Enkeleileriade Dagmae med Folgt
ankom fort-ge Lordag lrftermiddag Kl.
4,10 til Gedfer paa Reisen til stoben
harm. Overfarten flete ined Damp
slibet »t5dda.« Tit Etede ved Antoni
sten i Gedfer var Tro. tgL ijheder
Rronprinfen oq Bring Walde-nah foni
Kl. 2,5 var anlannnet tned (7lgtratog,
Niedleinnter af det russiskc Getandtsiab,
famt lonstitneret Stiitamtmand, stam
nierfunker Vedel fra Ni)kabtiig. Eiter
en kort Præientation afgil Kotigetoget
Kl. »in til Kobenhavn, til hvto Hooed
bansgaard det ankam Fil. «,:it). Enke
kejferinden ledfageg af Konitegierne tin
tufois ianit of Fyrst Variatinsly. Paa
Banegaarden modtoges tsnlekeiierinden
af Hs. Maj. Kongen samt de herværende
Piedlemnier af KongehufeL llnder sit
Ophold bot ifnlekeiferinden paa Arna
lienborg Slot.
Det tongelige daner Vldenflaberneå
Skfffqb stal for Fremttden do i den ni;
Sandstensdygning, der er opfort lige
over-for Ny Carlttbersgs Glyvatek i KI
benhaon. vaningen eies af Karls
bergfonden, og denne ligqer under Vi
denslabernes S»elflob. Fertige Frcdag
Alten holdt Selslabet sit forste Mode i
det ny Lokalr. Madet overvceredes af
Hä. Mai Kotigen, Selftabets hoje Pro
tektor, dettt Mregrnedlein, Det. lgl. Hof
hed Kronprinfem T.rs. kgl. Hofheder
Hertugen af (5nniberland, Prins Walde
inar og HO. Hofhed Prins Hans, de Vgl.
Hetftoderd Folge samt HA. Ekgcell., Kul
tusininifter, l)r. tin-»l. Sthyr.
Prctsidenten, Professor Jul. Thom
fen, gav en Oversigt over de ydre For
hold· under hvilke Selstadets Wirksam
hed er foregooet, og den Jndflydelfe,
fant de have udvvet paa famine. Han
udtalte derncest en Tal, delg til Staten
for den Jnteresfe og Omforg, med hinl
ken den hidtil har omfattet Selslabet,
dels til Karlsbergfondets Stifter og detS
nuvcerende Direktion for det gode, sont
er blevet Selskabet til Del, og sluttede
med at ndtale Haadet om, at Selskabets
Virkfomhed i Fremtidem ligefocn hidtil
maatte udvikle sig ttl Hader og Govn
for Fadeelandet.
Dernaft havde Farntanden for Karls
dergsfondetz Direktion,ProfeSfor Halm,
Ordet. Han gov en fort Fremstilling
af Bygningens Opfsrelfeo Historie,
hvortil han lnyttede nogle Udtalelfer om
Lokolernes Dekoration. Jdet han der
efter paa Direktionens Vegne averdrog
Lokalerne til Selssabet, endte han nied
at udtale Lnflet om, at det Maal, foin
man havde fttllet sig for Lie ved Ang
ntngens Opfsrelfe, maatte blive naaet.
Endelig fluttede Præsidenten Modet
med en Tat til HA. Maj. Lungen for
den Naade, hart havde aist Selskadet
ved at deltage i dette Mode. Til SM
ning udtalte Hö. Majeftæt sin Gliede
over at have vieret til Stede i dette Sel
stadg forste Mode i detg ny Bolig, fatnt
Herab om, at Selslabet maatte have
Belsignelfe i fin Gerning i Fadeelandet;
han bad det devare Karlttbergfondetg
Stifter i varig Erindring.
Ny Skplquv. Eiter lange og vidt
lIftige Forhandlinger lykledes det ende
lig Niaddagen at fsre Skaleloven igen
nein fsi ’arl)undredetg Uogang, og der
er tagen le, ««Il om, den vil dlive hilft
wed Gliede af alle Stolens fande Ven
«·er faavel foni af Danntarks Larerstand,
der lange med Spanding havde intedefet
dentt Komme.
Man har villet indoende mod den ny
Skolelov, at den hovedfageltg lnn var
en Lsnntngsloo, og det er visi, at La
ternes Kaar fom Helhed herefter ville
blioe en Del forbedrede, men hvio man
trot, at Loven indslreenker sig hectil, ta
ger man i hsj Grad feil.
Medentt zollefkolens llndervisning
hidtil ofte har været dem-net af over
fyldte Ulasfer nted indtil du tslever paa
forflellige Alderttttrin, vil det nn viere
inuligt at faa en ret tilftedofttllende
Ordning i faa Henieende, idet Laden nn
byder, at Botnene iden offentlige Stole
stal inddeleg iKlaofer efter Alder, Frem
gang og Modenhed. Saa fnart Gen
neinfnittet af Bornetallet i to paa hin
anden folgende Aar for den oiientlige
Stoles Blasier i Kodftcederne eller paa
Landet dar overslredet henholdgvia str
og :37, ftal Gennetnfnitstallet bringet
ned til disfe Granfer.
Dei vil fauledes viere Konnnttnerne
muligt at forbedre detes Stolevcefen i en
cet betydelig Grad, faa nieset merk foni
de hermed fordnndne Udgifter til Tels
nderdes af Statskasien, tdet der af
denne uddetqles et aatligt Tilstlld Of
200,000 Kr. til Skolesondene.
Heller ikke maa det ooerses, at seloe
Undetoisningsplanen er iatdedtet. Fotst
og stetnnteft bsr det demnrkes, at det
skal gives mindst 287 Undervisningss
timer i Dansk oin Aaret, inen desnden
staat det Kdminunaldesiytelserne og
Stolekomtnissionen stit sdr at indsste
ny Skoleiag.
J den Net, Fatældre hidtil hat halt
med Hensyn til flittige og degnvede
Beine Udskrivning af Skalen i III Aais
Aldeten, et det sit-i en Jtidskrckiikning.
erft naat et Vcstn, der i Sommethalvs
natet sylder « Aar, ved den sotegaaende
Fotaatgprooe hat godtgsott nt have
naaet Stolens Maul, can dette paa Be
giriing af dets Fotældte udskrives ni
Stolen, naat s.ttlige Fothold i Hjeinmet
estet Scolekoniinissionens Skan talet
dei«fot.
kFotuden et aatligl Tilskud of l70.
O00 Kr. til Kadenhaons ltoinntune nd
tedet Statskassen herestet 535,000 Kr.
til thiskolem Dette et noget gansie nyt,
det bl. a. vil have til Folge, at Fristos
len knmtner ind under en vis Kontrol,
der vil sste den ind i Fettnet, der er i
vasentlig Loerensstemmelse tned Falke
stolen.
De 25,000 Kr. af Belsdet sordelet
Ministeten til saadanne private Stolek
paa Landet, soin estet Skalekommissim
nens Sksn giver en Underdisning af
mindst lignende Onisang sont den offenk
lige Stole. Nesten as Betst-eh 10,000
Kr. stilles til Ministerens Nasdighed,
sot at han detas kan statte snadanne
Stolen hois Vitksomhed og zothold
talet detsot.
Denne Fotanstaltning oil uden Tvidl
viere en Spore sot de Fristolet, der hat
titsistensdereltigelsg medens de vorige
estethaanden trangeg tildage.
Vedtsrende Spsrgsmaal oni Later
kaldelsen, der hat drei-et tneget onitvistet,
deholder Kommunerne samme Ret saini
tidligere; kun naar dens kaldsdetettigede
Myndighed i Henseende til udvist Later
dygtighed og moralsk Vandel findet, at
ingen ni de indstillede Anspgete ete sitt
Iede ellet vatdige til Gnibedeh tilbage
sendeg Jndstillingen til Konmiunalbes
stytelsen tned Angioelse as de Grunde,
hoorsat den er sorkastet, og der vil da
date at soretage ny Jndstilltng.
Stolekonitnigsionen bliver udvidet itte
blot i Tal, tnen ogsaa i Myndighed, idet
den i Fotdindelse med Kommunaldesty
relsen kan gare Jndftilling til Ministe
tiet otn Atstedigelse as en Laret, der ikke
gIr zyldest i sln Stilling.
Fremdeles oille oelLaternes Kaar Inn
dlive destediie, og de fleste af dem maa
veddlioende biete Ulecnperne ved at lan
nes ined Osiet og Alcidentser osv., tnen
den Jlegnlering as Lanningerne,som Lo
oen medistet, sikret dog Laterne mod at
lide Mangel, ligesom der heller ikke oil
date saa inegen Anledning til Forstw
telser, det hidtil hat varet til ikke tinge
Stade sor Skalen. Det niaa endelig
heller ilke overses, at der gioeg·Lareten
en raadgioende Jndsihdelse ved Ordnins
gen as Kommunens Skolesothdld.
Men gennetn Nedsasttelsen as »Klas
setnett Borneantah den sordedtede Klas
sedeling, Jndssrelsen as ny Stolesag og
Qphavelse as den misdrugte Udfktioning
as Born i lsz Aar-B Aldeten saint Sta
tens idrsgede Ikononiiske Statte — sin
des der iice ringe lldviklingomulighedet
for den danste Folceskole, naar de i til
sttcektelig Grad ndnyttes paa rette
Mande.
Kaldelsr. Seminatist It. A. ijllet
er tnldet til Andenlcerer ved Hellerup
Stole, og Fristen Jngebctg Catharine
Kamman til sast ansat Laretinde ved
Slcigelse Botgers dg Almuestole, fere
lsdig ined l Aars Konstitutiom
Bestikkklsk. Latetinde M. Petetsen
sra Seest Skov er bestikket til Latetinde
ded Seest Stole, Sniinatist J. M·
Clausen til Andenlctrer oed iltondei
Stole, Bregnet Sogn, med zortl gtelsel
til at lede Uirkesangen iBregnet, ogs
Seminarist L. M. Thetkelsen til Leereri
oed Stolen paa Ftedericin NarreniarkJ
Jernbanevroielt— Byrasdet i Hil
letsd hat nedsat et Udoalg« det stal heu
vende sig til Jndenrigtiininistetiet sar at
henvende Opniætksoinheden paa Projek
tet dm en Bane sta Hilletpd til Rod
kilde. Man menet, at en saadan Beine
vil saa stot Betydning sar den genneni
gaaende TrasiL
Uhmesdklse. Falketingsniand Rä.
Claussen hat udnieldt slg as det for
handlende Venstteparti. Folketings
manden vil soteljbig fordlioe staaende
udensot Partierne. Folcetingcniand,
Dr. Rsrdam hat sotetaget det stimme
Skridt.
St. Maria KittelaL Monds-g des
27. Matts var der i stenhavn Ams
fesi tden lille Kitte ttet ved Friheds.
ftptten, bag Vestetdtogades lange Has
teette —- St. Matti- KittesaL
Fta i sin Tid at tin-te en af Kalten
haons vcetste Dansebulet, »Valkytlen,««
blev den ved Kobenhaons Kittelond et
Guds Hug.
Ved Ante-festen talte Pastot Wilhelm
Bret. Kittefalen vat fyldt til sidstt
PladgL Pastot Bett talte over Ap. G
3 —4, om den Mand, det nat halt ftc
MJdtts Lin al og dleo helbtedet i Ocefn
Natatteetens Nat-tu (5thvett Menntftt
et fta iltodets Ltv al halt. Og det et
det, den indte Mission faa gerne vil, a1
fate alle dc halte hen til »den staunt
Tempeldat,« Jesus, tot at det state Mis
tatel kan ske tned dem alle. L» Etat
Folgen saa blivet af Mitaklet".- Der
fatste Folge blivct, at man, ligefont der
halte bltnet glad ng ltzkkeltg. Ett ander
Folge af, at det Menneste blev ftelst,
dlev, at 5000 Mennestet bleve atnvendte
lstitet at Pastot Vilh. Bett hat-de
fluttet med en Van, bematkede han, at
siden han var Student, et det byaget
H ny Ritter, detaf de 10 i de stdste
Aar.
25 Aats aniltrnm lom Iotmant
og Kasletet tot »Frau-nein Sagefotes
lttttg qf1874.« J Folge »Ftedeticia
Dagblad« feitede Ht. Vævetntestet A.
lshtiftianfen UFadet til Ht. Letet N.
tshttfttansem Kobenhavm Paftat C.
Christiansen Mengets, Philadelphia, og
Prof. V. thtistiansen Mengetg, Blatt-«
!Nebt.), sit 25 Jlats Jubilteunt den l.
IMattT fom Fotntand oa Kassetet fot
J,,Ftedericia Sygefatening af 1874.«
anilaten hat i den lange Aattætke,
han hat vætet Foreningens Fatmand og
Kasfetet, ikke modtaget noget sont helft
Vedetlag fot sit Atdejde, endsksnt dette
hat vatet tet hetydeligt, navnlig sont
Kasfetet; dog hat han med Otnhn og
en aldtig folgtende lldholdenhed alene
udfatt Athejdet i sin Fritid
Han et tilltge Medsttftet af og Kas
fetee fot »Centtalfoteningen af Syge
tasfet i Vejle og the Anttet.« For
uden andte Ttllidgpoftet i Fredeticia
Bygge-, Vegtaveliess og Hjcelpefote
ninget, lottjenet det at bemætteg, at
hans Naka hat en gad Klang iblandt
Byens triftelige llngdom, sont Folge af
hans mangeaatige velsignelsestige Bitt
somhed sont Sandagsslolelatet ved Mi
chaelis Ritte, da Btstop Gatzsche var
Sognepteest det.
Du A. Christiansen hat vatet dosat
i Ftedeticia siden 1861 og i samme Tid,
altsaa i 38 Aar, haft Anstettelfepaa
Bloch E Andtesens Fabric, hvot han et
Fotntand
Paa Judilaumsdagen blev det ved
den otdinaste Genetalfotfamling paa
Hotel ,,.lttonpttng Ftedetik« af Viceftm
ntanden, Ot. Lautttfen, paa Fotenim
gens Vegne og med velvalgte Otd over
tatte Htx A.(5htistianfen et fmukt Guldut
med Rude, ta Salvspilesteet, en Demge
lampe og et start tndtamtnet Billede
med Pottmtter af Foreningens Besin
telfesmedlemmet, som en Anetkendelfe
ai hans ihcetdige Vttksomhed og ttofaste
Athejde i de 25 Aar, han hat betet
Foteningens zotmand og Kasseten
Sttid mellem Stolemcend. J Freve
titacund staat der en hidsig Sttid mellem
Jltealftoledestytet Hatt og Botgetftoles
inspettst Nudtjsdtng. Ht. Hatt strivet
i den stedlige Ante-» at da Pt. Rudij
bing hat kritisetet Nealsiolen t Bytns
Paahpt, hat han ogsaa Lov at ftemdtage
blandt andre mactelige Ttng, at Ht. N.
hat givet en af sine Elevet g? fot en
ltdt over to Stdets Stil med104 Feil i.
Med Tidkn. Fabrikant Bilduner
Stamm Welle, hat l den sidste Ttd
anlagt en elettttik Lygstatiotn Wollen
et alletede oplyft med 4 Gladelatnpet,
og Bebaelfesleiligheden et fotsynet met
Gladelampet nælten i alle Vateliet,i
alt to Stkt., med en Lysstyrte af 16
Notntallys pr. Stk. Et endnu statte
Vlng oplyser Gaatdgpladfen og lot
vandlet Nat ttl Dag. Ot. Villemoes
agter ligeledea at oplyse Teglvatket,
Staldene og Laden nted elektrisk Lys, da
dette et langt mindre dtandfatligt og i
det hele met-e behageligt end Pettolettntg
lygtet. Han vtl faa Btug lot ca. 100
Lampen En Tutblne besstget Dttvi
ltaiten til en Dynamo, og Anltrgget
viltoste ca. 2000 At.
Ei Fallesmtette tot danit Smar.
Paa et as Aathus og Dtnegns Meini
»fotening afholdt tttepmsentantstahgmade
»vedtoges det, at Bestytelsen samtnen
lmed Smatetspottatetne stal iaa fast
slaaet et Fallesmaette fot alt danst Smar·
hvtltet Mattc sial inddtandes i hvet
Fustage, og uden hvtltet intet daan
Smjt maa udsptes.
Det no Missionehotet Atti-seltsa
bet »Du ny Mission-shoul« har at En
keirn Hintze lobt Eiendoinmen Mam
Nr. 757 i Udenbys Bester Koarter for
90,000 Kroner. Denne Eiendom er
beliggende tot-an i Helgolandsgade nær
oeb Hovedbanegaardens Ankomftstation
og egner sig sakdeles godt til Missionss
hotel. Overslaget for Bygningerne er
270,000 Kr. og for Monteringen 90,000
Kr., saa hele Afiæreri vil altfaa belade
sig til ca. 45t),000 Ki. Hotellet vil faa
1530 Verklien
lfn Taalmodighidsprpve. Dei pas
tsenles, at de reisende paa Kystbanen
fkal underkastes et let Eftersyn ved hver
Statiin ia endog hver Gang Toget
holder stille. Forelobig kan man bog
sltppe med tre Standsninger mellem KI
benhavn og Klainpenborg, men stifter
man i Hellerup, Ian Bisitationen govt
lobe op til k-—6 Gange-.
Carl Bkmm dsd. Den belendte
Foriatter Carl Braun er dpd efter len
gere Tidg Sygeleje.
Carl Alfred Braun var født i Rai-by
v. 10. Februar 1546 og bleo Student
1864 fra det o. Westenste Institut i
Kobenhavm Oprindelig studerede han
Medicin, nien san bleo Its-W hans Stu
dier afbrudte ved en tangere UdenlanlM
reise, under hvilken han i tangere Tid
var Seltetaer has den dansle Konsul
Bravo i Rom. Opholdet i Rom gav
ham Last til historiske og tunftneriske
Studier, og fainiidig streo han Roma
nen ,,Fra et Hierne af Kirkegaarden«,
Straks efter sin Hjemkomst til Dan
inarli Sommeren 1871 kom hart til
Berlingske Tidende«, hoor han nu i over
25 Aar hat redigeret Bladeis store
udenrigfle Afdeling, et betydeligt og
vansleligt Arbejoe, naar man beiceiiker,
hoilke Hensyn et ofsirielt Negeringsblad
har at tage. Med fin Takt forstod han
at bringe grundig og rigtig Bested uden
at træde ud af den Tilbageholdenhed,
foin Vladets Karakter paalagde hom.
Han var agfaa Bladets hsjt ansete Kunst
l anmeldet.
Dsdsfald. Chefen for Zwang-nim
sierietg Kontor for udenlandske Beta
linger F· V. Lange dsde forleden efter
lengere Tit-S Sygdom, ca. 70 Aar gam
mel.
—- Qbetft Q. C. F. Saal-ye, Spend
borg, ver fornylig fejrede 65 Aarg Offi
cersjubilttum, er algaaet ved Dsden, 83
Aar gammeL Afdsde var Kmdr. as
Tibg. og Dlmid. i
—- Otganist ved St. Knuds Kirle I
Obense,t8·ortsen, blev i Formiddags pluds
selig syg paa Gaben. J daenbe Til
stand bragtes han til sit Hiern, hvor han
kort efter Udaandede.
— Tsrringbanens teknifke Leder,
Jngenisr J. C. Wallicy, er i Gaar af
gaaet ved Baden, 35 Aar gl. Den Af
dsde var valgt til Driftsbeltyrer ved
Horienö—Bryrup-Banen lra lste April.
— Kand. theol. L. C. Matzen, der
i mange Aar var Lærer ved Thisteb Real
stale, er afgaaetsved Dadem Den gamle
Mand, der haode taget sin Afsted med
Pension, levede sine stdste Aar i Halfte
bro, hvor hans Datter er gift med Oper
læker Krogh Jenseit.
Geutofte-lllytken for Haiesteretsp
Hsjesteret hat nu siabfaslet Overrettensz
Dom, der lob paa 6 Maanederg Fang
sel for Lokomotivfarer Carl HansenJ
Desuden stal tiltalte betale 47,000 Zins
i Skadeserstatning til ,,De danfke States-;
baner,« samt udrede Salm til Altar og
Defenfor, 200 Kr. til hock. Hermed
er da ftdste Aktlaf bet uhyggelige Drama
udspillet.
Ny Plantage. Stamhusbesidvek
Msller til Lssitupgaarb, sont er Ejer af
Stubberupgaard i Seoel, agter paa
sidstcmvn e Ejendom at anlagge en 700
Thr. Land stor Plantage.
Jndbtttd. J Gredsied Præstegaard
oed Hillerad er der facleben Nat foravet
Jndbrud. Tpvenc ere farst trcengte ind i
Havestuen og have derefter gennetnsøgt
alle Varelserne unt-tagen Soveoeerelset.
De havde transporteret Priestens Stri
vebord ad iHaven, opbrudt det og taget
to Sparebøgser, tilhørende Missiongs
selfkaber. Endvibere have de stjaalet
alt Prastens Salvtaj til en Bærdi af
400 Kr. Man antager, at Tyvene ere
de samme, som llgen spr gjorde Jndbrud
i Olsiykke Prastegaard.
Fittich dad. — Forleden Morgen
fandtes en gaminel Enke, Sidfel RUD,
dav i sln Bolig i Lyngby vcd Thisted.
Den gamle var kun isprt Strainper,
Statt og en Uldtrsje foruden sit Linned,
og sah paa en Stol ved Vinduet i et
Gastelaminer med Armene faran sig
over en Dyne og Hovedet bsjet forover
ned i Dynen.
Fckqttd Jta Jqlland skrives, at
Nagen nu staat grsn og smuk, Gras
markeme grsnnes godt, og Ferners
arhejdet er i suld Gang. Viben er kom
men. Tækskningen er omtrent særdig.
Silkesvkg- Silkebokg Nealskole et
bleven·lukket paa Grund as Tysus. To
as Stoleng Larere m angredne, og en
Discivel et bkagt paa Sygehuset. Sidste
Aar blev Stolen ogsaa lukket as samme
Grund.
Om Motderen Philipseu, der siddec
i Horsens Tugthus, striver »Folkets
Avisz« Han gar sig ikke mange Jllu
sionkr om Benaadning. Han hat nu
næret i Tugtbiiset i 8 Aar og regnet til.
at haii har siddet sin halve Tid, idet
Fanger, idmnt livsvarig Tugthussiras,
naar de have opsør sig otdentligt, i Reg
ien loslades estei 105 Aars Fort-b. Phi
lipsen hat sagt Trost i sit Akbejde; han
indbinder Boger og er meget flittig for
at kunne lagge nogle Penge op, til han
igen kommer paa sri Fad. Han sstet
en livlig Korrespondance med sin Hu
stru, der i Forvejen er draget over At
lanterhavet, og begge haabe stadig, at
den Dag skal komme, da de ses igen.
Jndebkkkndt. Sparekassekasserer Lass
sens Enke, Fru Frida Lassen, er sokleden
Nat bmndt ihjel i sin Lejlighed i Ran
!ders. De nærmere Omstcendigheder ved
«dette uhyggelige Dødssald, ere folgende-:
Alle-rede meget tidlig om Morgenen
havde Husbeboetne market en Lugt as
Rag, og da man treengte ind i Vækelset,
var den saa stærl, at man skyndsomt
maatte vende oin igen. Føkst ester at
Politiet og Binndmandskabet var kom
met til Siede, og Nagen» var drevet
bott, tunde man ooekse Verkelset. Liget
as Fru Lassen sandtes da halot paakladt
midt paa Gulden hun sad paa Hug ved
en Stol med Armene paa dens Scede og
havde bidt sig saa sast i Stolens Betrat,
at dette niaatte tykkes ud as hendes
Mund. chedetne vare tildels some
rede as Jld, og hendes ene Ben var
brændt over, dog vare Føddekne, paa
hoilke hun havde Tassko, bevorede. Gelo
iølgelig vare Tapper og Modier tildels
fortakkede af Jlden, ligesom Gulvet var
niesten gennembkændt. Paa Bordet
stod et Var Kasiekopper, og en Messing
lampe laa vceltet paa Gulvet i nagen
Asstand sra Liget. Jnde i Sovekamme
ket stod en Lampe 'og bmndte ganske
svagt.
qu Lassen yndede ikke at have Ty
ende i Huset, og da den nogle og hals
sjerdsaatige Dame var lidt svagelig,
sorinodes det, at hun om Astenen, da
hun oilde begive sig til No, hartabt
Lampen, hvis Jndhold hat antcendt hen
des cheder; hun har da enten as Steckt
ellek Sinn-te kastet sig ned ved Stolen,
og den starke Røg sta de btændende
Trepper hat da kvalt hende. Liget lag
des strats i Kiste og bares overi Genbos
ejendommen.
Sonderjylland.
Sandetjvlk Adresse til Gtvtg VIII
des. En Depumtion af unge Sonder
jyder fra Kobenhaon og Hsjskolet i Om
egnen, hat den w. f. M. overtakt Dr.
Georg Brandes en smukt kalligraferet
Adresse som Tal for hans Interesse for
Sendekjyderneckz nationale Kamp og i
Serrdeleshed for hans Artikel i »Tu
skneren«S Martshefte.
Adresseng Ordlyd er folgende:
He Dr. Geokg Brandes!
Dekes vellalende og vatme Hemden
delse til det tyske Folk i Anledning af de
sldste Tidets Voldsfærd fra de prøjsiske
Myndighedeks Side hat vakt slor Gleede
og Talnennnelighed hos den danste Be
folkning i Nordslesvig.
54 fotsamlede nnge Sonderjydey fom
sage at uddybederes danste Sindelag og
detes Forhold til den danske Kultur,feslge
detes Hiertes Trang ved at bringe Dem
en Tal for alt, hvad De hat virket som
vort Modersmaals Elfter og Ridder,
men seerlig for Deres Optmden for up
lig i vor og det danste Folks Livsfag.
Deres Jndleeg vil blive lcest as Tu
sinder ude i Europa, og Deres meegtige
Antokitet vll bewirke, at mange awar
lige og tettænkende Mrend ville iygselsætte
sig ner Forholdene i Nordslesvtg og
anerkende Betettigelsen of vor Sag, der;
adles oed at veere et Led l den Kamp,
der fores rnndt om i Verden for Frihed
Log Retfærdighed.
Jldcbklllld i DthpL Forleden nd
brød der Jld i Lorens Hanfens Gaatd
ved Dybbol Kitte. Jlden ndbeød i
Stalden, efter Sigende ved at en Penn
leutnslygle vceltede. Ganrden blev lagt
iAske, men det lykteded dog at redde det
mesle af Jndboet, stønl l mere eller min
dre ramponeret Tilstand, hvokimod 18
Kser indebmndte.
Eil tkvfast Flettsbntgkk et attek gaaet
heben Eiter en lang og meget imektes
ug Sygdom henfov den 24. Martsi
sin Vtlla paa Lyksbokg, Skibsrever, th.
Konful H. A. Veto-fein Den afdsde,
der var en ssvt Flensborgen Ssn af en
anset Bot-ger, Raadmand P. A. Peter
fen, hat tilbragt en Dec of sin Tidi
Kina, hvoe han var oansk Kansas i
Amon. Eiter sin Hjemkomst opholdt
han sig i fleie Aar i Lyksborg; i de fe
nere Aar boede han om Binteren i KI
benhavn· Under sin tiltagende Sange
llighed flyttcde Peterer for nogle Uger
Isiden ud i sin Van paa Lyksbvtg, hvvr
iDøden nu har gjort Ende paa hans
ji«-weisse
’ JBjoldkkup ere GaardmcendeneH us
Kr. Matyiesen, Peter Christensen og
Thomas M. Peterer blevne valgte til
Kommuneteprcesentanten
Frataqet sin Opdcagclfesret Amts
dommet Dr. Hahn i Ycordborg hat fra
taget Guardeier Erik Eriksen af Oksbsl
Opdragelsesretten over hans fem Born,
fordi hans Eldste Stdn er Eleo paa Astov
Højstoie.
Landsfaklig Ungdoni. D. 13. Marts
ikom Soren Spanien i Aabnl i Lære
Jhos Bygmester M. P. Riser i Stran
delhiørm Mesteken fik hans Papireri
Orden, og sit ham anmeldt has Kom
mune- og Amtsforstanderem Dtengen
var dansk Undetsaat. Den 21. kom
Gent-armen Reich fra Bevtoft med Stævs
ning til Drengen oni næste Dags For
middog Kl. 10 at give Mode hos Amts
forstanderen i Toftlund. As hani mod
tog han Ordke til at vaere ude af Landet
inden 24 Timer. Udvisningsordreu med
deltes Drengen mundtlig. Han maatte
kun, fom andre udviste, understkive, at
han var falven den prsjsiske Myndighed
til Besser-. Drengen sputgte Amts
forftanderen, hvattned dette var stet,
hvorpaa Amtsfakstanderen svatede, at
dec var til hans eget Gaum at han un- -
derstkev det ham fokelagte Stykke Papir.
— At en Dkeng, somet« i Leere, kan
vakre faklig for den proisiske Stat, er
indlysende.
J Vilsbkk er valgt Gaardejerne P.
Asmugsen og H. Koster samt Stiel-ker
mester J. Friedrichsen, alle tre tysksin
bede. Der er nu tun een dansksindeti
Kommuneraadet.
Jldspuqfkkttclfr. TjenestedrengJar·
gen Hausen af Dydbpl indleveredes i
Sanderdorgs Amtsretsfcengsel, efter
at han i et Forhsr havde tilstaaet at
have paafat Jlden i sin Husbondes,
Lorens Hansens Stald i Dylxbøl for at
hcevne sig paa ham.
lldvisning. Fra Rurup ved Trift
lund strives: J Gaar udoistes Tjenfte
karl Vengt Truelsen Hasselftrøm fka
Rurup. Udvtsningen com lidt over
raskende, thi Karten var fornylig udta
gen til prsisifk Soldat. Karten udvistes
med 24 Timers Var-sel
Bidste me, hvav han made
kalde den. W. Gogot im Syst
man, Conn» striver sont fslgen Dr.
Peter Fahrney, Chicago, Jll. Jeg er 18
Aar gammeL J de sidste halvandet
Aar har jeg lidt af en Sygdom, som jeg
ikke ved, hvad jeg stal kalde. Eiter
hvert Maaltid, saa fnart jeg gik fra
Bordet, plejede jeg at kaste op Halt-par
ten, af hoad jeg havde spist. Jeg havde
ogfaa store Smerter, i Scerdeleshedi
Knæerne, faa at jeg ikke var i Stand til
at gaa. De Lager, som behandlede
mig, tunde itle stænke mig nagen Lin
dring. En Dag Iom jeg tilfældigvis
til at mvdtage et Essemplar af Deres
»Veilederen«, og efter at have lkest
samme, bestemte jeg mig til at besiille
en Privekasse l(u1-iko. Nesultatet var
mete, end jeg uogensinde havde ventet.
Seks Flaster bevirkede en fuldstændig
Heldredelse. Jeg anser det for min
Pligt at takke Dem. Jeg tror ikke, at
jeg nogensinde vil blive iStand til at
gengælde Dem det gode, den har gjort
for mig. Jeg stal imidlertid unbefale
Deres Medicin til alle, jeg messen
Den er iSanhed lykkeltg, som hat Kur
jku i Hufen Med nogen Agtelse
W. Gogol.
Det gjør tun liden Forstjel, hvad
Sygdommens Navn er, naar blot Lage
midlet angriber den i sin Nod vg bevirs
ker Heldredelse. Dr. Peter’s Kuriko
har vceret btugt med aldkig svigtende
Held i alle Vlodiog konstitutionelle Syg
dotnme. Den er ikke en Apothekermed
trin, menfcelges til Forbrugerne gen
nem Lokal-Agenter eller direkte fra Fa
brikanten, Dr. Peter Fahrney, 112—
L 114 So. Hoyne Ave., Chicago, Jll.
ZEIT Prsvenummer af »Dansteren«
lsendes frlt til enhver paa Forlangende.