man ler, hoer Gang der serveres en
:llanhed.
Men hvem turde lage »Bladet fra
Wunden« — vg sige til clle digse unr
tlge Drenge, nt de loj blot for deres
Lylterz Trlfreddsilllelleg Skyld·
Der com vel en og anden Bog, stre
ves vel en og nnden Artikel derlmod,
men varre og varre bleo det. Man
druknede illgt l Lauer.
Snn bleo en af de tnrveltgste Laglig
ftuepoeter derhjemme, P e t e r N a n i e n,
sniat sont litterar Leder oed det gamle
dekendte »Gyldendalske For
lag.«
Folgen var, at nu dleo dette oelrei
nommerede Forng et Oplagshus for alt
det moderneste moderne. De obscttreste
»unge« Nnone lom frem, og hoer Gang
en Bog var market »Gyldendnhl« tunde
man vcere vis paa at le den looprist for
,,Frisind,« cegte Lprersaand,« o. l. o.
qi k: Is. i »Von-neun ’
Gang paa Gang maatte Forlagets
Chef, Or· Hegel hore ilde for dicse
Boger; men det lulminerede forft i For
naret.
Farinden var der loregnaet nogle betyds
ningslulde Beglvenheder. Nnvnlig, dn en
lranst Kneipelangerinde Mine. Y o e t te
G u l lb ert haode optrnadt i Koneerts
palaset og givet sine nartige Vifer til
Bedfte under Bilald fra Kobenhnons
sinere Publikum, begyndte »Polltiken«
at kro sig.
Men hvad ster?
Den «pnne« Presse dadlede dog vel
sllgt«.- Nei! den var neeften lom en
Mand, (n1ed meget fan Undtngelfer
for. Ets. ,Krifteltgt Dagdlad«) begei
ftret over Madame, hollket »Polltiken«
flyndte sig at lndkaslere i stn egen Fa
oerz thi det betod lo, at nu haode den
faaet nndret de andre »pnne« Blades
heleAnsluelse, »ingen vover lern
g e r e a t k n y.«
Sau laldt en Bombe: En Piece af
Pastor A. Schuh »Kunsteni
Brutnlltetenz Tienefte.« Don
konftaterede herl just dette, nt »Polltl
ken«s A Indsretnlng havde desvnrre seiret
s- og hon raadte et Vatstol —- ved man,
hope dette bnrer den«
De stelle Blode negligerede dette kam
mende Ord. Det slog ja nemlig dem
sein« —
San sont endnu en Bombe, — Ad
junkt Bronditeds: Blndet fes
M u n d e n." Dnn tog Traaden op, hoor
S ch a ck slap den. l
Der com nllerede lldt Liv i Klndene.
Endnu en: ira Forlatteeen A llred
J die n, der hnr stilt sig nd frn Bran
des Anndsretning.
Men ret leoende blev der liest, dn
kort eftee Peter Rnnfen oq Edr.
B r a n d e I hvee ndgioee fln Vog, den
ene meee nleedellg end den enden ·
begge nstuellgols paa ,Gyldendnlste
Foelng.«
Sen sont der le i Sternum Det «
ene Blnd eftet det andet fnldt over soe
lastteee og Zerleg. Revnllg ,Ieiflellgt I·
r
Dagblad« og den g o d e Provinsprtsst
sang sar Orene as Engel, Brandes,
Nansen oa Politilem saa des bteo virlei
lig helt hedt sar Stalterne.
Man esterviste ltart og negternt, at
den danste Litterantr vilde satte For
raadnelse i hele det dansle Follelegetne,
hvia man git irem sont hidtil. Ter
m a at t e nu sle en Strecnlcentring —
og harmen sra de talrige Jndsendere og
Deltagere i Dtslitssionerne herom sam
lede sig oin Hegel og Brandes. Im
sarfte dleo udelullet sra del dansle Bi
bklfelstab, hats Rasserer han hidtil havde
varet; vg imod Brandes, hvis Wen er
dleoen Inisbragt til sallelige og Familie-·
lllyller som ingen andert, reiste zoll,
der selv vare as »Politilen«s Aandsret
using, en starl Bevægelse. Her vare
Mond sotn Peasessorerne H s is d i n g
oz G e r ts, zalletinggmand T r i e r —
a. m. a.
De indlaldte til et offentligt For
handlingsniade oni P r e dse n S A n
s v a r.
Degacrrre llev der ille naget as dettc
interessante Mode, hvor Fall as sritcen
lerisl og socialdemolratisl Aand oilde
have udtalt sig im o d »Politilen,« inen
flere as Jndbyderne have saa udtalt sig
paa Tryl. Tonen has dein er denne,
at den ifdv. Braut-Eile Retning i Lit
teratur og Presse er adelceggende sor
zollet, og vil ved sin aggende llsckde
lighedalyst fort-ne Fallets Maro
Grunden til, at der ille blev naget
as Modet, var, at Ministeriet
sorinden anlagde Sag mod Edv.
Br a n d e d svr dennes itfadelige Bog.
Mange sinder Ministeriets Frem
gangsmaade dum; den var det visinol
ogsaa. v,Lhi der var saadant Lin i den
offentlige Mening, s.1a »Es o l i t i le n«
og Br an de S havde oceret ilde sarne,
hats dette var ntaet til suld lldvilling.
Nu —- i Stedet sor —- eillasrede man,
at den Slags Opergred sont Ministe
riets vilde man ikle sremslynde· B r a n
deö selv sagte hurtigsi muligt det vide
og reiste uden Lands.
Men imens gaar dog Lampen endnn
sin Gang. Der lendes en uanet Krast
as Jndignatian mad de »moderne« Ide
ers Miend og deres Partei-. Det er ille
Kirlen sokn saadan, ille de troende·sakn
saadanne, der angrihe Fiendenz det er
et helt Fall, der vaagner ag
ser, at det dlev ssrt mer til Asgrnndem
sordi dets Ungdom sik indpodet Jdeer og
Tildiselighedee, som lnn lan raadne
Livet pp — og gsre uslillet til Li
vets Gerning. Men paagner man
sersi, saa pleier det at viere til Daad.
Og denne Kaina vil dersor lunne saa
uoveriluelig Betydning sar det dansle
Falls FremtidgoeL — Jlle mindft maa
alle, sain lende Betingelserne sor part
Falls Frelse« viere aarpaagne og nied i
denne Kamp.
Saa slal det med Gudg Naade lysne
pp ille blat i dansl Litteratnr, meni
det hele dansle Falls Les-eint
-—-—-—-—--o-O.-———
»Gut mad andre.« Alle
respelterer ag beundrer den Mand eller
spinde. soin vier et Lin til at gsre godt
awd andre. End-sog en Medicin, sam
hat hiulpet as hell-redet mange tusende
Mennesler, saetiener vor Respekt ag
Nos.
Dr. Peter’s Kuriko er et gammelt
paalideligt Leegenriddel, sammensat udes
lullende as Urter og Parl. Den har i
mange Aar giart mad andre. hoad
den har gsort mod andre, ail den agsaa
gere mod Dem. Den gar Blodet —
Lipssasten — rent, sundt ag nierende,
styrler hele Systemet, driser ud de Sys
damtne der sslger paa Spiellelse. Den
er ille sont sadvanlige Apotherniediciner.
Den lan ille erholdes as Apothelere,
knen as reguliere Kiiriko-Agentkk.
Rennen Oplysning erholdei ved at
benoende slg til Dr. Peter Fahney, 112
—1l-t Sa. Dayne Ave» China-« Jll.
O Vetetning
O Den spren. dankte ev.-luth. Kitkes
tkedie Nathan-de
II -Pi.!,.z!2.!!.M—!L-»ng - L
Vefullmger bedes mdfenvt inakest mu
« WI.
Z SYII eren.
En Samling af aldre og
II nyere kcifkelige Sange.
Udgave i Lamm-formen
" zart-J
Shiktingstnd med Titei i Guid Il).40
Ladekbind « « « Qui-o
bIjeligt Ladekbsnd « « 00190
« med Gall-Mk
vg Titel i Guts . . QLW
J IMSII Ums. Hist-. IMM,
Blei-. Uebr.
