( k- «
»Danskeren«
et use-tust III-senk- sq cpluzaingsblqd
fsr set Isnfle Falk i Amerika,
udgioet af
DAXlsIL LUTIL PUBL· UNle
Plain Rebn
,Tansteren« udkomatet hakt Torsvag.
Pfls pr. Vorgang i de Forenebe States Il..s'-O:
til Uolqndet 82.00.
Blabttbetscesiißvrstud Befullmg, Beta
ling. Adressefotandking og an ander
angaaeave Bleibet adressetesx »
DAlell LUTIL PUBL. Flucht-L ;
Maik, Nebr.
Boten-Cl ist the Post ( Mit-e at main Xelik
As Seumdcluss matten
Advent-sing Rates made kn(mus.1p«n
spplicatiutr.
Er du vix-selig en Kräfte-tx
Vi tale om, at vi leve i et kristent
Land, og dermed mene vi, at Landets
Falk, i sm ftore Helbed, hat ansagt-: Kri
stendoninien som fin Religion Og reite«
er jo saare glædellgtx thi Maalet er, at«
vor heilovede og elstelige erlfer Jesusl
Kkiftus lunde undttlcegge sig alle Lande
i Weiden, saa at hvert Land kunde lal
des et lkistent Land. Mer- i vor Gliede-»
over at leve I· et triftent Land og oide.!
Landets Jndbyggere i sin store Held-d
bekende sig til Kristendommen, maa vi
bog endelig jcke gleknme, at Jesu alt-ok
lige Ord om de mange, der vandre paa
den bkede Ves. og de saa, der vandre paa
den snævke Vej ogsaa passer paa Ame
rika. Ogsaa i det triftne Amerika van
dre de fleste Mennester paa Foktahelfene
Vej og de ferneste paa Frelsens Ves.
De sleste ere kunKristne afNaon, ille as
Gaum og Jesu alvotlige Sporgzmaall
bliver mere og meke alvotligt: Dog, E
naar Menneskenes Søn lommer, mon
han da stal finde Troen paa Jorden I
Jeg stal detsor her til Betragtning vg.
Estertanke prove paa at tlagsisiceee des
sokstellige Former as R kiftne, i det Lyex
sont Guds Ord og flekaange Erfaungj
kan give, og tun tage de Former ais
Kristne nied, sont selo betrngte sig socni
vardige til at beste Kristennavnet, ogj
sont vilde blive meget sorncermede, oin
man vilde statage dem Kristennavnet
Nas, jeg stal ille ftatage nogen Navnetj
as Kristem naar vedkvmmende selv
snsker at besolde det; jeg stal itke gakJ
eintrqu og bange Stilte paa Falk,
hverken Stilte af Hedning, Hyklet eller
stiften, nien tun inddele voke Runds
ktistne i nogle sorstellige Rat-ritter,
soarende til dereö ydre Lio i Vandel og
Tale, enhver maa saa selv se at finde
sin Plaud.
Kristennavnet er ssrst kommen i
Veng i Antiotia, sont vi læse i Ap. G·
U, 26. Det griesle Otd »Kristianoi«
betyder egenlig Kristianer og var et la
tinsk Nava, sont sansynligvis Romerne
eller i al sFald Hebningerne ssrst gave
dem, idet de anser Kristus sot et Egen
nann. Jeder-ne vilde aldrig qive dem
dette Nat-m as dem taldee de Naza
tenet, verfot kalde Jedetne Paulus
Ioeniand sar de Nazatceeks Set! lAr.
O. 24, 5). Qg de Kristne kalde sig ind
bardei sor Bis-dre, heilige, troendr.
Ren det graste Ord .,Kristianoi· be
iydet paa vanft Kristne, et Navn, sont
sea ssrst as var et Srna-benann, wen
spat blev et hæaersnavn til Kristi Di
seiple. Dette Navn Kristae er i vpre
Dage saa almindelig, at vet slet itke er
Umstand set Berdens Spot langen,
i al Halb iIke i de kristne Lande. Der
isod er Nat-net »hellige« endnu Gen
staud see niesen Spot, vg det lige midt
ide tristne Lande, pg vet er bog tun en
setegnelse sot akkurat det sann-ne sotn
,ckistne« i Islge Gnds Ord; saa
M, der et Leisten i dette Ords vitkes
like setydniup er ogsaa hellig. Bibe
les sendet tagen IorsleL Wen dette et
Mel- et Bidsesbnrd ani, hvorledes Ver
des hat udwudet Betydningen as Ordet
·Qtistne«, ved at vet er bleven saa al
Jadelih at nostra al Bett-end Men
teßer aaa under denne Betegnelsr.
Iled dette for sie lan det ikte være ude
sssejen, at vi site hinanden et Spiege
Uaal i den Ren-ing, der lydec som saai
dan:
Te da virkeltq en Existen?
see at ei hehre nenne siuve dette av,
M iea We fußelliae Jota-et as note
OW.
l. thlristnr.
Weis-sum Rest-essen sont tun
Den-set Ied Wespen-ten at gere,
, Iflessetstseekde Og der
Oh fee-species- R-d, iet- tun
» swhutwaesev
«—I U Wsi M IIIW sf
— M M der et
, — fis III-Ieise- sei
Its-. Name-cis
I—
dam, snart Sorg, inakt lloejk, snart
Dad eller anden Rad, der hjemiagek det
enlelte Jndivid af Slctgtem Og nie
dens Nadens Engel iaadan aflægger
Bei-g has et Mennefke, lan et saodant
Menneske aste vcere sarfærdelig lrtsteltgz
ja, jeg siger: farfcerdelig lnstelig:
thi det er en sarfærdelig Kristendam
man flal nades ag tvmges til af Nadene
Engel, ag fom i Regelen er flajet igen,
naar Nadena Engel er Revier Men
naar Nadens Engel lannner naa Betag,
jaa kan et iaadant Mennefkty sam euer-s,
naar alt aaar henad den jcevne Lende
vej, sam man siger, naar der intet er i
Vejen, er et rigtigt Verdensmennesle
med Hnd ag Haar, Sjæl og Legeme,
sakn ille tænler paa andet, ille taler am
andet end Verden. ja, iaa lan et saa·
dant Menneste blive ferfcetdelig leiste
ltg, jaa begander det at bede: Aa,
Gad. bjcelp as, dette er doq fotfærdes
lth begynder at tage Salmebogen ag
Bibelen frem fra den ftavede balde-, saa
Staaet rager Stallen am creine ag
gar Krijtendamtnen endnu mere finster
delig. Men naar zaren saa er farbi,
ja saa er Kriftendammen agsaa farbi;
naar den fyge er kommen ap, og den
Sygdam, under hvtlten han var saa
farfærdelig kristelig, saa lan man linke
ham bande paa, at han var fatfeerdelig
sag, at det var gadt, han ilap helaret
over det. Og naar llvejret er farbi,
under hvillen den bange Stallel var
faa farfætdelig kristelig, faa lan man
jnart ester se ham lpadsere ornlrtng,
sann var han den madigfte Belt paa hele
Jorden, der aldtig hat-de lendt til
Frygt. Ja, sandeltg, en saadanKtis
stendam er en sarfærdeltg Kristendam.
den duet slet ikle til andet end at lastees
nd og nedtrcedee af Mennestene, som
Saltet, der dar unstet sin Kraft. Der
sam du ille hat anden Kristendain end
den, saa er dn endnu ingen virlelig
Fristen, men maa viilelig amvendes til
Instit-L am du ikle sial gaa evig far
tabt ag komme i Helvede; the en jaadan
farfærdelig Kristendam lau aldrig ende
andet end med Farfcerdelse.
11. Begraveljeslristne.
Der er nagle Menneslek, man pas
sende kunde lalde Begraaelseelkiftne, ag
det af den Grund, at man ser dem
aldrig i Gudö has nien naar der it
Begkavelsc; men da er man tReglen
agjaa temmelig jitler paa at trafse dem
der blandt de fatfte. Naar Dadens Engel
har taget en af deree Venner og Belendte
med sig ind bag Dadeng Farhæng, ag
Vennens Stavhytte stal pnttes ned i
den dybe msrle Grav, ja, jaa vtlle de
ja da nat gare Vennen den sidfte Ære
ag folge hanc Lig til dets fidjte Datte
fted paa denne Jord, ag visielig, dert
er ja ekle naget galt, det er ja en jinul
Stil. Og de lunne ja da cgjaa nal
lide at se, at vedkamtnende asdade saar
en lristelig Begravelse5 de kunne dog
ikke lide, at Vennen stulde putteg ned i
Jorden, ligejarn man begraaer et Dar;
helt nndaære Kristendarnrnen lan man
ja da heller ikkez det er ja alligevel saa
pant, laadan at have lidt af det ved
visje hsjtideltge Lejligheder, sam f. Eta.
aed Begravelser. Wen saa flal man ja i
Kitte, as saa sial man ja hsre paa en
Preesi, ag faa flal man hsre Tale am
Gudz Ord, ag derer ja itke alnd faa
rartz thi der kammer jaa afte nagel,
der lan ftsde ag fararge. Naar Pur
fterne endda vilde nsjes need at tale
lidt am den afdadea Dyder ag gade
Gerninger, ja, laa Runde det nat gaa
an at hsre paa dem. Eller agsaa tale
lidt am Sorgen ag Saanet ag Dsden i
sin Ulmindelighed — ltdt Trost far de
efterladte, ag jaa indftrænke sig dertil;
men det, at de Prester faa afte tannne
ind paa helt andre Tiag ag tate, jaa
det rinser ester, am helaede asg Himme
len, am Djæaelen as Jesus; ja, det ei
agiaa til at blive Eigelig over.
Ja, faadan trente i Regelen disje
;Begraveljesttiftne, ag det er helt make
tells san- Jslse deraf at lægge Markt
’til detes Unsigti Udtryt medeni Ordet
lyder aed Haaren. Enten sidde de stiae
lalde as nied et lisefrem aredt Uatryl 1
derea Anstat, jom am Dieselen derinde
i deres Vierte haistede til dem: Det ei
da agjaa stammeligt, at jaadan naget
Taabelighed stal farkyndes fae Falk, an
den Dom as det Helaede, am den Sa
liqded as den himmel, lam man ja stet
itse kan ie, aq jam der-for natnrligail
ikse ekststeten Dei Iaa da neue neeqet
enjaldise Halt, sat- tra paa jaadan
met. Euer asjaa san see dein pesae
paa at me lisegyldise far det hete.
sidde as je nd atcindnet eller ein-di
mai-i i M Ia Dorfs-linken
IM W ps« Stil-W
Ia at me M Mis, set-de ßs
b»tI-MMMDII Use-, Ia- et
tm W m Ist n
Tau meget som: Dette et uhyre kkdelsgh
Egid der bog havde Ende.
Ellck ogfaa man kan se dem sidde lyt
tende og ovmærkfomme, seltende endog
en stille Taste en Gang imellcm, pp
man san fristes til at tænlet Saa, nu
hat Guds Rand begyndt at vttte var
deres Diener gknnem Orden Men at
man blwek fom oftesi stufsets Det va
kun en flygtig »Es-leih der ligefaa huk
ttg fotsvandt, som den kom. Nest dt
vare ude afsirkem og den dsve var
blieven tilhyllet med ne Alen Sord, og
Vetdens leite Binde attek vmnfte dem,
ja sqa vake de bedce Fslelfek vtfteve
dort med det samme.
Men saadan en Begkavelscskristeu ;
dotn er ingen vttkelig Lastende-ji« menZ
tun noget Skm og Bedkag. Er du Me;
anbetend en Begrovelseekrtstem Ven!
da et du ingen Kasten.
Sinnes-)
Præfternes Lonntngss
forhold.
J dette Vlads Nr. ltj fortcelles om
godt lonnede Stillinger, og derivlandt
ogsaa om nogle Vræfters stvre Lon»
Men det er itte mange Muster-, der
faa en saadan Lon. vg iblandt oe
Danste her iAinerita saa itte engang
alle Priester den Lon, de vehove. Tette
er meget sorgeligt, da det tan væte en
stor Hindrina for dein i Arbeit-et for
Guds Riges Sag. Enkelte dansle Prie
ster have en somnielig Lon; nien dette
tnnne de, der bave sor lidt at leve as,
dog itte hjælve sig nied at tasnte paa;
tvi alle bor have det tilstrckttelige til
deres llnderhold, cig det er et Pat
Hundrede Dollars om Aaret itte, naat
en zamtlie ftal leve deraf. Livet tan
maafke opholdes derved; men orn nogen
har den Mening, at naar Præster have
tunnet tlare sig med en Saa lille Lon sor,
saa maa de egsaa tunne det iFremtiden
saa vor en saadan Mening made en me
get bestemt og alvoilig Modstand, vg»
man vor stræbe einr at saa alle til at?
svrstaa bedie, hvad der staar i det ·;.«
ttap. is, V. as Galaterbrevet, hvor det’
hedder: »Men den« som undervisesi
Orden stal dele alt godt med den, sorn
ham anderoiser.«
»der i Amerika er det for en stor Del
saaledee, at en Præst vil saa stor eller
lille ren, efteriom van ovnaat at blive
vndet eller ille as fine Tildorere. Det
trasser vste, at den Præst, der er en
mindre begavet Taler, men deride en
dundcerlig og selooposeende Mand, saar
tun en helft tarvelig Lon, siont han
maaste gpr mere Rotte sok Guds Riges
Sag, end en, der er mere begatten Ja,
ban bliver endog nndertiden overset og
foragtet i den Grad, at han maa sor
lade sin Virtepladz og soge en nv. Tet
er itte vansteligt at je, at der er stor
Irang til at iaa zolk ovlvst oni, tsvors
dan de bor stille sig over sor deres
Bretster. Det er til ftvr Stade sor cn
Menighed sein« naar den got ftn Præst
Um, og dvert entelt Medlein as en
Menigded tommer ogsaa sor sin egen
Del til at lide derunder. J vor Borsie
lærdom find-es et Spocgömaal sont dette:
»Hvad eee Tilhorere deres Lætete styl
dige?« og der spare-: «De stulle cre,
eIste, adlyde, belonne dem og vede godt
soc dein-« Balolev siger i sin Leere
vog, at Leeere og Sjælesskgere ere od
i visse Maader i Forældres Steh, og at
vi stnlle are dem. For at give sit Uds
saga Gyldighed ans-tret van blandt
andre Striststeder ogsaa folgende: 1
Thess. 5, 12. 13: »Vi bede edel-, Bro
dre! at J stsnne paa den-, som arbesde
iblandt eder og eee eders Forstandere i
hereen og paaminde eder; og agte dem
heiligen i Karlighed sor deees Gernings
Styld«, samt Hebr. 1:3, 17: .Lvdee
eders Beitedere og vaerer dem listige;
thi de vaage over eders Sie-le sont de,
der stulle got-e Regnscab, at de tnnne
gore det need Gtcede og ikte suktendez
thi dette er eder itte gewilligt-u
Den heilige Strist leerer statt og be
sten-t, at Menighedeknes Forstandere
(Preesterne) stulle have ordentlig og
staunequ Lin soc deres Arbeit-h Der
er dersor i sin sulde Orden, ja endoq
ganste ntdvendigt, at dette bliver holdt
srein til Estertante of og til. Nogte
sigex Lad bare Bretter-te arbesde, soa
taa de not tilstreettelig Lon, uden at de
tale derein. Nei, Linnen sont-net ttte,
nden at der tatei one den. her-end
Ipostle vidste sodt dette, dersor have de
strevet em, at Menighedssorstanderae
stelle sann- Ee det gaaet saa vidt, at
de streve derom i det ny Testamenteo
ngey saa Innere vi me viose paa, at
de ossaa plejede at tote derotn oq at
sejde derive. J det sauste Musen-«
tes Itd vie det lisesees paid-It cev
- Du at W Wdosiuens Tit-ere.
J Messe-s distorie viset M fis Mie,
at det hat vieret en Ulhtte for hockt!
Falk eller Nation, naak den havde enl
Istæstestand, der var lønnet faa tiefem
it tnan stulde tro, den sad paa Salte
«itr. Herislinerika have vi jo starre
-krihed, end Falk iEurvpa, og denne
krihed beuge mange paa en slet Maate
aa den bliver til Stade for dem felv
Fu af de Maader, hvorpaa nian mis
viitgee fin Frihed, er denne, at man
ladet- veere ined at hidrage til Priesters
vg Menigheders Ophvldelfe, hvilket
heevner sig voldsamt i Fremtiden paa
vedkotninende fett-.
Det er ilet ikte min Mening, at Prie
fterne stulle have merk i Lon, ind htiad
de behsve for at kunne leve tarveligt.
Oin man fraadfede nied Mad og cheder
i en Praftetamilie, da vilde dette viere
en Stand-tie; nien der bar virkelig her i
Amerika raudes Bad paa, at mange
Priester have alt for lidet at leve for.
og nied Guds Hjælp tan der raadee
Bad derpaa. Der arbejdea heniniod at
steife hner Præft det foknsdtte til Li
vete llnderbold; nien Maatet er ttte
naaet endnu, og for at komme det naerss
inere er det, at ogsaa jeg vilde lægge
mit lille Loh i Vcegtsiaalem
At mange Farmere, Haandværkete
og andre ogfaa have det nieget fmaat.
kan ieg not se, og det gar mig ondt. at
det sial viere saaledesz nien jeg kaii jv
ilke fvrandre det, dvg vil ieg bidrage det
lille, jeg formaar, til at afhjælpe Med
inennesters Nod, og jeg vil raade alle
andre ttl at gsre det samme, vg vnt de
vtlle dette« da vil Forandringen til det
hedre snart mark-L
Mange Iarniere vg Haaiidvcertere
ere ogiaa velsiaaendr. De have arbei
det haardt, og Gad har velsignet deres
Arm-ihn saa Velftand er bleven Folgen
deraf. Men, Venner’ der tin pegez
paa mange Prasser i2·nierita, der og
saa have arbejdet haardt haardere end
de haatdesi arbejdende Farniere og
Haandværlere, og endda eie de meget
fatttge og faa ilte not at leve af. Bat-e
teenk vaa dem, der felr have tjent hver
Sommer ved daardt Slid og Stiel-,
hvad de maatte » ritge paa Stolen hvet
Butter i den Tib, de vare under Lee
rernes Vejledning paa Stolen. Tra J,
at der er Belsignelse i for eders eget
Bedkommende, am J betale saadaiine
Mennesier eu tarkig Breiten-m eller
hvad vierte er, slet ingen
Saa endnii dette: Selv vni du beta
ler alt. hvad du lan, til Priesters vg
Meniglieders Dpholdelfe, iaa inaa du
itte grunde dit Salighedehaah derpaa,
hvad vtftnot mange desvcerre gsre. Da
lan vise stor Flid for Guds Rtged hdre
Anliggender vg endda ikte staa i et saas
»dan: For-hold til Herren, at du vilde
blive sang, oin dsa dsde i den Tilftand,
thvri du nit er. Nei, leere Medium
InesiiH falig kan du itte blive, uden dii
see iattig i Banden og griber Jesus rned
Twens Haand Men er du et ttoende
Menneske i Aand og Sandhed, da vil
Ida ogsaa betale efter Eone til Priesters
og Menigheders Ophvldetsr.
-l
-----.-O.-—
Kredimøveti DesMoittes.
Ten sstligc Inn-s Krebs holdt sit
Fokaatstusde l Les Motnez, sen-is
zskmac Hooevstab, im H. til 7. Maj.
i Fanden Stedets Prass, Basler Bittg,
War fremmsdt Prasteme N. Hausen,
A· Rittegaatd, H. Schmtdt, E. A
Htottsoang samt Cum-. Msllet og nogle
Lægiolk fta Cedar Falk Pastot Eng
holm var sys, og Paftor Rohe hat-de
endet Fersen-« Mkdet var belade fo
Talemes og Ttlhpternes Bei-kommende
ltlle, men del-for et tkke mindre stpnt
Mise. Praft og Meatghed haode giokt
alt for at berede es en god Modtagelsc,
og Modet var saa opbyggellgt og flsnt
iom noget, satt vi pure alle glade for
Taten til hovedstavem
Totsdog Inmittng pmdtkede Pasip
N. Hausen til Dispos-, og Stevets
Ptttn bsd de fremmede Vettern-new
Om Eiter-nipqu og After-en vat
det- atter Gut-stimme med Ptædttetu
Judas Fokmtddqg behandltdes Ein
net: «Fotfontngen og Retfctdtggsrels
sen,« fom indlevedes af Pastot Schmtdt
Jesu Jokfonlng er en Hemmellghsd, iom
vor Forstsnd lkke km: udgkunde, pl tunc
tsge den, sont Guds Dkd lagger den
sum for os. »Hast et trittst for von
Misgmtlngetz Strafer lau pas hom,
at vi stnlle her-or sind-« og »Se vet Gqu
Lam, spat derer Bett-end Syst-M Diss«
to Sprog indeholde hele den its-under
llgsForipningslmr. Begrebet Forsc
niscg indeholvet, at vor Beide abseits-,
verklei, pokt Jorhold til Gab geuopket
les —- os Jesus er det, im hat ulmttep
alt dem for vi, Ich-n m pm Spu
det q pas Zerset. Saal-du m ps
slletede fort-neu »Mei- setfctdiqins
l Al
ek fett en Spuk-en neue hnn tagek imob
denne Gase og i Trer ankam-net Je
sus « hang kalonirg og bygget sin
erlie udelulkende bewu. Rette-wäg
gskelfen et, at en bodfeetdig og tkoende
Saal-et henoendek sig ttl Gab otn
Rande, og Gud lot Jefu Styls tilkem
der ham Jefu Netfcttdtghed og fttkender
Hyatn lra Strassen og anfer hom, sont om
Thon nldtig haode spat-ed Fptlonlngen
ler stet pag Golgqtha, men Rette-this
gstelfen flet ped Troen l vote Viertel-.
Det andet Emue vat: »Cnglene.«
i Jndledet as Pqsiok Unless-am
» Detptn udspandt der flg en meget lic
Jlig og interessant Hochandling, bvotl
Ymed Blbelens Beketninger og Udfogn
Yfeemdtoges en Mangioldighed of Beni
ser for Englenes Delogtighed iGuds
JArbere for Mennefleneg timelige og
evige Bel. Men et nogenlunde tro Ub
ttnl for Fokhandlmgen vilde lage altsor
wegen Plads, til at ieg tot bybe »Don
steten« det.
Stadt-g Eftenniddag facnledes oii
Menighedens ny Praltelzus for at indvte
del oed Gsds Okd og Bin. Regnpejr
htndkede en ststre Fotfamlins, men Stu
etne vate bog vel foldte under Hsjtides
ltgheden. Kredsfottnanven tadoiede Ha
fet, og de Iorige Priester talte hvek et
ltlle de for Anledningen ng pegede ps
Velsignelsen og ngaven lot et Prieste
hjem. Dufet, der ligger lige ved Siden
of Kitken og hin 8 Vætelfet foruden be
notwendige Smaatum, er en Ptyd for
Menigheden og et vardigt Die-n for en
Ostdets Fort-»dek- Jndvendig var alt
i Stand, vel tndtettet og fmagluldt ad
fpkt. lldvendig var Studieren endnu
llle farbig, men ventedeg at blive det i
Lebet of kokt Tit-.
Naer Kredsmjde bestemteg ttl Ring
sted. Tet vil bllve et llngdomsmpde l
zokbtndelse Betaut-. Kredsmodet vil
begynbe Totsdag Form. og vare ttl
Spudag, og Ungdomsmsdet begyndet
Ssnbag og vakek til Mandag Alten«
E. Il. H.
Et danik Universitet i
Amerika.
zra Hr. Paitor N. P. Gravengaakd,
Brayion, stoka hav: ni medic-get en
tre Spaller ftor Opioidrmg iil at yde
Bidrag til »e! dansk Universim i Ame
rika« s-- nnd Forlangende om at optoge
den her i Binden
I Naar ai ikke se as i Stand til at ef
terkomine dette Forlangende, faa har dei
ikke blot sin Grund i, at vott Spalterum
er faa degranset, at vi tun vanskclig
kunde finde Plads i von lille Blad til
en iaa lang Henvendelfr. Men del fon
kommer os, at der vistnak maa viere en
Mangel ved hele den itore Plan. Hvem
shl kontrolere del paaicnkte danske Uni
versitet, ioin allerede stal vare grund
logt paa Grand Vuw i Des Atome-L
Jnvxk Vil den danske Mike paatage
siz det?
J iaa Tilfcelde forekommer dei os, at
nannte Henvendelie ikke iu st tr a f
ier Meningen, naar densiget:
»Denne Opgaoe maa lases
as alle danfke Amerikanere,
og det er uden Toivl den ene
ite Opgave, sont oil vcrei
Stand til at fatnle alle Dan
fke, hoadParii og Reining de
end tilhere, thi en Sag, fein
den nannte, er og kan ikke ocre
en Partisag, men maa dlive
en Folkei ag.'«
Der er megei i disfe Ord, san iiltas
ler os, og det ikke mindst fordi det karn
rner fra den Side.
Derimod tiltaler del os mindre, at
»Folkefagen, « hvad Universitetet angaar,
stal desiaa i at steife et Fond paa 200,
000 Dallacs, for hoilke den danste itikke
Iaa vil ans-tue Lerci-e ved sin hsjskole i
Des Meine-. Dei forekomkner os min
dre rimeligt, at dei dansie Falk i Ame
rika siulde vilde gaa med paa den« Vi
arise dei endag for rimeligt, at det gamle
Ord: »Na tatatioa without represen
tation« her vilde gsre sig galdendr. —
Med andre Ord: Vi betragte nannte
Hennendelse iain indeholdende en saa
paldig Selvmodsigelfe, at vi ikke kunne
vake need til at udfende den. Vil »den
danfke Wirke« iainle Pense til stn hei
ikole, da have vi intet derimad, findet
oetmeget mere i sin gade Orden. M
isnne ai visle Grunde ikke være nied
vertil. Derimod kunne pl ikke nakfom
kofe den Joer for Stolefasen, fom for
ciden synes at vaee oppe iden danpe
Kirch Dei var at taste, at alle Dunste
iaa neiget meke ai, sollten setyditus
den danike Stole dar, ikke dlat for del
sauste Spross, men icrlla for dass
Miste-iden- Beaarelie as Ist-stateme
DI lise iaa lldt iotn pl for am bed
komsueade sama me sied M at iaisle
r—
Penge til et grundtoigst Universiiet, lige
sas rnderligt Unsre vi, at gode krrslelige
og lutherske Skaler for Bsrn vs Unst
Mcend rg Kainden maatte oinde Frem
gang dlandt part Falk. Vi flulle altid
sindes rede til nt anhne vore Spnller
iar dein, som ville tale snadnnne Skalers
Sag.
R e d.
List om den pnatænkte
Hiælpelorening.
Nnnr vi tanke pnn nt aprette en san
dnn inden sor part Samsund, san er det
so en fcelles Tonle, at den rnantte blioe
til Velsignelse iblandt os. Tnnken
durde oel san vnre den: pnn en mere
systematisk Mande nt lunne hinlpe shge
og sorlaote iblandt os. Nanr jeg siger:
ihlnndt os, san mener jeg Guds Birn,
troende Mennesler, sotn stnn i Sam
sundet. Der er dleven sagt, at hjemme
i Zimman drsstedes Spsrgsmanlet
tdlandt troende Menuesker, am dct
lunde viere rigtigt nt lade gnmle svage
Mennester komme pnn Fattiggnnrdenz
enen her i Ameriln, i Samsnndet ni den
sorenede danste Zirke, hat-des ikke engnng
en Sygelnsse, og der ligger meget heri
nt trenke over· Herrens Qrd sorrnnner
os til at hinlpe trcengendeBrsdre og
Softre i timelig Henieende agsnn, og
ne os, am vi lade sandanne gna trcens
gende ag suklende omlring ihlandt as
hernede. Gudz Drd siger os, nt den,
iorn ikke hnr leert at risse sin Bruder,
hnn elsler heller ille Gub; ja, det siger
as endog, nt vi ere slyldige til nt satte
Livei til sor Brsdrenc; det er det hpieste
Maul sor tinrlrghedem thi det gjorde
Jesus sor os. Terfor lnd as se lidt
paa, hvad vi stylde selv den nllersnttigste
ihlandt os, nanr hnn eller hnn er en
Bruder eller Softer r Herren. Jngen
er sor snttig til at hsre Herren til, og
priset viere hang Nov-i dersor. Kunde
vi snn det sanledeg, nt ingen vnr sor
satng til ni hnre med til Hjalpesom
ningcn ogsaa. Jeg var dersor ilke glnd
vcd at se i Forstaget til Love i denne
«’5orening, at der for-langes en Liege-Z
Attest, sar at man er et sundt Mennesle,
sor nt lunde blive Metlem Lnd os se
ltdt pan det. Man det er chrlighedk
Man del er at komme de svnge lil ))scelp’.«
Jeg mater-, vt man spare os selv; ne,!
Der er en nnden Ding, jeg vil nnvne
angnaende Agsnrnncn Lnd os trenke
os, nt en Mund onlger en Polire, sont
han vil hetnle pnn san lange, hnn levet;
men nnar hnn har hetalt en 15 a 20
Anr, san beghnder hnns Heldred nt
blive dnnrligere, og hnn lnn ikle lern
gere passe sit Arbeide, og san man hnn
give op sin Assnrnnrepoiicr. Hans
Kredit er heller like ged. Sna knn alt
sna intet ventes as Assurarretnssern
Mon Herren lnlder et snndnnt Farhold
Karlighedk Und og spsrge on selv.
Dei er ja netop derved, de store Lins
ngsurnncer holdes ganende, derved at,
sam en Agent sngde, de so Prccent
·Ir»1p.-i uut liess-m- time-.
Manne Derren snn Lan til nt lede
Forhnndlingerne ved Anrsrnsdet angesa
ende denne Sag. Alle vore Liege-it
tester og Assurnncepnpirer ville vist vese
lidet i Herrens Vngtsknal, vin ilke der
sindes Karlighed i dem. Lad es san
san det sna, at vi nnn nlle Brit-re og
Sestre i Herren, sont trnnge til vor
Vieh-. Vi stylde dem det.
Peter Jensen,
Chiusi-, Jll.
Er Hielt-ehrenwqu
anmutig?
Jesus har sngt, ai vi stnlle detrngte
Himmeleni Fugle as lnsge Meerse til,
hvorleves hnn sprger sar dem, ikte pan
den Mande, nt hnn leider dem ildde pas
en Greis-und Dovedei under Plagen og
rned Engle til nt erwarte dein med Orme
og Its; nei, Herren har nedlngt Drist
i Fuglene til selo nt sthoe ornkring sor nt
ans-ge det, de hnve dehov til Legetnets
Næring as Nehmsh Nnnr herren hnr
besnlet as at betrngte Fuglene as liegge
Mnrke til, hporledes hnn ophalder dein,
san nt selv «hvor Baader ns hunger ds,
finder den lille Engl et Fre;« da siget
hnn dermed ikle: vier ligeghldig og do
ven, jeg sinl nok sjrse sor eder; nei, hnn
hnr givet de flesie ns as sode Leminer ni
hrugeog Forstnnd pnn nt gsre en eiler
nnden Gerninq, as hnn vil,pi stnlle brnge
de Eurer, hnn hnr sipet os, til nt spr
ssrge as selv sied. Leg nie-er ikte her
nied, at si ltnlle innre sein inn: »Na-r
Mhnrsivel til-innen sonsierei
Weit-Messe nich-suchen
il Mr since W ASCII- Iles, pl Im
km Des sqe Inst sen her-ten til et
Isre nr Gewins. Luther giver en
Inslsnlns eu, hear-lede- vl stille soe«