« «
»Danskeren ,
et osenttiat Rahel-s- og Lotuettntgevtav
sor set dattste Fell i Untern-t
udgtvet as
IJAlelL Ll,"l’ll. l'l’131«. Hulka
Blatt, Itkbn
»Tattskeken' ubtomnter hoer Totsdaq.
Ptis pe· Vorgang i de Fotenede anm Cl ..'-0;
til Uolottde152.00.
Blndet betales i ikaikttd Besttllntg, Beta
ling, Adresseforandrtttg og alt attdet
anganende Blodet adregsetes«
DAle11 Ll"1’ll· HIBL llt,tl".-"k1.
Blatt Nebr.
Äpplicatinu Neunst- tst the- set-ums ( lu——
tun-S nk pag-tuge- ntiults ist Hintr. XVI-r
Advent-inh- kutt«— tIiistlts knuxtn usw«
spttlicittiisn.
Fremdeles nogct til Oder
veielse for det kommende
Landmon
Man maa vaere Pastok Petersen tat
ttemntelig, fordt han hat paapeget Van
skelighedek. sont mit Uorslug til Kunst-.
tutwnsktlspjelse til«5tap. lll Bog. 4 ttfe
dærnek imod. Naar Pedersen menek,
at Hovedtanten med Forslaget var at
hindre, at saaoanne Præsm og Lan-re
kom tnd t Samsundet, sont kund-: og
vilde volde Stabe og Forstyrketse, altsaa
at Fotslaget stutde veekne vott Samfund,
saa var det otstnok en Hoveotante. Men
dettan ogsaa gaa tlde. Lg gaar det
saa tlde, saa lomntet Stummen og Ska
den let helt til at ltgge paa den, sont
havde sna let oed at komme tnd i Sant
sundet, og ttte paa Samsundet, som var
saa let at komme ittd i. Man vedtom
mende derimod aflægge en stunk-stobe
prsoe, som skal godtgnte, at han et en
evangelisk lutherst Lasset-, sont iaaledes
hat den lorste Bettngelse sor, at van et
belvent ttl at læte andre, dentte nentltg,
at hatt selo hak lærtz kg derncest stem
lagge thner om.sin Ltvsoandeh sont
stulde godtgsre, at hatt hat godt Btdneszs
bykd —- iaa vil en og anden ttl sit eget
og Samsnndets Bedste bltoe udenfot;
og dem, sont komme ind, otlle untere
kendes ved, som oore egne, bedre staa
Slulder mod Stutder med, og staa med
gennem tykt og tynvt, sont det Jammer
sig Samsundsbcødre i Gabe Ritte.
Ont saa denne Prove atene sittlde
gælde dem, sont komme fra Setttntekne
eller ogsaa dem, som tontate sra Sum
fund, sont beerer det lutherste Stann, det
er so saa Spokgsmaalen Der et Ban
skeligheder ved at indskmnte zotslaget
til ulttthetste Samsund, sotn Pastor Pe
dersen hat paapeget, aten der er ogsaa
Vansleltghed oed at udvtde det. Der
tunde s. Els. tttenles, at en dansk Pkæst
as den sorenede nokste Ktrte eller as den
norste Synode, med hans dansce Me
nighed vtlde sitttte sig il os. Kan han
nu skemlkegge Vidnesbytd om hædekligt
Ltv og ten Leere, hvoe han tont fra, saa
vilde det være bot-nett as os at kreise,
at en saadan stulde undertnste sig even
nkeonte Prove, ated mindre da saadanne
Vidnesbntd stutde geelde sok Prove.
Jmtdlertid vae det gebt, ont der var en
Unledning soe en Grundtvigtanet ttt
aabeut og klatt at etlltere, at hatt haode
tudset og unstet og sortastet iin granst
digiansle Vildsarelse5 thi alene dette, at
ett Wand ikke fsler ftg tilskeds ho
Gtttudtvigianetne, eller tan se adstillige
Mislighedet i detes Fækd, og deesok
ausser at slutte sig til os, dette et itte
ttoqet absolut Vidnegbyrd om, at han
hat set, unstet og sorlastet den grimm
digisnske Vildsakelse. Thi den maa hatt
se,ont han stal have noget godt as at
Iaa ttd sta Grundtoigianerne. Ellees
can hatt läge saa godt blioe, hooe hakt
et; tht der et Misligheder og Bausch
lich-der alle Beque. Da det er denne
Utldsarelse di stulde oære bange sor.
das-de Lcren tkte vaeet sale hat-de Li
det itte vieret saa soeteet. Saa naat
alt tout-tritt alt, var det mnaste no
saa qodt out Instaget tsd saaledes:
»Das-n- eu Petest eller Leeres sen et
endet somit-nd o. s. o» maa yan under
tase As en Luadstahspesve sot Saat
W teolpsiste Iakttltat o· s. o.«
sen «teologtske FakultM ikte »Eh
ametostite.« Diomeds der i stark-i
betet-tuge- ee tot-ate- til at staa Ete
asettslptvite i Siedet sor teqlogtste Fa
ktntet, det ved jeg iste, saadan stod der
Ieslis ille i seit opriudeliqe Iotstag t
IWladet 1898 S. lös. Jes er der
for ist esis sed Post. Pedersety naae
has jene-, at stetewadet eue hart-e ai
Z Indes-e III. Dort Kitketaad hat
« IIM II der lud ander tnrde det
. Deut Its-e desto-seitde- krtßelige
· M Ile- det teolasipe that
IUIIIIIIIW- down
M ist« set- « est-Mc Stuf-s
IJ Its-Oh is- Micss til
- « jpesets os, ssret ten
l— -—l
Leere efter Guds Ord og vor Kttkesl
Bkkettdelseeskktster enten saa risse Mond
have saaet detes llddannelie paa Satn l
fundetes Stoler eller andettleds. Jng
mener. at ot staa os bedst ved, at del
sorskellige Gerninger t Satnfundet opta
ges as dem, sont de nalutligt benuqu
under, og al Ansoaret for diese Gewin
gers lldfotelse kommer til at ligge, hoor
del staL Og hermid komm-r jsg saa til
Ydet andet, sont jeg vilde strive ent.
! ll.
s J vor Kirkesorsalning Ren Vl. § t
lceied folgende: »For at Kandtdaler, sont
ans-ge om Ordination, lunne bline or
dinerede, maa de oceee anbefalede as
Etaantenelotniteem Kirkeraadet, Mi
nisterieth og sont sidste Jnstants as en
as Aarsmodel valgt Ordinationskomtte
spaa syn Medlemmer, hvilken hat den
asaorende Myndtghed.« Hettil et saa
sojet den Anmærlning, at denne Para
gras er tun antaget mtdlerttdtg.
L Henngten med denne Paragraf er
naturl tgots sor del sotste at ncerne otn
Eat Samsundet laar Prcesler, sont sarer en
JLære og ere lroende Mcend. Lg denne
Hensigt er sandelig got-.
Hensiglen et stemdeles, at bete Sam
sundet gives en Anledntng IT Mande
Romtleen)lil at dcere Ansoaret sor, at de
Mand, sont soteslaas Nenighederne til
Priester ere troende lutherste Mand
Og denne Hensigt er sandeltg ogsaa god
l Men Spnegsmaalet er, otn der tlle
gines et sttnoltre Apparat, hvorned de
satnnte Henftglee lunde non-L og oi
fltppe ud as del Ussre, sont det ncervas
rende Apparat holder os t, og de Van
flelighedee, sont folget med del. Lad
os se ltdt ncertnere paa, hoad del et,
sont oi gore. naar ot folge den nature
rende Paragraf.
Her tontmer del leolegisle Falulttl
(qennetn Elsamenslokntteent og Ktrless
raadet og fremsliller Kandidater sor
Ptcestelonoentel. Dvad vtl saa del sitze
del oil sige, at Falltlletet garanterer, at
dtgse Mænd ira Lærens Stde ere stil
lede ttl at ocere evang. lttth. Priester
Og Kttletaadet garanleter, saa vtdt
Mennesler lunne, at disse Mænd ere tro
ende Mand. Men hoad slal nu Pkæste
lonoentets det stal end hdetltgere, ia
bedre garanterej at diese .ttandtdater
ere rettroende Mand.
Men er del nu dog ille meningslost
at mene, at Ptæsielorventet, as hville
tnaaste de fleste Priester aldrig have set
eller hsrt nagel til ellsr as oedlotntnende
Kandtt ater, at detle Vræstekonoenl bedre
lan garanlere Kandidaternes Retter-en
hed, end del teoloqtsle Falultet, sont
har otngaaedes Kandtdaterne i flere Aar,
og Kirleroadey sont jeevnliql har leessgt
Skalen og hat hast Lejlighed til person
ligl at leere Kandidatertte at tend«
»Ja, men der san vcete Priester, sont
knnne vtde enlen godl eller ondt om
Kandidaterne, sont hverlen Fakultetet
eller Kirleraadel lenkte-, « indvendes det.
Men saa lunde je saadanne, soarer jeg,
delcenke deres Pligt og Ret og nieddele
saadanne Oplhdninger til Ritter-ladet t
Itdr.
Men hvis tut Prastelonventet tlle lan
antage Kandidater, hoad saa? Saa got
del heraied eet as lo. Enten retler del
den Beschldning tnod Falnllelet og Kir
keraadet, al dtsse Jnstitttlioner tlle have
gjort deres Pligt og saaledes sortjene
en Jrellesæltelse eller burde ijernes sra
der-es Enthede, sor del er en temtnelig
grpv Pligtsorsstntnelse, naae Præstes
leereren eller et Kikletaad vooer at
srentstille Mand, sotn Menighederne
stalde vælge til Priester-, men sont de
)ikle tunne garatttere sor, saa godt Men
nettes nu kunne, at de ere retlcerende og
s leoende Mond Eulen retter Konventet
ved sitt Naglelse denne Bestyldning mod
szallitltetet og Kirceraadel eller oqsaa
steuer oet den Anklage tnod slg selo, at
)det ille har oærel dygligt til at vceee
tned tll at vælge et Jakultet eller el
Klrleraad, sotn ltmde eller oilde gsce
sitt Pligt. Men nu antage vi, at Kon
fventet anlager Kandidatem Hvad saa?
ISaa staat Kandidaten der med Fakul
tetets, Kirteraadeti, Prcstelonoenteta
santlede Garantier soe, at hatt er sktllet
til al lcre evangelisl lulhersl Kristendotn
og at han er en troende Mand, saa vidt
Mennester lnnne dedttntnr. Men hvad
satt? Saa flal han endnn sor 7 Monds
Kontileen« Oq hvad sial den? Ja den
sial end hderlisere gatantere, ja bedte
end alle de andre Instancer aaeanteke,
at Kandidatett er en rellroende Mono.
Men one denne konnte tan ntt sor det»
ftrste slses del sann-e, sotn oat Petesle
s) per-at ums-s purem usw-, Jud-«
risqu sinnst eIex Insel andet Ministe
eluny sen sanfte ensslolgt Præstekansens
iet. M litt-de neu-its Weni,at
del sie WM W l Das-ers hat
see-als est-.
konnentet, famme Jndvendingek ketteö
mod denne sont mod hint, og deeuden
tilfsjeo endnu dette: denne Konnte hat
man lat i en temnielig sleni Stilling.
Mener den ille at lunde antage en Kan
didat, maa den foklafte hom, men slan
get faa nied det facnme Beflhldningen
for Uduelighd til at pivve lige iAnsigi
tet vaa det lamlede Pkceftetonvent, Kn
leraad vg Falnltet. Menek 7 Monds
Komiteen ikle at tande antage en Mand,
»e! det dend Pligt at afoiie hani. Oa!
jÆie dceke den Komitr. lvin ask sini
LPl-gt, trads det, at den udfætiek sitz for
at gaa imvd Breite-konvent, Kutteeaad
og Falultet. Men det er ille katt at
packe Medleni at en saadan Konnte eg
at vcere udiat for at taqe Folgernr.
Alt dette er nu ille strevet for at
datttage Garantien nei, vi behvve saa
Hatte Ga1«antiek, iotn vi lunne faa, for
Hat en Kandidat lvrer ten Lake og er en
jtroende Mand. For det hat altid vidt
lrcellende Folger, og det lan have laate
Evidtrceltende Folget-, at en Mand frem
Jstilles iom stillet til a-: vceee Verein oa
Tat en Menighed lalder ham. Den Sied.
Yhan saar. lotniner til at date Fragt.
IEI Sasden god, blivek zeugten god; er
Iden daa1·lig, bliver Frugten daarlia
Lg det Liv, han lever, hat Jndflndelie
paa Sahens VcelgL Er Livet godt
tjenek det til Sædens Vielen er det
daakligt, hindtet det Vælstem
Men vete dette vidtlsltige Apparat
ek, naak alt tommer til alt, i den pral
tiste Virtelighed et Slag i Lasten. Er
en Kandidat landet stiller as Ialnltetet
og Kitleraadet, og en Meaighed hak
laldet dani, saa vil han sont Regel hlive
ocdineket alligevel, vg vi lunde have
iparet al den Tid ag Ulejlighed, law
der paa Llaeetnsdekne i Priestelonven
terne htuges til disle Sager, ikte at tale
om de daarlige Islelser det hallet-, naar
der er for og imod en KandidaL
Fremdeles blinkt alle disle Garantiec
i Vieleliahed ingen Garanti. Dei et
et saake ndehageligt Arbejde far Prieste
læterne og Kttlekaadet at sitze til en
ftudetende: »Er duet ikle til Bis-einger
ningen, Die maa dellere trcelle Dem til
bage.« Te Mand, sont bellcete disli
Embeder. lkistee laate nieget til at nnd
drage sig denne uhehagelige Pligt, da
odeklade det aigvtende til Præstelan
ventet. Nu dette er i og for sig helles
ille nieget for at algste Sagen, iErlevs
delle af dets mannellulde Belendtstat
nied dens Enleltheder. Det ladet del
laa gaa videre. Vi have ikle altid en
? Mands Kot-ite, lom lan ag vil satt·
sig nd over de laregaaende Jnftancer —
og hvvk hlivet saa Garantien alt
Men Hensigterne? lunne de naaö vet
et finiplere Apparat ? Jeg menek det —
vg dedkr. At garanteke, at en Mand ei
»den-ein til at lceke andre« il Tim. :J.2)
lan Falultatet og lftsanienstotniteei
hedre gpre end andre.
Og Anlvaret, det vi loin entelte Sam
inndztnedlemniei, og lvni Samfundets
Rkpeasentation ved Aarsinsdet have,
fthde vi ille dette fka as ved at lade di
to Jnftancer ialde, vg lan beholde de tr
weites
Nij, tvaektinwdz nien vi ville file An
lvaeet vaa et andet Sted. Vokt Unloak
iaa vi ille oed at stemtne i Peælteton
ventet — hvein der stal det — ellek ved
at vælge en 7 Mandz Zoniitr. Men
det have di, naak vi vcelge teolvgiste
Lærete vg Kitkeeaad De iskste valge
di like alene til at uddanne Kandidater,
men aglaa til at gatantere ved at give
dem Elöanienehevis, at de ved, hvad
evang· lnth. Kristendoni ek. Og Kitte
raadet ncelge vi til at give Raad i Sam
lundet oglaa til at give Menighederne
Raad ani, hveni de trhgt tunne la.de til
Priester.
Der ligger Anivaret ved at valge
Las-te og Kiste-and Grihe vi ret —
der, have diese Embedennend Anlvatet
for, hvarledes de handle.
Slnlde det vile sig, at de, dee inde
have disle Embedee, itke atte deres
Pligt, da dil det dlive vor Pligt at
vslse andre. Ren det kan aldeig viere
vor Pligt at site det Rhein-, sein de
ere latte til at site. «
Jea dil derive tillade mig at lateslaa
det kommende Latini-de at forandke
Patagkassen derben:
»Fei: at Kandidatey loin ans-ge otn
Drdinattvn kunne btive vrdinerede, inaa
Ide viere anbefalede at Samfnndete tect.
Satt-net vg Kiesenw-«
Da vpee teologiste Leerere og vpkt
kletetaad ete fromme, tevende, Meduse
Rand, hvein kirtens Vel liqqer alone
liqt paa Vierte, tande oq buede vi over-»
lade dein at gaeantere as beerdige Kan
didater til det heilige Pesfteeindedr.
Me- teods dette, at caeantierne ere
sanse es gede, inne- disie tnn at me
lidet statt-de Mdt Wink i bettelte
Ncqaedeez da drtte bei-see sig ins
det tredje, sam jeg vilde scrive am. ag
je; vilde gerne strive om det vaa en
gad Mande, saa det maatte ndrette det
gade, som seg har til Hensigt at naa
oernied
lll.
Staat dette. at tiandidaterne til Prie
steeinbederne dave vceret garanterede,
blive det, ag sordaabentlig, ved Gude
Naade, ville vedblive at blive det, sank-d
dei dag, ved en singtig Betragtning,
sam ani de sleste Menigkteder eller Kald
ikke sætte megen Prid paa diese qaraw
terede Mand. Naak man nndtager
en tre a site. sam have daldt sig i deresll
respektive Kald en halv Snes Aar ag
dervver, saa danner den sarenede danske
ev. lath. Kirtes Praskeskav en siq stadigi
bevægende Masse. tivis entelte Bestand
dele stadigt devcege sig srem ag tilbage i
alle Retninger. adaver de Farenede Sta
ter. J Aar finde vi en Præst lalaliserit
i«lebroska, en Z a 4 Aar sencre finde
vi ham Hundreder as Mile dorte, s. Eke.
i Wisconsin, ag saa skal det endda gaa
qadt, saar han Loa at dtioe saa længe;
— en 3 a 5 Aar senere finde vi ham
atter Hunde-der as Mile derfra, s. Ets
i Dakota asv. »De danste Priester i
Amerika ftyttes, sam iitro Tsenesiesalt,«
skrev en Pravst deidjenime sra Danmar’.
Og det kunde han ja sagtenes sige, sar en
Provst derdjemnie kunde man ja ikke
’saadan flytte anilring. Men iavrigt
Tveekker det alledaande Tanker at se vaa
denne, skant sattige, saa de sjceldent have
sinere end sra Haanden og i Munden,
nied daarlige Udtigter til at tunne bjerge
sig og sine vaa de gainle vLage —- saa
dag stedse slyttende Priestestand ( Ton
vi maa ikke klage, Gud dar givet as
mere. end vi as hain have sartjent; men
dermed er ikke sagt, at Mennesker give
as, hvad vi sortjenr. Falsk Beskedended
er varre end ingen). Er det Flyttelvst
sam gar at Prcefterne sintte saa aste?
Ver er vist ikke mange, der tror det.
Jeg ved i dvert Fald ikke as at have
talt med en Pia-st, sam stadigt bar-de
Lust til at flatte, endnii mindre nied en
Priestelane. Ere Prasterne da, sont
Meiincsker betragtede, saa drarlige
Mand, at de as den Aarsag maa flatte
saa aste? Lad mig sor en Gange Skold
faa Lav til at stille mig udensor Præste
ftanden ag tale lidt godt am den« sam
Stand deteagtet. Ter er ikke mange,
sont ossenligt tale gadt am Præsterne,
aet skulde da viere en eller anden begei
ttret Aviekarresvandent sra en Mode.
daar man lige dar saaet en Priest
ag hoar alle, soni en Folge deras, ere
overbeviste ani, at dette er den bedste
»Er-est. de have hast. Nu, der ja agsai
isældent nagen, sam tale andt am dein,
saa det san vel gaa lige op. Men lad
nig nn saa Loo til at tale lidt gvdt am
Stauden — man mærse sig, at jeg stiller
mig selv udenskr, regnet ikke mig selv
med. Tag saa vort Kirkesalh sam Hel
lied detragtet, Lægiatk ag Priester til
sammen —- nian nagen med starre Sam
vittighedssuldhed sarsager at udssre deii
hani betraede staldegerning« end Pras
sten? Man nagen mere aiser tig sam di
iattiges ag sageg Ben, end Priestent
Hvem er, sam NegoL en mere wagt-enge
lig ag tjenstoillig Mada, end Priestent
Haem sarsagrr merk paa i sit Liv ag sin
zærd at del-erste sig selv, saa aan itle
slal stade iller soinarme nagen, end
PræstenP Elle-r hiiitlen Daltar eller
Pralnratai, hvis Uddannetse itte dar
tastet mere end Priesten6, ag sam ikke
drnger mere syfist eller Nervetrasi i sin
Gerning end Præsten —- hvilken Doktor
eller Praturatar vilde sidde mange Ti
rner vg arbesde ined Blen, eller kare 12
a 20 Mit med fin egen Besordring soc
at sarrette en Begravetse, ag saa nsjes
med at saa l Dallar eller 2, eller intet,
ag saa endda sarsage paa at viere hastig
ag veulig mad dein, sam vehandtede ham
saadan? Kart, sam Stand detragtet,
kan itte den danste ev· luth. Priestestand,
sam saadan, ralig satte« ved Stden as
andre Standey saasain Farmere, Ar
beidere, Daandvcertere, Farretningai
intend, Lager ag Prataratarek, uden at
bliae Underinaalere, nien vil den ilte i.
stinindelighed rage ap over dein i ina
ralsk, sadelig og retigiss Denseende2
VI dag vetisve tagen as diese nannte
Stænder at slvtte saa oste sam Prieste
standen, sar at have Arbejde i dere
Kalt-.
Men dii vart danske ev. liith. Wenig
hedssalkk er det da saadan en ttileslss,
Tustyrltw krævende Hob, soni svajer hid
og div ag sani ingen lan holde Stvr paa,
men sain i Utakneainietighed sager deree
Priester sra den ene Ende as Landet til
den ander-? Man taii dag ikke sain hel
hed sise dette. Dansterne have et gadt
Drd paa sts her t Landet ag Kirkesallet
det bedste. Speise vi see-idem, him
vi i vore Dage have den dansse ev. tth
sit-te sandest representerey saa vit Zaai
ret tiden Toiol olive, itte i January
tnen t de Forenede States i Untern-, i
ootc Samsnnd, sont Oelhed betragtet
Den for. d. ev lusti. Ktrte representeret
uden Tvtol bedre evang. lutts. Kristetts
dom, end zollekttlen t Danntarh Entg
lseden er stotte, Læren sont Helyed ke
ttere oso.«)
Fremdeles er det tlke blot Præsterne,
sont ltde under de nrolige Jordan-, sont
gaa Stde ont Side tned deres hoppigk
zlytntng Mangsoldtge as dort Kitte
sotk, og det netop of de liebste, sont især
licere Udgilterne nted Mentgdedsarltesdet, s
sont gerne selo hsre Guds Ord og soris
ioge at leoe derester, og gerne oilde, ats
andre sknlle timeo samtne Lotte, tide tktes
ltdet under de hypptge Præstesktster baadei
paa den ene og den anden Maade. Ja
ielo de uroltge Oooeder, sont gerne ete
den ydre Aarsag ttl Praftetnes Flot
ning, lide selv dernnder; thi naar matt
nogle Aar ester lonmter til at tcile med
dem, mene de, sotn alle andre i Mentgs
heben, at Pia-sten, sont de vat- tned at
node til at siytte, alligeoel var en ganste
god Prcest, og at ntan tkle behandlede
yant paa den dedste Maade.
Men hvad er saa Aarsagerne da?
Jeg mener hovediagelig to.
l. At vt Praster sor lidet agte paa
Guds Ord og tro paa dets Magi, og
sor meget se den til os lett-, sotn dein
der skttlde gsre Gerningen; deroed loninte
vi oste i Joroillinger, sont Gud ladet
od lide i og under, sor at vi slttlde lære.
at yan alene tan gore det altsantnten.
Zeetndeles at oort Menighedssoll sor
ltdet se den til Gudö Ord, sont det der
alene tnn stelse od, men se hen til men
nestelige Personer og venter Gerningene
Udssrelse as dem. Dernæst
ll. For liden Orden i vore lotale
Menighedssorlzold Man kan have det
mest losteltge Bygnittgttntateriale, nien
er det ilte stillet ordentligt samtnen, bli
oer det dog ttle til nogen Bngtting
Uotlr.tttiqe og ttllare Mentghedolonstts
iuttoner, sont lnnne sotllareg baade htd
og dtd. Llllare og nbestentte Raldsbreve,
sont intet sast sige, t nogett Retntng.
volder ntegen Uro og Forvtrring rundt
ontkriitg. En ordentltg og tydeltg Rott
stttntton, helft baade poa dansl og eni
gelsk, samt todeltge Kalbebreve, sont llart
srentscette saavel Mentghedens sont Pra
stend indbyrdes zorpltgtetser, vilde viere
til kriegen Nytte. lst Slrtdt sretnadt
den Retnttig er det sottlag til en scrlles
iMenighedglonstitutiom sont otl soreltgge
t Aar til Foclastelse eller Antagetsr. Tit
dennes Bildt-e Art. V. ester §8. hat
jeg til Konstittttionskoniiteen sendt sol
gettde Ttlisselie
§ 9. Dog lan Prasten ttke srasige sig
Mentgliedens Betsetting uden denneo
Samtytke; mener Menigheden tlke at
tunne give sit Samtqtte, bsr Santsnndete
Slyrelse asgsre Sagen.
: lo· Eshellerlan Menigheden opsige
sin Prast, nden at hatt ssrer satst Leere
eller leoer et usomnteligt Liv·
Disse Tilsoselser stutte være ined ttl
at name ont Menighedslivets rolige og
stille Vælst og Udbredelse. Og til denne
store Sage Iretnnte er ogsaa dette Stnkke
streitet, niaatte det saaledes sorstaas og
optages· C h r. F a l c l.
Klllasmem
» Tet et ikke noget nyt, jeg hat at
Uterus-te under denne interessante Quer
Istkifh Ved stillst-ne fotsians oel i ql
Ullmlndelighekssmen om et Ftedsrtge
og Seitdeige for Jeiu Kktfti Nige
lsonst- ior den nuvcerendehus
holdnings Afilutning — nai
heengigt al og deutet le-, It mange
soetmeriste Aandet have tunkt mang
foeeemetisle Tankee om dem Nisc, des-ne
SeijML Ved en Kiltait kan vel nltfsq
( Atmlndeltghed foksiaas en fanden,
spen, uden netop at hange sig fast i
Tallet losm, tkot pas en spaan Tsds
Komme eltet Stetftens Wiegen Men
nu er det vel de fleste betendt, at der
hse vceet (og er entmu) modfttidende
Meningee, ulige Instituten om denne
Sag, og at Navnet Kiltast natmest
litt-ges sont et Stegs Strichen-am Det
Ekel verlor tlke viere min Ringheds Op
gave at eylte i Matten med sank-net —
lun slal jeg erindke om risse Tan
Det handtes mig ioe ille faa lange
siden at here et Fotedkag om stillst-nett
Dei holt-les of ent vor Title freuten
gende Mand. J dette Foeedtsg handelte
Tales-en Hat-lede- fom det nu altfaa
la n havdes), at hint Feets- og Seitd
kige tkke pil ellet llsl komme,
san lange benne Baden staat-. Metel
vceebigt not blev Jokednset lkke mit,
hptlkee as fleee Stunde kunde have stets
«) per-net stell allem like Im steil-just
sanfte Uenishseullee W, fis III
leihet-l eJet ·.·.Ie·t Ruhe-Je sanft-nd
Insteligt, blandt and-: as en Grund,
sont jeg nu stal nenne.
J »san«-et« Nr. 4 sok i Aar bar
gamle Pastok Bish. Bett steevet en Ar
tikel under Ovetstcisten »Es-ahnet
og det nye Hedenskab«. JBes
gyndetsen as denne Artitet socetanune
diese Och: »....sorud soc denne
Heere-IT skdsie Gentamst stal der komme
en Seitstiv soc Guds Rtge her paa
venne Jord, »du tooosaattge Mist-,
som Gut-s Okb tatdek det, da »Diese
ten —- og and hatn alt bet ondes Magt
—- stal viere bunden«, og Krisis-s og
hanc hellige skulle regen, hooteiter
Dieselen sko last-des en We Tit-, sor
at der tun ste en Renselse as Gut-s
Nige.. . . «
Nu et bet so visinot indlysende, at
ingen behsvek at have en Mening, so r di
denne ellet htn Præst hat den. Dog
tykkes mig, at man maa bsie stg for
denne, Wilh. Buts, Mening, sokdi
det satmentlig er Herrens egen Mening.
Og man vtl nu altsaa sotstaa, at
hat« omtalte Foredrag var blevet tkykt,
havde vt hast tvende Stikmodsætninger
(vtatnettale Modskttntugec) sor Lie.
Den ene ansek Leu-en am Tnsindaarskti
get soc nsund ag saftig. Den anden
holder anbenbakt sast der-ed Ined hinte
lig Glut-e.
Rtmeligais er det gaaet Inangspldtge
andre, sam det et gaaez mig. Gamle
Trandbetgs Taler am Itsse Ting —- vi
date dem endnu i levende Erindting —
have ligesom fanget nogle as Eoighei
vdens Hakmoniek ind i vote Sjælr. Og
sot mit Vedkarncnende var et as de sites
keste Aigmnentek, hvad den gamle saa
aste omsttendettgt indstatpede til Be
ocs, at der fis-des mangsatdige i Stkis
ten omspredte Prosettek, sont ikke
hat passet, og sont itte kan
passe paa nagen anden Tit-S
pektade i Jesu KristiKikke end
netop paa TttsindaakS-Frebsriget.
Jkke at man stulde tunne satstaa
disse undessulde, sotbokgne Ttng —
.,hvo et hettil dygtåg.« —- nes! men
man tan bog i sit stille Sind etsate en
Hokundetlig Gliede ——oed at tta paa
dem.
Jamestowm Kans. d. 1«. Maj.
Jens J. Talbo.
II
I. ,
Beet Liv.
Este-r zolleugded
Von no er en Rufe-— Gestad-, one man vit,
Pan Iidens ntclige tullende Hat-;
Vor Vugge bet vak, og det dlioek vor Wem-,
sg mellem de to et det skiftende Spil
As Staren og af Stille, as Solsktn og Nega,
Ai Lunetnes Leg og of Kneftecnes Spiending
As Mpd og as Bitte i legetnes Becentnng
Med mnnde onde og venlige Tegm
Snact spat-es os gove, ogoi handlei Blinde,
VI lege med Lykken oq lade nun nl ;
Bi kegne dem-M, og vor Facn blu- Anl,
Tg Planet-ne spkedes of Stabnetnes Bind.
Wort W- et en Weinst, der ikjulek nn Nod
z Corgnedsgxundeik Den findet fn Strac
Mod Svlen og Hinemelens nndtende blau
Lz listek sin Krone I Lysbslgers Floh.
Sankt er den en Rose, hvks ivnlmende Knop
Staat bnsiende sicut one en seitende Bitte;
Sncnc er denen stimme, fokmsnldendt Lilie,
Hing Vers-get iAndagt hat aabnet ng op.
As Regnbuens Fakver og Sksnhedens For·
met
Hvek Blotnst hat fu; egen, iom just et dens
Tragn
Men samtnen de danne en Sksnhedens
Mage,
Sotn Livshqemoniernel eoige Numm
Vott Lin er en Bygiting, hvis Armes-ne
Iik Eoighedsitecnplet af Jst-bereut Haut-d,
Et Elsnhedeni Tempel, som, fyldk as hanc
Band,
Hat Himlen til Ins og Joeden til Mut.
cet leitet ng pmgngt pa- Ssileknes Ro
L g better nn Sksnhed i Lys oq i Glosse;
Den Linietnes sannst-un, iom kalt-es .ge
tuge«
Er Lin-II futdkontnene Its-Wot- je.
Gut Grunde-ist des hat i den Wes Unke,
Wen for-net ils nd t l et hohes-spekul
cs Mut i cipen need stand og need Lep,
Sei-lange et diene ksn file oq dunke.
Von Liv! ja, hvad er bet? En Reife« iom
endet-,
Vi oed ej Wunde-, ej hope ellee nun-;
En AlemiL iosn ten falme i ndligste Ack;
En Vygning. iotn imuldeee imellem Gutes
Hekuba-;
En Perle, som, stinlt i et stksseligt Stal,
De ferneste stam; en Fenst, som man Idee;
En Tause, sont tieez et Vierte, seen blsdee
OF lidek til bebe pag Lipskampenl Val.
Men just naat det fluknee tig Sslen i has
Da endet in Leb i vet evige fiekne,
Der kendes paany fis en Sol ellet Stierne
Og feiger ioeklceet as Tideenes Grav.
Prof. W. Vetters en.
—0-.-——
300 Passe-gem- ventes en deltase i
»St. Psal«·Ek-kutsionen, der aigaae
» fta Chöre-ge d. ö. Juni need speciell
Icoz og fes New York d· 7. Juni.
Ost II til hei- en hurtig es rieb-ne
Haku- tn sw, is- neeu U- en
pud- « p- s. W e- e-»
sent-e III-sitts- si
MISG but TM ps- Skde f.