, E ]
»Damkeren«,
et usentligt Rsbedsi on cplveningeblas
fee Iet sanfte Fell i Amerika.
udgivet as
DANISIL LchL l»1’lll«. Mille
Blatt, Rebr.
»Danfketen« udkommet hvet Totsdag.
Ptis pr. Aal-sang i de Forenede Steuer sl ..')0:
til Udlandet 82.00.
Bladn betalei i Fokftutk Bestilling, Beta
ling, Adeesiefomndring og alt ander
angaaenve Bladet adresseresx
D.xxlsll Ll"l’ll. lTllL Hule
Plain Nebr
Enteskeel nt the- l’i-:-t ( »Nu- ist litt-in Nebst-«
sei St«celtI(I-clie.-«ss· Instit-k
Ätlvesttissitig Rote-.- muslc knimsn upin
somit-minn
Aftenfredem
Nu Sol i Besten dalek stille neb,
Og Swggeme, de blive nu saa lange,
Nu kommet Ratten med sin stille erd
Og Dvile tilde mange, mange, mange,
Ovi- Ann blev met af Bogens Stkab og
Sttid,
Ewig Hoved bleo san tungt at ttavle Funken
Nu lsnnek Herren del-es vise Nil-;
Velfignelien og den ng fammenranlek.
Nu tinget Kiikeklokten Bedenk-H
Ud ovel Land og By, de mastig toller
Lg tolke oott Fukoel til denne Tag,
Lg leitet Sjælen pp knod Himmelsauen
Hoert Bedeslag, bet er en Bin til Gud
Its bvert et Hjette som hat leit at bede,
S falles Bpa nu Hinter soldes ud
For hum, der kender sinez Haar yet-nebe
Nu kvidker Fuglen paa sitt Aftensang
J Skovens Top, mens Nattens Flor lied
delet;
Nu Sehnens Engel Saat fin stille Gang,
Og lukkek i, og lukkek op. og malen
Ja lutket i for Vetbens ydte Stal,
Lg lutket pp for Leidens indre Kame,
Og malet Billeder i Tusindtal
Uf Landet hist i Evighebens herne
L, denne Still-ed gtibst dybt niin Stand,
Jeg fsler Oitnlen ntek i Aftensrebem
Jeg merken at ieg tnyttet et kned Beant
Saa stotte, fieetke fast til Epigheden.
Mit Lin er ikte endt ined dette Spand
As korte Tintet het i Steuers Tale,
Jes gaat igennem Teden til et Land,
Oper Livet levee ret i Himmelialr.
O, Jesus, minb mig oni hoet Aftenftund,
Ut Livets Aften kenn-net sinkt, den fidfte,
Da vgsae jeg ital setzte Dei-eng Blum-,
Da hvet en jotdisk Tkaad sial evig brifte,
Da jeg stal sige Versen her Nodnatl
Lg vme evig, evig kiglig hjetnme;
L Jefus, mer bvet Tag nein bebite Stat,
Tag vatis Bvlig i mit hjette gemme!
O, Jesus, get min fidsie Listen got-,
steh Himmeln-eben over Inig iotn Sagen,
Og ret nein sidste Tante pag bit Blat-,
Dit spri, bin Ded: thi bet er Dovedfsgem
Leb Sie-lett satt til Hvile i den Tro,
It du. o Irellek, hat betalt min Bude,
Og lud den love i en heilig No
Til hin den stete, stoee Rotgentedr.
Trost-ein Mes.
J. S e e.
—
nu am Dagef Jo, at »kende« tager
Pladsen for at «tra«. Deras de mange
oppuftede Leerere ved vare siirre ag min
dre Tannelsesanftaller ag llniaersiteter,
hvor Ungdantmen paa en tin Maade
gennem llndetaisningen ledig srem til,
hvad der lyder saa skint, at »tmike sak
sig selv,« d. e. gire Fig selv til tin egen
Gud. Lg hoad er saa mangt ag meget
as disse lovvriste Refultater, sam Bidens
fkaden er kommen til? Straamctnd, sam
inden saa Aar ere amftyrtede as andre
,,"Bidenskadsmttnd«, ag de have iaa sat
deres egen as dem formede Straainand i
Steht »Tra« er et sakhadt er nu
am Tage egiaa as de fleste paa det ri
ligiase Lmraadr. Fardi Farnuften vil
spille Mefter ogsaa over Gud ag hans
Ord, saa have vi de mange Sekter ag
de inange Bibelkritikkerr.
li) Farniielsedsygem Giv
as Stuefpil ag Brod, lpd det i gamle
Tage— ikke Arbejde, ikke crlig Er
hverv. Nu hedder det: Last sir Pligt;
Nydelse far Tienefte. Lad as saa Lav
at ægte ag bortgisteg, nhae Livet vg
have det mageligt; Kidets Last, Linenes
Last ag et hofiærdig Levnet via-gei- vor
Tib, ag alt det er ja as Beiden ag ikke
as Gud og stal snart sargaa. Hellere
setlge Skjacten til Krapven end undvare
Theatret eller Tausen. At, de stat
kels Falk aa ikke mindst llngdantnien i
de state Bher, haar der lægges mere
og mere an paa, at hver eneste Eindag
vg hver enesie Fristund kan dlive drugt
til kidelig Tilsredgsiillelse, hvar saa
Benge, Legeme vg Sjtkl gaar til.
iss Faragt sar vg Lprar ma d
O verardnede. —- Ten as Gud
indstistede Lvrighed, tacn satmedelsi
sin Mast, holder Menigheden i Timme
og er et Salt, stal dort, saa alle Li
denfkader san saa srit Spillerum —- da,
menes der as mange, flal Gyldenaaret
oprinde. Naar Anatlister ag Kam-nu
nister vg Sacialifter saar sine Jder igeni
neni, saa vprinder Tusindaarsriget. Qg
da Lorighed, Famldre, Qveratdnede,
Utdejdsgiaere ag itke mindft Kapitali
sterne ftaa derimad, saa skal alt det sirst
saragtes, sites ftintende i det almene
Falls Links-time svr saa, naar Tiden
er der, at gire Optik deriniod ag ani
styrte det.
(l) Naaddenskaden i Politik
ten, de sociale erhold, Fae
retningsaerdenen, Familiena
et ag Skalen. Hvad har ikke blat
det sidste Aar aist as as Raaddenskad ag
Oaarlighed blandt Parttekne, det ene
ardesder lige siit imad det andet, vg sela
meget hijt stillede csficeret maa fttllei
sar Arigsret sit deres siidne Munds
Styld m. m. —- Hvar er Edsaslaggelse
lis nu oni Dage; hvvr hite Stil-mig
ser ag Fostetmvrd til Dagend Orden, og
haar er det sarligt at sende sine Birn til
»den almindelige Stole mange Stederx
det er utraligt, hvad andt de kunde
lake ved Skaleene.
skaarretningäudvidelse ag
den hastige ag vcldige Ov
hadning as uhyre Kapitalec
vaa enkelte Banden —- Frent
stridt ag Penge er Verdens Gad ag
Gudlndez hver Nerve spendes, haert Fis
druges, alt mallgt, svm san tages t
Tieneste sar at naa Maalet: Benge,
mange Penge ag state Fremstridt.
Saa san der her-steh Ak, hvilken Elen,
dighed iLavgivnlng ag lig Regering,
spm tillader, at tusinde Bargere, lige for
Gud vg —- dutde viere det sar Regetingen
ag alle andre, stulle trades under Fidder
as en eneste, dlvt sakdi han har Man
ten. Vuen spendet stramnrere ag
strammere, agsnart siyver Pilen sra
Masseknei Que. hat-n vil den first
rann-tex- Ja, se paa Uhyret den sransci
Revolutivnk Nu er det gade Tider t
Landet igen, siges der. Men detydek
det iste: Nu er der Anledning til svr
Millioner as Ardejdere at fltde sar at
gire nagle saa endna eigen; men sar
selv at ide saa stinkt, satn det time-,
saa naae de gade Aar ere sachl, saa er
det nieste ædt, dtntket ag spillet vv
Teller paa anden unidvendig Maade idt?
;Men saa er der vel tillige agsaa dannet
smanse flere ten-ta, sam seetter sin
iJernhcl endnn sastete vaa Fuhr-er
lverne, Ardejderne, paa den ene Side ag
fpaa Farben-gerne paa den anden Side?
Og veade vi es saa til Tidernes
iTegn, sam de sei paa det kirkelige,
stilistise eraade — saa merke vi ad:
! k) Marals vg Oplytnlngh
thadikenerne i Stedet svr le
isende evangellske Bei-dile
ln e r. —- Ouds Ord, beugt, anvendt
iudea mensestelige Tilsitniiket l il sia
syhisede stupid is idiende seist, stal
Ficke it Salt l Leidens Raaddenhed.
ksei M tin det sii dllie til, siat der
Ilstidet sit Its-Orts reie Lii is
III-gelingt W iiie M desi
A
deade Spskgsinaats — oin »Drit- y«
ellek »Schley«. Eller der spilles en
Deklamatoks Rolle med mange lettde
Fiaser, titles am, hoad den saakaldie
Kundfkad og Bibelkkiiik nu hat redu
ceiet Bibelen til. Eilet der ptadikes
ont Laden, men aldtig dtuge den« lig en
besten-er et iveeget Samt-, hook det
kunde bide fta sig« oin det dlev dingt,
men han drugek det aidkig. Det- pen
dikes om Evangeliet, oin Kristus i
Stedet for at pradike Ktistus selo sat- de
anne ndsdelige Sjæle Med andre
Ord: Der ie ges Priest, Rilke og Me
nighed; ver gives Avnek for Kame
3.-) Okganifationerne udeii
Kir ten. — Tet et ja Organisationen
neS Tio nn, Massereqimentets. Lad os
blioe mange oin det, saa skal dei nok
gan. Mange iMissionsselskadek, saa
stoke Bidkag; mais-ge i Samsnndet og
Menigheden, saa ere vi mange til at
stemme og detale, saa kunne vi satte al
ting igennem. Lm hvad Aand dei skai
deines as ag hvad Aand den enkelte ai
de mange deines us, ei det ja ligeseem
nngvift at tale am. Tet iydet bestan
dig: Vi ete mange, saa kunne vi gske
dei. — Men et det nu Herren-s Maadet
Alinindeligt iste! Han hat« udvaigt sig
en cg anden enkelt, naar ban vilde have
noget statt stem, og denne ene hak saa
tandt Jld i andre, til de mange stod i
Lue —- og n u gik det stemad med den
ketie Darst. Ets.: Adkahani, Moses,
Gideon, Taberen Johanrez, Paulug,
Augustin, Luther, Hause, Grundtvig,
Bockesen og Stresstud. Gud tyek ikke
til Jakdens Siokmngiige og Masserne
seist soe at faa noget as sit Athejde
given Qg hvad hjalpek det at viere
mange, naak det tun et dsde Ben de
fleste uden Guds Aand og Lio«.- Ei- dei
Herren behageiigt, at de stulle ssee hans
Knng — —
Tette ek Hektens Okd til Saul-a
del: »ikke ved Magt og iike ved Stytke,
men ved nein Aand«, siget den Den-e
Rede-oth« (Sak. 4,·;). -
s) Guds Ban, as der stulle viere
yet-nnd hellige Krisen inden vor lu
thekste Hirt-! — Des er nit ped Pinsetide,
da vi saeiig mindes de iaa og smaa abnag
tige, sont sit saadan Kraft, at de vovede
at sige: Hele Vetden et aoe Mit-sinns
maik, og de gik ud —- stulle ikke vi hvee
isitt Ingge Haand paa »Faderens For
jatielse« og itke heile, set vi kende os
dsbte ated en ny Aandidaadt
»Der visit sig for dem Tunsek sont as»
Jld, der sacdelte sig as satte sig paa en
hver as dein. Og de diese alle op
sy ld t e as den hellaigand ag degyndte
at tale ated andre Tungei, esieksatn Ian
den gav dein at udsiqr. «
Tidens Ende et nnik Agt paa
Tegnenek »Mit-er syldte as Aanden!'·
A. N.
c A
Hee- vipt todt-im fertig-. Vi km htipe
innige i standen, for at Natiden kein
ifylde og og oi da komme til at gske en
irg enden fattig eig, thi tun lom innige
jtunne di geke andre eige. Saaledes
man vi ikte blot selv stille od asbne lot
standen, Fien pott Samfund man lige
san dlioe ioni fattig, for at kunne gere
oott Fell iige. Tag — oi stulle ikke
blot aitlcedeg vor indbildfle Rigdom og
dlioe fattige; vi flulle ogsaa tkleedesz
Ktiftuz vil oikkelig gste os eige· Forst
destaak denne Rigdom iat faa al Gulden
betalt —- men ikte deite ulene: neik saa
iige at di lunne taale sioie Tal-, idet vi
agte alt for Stern at verke, alt for Tab
for Kiiiti Sinn-.
Hund et Rigdoinme med et Ort-.
kette, at Fadeken og Sonnen tagei
Bolig i Hieriet, san at dets Fotraadss
ruin man bygges stotte. Jesus endte
sit Joidsio med et »Fuldbmgt,« men vi
nma denytte voi- »liden Stund« til Ak
liejde; Natten kam-net, da ingen kon ar
bejde. Som fattige paa rigtig Monde,
idet vi tage imod Nat-den, og soni tige
paa tigtig Munde, saa oi kunne gsre
andre eige, sanledes man oi gsn til Ar
dejdet i disse Tage.
Eiter at Formanden havde siuttet Al
tertjenesten, anbnete han Aatsniodet i
den treenige Guds Navn under den upo
itoliste Hilsen: Rande date med edek.
Han fandt heri de tte Hovedtanlen Alt
Jaf Rande; der stal Rande til alt, og det
ei en stor Sag, oi ere samlede den«
wTetefteis bsd Stedets dansie Priest,
Pasicr G e rt se n, Foisamlingen pel
kommen.
Vor Arbeidgtid dleo inddelt stielede9:
Sessionstid hvee Ssgnedog im Kl. 105
til 12, ined foiudgaaende opdyggeligt
Mode Kl. ts. Sessionstid attei- eftek
Middng Kl. 2—.—J, og hvet Alten Kl·
Tz eller 8 opbyggeligt Mode.
lfte erhandlingsmsdr.
Torddng Elim. Kl. 2iy—5·
Te tilsiedeockrende Picstees og Dele
gaters Ngvne oplcestegz det vifte fig, at
der var medt 86 ftecninedekettigede, nu
feneie hen eke der totnne adfkillige til.
Tesuden deltagei en stok Meengde af
Menigheden vaa Stedet, saa Bellt-gek
nes Anteil naat op til mellein 300 og
400.
Fem Menigheder, der havde anssgt
oin Lptugelie i den totenede Ritte, nn
betaledes hektil sf Kirleraadet, hvillet
bleo tilstemt of Aatstnedet.
Tidie fein Menighedek dare:
Bethei, Kinn-ti, lsolotadm
Entens, Falmouth, Maine.
Buhl-nich Weib Co» N. Dak.
Bethel, Wind Co» N. Dat. «
Lethe-nich Spring Cieek, Nein-.
En lieu-: Keifti evang.-lutl). Wenig
hed Iowa-) hegt-rede Optogelse, men
Aigprelsen inmitte opfettes til necfte
Dag.
Fotmanden begnndte nied Oplcesnins
gen af sin Jndberetnmg.
han udtalte bl. a.: Fotholdet til
Hjemlqndet er bleoen beftyilet oed Po
itoi Harnld Jenseits Ankomst og fleke qi
note Priesters Beleg i Hienilandet, Use
som ogias Beger og Blade vitkede til
Broderdnandets Zetstnelfe. »
J Ylakets Leb vare 8 Ritter blennel
inddtede, samt Dann-l- l«ulli. Palle
Hund« og Beinehienmiet iWaupneaÅ
Sesidqgglkoletne eke itke talrige not;l
pas dette Omtaqde man der opqibejdes
en bedke Foiftsaelie. llndek Omtqlen
of Krebs- og Missiongmsdekne betonede
Fotinanden, at eet Akedsinsde natlig
(oed Eitekaaegtidj lunde nnfes for til
t"ttiekleligt. Udgiltetne til hyppigete
Kredsmeder buide innere anvendeg til
Missionsaidejdet i de stecke Byer.
Tek vai holdt site Kitkekaadsmsdee
i Aarets Led.
Foimanden hapde felp nieset ude po
Paeifielyften.
J Sein hell-ed maatte det sigei, at An
ert hat-de meet lendeligt, ikke ved item
Ifoeende Beil-, inen ved den stille Stufen,
trolast Arbejde gennem de tegeliniessige
Mode-, gennem Blade, hindele Sko
lek pg Betnehieni.
tht Missionsommade ee nieset sinkt;
ikke blot et ikke alle otgqnilekede Wenig
hedimedlemmer iejede til hekeenz men
endnu niere gelber det Mission dlnndt
de fike Femtedele si opkt Folc, fein staa
helt udenfor. Som Punkter, hope dek
nqvnlig menges til Mission, nennedes
Paris-c- og Atlonteehovstysten samt de
eentrale Stein-. Mange, mange Tu
stnder mengte; elst dein, ded ist dem es
slo ogias Midlekne til Mission dltmdt
dein. Pasioe P. L. C. heulen stulde
un nd paa Pqeiflekyften tll Poetlsnd,
Ort-, —- og lot-seist endetaledes det
et udlende Priester-, tm falls hasde
cicelleus Gese, qule Usee ed Osa
sen —- «llseledes elleudedes speisen
stieg ps« AMICI
l —l
Angaaende Jndianertniss
s i o n e n tidtolte Mission-er Rielsens
Jnddeeetning, at ielv hsvde de vseet
raste, men blandt Jndianeene hat-de en
Oel Sygdotn hetstet, hoorved der var
bleoen rig Leilighev til Beiog og Die-lis.
Oite lonnes iltgt ganste oift met Utvl,
men det knna ille betage os Model.
70 Moder var bleven aiholdt paa 3 for
flellige Steder. Sondagsflvlen var
godt beiogt, Hvetbagsflolen titlte ca. tu
Born. Orglet hat-de vastet til sior
Gliede vg Hinten de lom tned itadigt
ttl Sangovelie vg Oplcesning.
Mvrtnonmizsionenhavchm
itvr Sohvlm virlet for veb Foredrog vtn
Motnionistneno Vildfatelfr. Ter var
ille lvtntnen Svar fra Daumen-L og
Kitteraadet tunde derive endnu tlle att
befole Gerningens Optagelsr.
Eiter lort Ottttale oi Jobes og Hed
ningetnigsiotten Minos vg Santhalinisi
iionen) gil For.nnnben over ttl:
S lo l er n e. Ell Horn Stolen
lunde umulig fortsætte uden Tal-, vg
Trinitatisseminarium var ille bebresiil
let. Begge Forstondere hat-de resigneret,
hvad der for-gebe Vanflelighederne for
Kitlerattdet. Dette havde dtoitet Sa
gen i Tto vg under Von vg eftek noje
Overvejelse ftillede del folgende For
ilag. l) Collegenfdelingen i Ell Horn
flyttes til Bleir. 2) Ver vvfores do
tidstnteösig Logishus, vg indiattes Var
meapvctrvter. J) Post. K. Anker kalt-es
til Bestyret med sit-Wo Lott. st) Pro
fessor Fritnodt Mollerc Ton ivrhojes
xmed III100. d) Dr. N. J. Lenker lal
Ides til Baker meb 8800 Lon. 6) C. X.
lHausen til College Professor med Bot-O
Lon. 's) Faglekrere med passende Lon
aniættes. F) En Art Hojslole drittes
i Ell Horn.
Literaturfagem JStedet fve
det fordarvelige Laseftvß som iaos san
rigeligt vg let, matt der bvdes gottt Lie
sestof. Pan bette Punkt ere vi lomne
livt sinnst-, idet nu iire Blut-e upgao
im quir, samt et betydeligt Anteil j
Strifter vg Blade nav nd over hele Lan-I
det. Kobet vf Bngninger i Blair vg»
»Danfleren« vnttetltes. og det lvgdess
de tilitedevterende pag Sinde at viele
ved ils-on og Arbeit-e for Literatuiiagens
Freminr.
Kirlens Kerlighedigeenins
g e r hvvde ogsatt haft gvd seemgqng rned
Bornehjetn iWauvaev og Ell Horn og
Migsivnghjemrnet i Broollyn; men nvitr
og under hvtllen Form lan Dialvniens
velsignede Gerning optagest
Gensidig hjælpeivrening
bor sortnelt holdes helt udenfor den for
mede Ritte, da tet er en Farretningss
sag.
Der tiltrtenges Revision of Kap. Z vg s;
i Konstitutionem Kassererposten tilraa
des sltlt frv Fairetningiorerens Entbede,
vct dette sidste oveklttsser ftn Mand. Ttl
Emigruntpcttft onbefaler Kitlerandel
Pastor L. H. Kies
Det henstilles til Aargtnoden at lage
en Beilutning vtn en Redegorelfe for
Avriagerne til den forenede Kirles Til
bltvelie og hele Vttlivntbed.
Nye Arb ejdere: FirenveKans
divvter qnsoge ont Qtdinotivn og An
sattelte
Angaaende Kolvnifationsivgen slulde
Kitlerovdet vælge en ny Konnte.
llarstnodet stnl beflutte angenende be
to Cenforers fremtidige Valg vg Arbeit-s
lib
J Sporgsmanlet oin Priesteuddans
nelfe galt-er del vt holde iig fett de tv
Yoerligheder, dels den vt regne Kund
flvber for unokvendige, eller endog sta
delige, vels den at lasse Vagten ps
taigiort humanistist· llqssist Dein-elle.
Dei rette entta blive en menighedssmss
stg Prcsieuddannelie. Bi Im have en
last Undervisnlngsplan, der stol over
hvldes at Proieilvteenr.
Nu bleo Komite Nr l vvlgt, netnlig
Penfterne C h Jenseit, A. S. Niels
len, U. M. Anderlen vg Lagtntendene
Schott og Schuld —- vg til denne heu
lagges bat-de Formvndens og Slvlefvrs
standeeenc Indberetninger.
Eiter Modets Slntning under Sang
vg Von, spiste tnnn til Alten —- og
samleties ienere til vpliyggeligt Mode i
Kirlen·
Freitag Morgen vvttgnede vi ved et
Tvrdenbrqg. Regnen stromntede net-,
det satt nd til, og blev da vgiaa, Dag
regn, med lnn einge Ophvldsveik. J
Spiieislen lob Negnvandet nep over
Bett-e vg Denke, og sillett nodtes en
lelte til at stille enere Bank-, end de on
stetie vs eniedr.
Eiter det vvbyuelise Mode Kl. v
Most-r Ding) optoses Truhen fes for
ktge Das. Es Oel ster- Oele-Im
vcee vol-inne. Der forelu tre sit-Its
frv steten-det
l) Psßot hin-old Zinsen tot-seit
den imsede sirkr. Beut-geh
L) To Kristi evgl·-lnth. Menighed,
Ists-entom Iowa, sonslogeg optaget,
items Pka. Vig Judasnding mod
INavneh som han sandt sot heit. Hei-out
idistuteredes en Tit-, men da det vor
Etremhæveh at lignende hsie Navne ere
idenyttede alt tidligere, blev Vigs For
kslag, at Menigheden tun inaatte optas
iges psa thtaar as Utavnefokandting,
jsoctaftet og Menigheden derpaa optaget.
Z) Det vedtoges, at Qedinattonen
.ioketoges ssksttommende Tirsdag, at
det kunde bltve ttlbeilig No sorinden.
lknzorespsrgseh om der 5. Juni ktttst e
"anvendes F Tag til Grundton-Stett blev
efter Begnmdilse as Pros. Vig og Pa
sistvr Anker henlagt til Kitkeraadets Be
Tftemmelsc
! Af Kassererens Jndberetning meet-.
stes Omtalui as Pulsliiliing l«l»n.-0’
Udvidelse og Fortetningens gode Frem
:gang, stont Udvidelsen havde nodvens
.diggjokt Kapital. Tit lunde uden Tvivl
zdcere sig.
i J Stolesagen Wertes, at« Colleges
dygningen i Racine næppe lunde opsøtes
;i Anr·
Pasiok L. Johnson nflagde Beretning
Jska Bsknehjemmene. Alt var sokelsdet
Igodt under Henens Velsignelse. R Bein
Jque bleone optagne i Aseets Leb. En
i lsantig havde sokladt Ell Horn; i alt
spat der nu 253 Bsm i Ell Horn, 22 i
Esaus-am —- i alt tä
unpaca Beenehjem hak Pladz
til tm —37 Bsrn, det manglek imidlek
tid Staldbygntng og Kalden Unber
sluddet del-der sig til III-losz. Man
tankte sig at anvende !'andet i Waupaca
til Fragte-ol, der er alt plantet Mdlei
tmer og Batduskr. Maasse knn der her
dtive en lille JndtasgL Et Sptedbakns
hiem but-de oprettes, naae den nn stif
tede Gold er detalt. Negnstadet udvls
set en Jndtægt as ZMMJJ og en Ud
gist as NOT-Leid
En Komite Nr. 2 dlev detpca nedsat,
nemlig Prastetne Simonsen, L. Joha
son og Delegat J. Jccodsen sen Minne
npolis; denne Komite gennemser Jnddes
tetningek ska .ltasseter, Foilngssokrets
ningen o.s.o.
En Komite Nr. 3 besinnen-De as Pra
fteene J. Pedetsen og P. L· C. Hausen
samt Telegat Lee, Council Bluiis, neds
satt-s til Gennemsyn as Rncine Stole
og Bstnehiemssagen.
Tetestet stkedes til Valg as Tillidss
og timdedsmcend. Udsaldet dlev:
Sekeetcee: Postoe Il. M. Andeksem
Kitteeoadsmedlemmen P. Clausen og
P. Mant.
Redattsrekne sot »D. luth. Kittel-lad«
genvnlgtes uden Modlandidater.
Bornebladetg Rede-tun L. schalt-m
Ditektionsenedlem as Forlagssoetetnins
gen: Pros. Feiniodt Meller.
Til Medlem as Vernehjemskomiteen
valgtes sskst Pros. Vig, nien da denne
atslvg at modtage Balget, sit endelig
W. Rottendokg, Ell Horn, Flektal
soc sig.
Til Revisionsloknite valgtes: Pros. C.
X. Hausen og Markus Beck, Blair.
Endelig valgteg til Okdinationskomite
felgende 7 Medlemtnee, Prcsteene
Anlas, Mothiasen, Kildsig, h. Han
sen, samt Delegntekne Lee, Schau
og Hemmingsem
Under Medet giokde Form-enden For-· · ·
sqmlingen opmeekksom paa, at Tagen-«
hnvde sin egen Dsitid dekved, at just spi
10 Aar siden dlev 5 as de ttlsiedevarente
Pecstek otdinekede her i Dutchinsqm
Posten- N. P. tslemmensen as tät-n
isral szsnml overoærede dette Mede
S euere Meddelelser.
Komite Nr. l hat meddelt sln Rap
pen. Is det vedtssne meddele vi
soeeledig, luden udssrlist stesent tan
naas i nieste Nr» sslgeade Punkten
1) Statchdet dydek Bester Demld
Jensen og Hufttu Bello-unten til at dele
Guds thes Rast samtnen med os.
2) Ved Psstoe Mathiasen es andre
mutig til Vanmatk eeisende Ziele-sied
lemmek sendes Hilsen til Guds Meuigs
hed i Don-neul
:e) Aaesmedet ststtet Fokmandens
Jotslsg oni gennem Bladene at viele
trattig tot Religionsundekviining.
4) Feemme as talkige Missionstnsder,
med Bistand as 2—-3 skemmede Westen
» b) En Missionsptcst sendet til Pa
Hcifictysten og stettes as Samsundets
Midler.
0) Aaesmsdet udtqleesstn Gliede over
voi- Jndianekmiisious Fremme og Ak
desdeenes Trostalx
J S to l e i a g e n ertslgende vedtas
get, nien endelist Resultat tkke spat-en
t) Ell Vorn College slyttes ttl Blute
is streitet used ckttttstls sei-MU.
S) Pest-G Its-W M sestps
mä) PUL Its-Willst take
sin stetig-stie- tlldsse. End-m sue-.
llgget der tkte Seen- ske Unter es Vis,
Tibernes Tegn.
t. Kanne vt oide noget om be sidste
Tidets Og er det vor Pligt at laggk
Mætke til og tyde Tegnenes Herpaq
spare nogle: Vt kunne og skulle intet
ptde betont og ans-te fau, at »Dag pgl?
Tinte ved tntet Mennefte.« Men er
det saa ensbetydende med .,Tiden«, san
vi heller intet tunne vide am Tit-en,
naar Enden net-mer sig? Slet iste:
thi hootledes kunde da Jesus befale sine
Difciple at ag«e paa Tegnene for Ende
petioden (Math· 24, 32. ZSH Nej
Tegnene stulde netop væte dem en Hielp
til at anspoee dem first ttl at sange, dek
næst til med Gltede at oplefte dekes Ho
vebet, fordt deteg Fett-saftig stundebe
til. — Der fortcelles, at flete Aar fsk
den tyst-feanste Kkig begyndte, hat-de
tyste Officer vcret iFrankktg og beset de
mulige Slagmerke(, tagt Planet og
tegnet Kett uf Bjetge, Byet, Vandleb,
Skove, Marsch Banek og Veje — og
at dette Funkende til Tetmnet og
Landet var for en stot Del Astiag til
Krisens heltige Udfald for Tyssland.
S. Hville ete saa denne Tit-s, vor
Tit-A vcesenligste Tegns Vi ville
preve at nenne nogle. a) K und i t a
ben er bleven mangfoldig og
Spergen efter den og Unber
visning deki stor. Det er et af
Tegnene, fotn ogsqa Guds Okd givet
(Dan. 12). Men er det da galt? Rej
og Ja. Nei, het er like galt, ont bei
seges paa rette Munde, fra rette Kilder
es fee de rette Denstgter. Ja, det ek
selt, deefom det modiatte er Tilfceldet.
Dessen- den leges for Ætens og Herste
Iyseus Stle eller for et tive Gab fka
Treuen es fette ils iele pee ven. Og
dem selber like slene den eent verdslige
stattlich seen essen Gunknndstebenz
deeeefels es anste, person den itte
stets-set betet fls for Gab es han
Oey m ell keittfeee es fette sig til
W seee Os- 09 have Nem.
« Ie- heilket ee set steil elulndellse
Den for. hauste ev.-luth.
Wirte Winter-Um s
Tredte Aaeimede.
l
tfxrdnnfctm Minn» d. Z. Jnnt »Ist-.
Allekede den sidtte Tag I Mai atrkom
en stor Dei Prnfter og Telegater her
ttl Byen, hvor de bleoe djetteltg mod
kagne af detes respektive Vener- Hut
Jhinsoky der hat en tenunelig taltig dansk
Befolkning, ek en ltlle, fmukt bettggende
By. Naturen lignek de notdiske Lande
i Europa, — den bat-et ng of den
d-nste Sommetbttdhed, fotn Byen ltgger
straalende med friskgrsnne Erge, steu
ltgnende Patket og den ctlle fkookkansedes
Se. — Den her knotige Riese-, blqndtj
hvtlke den danste — en Nedftensbygning
cned Spät — ligget ved Hovedgadem
Oele Onsdag Eitettntddcg vptoges If
en Btyllupshejttdelighed, hvotttl ot pens
tigft oake inddudte, og otn Aftenen hold
tes et imptoviferet Mode i sinken, ved
hottken Lejtighed det tet dleo legt Tit
herekne paa Stude, hvor betydningefuldt
og vardtfuldt vott Aatsmede tunde
blivr.
Henad Sengetid entom siete Dritt
geke, faa Jndkvaktetingikomtteen hat-de
trqvlt til ud paa Ratten
Saa opeqndt isksie Mededsg, Tots
dag den l. Juni, med fttaalende Sol
sitnsoejr. J den for Leiligheden opferte
Sptfefal indtog of Ftokpften og degao
es dekica til Kerkehufet, htm- Aqbningss
gudstjenesten holdtes M. Wi
Den toten-de Ritces Ferment-, Pasi
G. V. Ch ristisnsen, fungetede
ved Altetet, hvoteftet Pssior A n k e r
pmditede over 2 set-. 8,9, idet hen free
ttg betonede, et der et kun et eneste Rand
fee Menitesten standen, men Sude
Nat-de er pgfae not. Ds denne Gad
Neede blev titseiebkest of Jesus Att
th heut, der blee fettts for et ssee II
cis-. Men ei me bit-e stetells iettige,
