L
« «
,,Damkeren ,
et wutlist Ruhedss p- Ovlasningebtas
for m hauste Fett i Amerika,
udgivet as
DANlSlL LchL FULL. Hut-LE
Blaik, Nebr
.Tansteten« udkommek hver Torzdag.
Ptiz pr. Aatgang i de Forenede Steuer CHO;
til llvlandek 32.00.
Stadt set-les i Form-L Lehrling Beta
ling, Adressefomndnng og ait ander
angaaende Bladet adresseres :
szldll Ll"l’ll. PUBL. UUFSB
Maik, Nebr.
Entsted at the« Post t Micr u! UND-. Xehr..
sk- psecssmLclkiss »unter.
Äelvesrtising Reste-s tninlks kunqu upun
Spplicntiun.
I Herren-s HaanU
Fta Herrens Trone et udmkt
En blsd og mild, en cncegng Wand;
Velsignende den er udnmkt
At ftte mig i Leinwand
Raak Solens Lysbtud Tag fotkynbek
Lg atter ttyllek Himlen blau,
Da glad igen jeg Tag begynder,
For under Herr-us Haand at gaa.
Thi under den et ieg i By
Med alle bem, mig Herren gar-.
Der straaler med et evigt Ry
Min Ikelfets Kors, lmns fpmngte Grav;
Tet miltmeQ hvad af Trang mig msder,
Og fgm tun vatek ftakket Stand;
Der dysies Hiertet, naar der blsver,
Livsaligt ind i Ftedens V unb!
End Fabers Haanbk Haut den hat fat
Veto Gm, ved Middag, Koæjd og Nat,
Der bot der nghed i al Not-,
Den holder fast i Fadens-d
Og over den er Raadens Ritze
J ubruvt Fylde, uhrudt sites —
Hid fskes jeg ad Kotfets Stige,
Naar Sol for sidfte Gang ganr neb!
»Es-P et ersen.
Fra een Yderlighed til
en andeu.
·A. J. TahmJ
Ved Syndeialdet hleo ikke alene Men
Ieskets Vile gjokt uduelig til det gode
og tilbojelig til alt ondt, samt dets
Samvitiigheds Fred forsthrret; men dets
Forsiand hlev ogiaa fotfatdeligt spr
merket. Paa Grund af den onde og
egenkærlige Vilje, fokn er i Mennestet,
samt den formsrkede Forsiand, som
Mennestet besidder, er det, at der altid
er faa delte Meninger otn fokstellige
Ting i denne Vetden, saa man often-af
fet Sandheden ved at sige; Sau mange
Hoveder, faa mange Sind. Ak, hoor
dedtsveligt og Mideiigt er ikke dette.
Dei san rigtignok ogfaa siges med
Saadhed, at der foihen har vatec og
fremdeles er, flere fokskellige Meninget
pai, hootdan unge Mennesiet stulle op
leeres til Priester i den ttisine Kitte.
Selo hlandt os Dunste, der enten bo i
Amerika eller i Tanmakk, ere Mann
getne saa delte desangaaende, at de pas
sende kunne hetegnes ined Oderfkriftem
»Im een Yoeklighed til en anden.«
Jeg hat hsit stete, endog Mand i
fremstudte Stillinget, paafiaa, at naak
ei Menneste er en troende Krisien vg lon
liefe, stripe pg tegne lidt, samt hat Pra
dikegnoek, san lan han godt viere Priest.
Kendstab f. Els. til det nye Testamen
teO Grundsprog er gansle unodvendigt.
Saadanne Meninger hat ieg altid for
kastet, selv om de, der fremholdt dem,
vaie troende Kristnn thi den hel
lige Sktift latet-, at den, der
stal viere Priest, stal viere dygtig
til at leere andre; og Erfatingen
hat altid visi, at det er nsdvendigt at
sindete lange og grundigt, ist man op
naar den Dygtighed, der fordreg for at
kunne undetviie andre i Egenslab af
Priest. I
Paa den anden Side har jeg ogsiial
hist Mennestet paastaa, at de, der stulle
blive Priester-, siulle leere feekdeles meget,
inden de stulle otdinetes. De havde
ikke ielv haft Lejlighed til at late saa·
anget, og nu vilde de hiclpe de vor
dende Priester til at leere gonste ander
ledes anget. De mente del meget iet
ligt og godl med det hele. Jeg hat hskt
Mennestet fremholde,at den,der stal hlive
Ptæst iden luthekste cirke hlandt os
Dunste her i Amerika, san vel spat dlsndt
andre Nationek her, bei-, efter at have
faaet en god Oplarelfe iBItneikolen,
geunemgaa et lille College eller anden
amerikaast Hejstole, san han der kan faa
Aue forhetedeiide Kundstqbek til Okta
Ielle ved ei amekitaast Stntsunivetsitet.
Nase han iaa hat liest ved Statsunivers
siteset l 4 Ist es taget Eksamen fta
dem, faa still han gennemgan et til-pra
set Iideustahelth teologist Seminatimn
til stdst. Dem via Genneiagaaelien of
des amltanste Statenniseksitet pil ieg
tilde: Too much ok s good thing.
Es- sesel IX en sdd Tini-J For lidi
offer nieset fah-net alt. Dei gal
bet altib am at halbe sig til, hvad ber er
bet passende, faa man itte gaar til no
gen as Yberligheberne og stanbfer ber.
Naar man mener, at enhoer troenbe
Manb meb Esner til at pmbike, tun
viere Prcesi, bare han tan lase· strive
og regne libt, saa staat- tnan veb een
;7)der-ligheb, sont er meget stabelig; eg
naar man mener, at unge Manb enten
fkulle have taget Etsamen veb et ameri
kanfk Statsunwersitet eller i bet mindfte
have gennemgaaet et amerikaan lsollege,
ber er tigtigt moberne euer rettete meb
Tiben, inven de faa Lob at stubere Tep
logi, saa ftaar man oeb en anben Uber
ligheb, sont ogsaa ek meget stabelig at
gaa til.
Fsrsi ville vi gpre gobt optnaerksom
paa, at bet er meget fielbent, at en Gra
buent fra et amerikanst Statsuniversitet
isler sig oplagt til at studere Teolagi og
tmbe i Kirtens Tjeneftr. leetitanfte
Statäuniversiteter ere ilet itte betenbte
for at viere Leereanftalter, veb hvilte be
unge brages nærmere til Gub. Profes
sorerne veb amerikansle Statsuniversite
ter have ikte ubtncettet sig veb levenbe
Kristentro. Er bet itle en alminbelig
Kenbsgerning, at be flefte unge, ber
have taget Etsamen veb amerttansie
Statsuniaersiteter, ere fkitanteriste eller
aabenbare vantto og Focncegtere af ben
gubbomrnelige Aabenbaringk Finbes der
entelte sanbe og levenbe Ktisine iblanbt
ldem, saa et det bog tun entelte og Ineget
lfaa.
» Stal en ung Man absolut enten
beere Grabuent fra et amerikansi Stau
universitet eller fra et moberne ameri
tanst College, for bet san tillabes ham
at studere Teologi, faa ubelukke vi ber
ineb fra Præsiegerningen be unge Manb,
ber file sig kalbebe af Gab til benne
Getning, naar be ere henveb en Snes
Aar gamle eller nagle ag tyve Aar gamle,
log sont i nannte Alber ere uben Kund
lftaber og uben Benge. For en sior Del
lvil bet ba blipe be pelsiaaenbe erclbre,
Eber tatnnte til at kalbe Priester til Kir
stens Tjeneste, i Stebet for at Gab stulbe
Tgsre bet.
J Nei Venner! Lab enbelig Abgang-I
ztil Prcsiegerningen vebdliae at staa na
Jben bgsaa for unge ubeisiblebe Mænb,
Eber ere oben Kunbstaieki 20 Aarg Al
sberen as bei-over. Det er slet itte min
)Mentng, at en ung Manb, ber er uben
Kunbstabey stal tunne bane sig Bei til
Praftegerningen veb 3 ellet 4 Aars Lies
ning. felo am han er gobt begin-et Veb
at lese saa tort Tib er bet ganste fiel
bent, at nagen kommen Besiobelse af
ben farnsbne Mobenheb til at vace
Prassi. Nei, lab be unge have Anleh
ning til at lese be for teolagisi Studium
fpzberebenbe Fag i 5 eller 6 Stoleaar,
ag lab been berefter stubere Teologi i tz
eller 4 Stoleaar, Coeb et Stoleaar far
staaes ben Del af Aaret, ber tilbringeg
veb Stolen: 8 Maaneber eller ber sm
tring) og lab faa bette viere baabe,
hvab bek fprbreg og hvab ber talbes til
frebsftillenbe. Glem ilke, at for libt
og for meget fotbærver alt. Gaa itte
euten til ben ene eller ben anben as Uber
ligheberne; thi bette gar stoe Stabe
Filer nagen af be unge sig talbebe til at
siubere vibere, faa tunne be jo keise til
andre Læreanstalter og fe sig om en Tib,
am Leiligheb bertil gis-ex
Vore fremtibtge Ptæsier stulle itte
»in-re upibenbe; thi Uvibenheb vil itte
Jgste dem velstittede3 men vi stnlle hel
Hler ikte lebe ppre varbenbe Preestees Ub
bannelsefaalebes, at bitte blive huma
nisiistr. Priestens Opgave er en reli
giss og itte en humanistisi. Heeren ist-e
ag lebe os i bet rette Spar as Naabe for
Jesu Skylbt
Den aote mai 1899.
Im Tokyo, Japan.
Mutes-.
Missiouet i Tokyo«
Saa tidlig sont Mattg 1860 blev den
fsrfte kristne Gubstjenefte nfholdt i To
kyo, Deltqgerne oate Mehlemmerne af
Englands og Amerikas Gesandtssaber.
J 1869 begyndte amecikanste Dust-y
tetianere deres Akbejde i Tokyo, idet de
aabnede en Adle, den enefte Munde det
dengang var muligt at arbejde paa.
J Oktober 1s72 hcsp dek fort-unt ais
holde ketigiøfe Moder-, uden at Rege
tingen haode givet Tilladelfen Gorbudet
rannte Shintoisiekne), men man lod
Missioneekekne for-stach at om de feste
otn Tillus-elfe, vilde den blive dem given.
Fast eftek den Tid kan man sige, at et
Evangeliseringsarbejve blev begynvt i
hopedsiadem Den fsrste japnnesiste
Menighed i Tokyo otganiiekedes d. 20.
Sept. 1873 of en Imetikanst Prei
bytericnetmissioner. Mediemsantnllet
var Inn 7: site In ienere var det pok
iet til 20, icmidiq var per organifeket
to Menighedek meee paa andre Sktdtk l
Byen.
Eiter denne Begyndelfe hat Vstket
gaaet fresnad. J Tag er der 313 orga
»nifetede Menighedet her t Byem spm
tilhote peotestantifke Kttker. Enthal
sdet mellem dein en titnsneltg godt, skvnt
de dekende ftg til ts) iocfkelltge Sekten
For nyltg fotenede de stg alle i et helles
eoangelisk Atbxjde Man lejede nogle
ai de storste Sale i Tokyo, og Statens
yvpetfte Talete —- baade lldlcendtge og
Judlodte —- talte sittstcndomtnens Sag.
««lli Entnetne, sont dleoe sotklatede, skal
jeg nteone: »Te! nhe Menneske«,
»Troen«, ,,.Hjettefted«, »Ktistendottt
meng Princtppet «. Modetne ovekvteteg
des af tout-Hist- Menneiket; mange
lyttede optncetksotnt, en Mangde Evan
geltet bleve folgte; tnen der var ogfaa
Modstand. Satlig den fvtste Dag, da
Molet holdtes t en Sal, hvot det- ellets
holdes Bttddhtstfokelasntnger, var det
mvdt en Tel Baddhtstptcester, der lavede
et tadsotnt Spektak«l, hvort de keafttgt
undetstottedcs af nogle dtttkne Person«-.
Tet lykkedes dem at faa Ooettaget ooek
en af Talente, paa en laadan Maade at
han maatte lotlade Platiottnem For
et cicblik saa det nd til allehaande,
mect ontsidet sik de raiet ad, vg de fak
famlede lpredtes fteteligt.
Der et i det mindsie 18 protestantiske
Selskabet tepttefentetede i Tokyo. Detes
»iamlede Stocke og Tilhængerantal et
Jotnttent ltge med de to katholfke Mis
!sionets. Ten itvrfte et den grask kathol
Hste, det- har en ttot, ftnuk Kathedtalkitke
Jpaa et of Byens hojeste Punkten
l Im hats-jew- Setc, Abs-mi
i
sterne, hat degyndt Athefde het for et
lhalt-i Aato Iid siden. Te have vom
ztet en ltlle Bldelfkole med Udsalg af et
itzt-nisten v- tatde Jesdvksmm met-me
Iden ntandlige Missioneet hak paataget
ssig en Post sont Redaktoe af en Sand
Ihedoafdeling i et hekotetende engelfk
Blatt. —- Omtkent sotn hienttnel
Teouden et her tke ttkrisielige Sel
fkabet; de tyske Rattonalistek, der hat en
Mentghed, Unitatetne og Univers-li
stetne, sont laklig have kastet sig ovek
Skolevitkfvntheden, hvtlket jo sienttner
godt nol med detes Anskttelset.
Der et faaledts Vitkfvmhed t Meengde
her i Landets vaedstad —- en btvget
zotvitring kande man tænke sig, nten hel
dtgvis et Byen saa five-den hat ca. lz
Million Indltyggeke —- og de, der vikkei
lig ville atltejde for herren, have make
end Plado nok, upen at de dehvve at
tttede hvetandke paa Tneknr.
Det vat »lidt al hoett« fta den By,
hvok ieg hidtil hat levet. Tiden hat
gaaet med Sptogftudiek. For et Pat
Maanedet siden dlev jeg opfokdket til at
begynde en Bcdelklaase. Tet par et
ttott Logihus, hvot flete Studentet dyde
En ellet to vate Ktiftne, og de vnfkede nok,
at nogle af detes Kammekatet skulde blloe
det otziaa, men de otldt ikke gaa hoerken til
Kitket ellek Missionaretens Piloathule;
ont en Mission-r vtlde komme til dette
Has, vtlde de nok lytte. Zog gik iav
detud, men fandt lnatt, at dek vat- kun
it ellet 5, sotn forftod laa tneget Engelfk
at de tattde folge nied, naak j-g talte til
dem; men disse iaa have vaket ateqet
innre-sende, og dekec Snetgötnaal have
vift, at de have forstaaet de Ding, vi
have dettagtet.
Skal man akdejde i Jan-n, er det land
lettid nodvendtgt at kanne beuge det
iapanesiske Spros. Der et nvgle Mis
sion-ter, lont haoe flaaet sig til No ated
Tolke, nun fleee eee dlevne bittect sktlfs
lede. Andre beuge Evangelistek og
lade det- vmdike, niedens de felv over
vete Medet uden at viere iStand til
at site det allerntindsie. En soean
Missiontek et Stykke udenfoe Tokyo havde
degyttdt paa den Monde, steaks han kvtn
til Japan. Natutligvis vidste han in
ltet vat, hvad han harte, nten han lyntee
Yat viere »deandende«, og laa hat Leeren
jo ikke anget at sige (eftee Franzons Dog
tnatil). Nu vifet det sig, at han par en sivt
Hykletn Hatt hat- vteeet nodlaget tll at
lot-lade Pladien tnen hat efteeladt sig
Regninget haade paa Væktshttfe og vsrte
Duie — hvad laadan en Mission kan
dltve til, er jo let at le.
2 a 3 Aaks Svtogsittdium inden
nogen vitkelig Missionsvitksotnhed kan
degynde, et- jo haade en lang og kedelig
Tid (ikke mindst for Mission-ten fett-,
der levek midtl Elendigheden og let-,
hpvk haakdt Evangelleti llvgivende
Budskad tiltetenges), meet dedee ee det
des at vente, end geil-e til faadattne
Midlee, der maaste for Mennelkealdee
unmligsvee al Viekfonthed paa de Ste-1
dee, hvor de eee anvendte. (
Naae J dede for Missivnen l Japan,
iaa ded for den, der stelvee dlsle Linie-,
at han Inaa dllve dhgtlggiott ttl at eoe
»en Gerniug for Hecken herovre oed Ub
btedelsen af fand luthetst Miste-wann
Venlig Hiler til «Dausteken« og
alle vtns Las-ke.
, J.M.T.Winthet,
Nr!.K-1tasuknokn5ho Shibm Tokyo, Japan
Nr. 42, 43 og « af »D:nfkeren«
fka iFjot Effekmm fandt albrig over
til Japan. Om nvgen vilde iende mig
risse Nummeke, vtlde ieg vare ham
meget taknemmelig. Potto a Ets.
W
Den sor. sauste ev.-luth.
Kirke lAnterika.
Tredie Aaesmodr.
ll.
»Hu tjmtioth Minn» d. H. Juni bete-.
Jdet ot mt oed Aatsmodets Flutntng
se ttlbctge oaa den henkundne Ttd, da
otl gansie stlkekt alle sont een, blandt
Deltagerne, vttke glade og taknemntelige
over lldbyttet. Tek var saa aabenbatt
rtg Velftgnelse over Msdet, og trods de
enkelteö sotfkelltge Mentngek og Anstu
elser, oak og blen dee ttlbage et streckt
Ptceg as »eet Hjette og een Sieh-«
Tet stemgtk as baade de enkelte Std,
der saldt under Fothandltngekne, som
tkle mindst as de sotskelltge opbyggeltge
Taler, at den batende Folelse t den
sorenede Kttke er levende Tto paa Hek
rens Getntttg ttl den og en leoende Kett-—
lighed ttl ookt danske Folk hekoote.
Tetsok ookser ogsaa Haabet sttsk og
stinkt, Haadet dtn estekhaanden at naa
stetn med Guds Rtges Evangelium ttl
stedse flete as dem blandt voke Lands
mand, sont leve »uden Gud og uden
Haad i Verden·«
As Fokhandlingerne stem
hteoe vt ydekltgete folgende:
Lotdag d. Z. optoges yelt as For
handltng otn den as K o mite Nr. 1
asgtone Rat-port. Da ot allerede have
nceont de v e d t a g n e Punkten nojes
ot med at angtoe Hooedpnnktct as zot
handlingetne detont.
Fotmandett haode hensttllet, at eet
Ateddntode aakltg (oed Efteraatsttty
dukde ocete ttlstmkteltgt, og at de Penge,
der detoed spatedes, kunde anoendes ttl
Mtssionsmodek, novnltg t de starre
Poet-. — Konttteens Rappott gik t sam
me Jletntng. Jntod det sokste Punkt
bleo der tmtdletsttd gsctt den Jndoendtng«
at Hensigten nted Zeedsmodeknen nasere
personltgt Lendskad og tnddykdes Be
stugtntng, var saa nasenltg ashcengtg
as, at disse Moder ttte bleoe altsok
siteldne.
Bette Punkt sotkastedes dersor, nten
man antog det andet Punkt om Laste
ltgheden as tueke otdtmkkende Mtosionss
arbejde.
Samme Opmcerksomhed stankede nxan
de to nannte Punkten netnltg angaaende
thagelse as enthgsion paa Papste
f kosten og Stotte as Atbesdet paa Allon
tethaoolystem Paa sokste Sud leoek
sdet c.t. 25,t.»·) Landsmcend uden litte
Jltg ngt og Pltje — og paa det sidste
s Sted staa de dantke Priester t et uhyte
! spkedt og oanskeligqiort Akdejde utstn
Iden Hielt-, sont natdoende Ptastedradre
stunne yde hoerandm
T Da der nu tKocntteens Rapoort sofe
;sloges, at Pia-ster, sotn paa Gennetnk
thse saa Lstkysten, slulde toge sig Ttd
til at hjalpe Brodtene der, sandt Ams
ntedet denne Bestesnmelse soc oag —- og
YSagen otstes ttlbage ttl Kontinen.
Skalesagen oak uden Totol
Aatsmodets otgttgste, hvoksok den da
ogsaa optog Sindene mest. )
K o nt t t e e n soteslog sont de to set
ste Punkter her, at l) Collegeasdelingen
iElk Horn slyttes ttl Blatt, L) Bog
ningcpeosektet stilles i Beko. Den ind
saa suldt vel, at dek m a a t t e dygges
og dygges godt, men tantte sig dog, at
man kunde se Ttden an et Aatsttd eller to«
her oae der sotskellige Meninget l
Foksantllngen. Nogle otlde holde sig til
Zonnteens Fotslag, tdet de mente at sor
staa, naat tnan haode Eleoetne skulde
matt tage sat paa Bygningsudoidelse.
hntmod indoendte tmtdlekttd ookt
Samsunds Stolentand, at Lotaleknes
Godhed og Ttdgmeessighed ete en Be
ttngelse sok at saa Eleme.
Da Stolespokgsntaalet oat saa na
tukltgt asheengtgt as Leererspoegsmaalet
tont man ind paa dette sldstr. Banskei
ligheden her destod so ocsenlig i, at
Professor Vtg hat-de teslgttetet, mens
det nui Konttteens Rat-part tilraodedes,
Zat Aarsntsdekanmodede hatn otn at tuge
Nesignattonen tildagr.
Satt oanstelig var denne Sas, at man
tlte naaede endeligt Resultat set- otn
Titsdageth men saa tll Gengteld et, sont
alle teaee slade og tllskedse ped.
Detttnod seit-ges det ated so stein
Iuee, at slptte Ell hat-n Col-»
Stege til Blute ogtned 70 Stern
mer, at talde Basler K. Anker til
Beste-fee og Laut-.
Enooideke stod oaa Dagooedenen ot
-kalde en engelsk Professor til
Pteestessolen i Blatt-.
Kommen hoode her foreilnoet, at Kie
jkequet og Stoletomiteen ssulde oniætte
ihn-. Lenker og bestem-ne hons Lon. —
Og dette Foiilag begeundedes oed, at de
·neonte to Jnstitutioner hoe mcte Ind
sigt i et iaadant Sporgsmaol end Ams
»modet, hoilket dog oukte Modsigelsr. —
« its-. Lenker dleo onhefalet of Professor
,Vig, Zormonden og Pseftekne Naakup,
Jensen, Anker og Jetstld, mens enlelte
vare betcenkelige. Ved Assteniningen
faldt I-» Stentmer poa Dr. Lenker.
Tek dlev affendt Telegeam til hnm
om Soor pnn Anrgmodetg Kalb, men
der one oed Airejfen endnu ikke indlodet
Svok fro hom.
Sand-g d. t. Juni opmndt med her
ligt Somntekoeir. Rede oed Kit«ken,
hvot man henad Kl. t) somledes til Gudgs
tjeneste, kendtes det, at de mnnge Dunste
fra Lenkgnen rigtig hoode benhttet sig
af den hojtidelige Anledning. Kitken
our ftuoende iuld of Mennefkek og San
gen dleo daoren pao ordenlig starke
Ringen
Puftoe H. Oanien holdt Skkiftetolen,
menä Paftok P. L. C. Hausen pradikede
over Bogens Betst
llndet Solmenr »Looi9nget Heeren-«
ofredez der til Missionem
Mest dlioende Jndtkyt oil dog uden
Toivl Sondag Eftetmiddog faq for de
mange unge, sont out-e kotnne til Sude
VI leitede oo i Gcaofet udenfot Spi
sesalen og der dieo rigtig jungen,
iao det huode Fynd og Klem. Ved dette
llngdomsmode talte Bretter-ne Kildsig,
Bing og Engholm, hoorpao Prof. Vig
fluttedr. VI tot hooe et godt Hand om,
ot et og ondet Okd hat fundet en eigtig
god Jndgang hog de unge, san ogfao
dette Mode kan hjcelpe til, at de unge
dtondt dort Folk hekoote tunne soge og
finde Herren.
Tagen sluttede med Gudotieneste i
Hirten oed Pasiot Hat-old Jener, dei
ptceditede ooet Jer. 12, l—3, og dek
poa otiluttede Formonden den lykkelige
Tag.
Mandog, der soo ofte dlioee denyttet
sont Blon-Mnndog, filet lttle Anstrsg
as det femme hoc os, for sos oidt son-.
vi ilte holdt Segsion hele Dosen. Men
Anledningen vor not fao heitidelig. Dei
var jo äte Juni, 50 Aatgdogen for
.Daninmto Rigeo Grundton-«
Men fotinden holdtei dog et lills
Mode. "
Komite Nr. 2 flulde asiagge sin Rop
port oed Postok Johnfom
Den udtalte, ut da Samfnndets Geld
ek siegen, naonlig pao Grund of For
holdene vid Trinitatis Seminariutn,
stal der goees olt for at mindlte Gal
den — nemlig delg oed Peceftets og
Menighedetö Anftkengelfee for at foa
Bude-sent til ot flyde kigeligetr.
Unter Fokhondlingen out dette Punkt
bleo det udtthkkelig fastslaaet, ut der
tun vor Tale oai ftioillige Ydeliek til
Galdeno Dckning. Vi leoe i et feit
Land og hygge en sei Kiste.
Hopteftek Punktet bleo antaget.
Neste Punkt ungaoende Dante-ji
Luth« Pttijl lloitne Drtftssttpital blev
ltgeledes antoget, ligefoo tkedie Punkt
qngoaende Besthtekens Len.
Zdie Punkt: Bololeos Leeredog over
scetteo pas Engelsk og ndgioes med For
oed of en kendt engelst luth."Theolog.
Dette Punkt hleo ondefolet of fleee
Prester og enkelte Delegotee, men paa
den anden Side udtolte ondte kneget he
stenit dekes Ftygt for, ot Pkeeftetne fao
kunde blioe tkistede til ikte ot holde poo
det donfke Speog lige til det ydetsie.
Eiter foestellige Udtaleliek polgtes Po
stor Jehnson, Unter og Vtg til Med
lemeuer of en Konnte for Segen, der
med ol sin Betydningofuldhed soc oot
Metes Udoilling hekooke, mootte over
»oejei nsje.
Vi komme feneee tilhoge til denne
Sog.
Sen foeled Tiden, til vi finlde holde
GrundlooofeiL Hutchinfono Borg-ne
stee haode gioet os Los til at faniles i
Byens Poet, oppe under Bundtaetknet.
Her sind-o en Musik«-Many der, otn
end den tkte et fertig kon, dog tunde
htuges for Die-enden Musikkoeofet
manglede itte, men desocece kunde de
of dekeo her tkke feemlokke en eneste
donst FadeelondssMelodi. Eiter Me
lodien til alle. Landes Notionolfong
theil Die ten Solegesteonz —- entlade
ltg skkeoet til den donste Lons Christian
V. —- inen nu onnekteeet of den ther
Leiterslagy tog Toletne deeeo Beson
’delfe, fnort poo donst os inoet po
en gelit, ioe at de Amerika-nece, der one-«
modte tunde iaa et ltlle Begred oni Sa
gen.
J Bettagtning at den torte Tib, det
var mutigt at undoiete til Festen, for
lsd det hele tsnt og festligt, daade til at
fejre den dattste zolteitihed, sont ogiail
den fulde Frigorelie ved Rrisiendontm en
Ved Mandag Eitetniiddags Segfion
haode Stolefagen oceret til fortsat Be
handling, ved hvtlten Lejlighed det, fra
en entelt Side, var bleoen unbefalet at
flvtte Ptttsteitolen fta Blair til Mk
Horn, faaledes sont det var iottilaaet
ita iidttneevnte Sied. Der var dog ille
Stemning for denne Sag, man vilde
just iorene de to Stoler for at foa en
rigtig dygtig, stor Stole, og saaledeg at
Leererpcrsvnalet fra Prcesiestolen ogfaa
tnttde vitte ved isollegeafdelingem
Bed Modetg Stutntng oedtog matt
at taide Prof. Vig fvtn Lam- og For
itander ved den theologiste Afdeling —
og ttaste Tag lylledeg det at finde en
Form, der tnuliggiotde, at Prol, Vig
tillige tut-de modtage Kaldet sont Prast
for Menigheden i Ell Horn.
OrdinationssGttdstjenestett
Titgdag Morgen Kl. It havde Hirten
saa iuldt Hitg sont vel tnuligt til Ordi
nationsgttdstjenestem En stor Tel
Priester vare modte i Ornat.
Tjenesien tog sin Begyndelfe nied
Striitentaal for alle de mange Præster
og Venner, sont vtlde deltage i Alter
gangen samtnen ined de 4 Ordinandek.
Pastvt A. S· Nielsen holdt Sltiftes
talen over Davids Ztike Saltne, book
eftec Pastok Ssholtn tntttnetede alt-or
ligt og vattende og ovbyggende over
Orden »Ist-d dem til at gan ind«.
Matt fang en Saltne, og Ordinari
detne opletste dekes Leonetolsb, hvoraf
man fit et ltlle Jnddlit i Herrens Forel
sek nted hvek entelt.
zormandem der stod for Altret, bad
nu ont Herrens Okd angaaende det hel
lige Praditeemliede, og Pkæsterne N.
Hanien, Mathiefen, Johttson og C. H.
Jenfen oplaste hvek sit Stytte af den
helltge Strtft.
Selve Ordinationgtalen holdtes as
Formattden over den genopstandne Fiel
ferg ch til Apostlen Peter: »Clster dn
Inigt Vogt nttne Fast-« Hoh. Ev. ZU
lldleeggelfen iatnlede sig over de tre
Punkten Karlighedens Art, Genstand
og Ytringtt«.
Eiter Talen paafulgte haandspaas
taggelsen for de ntange Vidner og
Listen
Dernted var den egentlige Ordina
tionohandling til Ende, og Ordinans
derne gctdetpaa til Alters inmitten nted
os andre.
Eiter Gudstienestens Slntning
oflagde Okdinanderne tilligetned Pastor
Eing, dek ttte tidligere havde haft Lei
ligyed, det helltge Prcsieltltr.
Sqa iantledes vi atter nede ved Spi
sefalen henad Kl. l.
TirsdagEiteimiddags
S e S s i o n.
Vi havde intidlectid ingen Tid at give
dort, og allecede Kl. 2 blev nieste Ses
sion fat og Fothandlingerne ont Stole
fagen videre fskt.
Den begyndte med, at Prof. Vig
etliærede, at han eiter lang og alvorlig
Opervejelie itte saa sig i Stand til at
moditette sig Aarsntodets Beilutning
nten dog itte tttnde indse, hvorledes han
tunde opfylde den
Da fren.tom fra Pasior P. L. C.
Hanien et nyt Forslag, der i Korthed
git nd paa, at Prof. Vig stulde hatte
Ferie paa udestetnt Ttd —- og imens lie
tjene Menighedert i Ell Dota- Pan
tunde faa tillige dritte hsjitvle i Elt
Horn til Vinter.
Dette Fotilag dlev ensientrnig vedta
get under folgende Form: J Paragr
nietg of Prof. Vigs Fort-old til Wenig
hedett i Elt Dorn og Mis. Bgs SM
dotn giver Aarsntodet Prof. Vig Fette
paa ubesientt Tit-.
Prof. Vig udtalte derpaa fln Tat til
sarsmsdet for denne Okd ning.
Til Ett Dorn bleo foatet, at Aal-s
ntsdet itte anser det for viieligi at flytte
den theologiite Uldcling fka Trinitatis
Seminariunt i Blair.
Eftet lang erhattdling angaaende
Bygningsprojettet ved - Stolen i Blair,
hoc-under det fka alle Sider lod, at ntt
maatte vi se at iaa en tigtig god Stole
i Gang, tage et ordenttigt Last tot
denne Sag, enedes man vat, at Kitte
raadet i Forbindelfe med Stolebeflyrels
fett detnyndigedes til at toretage de end
vendige Neparationer og Tilliygttingek
ved Stolen i Blatt —- dog nden at paa
iIre Samfuttdet nogen Geld.
Dei vat- itsnt at tenpe den sitt-tol
lonnne Forli-selig man hin-de for-, hoad
en god Stole sit have as Bett-dalag for
Samsundets funde Udvltlittg.
