—- A
»Danfkeren«,
et ngentligt Ruh. Hi og cplvisningehlnd
for set dqnfte Fall i Amerika
Udgwel a·
I)ÄNlSIl.LL"l’Il. l'l"lll«.1l«l’sl·l.
Bleir, Nebr.
«Dansteren« udkonnner hver Torsdag.
Pris pr. Anrgang i de Forenede StaterOLIO
til lldlandet 82.00.
Vladel detsles i ikorskud Befulling, Veto
ling, sdresseforandring sg alt ander
angaaende Bleibet adresletes:
DANWU Ll"1’ll. l'l.’lZl-. ils-EITHE.
Plain Nebr. .
Applicatinn for Han sit Un« -·-(««n(l-( lin
sstks nk pas-russ- nti-(I-« ist INan XVI-n
Atlvrktiksing kalt-·- nsinlc« kunnt- usw-n
Apollen-Einn
—v- - .—..- -—
Tit »Danskerens« Vennetu
Jdet »Danjleren« l Dag begynder
sin ugentltge Bandring med Blute fom
Udglangspunkh vxlle vI vglaa gerne give
den et Var velknente er med pas
Reisen.
Naar det hat stiller sig faadan, at
Bladet i Fremtjden flal udgwes nf
Dsnish Luth. Pule nimm-, sqq kunne
vi lun fornslemme med, hvod ille saa
fna Venner allerede have udtalt, at de
derigennem san en Forelse of Herren,
og nanr vI kunne tro. del er dam, der
har fort »Tansleren« bertil, san lunne
vj heller ikle andet end mvdtage den
need Glæde og Tat til dam; tbi hat dan
fsrt den hertil, lau dil dan ogsaa selv
hjælpe os til Uge efter Uge at føre den
ud herfra til Belfignelfe blandt von
solt
Pqstor Jersild striver I sit »Forvel«,
at »Dnnsteren« dar været dont et Srners
tensbarm som han dog ogsaa dar doik
megen Glcede af. Vi tsr heller ille se
Fremtiden san lvs i Mode-, som oin vj
ssulde blive fri for Smertet under von
Urbejde med Bladets Udgivel5e; men
paa den anden Sxde betrogn- vj det og
faa fom en Naade fra Herren at mnatte
være med i den Gernin·q, og derfot
lunne vi glæde os deroder og sige dakn
Tal derfor. Derncest mac- vi ogfoo
. bringe »Danskerens« gamle Venner oq
« Abonnenter vor Tal, sordj de ille have
. spigtet iTrængselstiderne, men trofaft
taget sig af »Barnet«, soa det er blevet
iLive7 men samljdig med vor Tal til
eder, Venner, niaa vj ogsas faa Lov til
at bede eder om fremdeles at flaa Krebs
vkn »Dansteren« kned eders Kkeriigbed,
eders Bsnner og eders Bjdrag lbaadej
litercert og molerielt). Vl ville ved
Herrens hjælp gere, hvad vi lunne for
at give Bladel et vjrleligt godt Jnd i
hold, et saadant Jnddold, der man«
være bat-de oplysende, vpbvggeligt og
vejledende i enhver Henfeende, men dvg
hell være gennemtrcengt af Kristendonk
H mens Hund« den Rand, der vil leere oe
, «» vor Gad, os selv vg den Verden, vi leve
T i, bedre at sende. Vi fsle fuldt ad, at
delle er en Organe, dvis Jdeal ligger
saure langt over vore Evner og Kraftey
men derive vllle vi llte lade HEnderne
synle, men meget mere gentage vor Bøn
til eder: lvm og hjcelp os! Bladet er
ifle dort alene, del er ogfaa eders, det
zsjs dele den forenede dqnsle Arles Tit
H ei ifle en egoisttst Vengeivelulativn, men
tet litterært Missionsarbejde vi tale og
viele for. Hiælp oe san ogsoa ved at
vinde flere Benner for Moden baade
fjern og nar, baalse indenfvr og irden
sor vore Menjglpeder; derved kunne J
hver ifeer gsre ederg til, »at del lan sprede
Vetiiguetse via-m ys-.- seid-seidene Fon.
Vi vllle oglaa gerne bede eder ille se
Ied Illfor lruisle Øjne —- i hvert Fuld
pas de lsrste Nummere qf »Dnnsteren«,
da vi io Me helt have overvnndet Be
lvcrlishederne ved Ilymingen enden-,
seid im vl fis en Uges Nest, osg da Bla
dets irestidige Reden-n Bester Vaeald
- Sense-. sehe-demg, end-n itke er kom
Ies fes Das-ert, es vi derive forelss
Ist M biklpe os, sont vi kunne bedie,
s Isse like blive ivrnutrede ved at
finde et eller andet i Siedet, svm J
tadeln der ler; thi trods vor bedste
smie et det ei dvg ille muligl at holde
sehe du alt, hvsd Bladet tidligere dar
indehdidt si stulle dog gsee dort
Iedle —- illss i lua heulen-de
M lende vi lag »Das-ein« nd
sitz gee, sei-net Modtqg des sont en
sen II les eder of den, ilte slene som
es Des-D sen los et Born i Dies
« Iei. M des ille hnnsre ellee blive
M. wide den end III-dem volde
Ost-sm- lu tilde-Ist del-« pttve
pess- ee sed- sm et sie-de edu.
« zeiti- ins-»musika
« senkt-I
tust-eine
Danfkerne i Amerika.
m P. S. V.)
Dnnsiernei Amerika! Hat man extent
lig Ret ttl at tote sur-ledng Ere vti
Amertsty Da ere vi jo ikke i Don-nach
—- og ere vi san Dansteres Ja, ftge
nogle, naturligots ere oi Das-stere, hvor
vt end komme den i Ver-dem det ere vt
fsdte til at vere, og det blioe vi ved at
vere, det ere vi glqde ved at vere.
Ja, sige andre, vi ere Dnnsiere des
væne vg kunne vel ikke helt undgaa at
vare noget of det, sqa lange vi ieve;
men det er vor Lyst og vor Streben ot!
stere san itdt dunste, sont muttgt, vg«
iblipe faa meget Amerikanere, iom deti
efter bedste Evne kan lade sig gere; og
naas det end ikke helt for os, jaa blivet
det san meget bedre, hvad oore Born
angaar: det, vt trogte efter, otlle de
nqal —- Mm altsaa indrømmeg det dog
sm begge Stder, at der ere Dansserei
Amerika. — Det indrpmmes nf Dan
siekne og det indrsmmes of Amerika
nerne, fom kende en Smnle til Hochal
dene her i Landen Ja, selv i Donmark
hat Spsrggnmalet om Dansserne t Ante
rtka onst tkte ltden Interesse i forskellige
Kredfe og pno forstellige Maader.
Efter Sigende har den danske Rip
oag pas Finantsloven for dette Aar de
oilget en Sum Penge til en af de nyere
Forfattere, som tanker at reer til Ame
rika for at sindere »Danfkerne i Ame
rika.«
Tet kunde visi viere rigtigt, pm dette
Bind, som jo opholdes of og komme-r
rundt til Tansiekne i Amerika pan de
itorssellige Pladfer, ogfaa bragte nogle
ILPlysntngek ott Tansierne t Amerika
tbaode I Fort-d og Jtuttd deres Antal
Uddredelfe, den danske Emigrattons Al
der oft-. oio For oC dar digje ng
»meget stor Interesse
l
,,TI-ansiekne iAmetikM er, fein de
kendt, noget andet og mere end Ton
sterne i de Fotenede Etatek 1 Nordame:
tska, om man end vtftnok fadvanlig ved
»Man-IN iokstaat de Forenede Statt-L
Te: var Tsanske i Amerika lange ist des
etsittetede noget faadant fom Stalec
ellee folenede Stater i Nordamerika
Tset et delendt, at man i Geograsien
laler om ,danflA-ttetika,«« socn otnfattet
ngand vg ist-Inland. Tet er ngsau
en histonst Kendsgetntng, at dankames
rika ek ndligete kendt« end nagen andm
Dei af det, tnan nu kalder Amerika, og
at dekira dlev Vejen fanden til Amerika
lange, lange ist Kolumdus jejlede ud
for at naa til Asien ved at iejle mod
Best. Bande Island og Grenland date
fst Aar 1000 deboede as Rokdboer, sein«
talte »den danfke lange, « og diese Nord-:
does date omkttng ved Aar tut-U tendu
med et Land, som de kaldte »thland
det gode,« men satn 1 vor Ttd sadoanltg
denævnes Ny England.
Haar meget danfk Blod, der dar i de
Englandem sont t l6p7 grundede Nkw
England, sial jeg skke fotjage at udtegne.
Kun stal leg bemerke, at Grundsummen
af de saatatdte Pilgrimsmdte kam fta
den Del af Gammels-England, fomt stn
Ttd vae nceften udeluttende danit, you.
ket endnu can fes daade af Person- og
Stednanne paa dssfe Egne.
Dei et devtgltgt, at der meget tidlsg
var Tansiete ! det nudckrende Nun York,
iotn ja opttndeltg hed New Amsterdam,
fokdt det dlev gkundlagt af Vollendete
i t6H. Alterede Ist-« fandteg der
Dunste og Nocste i New-Amsterdam
Ogsaa til en anden an af Amerika,
nemlsg Vefttndten, kein der meget tidltg
Dunste. Stden ca. 1650 et der dankte
Kolonier paa de vesttndiste Ler, ag tktr
helt faa Danste have dekfka iundet Vejen
ttl de engelsie Koloncey iom nu udgsce
de Forenede States i Nordamerika
Blandt iaadanne, iatn kam ira Bestia
dten og tpg Balig i de engelste Kolomek
forttragen Tit-, maa ifeek naanez vor
udauettede Landsmand, Stadihaupk
stand Joch-In Melehiat Mo
Ienh itdt 4. Matts 1715 paa St.
Thomasz han opholdt sig i New York
fta 1749 til heniatod t760, da han kejfte
ttldage til Vestindien, hope han dsde den
ts. August t783· Otn denne ahnte-t
kede Mand, der var en god Ven af den
bekendte Pastot h. M. Mühlenbekg, ng
hat jim sig Ineget fortjent ai Missio
nen i Besiindiety kan man sinde Undees
tetning ist. Indesseni: Den luthmte
sittes Historie i Amerika, Side als-—
U. Det can beviies, at der blandt de
tyste Luther-neu i Pennsylvania vake
Iete danstfjte Priester, spat have otkket
ttl selflsnelfr. Blandt disfe næpne vi
Beter Beunnholh, der kam til Philadelfta
l 174s. hin Iikkede fein Ptæst i Ger
MI es Philedelsia til fln Des i
tus. sein-help ne isdt iRphslt
IW sit-U Dasse, der have sit
L
ket sont Pfeffer blondt tysse og besond
ste Lutheranen i Stufen Nsw York, kan
naones Dansteken J o h a n C h t i
stian Leps· der en Tid var Pmst i
Loonenbukg (nu scheus) i R R. Leps,
pm hoem oi ped, at han var hemmt-by
maa ttllige Its-ones fotn den, der hat occ
tet Laut oed den isrste hsjeke Stole,
fom Iysterne opremde i Pennsylvania, i
Für-beläst, 1773. Denne Skkle vor
optettet of J. C. Kanze, og has-de til
Hensigt at fokbetede unge Mennestek til
at studete Tit-legt Den besiob immer
tiv kuntil l776. J denne Stole under
viste, som sagt, J. C. Leps en TO.
J 1782, iet- det ud til, tmk han sig til
bage Im Prastegerningen og boekse spaa
en hlle Form I Rathebcn of Macungn,
Pa. "
Saal-des kundc vistnok sindeg flcte
enkelte Dunste, iom 1 tidltgete Tiber
have levet og unter her i Landst· Mcn
nagen egentltg Udvandking ul Amerika
fra Danmatk, og nogen daan Komm i
Amerika, Inn der, mig bekenvt, ikke vcm
Tale om, for henved Mtdten of det IV.
Mahnuner
U.
JdeI vi nII fortelig stulle tale om den
danste EIIIngaIIon tIl de zotenede Sto
Iee I Noedansetqu, man det beklages, at
man just im senete Tidek hat nagen
lunde nsjognge Qplyånmgek om, hook
mange Dunste der ete koInne herni
»Tetneest man —man, nat-I Talen et oIn
Tanstetnes IIIIkarende Arnal, huske paa,
Ist Ica Heu tegnes Stegvtgetne Ikke for
annsktz Inen for Tyske, medens de daade
Iate Dunst og kegne sjg seto for Dunste.
AIIjaIIz Tanfketneg Antal IlAmerItn eI
dctykslIg notee end AIItalleI nf dem, soIII
eee adpandkede fIn Benannt HeIIIl
koIIInIer,aI Jndvandretneg Born og Ost
neden eIIanI Ined Reue tunne Iegneg
foI Dunste, medens de oIIIIIok pas Cat
IIIIIggIIIIcme Iegnes tot Amerikanerr.
. Gan III IIII II1 LIIIeene over Jndoans
ldrete, III-I sinde vI, at I 1620 var deI kIIII
) 120 Lanske I de zokenede -s.i-InIeI, I Idxzu
fvar der III-, I Its-tu var der heb-, I
Hist-U vIII der 1791, I ji«-W oaI deI
H cis-»Im
; Let er forst fes Itht.), III Udvondkins
Hexen Im CanInaIk aIIIagek Itsne Innen
IIoIIek. VI cIIIse det derive IIgIIgI her
III stand-se oed IHJU og se og en Smule
IIIbage. Jst »so var der IIIIIIIa tun
gruInIne san TaIIIte heI I Londet, og de
IaIIIIIIe faa IIIndIeg IIIeII I de store Byer,
iItIIIg I de IIIlIge Stam. ZIIII entene
IIaaede langer mod Ben.
As dIgIe sIdIIe tun-e III her neeone
N Iels IF thssIIIIII Baye, sonIvaI
III-I I ITHII pm Louqnd, og iom dode
III Rom-II I SI. LuIIIs I Uns-. Boye
com her III Landet I Idzs Ioc aI have
en Au- eIIeI en Buddqu fom nat dsd
neun-m Von var Inst dofIII I schna
delfu, nIeII gIk I MLHT derfIa IIl Mus
cuIIne Co» T’(I:Iv.I. J 1842 com han
tsl Jen« CIIy, yoor yIIn havde en Roh
InIII«doIoIe-IIIIng. Let chI pas en quIe
III SI. Leu-s Ioe III tpve Gods III IIII
«FoIIeIIIIng, III han dsdr. Boye vor den
stpie Ztundinoo, ioIn satte IIn zodI
Imka
Odne var zadek tIl 11- Born, III hotike
III IerI nceone den betendIe Lage CLIII
dIIIg Janus Boye (dsd »Um der blev
I LoIIInnIk, ch hanc FoIceIdIe wonn
dIede III Ameukm Doktor Boye one I
IIII TId bume over hele DannIaIt Ioe
Iine hetdige QpeIIIIIoner. Han one III
IIIIe Eer af Gonkden Haughus ved Jet
lInge. Han ttgger degtavet pna J Umg
KIIkeguaId, hope hans foIdunIs Pan-II
Iet I 1880 satte eI imukk Mindesmmte
pag hang Grav. DeIionI nogen kan
give Optygninger onI Ntels ChrIstIou
Boyeg IoIIge Bern, mvdmgei iIIIIdaIIne
Ined Taknecnmehghed as undetugnedr. »
SoIn en af de IIdlIgIIe Danste IAIne ;
IIka —- eitek ny Regning —- neeone vII
Ehe-ele- WIllIaIn syrup. fede
1806 I Lebend-vix dsd I SI. Beut,
Main» i 1859. Born-, der one uddnns
net II! Lese, konI til Nen- Yotk I 1827,
aeen blev der tun henved eI Unt, da han
Ists i Tienesie hpi The Americas- Kut
Compsny, der eInieme ham sont Ugent
ved the Supetior. J 1848 thn Iso
kIIp til SI. Psal, hope han femme-I
Ined en Soogee opeettede den istste Bank
IMennefotm Borup stal viere en ai
te istste, Inn ikke den faste, Dunste-,
ian satte siII Fod i WIseensiIh Pan
wies ioIn en dygtig og paalIdelig For
eeIningsnIIInd og en alvoetIg Leisten
han vor giit med en DalpIndIIInee, Ined
hpem hIIII havde Inange Beta. En Sen
IIf III-In blev Qisieet i de Iceenede Sta
teti Arme. —- Optpsningee om Boeups
Eines-Innere sm0dtages ciseledes Ined
cncnetnmecished.
If Donste i Inseeila he 1850 nn
Isfu seines Zehn hause-, der ne en
If de Gusse Selig-e I Este-se, sur
I
(
J J
han indtil lot faa Aar flden levede sont
en celdgammel Mand, der blandt endet
,flete Gange hat haft Embedet fom Co
;koner of Chicago. Eitettetntngek otn
Kam modtages med Taknemmelsghed.
Endnu kan navnes en P. Q. Haufen.
M fsk 1850 opholdt sig lblandt Mor
monetne lNauvoo, Jll» hvok hon over
satte Mortnons Vog. Eiter 1850 op
tkaadte hun fom Mokmonekaes Tolki
Demnach
If Dunste, lom kotn her til Landet
fst 1850 maqtte tlllige nckones Claas
L. Claulen« set kom her i 18413 for at
være Praft blaudt Lliorsiez men vl op
scktte vor natmere Omtale of ham tIl en
enden Gang.
Ved Grundlonen as IHLO vor der
indfsrt Reltglonsfnhed I Tanmatk.
Dette gav Mormoneme Vind l Seilenr.
«Ztigntngen i den danske Udvandrlng fka
Hätt til lHJO flyldes des-satte ikke
mindsi Mormonerne, sont ltjdltgetc Tld
hat haft en lokholdsvts ttg Hpst i vort
ltlle schalt-nd
Dewkn mere en anden Gang.
Pastor H. Hausen bar
ihukonimes.
(A. J. TahmJ
Det er finitkt gjort as Pastor Chr«
Falck l Necebah, Wiss-, at han l »Dan
fketeM for 6te April striver anerken
dende om Paftor H. Hanseii, der holder
25 Aqrs Jubileeum sont Prcesi den tide
April d. A. To jeg lender en Tel til
Pastor H. Hausen, feler jeg ogsao
Trang til at strtve et Var Oib om heim
oed dette Jubtlitums Anledntng.
25 Aas er en lang Tld at et Nenne
stellv. Menge lfrtartiiger kunde ind
hentes i et taadant Ttvsruim Pottor
Haufen har ogfaa erlmet wettet baude af
gladetlgt og fergeligt i de 25 Aar, hart
hat varet Priest. Hatt har vcret Reh
ilab t Guds Hat-nd ttl at gsre meget
godt. Ter er thdeltge Spec efter ham,
hvvr han har imm. Jig har her og
der trufiet Menneflir, der ere vukte op
of Synvesponen og ledede til Fied nnd
Gud oed hans Viilioirihed; og her og
der smde vi lutheisle Meiitgheder, der
ere stiftcde of han og betjente as ham t
langere ellek kortere Tit-. Fleie stifte
huse ere under hons Viilfomhed op
ferte l Menighederne f. Glo. i Lmahci,
t lsouncil Blufss, tHakiitltoit County,
Wehr-, og siere Stehn-.
J Sommerlerien ist«-IS vtitede
jeg sont Religionslcerer t Pattor Hans
sens Mentghed, og da havde jeg Umg
hed til at se en Tsel at hans solide og
trotafte Arbejde i Memghederi. Jeg
hscte flere nieget alvoilige og vel apar
besdede Pradtkener of heim nied grund
kristelige Tanker t. Hoch gth digie
Prædikener udrettede, forstaar tun Gril
tilfulde at bekomme. Teiigang havde
han sin Familie, as hollken haii var en
elgeinplarisk Leder og Famil-Haben
Hans trvfaste og dygttge Hut-tm ocir
hairi en stor Stolle. Borneiie lærte
bat-de at arbelde og at lafe og fik endda
l·lit) til at lege· Hoer Alten liiitgte haii
"et Rourters Cid til at here dem i dereg
Lektiec i Katekisinen, Bibelhiitorien og
Lærebogem hoorpaa haii talede lin nich
desii oni Indholdet at set leerte. Nu ei
Paitor Hanseng Huttru dpv og boiie,
og Bei-leite "ere ooksede til og sprebtk
oiiilringz meti Fragt-n at het Arbeit-e,
Weiter Hausen gjoide ior deies Bel
fort-It og Saltghedg Sthld, vil ilke
udebllve.
See erinhrer jeg vgl-a meget got-t,
at Pattor Hausen var mete end staun
velig flittig til at laie og studeir. En
teii leite han l Blhelen, Kircehistoriem
Berdenshiftorten, Dogmeitlkten, Ettl
keri eller i Bldeltoitlcriiiger. Det
graste Testamente laste hart oglaa i eif
og til. Priester, der ere itddtinrieve seh
eures-reiste Universiteter, mecke for-no
dentllg overlegent ptin Smllelisqndet ved
at hsre em, hvnv en danstismeriksnst
Prcsi liefer; men under pore zorhold
man det stgel at veere ins nieset, sont
set keiri petites. Post-de hanien gsorde,
himd hakt format-ede, og Imgierne ade
bltve ikke beteil. Jeg matteve eigne-, at
htin ofte talede til Gud i Eint-aiment,
hollket herbe stor Bethdnliig. Den ea
kelte tog han sig ai nnd Opoitelle og
Karlighed, og han var eltlet og agtet til
Gast Born og of stere, per ikke end-in
tarde bekende stg set-, at de oare over
gtingae fes Mskket til Lyfet.
J 1884 holt-i jeg Stole H Manneb
i Damtlton Connth. Derfpr sit jes
100 Des-re l Lin. Butter hoaien
silbe, It solt stulpe vennes til at betale
ötiideiiterne entmtnelts Lin for deees
Ieheide i Sommerleeieinr. Det see
sitt ließe sur tot- Leree for Verei, op?
endds sit jes sitt Irbesbe Ha qtie heil
- s—- —
talt, hollket jeg tm- Gud feist og frem
enest siyldee Pastor HENNI
Da Pastok Hanien loni til Amerika,
par han ganske ung. Hans Foemaal
var at atbeide sig op til en selnftcsndig
Still-Hinz fmn tmndmand To han var
22 Aar gammel, hadde han samlet stg
600 Tollais og faaet sig et Stykle
Land. Han var altsaa godt pag Bei til
at bltoe en ielvsitendig Fauna-. Gud
hat-de dog andre Tankek nied hani dg
pilde beuge ham ttl noget andet. J den
notst danste Konterentfektrke i Minne
apolig dleo hans Brodets Kone vakt pp
as Syndefovnen ved den notstsluthetste
Pttkst L. Panlfen. Hnn lokaarfagede,
at liendes nnge Svogu kom til at gaa i
famkne Kitte, hootved ogina han bleo
oatt og toin til Fied ined Gad. Da
den nnge H. Hausen saaledes var kom
men til den fielsende Tro, til »den Tro,
som Jequ favner, og Hiettet teufe
«kan«, gtl hone- Landgmcendg aandelige
Nod hain tneget haardt til Hierm- Han
tolte det sein et Kald fra Gad, at han
sftnlde lade sig uddanne til Ptæsteger
ningen blandt Dunste t Amerika. Han
bkgyndte at lcefe ved Ilugådurg Semina
nutn. Fike Aar gik wed til llddonnels
len. J disse site Aar modtog han Un
dekvisning, dels ded Ilngsbutg Seini
nartuin og dels ved Minnesotas Stutz
univetsitet, iom da oak og fcemdeles er
i Minnenpolts, Minn. 400 Dollaiö
af hans fsk fammenspatede Penge gik
med til llddannelsem og ined de 200
Ballen-I, sont han havde igen, begyndte
han Migsidnsardejdet dlandt Danfle i
Lmaha paa egen Regning og Risiko
uden Statte ira nagen ältigsiongkastc
»Im Qmaha af lsrte han med sine finaa
Heste vidt omkting iNebrasla for at be
tjene Danske med Qtdet og Sakramen
terne paa de ioisielltge Steder. Han
kam til Kennakd, Argo, Fretnont,
Hainilton tsonnty, Dannebiog og end
nu flere Stedet i Nebraska paa sine
liievnlige Tute til Vogns. Paa didfe
Umge og desocerlige Keieture led han
meget daadc under Kulde og Hede, samt
under dette at maatte doeknatte paa saa
mange forscellsge Enden og hang Hel
bted blev nedbtudt detved. Ta hatt
fiden dlev gift og bleo boiat i Haniilton
County, Nebr» sit han det bedre i time
tig Heiifeende, og hang Helbted forde
diedeg da ogfaa· siden tejstc han til
tsatitoknien lot at vnke for Heere-is
Sagg zum-ne dlandt Landstneend der,
og det var hans Hand, at det dilde gen
oprette hans Hufttng nedlnudte Hel
dred, naar hun com til at do der. Dette
Hand dleo destærnmet. idet hun buttede
under for Sygdvnnnen og maatte d
foktt i Aaret ist-H, hdilket paafsiter
stor Hanfen en Sorg og Provelse at den
aller alnotligste Flagg, der plejet at
komme Mennestene hetciede paa Horden.
Gud give Pastor Hanfen endnu
mange Aar at lede og dicke i, faa han
med de Eifannger og Jtundflader, han
hat indsamlet ved denne Tib, lunde taa
Anledning til at gaone inange Mennei
flek end-ni. Om Herren gar hain viele
k aftig i 25 Aar til, san tnnde vie-selig
de sidtte 2.·' Aar i hans Ltv iom Pratt
dlive endnu mere leugtbiingende end de
tnste 25, saafkeknt han vaagee og bedet
og tslgek Sandhedeng lige Bei siemdeles
i alle Italien En arldie Protest med 25
Aaks Eifating fom Picest er llogere og
dygtigeie end en ung Priest, der ital de
gynde og isle flg frem, selv oni den
unge et nogenlunde udiustet Ined Fland
skabet og Eimer-.
Pasioe Haufen er lsdt i Man og er
altfaa ikle celdke, end fleie af den tkistne
Rates ftote Mund have vieret i den Tid,
de just for Alvor fik N iade til at udkette
noget til deeeg Medinennefkets iande
Bellt-ed. Johan Taulee var 52 Aar
gammel, da han var bleven ydmyget
iaa han ikte atbejdede for at taa Ros
dlandt Mennestek, men udelukkende for
at gaane Mennesiee og spie dein indi
Gut-s Näge. Den hellige Patktck oak
M Aar sammel, da han dleo Miss»
sionct i Island, hope han lndijkte Kei
siendomtnen. Teetulian gik over tll
Kritteudoinnien first i en modneee slder
og dlep en five Mond i den kriflne sie-T
kes hist-nie. Delv Johannes Zwist-;
stonins kenn ikke til at udtette noget af:
oideee Betndning lsk ienete den t sit Lip.
Peteen gloe Pasioe Hausen mange
ffkngtdeingende Bitte-tat endnm
! Manse hlge eftee et stoet Naon her l
!Vekden. Gad alene ded, hope erlange
»der komme i helvede for denne htgens
JSkytd Pape de opnuaet at faa et ftoet
Naon her i Verden, saa kan Tanken dek
paa tkke lindee deees Staate t helpede
det alleeintndste. De, der kenn-ne i
htmnielem stlle heller itke isle flg det
alleemtndste lskteltgeie dek, holt de have
haft et Rav- pna seiden, der Im
laees If ethseet States-ten t Indien
dreder og Aarlufmder. Nei, Lykken
besinnt slet ille i at faa et stock Nat-a i
Ver-dem og dog hige faa mange Meinte
sier derefter. Kikkehtstokien iaavel iom
Vetdenghisiotien offer os Ecsempler i
.hundeede- ja tusindevts paa, at bat-de
HPmsier og andre have higet meget eltek
Fat glimee oed et llokt Nat-n i Werden.
Denne deres Glimeelyge forledte dem
Flil at gike sioke Uketfecrdtgheder mod
andre, hveen de tkyklede ned for ielv at
komme til Beiw. Men Gudtkykkede
dem ielv ned til sidsi. Hunde de saqet
i stet, lau histede de ogsaq Formen
lelse af Hoden Dei er noget ganfke
fatligt noget, naar Falk blive besatte
med Stommndggalstab; staat bat-de den
esse og den enden vll vme overer Hsne
i Kukvem da opltaak der Treue ons,
hvcm der er Mill, og hvem der stal
date det i Fremtldecy og Jesu Ord i
Matth. IR, If: »Um-I J omvendek edek,
og dltve fom Born, komme singen
lundc md i Hnnmeriges Rege« hanger
og svajer fom en fokfatdelig Dom over
Hooederne, medens Stormandggalska
ben er i Blodet og Italien iGang mel
lem Petsoneme paa samme Tit-, lom
Reuter-us spindes i del fliulte. Ak,
heilte Iorgelige Billedee paa faadant
ruller Ille boude den hellige Sktift
og Anlehistotien op for oS ved Siden
as de heilige og glcedelige Belleder paa
2)dmyghed, fom den vifer os. De istsie
se vi til Ade-gesel, de sidste til Essens
pel.
Pastet- H. Haufen hat level iualedes
iblandt os, at hoc-s Livssprelpe ljenet
os fom et godt lfksempei. Lad os thu
lomme ham og glekde hamk
Ten 7de Apnl ww
--—————. 0.-—·———
Solvbrnllup.
Den ll. April NR holdt Past. P. P.
Mtllek vg Hufnu l Finstern-, Jll»
Btyllup t Nemah, Wie-. De bleve
viede of Banne Jakobsem Ptnff blnndt
Noibmcendenr. Saaledcgkunde de d. ll.
d. M. feste deteg Eplobkyllup, hollket de
ogiaq gjmde. zckmngen blev hulvt pac
en hsjndelsg, kristelsg Munde. Vejret
var oidundetlig statt-, lolngt og fuldt af
zoeaatganelsen Kl. lti Mtddag inm
ledes en We ltlle Fotfomlsng i den
Vanske Rilke I Shesfceld. Tet var
SIUstemaol og slltekgang, hope Postok
Mxllee, Husnu og Bein deltog· Til
lsge holdtes der Gut-stimme- Unbek
tegneve ptadlkede og tjente ved Herrens
Bord· Eiter Hojttteltgheden Hinten
fansledes vi ul zaliegspcsnmg i Krypten
under en ncekltggende nnIettknnsl Ritte.
Vorder-e vake hakt-de nf Bennek i
Shessteld og ned Green Rioer. 126
Geifer dellog. Eiter Maalttvet som
leves vl I Wertsteboltgen til Sang, Op
Jlægntng, Ell-male og ul aI se Gar-erne,
Ziom vake flienkede Solvbmdepunet i
XII-gene- Anteil-uns Tek one en Sslvs
dakke med ieoppet og Skeer fka « unge
Menneiket oed eren Rever, konfeuneeeve
as Palme Millee3 en Solobnlle med til
hpkende Kunde og Seel im Venner i
Zyessield, to Seel Kame, Gastek og
Skeee af Sslo its Vennet oed eren
Rever, og en ferner-net Lyfestage im
Prasiebkpvre i Zum-no Lieds of den
intenede dnnske Ante. El Telegmcn
com Ined Lytsnflnmg lta Pcæstcthdee
tthconsin iydlige Krebs. De hslste
Butten-neu med Ef. 46, 4.
Ponok Mellek og Huptru have olte
lenende Bern, eet et dop. Tse ino of
Ost-jene ome til Siehe net« Silv
bkylluppet. Den aldste Dann, Mei
Laukenze Mtller, vnc imveekende. Hut
opholvet sig for iit Held-edit Scle i
Dem-er, Colo. Panos Mellet hat
oeeket Bereit i Kenoiha, Wis» i 5 Ist-,
henved 6 Aar I Sheisield og Grun
Rwee, Jll.
Adsttllsge Vers oake foeiattede i Da
geni Anledntng. Med den neunte spie
ftqge folgte i Tilknyining til Matth. ö,
15 folgende:
thnnen og Lyiejtngen.
,skcnpen deckt-, es toklet u n d e el«
Dei ek Satans Degen-sitz
Der-seh yan in Berti degrandee,
Givee Riesen Verdens SM,
Holdek Siclene i Blinde,
Sptedee Bann-o, Mulm es Wirk,
Vandkingsennnd ei Bei can finde,
Men gut nild i Syndens Let.
,Ssceppen net-d, es Lylet o v e e l«
Der et Jelu Otd og SM;
streuten verlier den, iom inner,
Landen glsdet Troeni Nik;
Saat-hebt Straulee drehen-, spredee
Gnaden- Mulm og Lebens No,
Beingek Lin og eene Gludey
Lyiee on i Melea- Bo.
»Den Hem- Jefu Keifll Rasse scr
ened eben Min certighed web ede
slle l Keimes Jesus« (l sen-. Is, Os.
Dy- Z.M.p«nien.
--—0—-——
