Philivpiucrne.
Tirsdag d. 23. kom 4 af Philippinek
Kommissionen og kaldte paa Gen. Otis
tidlig om Morgenen; men de havde in
tet officielt Focsiag nicd Henfyn til Quer
givelse. Seneie yavde de en 4 Timers
lang Konserence med den ainetikanfte
Kommision.
Der siges, at de indfodte bleve skuffede
ved Prcesident McKinieys Fotflag til en
ny Regeringsfotm. Gen. Gregoio Del
Pilar blev fnyjende vred, da han harte,
at Ainerikanerne ingen Belonning lovede
hain uden et soagt Haab om mulig Re
prcesentation for sit Folk·
Philippinernes Befolkning ryfter paa?
Hovedet og sigek, at deres Ønsker var
Fkihed og Uafhængighed under de For
enede Staters Bestyttelse, og nu tilbyder
man dem blot, at enkelte muligvis kunde
faa et Embede under den paataenkte Re
gering. Medlemmerne af detes Kom
mission siger, at de ikke kunne gaa ind
paa et eneste Punkt i dette Fotflag.
Skal det faadan vcere, faa gaa detilbage
til Aguinaldo og meddele ham deres Mis
fotnojelse.
Otisfynes ikke tilbøjelig til Unber
handling med Jnsurgenterne.s lHan
mener at skulle drive dein til ende
lig Ovekgivelse paa Naade og Unaade,
og Rygter om saadanne Tusker ogfaa
blandt de indfødte komme af og til for
Dagen. Dog, der skal ineget til, for
et fiihedselstende Folk saaledes over
gioer sig og giver Afkald paa Friheden.
Der sktives meget i vor Presse baade
for cg imod Regeringens Erobrings
politik der inde i P·.Iten Den er bleer
skildtet som detskammeligste, de Forenede
Stater nogensinde hat givet sig af med,
saaledes at undetkue et frit Folk og med
Magt berøve det den elfkede Ftihed, selo
om det skal koste vort Land adskillige
hundrede Mill. Dollars. Paa den anden
Side er Ktigsførelfen bleven forsvaret,
idet det hævdes, at Philippinernes Be-»
folkning er ikke moden for Selvstyre,
og at flippe den nu vilde vcere det samme
sotn at lade den synle ned i en endnus
dybere Elendighed, end den var fer.
J Onsdags (sidfte Uge) angreb Jn
sukgenterne note Forposter 1 Mil fra
San Fernando. Gen. Mc. Atthur gik
imod dem med 4 Batallioner og nogle
Kanonen Fjenderne havde sat sig fast
i de tidligere tømte Skandser ved San
Fetnando og gjotde tapper Modstand,
men tilsidst maatte de dog vige, efterla
dende sig 30 døde og 60saakede. 90
fangedes, og en Del Vaaben tagt-Z.
Vort Tab var 1 død og 12 saarede.
Lawton er for Tiden i Malalos med
omtrent hele sin Stykke. Han gaat
tilbage nu, da Regntiden begynder og
det saa er umuligt at feerdes i disse
Egne langem Lawtons Ekspedition
matchetede 120 Mili 20 Dage, havde
22 Fagtninger, ervbrede 28 Byet, øde
lagde 300,000 bushels Ris og dtæbte
henved 400 Jnsurgenter samt saarede
det dobbelte Antal.
Detes eget Tab var tun 6 Mand
dtæbte og 31 saurede.
--——-·-0-———
Ftcdstonfcrencen i Hang
sidder saa tyst og stille og fothnndler
der nede paa Slottet iSkoven. Pres
sen synes ikke om den Besluining, at
Fothandlingerne holdes bag lukkede
Dafe. Vaade franske og tyste Blade
have kaldt deres Referenter hjem; thi
de sige, at deksom Fredskonferencen
kan undvæte Pressen, saa kan Pressen
ogsaa undvære Konfetencen. 3 Komi
teer ere udncevnte af de forskelligeLandes
Reprcesentanter, og et Feellesmøde er
holdi mellem dem
Dronning Wilhelmine, de høje Her
ters Værtinde, er bieven benaadet med
den russiskc St. Catatina Orden ind
fattet i Diamanter.
Der siges, at Konfereneen vil adjour
nere i Midten af Juni og saa trcede
samtnen igen i September. Delegaterne
kunne da benytte Mellemtiden til at ind
hente nye Jnsirukfer fra deres respek.
iive Regeringer.
Dronning Victoria
fyidted. 24.Majsi180de?1arDetv r
ktselvfølgelig sin Fest trindt omkring i
somNagens Anledning. Om Formiddagen
det Regnvejr, men del klarede op
Middagstid. Der var Musik vg
FFFEK er foran Windsor Slot. Takte
dikantser Neste holdtes iSt. Pauls Kirken
et Grundem en plantede en Eg i Windsor
Riend om Dagen Fra alle
band offer indlob Lykømkningstele
IV. TPrcesident McKinley fendte
· nam: ,,Maa Gud ive
Vistnokgaar g !
g Landcne under Deres
Generalkonsuler elle.rs Velfækd og Lym i
vandrere. Men veln
tdtnk in ide ·k
Dunste i Amerika, lige fejxetg mach «
Ttlstandcn i Madtid.
Madrid hat ftedfe været en fand La
stenå Halt Der gives her paaviielig over
20,0(«s prostctuerede Koinder Bau-m
Tiggere, Zeus-» Tyve og Kaltringer aft
enhoer Art og lHundreder af Spillehuse. ;
Siden Silvela er kommet til Rot-et, erl
diåse Misligheder traadce endnu stærkere
frem. Da Katnmeroalgene stutde finde
Steh, oilde hat-. ikke besvære alle de todte
Tugthuskandidater og Dagdrioete, som
her til Lands danne det saakaldte Balg
legeme. Terfor viser Lasten sig da vg
saa med stadig starre Skaniloshed.
Utngtige Billeder, Boger og Gensmnde
scelgeg i aabne Butike1«, og de »forbudte«
Spillehelveder udstiller om Aftenen store,
belyste Plakater.
Hof-—
Uroligheder i Culm.
Det fer ikke ud til, at de cubanske
Soldater ere villige til at aflevere deres
Vaaben for at faa de 3 Mill. Dollars.
Gen. Gomcz gor hele fin Jndflydelse
gceldende for at lede dem dertil; men de
gamle cubanske Ledere sige nei! De op
fordre Soldaterne til ikke at modtage en
Cent af de Z Millioner, nien deiiinod
stilles ad og beholde hver sine Baaben.
J Ftedags holdt en Del cubanfte Of
ficerek Mode i Gen. M. Rodrigucz«
Hjem, hvor haarde Udtalelfer faldt baade
inod Ameritanetne og mod Gomez, der
blev kaldt »en Fotrceder inod cubansk
Ftihed« og haardt dadlet, fordi han havde
tilladt sig at forhandle med General
Brooke uden at sparge Hærens Rente
sentanter derom. Dette blev betegnet
svm et simpelt Fotsøg paa at hæoe sig«
felv. J
Cubas Soldater beder ikke Amerikal
am Alinisser, og Gen. Bevote hat ingen
Ret til at fotlange dem til at afleverez
dereg Bauben, som han kunde gøre vedj
en overvunden Arme. De spaner FriJ
villige iHavana have fremdeles deresl
Rifler, og saa skulde Soldater, som havel
kcempet for Frihed og Uafhcengighed,
ikke en Gang have Lov til at forlade
Kamppladsen med deres egne Vaabcn
Nei, nogct saadant vilde man aldiig sige
ja til. Modet vedtog detfor enstemmigt
at btuge alle Midler til at for-hindre
Soldateme fra at aflevete deres Vaaben,
Gen. Radkignez vil strive et personligt
Brev til Soldaterne om ikke at modtage
Pengenr. Detsom dette blivek taget
til Folge, vil det blive et Nederlag for
Gomez, fom dog vist har de ækligste og
bedste Hensigter med at hjælpe sit Land
og sit Falk i enhver Henseende.
Der staat altsaa nu to Partiek statpt
averfor hinanden i Cuba, og hvem derl
stal gaa af med Sejken, ja, det maai
fnart vise sig.
Emilio Caftelar er bod.
Den berømle spanske Statsmand
Emilio Castelar døbe i Pueblo, Mark-ich
i Fredags. Hans Lig vil blive bragt til»
Madrid og begravet af den spanske Na
tionalfotsamling.
Han vil blive begravet paa Siegern-.
gens Bekostning, og der er fendt en Af
deling af Gendatmer til Pueblo, for at
fungere sokn LEresvagt ved hans Läg.
Emilio Castelar er født 8de Sept.
1832, deltog under 1854 i den politiske
Agitation og grundlagde i 1864 Bladet
Denmemcia. J 1858 var han blevet
Professor i Madrid og havde stort Til
løb af Studenten J 1866 deltog hon
i Opsianden i Mabrid og maatte derefter
flygte til Genf. Efter Septemberrevo
lutionen i1868 vendte han tilbage og blev
Leder for det republikanske Parti, var i
1873 Medlem af den provisoriske Rege
king og slev Toe September s. A. Forstr
minister med diktatotifk Myndighed.
Han afgik i 1874, da han ikke fik Na
tionalfotsamlingens Tillidsvotum ogw
nægtede at gøre Statskup.
Generalkaptajn Pavia erklærede Na
tionalforfamlingen afskaffet, Jlaisslial
Servano blev Regent, Herens Ledere er
tlcerede Alfonso valgt til Kotige, ogi
1875 gik Castelar atter i Landflygtig
hed.
Castelar hat strevet en hel Del. Hans
,,Deinokmti i Europa-« udkom først i et
amerikansk Magazin. ,,Det gamle Rom
og bet nye Italien-« er en af hans bedst
kendte Bøgen
Da han i 1876 vendte tilbage fra
Landflygtigheden, blev han Forer for de;
moderate Republikaneke i Spanien ogs
redigerebe Partiets Blad El Glokal
Han genvalgtes til Nationalftirsamliml
gen, og hat vætet Medlem af denne ein-I
trent hele Tit-ein Foruden en Masse
Attikler i Aviser og Magaziner strev han
i 1883 ,,Samtidens Ausland-« ogi 1886
»Histokiens Tragediet«.
(
Ovcrsigt over Turnus-sagen
(Slnttet.)
Brisfon lob sig af Bladet Lilirc
Pan-»le- og lntrnnsigoaut Caoaignacl
paatiænge iom Kriggmininer i det af
hain den 28. Juni dannede Minniste
rinnt som Folge af Cavaignacs Hold
ning i Oreyfugfngen. Den s. Juli
iortalte Canaignac fom Folge of en ny
— vel den 15. — Jnierpellation an
gaaende Treyfiis, at der fra 1892 til
IHOS var vekslet over 1,000 Bevissiyb
ker, alle fra samme Haand og paa sam
ine Stegs Bapir, mellem to Personer
(Sclno.nizkopnen og Panizzotdi), og at
Eiterretnmgtåbureanet var kommet ch
siddelse af disse Aktstykkek. Vordern
uet foibigik hon heit. Som Prove op
læste han s Stykker. Deputeretkamret
bleo saa begeistret og san overbevist, at
det enstemmigt besluttede, at Cavaignacs
Tale skulde opsiaas paa Mutene trindt
omkiing i Lantet, inen Stemningen
flog saa hurtig om, at det er nceppe,
at denne Beslutning koin til Udførelse;
thi der indtraadte pludselig en Beginn
hed, som beugte og maatte bringe ei
stort Omslag i den almindelig Opfat
ielfe. Den 30. August tilstod Oberst
Heniy nemlig — efter 20 Gange at
have niegtet det over for Cavaignac —
for Generalerne Roget, Pellieux oft-»
at han havde forfæisdiget det den s. Juli
oplceste eneste Slykke, hvori Dreyfus
og ogsaa Kejser Wilhelm blev nævnede.
Han bleo straks arresteret og bragt tilj
Fcengslet Mont Valerien, hvor han den
folgende Dag blev fundet død med to
dodelige Snit paa begge Sider af Hal
sen og en Barberkniv i Haanden. Der
fandt ingen retslig eller lcegevidenskabe
lig Underfogelse af Dpdåfaldet Sted.
Boisdeffre, Chefen for Generalsiaben,
tog sin Afsked. l
Soni Folge af Picquarts Anklage!
havde Dommeren Bertulus efter en ind-l
gaaende Unders sseøgel henvisi du Paty i
de Clam, Esterhozy og Danserinden
Marguerite Pays til Strafferetten forl
Skkiftforfalskning, Affendelse af falfke
Telegrammer til Picquart og Tilven
delfe af et Skriftstykke i Krigsminisieriet
(,,den tilsiøredeDame«); men Kasfations
rettens Kriminalkammer forkastede Ver
tulud’s Fremgangsmaade.
Den l. September 1898 deciderede
Kasfationsretten, at Anklagekamret oar
gaaet nlovligiil Vier-Es ved»at und
du Panz de Clam fra Retgforfølgelfe,"
og den Es. September foreslog Ministe
riet Brisson, der mere og mere hande.
følt sig trykket of den Stemning i Lan
dei, ifcer blandt den mest intelligente Dell
af Befolkningen, fom Oberst Henkysi
Selvmord havde fremkalt, at der, da!
Henry ved Siden af du Paty de Clam ;
havde vcetet Hovedvidne mod Dreyfus,
skuloe foretages en Revision af Dom
men fra 1894, og dette Forslag vedtoges
den 17. September. Du Paty de Clam
var den 13 September blevet sat ud af
Tjenestez men Pikquatt vedblev at vcere
fcengslet, beskylt for at have forfalsket
Kortbrevet. Herfor forfulgtes han
baade for Civil- og Krigsietten, men
Kassationsreiten bestemte, at den førsi
indledede Proces mod hom, nemlig Ci
viltettens, skulde gaa foran, og reddede
derved Picquart ud af hans Fienders
Hænder.
Hele Frankrig stod nu i Dur-fasset
gen spaltet i to Leite, som bekæmpede
hinanden mere forbitret, end de politier
Panier nogensinde havde gjort det, og
ofte fremkaldtes der Gadeuroligheder.
Under Kummerferien hoilede Kampen
noget, men kun for at genoptages saa
meget heftigere ved Kamrenes Summen
træden paany den 25. Oktober.
Btisfon blev styrtei, og Dupuy, under
hvis Ministerpræsidium Dreyfus blev
dømt i 1894, dannede det nye Ministe
rium, der i Begyndelscn vifte sig tem
melig imødekommende over for Nationa
listerne. Dis-je satte navnlig i Begym
delsen af December 1898 en ret Wyde
lig Demonstkation i Scene ved at spre
tage en Jndsamling til Gunst for Oberst
Henrys Enke efter Foregivende for, at
hun stulde kunne fore Proces mod Josef
Reinach for de hende tilføjedc Former
melser. Jndsamlingen indbragte 137,
oim Franks, og mange af dem, som teg
nede sig paa Listerne, udtrykte paa disse
reat ud kannibalske Ousker og Raseriuds
bkud. For Reiten godtgjorde All-vakat
Labori, at Henryfagen forst kunde blive
retslig behandlet efter Dreyfusproces
sens Revision, og opnaaede derved vg
saa Sagens Udfcetielfe.
Nationalisterne vedblev imidlettid
uafbrudt at gøre de ftørste Anstrengeb
ser for at forhindre Revisionen (til
Gunst for denne dannedes der derimod
nogle Ligaer.')
Navnläg ssgie " be at Mistæiikeliggør
MSVICMWMS uf Kassationskettens
Krimssnalkainn1er. Tieres Blade be
ssyldkk lfckk Prcesident Lond, Stassadow
tat Manan samt Agfessorerne (:)lnadene)
Bard og Dnmas for Partiskhed og For
siaaelfe kned de af dem under llndeiso,
gelsen af D1(1)fusproeesfen fortzomi
Bidner, navnlig med Picquarh Rege
ringen lod ved Max-Jan anstille en llndet«—
sogelfe om dissse Dommerneg forwar
lige Foiseelser, derpaa en anden og tre
die, efter at Quesnay de Beaukepaire,
Preesident for Kassasionsrettens CiviL
kammer, var udtraadt af denne Estitlcng
og vffentltg var optraadt sont Minimal
tamrets Anklager og Bagoasker. Resul
tatet bleo ——, trods den Foragt, Beaure—
paeres Optræden vakte hos scekdeles
mange —, at Regeringen forelagde en
llndtagelfeslov, i Folge hoilken Dreh
fusfagens Revision skulde tilendebringes
af hele Kassationsrctten (samtlige dens
tre Kamre) i Stedet for af Kriminak
kamret alene. Dette Laviotslag blev ped
taget baade af Teputeretkamret og af
Senatet, inen end ikke derined var Na
tionalisterne tilfredsstillede. De for
langte Kriminalkamrets lldelukkelse og
kaldte dettes Medleminek med Loew i
Spidfen Starke og Spidsbuber.
Jmidlertid fhnes det bog, som om
Revisionens Overdcagelfe til hele Kas
sationsretten hat beroliget Stemningen
noget og frentkaldt større Tilbpjelighed
til at boie sig for den Afgørelie, hoor
til denne Domftol maatte komme. J
denne Retning udtaler Dupuy sig da
ogsaa i den Tale, han nylig holdt i
Puy. Det jvage Forsøg, der efter Lou
bets Valg til Republikkens Præsident
gjntdes af Deroulede cg hans Venner,
paa at bringe Sagen ind i et nyt Spor,
endte fom bekendt med Derouledes m.
fl.’s Fcengsling, og Processen mod ham,
ligesom mod Ligaerne, er endnu ikke
endt. Estethazys seneste Optmden
har ogsaa været uden shnderlig Betyd
ning.
Bladet Le Figur-o hat i den senere
Tid bkagt Aisløringer fta Kriminalkani
kets Fotharsprotokol frem for Offentlig
heden, og disse have atter kaldt den noget
soækkede Interesse for den indviklede
Oreyfusaffære til Live, selv om de ingen
,lunde gere Sagen klar. Seer Hoved
fpøtgsmaatet: om Dteyfus er skyldig
eller ikte, staat endnu fotsaavidt lige
uopklatet.
De nyere Afsløringer og Oplysninger
IRS dog i nagen Maskde afhave got-t
gjott: a)at de Mand, der have taget
Kampen op for en Revision af Dreyfus
procesfen, have maattet keempe mod et;
Komplot af militeere Faliknere og For
tcedere, b) at Oberst Picquart ikke er
den enefte franste Officer, der tror paa
Dteyfus’s Ustyldighed og har Mod til
at fordre de formentlige Skændigheder
afsiørene og straffede; c)at den nuvcerende
franske Regeringikke — lige som flere
af dens Forgængeke— vil spille falsk
Spil i Dkeyfussagen og gøre sit til, at
den stal lade ud i Sandet: Paa den an
den Side er det tigtignok et for Revi
sionssagen betcenkeligtTegn, at Drey
fus endnu stadig befindet fig
paa Djævleøen, og at Emile
Zola findet sig foranlediget
til endnu stadig at opholde
fig i Udlandet.
Cassagnac stkev for en Tid siden bl.
sa : ,,Blioer Dreyfus erklceret for uskyl
dig, maa vore Ministre til chevleøen,
og der indtage hans endnu vatme Plads.
Dette siger os vel klatt not, hoorfor
faa mange af de høje Herrer modsatte
sig en Revision af Dreyfussagem Hel
lere maatte Dreyfus lide — otn end
uskyZdigl end at Frankrigs Ministre
og Genera-let stulde dømmes til Tugt
huset.
Med saadanne nederdrwgtige og
raadne Jntriger for Oje maa det vel
siges at viere meget tvivlsomt, om Dreh
fus nagen Sinde tommer paa fri Fad.
Men enAfgørelse af Sagen vil dog for
haabentlig snart finde Steh.
Italien og Kimn
Premierminifter Pxllsdux hat meddelt,
at Forhandlingeme med Kinn, angin
ende Opnaaelsen af en Station i San
Man Bugten, vil blive genoptaget.
Regeringens Majoritet i Kammer-et
er større, end man havde ventet.
Ven. Harrison i Paris.
Forhenværende U. s. Pmsident Ben
jamin Harrison, som er Venezuelas ju
ridisks Repræsentant under Voldgifts
retten mellem England og Venezuela, er
kommet til Paris.
«s.«U. Ambasfadør Porter vil fort
stille Harrifon for Loubei, den franske
Repubiiks Præsident. -
Czaren til Sibitien.
Tet er i Folge Telegram fra St. Pe
tersborg officielt lundglort der, at Eta
ren vil for-lade Europa en Gang i Juli
Manned for en udftrakt Tut over den
Tel af den transsidirifke Jembane, som
nu er farbig.
Tet er ester Exirens eget Onfke, at
denne Tur er foi«beredt. Han ønsker
selo at se Landet og faa et Jndblik i dets
Natur og Muligheder for lldvikling.
Tesuden ril han des-ge alle de for
fkellige Straffekolonier, fom han var
forbundet eller rettere forbudt at fe, da
han, for sin Tronbeftigelse, besagte Si
bitten.
C; iren hat foranledigei nedfat enKom
mission, fom skal tage under Overvejelse
Muligheden af, aldeles at nedlægge
Straffekolonierne iSibitien og sætte an
den Straf i Stedet. Der er imidlertid
mange Hindringer iVejen for en saadan
Plan. Den forfte og vcesentligfte er de
uhyre Oinkostninger, soni er forbundet
derived. For andre civiliferede Stater
er Faengselsanstalterne aldkig iStand
til at underholde sig selo.
Ruslands sibirisie Straffeanstalter
hat detimod staffet Regeringen betyde
lige Jndtcegter. Selv i Russland vil
man ikke kunne tvinge fri Arbejdere til
at dtive de sibitifke Gruber under den
primitive og livsfatlige Ordning, og
under de drcebende Tilstande, som nu
herster der. Hele Ruslands Guldpro
duktion vil leve eller dø med det siberiske
Straffesystem. J Berlin er man til
bøjelig til at se paa den bebndede Re
form i det rnssiske Straffesystem og paa
Czarens Reise som et vakkett Nummer,
sat i Scene til Fordel for Frei-statisc
rencen i Hang, der utviolsomt trænger
en god Del Opmuntting.
England og Russland-.
Selv om det er to store Magter, saa
synes deres siore Overenskomster om det
tredie siorc Rige, Kinn, ikke at have ftor
Betydning eller Varighed.
Man skulde dog vente, at den sidfie
Overenskomst vm, hoorvidt de maatte
øve Jndflydelse i Kinn, skulde have
varet, til de kom hjem fra Fredskonferem
cen iHaag, men —Diplomatien hat
ingen Grcenser, hverken Tid eller Rum.
Rusland hat nu forføgt at faa Lov til at
anlægge en Jernbane« fra den siberifke
Baue til Psking, ogsdet vars ikke iOvm
enskomsten. Kinn skal have neegtet
Tilladelfen, vel nærmest af Ftygt for
England, der vel nok selv kunde have
Lyst til en Jernbane gennem det store
himmelste Rige.
Der maa nvk en ny Overenskomst i
Stand —- eller ogsaa en Kraftprøve
mellem Løven vg Bjøtnen.
Rusland er egenmægtig.
Peking, d. 24 Maj. Den russiske
Minister i Peking, de Giers, har un
derrettet det chinesifke Udenrigsdeparte
ment om, at Rusland ikle kan tageHen
syn til Chinas Afslag angaaende Kravet
paa Jernbane fra Manchuriet til Peking.
Russland vil derfor sende Jngeniører til
at opmaale den Jernbane, fotn stal for
binde den rnssiske Jernbane i Manche
riet med Peking.
Protest fra Finland.
Den finste Landdag har, efter en lang
Debat over den ny Var-nepligtslov, ved
taget et Mvdforslag, hvorved n»ogle af
den russiske Lovs Bestemmelser vedtogesz
men Finlands Ret udtrykkelig bestyttes.
Landdagen slutter snart sine Joch-Ind
linger. Den sinske Presse meddeler, at
Proklamationer er spredt blandt Land
befolkningen, hvori denne vpfordreå til
at gøre falles Sag med Polen mod
,,russisk Barbaki,« og at Vedtagelse af
Ruslands Styre vil fore til, at Landet
blioer delt mellem de fattige. Den sinske
Presse exkl-erer, at disse Proklamationer
ere skrevne i Ondskab og tilsigter at føre
Finncrne vp i Forviklinger med den rus
siske Regering.
W
Andree ital findes.
Man har endnu ikke vpgivet Haabet
om at finde Andree. J Totsdags «sej
lede en ny Ekspedition under Prof. A.
G. Nathorst ud fra Helsingbotg for at
undersøge den nordpstlige Kyft af Gren
land. Naar Nathorst har nøje under
spgt Regionen mellem 73 og 75 nord
lige Bredegrad vil han fortscette til Kap
Bis-mark i Haab om at trceffe Kaptajn
Sverdrups Ekspedition, der forlod Kri
stiania sidste Juni paa »Ftam.« Nat
hotst trot, at om Andree er i Live, maa
han viere deroppe paa Nordøstkysten af
Grønland.
Eu ny Krigsmetode
vil Mac Atthur nu have prcevet pa1
Philippinerne. Han vil nemltg benytte
sig af det Fjendfkab, der er mellem
nogle af de indfodte Stammet til at
rejse dem mod hinanden. Macabeberne
skulle fanledes have Anledning til at
ptove Krafter med deres Fjender, Tagn
lerne, og de amerikanle Soldater holde
Ferie imedens. Scerlig skulde de ind
fodte bruges til Spcjdere, til at ligge i
Baghold vg sagte paa lignende Mande.
lOm denne Fremgangsmaade vifer sig
heldig, vil der blivc indrulleret et Itørre
Antal af de indfødte. Hvotvidt saa
dette maa betragteS som en hcederlig
Fremgangsmaade eller ikke, er jo et
andet Spsrgsmaai.
Hungersnot-en i Rusland
skal være frygtelig. Flere Millioner rus
sifke Bondek Rges at vcere uden Fodevaren
Den ftrcenge Censur, som den russifle
Presse er under, hat not hidtil forhind
ret, at Birkeligheden er kommen for Lyset
iaa fkrcekkelig svm den er. Nu synes
dvg selv Aristokratiet at faa Øjnene op
for Nøden, og Jndsamlinger begynde
trindt omkking, men desværre er det nu
næften for sent.
Præsien for den britisk-amerikanske
Kirke i St. Petersborg appelerer til Of
fentligheden i England vm Hfælp.
Czaren og Familie skal have givet me
get selv og arbejdet for at famle Hjcelp.
Det røde Kvts arbeider ogsaa af fuld
Kraft paa at hjaslpe, hvvr det ttænges.
Trods alt, hvad der er gjort vg givet,
trcenges der dvg endnu c. 11 Mill. Dol
lats for at hjælpe den værfte øjeblikke
lige Nod.
Sntaany1.
SUV Negekc, sont atbejdede paa den
nurikanske Central Jernbane, er lynchet
i Ditz, Mexico, for Overfald paa en
Rancher.
Fiorten Menncstek er drin-net i Do
nau i Ncerheden af Sttubing, Bayern,
ved at en Fcergebaad kantrede.
VIij Pokofow i Provinsen Warsatv,
Rusland, er ødelagt af Jldebrand, som
antages paasat. Tolv Mennesker btkendte
inde, og 3,000 Mennester er hjemløfe.
: En langvarig Takte hat i den senere
lSzciv herfxet i Rnntcenien.» Sein en Følge «
.heraf blev der fotleden Ftedcg opfendt
jBønner om Regn i hver By og Landsby
’over hele Landet. J Bkaila ved Do
naufloden blev al Forretning indstillet,
og en Procession paa flere tufinde Men
nester gik ad til de dsenbe Hvedeagre og
kncelede i tte Timer iBøn og Paakal
delse.
Stkejken blandt Kultnineakbejdekne i
’Belgien er afslnttet, og Arbejdet genop
Jtoges Mandag. . Arbejberne sit 5 Pro
«cent Lønsforhøjelse. Streiten hqr
varet siden den 15de April, og de flefte
Kulgruber hari dette Tidsrum maatte
nedlægge Arbejdet, da 40,000 til 50,000
Mund have været ude paa Strejke.
Hatt blev overraftet. Hv.
Frank Jatkiewicz skrioer fra Pullman
som folger: Jeg hat inæsien tre Aar
lidt af en ftygtelig Maoefygdom. Jeg
var neeften ikke istand til at spise noget,
og det ltlle jeg spifte, voldte mig frygte
lige Smertcr. Jeg blev saa svag, at
jeg nceppe kunde gan. Jeg havde besøgt
forstellige Klinikek iChicago og havbe
varet under Behandling af iets Leeger
——en af dem behandlede mig i feks
Maander — uden den tingeste Hjælp.
Tilslut blev jeg saa syg og fvag, at jeg
maatte holde Sengen. Eu Dag kom
min Sovger, der bor i Chicago, paa
Besøg, og han randede mig til at for
spge Dr. Peter-s Kut-iko. Den nieste
Dag gik han op til Dr. Peter Fahrney
og købte en Prøvekasfe til mig. Re
sultatet af Brugen af denne Medicin
var en fuldstænvig Overrastelse for mig.
Jeg vidste ikke, hvem jeg stulde være mest
taknemlig, Dr. Fahrney eller min Soo
ger· Jeg kan nu spise godt og føler, at
jeg snart vil kunne gcm paa Arbejde
igen. Det første, jeg oil gere, er at
tage Agentuket for Medicinen her.«
Med Agtelse. Frank Jarkiewic3.
816 Erickson Ave.
Hjemlandstoner.
En Samfundssangbog for Guds
Folk i Danmark.
Udgiven af
D. J. F. C. Matthiesen, V. P. Mollerup
og C. Asschenfklvtshqnfem
671 Sange. Jndbunden 65 Cis.
saulsts unli. MI. Hans-,
Blei-, Uebr.