Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 1, 1899)
« « ,,Dantkcren , et ugcntligt Ntilikdss og Oplnsningsblad for dct danfke Folt i Amerika udgivcl af DAXlle l«L"l’ll. l)l"13L.IlUL’sE, Blum Nebr. ,.Tanskeren« udtommer hver Totsbag. Priå pr.Aa1«gang i de Forenede Stoier 81.50; til llolandet 82.00. Bladit betalcs i sztstud. Vesiilling, Beta ling, Adresieforandring og alt ander angaacnde Bleibet adresietest Dxxxlsll Ll"1’ll. PUBL. ll()l’sE, Plain Nein-. Einen-d ut tlm Pustl Min- ist Utah-. Nein-» US FUCUUJXJHLOS Illilltcks Äilvesrtising Ratt-s tnutlc known upun npplicutimk Naar jeg i Qng overtager den redak tionelle Ledelse of »Danfkeren«, paa trwnger sig forst Følelsen af de Wyde lige Vansteligheder, som i Almindelig hed knytter sig til Ledelien af en Aufs. Dis-se Vansteligheder blive des støtre, jo meke det er Ledelsens Hensigt at gaa vor Guds Ærinde i alle Ting. Hvor vanskeligt dit er at udsøre kenne Hen sigt, naar TaleYI bliver om Pressen med dens store, men saa hyppigt misbrugte Magi, har jeg gennem min journalisti ske Fortid ofte maatlet erfarc. Dog — del hat jeg ogsaa erfaret, at, naar man vil lade Kristi Aand made i det person lige Liv som i Blavets Spalt-kr, da knyttes der Velsignelfe til denne Gerning isamme Maul som Vanfkelighederne eke betydelige. Det et derfor alligevel med stor Tillid og Frimodighed til Gud, hvis Aond uddeler Gaver og Krcefter ,,til enhver i Besyndeklighed, eftersom han vil,« at jeg tager den mig tildelte Gernmg blandt mine lære Landsmænd op. Nu tør jeg imidlertid ikke overse, at just for mig, lige draget nd sra de gammelkendte Forhold i Fædrelandet —Forhold, som Opdragelse, Vorne lærdom og personligt Erfarinasliv alle have slaaet Krebs til Værn om —- vil der vcexe saerlige Vanfteligheder at overvinve. Men Vanskeligheder ere til for at ovekvindes· Og dertil kommen at jeg kun da kan anfe mig for skikket til denne Gerning, naat jeg sager at bygge op paa det givne Grundlag og staat med Ærefrygt vverfor, hvad den danste Nybygger i Stole og Kirke, i Hjem vg Samfundsliv har virket. J hvert Fald, naar vi mødes i den glade Overbevisning om, at ,,ingen kan laegge en anden Grundvold end den, som lagt er, hvilken er Jesus Kristus.« Ud fra Samstemning hekom tsr jeg bede mine Landsmænd om velvillig Overbærenhed, trofast Udholdenhed og varm Tilslutning, idet »Danskeren« nu begynder paa et nyt Livsafsnit. ,,Ved Herren-S Aand« — det er dette, jom stal give »Danskeren« Sandhedend og Paalidelighedens Grundprceg, give den Magt som Middel til Guds Riges Fremme og den ægte Danskheds Beva relse og Trivsel blandt Landsmeendene her i Amerika,tjene »Den forenede dan ste evangelifk- lutherfke Kirke Amerika-Z knytte det ubristelige Samfundsbaand mellem Dünste derhjemme og heranre og fvrene Læfere og Ledelse til vprig tigt og uegennyttigt Sainatbejde. » Og hermed beder jeg om de nume rende vg mulig tilkommende Holderes Tillid. HaraldJenscn. Mai-, d. Zo· Mai ist-a Er du virkelig en Meistean (Sluttet.) lll. Morskabskriftne. Der er andreMennefker, man pas sende kunde kalde Morfkabskrisine. Dem træffer man gerne iblandt den Slags Folk, som mene, at det at vcere en Kristen, det er nu noget, som man saadan er sødt til, ligesom man kan være født til Rigdom eller Fattigdom, født til Adelsmand eller Bonde, noget som man selvfølgelig er, naar man er døbt, har leert sin Bøtnelærdom, er konfirmeret og saa da ellers for Resten er et nogenlunde skikkeligt Skrog Drukkenbolte, Tyve, Revere og andre rigtig slemme Folk kunne naturligvis nceppe væte Kristne; men saa ellers alle andre. Derfvt tage de sig Vetden og Synden i dens finere Forgreninger overmaade let. Saadan noget som at bande lidt, lyve lidt, at snyde Falk, at drikke sig fuld lidt, at danse lidt, at more sig lidt paa Verdens Vis; ja, saadanne Smaating det set den gamle, skikkelige og kcerlige Gud saamænd nok igennem Fingre med, det tager han jo ikke saa nøjez vi have jo da leert i vor Børnelcekdom, at Gud er Kcerlighed, hvorfvr stulde han saa tage det faa nøje med Smaafynder. Det gceldek da km at se lyst paa Livet og more sig saa godt, man kan, saa lcenge man er her, hoem ved for Reiten, hvor laenge det varerz man fkal jo da nyoe Live1, saa lcenge, man hat det; nmn leoer jo da ogsaa tun een Gang. Og naar vi saa passe at gaa i Kiste en Gang imeclem, iscer naar der er ltdt morsomt at se der, naar der for Efsempel er Juletrce eller Konfirmation cller lignende, og san passe pa: at gaa til Alters et Par Gange om Aaret; ja, hvorfor ftnlde oi saa itke vcete gode Kkjftne —- og natur ligvis ogsaa not blive salige, naer vi do. Ja,1kke sandt, Venner, den Kristem dom ser helt morsom nd; men den er »sandelig ogsaa megel for morsom til at Jkunne vcere virkelfg. Den Kriftendom er flet ikke overensstemmende med det ny Testamentes Kriftendom, slet ikke overensstemmende med Jesu Forbtllede paa fand Kristendonc; det er et inw stændigt Vrængbillede af vor Herte Jesu Kristx Kristendom Og, Ven, hats det er den Kristendom, du har, da kan du vaere helt sikker paa, at du er endnu slet jngen virkelig Kristen. 1Y. Naadekristne. Jeg stal endelig til Slut nævne en» Slags Kristne, som jeg vil talde Nan dekristne, og lad mig med det samme foje til, det er de virkeljge Kristne· Der formelles-, at en Fuster af en Maler engang matede en Heft; men Billedet af Hesten blev saa daarligt, at det for Resten ltge saa godt kunde ligne et Æsel eller en Ko, og derfor mente vedtommenoe uheldige Maler, som not selv tunde se, at Billedet var itte over maade vellytket, at det var bedst at med-» give Billedet en Fortlaring. og derfor strev han nedenundek: ,,Detke skal være en Heft-c Paa samme Max-de kunde der vie-selig trcenges til en Fortlaring under mangen saakaldt Kristens Billede: ,,Dette skal vcere en Kristen«. Ja, del kunde der vie-selig trænges til at skrives under alle Nødkristnes, Begravelses kristnes og Morskabstristnes Liv, fordi dereg Kristendom er et Vrængbillede Katikatur af sand Kristendom, og der for trcenges der en Fortlaring under saadanne tvivlsomme K ristnes Billeder. Men en saadan Fortlaring trcenges der Itte til under de virkelige Kristnes Bil leder; thi deres Lin er Fortlaring not, — det skjulte og aabenbare Liv i Gud er den bedste Fortlaring af virkelig Kristendom. Deres rette Navn er ,,Naadekriftne«, fordi alt, hvad de ere, ere de af pur, uforskyldt Naade. Derfor kunde Pau lus, sotn hørte til disse Naadekkistne, strive: ,,Af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade mod mig har ilte været forgcevesz men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men hans Naade, som er med mig« (1 Kor. 15, 10). Og derfor kunde samtne Mand strtve til sine Brødrcsog Sustre i Troen sont ogfaa rate Raadekriftne2 ,,Thi af Naade ere J freiste formedelst Troen, og det itte af eder, det er en Guds Gave« (Ef. 2, s). Men hvorledes se disse Naadekriftne ellers for Reiten ud? Ja, Benner, af Naturen ere de, ligesom andre Menne fker, Vredens Born; men de ere blevne til Naadens Born i den hellige Daub, her Gud igennem sit Ord gav dem Attest paa, at deres Synder stulde være forladte, at han itke længere vilde være vred paa dem, men tvertimod holde saa inderlig meget af dem, elske dem med en evig Kærlighed, kalde dem sine Born og Arvinger, og de maatte kalde ham deres Faden Da de vokste op, saa lærte de fra Barndommen af at kende den hellige Strift, der gjorde dem vise til Salighed ved Trer paa Jesus Kri ftus, leerte at elske Jesus og hans Ord og leerte at hade Satan og Synden, lcerte, at Kristendommen var ikle alene en Hovedfag, men frem for alt en Hier tesag — den største Sag af alle Sagen Og bleve de senere af chevelen, Ver den og Kødet narrede og lokkede bort fra deres Barnetro og denne Guds Ords sande Lære, saa bleve de atter ved Guds Ord og Aand forte tilbage til de gamle Stier (Jer. 6, 16) ved en sand og grundig Omvendelse, idet de lfattede et andet Sind og vendte om, og Ideres Synder bleve udslettede i Kraft af »den gamle, men eoig ny Naade fra deres JDaab, og nu vandre de atter paa de Jgamle Stier og de gode Veje, som de, sder atter have fundet Rolighed for Lderes Sjæle (Jer. 6, 16). J De ere glade, glade over at viere frelste af Naade, at vcere Naadekriftne. Det at dære en Kriften, er først og«« fremtnest at være glad i Herren; thi Kristendommen er Glæde. En virkelig Kristen er itke et Hcengehoved og en Surmaler, men en saadan, fom strecke-.J ;ef!er at bevare Glæden iHekrcn i sit »Hjc«kte- Ogsaa da, nacu der fko det men inefkelige Standpunkt set er al Grund »U! Hællgshovedeti og Surmuleri. s Chr- Scriver siger: »En Kriften er ;et saadant Mennefke, fom tror paa ;Kristu-.·T, elsier hom, hat og holder bsns JO!-d. Hin er iKrifttIs, og Kristus i :ham. Hans Hjcrte er Gud Faders Helligdom, Jesu Ejendom og den Hel Hligaands Tempel. Faderen bor i ham med sin Kærlighed og Rande, Ssnnen med sit Blod og sin Retfærdighed, den Helligaand med sit LUS, siU Frev- siU Giæde og Trost.« Men en virkelig Kriften er ogsaa et 9J2e1.neske, som ofte er bedrøvet, ,,som bed1«ooede, dog altid glade« (2 Kor. U, 10). Ja, det forftaar Beiden ikke, liqesaa lidt, som den fokftaar et andet Ord af Paulus-, nemlig: »Na-n jeg er fkrobelig, da er jeg Werk-« En Virkelig Kristen hat meget at være be drooet over, og som det første af dette meget, sin egen Sond,——en virkelig Kristen er bedrøvet over sin Synd, be drovet over, at han ikke kan leoe uden at jynde. Ja, og der er meget andet, en oirkelig Kristen bedrøves over. Menl naar denne Glæde og denne Bedrøvelse fta Gud fammenblandes i en virkelig Kriftens Vierte, du fremkommer det hel lige chodssind — det samme, som der var i Kristus Jesus-. » Hat du, kære Læser, saa dette SindJ det glade Sind over Guds Naade, der bedrøoelige Sind over din egen Synd —- det hellige Vemodssind? Er du faa en ojrkelig Kasten? Amen! Trufant, Mich. I J. Soe. ——«O.—— Danskernc i Amerika. Under den Overskrift har P. S. V en megei interessant Artikel i »Danske ren.« At det vilde viere as stor Vigiig hed at faa en Del Oplhsninger samlede i den as P. S. V. angivne Retning, kan der næppe være Tvivl am. Selv om der i Ojeblikket ikke kan øjnes no get Resultat, saa oil det absolut saa Be tydning for Eiteltidetn Naar jeg saa alligevel ikke gaak i ar givne Retning denne Gang, saa er det ccecmest sordi. at jeg ikke kan give nvget Bidrag as særlig Værli inden sor nævnte Enemætke. Detimvd er der en anden Sag, som P. S. V. betøkek ganske let,« .vn«t itte soidi han mener det ude as-.Re tydning, men vel nærmest svkdi det ika tommer direkte ind under det, han slaar til Lhd for. P. S. V. siget: »Hm-r meget dansk Bind, der var i de Englandeie, somi ;1607 grundede Niw England, stal jeg ickke fvrsøge at udregne osv.« » Naar jcg saa sceklig vil tage den Dei Hop, san er det, svrdi jeg er vis paa, at der vilde have sin store Beiydning sor ’o·5, svm ere danstsødte, saavel som for ivore Born, at vi modes lidl mere med iden Aandgkkaft, iom i fertig Gkad er ios givet. Tid esiet anden har snart en, Isnart en anden as vore Landstnænd, ssamt not-sie og svenske matt hinanden smed denne Kulturitrøm, der er udgaaei ’sra Pilegritngskedrene, og alle have de mere eller mindre svlt sig sæklig tilialte deras. Og her vil jeg fpørge: Hornva Svm P. S. V. siger, at han ikke stal forsøge at udregne hvor meget, saa ladet det sig vel nceppe heller bevise med abso lutte Fakta. Derimvd can det not paa peges, hvor Slægtskabet ligger. Den Mand, jeg da i særlig Grad skal holde mig til, er Pukitanernes og Americas mesi ejendommelige Digter, N a t h a nael Haivthorne. Navnetharigen nem hans Forscedre (hvilke kvm overi samtnen med de føkste Pilgrimssædke)i vceret skrevet paa svrskellige Maader: Haihorn, chihotn, Hathorne og Haw thvrne. Er denne Udtale ret, svm jeg har hart af adskillige, og som lhder lige som en Jyde udtaler Hav-Tvrn, saa hat man her Roden as hans Novn fra del jyske· Nogle have ment, at Navnet er ovefsat sra Fransk: Wie l Aube’gine« det stanske Navn for Hawthokn; men del pas-set nceppe. Naar man tender lidt til, hvotdan et Ord gaar over i et andet Sprog, saa ved man, at det svm osiest faar Udialen as det fremmede Sprog til spjet, vg bliver saa i Grunden det spmma Her har man saa Navnet Harz-Ter forandret til Haivthotne. (Det hat nein lig været udtalt ens, selv med den sor skellige Stavemaade). Tillige spukt-m mer der i hans Vierter en Masse as jyske Ord, som ikke kendes i det almmdelige Sprog. chthvrn ovetsætter S. Ro sing ved Hat-korn, Hagetvrn, Hoidtokn. Disse ttc Ord mene samme Tvrnebusk. Jyderne sige som oftest Havtorn, hoc-t imod Sjællændekne sige Hvidtorn. Jeg mindes ogsaa at have hsrt en Dec Be drifter om en Redningsinand fka Best kysten af Jhlland, sin snatt navnes fom Haotjøt·n, snnrt som Haobjørn, efterfotn Bedriftetne have været udfprte, men bcgge Personer ere oist ens. Tet cr et Eoentyrfkeer over disie Krøniker, faq det san lige saa godt viere Tusindei Aar siden, soin kun Hundredr. Dog er her ogsaa et Holdepunkt, en Summen l gning med Heivthomes Forfcedre, der alle varc inodige og i Besiddelfe af et oidtnekkende Omdpmme. Ht«1vthorttes Forfcedte vare alle iorige Puiitanere. Det Billede man faar af Slægtiækken et: Stanke sækdeles bred-" skuldkede med et ualmindelig sicekkt Hel-« biet-. Skarpsindige, sent-, men sikre i lldfoldeisen af deres Tankei, og er en Gang Billien sat ind paa en bestemt Ting, saa gaar det, lige ineget enten det ex vist eller galt, ikke rastlost eller ho oedkulds, men fremad, uden nagen sont helft Omvej. At skifte Mening shnes itke at have vceret kendt i denne Slcegt, men detiniod syneg det, soin de, med en enkelt Undtagelse, have haft lidt ondt ved i en sncever Vending, at satte en hurtig Beslutning. Puritanernes Afoeje fulgte de saavel som nogen og vare iorige i Hekseforsplgelserne. Noget andet, der» ogfaa er ejendommelig for Slcegten, er den Trang til Ensomhed, sokn naaede sit Højdepunkt i Digteren og dennes celdftei Sollen Han blev udrevet en Del afl det ved sit Giftekmaal, dog knn saadan, at han var en livlig Brett, inen sjælden ellek aldrig Gcest. Tager man disfe her fremholdte Punk ter og holder dem samtnen med »de stærke Jyder,« da bliver der en sprun derlig Lighed. Styrken findes paa samme Sied, ved at holde fast paa den en Gang futtede Beslutning, og Svag heben ligesaa, ved ikke at vcere i Stand til at give Slip, selo naar den viser sigi at være foikett. Styrken virker blindl Jvet. Som allerede sagt fremkommer der en Masse jyske Ord i Hawthornes Var ter, og Karaktererne blive ofte ikke i mindre Lighed med det jysse Folkeliv og Tankegang. Hovedperfonerne i ssThe sont-let Leder-» kunde godt være taget nd nf det Liv, de Omgivelser, hvor »de stærke Jyder« ere herssende· Ligesom Pnritanerne, straffe de, saa vidt det lader sig gpre, enhver Synd. Vel have de I »drig kunnet bruge Landets Lov som ," Strossemiddeh meki det siger irre, at de itke vilde gøre det, vm de havde Lejlig hed dertil. Forrige Aarhundrede havde ,,de stætke Jydet«, Nntiden har Hat-bo ørerne. Dei er den samme Karakter, om end den tilsyneladente viser sig for stellig. Styrken i at holde paa det gnmle, og naar de mødeå med den Kraft (den almcegtige Guds) som er stærkere end here-Z, sna bøje de sig nbetinget, nien stna lige san starke, lige saa ejendomme lige, lige iaa ubojelige everfor de fvagere euer forskellige Aandsftrømninger og Knattern-« Tantegangen i Folkemas sen som stikdres idet Væ1k, bliver den samme, sont gaar gennem ,,de starke Jy der«. Vel staa Hovedpetsonerne tilsyne ladende uden for det fastjatte Gtænfe stel, men olligenel btiver det det samme. Heller Prynnes Synd can ikte skjules. Som Straf dærer hnn det starlagens rpoe Bogstav A paa Bryftet, og Frug ten af Synden, et spædt Baru, ligger pan hendes Arme, det kan ikke skjnles, intet Øjeblic prøver hun at stjule det. Hun vil for ingen Pris vcere Angiver af sin medskyldige, skøit hun sikkert syn sker, at han selo vil angive sig. Han er cn sorgere Natur, og snsker, at hun stal angioe ham, men ntj, hun oil ikke være Angiver· Hun tager den Straf, der paalægges hende, fom en stor Naade fra Gad, soger intet Ojeblik at unddrage sig den, det bliver hende en Velsignelse i. Stedet for en Straf· Han tier, kan ikke faa Mod til at sige rent nd »jeg er Manden,« skønt han som Preest bekender Sandag efter Sondag, at han er den usleste nf dem alle, sont en Orm i Sta vet, der burde fondertrædes. Hm lider de frygteligste Samvittighedskvaler, ford! han itte kan faa Mod til at bekende paa en saadan Mande, at enhver forstaar han er Monden, Synderen. Kræfterne svinder Dag for Dag til der kun er et Scelet tilbage, da i det sidste Øjeblik faar han Mod. Ved Hesters Hjeelp gaar han pp pan Stamskafottet og de tender, at der stulde han have itaaet for fyo Aar siden, da han er den medstyldige En forundetlig Fred spreder sig over hans Aafyn, idet han synker døende i Hestees Arme. Skildringen er vel for høj og dyb til at kunne viere taget fra Handet end den ædleste mest sandhedskcer lige af Tidens Aandsstrtimninger, og det var sikkerlig Puritanismen, trods alle dens mange himmelraabende Fejls greb, som en Mund har udtrykt sig. l- J Mcn soin allerede sagt, er der ogsaa flere Punktei her, der paaoiser det jyske Slcegt fkab. Men iager man Fortellingen --ll»n.-se »()f the- sevcn (knlpl(ss.s- Da kunde med Rette det jyfke Qrdfprogx ,,llærligl Gods gaar Ikke i tredje Mande- ch« bruges til Qveifkrift. Neeppe findeå dei« noget Sied, hvor delte Ordsprog saai miegtigt har indprentet sig i Fvlks Tun-! ker, som i Jylland. Hvor som helftl Jyden er kendt, gioer dette, at han er en Jyde, ham ftraks- Tiltro, at han er cer lig. Nceppe træffcr man et Mennefke i Jle land, rser ikke kanfortælle, hvilke Straf-! fedomme, der ere komne over denne og flere Slcegter, fordi Oldefadereller Tip oldefader have paa ucerlig Maade til vendt sig en andens Ejendom. Stil dringender er af en saadan Natur og Egenstab, at man har ondt oed at for staa, at den kunde komme frem paa Ame titas Grund. Men til Grund for den ligger ikke blot et Ordfprog, en Folke tanke, en dyb Morallov. ch det er en uomstadelig Lon, givet af han1, der skabte baade Himmel og Jord, og ind rettede faavel de aandelige Love som de tinielige. Det lader sig itke must-de Han, der siger »hoad et Menneske saar, det stal han og hofte,« han holder Reg ning med alt, felv om Mennejkene ere snu not til at mene, at de spille ham et Puds. En Dag kommer Opgøret. Jntet er der vel, der hurtigere vil samle de truende Uvejrsstyer over Ame rika, end denne Sag. At de ikke haoe villet lytte, naar disse talede, hvis Hierte blødte af Gru over at se hvilke Strasse domme, Folket selo samlede over sit eget Hoved. Hawthorne grad, da han saa sit Folk i indbyrdes Krig i Tredserne og der paastaas bestemt, at det var denne Sag, der tyngede faa haardt paa ham, at han dode saa tidlig, som han gjorde. En stor Sorg kunde han aldrig tale vm, den bar han stille, ingen andre end hans JIustru hat-de nogen Anelse ow, hvilke Smerter, der gik igennem hans Sjcel. Sonn hans Liv var ædelt, ækligt, uden Krogveje, uden Udsvævelser, saa ere alle hans Fortallingen Der gaar en Traad igennem dem alle, som knnde siges at vcere: Vær sand, tro imod dig selv, og ocn ovetfor dine Medmennesker. Han staar fom ene. Jngen anden Digter som han. Jngen har saadan kunnet gaa ind i Hiertets lønligste Krage. Jn gen hat saadan knnnet bestkioe den kraf tigste Aandsstromning her i Amerika som ham. Og dog er der kun faa af det amerikanske Folc, der oirkelig kender hom, virkelig leoer paa hans Tanker. Og hvorfok? Ja herpaa kan enhvet soare for sig felv. naviske og tildcls det tyste Falk. Dag for Dag bliver han dem kærere, saa kær fotn nagen af Hiemlandets Digterr. Her sinder han mere Genklang, og det er for mig ogsaa et Bevis paa Slægt skabet. Hans Svigerinde, af den berømte Peatody Slægt udtkykker sig flere Gange om, at han butde studeke Thfk og fkrive for dem; der vilde han sikkert sinde bedre Modtagetfe. (Det var nemlig ofte smaat med at faa Penge til det mest nødvendigr. Og i hantz Levetid var det forholdsvis kun smaat medUdbredelsen af hans Boger). En tyfk Dame fra Berlin udtrykker sig i samme Retning, og fremlægger en Forsiaaelfe for Dybden af hans Vetter, der langt overgaar den Forstaaelse, han almindelig fandt hjem me. Men glcedelig kan det siges at verte, at medens flere af hans samfidige Stri benter nu kun er en Saga blot, saa bli ver han kendt i videre og videre Kredfe Aar efter Aar, og bliver sikkert bedre forstaaet end nogensinde spr. Men det bliver vel for meget at fol longe af det storttænkende amerikanske Folk, at del skulde anerkende dets støtste Digter i Slægt med det mindste Folk. Denne Tanke, at man kan have andre Falk at takke for anget, hat ondt ved at sinde Vej til mange Amerikaneres Hjcerne. S. M. Sprensem Lincoln, Nebr. Anderledes gaar det med det staubi Lidt om det saakaldte Post-Graduate. i Som adfkillige have vidst, har jegi inagte Aar atbejdet paa, hvad der taldes Post-Graduate, det vil sige Hiern mestudium. Og da en og anden nu hat spurgt mig om Gangen vg Ordningen med dette Studium, og ogsaa out, hvad Heg selv sit ud af det, saa har jeg Lenkt, at jeg gerne kunde meddele lidt detotn offentligt, nu da jeg felv er færdig med det Arbejde, og i dette Fotaak hak taget Eksamen, hat- faaet diploma, sont det F— hedder, og er bleer tilkendl den teolo giske Grad, sozn bekmoneå: Bau-a lxtnrew sue-ne "l"hc(,-l»gi:1. Der kan oel være dem iblandt oott Kiikefolk, som ikke ere bekendt med, at der er aabnet Abgang bekoer til at øve et ordnet og planlagt Hjemmeftudium, og jeg fkal derfor fotst oplyse, at der er flere teologifke Stoler her i Landet, der have en saadan Ordning, at Merid, som ere iVirkfomhed og som anste at ftudere videre, kunnc tage fat paa visse Fag og studere hjemme, men det gotes under Anoisning og Ledelfe af Fakulte tet for vedkommende Skale. En Mand blivcr anvist, hvilke Vcekkek (Bøger), han skal studere, og fom Bevis for, at han virkclig studerer og lærer det, han bliver foresat, stal han indsende strifl lige Afhandlinger (n»te«s), kritisie Be dømmelfer over de Boger, han hat liest. Dis-se Afhandlinger blive vel saa ved Jndfendelfen foreløbig gennemsete, men ellers blive de lagte hen, indtil der stal være Tale om Etsamen, og da bliver alt Stoffet gennemgaaet og bedamt af Fakultet og andre, hvem der have med den Sag at gere. Og hvis faa det strevne indlevevede Arbeit-e lau spare til de stillede Fordringer, faa faak Vedkom mende Etsamen, forudsat at han har studeret saa mange Fug, som den Stole foklanger, under hvis Ledelse een har akbejdet. Dette er et lille Omrids af Metoden ved Hjemmeftudium. Men saa navnlig for deres Slyld, som maaske kunde ønske at forspge sig med et satt dant Arbejde, kan jeg sige lidt i det enkelte om mit eget Studium under Fa kultetek for The English Lutheran Theologjcal seminary i Chicago, ’hvilken er den Skole, jeg har staaet i Forbindelse med. For en fein a seks Aar siden blev jeg af en Picest gjort opmaerksom paa, at den nannte Stole i Chicago havde op rettet et saadant Post Graduate Kur suä, og at det var tilgaengeligt for alle lutherske Prcester hekovre, uden Hensyn til Synode, Nationalitet eller noget faadant. Jeg kotn da til at tcenke, at man vist kunde have godt af at benytte en saadan Lejlighed. Jeg hat altid haft Lyst til at sysle med Bogen, og hertil kom, at jeg hat altid følt, at den Stole gang, man sit, den Gang jeg gik i Stole, var for kort og sokn Folge heraf noget mangelfuld. Dei var jo ved Missionens Begyndelse, da det meft gjalt om at faa noget i Gang, altfaa i kirkelig Henfeende et Slags ,,Nydygger liv«. Nu er det jo bedre i saa Hen seende, nu kunne unge Meend faa ordent lig Tid til deres Uddannelse, noget, der jo ogsaa meke og mere bliner en Foc dring Dag for Dag. Na, som sagt, det stod for mig, at det kunde viere godt nok at faa sine Kundskaber lidt udvidede og ogsaa at benytte den tilbndte Lejlig her-, hnis Platten da ikke var altfor vidtløftig at give sig i Fcerd med. Jeg skrev da til Præsidenten for Chicago Stole, Prof. R. F. Weidner, og sit af hacn Oplysning om Enkelthederne med Hensyn til Studiet. Honedindholdet af pisse Oplysninger vak, at hvis man ønfkede at blive graduate (faa Els amen), saa stulde man tage mindst otte Fug, saaledes at man tog eet Fagi hverf af be site departments, som Tep logien er inddelt i, og eet Fag i det seco softfke elepartment, og de tte Fag knnde man faa vcelge, yvor man vilde. Og fom Tiden for Studiet var det fat san ledes, at man som det mindste skulde gøre sig faerdig med et Fug om Aarct. Jeg befluttede mig saa til at tage fat paa Arbejdet. Det var for fem Aar siden. De Jag, fom jeg valgte, nake folgende: l) Theologioal Encyclopaedia (Jnd ledningsvidenskad). Dette Fag stal en hver postgkaeluate begynde nied. 2) Hebin and Old Testament Exegesis (det gamle Testamente paa Hebkaisk og Fortolkning), Z) Greek and New Testament Exegesis, 4) special Perioils of Church History (det vil sige: 15de, 16de og 17de Aathundtede), Z) Ilistory of Dogmas (Dogmchi·« storie), 6) Apologetics (oidenfkabelig Forsvarslære for den kristne Tro og iLcekh 7) PastoralTheology, 8) Psy chology and Logio (Sjælelære og Tænleleeke). Naar nogen har spurgt mig angaa ende dette Hjemmestudium, saa har det mest gaaet i Retning ad, hvor meget Kendskab navnlig til Sprog, man stulde være i Besiddelse af for at kunne tage fat paa et saadant Akdejde, og derncest hvor megen Tib, der i Gennemsnit maatte afses for at komme igennem med deti den fafifatte Tit-. Og dette stal jeg verfor spare lidt paa. Og da an gaaende Sprog, saa et det sagt-any at hvis man ikke vil tage Gmst og He btaisk fom Fug, og heller itke tage Jag,