EseIuleaftenet (
A. Vollmair
(Fot·tsat.)
itn Kandel gkeb hende i sine Arme
»Buo hog mig. du man itte gaa fra mig,« bad den
nac
»ch dliver bestandig das dig, mit Bann-- fagde Frn
Randel og satte sig ved Siden at dendes Zeitg.
Gertrud holdt faft om Moderens Heender og laa ganfle
stille; nvget efter var hun faldet i Søvn, ttadtg kned Mode
tens Haano i sin.
Frn Randel laa paa hende. Var det hindes irisle,
Hunde Gertrud, der for kort Tid siden fuld af lyie Fordaad
ninger var ttaadt ind i et nyt Afsnit af sit Liv? Herrens
Haand havde wrt ved hende, og Sundhed, Slonhed vg
- Kraft var borte med det samme, der laa nun nn paa Enge
lejet lig en kncelket Blocnst. Men fremfor alt« hvorledes
saa der nd i hendes Sjælt Var hnn rede til at træde frein
for sin DommerP hun davde tidlig ssgt ag fundet Herren;
men hvok var nu hendes førfte Kærligded heims?
Ftu Randel saa fig ani, hnn ønftede allerhelst at være
ene nied sin Tatten Dei gjorde hende ondt, at General
tnden ikle havde beholdt dende i sit Hieni; —- tbi fandt not
fil dun den bcdfte Plcje her paa Hdspitalet: men hun lunde
itke forsone sig nied, at der laa saa mange syge omlring
hende.
«Gid jeg dog havde et lille Vækelse, hvor hun og jeg
Lande være ene,« sukkede hun
Hnn talte med Forftanderinden, der var intet i Vejen
for, at dun lunde faa Eneværelfe, og hun kunde ogsaa faa
Lov til at vcere bele Daten hod hende, — men Betalingen
var for hsj for Fru Randel. Eiter ncerinere Oveivejelfe
tog hun intidlettid fm Beslntning; dette var jo det sidste,
hnn kunde give fin Tatker; senere, naar hun mengte til
Penge, kunde hun ja altid sælge Uret og Guldtæden, ja var
det nsdvendigt noget as sit Tei, — hvad kan en Moder ille
gsre for sit Baru?
Nu var hnn san ene nied Gmel-d
»Heru, gesund det stattels Legeine, hvad du vi!,«
bad hun; ,,men Sjcelen er din, og den vil væke din.trod6
al Synd, der hat omslynget den, hendeg Sjael maa du
stelle, det er jo ogsaa din Villie, og for Jetu Styld inaa du
gete, sont jeg bedet dig, gske hendeg udsdelige Sjæl feist
og Hund«
Rogle Dage efter forlod Feder-en den syge. sont laa
bleg og stille den; nien endnu tkodsede Ungdomsleaften den
sig met-wende Ded, der var endnu levnet hende lidt Tid.
Gertkud fartalte i afbrudte Sætninget alt, hvad der
var dendet hende; Løjtnant v. Kummingens Beilen til
heade, Generalindens haarde, kolde Opfsrsel mod heade,
hendes utetfaetdige Midiaan den daarde Behandling, svin
inlgte derpaa og til fidst den nkæklige Berti-riet til Hospis
tnlet, da hun dlev syg.
Det stnertede Frn Nandel, at hendes Dotter havde lidt
saa nieset, nien nieget niere den Opdagelse, at Gern-nd itle
EltFIfneftT Ord«oni-sin"WSlyls.-—Hnn var ren, hnn
I havdelk ndlet rigtigt, dnn havde opfyldt sin Pligt, Stylden
laa nti nklende paa den anden Side. Den, der taler saa
ledeöTk set taaledes paa en Sa»g«eFT·lTesste Tilfcelde for
blindel d It Mennesse kender endnn ilte tig tell-.
Dei et fortsetdeligt svært at sige et Menneste, der liq
Fpaadødslejeh og dvein man lunde gsre alt for, hvem
man tun vilde tale kætligt og mildt til, det er torfcekdeligt
ivcett at stnlle sige Sandheden i et saadant Tilfceldr. Fku
Randels Hjette ltympede sig herved, men hun fit Kraft og
Stytle fra even, saa at hun en Tag Innde fige til sin Datteex
»F Dag er du naget dedre, Gekttnd, hvad lynes du,
Essig sendte Bad til Generalinden og dad hende des-ge
di ?«
g —,,Dvarfar det?« lpargte Gertrnd. Hun dryder sig ille
om at se mig« og jeg langes-heller ilke eftek hende.«· Hy
,,Jeg ttoede, du holdt af hende,« sagde Ftu Rande
sagte« »husk paa dct gede, du dar nydt hos hende, paa den
Uret, du hat gjott nwd hende.«
«Modek, hvid hun itke var en ttoende Dame, vilde jeg
bedsintne bende andetledes. og det er ene og alene hende,
spat hat tvnnget Løjtnant v. Knininingen til denne Farlos
velse. Nei, jeg holder ikle niere af hendez Foragt er Ker
lighedens Ost-J
To Iru Randel tad, begyndte Gertrud lidt efter:
»Mei! jeg stal del snart d-, og jeg felet, at jeg kan ilte
kcq hetfka nnd Bitterhed knod hende, —- lad hende derive
femme-, pg leg vil tilgive hende alt. «
Wsmrtw Gerte-nd, saatedes kan du ikke indgaa i Guds
feig-, bit haatde Hier-te er envnu ikke brudt; fsler du da
Me, at dn ogfaa bar fandet mod hende, og du ogsaa maa
jede yet-de om TilgivelleP Tænk paa din Synd mit Vani,
set du«-den liest ket. iaa vil du hverlen have Ttd euer Lyst
til at fee-le paa andres-·
Gern-nd sent-te Ha oin og tat-.
Der blev Im en heftig kamp ved denne Sygeseng;
IMM- Imnpede alter for et Barns Stal, ligefom hin
site-it for det andetz isten der var Synden dabei-e, mere
Halt, des hat-de Skin at Ret over sitt- derive knnde Kant
»." its-Will Ende i en Rat
Ueu til sidst fordannede Betten stg, sag at Gertrud
km at se pas ßt Lin lra en anden Side. Det, sont hun
M has-de laldt Pligtopfyldelle, stod nu sont Trods for
III-, sendet Streben efter det cedle og fernemme faa, af
MH M pg MI, nd sont Hei-mod. hun forstpd,
« pgdp-U jin Its see faret vtld fpt at tjene sig few,
Haus«-seßqu VIII Mode
-.- Ins-W, fes m esen Sysd bliver sto- for
pu- M ist-W m Meint Verlor ere de
W de« le- Isde fis lelv til Hunde vq sod
«" Ists-ji« III-have MVWhedmedam
»ie M stt meet-U ersah-m
Der var en Gang en, fom sagde oni sig felv:
»Dam- af mig. tdi ieg er sagtmodtg da ddtnyg of
Hjektet.« ·
Og den sein-ne kaltede ikte Sten paa K sinder sont out
grcben ihm-.
Den, sont ei« ydtnvg, er ogfaa sagtiiiodig. —- hveni me
get et ti!givet, elftet anget.
Nu davde Gerttnd ingen Ro, ist Generalinden kom,
og dun kunde dede hende ocn Titgwetfe for alt, thd dnn
med sit Vidende og uden at vide det davde syndet mod hende.
-- Da Generalindeii kom, fakvede en fin Rodtne Gertruds
Kinder, san at hun faa dett tasl nd; dssue Rødme stuffede
Generatinden, det ttdede, hun var del-ke. Gektkud greb
hendes Hunder, jom hun kysiede, og dad hende med Taaker
okn Tilgivelse for alt, hvad hun hcvde dandlet itde mod
heade.
»Jeg er aldeles itte ored pac- Teni,« iagde General
inden meget naadigt og iiedtadendr. »Jeg tænlek ogsas,
De maa lunne have set det as inin Lpttæden ovetfot Dem,
jeg ved i det mindste, at jeg hat intet at bebrejde mig. Jeg
ertendek ogtaa Deres nmnge gode Egenfkaber og onstet Dem
as Hiertet Lykte og Velsignetse pan Deus fremtidige Live
vei. the sandt, san stille-Z vi Fiel-'s« og hun rette hende
hjectelig sin Hund
Den tyge oat heli tykletig heroverz men Fru Randets
Hierte oprpktes mere og meet-. Hunde da denne ftotte Dame
intet at bede hendes Born om Tilgivelie for, langte-s hnn
vitkelig ikte efter at gute fin Uket god igenZ
Gerttud berskte ilke mere dctte Punkt, tmt og nimmt
tet satdt hun i Sonn, medens Fkn Randcl fulgte General
inden od.
»Jeg hat endnu et Hvekv til Dem·fm min Dattet,«
begyndte han« »Gettrud beder Dein, dvis Løjtnont v. Rum
cningen flutde btwe urotig, ellet hans Samvitttghed stutde
blive vaagen for hans prskiel overfor hende, hvis han
Manier til at fe, at han hat drevet sordrydekisk Spil nied
yendes Folelsey hun beder Dem, om De i san Tilfælde vil
sige til hom, at hun hat tilgivet ham det .altsanimen.«
»Ist-illa Hovmod,« for det ud as Generalinden, »bem
har hun at tilgive min Svoget? Hatt hat oldkig begaaet
nogen Uket mvd denke. «
»He-n has vatt Kettighsrd til Live hos hende,« inarede
Ftn Rot-weh «og næret denne ved satt-lang Opmættiomhed,
sactedes handler ingen dannet Mond mod en uns Bise
hvent han itte vit gske til stn Dnstku.«
,Til sin Haftqu Hat min Svoger da ikle haft va til
at se pag Deree Dotter, uden at hun behooek at bilde sig
ind, at hatt vil regte hende?« »
»Jeg ved alt. Dei-es Sooger hat tandt Kerlighedens H
Jld i Gertkuds Vierte og nistet den ved sine Opinceitsomi s
lieber-«
.Dog tun for at tande sin Cigak ved denne Jld,« Iagde
Generalinden iskoldi.
Ftu Randel bed Hamen i sig.
«Jeg hat udrettet mit Hvekv fta den wende, nu lan
De gske med det, hvad De vit. Og endnn et Ord til Den-,
Iru Generalinde, tag det fta en gamnnl Koinde, der hat
erfatet meget isit Liv, og hvem meget et tilgivet. Stig
ned its det hoje Stude, hvokpia De befindet Dem, nien gsr
det srtvilligt, fsr Gud Herren ftykter Dein net-. Hast, at
Gud staat de hossækdige imod; men de ydinyge givek ban
Runda-«
Nn fulgte der staune, stille Tage veb Gertruds Eyges
leie. El Brev fra Fku Rande-l hats-de laldl Vilhelm til
Vcrliu, hakt kom, og te tre date sammeln Moder rg Eos-:
sojte godl, at en Tel as den-S Hjmc teveiz ud ved Gertruds
Tsdz men Glceden var starre-, sordl hun tlle var fortab7,
men ounden lot al Evighcd. Aldng synes Hunlen faa nær,
som naar Sjcel og Legeme flal sltllcg, naar det hmsides gri
ber med mægtig Haand md i del ncervxrende og fotllarer
dem med lzmimelsl Glans. Allen-de den luldflændige Seh-»
forglemmelse og Rath-Weh der hallet-e her, bar en Asglans
fea oven.
Endnu en Gang raagnede letzlystea hos Gemah
»Modec,« sagt-e hun, jeg lunde sinsle at blive rasc; thi
mn Liv er fotfejlet, del et lutter Synd og Stam, jeg vtlde
alle-helft begynde et hell nyt Liv. «
»Som Gud del ml, mit Barth-« spare-de Ztu Randel,
,,men jeg fynes like-, Lioet er spricle eller spildt, naae man
hat faaet sin Sjæl frelst, naak man blot hat Jesus sam sin
eneste Frelfer og Redmngemand.«
Gektmd lav noget, laa hvillede hun:
»Du er ogfaa bedsl saaledes, hvem net-, hvor snatt
igen jeg lsb borl fca hom, han vcd bebst, hvor svag jksg er.
Jeg trot, at lom jeg alter ud i Ltvkl med alle delg Feiftels
ser, vllde del gaa mlg spm spr, og del vilde dog vceke for
wenige
»Mei! nu er du evig silter og vel forvaket, mit Barth-«
sIgde zku Mandel
»O, Moder, hvok er del dog insect at do, jeg er bange
for Tødem Al tænle paa Tode-n saadan l Almcndeltghed
og paa Alstand vll ille sige meget, men naar den staat ved
Siden af en og slrcellek Haanden ud efter en, saa lostee des
upget at se den lege i Einer-ex
,,Tænl ille paa Dsden,« fvarede Ftn Randel, men se
paa Herren-s Dad, der hat bokuaget Braadden, og tilgivet
dig alle dine Spenden-«
»Moder,« sagde Gern-nd grade-Ide, »alt stal vceke an
verleveö med mig; tidligere tænlte jeg mig dem at d- lom
nvget sttnl og vilde gerne ds; thi jeg foresiillede mig steu
som lutter send og Sejr. Og nn, —- nu del er lommet saa
vert, scetter min gamle Natur sig derimob og gvser. Jeg
stiller intei hellere end at d- glad, ieg hat ja al Grund der
til, og bog er den saa bitter; jeg can ikle d-, som jeg gerne
silbe, ja, sey viste helft Kalten fta kais-«
»Es mig tun dem ene, mit Baru,« sparede Fku Ran
vel, Jan tm al hietm siget ste ille min, men bin Blase?
Er det dlt heilige Moor hell oq fuldt at hengive vig i Ouds
Villle, as invvllger du l,.hvav Sud hat besonntle
,D, ja,« Ohr-d Oetttud Ist-Mat- «jeq vil paa lagen
Maade qaa slue esse seie. han« Billie, ikle Inin stal stel«
»Ca- ee bei sod« sagve Hm Wandel, »gute lot-langes
Sud Use as Us, end at da er stille oq ladet ham reade. Un
x flst til siegst Its W at kam-e glcde sig. er tun gis-et fas;
TMUM«WMI7o-letv,demee ere vlim her
» MNYUMMM see-»m- vi par-s- Aue-.
; (IMMI).
Joha. l
Kiste Jennh !
»Steiv blot noget!« Saadan sliitteri
du dit Brev Men hvad flal Ieg slnve?
Ja, det er netop Sdsrgsmaalet. Jsiek
naar jeg tienler paa, at du er date
fjorten Aar, iaa diioer jeg bange tonl
at jeg flal væie alt for gammetllog i
hvad jsg tlrioee til dit Brug. i
Men een Tit-g lan jeg da sinnt-, ogF
det er dem-: Bliv date ved« som du
has deghndt, s· liv date ded. Tet
vil lige, tal Gud for hvert lille Stridt
ireniad og —— hold faa rigtig nie-get at
John. Held ud, felv naar det lnidek.
Var glad ved fmaa Frenisiridt Rom
blev ille ophhgget paa een Dag, og det
got et Mennesteliv heller ille.
»Om du slulde bede John om For
ladelse?« Saadan noget Coarer jeg
ille paa, Jennh, det lonimer nol, ioniJ
det flal Jeg ved nol, at naar Men
nefler ere rigtig optagiie af, at noget
stal tolle-e, saa ville de gerne have be
nenite Rand. Men det er ille altid jaa
godt. Tet er nieget dedre at faa Stad,
der icetter een i god Beocegelie,
vg naar denne iaa adfvldek fig, iaa
jedes eiterhaanden de allerhedfte og niesi
vaeseiide Rand netop i rette Tit-. Tei
anret, at give og lage beste-nie Rand
iiden igenneni denne levende Bewegt-tin
d.t er noget fakligt iioget paa alle Lin
raader, hvor det gastdek Livet. Dei
for-er Eitersnallere og Eftergorete, og,
hvor galt dct end lhder, »ein-kne- unge
Mennesler« uden at have levet. —— Man
siger ofte: «Jeg ved ille niit levende
Rand-« Dette ei- rigtigt udtrhlt:
Leoende Raad nied Liv i, nied Edne til
at satte i Veviegelsr. Det er vist ogfaa
dette, du mener, er det illa
Det var jo en dejlig Sondag, J
havde. Da jeg lafte oin det gamle Eg,
soin John vandede, mens han llavvede
og strjtede, og ttængte til at veere
das-de god og glad, iaa shntes jeg
at jeg lunde se det alt faninien, endogs
siia dig, ligende nd as Vindiiet, tallende
Heeren.
Men det er sandt! der er dog eet, jeg
maa husle, sont jeg lom iTanlek oni
ved at lcefe dit Bren, det er dette oin
sahns Penge lpse i Lvninien. Tet ei
rigtig nol, sont du mener, at det er ine
get dedte nied en Piing, iaa du niaa
hillek ved Lijlåghid give hani en.
Men saa er der noget andet, jeg vil
sige nied det samme: Kunde du ille
dicklpe hain ined hand Pengeiager?
Jeg niener ille. du flal vaere Kasse
inestee, for det flal han selv viere eller
hiælpetl til at blioe. Men lunde du
ille hlive saadan et Stags Rennen-, der
nu og Ja gennenigaar Regnflabet med
hanc? du ved nol dette oin Jndtægter og
Udgifter. Jeg mener, samtale nied hain
oni det, leve nig ind i hans Forretninga
verden, hjælpe hain at plane omhhggei
ligt, get-se Jndlsb og saadant noget;
for John er del iagtens inde paa at
labe, hvad han fhnes oni, naar han hat
Penge, tot saa vaa andre Oiniaader og
til andre Tider at niaastte undvce».«e,
hvad han virlelig trænger til. Dekfor
trcenger han til Djælp her.
Det er vel for tidligt endnu, for
ellers stulde John jo ogiaa lære at for
staa, hvillen Gleede der liggeis i at give,
oni nian end nol selo lunde beuge det,
eller maa savne, hvad man faadan
giver. Men det lunde jo viere, at, naae
J engang have genneingaaet Nrgnsla
het, og det ftaar godt, han da lan fole
tit at give til en eller andeiiSag og
paa den Maade degynde at faa Del i
Uddelerglæden.
At Ensoinheds- og Foeladthedssslelse
lan give sig Udslag i dette at tare i en
duldeende Vogn hen ad den feåne Vei,
hat jeg aldrig lenkt spr; nien det er
iiltert kigtigt. Naar nian isrst er lvins
nien i Tanler oni dette, lau man se faa
iseget af det samtne paa andre lignende
Orneaader. Det er nol laa, at John
ssler sig ene og forladt ielv midt i hans
Selflab, for der er ingen, der deler
med ham, eller hvad der er det samme,
holder noget eigtig af heim, vg saa er
han nsdt til at isle sig nlhlletig, faci
dan loin vi Meunester, og oglaa Joha,
nn en Gang ere. «
Her ere oi ved et hovedpuntn Dele
med Joha, dele ielve Livet med dani,
dele hans Sorgee og Glieder, inen
pglaa lade haa- dele need dig, iaa haa
faae Lov til at soe Oengceld Det er
for taugt, altid at tage vg aldrig iaa
Loh at give. Dei lan ogsaa godt viere,
at Joha, naak det eigtig gjaldt, vilde
vtie, at han holdt were af Ug, og der
foc lunde gsee og give niere, end mange
andre.
, selvdeeeeutilladet o- at viere gi
? veiide oveetse has-. For-tm lade
? der-s stri- lsbe Zielegavee og sligt til
ideai for dere- egne Me, og bit-de
erældre og Bskn glcede sig detved.
Der et noget overlegent i qltid tun at
ville give. Og der et noget ufundt i
altid at nmam soge.
Jeg.hoe i diss- Dage meet ved at
gsre nun Vave i Stand. og jsg totn da
under Arbeit-et til at tænke pa: dig og
Joha. Kunde J itke biæipes ad at fes
en stir, Isn Have i Stand csed edees
Hjem og san hjalpes med at passe den«
holde den 1 Orden 1 Labet qf Somme
ten, aldng en Smule Uktudt ellek Uoks
den iden, uden des stecke ordnet Dei er
rcgtjg godt Sommerakbejde. John ssal
namensij gme det fvcteke Akbeide,
du det leitete og meee oppudsendr.
the hat jeg favnet saadanne smukt ans
tagte og vel vedligeholdte Haver om
tlleks Isnt beliggende Forme. Jeg
syneg, en ksn Have er lege faa meget
vcerd om Sommeken, naar Solen stms
net og Fuglene junge, fotn en hyggelig
lun Stue om Binsen-m naar det stokmet
og fyger derude. J Samliv og Sma
okdejde vil meget af det aandes ind i
dam, som von ellers Ikke vil have og
tage imod, deksom du talte med ham
bekom.
Men mens jeg er ved dene, at tale
nl John, om bvad du gerne vilde, han
skulde here-, vtl jeg sitze: Forhast dig
Ikke. »He-stored et Lastoeetk.« Der
nasft noget neidet; blot du ofte kan soe
staa lidt deraf: Hostva ialte Jesus til
Foxket i Lignelfct? VI faa Sooret has
Matthæus Itz, lkzt »Deka: taler jeg
nl dem ved Lignelser svtdi de, slsne
ieendey dog tkke fe, og botende dog ikle
dere, vg iocstaa ikke hellet." J 13. 34
Iiges: «Uden Legnelier falte hon in t et
til dem.« Dette er svcekt for as alle ret
at finster-, og fværeke at beuge kigtigt;
tdj ptumpe Lignelfek doe!fkrcemmet, og
btuml Anvendelie, seid as en god Lis
nelfe, gsr ogsaa wegen Stute
Nu menek jeg Me, at du stal gaa og
sabtike Lignelser. Men du kunde case
gode Ioktallinget, Billedet fra Liver,
iotn det leves. soc hom, — det et ogsaa
ngnelser. J mtn Vakndotn lcestr vi
Jngemanns Romaner. John sculde
væke en haatd hals, oen han stulde
kunne staa for dem, om der Mc siulde
komme Bevægelse i ham i Retning as
Dtost Peter, Svend Trost, eller maaste
endog den inne Svend, focn var alle
Vegne og ingen Sees-eh men altid kom
nl rette Tid. Maasse du ikke hat ellet
sendet besie, mcn der er anden god Las
ntng, sont get det samme. Jeg vilde
blot antyde.
Sau er der Oidsprog. Det er en
ellsr anden statp Sondhed, fom ec svøbt
md i faa Ord, oste jBilledfonm for
Eis-: »th jeg var i Seng, sagde
den dovne Dreng, han fad paa Sense
fjaellen.« Trot du Me, der vilde goa
et lunt Fotsmaelsens Smil over Johng
Anfigt, naak han harte dene? Detsom
du dekimod siger tige rent ad, hvad der
i Grunden er femme Mening: »Du er
doven, John,« faa komme-r flet ikke det
tune Smil, eller hqn ladet, iokn han
slet ikte fokstaar det, ellek gnavent paa
staar, at del flet ikke passer paa hum
At beuge en bitter Pelle, gaar not
san let, naar der et en Skal om; og
den gar femme Gewa, blos den blivet
foedsjet »Der var udmcerket start
Medicin«, sagde een, »der rev i Hal
sen san —- « han stak Ansigt ved Mindet
derent. —- Du kan not forstaa, at det
clle er det, det kommer an paa. Men
at tale iLignelsek fotftaq vi Befugn
dinger gtumme daakligt — hat masste
ogsaa for ltdt Teo til at vente paa VIin
umgeke, ,,Øftetlcenderne tale altid i
Lignelser«.
Men jeg man flatte. Tænker at
here fra dig igen. Dtn
s-ll.
Statuts Frcdcrlk.
Gamle Bkade ftod ved sitktvtstvtn
due, han san ad, han sulfedr. Det var
iSeptember Magnet-. Dagene satte
deS. Aftenens sotte Stygger dæktede
Jorden. Solen gtk til Horte, Ratten
faldt paa. En Ude det dates hanc
sor, sont stulde hanc Sol ogfaa ret
inakt gaa ned, som stulde det dlive Nat
og Maske for hom. En Taare kandt
ned af han« falntede, indfaldneftind,
Jkte for hanö egen Styld rqndt den —
ham var Ratten en tat-kommen Gast,
hin Nat, iom tun tunde dlive Jndgang
og Ophav til en ap, en evig Morgen
esde, men dan stod ille ene; bot hom,
samtnen med ham levede en lille Dreng,
den femaarlge Frederik, hanc eneste
Daniel-arm Deengen fsdtes fiee Ugee
efter Indes-end Did, oq halt-endet Aar
estee hat-de hatt mästet sin Moder. Bed
stfqt var den eueste, Feedeeit hque at
holde stg til pag den hele vlde Jord.
Udeufoe satte og deuste Este-ems
stoemen Imm- Ioestadens Tretet, den,
legede Tagfat med det vtsne Løvs as
dmralide det on intod Hulenee thdaey
htnt gute, vtstte Lav, sont engang
havde meet grnnt og srtskt og prregttgt.
Garnle Brade stod og saa, han nistede
og hvtstede:
Tet ved bvett eneste ttlle Irr-,
» For tet at leve, ntaa ssrsi matt ds.
i Med eet sar hatt op as sine Grnblec
thee og lyttede- Regelmckssige Slctdt,
Barnestttdt hattes udensor paa Trop
den Den gamle tandte Las Sorg
ag Glcede stod ttl samnte Ttd at læse t
chans surede veirbtdte Ansigtetml. Urv
sltg flattede Lyesttaalen tatst htd og dtd;
soatstdek slog den sig ttl No vg lastede sit
sStasr paa de store Bierlten sont tont ttl
Snne langs med Stdevæggene. En
Haand lagdes paa Inrlltnden, en Fents
narsdreng traadte tndensor.
»Naa. Fredertt«, sagde den garnle,
«er da ntt trætW »Nei, Bedstesar, jeg
er tkte trat, tlte det rtttgeste, jeg —
jeg« — — —- Tengen gav stg tll at halte
sog drtste i Graad.
J Den gantle lagde sitt Haand paa hand
sdoved og sagde ntttdt og bltdt:
l »Hvad et der las, Fredertlt Rom
II op at lmtttg ved Lege-IN »Nei,
;Bedstesar«, svarede Drengen hultende,
Unten -—- nten de talde nttg alttd »stat
tels Fredertt«, og det tan seg tlte ltde.
sDe talde hverten Gustav tller Jde Stat
Islep det er tun nttg, stedse og alttd tun
lrtttg, de lalde saaledes. Men alltgevel
yet jeg tngen Stattel og vil heller tngen
sStattel verre.«
! Gatnle Brade satte fig ned paa en
s Stol ved Stden as Boroet, dan lryltede
Drengen ttl slt Bran, ilqngede sitt Arm
entlang hant og sagde: »Frederit, du
maa itte grade, the, det ntaa du ttle.
:Naar Folt talde dig «staltels erderit«,
saa gsre de det jo t den bedste Mentng.
De lernte paa dtn Stilttng. Da hae tns
tngen Fett ag du hat tngen Mor, den
entsste du dar tildage, det er dtn gatnle,
svagettge og slrvbeltge Bedstesar, hatt
tan ds, hvad Tag det stal vare.«
«Bedstesar, dtt maa tlte ds, søde Bed
stesat, det tnaa du vtrteltg ttle, hsrek
du, ellertz staat jeg jo saa hell alene og
svrladt.«
«Gud Herren raader soe Lto og Dad,
mln Dreng. Men setv ont jeg dabe,
endda lotn du ttle til at staa ene; thl
een hat du alle Ttder, det er vor Decke
l Htmntntg, han vil sorge sar dtg.
Rtgttgnok er du endntt like t Stand ttl
at satte og sarstaa det, tntn Treng, men
alligevel vil jeg sige dig det, maaste det
engang ad Aare rtnder djg t Du. En
Staltel er iktttn hver den, sont enten ttle
tender vor Herre eller har vendt ham
Ryggen med Dann og Rittgeagt Satt
lange et Mennesle elsler sitt Gud og
llynger og llamrer sig sast ved hum, saa
længe er det tngenlunde en Staffel, l
hvor stor og svcer og overvaeldende hans
Nod ag Arntod og Elendtglted end
monne vare.«
Fredetktt sarstod ilte rigtig stn Bedste
taro Ord, men saa meget begred han t
del mindste, at han vtlde tmste og op
ntuntre dam, og saa var han ttlsreds.
»Na er jrg trat«, sagde han, »na vil
jeg sove, hvor er Mor- Portrcet?«
Den garnle tog en Pennetegntng srekn
as Bordskttssen, det var hanc Datters
Billedr. Det hat-de han selv tegnet den
Gang, hun var Barn dethjenttne. Han
sttllede det op ned Stden as Lust-L satte
Haanden under Ftinden og betragtede
dabt rart del smilende Barneansigt, sont
mindede og erindrede hatn orn hanö
les gladeste, lyseste og lylleltgste Ttd.
zcr anden Gang gltnttede Taarer i
hans Øjnr. Fredertl bar sig ntt ad,
sont han plejede; dan soldede sine Heku
der. bad sin Astenbnn og hatstede saa:
«Godnat, Mor«, derpaa ontsavnede hatt
sin Bedstesar, tyssede og ttappede darn
og git tnd i det ltlle Sovetantnter. Den
gamle sad endnu lange ved Verdet,
dydt densunken i det ltlle Billeded Be
stuelse. Saa tog han nted eet stent
Pen, Blatt og et Athapir, langsotnt
og med rnstende haand steev han paa
den ene Stde, saldede Arket samtnen og
gentte det tnde l Omslaget as sin Bibel,
derneest strev han endntt nagte saa Lintee
paa et andet Stylle Papie, sotn han lad
bltve liggende paa Bordet; saa gtt han
ttl Sengs. (Fortseettet.)
Its.sbssstf’s CIOFOC II
eeet gis-steti. est proper Hut-del, landete-e s
Idee III-F beugt il Inst-see sc der-e
subst- t tu- eetune im tat est-sm
Iteek besseren-et Inm« blsdgljk III-sterne.
onst-d nkemdelluh data-er Ost-elen, hell-redet
lsdtil t, ka- ut seget del-ern Os- II er du
Ieise Ildde Itsd ktaebor. c ais a llm
neult l Verdet. Psescisk IOIII is es
ts arti-lasse e . sitt lot-O ist
us :- eag lasen Indes Glase. de stehn m -
Je des venedi- dedste Ist-t- l Pest-Medea
C. W. Nieter,
Bygningstontrattsy
sog 463, Witwe-- Uti.
Dmstag speist-tu te nther ais-fes ill
ltsr. 20 Acri rsar ng. Ubert
dis Iedeide take-.