Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, May 25, 1899, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    E s
cveesigt over Dreyfuesagen.
Nnonet Treysue er vel et nf de
meft betendte i vore Tage. Ter findes
nceppe en ernste as detre Bluts-J Steine,
sont itke hat hart og lceft om Diskus
Dertmod have vr saa ofte dort et Spergg
maal sorn dette: »Ist-nd ee det egenrkrg
sor noget med denne Hinweg-Keus
Tette viser, at Inange ttke kendescgeng
Gang, enen tun Dreysneraonet. Tele
ttl Opsygntng sor saadanne, og dels
sdrdi denne Sag sotn so rkte er endt
endnu« viser os, hvttken straktelrg
Randdenstad der sindes — ogsea t de
hesere vg dannede Semsundetlagseh
ptlle vi sorsege at give en tiar cq sam
mentrcengt Fremstklltng as den ttge sra
dens Begyndelse. Bd ntene nemltg, at
en saadan oft have mere Interesse og
vtrkeltg Betydnsng sor vore Veer end
nogle spredte Nyheder nu og da om
denne Sag orue have. Etterfolgende
Oversigtet ttt Tets ester »Kr. Tagb1.«
Aldert Trysus vat Arttllenkaptasn r
den sranske Arme okr t : Aar bestteixtget
tGeneralttadem As zodskl er tnn en
Jede· T 15. Lttoder 18204 bteo har
arresteret sont bestyldt for at have
aadenbaret nogle meget vrgttge State
hemmeltgheder ttl Tyskland. Ta denne
Bestyldntng kom ud for Lssxntltghedem
begyndte der en san rasende Jedesotssls
getse, at Medlenunerne as den Krtgsret,
der nedsattes over Treysus, og denne
selv iTtlsElde as en Frctendetse vttde
viere blevne renne i Stykker as den ra
sende Mangde, der btev stettet as de
saakaldte Genernlsiabsdtade samt næsten
hele den vorige stanske Presse. Angs
rttinistee Mercier lod sotud sor Tom
seetdelsen i Vladet Le Figato sorsikre, at
han havde sorelagt Ministerraadet over
vældende Beotser sor Dreysuse Brpde
og var fuldsicendig everbevtst om nenne,
og endda ertlrerede Barthen (Medtem as
Ministerraadet) senere (- Teccmber l
98) i sit eget Nann og sor 4 andre Med
äetnrner as Ministemt Tupuy at 1.—:st,
at der sitt jkke blev meddelt Mtrrtsterraa
det noget orn Sagen, og at de erfatcde
hele Sagen as Aviserne.
Den 22. December tsksst bleo Trey
sus dsrnt ttl at skulle sendeg ttt en Fast
ning. Den 4Jnnunr l-·.«·5 paasutgte
hans Degradation ved horlten den rasen
de Mmtgde vilde omdrrnge hanr, lrge
sorn ogsaa ved Lveessretsen til Sohne
nen, hvotska han stulde dringes til
Dsævleseth
Krigseetten hat-de pnnbegyndt For
haudltngetne scr sehne Tore, men det
paq penbudt Terenee Lutning, mod
hpilket Advokaten Dem-enge rejste Jud
sisetse, bl. a. need den Bemærtntng, at
der me sotelaa eet Bevisstnkte, det nieset
sattelte Bordeeeau«), sont 2 as de 5
Skkistkyndige (Grnsologer) haode er
cendt sont itke strevet as Treysus.
Dei-til tout endnu andre Jndiciet og den
Kendsgerning at Dreysnz stadtg »san«
pg da iseer ned sin Tegradation, hat-de
bepidnet sin Ustyldrghed. Betst-H
ytredes det da ogsaq fta Begyndelsen as
— rigtignok kun ltdet i den under Trist
ket es nationalt Raseri og Spronindbttd
sing sinnende stanske Presse — Tvrvt
par Deessus’s Besdr. Bordeeeauet
hause tun Beviskrast, hvts det stam
mde sra et Gesandtstad, hon dee sor
euhsee kyndig pensorhaand var udetnktet.
J Mai 1896 opdagede Oberst Pic
quer-t, der i Mellerntiden var bleven For
stendee soe Heereni Estereetningsbnreau,
«8petbeevet«, der ester han« Mening as
den tyste Militteeattach:, Oberst v.
Seh-verpuppen, var rettet ttt Messe
UntstuoEstethezy og lod denne vise sig
fest Spion. J September s. A. petite
- de stets-net t den-te Sag siere Beet-e
set set sonst-tm General Gasse, dee
Indes-lese her- den ydetste Ioesigtighed.
Dei Is. November soeespurste Ratten
1 - Ese- cestects engste-de de see Dres
W IW Its-kee- os soe
- Me- sed here-. Iteqnett ble
W til tust-.
; Z M ei Juli 1807 redleeedte den
« Immu- irp se dessem- schu
Yes-» see nasse-ist ne Deeyfuke
W. Ost-erma- sine Eiter
W M m Este-Wo- se M
Its-e see cUssldet Ied Jesuit
sth dee tecfledelis befleckte sig
is It Iesse Dienstes Opreiening
Y- O. Gifte-set Wust stunden
W IMM, en sen et
W Dis-DIE sishds Dies-Int
ZW W, Deeysnes Ovi
Ext- kepfsz see et erstre, heilte set-tier
Wts’i Ussymshed Iemttien
.« Mut
M eW i. n. mgu srmi
Im ere es Ochs-kee
Æpsde wills kennen
I—
I
et Medlem af Krigsretten eifaret, at
der var bleoet forelagt kenne heut-netng
Beoisstylhn Terefler bragie Bladei
en Foreegnelfe over dlgfe bennneliqe
Akiflykker, hoortblandl ? Breve im
Treyfug til den lyske miser og el Evar
fra Keilerens Donner Terpaa offenk
liggjordes Brevene til Ftu de Baumwo
"hoori Eslerhazy striver de foifinædeligste
Img oin zianskincrndene og deces Gen
eraler sann ogsaa, at han helft vilde d
iarn lllantnaior under Rediabling af
«Franfknmnd.
Ved en Jnterpellation den e. Decem
ber 1897 erst-rede Krigsminister Billet
for fyoende Ging, at Traqu var loo
lige og reticerdigl damiceldet.
Ten 10.Januar lsiss blev Elter
ihozkz til Tels for lnklede Tore, glim
irende frikendt. Anklagessuitet var ilke
Iretlet niod haue, men inod den ioin
lVibne staanede Bei-wart He Neu-UT
var en Kopi af Boideieauel, Listerhazus
Haandskml og ogfaa Anllageslmtct
cnob Treyfus tleoen assentliggjorlr.
Llnllageskiiflet unfarie tun Botdeieanex
ioin Bevisftykke, tav ined Heniyn til
Beaæggrundene og var evekhuoedet saa
iomt og ineelsigende, at del i Almindes
lighed Inn frenilaldie xlcysten paa Hode
del, og at Pressen ylrede sig inegei
ringeaglende derein. »Ulanerbreoei«
dlev af de Strislkyndtzz-- erklæret for
iorfalsket, men der blev ingsn Nolilg
taget af Fru te Boulancys Klage mad
zalsinetekh Marhieu Junius-, der
havde angioel Esterhagy foin Oppos
mand til Bordereauet, blev ille forfulgt.
Den 13. Januar III-s bragte Bladel
Aurore Digteren Zslag Bre t.l chus
blicken-J Pia-ident, haozi han betegnede
kommen over Trepnt som ei Mis
coster og navnlig beiegncde Oberst du
Paty de Clam fern denö dieselske Qp
havsmand. Samme Tag bleo Picau
art fert til Fængslet Mont Valerien og
flere Uger efter straffet med Affkedigelse.
Den Bl. Januar erklcerede Statssekretcer
v. Bulrw (den tysse UdenkiggminmeU i
den tyske Riggdags Finansudvalg, at
Treyfus aldrig havve staaek 1 Fort-in
belse med nagel Osisntligi Konlor eller
nagen officiel Peisonligbed i Tyfkland·
-3orlællingen om Bordereauets Vorkla
gelfe fra det lasse Geiandiskubs Papa
turv lag sig godl ud i en Bagirappcros
man· Lin Tyskland kunde man i Fran
kiig affeniliggsre alt orn Treyfug, de:
angil ikle Tasternr.
Paa Krigsminisiek Billols zoislag
totn Sturms-' Reden-V Betteln-, og
Zola for Edsaornerelten d. 7. Februar,
den diente detn den 25. Februar bmr til
en Pengebsde paa 3900 zwan Zola
besuden til l Aar-, Perteur til 4 Maa
neders FangfeL
Den III. Februar hat-de General
Boisdesfre lilkendegivet be Edsvorne, at
hele Generalstaben vilde lrcrde af, hvis
Zola dlea frikendt. Samtidig forelagbe
han et lille Vrev fra Schmunkoppen n.
Panizzirdi, fomequarislraks be egnedc
som falstt. Ten 10 Februar havde
General Merciek negtel at spare paa
det Spiegeln-rauh am dei var blevet med
dell Ktigsretten heminelige Bevisstylker.
Der famme haode agsaa Ministerpmsi
dent Meline gjort, da Jaureg stillede
delle Spsrgstnaal til hani i Der-unrei
kamret. Advakat Desnange beaidnede
for Ebfoorneretlen, at han tun baode
kendt Bordereauet; Advolal Salles be
vidnede, at et Medlem as Krigsrenen
for hacn hapde fortalt orn den hemme·
lige Meddelelfe. Undet Proceser fanbt
belcnkelige Ubstejelser Sied. Zola vg
andre kunde tun med Nod og ncppe
kedde fis for den efter Blad strigende
Planng
Den ö. Marts blev den hemmelige
Polieifunktionar Lernereier Picard, der
bl. a. bavde tilbudl Rienach falste
Striftstykker, fuadet dsd i sin Volls
Dan blev hegt-any nden han« Devi
maade ellet end-g blot hanc esentlise
Rai-n bles fastfleam
Den l. April 1808 erklerede krist
nrinister Billet til Quinte-streuen
fjrste see-stund Moses-, ee sen ikse
seee kniest-d fee nostr, hei- sola
disleldelfe ble- IW Den ntsee
Dis losede Noli-e Ratspneliflen Haber-e
at genoptqe soff-liessen grad sola
Til Trids herfsr kasferede Latierland
eemn Dornftldelien pas Grund ai
Jst-feil. Den W Rai Im Gasen «
fee Edfsmeereeten i Verfailleh der ek
tlarede sig for koupetenD Denae Gans
flmede Untlasen sig tun paa s Linie
ai Zelas over 800 Linier indehpldende -
Men, anderes den falle Gans refere
rede sis til 15 Llnler al Beet-et. Elter
Iazys see-e ble- erkendle for Oste.
Den U. Juni faldl Rinisieriet Uellne
site-Was pas Gen-d af Drei-fasse
wäs ir. dran-chau- Dum,
UIYI Heime-seinem Muls
—1
im fta Januar 1867. Eiter at foksielltges
Vidncr til Tkeyfug’g formentlige Tu
staaelse pure forsvundne ellee havde vrst
sig ukompetente, vor LebtansRensud
bxevet ene tildage. Hnn haove tilltgei
med nogte Qfsicerer, Gent-armer og
Sold-net bevogtet Trepqu for og efter
Degradationen samt fort hakn bokt og
oar vgsaa seneke bleoet modlaget If
Kkigsmmisiek Billet og Minisiekpmsis
dent IIIqu Von havde altfaa must-et
demg- Dkeyfad’ Tilftaaelse, tnen begge
vesfe Ministee hat ikte yknket noget dek
ow. Lgkaa i den tjenfmge Betetning
som Lebkun Ren-Jud muckte cflagge
eftet Tkeyfub’g Asieveeing, maatte den
nes Tilsisaelsek vcxe btcvne betreftedr.
Regekjngen behsvede tun at offentlig
gpre diss( for ftraks sen Begyndelien at
tage Zyodfastet fka alle Tregfusianetnes
Anftrtengelser. Om Aftenen pja denl
Dag, da Trgkadationen fandt Steh«
var LebtamRenoud i Moulin Rouge,i
hvok han ved Glasfet indgoaende stil
dkede fiere Herrn-, hvilket tyftende Jud-s
kkyk Dreysus hat-de gjort pqa ham yet-(
sine bestandige Forsikringet om sinl
usiycdighed. En qi Hemms, Cusipn,!
nedstreo steck- Samtalen og beugte ven’
ufoctsvet til Figur-« der offemliggjorve
den den nasse Dag. Alle Blade i Paris
aftrykte denne Beketning. Fik, efm
og under Degkadouonen hat Dkeyius
deftandtg bepidnet sin Ustyldighed.
Hans Beddel, du Paty de Einm, haode
tadet hatn sttive i E- forstellige Stillins
get iok at erkenbe ham fom Ophavsmam
den til Vorder-auch For og eitek Dom
fceldelsen hsode hqn bestandig peesfet
Drehqu til at gske Tilsiaaelfek, men
aden mindste Held. (;-’;lmtes.)
Frepstonfeeenfen i Hang er
im bunten
lllle Telegater ere ankomm, og Kon
fetensens Picesident er den tugsiske Am
bagsakor IIl Unglaub, de Stank zot
yanslmgerne vIUe blIoe aabnede as
Jceveklnndenes lldecnIgSmIIIIstee, de
Bewme
Telegalerne ha te Fnenekc Statet
exc: Fctåz Text-H Piccsipenx for Columbia
UnIoetIIl(1, New Juki; Andmv T.
Winte, Amt-assan ItlTysklanb;th-1
Imb Jst-n U, Minister IIl Nebellnndcnex
Ravcexn Mahan as de Fokenede Steuers
Stande og Kopie-in Ctozsek af de Fore
nece Steuers Her.
zm Tanmatkz Te BIlle, Minister
til England, Oberst Schneck, fochenvce
rende RIIgomInIsIer og Baron Reedb
Them.
Fm Sveuge pg Not-ge: Baron de
Bildt, Mmmee III stehen, Falles-te
pteefentnntz feexlcg for Morge: M. Lv
Ein-Inv, Pkafident fo( LVelthIngeI og
Generalknutg Ihanlew; saelIg fot
Soenge: Lbetst Brandsnpm ai den
svenske Heer og Rommnnbsk Hjulhmm
innk as den foenske Figura
Tesuden eI«e LandeneL Eng!and,
Tyskmno, Freudig. Ausland, Holland,
Belgjem Schmutz Jtaicech SpnnIeIi,
Lstemge, Ungarn, Poitugnl, IyIkIet,
Seel-Im, Rumaniem Japan, Persim,
Kinn og Smm tepmjenIeIeve ved en.
Stute af Delegater. ’
Hang ec glimkende fmyttet, vg alle de!
veltagende Nanoneks Flog seeg over-ins
Hollanvs fothenoakende UlIenkIgsInI,l
nistet, von Kameboote, gao Tagen fII
A.IbIIIIIgen en MIddng for at gske Dele
gaIetne kendt med hverandte.
Nepoetete oIlle tun faa Abgang til at
here de Beaufotts Jnvledningimle, der
Ikke vI1 berste noget as de m Joch-ad
ling opftillede Entom-.
Der siges, at tke Korn-immer sille
blipe udneeoeen Den ese vIl hehsndle
Spskgsmaelee sen Jsdflkantsisg of
Uogifeeene til Iris-seiten den sieben
sit sehn-Ue de Lon, fein selbe fee
civilefetee Krisis-viel, og den exedee
soll-gest es M.
De Denkst-se Deus-m völle af
Dotdesis fee Diskussion If eent one-.
esesiipolisese Speise- sel.
Der sit btise secse m Meutrer
for Loafeeencew
its-femm- stol Me holdes i setpe
syen has. Eu help cimes Bei fes
byeu liggee Slattet lluii Iet- »Bei-b
seien sethen sue sen-ein Stipe.
steuer teuer enfomt sfionveet iimeem
Io« Det ee en bestehen og flmpel Hyg
eing, opfmi 16(-7. Dei ee used-nd
Didst bebeedes det of hollands ais-de
been-ins Syste.
Steuers nuvctende Besidderinde et
Ien nnge Dronnins Mühen-new huu
see bog eldeig boeI der, men en Gans
melleIn opholve sts pas Bei-g et Pee
bese, nur hun, fein Ictid ein Mute
«en, see e Neide-Ihnen Dens·
Dass-d fege- Egaea deutet-s Clu
et i Ifj Grad if Pause Jus-Innere sen
l-—
Sindagem Men Doetdagene liggek
Stotm stille og iceveugt nickt-, ums
Sfovensomhed.
Der et det, at Stattmcend og Ti
plomcter fkq weiten alle ctvgliserede Sta
tek nu stulle jamkes eiter Cz Icens Opka
dking for at kaadflaa om en Vetdensftekn
Fredskonferencen aabnedeg d. 18 ds.
KL· 2 Eftekak idem Stol.
BeaufotL Neberlandenes Ade-trägs
mjnisier, taue vm den Æke, fom var be
oist haag ved at gste del M Konsum
cens Sche. Heu lpvptiste Czanns erste
Bevcggkuade, der ledede m Ist-nieren
c(n, og insbe, at denne vilde dlioe en af
Makkedagene ihtsioriem og han yoa
bede, at den-te Dag vilve blwe den be
kemmeligste i Czarens Liv.
Delegatetne befluttede at sende spl
gende Telegram tu Cznem
»Fredskoniuencen lægger for Deres
Majesteets Foddek sine grindige Lykonsb
mager i Anlednmg af Teres Johiels
vag, og udnykker sit opttgnge Lnste
om at iamorbejde ldet note og edle
Basis hvoml Tetes Majeftcet hat gjort
en faa opofkende Begyndelse, og for
dette Inder Konserenccn Dem twomge
dens ydmyge og dybe Tat-O
Efter de Beauforts Tale sque Baron
de Smal« Nuslands Repteefeatant, at
han Inst-de paa sin Rejfns Begne at
satte for de smukke Ord, den hollandske
Minister hat-de udtalt. Hois RuslandH
Czsr hat-se Akten for at have unt-fanget»
lauten om Konferencety havde Weder-;
landenes unge Dronnmg det Privile
gium at famle alle Telegatek til Konse
kencen t sit Reges Hat-edited
Midet vatede tun i 20 Minutten
—... « ."-«.«-.—
Kaelistbeveejelien i Spanien
fynes l den sidste Ttd attee at gttbe om
Fig, og del heddet endog, at Ton Car
los lm sorskelltge Scher, navnlig bog
tm England, skal have tnodtaget betydes
ttge Summen Hms ckldste Son, Ton
Imme, der er Ltncer txttåsill Tit-lette,
..nen hat-de fanet en langen- Ltloo og
»sagdeg at have til Henstgt at blage ttl
den spanfte lsltcense for at putte ttl den
ttlnxgnde Rotlntth dar pludicltg mont
.et ornde ttlbage ttl stt Illegunmt t
Lsnkiclxiu etter Ltdte im Den tuszllsle
«llegettng, Ver italedes fonnentltg has
tagt tot Tagen, at den xua tngen
Munde vtl stotte Katllttbevag lsen.
J el Telegmm fm Mal-nd ttl »Verl»
Lolalanx « heddek det: »Ved de sont
Folge af Opdagelsen as et tatlistist Baa
benlaget I Batcelone foketagne Had
nndetspgelset vll Regettngen have fun
det nvgle heilt vtzttge Talent-eitler J
»Zum dlev tocleden et ungt Menneske of
bedste Famtlle langclet, fordl han t en
Bevattntng ttldsd Soldater Penge og
opfotdrede dem ttl at goa over ttl Antli
ltetnr. Hatt hat-de ststte Pengesumcner
hos fig. Jlegenngen ladet tpvttgt et-»
klare, at den tkke natet nogen ztygtl
for Cnltnetne, tlke fotdt dtgie mangletj
onde Hensigter eller Medlee, men formt
en nafladeltg Aatvaogenhed dttngek et
hvekt at des-s Stadt ttl at strande.«
Den storste elettelite under
ioediite Bank l Europa
vtl med det letfte bltve aadnet t Lon
don. Ten hat en Langde af 10,5 Kilo
meter og lebet i tu im htnanden adsitlte
Tunnellee, as hvtlke den ene ek dettetnt
ttl Henkerslen,«den anden til Ttldsgr.
letslenZ Tunnelleknes kredslormede
Ivatintt hat en Diameter af -3,.5 Meter.
For tkke et komme I Kollision med Ka
naler, Rekledninger o. llgn. hat man
legt Tunnellerne meget dydt, san at
dekes Bund pas enkelte Stedee liggek
dele U Meter under Gndens Dunst-we
For nt gske Abg-sagen til Bauen ins
deines spat mullg for Psdlageeerne et
der oed de 14 holdepladlek anlegt lalt
ev elekteisie Eies-tout- Deenden er
der ved doer Stauden dygqet to Bindels
tenppee sen Cnden es ned til Stationem
sed set-e Summen lisge Sktnneene
osnteent s Meter heim end non de incl
lentllsgende See-saftigen es Sein-me
ete legte fanledes, It der fmn Stettin
nen et en Steg-sing sf IS: loo, medens
de das ved See-eignen nttee sen nednd i
For-holdes 88: MO. Qekved ppnnne
Insn en sior Kandelfelsequ thi spee
Grund nf den flaeke thsnins oil to
gets Inet dcive starkt formindsiet ved
Jndkerdlen til en Stollen, sent nt man
derped nndgnat den starke Bkamsnittg.
Pan den nnden Side fast Toqet, naae
det fes-ladet Stalle-new nieset snaet tm
Grund If Sporen starke Feld den neds
vendise hastighed nden ins-läg Mailan
vendelle.
Tosene der stal defitnt ei 7 Beque,
stulle leise eitet dem-Idee Ined Olenuts
stellten-any es de Falle, Oppoldet pee
"""« l
l
l
l———
Stattoneme met-»gut« tilbagelcggg 23
Kilometer i Dimen, og da Qpholdet paq
Stottonen er betegnet ttl 20 Sekuudek,
vtl tnan altiaa kunne ttlbagelcgge hele
Stkækntngen i Lobet of 25 Miasma-,
medens det nu togee II Ctme tmd en
almtndelig Vogn. Tagene stal tmkkes
of en Masttne, der faok den elektrifke
Strom tilfstt gennem en mellem Kote
sttnnetne anbkogt Mtdtekskinnez Oder
llianetne lede Stummen tilde-ge.
Omlostningerne for Benen, ated Juv
begked as det lotende Matertel del-det
sig til omtrent 60 Millionet stotter
Jenseit Heft-ital pag
Island.
J Lobet of sidste Mattned onbnes pas
cstkysten af Island t Fasttudshotd et
Hofpital, sotn den franfle Negeting hat
ladet bygge for franske Ftstete.
J zangsttioen im H. Aprtl til H.
Oktober fttkdeg der nemlig tkle mindre
end ca. 5,000 franfle Fasten t Fak
vondene otnkktng Island. To det otste
sig vanskeltgl at stoffe thkete ordentlsg
Pleje pas Island, naak de bleve iyge
eller lom ttl Stude« lod Regeiingen for
to Aar siden et Hofpttal bygge i Fo
fltudsfjotd og aniakte tteSLJoiefsspstke
tm Kodenhaon fotn Sygeplejerster ved
Hospitalen Samttdtg udtustedes to
ststke Sltbe iom flydende Lofakettek
med en sinnst Lage om Bord t hoert
SIle Det hat- imidlettid otst sig, at
det ille var det heldtgste Opholdsstrd
foe iyge Mennesler, nsak Veiret out
uroltgt, hood det hypplgt et oed de
tslandske Kyflen »
Dersok hat den franste Regeking nu
befluttet sig til fto i Aar af udeluklende
at lade Ftsiekne pleje poo Despite-let t
Instrudsljotd og hat deefot ans-It en
dmsk Lage, Dr· Soen Auge Nasmugs
sen, oed Hospitolet. Te to Silbe, der
ttdllgete dtugtes iotn flohende Lasatettet,
otlle hereftee kun sinde Anoendelfe sotn
Transpoktsttbe, tdet de flulle gott tundt
om Kosten, optage fyge fta Fifledaadene
og londscktte dem ved Hojpttalet tzm
sirudsfiotd. De fransle Lager om Bord
oille dog blloe btbeholdte, for at de
lunne yde de syge den fotste Hjalp.
Dr. Soen Auge Rasmussen oftejste
i Spndngs med Tantpsktdet »thmg«
fro Kobenhaon tIl Fasltudsfioed, hvor
hatt ogtek ot tage Boltg hoc den fransle
Konful Laut-nat
Kong Satt as Rumcnteu
tyldte den W. April sit C«· Leoeaar.
Hans Negentlpbebane hat nu vom t Jst
Lar, og det ladet sig tlke benægte, at
hatt l dctte Ttdsnmt hat udtcttet mkget
for Rumæniens Dpkomtt baude i kul
turcl og slonomtfk Henjeevtdr. Hatt
hat halt mange Vansteltghebet at lampe
med, mcn fort dennk Kamp med Tygs
nghed, Klogskab og Besindtghed. Und-r
den tussisbtytltsle singt 1-77 sluttede
hakt sig tll Ausland, idet hatt bog sam
ttdtg sorgede lot, at zlcumckmm tkke hlev
Auge-IS Skuepladg, og etllakede sig og
sit Land ualhttngtge. Zotan Plttocm
forte hatt Lscttommandoen over de loc
(n.de tussllke og tumæncste Troppet og
oandt t denne Egenskab stiegen Auer
lmdelse og entzog Betpnunelse, saa det
var ganfle natuiligt, at Name-mens
Uthangightd blev atteilendt paa Bet
ltnerkongtessen t Juni-Juli this-, og
at Numamen kott efter opysjedes im
zycstendsmme til Hengst-ge. Hans
Gemalt-the er den detsmte Sktlbentlnve
»Ein-neu Syloa«. — J Tragens An
lednlng blcv der unmittng bat-de fra
den kumamske Belvlkmngs Side og an
vet Steds fkq vtst Rang Karl megen
Opu.atksoml)ed og Hyldesi.
Sto- Forum-.
stlge Meddelellet lta Wien, cita
lod Daten ditfch sig ved sia Dsd m
For-tue pas 620 Mill. Franks. Denl
set-tm 24 Mill. istsestsy for Stic
stedelea l Osten-ist« Rest-u tlllqldt l
Islqe teflcateatsttsie Seltsam-litt Ba
ume-it PHO, iotsiellise andre Glast
alage es ca Del als-cease Stiftelim
Den nys sit-de Vermesse hiklch hat Ied
Feste-akute disponmt over 46,700,000
Franc-, hvnsl den literlitlste Rot-mel
lkole i Paris lalt fut- 10 Mill. Franks
Ost-i ludlnlattet 3 Mill. tilet Pensions
lond for Lamm-U 6 Mill. Franks til
Bett-dalag ps Beipisnlng If be fqttigfte
Bskni Alliance lsraelite Pulver-SUC
Skolekz (- Mtll. Franks til Baron
hitfchsFoadet l New Putz 3 Mill.
do. til dltlchiJnstitnttet l Montteqlz s
Mill. do. tll »Die-man for jsdilke Arbei
dekstet i London«, 1 Mill. til den luste
llttste Belsstenhedskomäte i Port-,
10 Mill. do. tll »du litter solt-lic
ttoasfelsiab l Landes«-, ofr.
r
Petnfesfe Kaum-ais Testa
meiste.
Den afdsde Prinfesse Viktorie Knäu
laut as Hannii q» sp Tage for sin Tod
kestaknentsnst disponetet over sin Foc
mue, der udgst ca. tu Mill. Tolle-(- i
est-legt Gods og henved ZU Mill. t
Landejendocnme og Dafe. Sin Falsch
Mich blad Statt Cteyhorn teftaenentei
rede hun z, sitt Onkel Dankt-n Scott
Cleyhokn og sin Taute, Mes. G. Devis
en anden Teediedel ai sine kontonte
Penge og Vendtpopieer. Den sidste
Ttevtedel of disse testatnentetede hun til
foksielltge Kommunet og Jnstnuttec pm
Damajiicetnr. Ai Landejendotnmene
testamenterede hun et stoet Landtompleks
ul en Vætdi as u 5 Mle Voll-Its til
Stationen for spedalste paa Hamij
Samtltge sine porige Wann-geh Villaee
m· In. pag Lerne Qahu, Honuji vg
Mani samt sine Malettck, Juneler og
andre Rostbathedek testatnentetede hun
sinTnnte, Tronning Ltlcnkolaut, paa
den Betmgelfe, at hun stal adopteke en
Scregtning, te; hat een euer siere Sonnek
og stal antage den unselige Titel, Pttnö
sfhonuiy og eftek sin Dsd efterlade
ham dtsie Godter. Med sin Ægte
falle, Mr. A. W. Stenog, tager hun
I Testamentet en terende Affked og fests
cnentetee ham alle de For-ringen han
hat givet heade, sine Bteve og Bogek
samt iokstellige vardifulde Ectndkingsi
genstandr.
Smaanyt.
Rang kaqk er kommen ttlbage sra
zeankug og Tyskland og steg ILand i
Malen-, hoor han modtogeg as soenste
og norske Nokabtlttetm Teresler anb
nede han en ny Bane mellem Mal-no og
Irellebokg og reine saa til Stockyolnh
Hans svenste Pooedstad madtog ham
rned stor Etads. Flug oasede allesteds,
og I Banegaarden var der stor Beeng
sel. Rongenser godt ud og figer, at
dan er susk sont en Fest Ten ZL
Januar var han Tu Aar
Trevsus ital henIesz til Frantrixr
Bartserdladel Pissjt l;l·-n soruellek at
l» Mehlennner as den repnbltkanske
Garde og sire Gendanner forleden Tug
dav asgtk sra St. Nazcme med Damp
sktbel »Lasayeue« for at hente Treysns
tilbage nl zrankcig, hoor han venteg e
Stutningen as Juni·
er i Paris. Nylig hotdcee i Paris
et Massetnove as Borgere, som
sorlangte, at Picqnart og Dreysus
fknlle saues I Frtheo, og at de Stabe
assicerer, sonr under Treysucsagen tillod
sig at begaa zalsinerier, stnlle straf
ses. Myndtgheoeme ere nteget urs
lige og vente sig allehaande, naar Flas
sanonsretteng lange forventede Asgorelse
snart ser Lyset. Polieiet tmst atnsats
tende Forberedelser sor at sarebygge en
Opftano - Lin sornadent skal Mtlitak
nimms
»Berliner Tagetblatt« og andre tyer
Amser have spnrgt sig sur has summ
gende tyske Professoren hoad de mene
osn Resultatet as Untens Fredckons
gres, sont nu er satnlel. De fleste have
uvtalt, at den ckke vil saa nagen praktisk
Betydning Pros. Luna Fischer thes
oelberg soaredez »As de tee kristelige
Dyden Tro, Herab og Karlighed maa
seg siryge Order »Haab« for Rongress
send Vedkommende.« Den beronue HI
siorttek Ih· Mommsen kaldte Kongress
sen »en Tryksesl i Verdenshistoriem og
over den vil tngen strioe nogen Korn
tnentar.« Pros. Las-and i Straorbnrg
sagde, at den beoste Maade, hoorpaa
Urigens Nadsier kunne format-steh er
at packe en okonomist Kappesrrid mel
lem Feuern- Pros. Westertamp ytrede,
at saadsnne Kongresser rkke knane ind
oirke paa den ossemlige Mening i Vet
oen. Don anbefaleoe internationace
Bolvgiirsdonrstolr.
Do- rnistste Regen-g her eine-de
den tyrkiste Regering en Aste ooer Lo»
000 Irueniere, sont under Miste-form
gelsen i deres eget Dienste-nd sogte Sit
terhed paa ruisist territorinnn Rus
lant mener, or del nu er pas Tibe, at
se oende tilbage til bere- ganele hiern
cans. Juidceetid er det Land, singt
nsngene have fort-oh eret ootaget as
dere- gasnle Undertrykkem Lurverne, og
Zrneenierne nagte or sorlade Rast-nd,
so de have endog gjort Opstanv, da bei
dleo henstillet M dem at gaa Missge
Et not stelle-it Ministerium et dan
net need General Pellon sont Brenner
minister. Signor Peeeo Eos-nein htioer
Oplpsningsminäsier, Signor Isinllano
ooertogee Post- og Telegraideoartmenret,
og Signor Merandria blioer Lands-engs
og handetineiaistek