Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 20, 1899)
- Tre Iuleaftener. A. Bellt-me ,—.-— (Fortsai.;i »der De riet-et dieninie liess Moder Donner-W »Ja,« sparede Viltielni livligt, »jeg ver flere Dege i Bellt-arg; jee langtes see tin-get etter niin Moder, —- intet Steds paa Jorden er fee stont soin djemine. Jeg bed min Moder fslge nied mig til Marteliuth nien sorelsbig nil diin ittr. Hitn der overiaget Aidejde i Hellliiirg, foin hun ille lige pee en Gang ten sige iig tra; for del endet gælder duöholdetsten vae Maitsrurgg Kontratt to Aar endnii, Moder vil itle gerne toninie hende i Besen. Men Mode-re hovedgriind er, et hiin vil have, at jeg ital stee alene, viere ielvftcendig iiden at date noqen at stotte sig til, nien handle efter lri Villie Hiin paestaer, et liiin iiviltaerlig vilde have Jndflydelse vaa mig, —- altiaci stel ieq fort-ge pae inin egen Haand i to Aar; — Tid not til et gore dumme Etseger i«« tiliøjede Villielin irrilende. Friede tcentte uoiltearlig pee den Ttd. de enhver Lcente tryttede Wilhelm, etdvert Aug var heni uudholdeligt, — nii lyntes den deriinod at have ringe Tro til sin egen Begna bed. »Tid nol, « fvarede hun, »til et gsre nieget godt, — og her er not at gere Dernied tcentte diin nied et Stil paa det projetterede Lini. .Stiiies Des-« sagde Wilhelm. »Jeg er altfor gled oder at have Dein her, De vil djælpe aiig og give mig Read, itte fandt«.-"· · Friede rsdmedr. »Ja gerne, nien jeg tan itle gsre nieget fett-, jeg her Faders Dusholdning at passe og tiin lidt Tid iilovers.« »Den toinnier jeg til Dein og spsrger Dem til Reedd Its didste nat, at Seewalde var her i Nierdeden, nien itte, st det var iae nor, ieg her rigtig Lytten nted mig. « Friede tot feninien. Dendes Feder tog jo itte inod Met Besse, inen Vilhelni aieette viere en Undtagelfe, Vil helsi oilde sittert vinde dans Kerligded vg Forteolighed, silhelin vilde tsre dein tilbage til Liset. Drsmnier dii nii iste, Friede? Oe iea toni Moder Dorthee hertil, laa boede de pee Marter-arg, og den i Seen-tilde dos sin Feder, sae to- de deglig faninien, det var Liv es Lytte, Friede, nien der first Lov til at drsinine efter luldendt Dagvcert, og nu er det fstst Middeg, faa hedder det at ftyiide sig dient og ssrge for Middegsitiaden Dage, Uger, Maaneder vare gaaede. Vilhelni hevde ofte deutet paa He. o. Reinlosss Dir; nien den Modtegelie, hatt sit der, stulde itte give hatn Lyft til et toninie igen. J Begdndxllen vidste den itte rigtig, hved den stulde lenke derein, og dens fpstgende Blit fendt intet Sver has Friede, hiin tunde itte loreiaa sig lelv til et fige noyet oni sin Feder. Inn en Deg, de Dr. v. Reniloii starpt efvifte Vilhelne venlige Tilbiid oni et gen en Tut ined dein, og Villielnt et Dieblit fivd ganfte forblpffet derer-er, listede Friede sig hen til lieni og dvistede: »Den her gennenigaaet see niange Sorger; men det dlider not anderledee, di niea dede deroni.« Bildelni gev hende fin Heend o; fjetiiede iig lengfvnit; i Tag davde han for iørfte Gang leeet en Anelie oni den timge Stett-ne, Friede sittert hevdr. Blot ilte den fine, lille Slovblonift buttede under for Brit-den« fee elene liiin ver. Wen var tiiin egeniliq ene, og iee linn iid. soni oni hun itle tunde endet end selte? Nei! Hendes lille Stiltelse havde ensnii den ivcevinde Geng, de hvide Tender lo soni fer, Smilediillerne i Kinderne vare iifoeandredc. og altid havde dun et venligt Ord til hver, hiin toni i Bei-eine nied. Vil helin trygtede itte for Friede« den tendie den Fade, huii sit Bretter nl til nied Gliede at gaa sie enfoninie Vei, hen de Ileqede heller itte, et dended Ungdont tilsgneledende forlsb see enionit og trift. Men lian vilde gerne have bjulpet sende, leget naget at den Byrde, sont den spintle Pige ber, pae sine ftcerte Slnldte, han tendte selv fee ltdet til Sorg. « ’ xvuL W 1eg iorgfuid og axene, Um de: merke Tongedssz· per jeg dog en Manns iaa sag-er nxed sm Jiod 1 Wand-T As bens Duft der Ktæfm vix:des, og den et »Um og Mod, alnd lige frifk den fmdeeu itzt den heddee »Ah-arms- Erd. « H Pa- en froftklar December-das treffe vi Feieds i Sees l wsldei Ptæstegaath Præstedstrene ete i Færd med at gøre ; Ig farbige til at folge hende hjem og under Vejs famle Mos. og Gkongrene til Julepynt, —- den leere Fest staat after fsk Tote-, og ovemxt hvvr man heiter oa se:, hat en hver »wid: pp at gsre« og »Mi- et Øjeblits Ttd tilovere.« J det femme kom Vilhelm og htlstes med Gliede ( ! »Da Govsforvalter Randel -—— Frssen v. quloff, — II, de teude allerede hinanden«-« sagde hermitm da thhelm eg Friede hilste paa hin-Juden som gamle bekendtr. z »Bi! De btive hjemme has ossgamle i Kakkelovnss » Irogetseller ftlges used de andre i Skoven og heute Dem Mo- og Saue, Grangkene og kolde Oren ?« spurgte Præften Mkigt den uyg antomne. »Er tun sit Vierte varmt, blive Øreue ikke kolde,« lo Was »Unm- J komme biete-, stulle J faa en var-n Kop Kasse g like san sauge siegt- Æbler, J tunne spiie, « fagde Pra f «De III-user vel M es i Delligdagene?« spukgte Pres —j,j I- Iikedy ,De san eadelig komme, De flal msde luner sp dee JMHIM.« »j · » . Its-m v. Maloss Iommer siktekt ikicke Jules 7Mss w- Ess ,Mh« M Frieda, »den Akten man jeg viere « III-If Woge- hude have set en speaqtelig Trot zi« W RGO sind- veu singe Pise vitteliq ikle iiidteiie fin Getniiw saa at hun lunde lomme i Kiste den Otiienf Maaite den lange Vej nat Styld list-if Him bsundtede, dont iiduiæklet hun selo Funde onervinde alle Hindkinqer vg indieite sitt Geining Ju.eaiten. Hutt- kundi "itte feist-sa. at hendeo Rand lunde tagge sitt Ost-XIV PCC Friedas Doved vg sige: «Gud oelsigne Dem, mit Baru, og give dein en glædes lig Jiit!« Var det ille at give Friedas Mageliahed en Sovevude? Naar der stille-de fig Vanfletighedek i Beten sor en gnd Sag, maatte de netvp vvervindes, menie Praiieiiiien. De unge degav iig glade paa Vei. llnder Veje sksrialie Elie Irieda vm en Pige sra Land-Ihnen, svin de degge kendte, hun oilde ille lcengeie vceke hiemme hoe siii gainle, svage lige, men heitige Hemde Moder. »Jeg ihnee« det et itainnieligi,« iluttede linn tin For tcklliiig. »at iaqe ska sin aainle Moder og overlade hende til itemniede, i Stil-et svr det sliilde viere hende en Gliede at pleie heiide. « »J-g trot, at hun har haft det meget, meget ivært,« indslod Fried-i »An hvad,« Sagde Vermine ivrigt, »der er intet steti nete eiid at lunne pleie sine erælditz og den« for hvein det ingen Gliede ei-, skulde alliaevel gøre dei, ivrdi det er end Pligi, hat jeg ilke Nest deri?« Eise iiitlede disaldendez »Ja vieselig.« Frieda tat-, hun lunde have iagt nieget hekvin, men hun pressede sin Mund stimmen. Tag icenlie hun paa, vm Pksstedsitene nvgeiisindc havde ersaiei, hoad det vil iige at tiene »den underlige Herre,« mvn de saa med iamine Gliede vilde tale om Lhdighen Og sagte, ganste sagte, spurgte en Stemme, vm det ilte var leitete selv i de vansteligfie Ting at adlyde Zorwldce, hvenl man i enhoer Henseende lunde se op til, end i ganste smaa Ting saadanne, som date blinde sor sit eget vg sine Bat-ne Vet. Eiter en Pavse sogde Wilhelm: »Jeg troc, at naat man udsyldek siii Pladö paa det Sied, Gud hat sat en, as Kætlighed, og sordi man ille lan andet, saa er det, ivm dei stal vere. Dvg der lan let ind tkiede For-hold, i hvilke Kailigheden til Mennefter ikle lan ger holder Stand; den lan holde ud en Tit-, men Aar ist-n nem vaeer den iklr. Og satter man i dens Sied Ptigt, — alene Okdet er saa loldt, at man upillaatlig gyier deeved, saadan er ogsaa Pliqtens Gekninger lolde, og innen ovvais mes deines-. Kun at gsie sin Ptigt, svtdi det er end Pligt, et Stunden til Zarisæisme, den lan aldtig gsee nagen lhls lelig eller date gode zeugten der hanger tun Tretet-let paa dens svidse Gtenez man mener undektiden at se en god Fragt, men se, det ei tun en haaid Fiugi, der smagek as Pligtopsyldetfe.« »Im lot-staat Dein ilte iigiig,« svatede Dekniine, »Wartet-es sial man bcete sig ad«.«« «As Kæilighed til Gud stul man gøte sin Pligt,« sou rede Bilde-im alvcstligL »Sie-at Kætligheden til Mennes stei itle til, stulle vi elske, atte, lhde og tjene soc Guda Slvld Den, fom sotsøger dei, vil eriate, hvilten Kæilighed det giver i Hjekten hvvr det giver straft til Gerningen, en Kat lighed, der itte hat-er op, en Kraft, der aldrig blioer tiæt Kunoin den, soin soc Gude Slhld elsler andre, selv vm diese ete genstridige, uelflvcrkdige og vanslelige, lun om den Kæklighed tan man sitze-: »Den toter iiigeii Binde-, findet iniet Besvær ved Arbeidei,« Wud sinke-le os denne Kleing hed,« slutiede Vilhelm med Banne-. Priesters-inne iav, sinnt de vist ikle helt havde forstaaei Wilhelm. For at sotstaa det sokskislende ved Belgetne, maa man have bcdei sig i dem, soc at ane Iiopelantenes Slsnhed, maa man have set dem, sei at tende Vitiene(.Z«-d hed, maa man have smagt den Frieda saa paa Bildelm ja saadan maatte han tale, og bavde han ille tatk, saa maatie han teenke saaledes. Dei var talt nd as hendes Sie-L og hun innde sige Ja og Amen til hvect Oid. Hun mit-lede, at han ivkstoo hendeg zot hold hjemme, hun vidste, at hendes Hiette laa start og an dent sor ham, — vg hendee unge Sjal dævede as Gliede T over ai have sundet et soiftaaende Diene. Da Juleasten loiii ag shldte alle Hjetter med Glatze-, sad Friede atter ene, og dvg ille ene, ved Tit lille Juleim hun havde taget Mod til sig og hedet sin kIader at komme ind til heiide, han havde svatet hende haatdt, at han holdt itle as iaadanne Barnagiighedet, og saa git han atter ud, ielv am han ille blev saa lcenge boite som de andre Aar. Under hans Francetelse sad Frieda ensam tied sit lille Zule trce; det vat- et fattigt Liv; men hun tænlie paa Julene zhkste, der hlev satiig sor hended Styld, og saa splie hun sig iile mere sokladt· Hiin vilde have sslt det endnii mindre, hats hun havde visi, at Vilhelni itod udensok hendee Vin diie.v Da han havde ist-get sor sine Sold dkvges han med Mast til det ensomme Das oed Spen. Han lenkte paa en anden Juleasten, tcnlie paa sin Modeis irosasie Kailighed vg Bnn sok hain, — her saa han en Dotier, sont lampede for sin Fadets Stel, og han var lige ved at sige til hende: »Holt) blvt ad, hold blot iidl« Men var det ikle undertiden vansleligt snr hende, var der da tngen Mande, hvoipaa han lunde hjcelve Fried-it hendes Ach-ide? Aldiig stutde hun opgive sin Gekning, — men man han itle runde hinwe? Ldse Fremiidsdrsmme foresvaevede den unge Mand, medens han langsonti vandrede hjeniad. Nieste Das var Frieda en Timestid paa Bei-g i Prie stegaatden, hvvr lhllelige, glade Mennesler modtoge hendez en tag hende iHaandem en anan tvg Knaben as hende, en tretje hatten, alle havde de saa meaet at stulle vise hende. Og et beundrende Udcaab iindslap hende, da hun ssrtes ind iJulestuen. her vaee i en FaktSivdderne lutlede sor Bindnerne og thene teendte, medens Juleglansen ftraalede Frieda i Msdr. Med sinrste Kunstscekdighed var her stem stillei noget virlelig imiilt. Tit venftke i det stoke Verelsesaas en Ide Klippe, paa hvis Tinde knejsede de to Loveni Tavler, Bierget Sinai et koldt oq hart, meii ved Siden as det staat et grsnt Tece med mange Lyt, sorestillende Iotjeettelsetne i den gamle Past. Omtring Klippen stynsede sig et Latini-, hvorpaa der sied Looeit er given ved Mosessplstaaden og Sandheden er vorden ved Jesus seistits.« De strfte Otd vare sanfte mitle, saa at Lyset faldt pas de stdste, sæklis straalede »Jen- Miste-« p- deii, fee hveiii Lyset iidgun Jnleiesets List vise heii tll senkten is kniet, es den« disse date til Friede- Oltede s i irenistillede. Tit hesre sor Traset Statt-en i BetWWUJ dene« Vaage ere bettadte nieo tuntiende Stierner. og soeift ! oranqer Orden »Saa hat Gud etst-.·t Beiden, at holt gsv sitt Son, den enbaarne, at hoer den« soin tror paa hani, tlke stal formt-eh nien haoe det eoige Lio.« Jmellssin Stnai rned dettt Loo og Forscettetsek oq Op- s ihtdelsen as diese, Krabben, saao oaa en lille mostlaedt Hsi ; et hoidt Lor- halot stsult as et Grantm; dette oar oploft. J hooroed Ordene oaa Korsetz »Se, hvor stor en Karlighed I Faderen hat heoist os,« torn til Shne. Paa Hosen straas « lede Masse-r as Los, ioni dets todede oaa Proietemts Spaadoninie oin Jesii Ded, dets Gut-s Ord, der oplhste den rnprte Vej til Kotset sor hani og siortede hani vaa denne. Lin-sont Siiiai var den mnrleste Del, oar Korset den lhseste i denne lille Gruppe; sra Korset iidstraaler jo alt det Log-, soni er i Berdem Korset er Solen, hoortit den Kristnes Antigt er oendt. Frieda var startt broasget over denne Vrcediken nden Ord, hiin lunde næsten itte rioe sig los dei i i . ira, og da trun endet-g dcsluttede fig dertil, itod hendes eget -lille Verelse nied det enioinnie Grantrce for hisndes Ost-. Sorgen snorede hendes Lisette sammen, og hini tisnde næooe . holde Taarerne titdage. Hun lom nu i Tanter oni, at hitn oar bleven alt sor I lange, hun lengtesz ester et ensinit Sie-d ior at grade nd, i " on dog haode hitn intet hosere Laste, end at turde dtioe her i denne glade Fariiilietreds, nien denne Glckde var heiide ikke sorundt. ..iFader er ene,« tænlte hun og rejtte fig sor at gaa hiern. »Det er bleoet mortt,« sagde Prasten. »niaa seg ilte folge Dem Meint-« »Te? O nes,« soarede Frieda iorbaoset. Ogsaa de andre dteve sorbaosede ooer Faderens Beflnts ning, rnen hoor nieget end de undrede sig, vg Frieda satte sig deriinod, besandt han sig alligeoel snart paa Besen hsem rned hende. Stiernerne stinnede tlart paa Vinterbimmelen, —- det var, soin oilde de se, hoad ondt eller godt Mennestene haode ask-in Præsten sorstod saa godt soni ingen, at ssre Talen sta dei sordisle til Hiertets Dhb, og det var ilke vanskeligt i Dag rned Friedas til Randen sorishldte Hiertr. Da han sagde Farvel til hende uden sor herides Dar. og Frieda tal nerntigt kalte hani fin Haand, var atter det krogede reitet; hiin gik ind nied nht Mod, sordi hendes Fedder oandrede paa de Stier, der hedoe »de rette«. .Den statteti Frieda dar en oanstelig Opgaoe,« sagde Præftem da han toni hieni. »Da loniiner an paa, hvorledes man tager det.« soai rede hanc Diistrit, »i Dag satte han et saedant Bededagai ansigt op, at det helt sorstorrede oor Gliede. Jeg holder itle ai saadanne bedrsoelige Antigter.« »Men teent dog paa, hoorledett hun har det hieninie, — seg tror, hendees Fader er vanoitttg eller paa bedste Ves til ; at blioe det.« »Bei stulde oiitelig ordentlig anders-ges, og ban fort-s til en Helderdeliesanstalt, da var der oog lidi Haab oni Betst-ang, i Steoet ior at Frieda nu nied Tiden blioer en gnaien, garnniel Jomira; i andre Lingioetser tunde hun rnaaske not dlioe en elstocerdig Pigr. En Plante, der ille san trioes i en Stags Jord, oiloe udsolde tig til et sinutt Trit, dois den lcni i anden JordJs »doilten en tonietoent Hastrit seq har,« lo Breiten; »men du glemmer, at Planten ille selo lan rhlle sig op as Jordem men rnaa stille oenie, til Gaktnerens Haand sinder ior godt at olante den oni. Vi oiloe lunne spare os selo ior megen Sorg, hoia oi tunde oente; thi det at være stille og verste, har endnit aldrig stadet nagen Friede er der, hoor hun stal vere, alt oil dersor tjene hende til gode og hendes Veiiten blioe soroaridlet til Gliede-· Nogle Dage eiter denne Sanitale bantede det paa he. o. stamlofse Port, soni Frieda aabnede og iaa Vilhelni udenfor. than dad orn at saa headeo Fader i Tale, hoortil hun nitkede sagte. Naar Vilhelni tont igen ester den fidste Asoisning, maatte noget sserligt drioe harrt til at toninie igen. Man Frieda anede, hoad det var? Noget ester harte hiiu hsjrsstet Tale, hoorsor hun trat sig lidt tilbage, da Vilhelrn toin itd sra hendes Faderö VE retst-; da Frieda tuttede Deren op sor hain, oar han bleg og alvorlig og fil netop sagt: »Gut- vil hjtelpe oidere, hoorledes oed setz ikte, men det stal ste, og staloe De euer Deres Fader trænge til en Ven, san oed De, at han sindee paa Martsbnrg.« Noget ester loni Dr. o. Rarnloss ind iFriedas VE relse. han var rnere insik og bleg end ellers. »Den unge Mand deroore sin, —- hoad er han —- naa Forpagter, — vil giste sig nied dig, hoad siger du til den Jde?« »Jeg vil aldrig sortade dig, lære Fader,« sagde Frieda rsdrnende, nien bestemt. »Det vil han heller itte have, han sagde, jeg stutoe bo ihans has og snaktede nieget lsnt oni, hoorledeö seg saa haode to Born til at plese mig. Men seg har sortlaret hom, at nied niit Sanithtte stal dir atdrig gitted, hoerten nied ham eller nagen anden, men nied harn allerniindst.« «Men hoorsor, tære Faden-« oooede Frieda at sige. »Ah-or han tin ogsaa holder nie-get as dig —« »holder as mig« Dr. o. Raailofs sortral soragtetigt Ansigten »Mia holder ingen as.« »Vi tunde dlioe saa lhltelige.« ,,Vil du cegte hani, saa gaa blot, jeg holder itle paa dis, nien tnit Samtytte saar du aldrig. Lytteligt Ha! Jeg er sorbandet og du nied, sorbandet sor evig Tid, og giiter du dig, er din Mand ogsaa sorbandet.« Hart san saa rasende ird, da han udtalte disse Ord, at Frieda lnn ansaa disse Ytringer soni Udslag as hanc Van oid, hun genite dem heller itle i sin Hukoninielse, tun dette ene oar hende kirrt, at heudett Fader talte nied hendr. »Iader,« tog hiin niildt til Orde, «seq vil handle gansle soni du oil, jeg er dit eneste Born og oil aldriq tage sra dis. Jeg oil intet hellere, end at oi to stulle bltve samtnen- « he. o. Rainloff saa paa sin Datter, soiii haii oel aldriq haode set paa heiidez Karlighed oa Stiosind, Medsslelse og sitterhed leeinpede ein Magten i de ellers saa tolde, ssrstei nede Unsigtgtrah Irieda lagde Meerle hertil og oilde just resse stg oq Iaste sla oin han« Hals, da han oendte stg oin pg sorlod Borelset Meer see Friede var dette en lys Stier-ne i den insrle Rat, hnn sattede hanc-, oq bog oed denne Duan Stier-te N git Gleedeefolen op. Det var ikle noget iiyt foi UNDE- M Vilhsslm elflede hende; det noode hiin onet, da han endnu par den raa Ihr, det var hleven til Viehed for hende, dn huii genfiio hom fom den modiie Mand. Og det gik hsm pon famme Monde. Don dehsdede ikte at fpitrqe bende, han pidfte, hiiii vor hone med Hierte og Sind for Tid og Eoighed, felo nden iit headee Lieder hat-de fogt ham det. Men hon vidfte ogfiia, ot her gjaldt ilte Orde:: »Don flal forliide Inder og Moder og holde fig til stn Mand.« Barnlig Kirrlighed og Taknenimelighed var faa dnlit indgroet i hanc Diene. at han ventede og ogfaa fand famnie Ftlelfe hoo hende, hveni han elftede hsiere end fig feld. Derfor oar han gaaet tige til Faderen for at bede heim om hnnd Born, —-— det dar honi nagtet, faa maatte hon denke. Var det et Tilfielde, dar det en Bestemmelfe, at de aller og alter fao hinandeii i Riikem feld oin de itke i lange Tidet talte med hinanden. Tiden gil, oq Foioaret holdt sit Jndtog I Landen de milde Binde og gronnc Vlode lot tede Frieda ud i Skoven. Huii git dhdcre og dhdere ind, Traioppene over hende bepægedes of Blæfteii fom eii Male haipe, der fpillede en Lodfnng ttl den opdaogiiinde Natur. Udeii at lægge Meile til det, dar hiin kommen til en Dal, omkriiig hoilken en fmal Ell fiioede i«ig. Det var det fmuks lefte Sted i Stooen; naar Friede haode Tib, gik hun ofte her hen om Sommeien lange med Stieii paa den fmolle Kant, indtil hun kom til en af de denne omgioeiide Klipperi thi fra Toppen af diese dar en heilig Udfigt. Da hun var kommen holooejs hen nd Stim, faa linn en pialtet Mand komme fra den anden Side; hnii genkendte ftrals i ham en Tigger, hendee Fader nhlig haovde oift dort. Frieda blev meget forfkraklet, git hiin didere, lad htin lige islrniene paii hom, okndte hiin om, hovde han indhentet hende i et Øjedlih —- et Stsd fro denne raa Perfon, og hiin laa nede iDolfiiren. Rundt om dar alt stille, intet Meniiefke at hoie eller fe; men Gud vor holt hende, i hons annd over gao hiin fig og fortfatte sin Vef, foa at hiin naaede Tig gereii, fom still-de fig fpærreiide i Vejen for hende. »Wa, lad mig gao,« fagde Ftiela. -Se, nii lan De bede, men Deres Fadei hsrer ikle, naar andre bede. « Frieda stieldede; kom han niermere, lunde den aller mindfte Beoiegelfe tafte hende i Dhbet, fom dar dndt nok til, ot Faldet kunde blipe ltosfarligt; men hnn tog Mud til fig og fogde roligt: »tht Dem lidt, ot ieg lan komme frem.« Men i Stedet for at gaa til Side, oilde hati kafte fig oder hende, fao at hiin gud sig til ot mode oin Hjcelp «Friedo, nii komme-r ieg,« lsd en Stemme oppe fra, og i famme Øjehlik gled en Slittelfe ned fra Klippen, og Vilhelm ftod mellein hende og Tiggereiiz denne hlev pltidfe lig angst; thi han hovde ille den dedste Somvitiighed oder for Wilhelm, han dendte fig om og liftede langfomt af Sted. zur-do dar ilte nerooe on tienkte oldeles ikke paa at deioinie; men hiin dar dag meget forftriellet, hendes Hierte bankede, og bleg og rhftende lcenede hiin fig op mod Klip pen. Vilhelm gil hen til hende og lagde defkhilende fin Arm om hende; ligefoni et Barii ftpttede hun fig til hanc ftcerke klim, og hendeo Angst gar fig Luft t en heftig Groad. »de oe talte Gild, at han forte mig her hen i rette Lieblik,« fogde Vilheliii. »Jeg vidste det nok,« fvaiede Fiieda. Lin hnn nii vidfey oi Gnd vilde fetide hende .djcelp, eller at han vilde feiide Vilhelm, fogde hun itte. Deipaa gil de to Arm i Arm for føtfte Gang, omkring dem dar ingen, fom fno det, lun den hellige Gild, men hiim behødede de ikte frhgte for· ' Der er en, fom dar sagt, at man inoii intet gsre, fom Verden ille maa fe, feg vilde fnareie fige: man tsr not gsre nogel, fom Verden ilke tehsder fe, fordi deii tunde lage An ftnd deraf, idet den litn fer Kendsgerningen uden at kende Anledningen eller Bedieggruiiden dertil. Man tsr nol gsre noget ufet af den, — men lieg del Mierte hertil, mein tsr eller moii intet getre, hdad Guds Die ilte kan fe paa, og hqns Øjne ere helliqe og rene, de fe lige iiid i Hiertedhbet. «hoorlede5 hat Deres Foder det't« fpiitgte Vilhelin »Hjemine er eilt ved det gamle,« fdorede Frieda, »og dog itke ganfle. Siden De sidft par hoc oe, fer Fader ofte lærligt paa mig og bliver langen end ellers fonimen med mig, han er not ordlniip fom for; men det fhnes iiiig under tiden, at leg ilke mere er ham foa meget imod.« Vilhelms Ofne ftroalede. »Alt, alt dliver nok godt, og di blive alle lnkleligr. Det gentog Moder ftodtg for mig, De ved ilke, hoor min Moder holder of Dem.« De talte nii lange fammen om Moder Dortheii, om Gertrud og Vilhelms Gods. Soo drog Friede sin Arm ud af Vilhelmd, nn var hun olter kommen fig af sin Skrak og vilde helft gaa ene hfem. J del famme gad hiin sig til at le heit, og Vilhelni fulgte Nelningen of heiides Blit. J Udlanteii af Slooen fremd-d sig et merkeligt Son; thi her legede Præftene og andre Born Bryllup, Brudetoget par lige ordnet. Forreft gik nogle fmaii Drenge fom Musikere, to Timsrhdelaag gjorde fig al pnfkelig Umoge for at akkompiignere en giminiel Harmonilo. Rudolf fiilgte herefter meget gravitetifk foin Præft med hooedet kleitit ind mellem et Pcir iihhre ftore Papireflipper. Efter hani fulgte Brudeparret, Doktorene lille Son, der ftadig var to Skridt foran fin lille Brud; thi meteno Helene havde io sin grsnne Porofol at bere, og hun moatte fanitidig lede efter Solen for at holde sit grsnne .Blad i den rigtige Retning, og derefter de andre Born, alle i Færd med at fpife dereo Mellemmod, fom de dog gemte pna Rhggen, fordi de hadde en iideftemt Folelfe af, at den ikle horte med i dette Optog. Da Frieda og Vithelni mec mede fig dein, hilfte Bornene dem med Klappen I Hienderne og Julien-ach medens Vilhelm fngde ganfke alvorligt til Friede-: »Det er markeligt, at di fom Sliitning poa vor Spads feretiir i Dag fliilde mode et foodant fornofet Brudetog, det hat fikkert noget at detyde.·« Friedo lo og rsdmedez meni det haandtishk, fom de derefter vekolede, lao et faft: »Jeg er din,« oq hvad Lieberiie ilke udtalte, det nd trhkte Blitket. Dei Friede eii Time fenere kom hiem, og hendei Fader hilfte paa hende, oin end pim sin gnaone Maade, foldede hun fiiie Dir-der og hviftede: «Jeg er olligevel nieget, weget lhllelig!« (Iortfiettes.)
