-——-——————»
Staate-de Her i Culm.
General Maxime Gomes sogek at
untyde Gut-ernst Btooke om, at du
ttsuges en cubcmfk stoaende Arme pac
15,000 Mand. Han hat sendt en stre
veu Hensiillinq bekam til Guvernsren,
sum denne hat ikte sparet derpaa.
Porto Rieoö Guyet-nor
siger Juwel.
Sau Juon, Porto Nico, d. 9. Maj.
General-naives Guy V· Henky, Potto
Ricos nu statraabte Geweva kejste i
Dag med Transponsiibet «McPherson«
til de Fokenede Stellen Hans Affteb
var meget gribende. Store Starer as
Befolknmgen vare neerockrende ved Hon—
neu for at bringe ham beres Hyldeft.
Blnadt de tilstedevækenbe var ogsaa
Øens tm MilitærsGuvernsr, Angabe
genetal George W. T-avis.
—-.-.·...-——
Ryt Flog for Culm.
Cuba hat faaet et not Flog fm de
Forenebe Steuers Regeting. Det et
fætlig tiltankt de cubanfke Handelsskibe,
der feile owkring ved Kyftetne, da man
ikke syntes om at give dem det ameri
kanste Flag, hvilket jo vilde viere et
Stribt hemva Forening. Heller ikke
syntes man om det cubanfke Revolu
tionsflag, der oilde tyde paa Frassillelse.
Man hat san pakgt et nyt Flog med
blau Grund og et hvidt Umonst-unke
Kotumbui’ Ben.
Erkebifkop Coechia as Chieti, der tids
ligeke hat vatet Bist-pp paa Sau Do
mingo, oplyser, at »de Ben, som med
faa ftor Højtidelighed blev ovetfprt fra
Hat-Inn til Spanien, slet ikke et Kolums
bus', men formoventlig bang Søn Tie
gos. De vitkelige jotdiste Levningek as
Krisioffet Kolumbus dlev af Monsignok
Cocchia felv i 1 77 fundne i Cathedrw
len i San Tomingo, hvor de endnu
besinde fig. Det er keheligt, at des
hisiotiste Akademi i Madrib ikke hat
Mod til at afslsre diese Spindlesiek.«
Ktiq i Ugauda.
Ubentigsminjsieriet i London hat
modtaget den Eftektetning fta Unjoro,
at Oberst Evatt kampede med Hin-;
hingen Aal-aus« pas Osisiden af Nilen
den 9. April og vaadt en fuldsicendiJ
Seit. Kot-angs- har fta 1885 gjokt
Engelstmændeae ategea Stabe i Uganvs,
es siden Emin Pafhas Tid eke fleee
Ekspebitioner senbte impd hast« men
erben heil-. Nu blev hau statut, al
Ioklig futet og taget til Junge. 300
If hans Mond sacht. Lang Mwauga
et essen blaudt Fang-kne. Oberst
Epstt her-de Inn 2 dede og 20 fastede
—- alle indftvtr.
Eu stoe tyst Efkadre
afgik fertige Uge frn Kiel til de dunske
Faroande, England og den Spanske S
Det er den stskste Estadre, der endnu
pna en Gang er affendt fra Mel, og
Stibene have en Besstning af ialt 3,700
Mand. Admiral Thompfon fetek Ova
kotnmandoen, og der vil pas Togtet bl·
a. blive nnstillet Fort-g Ined et af hamx
ppfundet elektrist Aparat, hvotmed Of- I
sicerekne paa Kommsndobwen siulle bltve
i Stand til ikke alene at assyre, men vg
faa at rette et Stin Kanonen
Dann Stil-steter hebt-et
t Amerika.
Zaptnjn N. Tat-oc, Fsker af bet For
mede Dcmpstibssetstabi sinke Damper
,centucky«, sont fater mellem de For.
States og Don-nett og nagte Gange
hu vieret i Anthus, sit fornylig, da han;
steh sit Skib las iGalveston, Texas-,
sennetn Pkæsident for handelstammetek
samt dnnst Vieekonsul i Louisotlle, Ky»
Me· Chakles Caele Entkle, tilfendt en
ptcgtig Sslspoknl med Jnsitiption
hcdetsgaven var ledfaget If en Stri
pelfe, i hoilken Mr. Eukkie, efter sit
set-s i Daumen-L i meget smigrende
Udtryk unt-let Knptajn Caroc og hans
Skib, som, da det for nogle Aar siden
Itep bygget, sit Nat-net »Kentncky«,
pas Opfotbring of Mk. Saate, der er
fest t benne Stat.
Ieise-sey i Its-feig.
Den lassetetge Dtyfussss hat ret
use-Hint, hier Fabier-elfen hat stehet
us si- iube sinnst heie es lsve then
M Rette-. Jusetn Trestnh cr et
»F ps- DOI es steter-ne et ttl fals for
· »W, es sa- vel i Ist-tatst
- Ysp W penseende ts- Iun tued
iuld Rei pan det tidligere saa betont-I
melige franfke Falk anoende Profetensj
Otd (Efajag so» 2.), at »Wartes
skjulek Horden og Dunkelhed FollenM
Men Motket er ille faa tylt, at der
fikke hist og her btyder Lyssttaaler igen
Inmi, fange Lysftraalek, fom belud-, at
HMokgenen maa vake ncer. Og dette
jslliorgenfkcer kommek feist og fremmest
»ika den proteftantiike Mission, der sta
Idig got starre og starre Fremgang og nu
Jomdek Jndgang iKkedse. hvorika Evansi
sgeliets Beliignelfe hak vceket udesickngt,
lige siden Ludvig den Fjottende (1685)i
lophtkoede det nantifle Edilt. Prote
stantisie Kitler og Sidler ere i de sidlte
Aar blevne oprettede i Mangde tundt
om i Byerne og paa Landen Te fran
ike Protestantek gaa foran i Kampen
mod Dtukkenslabem ag iDryfuspwcess
fen var det, fotn belendt, fka sprst af
Pratestantetne, der fatlangte Revision
En indfigtsfuld Franfkmand hat for nys
lig udtalt sont sin Mening, at det,
Frankkig for Tiden tmktger til, er 10,
000 Protestantet.
Pastor R. Saillens i Paris striver
otntkent faaledes i The Christian:
»Lige siden Gambetta udtalte det
tun alfor fande Laien: »Klerikalis
nien er Fjenden!« hat den franlke Repm
iblik ftkt Krig, ikke blot knod den rom
jetfkskatalsie Kiste, men mod feer Krisi
endotnmen, i hsilken fotn helst Form
den faa msdte den. Scolerne dieoe
gjotte konfessionslsfe, og ten-e maralsie
Læeefatninger afløsie de ti Guds Bud.
Jtntdlertid hat man begyndt at faa
Ljnene op for, at det at dygge en Nationz
Moral alene paa materiilistisl Grund
amsider faker tildagei et endnu nam
Qvettroens Maske end tidligeke under
Paptsmenö Heeredsntntr. Falket tran
ger til nog.t met-e at leoe paa end dlot
Form-sten, Gud give, at de franske Pto
testanter nu ntaa viere starke og taltige
not til at kunne ftelfe Landet fta den
Reaktion, der allerede er ved at ind
tmffe, og optmde fom fande nationale
Reformator-er i den dydt funtne franfte
! Knka
Det er gladeligt at fe, hvok langt
met-e end tidligere Fall ete interesfetede
ireligisfe Spatgstnaai. At talentfulde
Personer fotn Francaig Coppee Paps
mans og fela Brunetiete offentlig have
udtalt Anger over del-es forgnngne Lin i
Vantra og Synd og ere ved at vende til
hage til detes Batndoms Religion og
Bidlens Lake, maa i al Almindelighed
hilfes ined Glæde. Sela den konnt-sk
katalste Kirkes Kristendatn maa fault-ek
kes frein for flet ingen Kristendom, og
glcdeligt er det i alle Tilfeelde at hske
indflydelfestige Franstineend offenkligE
eckltete Jesus Keistns for den eneste ketteJ
Samfundskefarntator as Biblen for den;
enefie Bog, der bit- vaee Rettefnoren
fat en Nations moralfke Lis. «
Der er degyndt en Vettkelfe blandt de
katolske Priester; de lcfe langt irkigete
i Bidlen end fer, as det tommer Statet
af Ptaftek til Centraldepatet i Paris og
sikkert ogfaa til andre Bogudfalg for at
ktde hellige Skkifter. Wange tatolste
gejftlige ere ogfaa i den sidsie Tid gnaede
over til Protesiantisinem Der vilde
vist viere endnn fleee Ovetgange at paa
pife, detfptn Banstelighedetne ved et fan
dant Skkidt itke pate faa store. Det
franste Falk filer Teang til en leisten
Religion ag ei- i Mangel af bedee i
Find need at vende tildage til Rainer
kitken, needens mange Priester, der fsles
den fannne Drang, dkivei over mad!
Proteftantisnten. Hat feg itte Net i at!
stge, at Udsigtetne for Tiden er lyfete,
end de have væket stden Reformatianent
Vi Protestantee faa Inaaste en lett For
fscselfeitid at genneingaa, men hvetn pil
ttke med Gliede lide naget for herren
Nasn, fatntidig med at pl »Ist-ne Bej fee
has-, fast faeee genneat Ortenen«?
(Salme es, 5.)« l
Kongen es Brentehuggeren..
Undet Kong Qgcaks Ophold i Syd ;
frankkig hat han brugt Bad-ne i Bier-s
kith for sin Syst-any hvokefter han hat
taget over til Pan for at se den By
hvot hans Slægts Vugge itod. De
franste Binde have haft meget trale
med at snuie op, hvem der entmu levede
i Pan If Familien Bernadotte.
Det var itke san fes-. Lang Oscars
nætmeste Slcgtaiag dem-be er en
Mund peb Navn Jean Benannt-eng
der et Brændehuggey men bog ret
oilstillet. hatt hat to unge fmukke
Dem-h og samtnen med disfe des-gr
han sin samt-. De to Slagtningtz
Zeugen es Brand-hausten, tatte lange
sama-en, pg Brand-hassan medbragu
m Statut-ol- ooer hole Familien Vec
aadpite, im Zeugen nieset istist
find-rede. pas etkeabte dam- Sum
tat-leg Rtgttghed, og da omtaonede hatt
hatn hjettelig og gav hvet af hans Büge
bptn en Ring
»Men,« fagde Kongen, »derfot flal
du ille tro, at du hat nogen Atoetet til
min Tronez vi have Testamentr. «
,,Og du«-« sagde Brandehuggetem
u,flal heller itke dilde dtg Ind, at du
tommet til at akve nisn Fortetning,
naar jeg dat, fordi jeg ingen Sonnet
har, for vi have ogsaa Testamenie.«
——.-o-.-———
Dei ltalienfkeztronprlnspar.
Tet italienfle Ktonptinspat hat sin
Residens i Neapel. Kronptins Victot
Emanuel, der jo ogfaa biete Titlen
»Pcins af Neapel«, salgte alletede for
et Par Aar stden efter sit Giftetmaal
med den flsnne Piinsesfe Elena af
Montenegto, til sitt Bong det gamle
Palads lige over for San Francescoi
Neapel, hoillet hat tilhstt BautdonetJ
nes Æt, og hvot i sin Tid Kong Feth
nand den Linden tesidetede. Han vol-»
lede fstsi lidt melletn »Blomftetnes By«
Glotenldj og det nndersksnnx Neapel,
men gav til sidsi den sidftntevnte By For
ttinet. Del Liv, sont det unge Fytstei
par her fortt, stildteg sont ndtntrtkende
fig Ied en paafaldende Simpelhed og
disktet Ttlbasettuklelhed. Kronptins
Isesse Elena har lige fta Ægtestahetg
HBegyndelse isgt at blioe sin Gemals
loatdige Hultru i dette Otds dedstt Be
tydning og hat detfot stedfe vieret hans
bedste Studie- og Athejdslammeral.
Man staat tidlig pp iKtonptinsens Pa
lads. Kronprinsen besstgetlstfl sine
militcere Pligter. Eltet Ftokoften (han
nydet alle sine Maaltidet samtnen med
Plinsesfe Elena) beistger han sin Kot
tespandance, i hvtllcn Btevoekslingen
med Fresser Wilhelm indtaget den fstste
Pladg. Tetefter folget Konfeteneet
tned General Brusati og tned Slolss
intendanten Camotto, dg detpaa plejer
Kronptinspattet i Fallegslah at hea
give sig til Studiet as Numismatiken
(Msntaidenflaben), dets »ftote Pas
sion«. zlete Timer i Takt kunne de til
,btingei detes ovetotdentlig tigholdige
lMsntsatnlinH der alletede nu lan heit
tegnes til de alletststste og kostbateste,
sont findes. Naar Prinsen dereftet hat
last de italienfke og udenlanfle Avifet
eg Tidgsltiftet, hootmed han specielt
interessetet sig for telniste Entnet og
Elelnieiteten, fotetager han Kl. 5 sam
tnen med Prinfesfen en Ptomenade paa
Chiaja ellet en Udsiugt til SI- paa den
stsnne Yatht ,Eler«a.« Kl. s fetvetei
Middagen, og derpaa holdes Soltee til
Kl,9z.
Ptinfesle Elena hat — fotuden sin
Paisipn for Numismatiken — aglaa
Pqisien lot Blomstet og Fugle pg fat
sagt. Sein Jægetlnde stal hun viere
en ovetotdentlig dygtig Skyttez han vg:
hendes Gemal soer sig oglaa i hele Ti
mer need at styde til Slioe iCapo di
Montepatlen. For at give Ptinieslen
Lejllghed til at tilitedsfttlle sin Just
passioth hat hendes Gemal nylig tsbt
Den Mute Christo til hende fotn Jagts
parl.
Prinlesie Elena er desnden mussilalsl
og hat betydelige kunstnetiste Anlag;
hun tegnet gebt, og del lille Slot paa
Monle Chriro er nyllg paibygget efter
hendes Tegninget. Neqpolitanetne, det,
foin bei endt, et tetmnelis let degejsttede,
nctet en nieget flor Beundtlng lot la
hellt principesss, hpem de endog de
cter med Tilnavnet »Madaanina«.
Chrifmmla Judicmtösionö
»v- Aar-fest
blev nfholdt i Paulus Kikke fort-den
Spriqu i Fotbindelfe and Hist-regie
gudstjenestem Schwamm Pastpk
Mortenien, gav et Udbtag aantsbe
remingen.
Foreaingen hat ilsss haft i sin
Tieneste 21 Mand, hvokqf 5 Tevlogek,
Resten Lag-neub- — Foreningen her til
sin Opbyggelsesvitkfomhed haft 18 lejede
Lokaler og Vatelsek samt 22, fom have»
vom den gratis ovetladt hver Uge til;
Moder-. Der hat i Armes st ver-H
afholdt ca. 3,9(-0 Bibelltksninget,«i
Halvtimeqndogtek, Samtalemsdek, Ka-;
tetismefokedtag, Moder for unge og
Binnemsdek runbt om i Byem 84
Festes hat der veret holdt tilJadtcgt
for Mission-m Lügeledes hat der vatet
Julius-fester og Famgbespisuiager.
Om Gemme-en holt-te- det Msdek i
det iti paa anhat Pladfer as i Guardi
tum. Fort-singen hat 46 sei-beim
niaget med ca. 700 Medium-ten
De have haft 848 Msder i Aar-t.
Läg-san hat Foreningen to Sanssou
ninger og en Hauses-let Af Fore
ninseui Institution-er kam-e neune-:
s scheidshjm for Minder-, Oper
tausend- os Muse sama fca Spot
;
que hjemme og anviseg Akbeide i
Byenz »Ebemzer«, Hiemmet for los
ladte koindelige Strassanget; Hinwe
foieningen ice innige og trængenie,
fom til Jul delte Kiædningsstykker ad
til ca. IW Bsin og hele Aaret hjcelpkk
med Gavek til fyge og sattige eftek
Erme· Videre kunne sie-ones Stadt-ge
fkotosimodekne iok forlomnr. De holdes
i Urtegd. L. Der et fetvefet :Z,712 Fro
koftet. Ligeledes holdes der Eis-wags
midbagsbespisningsmsver. Til disfe
siænker Dompkelkenet gov, heftig
Suppe og Bett-, ligesoin Foreningen
uddelet hoet Cfietmiddag i Ugen Lev
ninger fka Dampkskkenet til trængendr.
Af saadanne er der i Aatets Lob nd
delt 32,541 Potiioner. Bed hoei
Bokdsatning okn Sindagen holdes bei
Andagt for de fokkomnr. Vi aævne vg
saa ,,Nattelyet« iUktegaden L. have dei
er W Sense. Fokeningen udgivek Ju
legaver— au sidsie Jul over 2,u00
Kronek samt andre Guyet-. Til Fore
ningen listek ogsaa »Lærlinghiemmet«
med 60 Lætlinge, fom for en singe Be
taling faa et udiiuttket Hieni, og et
Botnehjenh hvor der er 10 Bern. En
delig man navnes Ariel-streng fom
særlig gsre en Kæklighedsgerring i fut
tige Hiem og ybe Hjcelp med Nattevaas
gen o. f. v., ligefom de vgfaa goa om
fom Bibelkvindek. Tyngdepunktet i
Vittfomheden er bog Dust og Sygebes
stgene, der falde over hele Byen. Te
have i Arn-etc Leb udgiott 37,000.
Fokeningen hat sit Organ, »Bymig
sionaken«, som ubgaar i 8·000 Eigeni
plaket. Desuden uddeles Bladet til
fattige, til Sygestuer o. f. v., ligesom
Jndremissionaketne stadig dele Trakta
ter ad. Fokeningen taller 565 Mehlems
mer.
-——
Nie-feste Nutidsnmrtyrer.
Om den tncktleltge religisse Zelt
»Aandeng Kamme-U der —- heardt for-·
sulgt i sit Fadreland — nu tasnker pas
at udvandre til Nun Brunsmtck f Bn
ttsk Ilerda-neun, meddeler ·l·l«- Swa
-«:m folgende nmmete Lplygnmgen
Tet var i Elutntngen as fertige Aar
hundtede, at Sekten dukkede op t Rus
lend og sit sit Ilctvn af Btfkeppen of
(Elate(lnoglatv. »Aundens stammt-«
vacemeekkeljge net-, et de aldrig gtkt
sinke, itte vilde otde neget as Satte
menter ellek bestemte Liturgiek fes Gadd
tjenesten og —- ltke var at formt-a til et
bete Banden. Trods disse Sækhedet
fegde alle —- felv de bikrefte Medstan
den-, at »Aendeng Katnpe1«leeede
hejsl elsemplatlfk t velordnede Sam
fund, hear Kaklighed, Barmhjettighed
eg indeklig Fromhed date de Buond, det
dendt Medletnmerne samtnen. Rohen
ste, Gut-ernsten i Ckaterinedlew, gae
dem i 1792 det Skudgmaeh at de levede
lengt meee metolst end emboende erte
dotse Russem de date heulen deune
ellet fetdkukne, men dyrkede dekes Jord
leddee i Fltd og Velftaud.
J Aaret 18()l, da Alessandet den
zstste lige hsede besteget Trenen, tillod
den dem— for at holde dem faknlede
pea et Sted —- alt befatte sig paa Tou
rtens fkodtge Steppet (Rkim). Fee den
Tid hevde de verret udiatte for haakde
Ferfslgelsek, meet Aleksandek, seen
daade eek en from og fktsindet Mund,
gee det lille Heltefelk, der gennem 30
Aaks Undetkuelse haede entget sig starkt
og telrigt, blitere sank eg ftmdte pa
dedste Vl- et eckne det med den get-si
ketelste Geistligheds Fanetisme. Un
dek Ntkeleus den Fskfte dtsd Fotfslgel
ien imidlekttd attek ud, og i Midten as
dette Aarhundrede fereistee alle »staa
dens Kasten-« fee Teueien til Trans
keukesien, läge pas Gransen til Tyrtist
Allem Her com de i Nabesteb til de
eilde, kkigetiske Biergfelk l Kaukasus,
det — mente man — stulde net leere
dem et beuge Banden for at destytte
dekes hie-n eg Elendes-h Stedet, heee
de stulde be, les 5,000 Fed ever Due
ftaden, Vejrllget ver derstt, eg hyppigt
sdelegde Fresten Ietets Ufgtsdr. Tent
medtgt es stille kegtedede stendheitige
»An-Ide» Lampe» dekes Deut es
vekte detes muhemedenske Neben- Be
uadttag ded den Flid, heermed de lidt
eftet lidt iewendlede de Ide Landstraks
ningee til blemsteende Kelenlen Men
den Belstend, de eftekheenden neeede
til, stedede dem endnu met-e, end deres
Fienders Ferfslselie heede feemeeetzs
ued de sode Dege ineg Lunkeuhed M(
ied l Gestein-weh es siedie fleke eg flere l
ei de engre Medlemmer faldt fee den«
Jeedm tre. Der meette nye Tuns
ielstldee til fee et lntre es feeadle
dem.
Iar 1887 indspktes den elmlndellse
Vernepllgt egiee i Leucefusesneuy es
Lesen gieldt essen elle, fees hidtlc ei
eeljslele heissen sheede met »diese-·
Qverraskebe ag aldelesz uforderebte her-.
lpan gav »An-tbena Kann-ers- farst eftee
for tltegeringens Bilde-. men de reldre
iorrnambe de nnge til atbkig nogensinde
viilelig at get-e Burg af dereg Banden.
Ta iniidlemd Forfalbet tog mere og
inere Ovrrhaant inben for det lille
Samfund, besluttede nran sig til at
renle ordentlig ud, tatst ved at farvife
en hel Mangbe af be ulydigste og ber
eitet ved at inbfere de gamle Love i al
beres Stranghed Man vendte tilbage
iil Eienbomglallesslahet, nagtede at
gare Militærtjeneste og gnv Aflald paa
leybelfen of Kad. Vin og Tobak For;
at gare Slridtet helt ud beslnttcde manJ
i this nt opbraenbe og adelcegge alle del
Vaabem man felv havde ansiasiet fig,
for oin farnpdent at kunne varge sig
nin be vilbe Naht-foll. Paa en og
femme Dag, 294 Juni WIL, blussede
magtige Baal baade i thlig, Essadep
pol og i Omegnen af Rats: Glaubens
Hemmt-« drandte der-O Vaaben under
Jubel og Salcnefang.
J Guvernementet Tiflis fandt Att
todeleen Sted lige uden for den lille
By Gorelve, og her doede ulylkeligvis
en Stare af be fkafalbne Menighedsii
meblemmer, der oare dlevne udsisdte af?
Samfundet, fordi de ikle vilbe bsje sitz
for Ladene. Enten det nu var af Hann
gekrighed, ellet fordi be virkelig frygtebe
for betes Sikkerhed, nok er, be lendtej
Bad til Gut-ernstem ag han lob Kosabi
lerne rylle ud. De vargelsse Stallerz
overrumpledeg mibt under bereg Sol-ne- !
fang: Mand og Kvindet dleve tugtedei
meb "Svaber, deres Byer bleoe plyndrebe, i
deres Ejendele rapebe, Mandene ans-J
handlede og Kaindetne slitndede. Trej
Hunbrebe unge Mand, fom nagtede at
gare Ktigötjeneste, dleoe kastedei Fettg- ;
fel eller tvungne til at trcekle i TrsjenJ
En Del forvisies til usunde Egne, f.;
Els. til Sigm-k, hvor Sygdoiu i lorti
Tid dortrep lms Mennefter of de tu»
der dosatte Farnilier. En Mund ved
Navn Kerill Konlin bade as Kofalker
nes Mishandlingek, rg han var ille den
enefte ligefremnte Marthe i det ulylke
lige Aar Rot-.
Nogle af de betybeligsie Ledete for«
,,«llanbens Kremper«, der sit ValgetJ
imellem zorviänrngen til LiterlapiaoinU
ierne eller fulbstrendig at rsmme det rus
srske :)lige, valgte det fidste i Haab om i
llrlanbet at kunne becede et Tilflugtss
sieb for betes lorfulgte Teasdtsbre De
fandt venlig Optagelse dlandt de eng
elste chlere — der ja heller ille vil
gate Ktigstjeneste -— ag bet erfot Stir
itedelen ved disfes Jndflybelfe, at der nu
i New Brunswick er Tal-net et Fristed
for disie russiste Nutidsntaktheey der
med alle deres Skavheber dag kun trag
tek efter aloorlig og enfaldig at tjene
Gab i Ired efter der-es Hierters Trans.
«Aandens Zentner-« have ingen egents
liqe Ritter-, og be dyrle ingen Helgenbil
leder; heller ikke holde de nagen Fastetider
—- hvilket er en stor Forbrybelfe i atta
dokse Nusseres keine-as be holder sig
fiernt fra alle verdslige Forlystelfek og
timelige Anliggender. De have ingen
farlige Velligdage, thi hvek Das flal
oeere helliget Herren, ag· ved bei-es reli
gisse Sammenkontster i Hjemmene frem
siger Mund og Kainbet de brugelige
Banner-, fhnze Salmer ag udlngge
Guds Otd med hperandke. Derpaa
nyde be Karlighedsntaaltidet, en Fragt
iuppe, iom Betten giaer eller —- ont
han et iattig — de alle i Forening yber
deres Stett-v til. Naak be triebe ind i
Msdelalen, hilfe be hvetandre med
Haandtkyk, Bejningee as Broderkys,
Monds-te dog lot sig ag Kainderne lar
stg for Velansteendigheds Stall-. Mer
ligheden lnddhkdes og Gcsilriheden nd
adtil er de ntest fremteeebende Vyder.
JJngen gar Dykene naget, thi Mantuas
JKeempest er Vesetarianerr. Bat-neue
Jvife Farteldrene ubetinget Lhdighed,
zRenllghed og streng Orden per-get bet
Jhttslige Liv. De have ingen strevne Lade,
sog Strasse eke ucenbte lilandt dem. De
navne nieste- albeig Ordet »Oui«-;
»vor Moder er flattet fra os,« sige de,
inanr et Medlem til Samfundet gaae
hatt.
Der et Spanne-i med l Spillet, men
det er alligevel haaedt, at de stulle for
fslges for deces Tkos Wald
(.l. E. l »Kr. Dasdl.«)
W
Aufwand
Kong Ludvig XL af Frankrig Um
1461—1483) kom en Dag ud ihof
kskkenet og fandt der en opvakt Dring,
iom hurtig og admt dkejebe Steg-Did
det. sangen var aemlig en statteli
mistroist Mand, der gis i en itadig
Angst for at blioe sorgte-m Ei Dieblik
stod han os in pas Dunser fom ikke
Ieadte Ins-n, der-pas iagbe htm
»Dein-in er du, hoad hetder du, ag
hnad fort«ener du?«
FIIJQ og nied Anstand soarede
Vreng J«,Jeg stanimer fra Bariy og
hedder Ilefanz ieg er Kottedreng, og
jeg fartjener lige laa nieget foni Kon
gen «
Fardaoiet over hans Svar spuigte
Ludvig: »He-or eneget fortjener Kongen
da? Ved du det naie?«
»O, ja, det lan itq angive meget
nsjr. Kongen fortjener saa meget, han
dehnt-en og akkurat lige san nieget for
tjener ieg«, lad det hojst fornajelige
Spar.
Denne Najsdtnhed og Frimodighed
holt Kottedrengen gjdrde et dydt Ind
tryk paa Kongem Senere gjorde hatt
Drengen til sin Kamcnertjener og elsiede
og arede harn heit.
Smaanyt.
th squptkn metder Lord Kitctiener,
foni nylig har foretaget en langere Reife
idet astlige Sudan, at naar iindtageö
enkelte Strakninger ped den abyssiniste
Granse, hvor Araderne endnu as og til
foretager Nsoertogter, er alt roligt i
Provinsen. Arabernes Perredsninie i
Sudan har dog pdelagt Proviniens Bel
feerd for lange Tiber, « t Vefdlkningen
hat verret udlat for dessene Udplyndring
efter den anden, nien de forsiellige Stam
mer ssger eiter dedste tsone igen at have
flg til deres tidligere Velfærd.
Nu Jernliane l Afrika. Direkti
rerne for det lydalrikanste Kompagni
hat besluttet at optage et Laan paa Itz
u»0,0c0 mod 4 Procents rentedakrende
Odligattoner til Vygningen af lzecil
Rhodetz planlagte Jeinbaner mellem
Cape Tkwn og Kam-. Engelste Penges
wand har ertlaret sig oillige til at over
tage Laanet, og dermed ei Jernbanens
Bygning sikret.
Stern-est Michael, Ostens Tit-»et
der ialdt t Unaade has Alex-ander Ill.
fordi han indgit et morganatift ÆgM
stab med den stsnne Grevinde n. Me
randerg, er nie atter dlevet taget til
Raade af den nuuarende tkrar. Alex
ander forviste ham og asskedigede hani
fra Heeren, men han er nn atter dleven
udncennt til Stabgkaptajn og vil hurtig
dlive avanceret.
Odtkktlslptttstku mellem England og
Russland angaaende Kina er nu dleven
offieielt bekendtgjort i« England. Den
gaar ud paa, at Kinn stal ikke deles.
Lord Salisdury erklcerer, at dette afgsr
de detydeligfte Stridgspsrgdrnaal niellent
England og Ausland Der er endnn
nagte mindre nigtige Spsrgsniaal, lara
itke have veret Genstand for For-hand
ling, nien den engelske Preniiermintster
haader, at didfe ville dlive dilagte uden
sistre Vanlkelighed.
quku hat oprellet en Stole i Rom
vaientltg for Cngelssmcend, fom gaa
over til Katalicigmem Terved vll han
gsre del lettere for dem at lage Slrldtel
til Rom, og paa samtne Ttd oenler han
deroed at kunne uddanne dem til dyglige
Missionarer for Rom i England.
Stolen er oplaldt eiler den gamle Beda.
Priesident Laut-et. Under sit nylige
Ophold lParIs har Kong Oslar ad
ncevnl Prasident Loudet t(l Serasitners
ridder.
Ell fällig Kone i Paris er bleer
dann for at have ladet sit Baru dsbe H
Gange socn Katolik og 12 Gange som
Protestanl; hun bar for hoek Daab
madtagel fein Franks og et Sol Rladen
JNusqud er en Lovparagraf gal
dende: »Enhver Stundist, fern fees
lafe Bibelen eller bede samtnen med
andre, stal uden oidere arresteres og
sprei til Sibirlen. Enhver af denne
Sells Praster sial dsmtnes til Strafen
bejde i Grubekne.«
Gen. Falkenstein, fom havde Kom
mandoen over Garnifonen i Strass
dorg, er dsd meget pludiellg sam en
Filge af La Guiij
J Indien bredek Unionslanken mel
lem Arbejderne stg med stor Kraft
dlandt de Jndfedlr. Den fsrste Islge
as den er Streite, fom Signal-neendene
paa den store Peniniular Jernbane net
op have lot-Man De for-lange en de
tydelig Liniforheielse og en aatlig 30
Dages seeir. Sein Folge af Streiten
ee Trasiken paa Jerndanelinien omtrenl
stand-sey pg de mindre Stall-mer luktede.
I
TH; sfs I OII QIIIOOI It III Its-meet
der-eilst term, s III III-mer«
essemde iet, til-seel Ieise-, selbe-der
Erst-Eikde durfte-. e wir-I. Wä- n n »F
Kläelsaxlssseux IIOPI UIM
MEMUMILJJ
mtIII