»Danskcren«,
et use-tust Ruhms- og cylnoningsbtav
for m nasse Fett i Amerika.
udgjvet as
DAlelLLPTlLl'l’lk1,.ll«l’dl·:.
Blatt, Nebr.
«Tansteren« ubkommer hver Tossdatz.
Ptis vk· Ausgang i de Form-de Stein«-Im
til Udlanbet 52.00.
Bleibet dergles i ist-tituli. Besulling, Beta
ling, Adresseforandting og alt ander
angaaende Bladet adresiecegx
DANISU Ll"1’ll. PFBL llUlÄNkL
Matt Nebr
Äpplicatinn fnktsntry in thks -H sind -·l«-.
Istcs ttf ji«-tagt- minlts M til-tin XVI-r.
Aslvkktising Ruh-S must-s knsmn s11»-n
spplicmiun
»
Bryder du dig om din
Nerfte?
Gaul- du leende og tajenede gennem
Vetden, da oed jeg, at enten hat du ils
felv pravet aloorlig Mokgang eller inz
saa maa du viere saadon dannei ni Nu
taten, at den Modgang, der plejer nt
pine andre, tlke bider paa Eig. Ta
btyder du dig heller ikke om din Name-l
Du tanker paa dig selv feist, dig selv
sidti og dig selv midt imellein. Tn
lignet den Kat, ver sad pca Osten on
sagde: ,,Tak, jeg ndver geht« Ilt leu
Livet paa denne Maade er meget umr
digt og fotdærveligt for et Menneste.
her iVetden et sandelig ander at be
stille end ined Beidens Syst at sptlle.
Tet et da meget nunt at ie, at der u
en ttar Masse Mennester, hovk man
kommet, der lider ondt. Eulen lide de
paa Legentet eller de ltde paa Skalen el
let maafke paa begge Tele paa een Wa g
Tin uafladelige Leen og stajende Mun
tethed et Bei-is godt not tor, at du tan
ket paa dig selv first, dig ielv sidft og
dig felv midt imellem; thi ocn du hapdk
Kerlighed til din Reite, da oilde de
lidendes de stetmne dit Sind ttl alt-ok
lige Tankek, selv om du er af en nicht
letsindig Natur, der fristet dig haatdt.
Den, der set Nasiens Nod og Teang,
enten den aabenbater sig i Stuttelfe at
Sygdoin paa Legemet, Fattigdom, Sorg
og Sjældlidelfe, et tvungen til at stem
mes til Alvor, hvor letsindig og egen
stetlig hans Natur end er, sanftemt han
dtydet sig vtn sin Ncesiez thi Tanken om
at hialpe den lidende vil da ttteuge sig
ind paa yam, og han er nesdt til at yde
den Hielt-, han formaat. Han nsdeg
ligesom den barmhjettige Samaritan ttl
at tage sig af sin Neste, selv otn han
hat en meset egenkeeelig og pengegeteig
Natur i fig, ellet han et meget fkisiet til
Vontnod af sin onde og fordcekvede
Natur.
Men, hootdan kan da et Menneste
med en egenkeerlig og pengegeirig Natur
bkyde sig otn sin Neste? Jo, Venneik
det kan lade sig geke, men ikte ved men
nestelig Kraft. Guds Kraft stal og
san udeette det· Naar et Menneste ped
Guds Aands Ledelfe faat sin forlabte
Tilsiand at se, faa leerer tet at have
daade sin Egenkcerlighed og sin Benge
gertighed, og naae det faa gtiber Jesus
i Trun, saa latet det at elste Gad, og
Metligheden til Næsten konxmer da vg
saa ind i det del-for saa egenlærlige
Vierte. Da blivee der Ali-or i Sindei
og Bedesvelfe over at vare Vidne til saa
usigelig meget af Nod og Jan-mer, fom
sindez her iVetden. Der blivek Yo
myghed i Sindet tilligez thi den, der set
Reden, findet ogsaa ad, at han formaat
kun lidt ever for den. Naae det lytteg
hatn eller hende at afhjælpe Rad, saa er
det Gad, der i sin Nat-de langer ven
kommende fein Nedstad i sin Damit-, og
det et Gad, der tilkoenmet Æren del-fak.
hier Reelighed til Rasten ikke sindes i
sardindelfe need Ydmyghed, der er ingen
stelfende Tto i Hjettet, der et ingen
fand stiftend-pay felo am der bekendes
need Mut-dest; thi en Bekendelse udea
tilsvarende Tro, en iaadnn Tro, sum
like kan andet end frembtinge Kækligheo
til Gud og Nasien, en saadan Beten
delse er Inn ,,et lydende Mal-n ellet en
klingende Walde« (1 Kot. 13, 1).
Kuligheden isgee itke sit eget, siger
Appftelen Paulus. Kæeligheden ssger
altid Sandhed og vil hjælpe Nastenz
den tpinger Mennestee til at beyde sig
Im Nssien og hjclpe hatn ogsaa i time
lise Ding. Den, der itke vil hjeelpe sin
Reste i timelige Fing, hvad han for
mat-, can nun-list sige Sandhed, naak
has sisetz at han vil hjalpe sin Neste
frei- pas Dimtselveiem Evaen til at
Iislpe Restes i timelige Sager tan
Me nieset llllez men Billien man stete
dee, II den siedet pgfaa altld en Bei til
se Im aoset sm. Den tetttge Cur-,
fis lasse t- stisne l kein-lett Liste,
III es llse case spat-g thi
ils-M see- a »- ssssss M W
————l
gao fin ltlle Guve l den Hensigt at got-e
nom. Hun guo den ikke for at faa
sltos of and:e cllksr for at dlwe lagt
Platte til, og saa var det, at hendes
lslle Gave blev saa ovexoidentlig d tyd
ntnggfuld, idet Jesus, uden at du«
mdste det, saa saa meget r den og ven
talte den, saa den er bleven fremholdtl
Hennem Aarhundreder, ja Ylartusindesi
sin Essempel paa, hooxdan Gaoer fkuldeJ
gioes, Hun gav af Karltghed tIl Gud
og Rceften Gud leere oS alle, at bryde
os dedke og bedre om vor Neste vg at
sage at fremme Næftekærlighedl
A. J. Dahin.
FragredsmodetiOshkoiM
Wis.
Ten nordlige Wisconsin Krebs as
doldt sit Foraarsmvde I thkofh, Witz ,
fra Liz. 11126. Marks.
Alle Kredieng Bretter gave Mode, og
mange andre Venner fra de omliggende
Menigheder gastede os i de Tage.
Torsdag Alten d. Isl. samledes vi ttl
Gudslieneste med Altergang Past. A.
Z. Niclfen holdt Aadnlngstalen og,PaI-t.
Falcl tjente ved Nadoerbordet. En velk
signet Hojndgftnnd ulbragte vi jammert,
hdok di lkke alene tkvede, men oglan
mattedex »Herrens Eingang er med
dem, fom hum frygte.«
Fredag Fotmiddag famledes vi aster
nl Dir-stelle al forste Ecnne: Bibeleng
Inspiration, svm indledtes as Pastor
Jalck med folgende Ler:
»Der er vistnok megct merkt pas »an
denss Omraader i vore Tage; dog er det
en gladelig Foreteelfe, at den itarste Tel
af vor evang. luth. senke, baade hervore
Jog t Hjemlandene, uden Kunfter eller
lvvetforklarende Fortolkningm klart tone
den Jana Bibelen er G u ds Ord.
Tet er godt at deftycke hoerandre i denne
Lardvat. Vl oille gsse dttre oed l at
demse, at Bibelen leerer, at den er Guds
Ord, vg Il. iKorihed here om, hoad
Garn di have af dette Guds Ord.
l. St. Joh. gengiver i sit Co. Io.
JKan en Tale, som han siger, at Jesus
That holdt. Vi tro, at den Gud og
JMennestetd Sen felv hat talet diese
JOrd. J denne Tale ftrcetler vor Heere
Yligefvm sin Haand ud over alle det gamle
Testamentes Striftet og bevidner, at de
ereGuds urokkeljge Ord t»Guds er, «
,,Skriften kan ikke rokkes«) Joh. »Wä
Og i Math. 10 4 7. n. 20., givskhcm
sine Aposiles Prediken og derneest vgfaa
deres Strifter et lignende Vidnedbyrd
(,,Hvo, sont annannner eder, annatnkner
mig«) Hermed er bevtdnet, at Apost
-lene Matthcus, Johannes, Weder-, Judas
og Jakobs Strifter ere tndgivne at Gud.
Er Striften Guds Ord, er den ufejldar,
sont han, hvis Ord den er, og har hano
Kraft i fig, og da Evangelisterne Lukas«
og Mattue’ Scrifter degge have digle
Egenstadee, og da Gud ilke hat dundet
sig til kun at tndgioe Avoftlerte sit Ord,
og da fremdeles ncvnte Evangelifter ad
trykkeligt angive noget af, hoad de steine,
for Jesu Ord —·saa antage vI og tto
deteg Striftee sont Guds Ord. St
Paulus deoldnet om det Evangelium,
sont han talte og sirev (2 Thef 2,15,s,
at det var indgioet ham af Gud tGal
l,12) »annammet« ved Jesu Kristt Aa
Hdenbarelsc Hedmerbrevet henlægges
Jom ofteft til Paulus, men ellers otl det
lfarnme gælde det, sont galder Lukas og
Markus. Saaledes devidner Videlen
selv, at den er indgivet af Gud.
Og for at vi nu stulde have den fulde
Govn af denne ufejlbare Vejleder, vg ai
dette kraftige Frelsesmiddel, faa dar
Gud lovet· atvi skulle have denne Skrtft
lige til »ngstav« og »Toddel« paa
Jorden, faa ltenge Jorden staar, og har
vpfyldt sit Lohe-)
Il. Hvad gavnet oö saa Gudi ind
givne Ord? Det evner at give os Ly
over Gud og Mennestet og dered For
hold til hverandte og Oveebevisning
hervor, sont lntet andet Sted faus. Vt
stulde tun fremholde nogle faa Ting,
sont Skktften given Den gis-er Liv
(Joh. 20,31). Den leder od trl him
len (Luk. 16,20) og destyrker os vaa
Himmeln-im (2 Tim. 3,15.17.) Men
den leerer os vgfaa, at det er farligt at
fotkasie dens Ord (Hos. 4,6) Glas-.
22,i3).
Bibelen et ikke et Mennestevark, usen
et Guds Bett destrget ved Mennesteen
JDe hellige Guds Wand talte og strev
drevne af den heilige-and
Gudi Iand hat fat stg i Fotdindelie
med Menaesteaanden og talt gennesn
«) Henned menes, at Gud hat indglvet de
dellige Stridentee en lige til svgsiavetne
nieildat Grundtekit, lam, m end delt i»
fptlselllge Ists-isten W m Jst-den den 4
Das l Vas, Wuaslduedivedoin
spukt-fasset Maul-lichten
folseslse Ovetftttellee ete W CI
Mennesket. Vi iiiaa altid hiisse paa,.
at i Bibeleii ei« de: den leoeiideGiid, dei«r
talei, og han talci til »H, og da bltoet
k« ei qlpgkligt Spoisgsniaah hooiledes
stille vi as ovekioi dein-L id Eii un·i
heilig leibadighed vilre komme over os, s
oin Landeig Piitiideiii ellei en Range
kam og talte til os. sei samme inaa
oieie Tilsieldet, om oi stille os i det rette
Fothold til Bibeleii, thi det et del Kon
getnes Kotige, soin talet til os. Vi
laie ofte: »Dann talte oed Pioseten.«
t«oven, Pioseteine og Salineine anei
kendes as Jesus ag Tlooftlene sont Giids
Did, Jesus ialie fkaipe ag ftiafiende
Otd til Faiiiieeine, der satte deies eget
oii be aainles Aiiaidniiiger hosere endj
Mut-s Lib. »F goie Guds Oid til in ;
tit. « l
« Mange Sektek hævde Skiisten, inen
»di- ville tun annainnie ag beuge, hoad de«
kitnne sokftaa, og hoad der steniinetl
aoeiens tred deies l'ai-esystent. Sau-«
danne eie sollte Pioieien dei kunne tage
Etunioek og Etukkei as Striitem del se
oii Jeiu Fiisielie iiien han udeladei,
hoad han itle kan biuge til sine tmsie
»«Lliislag,
Soni vi tto Gut-s Lis, saaledes tio
oi Gut-, ag saa meget iam di elsle Sins
ten, iaa ineget elste oi Gut-; elske oi ikke
E Stiisten elile vi ilke Gub. Den hellige
Skiist saat det Bienejbhid: »Den Dei
ligaand siget.« I Gal. Tis- naones
Gud med Nennen Skkisten. »Jal
S leisten sotudsa a, at Gud ailde«
eeiiaidiggske Hedningerne as Troen
lsoijættedc den« o.s. ti. At Giitz
nieones ined Naonet Skiisten, thdek paas
en indeiliq Foidindelse mellein Gud ogJ
hans Ord. »F Begandelien oak Okdei,
og Ort-et oai hog Gub, og Oidet oai
Gub.« Jkke det, at nian hat en Bibel,
der liggei iilstooet og inaaste staaa ap og
lases lidt as en Gang inielleni, et Tegn
paa Kætlighed til Gud ag hanc Oel-.
Nes, men Lyst til dens Jndhald og filt
iigt Biug deias, saa oi lyde deii i dens
Beiledningek. Jkke sat at oille sotstaa
ellei nieftie den; men, sain en ydmha
Discipel oed Heriens Fad, lese Kapitel
eiiei Kapitel l Sammenhang, det oil’
bringe Velsignelse og soe Jndflhdelsei
ookt Liv.
Inspiration betydek in db lees t ellet
in d g i o et. Gud gao de hellige Stei
deiiiet det oed sin Rand; hoad de neds
flieo, oat ikke, hoad de selo sandt paa
eller kunde udtienke. Jesus siget: Dei
ek ikke edei sont tale, inen min Fadeis
Kand. De hillige Gads Mund talte,
dkeone ellet daaine as den Bellt-zaud
Det nat ikke ooeklaat til Mens, soin
kunde tage sejl, inen bessrget as den
useilbake Gud selo, oni end oed og gen
nein Menneskek, der oake tani Redskahets
ihand Hund-f Ei det as selo, der et i:
i Stand til at oiike Troen i anbie? Nei!
Idet Wette oi oste at hei eee oi paa ets
IOsniaade hooi oi intet soiitiaaz hooi
,h1eelpelose knaa oi itte ssle os, naat oi
Tsiaa ooetiar den oaniio, oi gerne oiüeT
haoe til at blioe et sielst Mennesir. l
«Troen koniinet oed Hskelsen .. » oedI
Guds — id. « J eie geiisodte ai uion s
krankelig Seel-, soine et Guds Lib. Dei
ei- soin en Hammer, der soiideislaai »
Klippen et toeeegget Samt-, der bringet
Syndeien i Stsaet sot Heiieiig Satori l
og gioei Lagedom iil act angitede Hjeite
Paulus anbeialei Gab-z Oid oei ei
integtigi til at gaie Syndeie salige og
give dein Aiv iblandt alle de hillige.
i
i
l
l
l
i
l
l Dei andet Einm: Ooekgangen
sia Dsden til Lioet (1;3th,
l«t), dlep indledet as Pastor H. P.
Jensen.
«Vi" oide, at ai eie aveigangne sia
Deden til Lioet; thi oi elste Liebt-ene
Hoo, sont ikke elskek sin Bravo-, bliaek
iDsdem Vor Ietat talek am Tode-i
og Liset, oni en Qoergang sra det seiste
its det sidste. Hoem ete da entganng
De, soin elske Bis-drum Guda Bein,
de helliget Samsund. Oni pl leoe i
dette Fokhold til heitens stigsaete Bein,
ek det et Vidnesbhkd oin, at oi ete aoets
gangne, ,,thi oi elste Brsdtene,« eke et
Hiette og en Aand nied dem. Mennesket
can ikke viere lykkeligt uden Gut-, kan
ikke finde Tilskedshed og Hoile i Gabs
saiglenimelsen, bekam eie Hedningernes
selolaoede Religioner et Vidnesbyid.
Gtækerne byggede et Alter sor en ukendt
Gad. Santhaleine kaabte til Himlem
»Er der en Gud i himmelan saa italien
bar dig sot os. « Herren soarede oed at
sende dein Vsnesen to Aar seneke. »Gud
hae ille ladet slg selo uden Vidneidykd«
)(Ip. Get. t4,17). ,,De oise Laoens
Gekninget streuen idekes hierin-, idet
dete- Sainoitthhed oidaer need dein, as
Tanterne inddyedes anklase eller see-i
soaee hats-du« Mot- 2 ,15) Dog,
,de ete alle statuie- hleoae uduellse, der
ee leises-, sein see geht, end lkke ea«
Gen-. o,1ti).
Denne Rad vil Gab afhialpe, meetl
hvo der itke vil lade flg hialpe, vil blier
fort-sind Men denne et T-oininen, all
Lysit et- tammet til Bei-den, og Maine-;
stene elfkede Msrlet mete end Witt; Ibkl
deees Getningek vare onde Hoh. s. li«).i
I D s de n.
Toben et en Adstillelse at to Ding
Ien legeinlige Dsd er Skalen-J Abs
flillelfe fta Lege-net.
Den aandelige Tab-er Skaleng Ah
ftillelie fka Gav.
Den evige Tab et Mennestets evige
Adstillelfe fta Gad.
J vol Tekgt er Talen oin den aantm
lige Dad, Sittlens Abstillelfe fka Gut-;
deite hat medfsrt zokdcetvelfe over alle
Sicleng Gatten Her flal blvt naones
Entstand, Villte og Etlendelsr.
:1.Fakstnnben. Gudg Ler si
gek: »Te( et Ingen fotstandig« Mom.
:i,i,3). »Formskkede i Fort-tandem (l5f.
t, l?). »Dann Versen-S Gud hat for-l
blindct det vantko Sind-« H Car. 4,-t).
»He foivende Gut-s Sandhed til Log:i«
(Rom. l,2;'))
l-. V i l l te n. Er Villien fu? Men
nestet hat — i sin aandelig dsde Ttl
stand — tun Ftihed til at vælge mellem
fokftellige Urtei- as Synd.« Alt, hoad
der Ikke er af Tro, er Synd.« For en
hoer blev bet sandt, at »oi gjvtde Kødets
og Lysternes Villie og vake at Naturen
Bude-IS Bam, sont og de andre Mi.
2,3).
c. Erken helfen. Ja, dennevak
det« der iskte Graterne til at bange et
Alter for en ulendt Gut-, og den sit
Santalerne til at rauhe til Hiinlen; men
den tan ilte lebe til Syntm vg Sand
hedgektendelsr. Tet fandselige Mennefte
iattek ikke de Ding, der here Gut-s Rand
til; thl de ere ham en Daarlighed, ag
han tan ikte kenbe dein (l Col-. 2,14).
Thi etteidi Beiden tot idel Bis-vom itke
erkendte Gud i hans Viivom, da
behagede bet Gud formebelft denne Pres
dikens Daaklighed at gste dem falige,
sont tkv (l Col-. l.21). Om Epnekne
hoc den vantw, den aandelig Bode, kan
det iSanvheb sigesr »de eke alle tilienw
men bleone adnelige.«
ll. Lvergangen.
Her kun Ovekgangeei ste, hist er del
umuligi. Ten iovende maa verlies, den
dsbe opvalkes, Synd og Naade man
blive extent-L Dei er Aandens Veil.
Ten Helligaand »sta! ovetbevife Beiden
om Spur-, og om Reffettdighed, og vm
Dom« Geh. 16,8)· Den, der fauler-eß
blivek ovekbevift om Synd, Reif-ewig
hev og Dom, moo komme iil at tto met
Hjeetei« »He-o iom hstek mit Ord, og
trok den, lom mig udsendie, hat et eoigi
Liv, og kommek ikle til Dommenz men et
gaaet over fta DIben til Lioet (Joh.
5,-;-4 ).
lll. L i v e i.
Som den acmdelige Tod er Siclens
Adstillelse im Gad, san et bei anndelige
Lin Stæleiis Samsund med Gud oedl
hanS Son Jesus sit-fins. Livet et i!
yans Opsiandegseslkaft og hans Bibel
sekg Samiuem »Me» dene er bei evige
Liv, at de lende hig, den eneste sank-el
Gut, og ten du udsenble Jesus Kkiftus«
Joh. 17,:5,-. Gud hin givet og dei»
eogge Liv, og detie Lin er i hans Stu«
il Joh. ö, l U. »Og Detie er hons Bucs,«
ui oi ilulle ico paa hans Speis Jesu»
siciiti Niem, og elske hvecanbre efter dei:
Bud, haci gav os« U Joh· :i,-.««'5). Tioeii
ek Samsimd med Jesus. Kettligheden
ek Samjund med Alsdann Lad os
saa pisoe vor Tro efiet dem Ord og se
eiiei, oin den hat baacet zeugt i Kitt
lighed lil Btsvkene, de omsendte, tros
ense og hellige. Amen.«
l Neun vi nu first flulle tale om D I
.o e n, iom stier Punkt, kunne m spergu
hvad ete Tsdgmcikemek Raak den le
!gemlige Dsd indtmdet, ei- der jo Mak
ltey hvorpaa vi tun-te kende den. Den
beides Eine brisie, han let ikke meee,
sendet ikke meke sine tate, der stat- em
kring hanä Leie, sauledes btiscer bei nan
delsge Øje paa dem, der vende sig boki
fka Herren, de kende ikke langen deres
Tilftatid, be kende ikke veres liebste Ven
tiet, som ville deres Bel, de kende ikke
Kristquer bei-es liebste Ven. De holde
eile deees vctfte zjendek, sont spge derei
t melige og evige Undecgang, for at viere
Ivetes bedste Verism- Naeet man mer
lped ei didt Menneste, gyfer man uoils
staatlig lilbage, vet er fein toll-i og klcmt.
»An-den« Born ere sag koldez Rettig
.hedeus Banne til Jesus og han« Bei-net
et bottez de kunne ikke stge med Simon
Peter: »Der-e du ved alle Ding, du red,
It ies elskek blg.« J ltulle ikke niere«
sandte, seen de Ivklge hedalngek paa
dre, i betet Sinkt Iprfeenselighed, ist
sejetede i Zustande-, feemmedgiorte fes
Gan le formedelsi den daakuudlshed,
im ee i bei-, formedelst dere- Mem
hengioeI sIg III IIIeIIIgIIed for BIndIngs
Skyln. De aandeIIg bade have It I e S
IoIe hengIneI IIg III oft-. DeI dste
Nennesie hat Ingen SnIetIe. Knmmet
del erIge LIn Ind I dem nIlle de III
Iangece nate InlegIsIe, men de nIIIe IeIe
hnad deI nII sige at næte en Syqdet
Te have IEII deI ng Innne paa V tdens
VIII bekende: nI ete Ia allefc InInIn San
dcte, Inen de inIe deI IIke, saa lange de
eteI den aandeIIge Tad. FIIIIeIIIeten
Ian lade IIg nnetbenIIe og anIage Kn
IIendomnIenS Sandhedet Inen III Daneb,
uden aI Isle IIogeI III Synden, men da
et han allIgeneI I Toben. Ten InnI et
IenendegjncI I KIIIIIIS IesIIa, nII ngIaaI
komme III aI IsIe Gladen og Fteden II
HetteIIs Samfunn LIgesom den den«-I
InIeI hstet, Iaa kiInne de aandeIIg dsdeI
Mennesket nIIe gaa I Guds HIIS I IIIIII
Aar, Ist de hatt HeItens Rast, IInoIInI I
han Iadet dem IIItaaIIet »Hm-, IonI haII
Lten aI hste med, han hete, « vg: »GID
Israel nIIde hate mII QIV.« Hnnt nIIe
Inaa nI dng IIke Iale fnt dsne L Ien. Inge
ledes ete dIsIe Mennesiet stumme, naat
tset IaIes am Synd ng IIaadr. Den dsdI
hat hnktken VIllIe ellet Kraft, aII maaI
Innune Ita Gad, vnI han stal aptejIes. I
J de LUIennestet, det bIIne nnoaIIe staI
aandeIIge Tad, nII den Helligaand IageI
Baug. »Im nagen IIIe hat AtIIIII
Rand, denne et IIIe haus. Man Ian
næte btan ng teIsIasfen nnetIot sine Med
IIIennesket, men deI et IIIe IIIsIcaIIeIIgII
fnt Gad; hat man Ikke andeI, et InanI
dng I den aandeIIge Dad. Om manI
IIdtIg panet eI LIg Iaa meget, et deII
dng eI Vg. deI aannelig dnde Menneste
dIInet ane pyIIIeI on nIed en Tel KIIIes
gang, IeIIgIIIe Formet ng Talemaadet,
men et dog I Hoden uden LIneI IHeIsJ
ten ng udenfnt hanc Samfund. Gung
Otd siget: »Der et Ingen teIIIetdIg, eIIdI
IIke en.« ,,En aaben Gran et deteaI
SIIube.« DII et en skkceIkeIIg Stil-I
dring« Gnds Otd gInet aI MennefkeI II
IIn naIutIIge TIlftand. Saaledes naIeI
nI alle III Dauben ng ete endnn, nIn nI
ete aden Int Samfundet Ined Kristna
»Der et Ingen Fotstel.«
Bot TeksI sigetz »VI nIde, aI nI
ete nnetgangne.« TeI et Ikke nageI,
det stet ubematket, naat eI Mennesie
kommet III Syndsetkendelfe og III HnIIe
I Ttnen paa den nfotstIdIe Naade, deI
et anget, det nnIenes og etfates. Laza
tus Innde peI Ikke Intklate, Ipnntdan neII
nat gaaeI III nnd hans OnnIIIIeIIe Ira
de dabe, men han nIdee, aI deI nat stet.
Onetgangen Ita Teden III LIneI et eI
Undet, en Hemmelighed, Ingen Ian Int
kIate deI, men nI maa nIde, am deI et
steI med as.
Hnad et deI Lin, III hnIIIeI Johannes
fItInet, de eke nnetgangne? Guds Otd
siget: »Du et deI enige Lin, aI de Iende
dIg den enesie Iande Gad, ng den, du
IIdIendte, Jesus Armut-« »Hm-, Iom
Itot paa Sinnen, hat eI enIgI LIn,« ng
»I;nn, det hat Sonnen, hat LInkI, hoc-,
Iom IIIe hat Sinnen, hat Ikke Linn-«
DeIIe Lin gInet sig Udslag I KatIIghed
III Guds BII«n. Den IntIabIe Sang
IeIdte Btndet hat-de meget gndIz Itn
Dieneer hande han ydeI Fadeten I mange
Aar; Inen han elstede IIIe den IIeIIIe
Btndet. KendeIegneI paa LIneI IaIIedeS.
Han kunde IIke deIIage I den ftelste Bro
detå Lin ng GIcede, han IendIe IIke deI
LIn. Han ZendIe Inn Egentetfatdig
hebe-IS Tjeneer, Iaa Fadeten nat I Geld
III hom. Seln hande han aldtIg nceteI
lykkelig og glad, dernt nIIde han III(
hane SanIfIInd med Btndeten, det dlen
Iaa IyIIeIIg, ng Int hnem aII nat Rande.
J. P. Naat up,
Sekten-L
Joche-kosle honek »Ist-III- pf
I
Forflag til Lohe
for
en gensivig ijelpefokeainq as »Den
forenede danike ev.-lnth. Kiste
iAmeriIn«.
Love for Lemnos-minnen
Lokalfokeninger kunne dannes paa
ethvekt Steh, hvor den foun. dansse
ev.-luth. Kiste arbejdek, og mindst l(
Medlemkner trade samtnen til Tannelfe
of en fanden, tilstemme Grundlooene
og indsender sit Begier om thagelfe til
Centrqlsiykelfem
§1. Stykelfem En Letalfokes
»ung steil have en Stykelfe as minde fem
Mepletnmerc en Formens, en Sekten-r
og en Kasfecey samt to eller stere, iom
udgsre en Sygekomite.
FO. Form-Indem Von stal inm
menkalde pg lebe alle Fokeningens MI
dek, paategne alle Otdker til Udbetai
Uns af Rassen og i det hele Lilie og
vnage over Fokeninsens Vec. Pan stat
inbiende en artig Ovekstst over Ursei
det til Centknlstykelfem
53 Scheuer-en hatt lksl fskk
Protokol over alle Foteningenc Moder
ag Besintnlnger, holde en Medicingltste
i god Orden og i det hele udfore al Kak
relpondancr.
Han madtoger alle Medlemsbidrag
og gioer Kann-sing for samme. Ved
Styrelfesrnoderne giver han Pengene til
Kcigsereren og modtager huis Kaittering
for samme.
It Kasfersrem Hnn sial mod
tage alle Pengene at Schelmen og nd
detale elter Ordre at Kassen. Han fkal
isre ordentligt sllegnskals over Jntagt og
lldgift og viere rede til ved harrt Mode
at give en fuld Opersigt over Kassens
Status, naar faadan fortanges.
lHan stal give saadan Kaution, sont
den lokale Forening fordrer as harrt.
II 5. Svgekomiteem Cnhoee
Lokalforening stal have mindsi to valgte
Styrelsestnedlemtner iom eii Sygekotnis
te, sont ssal, faa snnrt det bliaer
dem devidft, at et Medlem er sygt, un
dertsge Fotholdent og tnelde famine til
Fauna-idem sont da stal fremltrgge Sa
gen for imste Styrelsegmade. Te fkulle
oaretage faavel den iyges sont Fore
ntngens Jnteretser paa dedste Maade
og staa til Anioar avecfor Foreningen
far deres Dandlingern
x (’-. M ad er. Enhver Lake-Ilion
ning sial aiholde site Moder aorlig.
Hlndre Moder ordneg as Lokalfam
ningens Styrelfe cfter Beben-) Bars
madet afholdes i fsrfte Hals-del af Ja
nuar hoert Aar. Rapport fra Aatsinsdet
scndes hurttgft mitligt lil Centralstyiek
sen, fotn da fender fnld Statistik ag
anrsigt, samt saadanne Forslcig, sont
maatte frenikotnrne, ind med Aargrap
dorten.
§7. Reservefond. Enhver Lo
laliorening stal hvert Aar med sin Acri
rapport lenke fern lsenls for hoert Med
lem, fom ftaar l dens Sygelasse, ind til
Centralstyrelsen. Tisse Penge stulle
danne et Fond, kaldet Sagekasfens Ne
ieraefond.
§ K. J Tilfttlde af, at en Kreds paa
Grund af niegen Sygdorn eller mange
DIdIfald stnlde vare ude af Stand til
at date sine egne Udgifter, kan den an
ssge Centralstyrelsen otn Hinlp as Re
feraelondet. Centralftyrelien har da
Ret til at nagte eller godlende dens
Ret, og lan bestem-ne den Stun, sin
tan faas enten iam Gar-e ellet Laan.
§9. Revis-net Enhver Lokal
iorening vtelger sine Reviforer, lotn
have Nest til ved ethoert Mode at for
lange at se Negnssadsdsgetne, og fon
hvert Aar stalle forud for Aarsmsdet
have Regnstabet efterset og paategnet.
C§ lo. Enhoer Lokallorening lan
danne sine Bilooe ag holde sine Moder
eiter den siedlige Teang og Tara. Dog
maa ingen Foreningg Looe komme i
Strid nied disie Pan-grosser ellek
Grundlooene, og ingen Forening maa
afholde Moder i Opposition til den
dansle evangeliskslutherfke Kirke paa
Stedet, eiheller alholde Tons og Ko
medie eller lignende Failystclsesmsder
til Indiens Fordei.
Centralfiyrelfen er i al Splid den
hpjeste Tantmen
soc-.
j Love for Siegern-few
Medlcm of Sygetagfen kan en
hver Mond og uglh thnde fPige eller
Ente, blive I Alveren mellem l- og m
Aar, fom xkke er behaftet nnd Agnus
euer Smdssygdomme, og som fpcer en
fadelig Linse-anbel
§1. thagelfr. Ende-eh fom
snfket a! peeee Westens If Sygkkassen,
man udfyide en ai Sygekasfens trykte
Maul-steh sont sag nudetstkenen of
Anfsgeren sann to as Sygekasiens Med
lemntet, man vake indleoeket til Sinnl
fen H Lage ist nirer Sygekagiemsdr.
Met- Anisgningen fkal folge ist«-d sont
Jndtmdelfesafgift og Bibng for fsrste
Magnet-.
52· Sekten-ten bringet Anfognini
gen for næste Stykelsesmsde, hoot Sa
gen tages under Qoeroejelfr. Stytels
ien knn ingen optage, men den tun hel
ler ingen nagte Optagelse. Den sisl
bringe alt saadant frem for Mit-erne.
Hat Styrelsen unbefalet Anisgningen,
stkides der siqu til Affeeenning, iom
skek oed Seblekz mm hvis Styrelien
ikke hat anbefalet Auf-geringem for
lnnges Tid til Drsitelfe. For Opti
gelfe fokbkes Z Stemmeflekhed.
Fa. Anfogeren stol, øm det for
lnnges, Kasse en Lage-mess.
§ 4. Jdet Alle-Um at Ins-geringen
belaste-, tilbagebetoles Pengenr.
§ d. Von Lokaliokeniug hat Ret M
at fette sin egeu Sum for Mehle-assi
vtcg intholb til den Gvgehieelp og
syst Divisidmg, iom den felv malte
zbestemmez bog man tagen site-sing