F
Tre Juleaftener.
A. Bollntar.
(Fottsat.)
Gettrud hlev roligere. Legemets Smerter tog til,
Inedens Sjcelesaarene liegtes. Hendes sorbigangne Liv
blev hende mere og niere imod, bun saa intet godt has sig
selv, og hun maatte tit undre sig ooer, at Herrens Taalnto
dighed med hende haode vceret saa stor.
»Jeg er revet loin en Brand nd as Jlden, jeg er en
Sonder, der sørst i ellevte Time tominer til Herren,« gentog
hun alter. «
Svagete vg ingere blev hun. For sarste og sidste
Gang nad Moder, San og Dotter den hellige Nadvere sam
tnen- I det Lieblit, da al Verdens Glanz blegner, alle
den-Z Statte ere ior intet at regne, ersarer man tatst ttrass
ten og Troste-n i dette Maaltid, da mittler man den under
lige Magt i Ordens: »Don styrle og opdolde dig dekved til
del evtge Liv.«
Eiter Nydelien as d n hellige Nadoere, saa det en
Stand ud, sont ocn den salige Gliede, Gertrnd længtes
ester, endnn blev hende til Del; men det var tun en sidite
Opblnssen as Livslyiet, sont inart sormøtketed as legemlige
Smerter, det git med raste Stridt mod Evigheden.
Attet gennemrystede Feberen hendes Legenie tg holdt
til Tiber hendes Bevidfthed sangen. Saa var hunide
grnnne Skcoe samtnen med sin Fader, saa talte hun sagte
nied Justitsraadinden vg spuegte ester Billedet, paa hoillet
Monden i den merke Tal vandrede, hun bad indtrcengende
om at vise hende det, Justitsraadinden havde det i sin siore
Billedmappe, og saa saldt hun i Saum
En ttdlig Vintetaiten bit-d frem, ogsaa sor en lott
Livsdag stulde Maalet i Dag være sat. Gektkud hat-de itle
talt Tagen igennetn; spurgle hendes Moder og Vilhelin
heade, vni hun kendte dem, nitkede hnn blot, hun vilde vg
saa sige noget, nien ingen sorstod hendr.
»Was mig endnn en Gang, nnt kare, leere Barn,« sagde
Fett Randel og dajede sig over hende.
Da var det, sotn tog Gerteud alle fine Fircefter sammen,
lastede Hovedet og tyssede Moderen indetligt, hun oilde
ogsaa tage hendes Haand, inen dun lunde itke mete
,,Din Feelser Jesus Kristus er hos dig·«
Et niesten uniækleligt Nil med Hovedet var Svatet
herpaa.
Legetnet blev toldeee, og snart var al Nod og Tod
sokbi svk Gerteud, det evige Livs Glcede til Gengceld be
gyndt. Hnn sov stille lien uden Dadslamp, over heuded
Unsigt laa en Frei-, en Salighed. sont ntan tunde talde en
Asglans as Guds herlighed. Moder og Ssn tunde ilke
tive flg les sea det vidunderlig stille Ansigt, de kunde heller
ikle grade eller ssrgr. Den salige Fred pta en asdads An
sigt hjaelpet godt over den ssrste Sorgens Tinte, den oidner
oni den Salighed, Sjælen nu unbek, saa at alle egentæelige
Klage-: maa sorstumnie.
Det blev ikte Fku Randel til Del at satte Myrtettanfen
paa sin enefte Dattetd Hooed, men da hnn nu stnytlede den
leere dsdes sidste Leje med de stanneste Blomstee, havde hun
Inn denne ene Fslelse. at det stete til en Bknllupssest Og
var Gertrud itte gaaet sont en Btud ind til Bkyllupdsalem
hvok Beudgommen, Jesus Ksristue, der bavde vundet hende
med sit Mod, ventede hende? —- Selv om ilke den Randel
sokncegtede sin Moderret, nien varme Taaker eandt sok den
Iære Datter, og ddb Sorg genneindævede hendes Hjette —
sejrede alligevel Kristinden i hende, vg Glceden davde Oder
haand·
Det·vae godt, at Vilhelnt var saaledes stillet, at han
lunde belaste sin Søsteta Begtavelse5 thi paa Begtavelsess
sagen sit Fett Randel den til en Guldsined og solgte sit Ue
og halskædem for nied Pengene, hun fil derive, at betale
Gertruds Ophold paa Hospitalet. sollten en sknertelig
Islelse maa vet ikke viere, sidste Gang at kunne gsee noget
soe sit Bam.
Nu hat-de Im Randel i hele den vide Beiden tun Vil
pelni tilbage. Det ene Blad eitek det andet saldt as hendes
Liv- Kronq nien hvekt Blad vokaede og grsnnedes hist oppe
og deog hendea Vierte opad. Endnu en Opgave havde hun
her paa Judex-.
»Heru, blot d-n, ieg slippee dig Me, snr da velsigner
mig og soevandlee Inin Forbandelse til Belsignelse.
Det vilde have væeet soæet for hende at stillea fea
Bilheltn med det samme, deksoe var linn villig til at izive
kne- ipk hau- dsiy at keise mev ham in hem- Gode og in
stit-ge Julen has dani. —- Iattigeee end hun var kommen,
reiste hnn sea Berlin, og dag et det ikke godt at sige, ont
san var dleven sattigeee ellee eigne.
XXL
Nu vil jeg, Vene, intet met
end stille folde miue Hasnderf
og hvile i bin Karlighcd,
spm alttng mig til Vedste vendc1.
Cis-n paa hver Vom du Gut-, gav Agr,
san bat du ej opsylbt dem alte,
thi høj sow- Himleng Stjcrnepmgt
staat over Jotdens laoc Date.
Saa hpjt staa dine Tausch Gub,
bog over det, hoad oi san tænke,
o, Herre, i dit szdomsbud
min Sjæl sig eng vil nebsænkr.
O, intet vil jeg vide mer,
end det, at du et idel Rande,
end bet, at du et Kæt1ighed,
og at du helt stal for mig made.
Kissen var fein out Hiermit-vagen den 24. December
Woc, da Wilhelm samtnen mev siu Moder kom til Baues s
suchet i R. Sueeu var faldet tat, hvocfor Wilhelm fr
MXI herbe W til sitt Inst, at han fil den Tid stnlde
Mo i It. set en slædr. Wen der var Wen Last eller
Hist-It ie, dermsaustemmdeu lice Wart-.
—- ,III ht- kse W have fuet sit steti« fasde
s- M »Mit-III MtwofstesiMTQ
k
hvorledes stulle vi nu toniine til Mattoburg? Gaa du ind i
Ventesalen, Moder, niedens jeg gaar hen paa Posttontoret
for at dors, oni mit Breit itte er totnmet hertil.«
Han git hin paa Kontoret og traf der den hani selbe
tendte PostekspedienL
»Er her itte tominet et Brev til min Ruft paa Marks
vurg 9 «
Enibedsnianden ftnbbede Brillerne on paa Panden for
bedre at lunne se den spoegende og soakede iaa:
»Jo, — jeg tror not, —- hek er et saadant Brev.«
»Naar er det toniknetxM
,,Vent lidt,« ivarede den iorige Entdedsinand lang
sonit, ,,i Gaar, —- nej i Forgaare, — ja i zvrgaaes med
Feintoget toin det
»Og dvorfor dar De ikte besargit det efter AstsenW
spurgte Vilheiin arger t.igt
»Jo, ser Te,« iagde Etepedienten listigt, »und de nu
værende daarlige Bcjrforliold er der to Timers steile-l til
Martedurg, —- deriiir har jeg ventet paa en god Lejlighed,
—- niaaste Te selv vil viere iaa venlig at tage det webt-«
tilfsxede dan bestedeiit eg warnte
»Ja, gerne, jeg tan godt tage det med; tlJi i dette
Brev davde ieg beltilt min Ruft til at komme paa Banc
gaarden nied en ElædiY iiu siddee jeg disk ined inin Moder
og ved itte, dvorledce vi ital-'s- losnme mein En anden
Gang er de not iaa god at besorge Brcociic mutigen-. «
Den vcerdige Eindedemand var laiigioiiii toniineii til
zorftaaelte as Situationens Alver.
»Hm-de Te bestilt cn Elende-« Ja, set De, —- det gar
mig nieget ondt. —- Ja, naar der bloi stod paa hoert Bren,
hvad dct indeholdt, saa vidste nian det dog og tunde rette
sig bereiten —- «
Wilhelm tog Brei-eh og dalv argeilig, halv optaiiit
toni han tildege til sin Moder oz forialie hende sin Optik
velse.
»Du bliver nødt til at tilbringe nogle Timer her,
Moder, det er altfor langt for dig at gaa til Martsliiirg
iorovrigt et Bejeti ganfte nirenitoiiinielig, opiyldt soin den
er af Snedriver. Her tan man ilte faa nagen Bagn, i See
wilde lige faa lidt, jsg maa dersor gaa hjem til Marte
biitg og toininer iaa for at hentc dig med niin Stadt Dct
er tedeligt for dig; men der vil not gaa en tke like Timer,
for jeg toniiner igenz thi ieg tan itle styde Genvej, nieii
inaa gaa ad den ulige længere Landevej.«
Dette var ingen dehagelig Udsigi; Fiii Randel var
trcet at de sidfte Tage i Berlin og afRejfen destil, nii havde
dun glcedet sig til en vatni Stue og en stille Alten has Vil
helni. Hun var alligevel ved godt Mod og bad Vilhelni
itte at overile fig. hiin hat-de Tid til at vente.
Men Bentetiden blev lang, alene et Marter i en Ven
tesal synet en en del Time
Pliidselig taldt det Fru Raiidcl ind at bei-ge Frieda i
denne Tib, diin tængtes inderligt efter Barnet, og hun vids
ste, hvor ensomnie og leiste hendes tidligere Juleaftenei i
Hierninet davde vceret. Hun sad fittert ogsaa ene i Aften
vg ventede paa sin Faden Hun glcedede fig allerede ved
Tanten oni at stulle overraite hende, blot dun pastede at
viere tilbage, til Vilheim toni.
Hun spurgte saa Jetnbanefoltene, hvor langt der var der
fra til Seewalde.
»En lille Times Gang,« leid Sinn-et
»Da lwor bot He. v. Ramloffk Pan denne Side See
tvalde eller paa den anden Side?«
»Paa denne Side, der es tun en halo Tieres Gang til
Gans Hug. «
»Nat! De saa sige mig, hvad Vej jeg stal gaa for at
komme derhen? «
»De skal blot sslge Vejen over Marterne, den er itte
til at tage teil at; thi der staat Tretet paa bsgge Sidey
saa stal De gaa et lille Stylte gennein Steinen, derira tan
De alleiede se Hasel og Lysstceret dertra, der er tun dette
ene Has.
Frii Randel tattede Jerndanenianden og bad hani iage
fig af hendes Reisen-i; Motten var nu halv set-, saa hun
tnnde vcere igen til atte. J Tiltcelde hendes Sen stulde
komme, bad hua hani sitze, hvor hun rar gaaet den
Helt vel tilinode begav hun sig paa Vandring; Stier
nerne vare nu ftjulte af mskle Slyer, lani Blæsten jagede
freni og tildage, medens en let, hvid Taage syntes at ville
biete Jotdeiis Snedcetle op til Hinilem Men Fru Randec
tunde itte tage feil at Beten, Trockne langs nied hoer Side
af denne vare jo tydelige Vejvisere, nti var hun allerede
tonimen gennein Eli-ven, og tun lidt sra lige freni siinnede
et Lys yende i Mede. Det var sittert fra Or. v. Rainloffs
has-, og det stinnede tlart og venligt, —- Feieda havde man
ste allerede tendt Juletreeet. Fru Randel baadede fiiakt at
faa Vished here-ni. —- het drejede Landevejen til venftre,
inelleni den og Hufet saas ingen Vei, tun en lille inebedaett
Stette stilte hende fra det teere Maul. Git hun lige ret
freni maatte han have naaet det paa ti Minnterz hendei
Vierte bankede stortere ved Tanten oin laa fnart at stulle
gens e tin lille Frieda.
her sentede Stetten sig lidt, niedens Sneen var san
haard, at hun med Lethed tande gaa hen over den; nien
pliidselig var- det, taai om den gav etter, huii fant ned og
vitde hurtig tage Faden til sig tgen, da hsrte hun, at det
tnagede on brasede under heade, og det ssrte Band aabede
hendei Wide. san ndstppie et vildt Stria, qeeb endnii en
Gang ioetvivlet efter et holdepunkt, inen torgceves, — Ban
deue dtoq flt Ofier ned i Das-eh
—— —————-·——-·—--- ——.
Sainine Juleaften git He. v. Rainloss nd toni tret-vari
lig. Frieda fattede i al Stithed Mal-; heade- Fadees
Vielen var virteltg foeaxdreh det darste, haarde var for
andret, oi ssaa Tesn paa, at Friedaö Næeværelfe var baut
umherlig, betraatede hnn loin dyre Panter paa en tyltei
lis M. Lisetpin de fertige Aar hat-de hnn pyntet
Tretet oa san-set Juleliordet, oq heut-not Ufteii freut-in
hu used en stille sit-, via at has ttle malte paa Id, nie
« bitt-e hie-nie bei hinde. :
,smi, vet forttaar du itte,« fis-rede han, os alt faa
nd.
gen set-da var alltaevel l rüstig Julettemnina, en
Wls M Rhode-Vierte til atbsiitetttertere,
pwewmufscwa IW1.M-—mstc
M W N Its III.
lwwts
I en cisaret Dei er noqet andet end at
Joha.
Btev kta Jena
Det er ikte godt nyt. man hat-er fra
Jennh denne Gang; men vi laa lage
det, som det kommer. Her er, hvad
dun striver:
Kære —-n!
Saa grmnme fvcett har det været alt
sammen, siden jeg streo mit sidste Bien.
Alter gaaet helt anderledeö, end jeg
den Gang lenkte, vg dekfor hat ieq
halt og hat endnu lvækt ved ket at være
tolig. Dit Brev hjalp lidt, og hvei
Gang jeg lceser det, hjcelpet det noget;
men jeg fanker ncesten samtnen strate
igen. Dog stal du have hjertelig Tal
for det. Dei kan dare, at naar det
klarer lidt op, hvad der nu er taaget og
markt, at jeg faa bedre kan itandse ved
det i Ro·
Du striver blandt andetx »Aha tun
ved, som du hat begi,iidt«, og der im
riglsanol skke nagst josg tsclleie rulle
man det fer flet ikke nd til, a- du lau
lade sig gesie. Sagen er: John er reist
ud at ijene, laa vi dlwe ilte sammt-n i
Sommer, og twad det saa stal blwe til
med at vceie lidt for ham vaa alle Maa
der, det forstaar jeg flet itle.
Grunde-n til, at dan kam ud at txemy
er den, at Fadet that-se ilke, del tu n d e
gaa langen-, og John vilde ogfaa gerne
ad. Han mener oist at faa del bedre
eg itiere ude end bjemmen Han fjl fig
en Plads et Par Mil heilt-a. Mm
hvor det dog var ftkengt den Eile-mid
dag, Fader kalte med ham og hans Flus
frrt. Moder fil slet ilke sagt andet end:
»Faroel, John!« men Taaretne stod
hende i Osneim og del var, kam hun
ftulde synte i Jotdm Jrg fik itlc en
gang sagt rigtig FarveL for jeg mcdte
hakn i Daten og var laa bediavet.
tltzngede mig til dani« og sik bare sagt:
«Aa, Joha, John!« Jeg lautes-, jeg
holdt saa meget af hom, og jeg ved ikke,
hvad jeg vilde gore for, om det kunde
viere sorandrelz meu der var jo ingen
ting at gere. Fabr-r lagde ingenting;
men ieg lundc se, at han led kriegel
Han begynder at blive gammel na
svor var det dog godt for ham oa oö
alle, om John vilde lage sig sammen
hjemme. VI kunde have det faa godl.
Nu skal Fader have iremmed Hierw.
Iohn lod til at komme let over det;
jeg ved saa itke — —. Ta de vare
teile, oa jeg kom ind, sad Moder ved
Vinduet og faa efter dem, til de korte
ned ad den sidste Battr. Jeg fhntes,
hnn saa lag og celdre ud. Jeg kkhndte
mig til Arbeit-eh for at hun kunde vcere
fci i Ro. Eadnn, da det tegyndte at
matt-m iad hun derinde og ltirrede laa
nnderligl nd af Vinduct, langt hort,
hvor Solen var gaaet ned· — Jeg git
den til hende, lagde mine Arme am
hendes Hals. Hun faa op paa mig,
tog mig ind til sig og sagde blot: »Am
lille Jenny«, stod mig saa mildt fka sig.
Moder er laa sod, men siger ikte meget.
Hun vilde nok helft vasxe ene. Fader
tom saa hiern. Jeg harte, de talte
lange, for ieg kunde ikte sank-.
Hvor ieg dog leengleg efter at høte
fra Iohn, eller se hom, og det gjorde
vift Fader og Moder oglaaz men vi
talte ikke oni dam.
Forli lernte Dag eitel-» om Mienen,
kom John hjem· Jeg saa ham itle, far(
han ftod og tatte med Fadek nede ved
Sviuexynriluk Da de kom ind, fyntesH
! jeg, at Fader faa lidt gladere ud. Mo-!
der lagde en hvid Dug paa Bokdet og
star Hase, medens ieg lavede Kasse
Jeg ftp-steh det var iaa underligt at
opvarte Joha, lom om han knude viere
halvt ice-tuned Det lautes han bist
oglaa lelv, for han standte sig at dritte
Rassen os stulde faa as Sted igen. Jeg
var ncelten glad ved det, for Samtale
vilde der ikke btive noget«ai alligeveL
Jeg fulgte ham paa Bei og spnrgte
am iaa mange Sing, og Samtalen gik
helt qodt, lautes jeg. Men kaa paa
en Gang siger Joha, ncesten med mut
Stemme: ,Jeg vil forloves na, Jen-»
ny!« Det kortnede næften for mineI
Hine, og jeg stammede mig og stack;
san: »Mei- Jahn da, hvad tcenter das
paa7« »Ja, detee detlamme«, liaers
han endnu mere gnaveni, Jeq vit for-;
widest-· »Ja, men du er io bare 16
Aar John.«
»Im er spart 16j!« sparede han,
«og henry er knn 17 Aar. Da ieg den
anden Das var i Vyeiy spadlerede dan
need en sin Dame pp ad Oaden as etg
km gnin til M i over-ils.
Odem vtl da da fotloves nicht«
imst- lea
«Det ved les ikte«, kvaeede Joha
IVI m Wowe sehne II M m
Ueddvesn seddadattty at dnstat
holdes-f den, dn Iac fort-des met-?
M lea·
«Jeg holder as dis. Jemnh femme
Tiber. Det endet ltor jeg lNe behisesz
del iokslaar jeg mig ikke noget paa;
Imea del er blol del: Jeq vil foklovesA
k Vi satte os« ned ved Vejkanten og
stalte lange fammeaz meu Jolm blev ved
sil. Jeg focstam del Me, nei, jeg for
staak lageullng. Men jeg spars, at ket
blivet vatre og vætrr. Tale med Fa
der og Moder om del» lan jeg Me.
De have ogfaa not alllgeveL
Dog, der hat vcem Tiber, ogsaa i
diese Dage, lwor ieg rigljg har kunnel
bebe mig glad i Trer paa, al Decken
lan og vll hjælpr. Men jeg hat ille
endnu kunnel san det til at holde sig.
Det, du strev om »An-Wellen der
føder levende Rasd«, synes jrg nol, jeg
forftaar. Men del er focerl alligevel;
for jeg synes, Bevctgelsen lan sum-l
komme, men Raadme kunde man komme
tll at veme essen Bestemte Rand, l
beflemt Relnjng, kunne jeg not Watte-,
llke ere saa meget Deckt-, og at de ogjaa
llunne sinds-. For, naar man givek og
tager Rand, til Vrug og i en vis Net
nmg, og saa del hele sorandter sig i en
Oel enden, maasle modiat Neuling, faa
kan man jo llke bruge Rat-dene.
) Men selve Bevcrgelsen stal holdes
Urbing og del-for vjlde jeg viklellg
gekne, du stulde stklve igen, for vi m
kcde of del, og del et lkke godl at vlde,
hvab der lau lomme. Tln
Jenny
—4- - --...--,--—.—
Stallels Freverlk.
(-Foitsat.)
l
l
E Den folgende Morgen flinnede Soll-n
lind ad det lille Rviftvinone, den faldt
llige paa Fiedekile Seng. Dkengen
xgned fme Link, han andre-de paa, der
sont saa tyst og stille i Entset, ellers
Gleiche Bedftefor jo altio at fvsle og
knnifteie omlring, inoen Vcertinden lom
ined flossen. Frederil satte sig ovetende
"og flottede over til Bedstefars Seng.
Yleingen sov vielelig endnu. Drengen
thin op, vatsomt og forsigtigt listede
ihan sig hen til Bedstefors Selig, llap
Zpisde og leertegnede Gamlingens Haand,
Thon for imidlettio fokslrcellet tilbage
»igen; thi den var saa leld soin Js.
,,Bedftefar«, taabte han fort sagte,
faa højem Bedstefar hatte inm
,,Naa. hvad er der paa zækdeW lod
pludselig Vcettindens Rost ika Bag
grnnden, og stralö paastilgte et flingken
de Steig: »Her» Gad! Han er bod,
han« den gainle!«
Det fortzoldt sig saaledes. Uden
Kamp, uden itval og Smerte var den
gatnle Mand sovet ind for aldtig kneke
at vaagne op igen hernede paa Juden
»Stallelo Zkederil!« lot- det alle Veg
ne, ,,stollelg, stallels zeedekil !«
Foll havde Nil i at kalde Frederil
»stallelo Frevlean Han haode ille en
eneste Slcegtning i Live. Bedstefades
betend satt sammensparede Slillinger
forslog gkumme lidt, og laa vilde Frei
deril endda ille lalves «stollelo Freve
ril·«. Hatt ioktalte, at Bedstefar haode
sagt hom: hvek den, sont hat vor Herre,
er ingensinde en Stallel. Saa trol
Zoll paa Sluldrene, de smilede. Hvod
gaknle Braue sont i Forudanelsen om sin
nckre Tod havde slkeoet paa et Stolle
Papie, det var en Von og Begæting til
Hulets Eier, Snetslerniestet Richter,
oin at vcete Frevel-ils Fotintznder, at
fælge Mal-lerne og Bohovet, at sorge
foi hom, at lade heim staa i Lake hos
sig og toge Oldingens Sparepenge til
Bederlog. Bibelen og Moderens lille
Billede slnloe Fiedetil selv have i For
vaking.
Gubben hvilede i sitt Grav, Smole
ten hovde folgt bang Sagen-, havde ad
lejet stistvækelfet til andre Foll og ta
get Frevel-il til fig, sont nu flulde be
gynde at goo til Slole. Gamle Brade
hat-de mem, at hans Sparepenqe, hensj
ved 900 Mart, nol vilde slaa til indtil i
Frevetil loin nd as Stolen, nien denl
gamle Bedftefat havde gjort sin Reqsl
ning uden Viert-. Don havde ganile vg»
alveles sorgletnt, at Kerliqhed, Bann-J
hiertighed og Redelighed horer hiemnieJ
i de ferteste Hose, i de ferneste Viertel-.
Det varede ille ret lange, inden Freve
ril faldt Snedleren og hanc kone til
Byrde og Besinn- Han sit en uofel vgl
tnapt tilmoalt Kost, de holdt han«
strengt og stramt, og hell snart saa den
for san staune, leaftige og lærneinnde
Dreng forlalten og pjaltet nd iom en
ondea thgerdrens. Jmidlettid vilde
Iredetil hell-re end gerne have faul-et
ils i alt faadant aden at file siq ulyllei
liq oq sotlopt, bore man hat-de ladet
ho- iaa Lov til at sysle og omsaao lidt
niere need sicut-. Von holst iaa nie
set of Bose-, os ver ttrtes en Makel
that-, where es dybere rottes den i
hats Das for Dok, en see-, standest-O
Uma- os Miel efter at leere Wt
l
l
«og nieset Men det git tktr. Nank
han tom hjem fta State, mnatte han
lsbe Ættndet soc Madam-neu ag vagte
toe fmaa Bern. Naa da, hvta tnm tras
hatn need en Bog tdaandem Den sptste
Iid blev Ftedetil aed at læse sin Mot
gens oq Astenbnm men han sakglentte
det lanqt am lange, lan væte, den le
gentltge Tmthed, Ssvnighed og ltdi
mattelse vat Stle deri; tht den nd
slagne Dag hat-de han ingen dvtle. Tit
syvende og sidst glecnte han Bønnen al
It)eles.
j Tit-en gil. Ftedettt hnvdc lige tyldt
Jsit ntende Ant. En Sommerestetntivi
ieng sad han uden sat Huset og vagteve
Idet nttndste Bam, en Tonotepige; da
Italdte Mut-Immer han lysttede og lam.
Medene tkem gav ham en Del Mundes
at besorge-, kniete tmn udentot pan Ga
ben en Stos og Lntm ag Rumlen sont
at lobste Heite. Betngen af Slmk
sprang ltan nd, han saa den ltlle Maria
stdde nttdt paa Gaben, san et Par
lobste, balstyttge Hefte tomcne tatende
med en Fragtvegn t sttngende Fakt.
ztedettl tev tynsnatt Batnet ttl Side,
cnen tsgn snublede nntdlttttd, han faldt,
og tnden han sil set sig ont, gtl Vognen
tien over ham. Mcd et Radselestttg
ttavde Madnnnnen lostet stn ltlle Ptge
op, sont rnt tselsltndet ag ustadtz Falk
stjntlede samtnen, de flotkcdees omlring
den bcsvimede, bleibende Ftedettt og
bar Uüm t Hug. Da dct viste sig, at
han tevede og flog sine Ljne op, be
gyndte Madammen at sttaale, slælde og
sityde over, nt hun nu even ittpbet
stnlde drage Unsorg sat en sog Dkengs
Wiese-. »Fo, statn Denn-« sagde den
htdtaldte Las-ge, »Te- butde talle Tren
gen sat Den-e ltlle Piqu Redntng« —
Saa teo Mndnmnsen bantsttlle, men
lnn saa lange, Doktoren var det. Hun
begyndte at dande ag tatdne paa ny
estek hans Bortgang. Fredettt hnvde
»btcetket Benet, stete Smettet led han.
ITstsse i Fotbindelse med Madamtnens
sstakph honese er tvang he satte stttde
sTaetet stetn t hnne Øjne. Don hskte
snagen sige i Nietaedem »Stallelö
Erkennt-« Tet gennemtldnede banL
IDtengen tcenle paa sin Bedstesaty han
stont t Tanter om, at han nu saa helt og
llsalhent havde rendt vor Hetke Rnggen
Tag undladt nt bebe til hom. Ja, nu
nat han rigttgnot en Statlelz men han
atlde tltc vcete det langem han vttde
bebe igen.
« Ftedettt lan mange, mange llger,
taa sit han Lav til at toninte ap ag gaa
ved itkytter. Estet Lagenö Udsagn,
vtlde der gaa Maanedet, tnden Dun
zgen tunde genvtnde stn sulde Fetltghed
Yog Helsen. Dag nd, Tag tnd sit Fre
dettt tnubbebe Otd ska Madammens
Mund· Saa snatt Bedstesadetens
Penge stap op, tnlde de jntet mete have
med ham at besttlle, sagde hun, saa
tnnde han slstte sig setv ag dttve otni
trtng tat Lud og loldt Band.
»Die-g hat endnn vor Hette t Behold «,
tcentte ztedetit, »det hat ingen Nod,
seg tan sagtenö, jeg et tngen Stattel«·
En Estetmiddag humpede han ved
sine Ktyller gennent Ivtstaden hen
til en Mut, sont begtænsede ag ind
hegnede en ststte Haue. Der var en
gammel Gattnerbolig. Stederit satte
sig ned paa en Stenbeent. than san rig
ttg spintel« elendtg og salntet nd. Det
tcette, tylle, satte Haar valdte, at An
sigtet syntee at væte langt blegete,
end det i Vtttcltgheden vat. Lange sad
han tavs ag sttlle. Pludteltg sttæmntei
des yan op ai sine Dmtnntettet. Bltdt
ag blødt lsd det oppe sta Muren: »Er
du syst-« Ftedetit saa ap. Mellem de
gtnnne Greue, sont lsang frem over
Muten, saa han en lille Pisa Hun
haldt et dejttgt Axt-le t sin Haand, det
kalte hun band
»hvad er du for ent« sputgte Freve
tit. »Hu-s og dave ttthsret ja Dr.
Wellen es han hat da hoetten Kone
ellee Bien, ved jeg.« »Ja, men det er
nein Onkel«, svaredes det, »ag jeg heb
der thi Bei-ein« Den ltlle Pige
spurgte dygttgt nd, det sit tngen Ende.
Deut-es blaa Øjne lyste as Mevlidended
og Ynt over den syge Duns. Det
vatede ilte lange, tnden hun aalmede
hat-klangen as lod Fest-erst tannne
indenier. Liq en vcever Lysall flsj hun
henad Stirn op ttl Stuehutet, hastede
bæeblcesende tnv thr. Mellers Beetelse,
sattalte hanc am Preußen med steytterne
pg bad ham te venne Beeng. «
ht. Mille-e, tout tsclden saa lats oq
munter ad, instlede og kyssede ein kn
sines Dritten Da Mimi var særvt met
sin Meldtng, tom Lesen, sont nvde
hatt Iredeett under Vehnndltnq. Fu
vnr Dr. Msllers gade Ben. » i«,
sagt-e han, «en hehre en kunde stakkels
Feevettt atdttg t Bett-en san til nt tnle
ca tplte ftn Sag; taa hat ieq ttte behov
a
nt We man e Dev. Retpp see den-te - «
Menge Sky tontntee ie? i Das ttl
Us, ME- ,,Stysd U« litt-tx
MJFZZFZBZZXFLV WA« m
(slnttes).
M