Sondetjyllands
En farlig Vejtflsj. Fra Als stri
ves til »Hejn1dal«: Gaatdejer Hans
Nymand i Himmatk hat ved sitt Gaard
en tille Vindtnølle til at male sit eget
Kornpaa. Paa Msllen var der en
Bejrfloj. Den-te var malet rad, ogi
Midten var udhugget et ligeartnet Kors
qaltiaa intet Dannebrogskot·5). For
nagen Tid siden kom Gendannen fta
Gudetnp og bod efter Okdre fra hojere
Vedkomtnende (sandsynltgvis Anttsfosp
ftandeten i Nothborg), at Bejtftojen
sittlde tages ned eller males med en an
den Faroe, ligemegethvilken, blot den
ikke var tod, og at det siulde fle, me
dens han saa derpaa. Da Vejrfløjen
den Dag var vaad, kunde det sidste ikke
ske, og Nymand fotetrak det festste
Gendatnten tog nu Vejrfløjen under
Armen — Stangen vilde han mækkeligti
not ikke have tned, stpnt den ogsaa var
nd —- og bragte den til Kommunefor
standeten, sont siden igen hat afleveret
den til Amtsforstanderem Hoad Grun
den til denne Arkestation egentlig er, er
jkke godt at vide. Man mener i Him
mark, at Vejtslsjen har begaaet .,grov
Use-den« ellet at en god Tyskek er kom
men fotbi paa Vejen og hat faaet ondt
i Øinene af at se Luften stinne gennem
Hullet i Plnden. Endnu hat Nymand
intet hsrt fra sin Beikflsj, og der hat
heller intet Rygte gaaet om, hvad Dom
men lsd paa. Maaste er det livsvarigt
FængieL
Itatagelien af Opdwgelfesketten
Landsketten i Flensborg hat ophævet
den Kendelfe af Amtödommek Hahn i
Notdborg, i Fslge hvilken Kaadner
Klaus Claufen i Klingbjekg ved Spen
fttup paa Als krakendteö Reiten til at
opdrage sine th fordi han hat-de
sendt sin Datter til en Stole i Dan
matk. J Begkundelfen af Landsrettens
Kendelse heddek det, at i henhold til §
28 elf Fokmynderlooen kan man knn fra
tage Modeken Opdragelfen af hendes
umyndige Bern, naak der fokeligger
vagtige Grunde herfin Rigtignek san
indenfor iydstej Last og Romekketteng
Græniek det famme ogfaa ste for Fade
tens Bei-kommende; men Grundene der
fot maa da, hvad Kammertetten ien
Kendelfe af 7de Juni 1892 hat udtalt,
vcke af san væsentlig Natur, at de gsre
Fadeten aldeles ustikket til at opdrage
Birnenr. At Grensetne maa dragetz
»W-denne-Maade,k fremgaae af den
plattiste Betragtning, at iseer i de la
vere Befolkningslag Antallet af dem,
der formaa at efterkomme Ktavet om;
en dadelfti Opdragelse endog kun no-j
genlunde, ei meget lille vg det detforw
maatste medfske de ststste Vansteligheder,’
hvig Fotmyndervomstolene stnlde vcere
betettigede til at «frakende Fadeene Op
drqgelsestetten af andre end meget vag
tige Grunde. Men «dekaf, at Clausen
hat-de iendt sin Dotter paa en danfk
Hsjstole, kunde ikke tsluttez at han
hat-de vist sig fuldstandig ustikket til at
opdrage sine Born.
Obst-act om Sandekjvllaud. Mens
Provinslanddagen for Hertugdømmerne
fokleden var samlet i Slesvig, benyt
tede Overpræsident Keller gentagne
Gange Lejligheden til at udtale sig om
Udvisningsplitiken i Samtaler med
Landdagens Medlemmer. Det yam
bukgste Blad bringet et Etstrakt af
hans Udtalelfer, hvori det bl. a. hedder:
Danskerae i Nordslesvig var i og for
sig slet ikke saa slemme, fom de ofte stil
dredes. Ogsaa de nare fredelstende og
vilde have Ro ligefvm han. Jmod dem
var hanc Forholdsregler heller ikte ret
tede, dem stod han oenlig overfot —- li
gefom overhovedet overfor Danskerfol
ket. De blev tun æggede og ophidsede
af famvittighedsløfe Agitatorer; imod
dem maam der gaas frem med at Scarp
ded. Der bebtejdedes ham ofte, at han
udviste ufkyldigt Tyende, Folc, som ikke
var Kkakilere. Men han sagde til sig
ieln, at naar han ikke kunde komme Agi
tatorerne tillios paa andea Mande, san
maatte man sage at ramme dem paa
denne Maade, om nsdvendigt rainere
dem, for at de kunne tejse ud af Landet
og Ophidsningen blandt den frevelige
rolige Befoltning kunde høre op. Han
gjorde jo i Grunden ikke anbet, end
hoad enhver Bande vilde getre, der
blandt sit Tyende havde en Skcendegtest
og Kramer; denne kastede han ogsaa
paa Døren for at værne sit vorige Ty
ende. — Der fynes at raade en ikke helt
ubetydelig Fokvikking i Ooerpræsident’
Ktlleks Tankegang. Hans Ereellense
glemmer fremfor alt en Ting: den dan
ste Befolkning i Nordflesoig bor paa
sine Fædres Grund og er ikke noget Ty
ende i He. Kellers Guard. Det tyde
cigstei denne Udtalelfe er Hin Keller-Z
k
fromme Tanke, at han ont mutigt vil
ruinere de daner Landmcend, mod hvis
Tienestefolk Ubvisningerne rettes. Dette
er unægtelig en værdifuld Tilstaaelse.
Oe usle Mennefker oille ikke opgive at
hæode deres Danfkhed. Godt, soa
vil Hr. Kollet fe, om det ikke tnnde lyk
keH ham at faa dem til at spille FallitZ
(zlensb. Av·)
—«0-——
»Scal dtn Engel grædc?«
For mange Aar ttlboge lceste jeg et
lille Træt i Judremicsionstidende hjemtne
i Fædrelandet med ovenanfvrte Quer
fkrift: »Skal din Engel grcede?«
En Student i Kobenhavn gik en tid
lig Morgenstund vg spadserede paa en af
Kobenhavns Kirkegaaroe; der var meget
at fe, tnange skvune Gras-minder, der
mindede otn dette Livs Kortvarighed.
Jntet syntes imidlertid at gore syn
derlig Jndtryk paa Studenten
Dog efter at have frydet sig ved Be
stuelsen af den stønne Natur, svm det
til Tider lau være hjemme, naar Engen
dampet og Lærken synger sin Morgen
sang, standser han pludselig foran et
Gravminde hvok en Kunstner haode nd
hugget Billedet af en grcedende Engel,
vg paa famme stod: »Skal din Engel
græde?«
Det blev for meget for Studenten,
han bvjede Knce og bad for Jer Skyld,
at tkke hans Engel stulle grȾde over
hom, men maatte glæde sig over en
hjemvendende Son.
Ven! Brodek vg Svsterl dette Grav
minde hat noget ejendommeligt ved sig.
Førsi dette: at man tænker sig maaste
der under dette Moment hviler et Men
nestes Stvv fom ilte har villet lade En
gelen glæde sig over en Synders Om
vendelfe, men stadig ladet Engelen gaa
gradende hort, vg nu hat saa Kunstneren
hugget denne gredende Engel, vg derfvr
lad os give os selv dette Spvrgsmaal
her i Naadetiden: Man min Engel grie
der? Denne Graad kan endnu for-vario
les til Glcede. Medeas Engelen paa
hint mindevcerdige Monument vil grade
faalcenge Monumentet opbevareö, ja,
er i Grunden et Billede paa den haab
life Graad.
H. E. Anderfen fortæller om en sor
gende Moder, der havde miltet sit Born
og fvm hun staat vg taler med Havet,
siger Havet til hende: »Gr(ed kun, jeg
holder faa meget af Perler,« og saa græd
hun til at heut-es Øine faldt til Havets
sBund vg blev til to store Perler.« Nei,
Lligefsnjlidgivtu vi kunne kalde nogen
tilbage med vvte Taarer selv om vi
kunne grade Øjnene nd, ligemeget hiel
per Taarerne for et Menneske, der er
dvd i Vantro. Hvis der laa et dod von
trv Mennefte under Monumentet? Er
det haablvse Taarer Engelen feelder, lig j
Moderen der græd sine Øjne ud uden at «
faa sit Born tilbage.
Men lad tun den gradende Engel
prædike for os vg minde os om de fragt
bare Taarer, Taarer, som feeldes i Nan
dens Tid over vor stygge Synd og over
vor blødenve Frelsers Kerlighed til fut
tige Syndere. Derfor, medforløste Ven!
lad os mindes endnu en Gang Orden
»Skal din Engel«græde?"
Men vender du
før Midnat ej din Hu,
og Angerstaaren ej bit Øje væderz
dit Syndebkev
forfegler han, der stren; —
Inen Englen paa bin højte Skuldek
graben
N. P. Nørrelund.
En blind Billedstærer.
Det.tyske Blad »Blindenfteunb« for
tcellek folgende om en blind Billet-hag
ger, der leoede iAathundredets Begin
delfe i Nauders i Tyroi.
Han heb Jofef Kleinhaus, og han
fsdteö 1775 som Søn af en fattig Ba
ger. J sit fjekde Aar bleo han full
strendig blind. J sit 12te Aar fothgte
han at stecke et Kkusifiks til Model, be
jsplte det med Heenderne san længte til
Jhan haode et godt Hukommelsesbillede
iqf det, og ubstak stuttelig nf et Stykte
Tm den Korsfcestedes Billede, san at
enhver —- trods Manglerne veb dette
sprste Forng —- forbaufet spurgte sig
selv, hvokledes en stokblind Dreng vir
kelig kunde udføre noget saadant.
Det Bifald, som han saaledes vandt,
ansporede ham til at fortfætte sine For
spg. Han bestæftigede sig fra nu af va
sentlig med at Ikcere Krusisikser, gjorde
i benne Kunst uden enhver Undekvisu
ning stadig starre Fremgang og for-far
digede et stokt Antal fand-inne Arbeit-eh
hvoraf det ene stadig faldt bedre uv endl
det andet.
Disse Krusifiksek bleve meget effek
spurgte, for en Del pas Grund af deres
Iikke daarlige Form, men hvvedfagelig
paa Grund-of den merke-ewige Siec
denhed, at vcere staarne af en Blind.
Dette gav ham Mod, og han be
gyndte at hande, at Billedstcering kunde
blive et Levebmd for ham. Han begav
sig derfor i sit 22de Aar til Fäden i;-;il
lerdalen til den hemmte Billedhugger
Franz Nissl, af hocm han i Lober af
nogle Uger sit en mekanifk Undcrvis
ning. Detved havde Kleinhaus hævet
sin Kunst saa meget, at han herefter ikke
blot skar Krusisikger, men ogsaa andre
Figurcr, og det med en Dygtighed, sont
vilde have gjort en seende Knnstner
2(C«re. Kun beholdt Krusisikser altid
Forteinet blandt hans Arbejder. Til
digse behøvede han ikke mere nogen Mo
del eller Fokblllede, da han jo gennem
sin lange Ovelfe allerede havde Forestil
lingen derom i Hovedet. Andre Bille
der cunde han, sont det vil forstaas, ikke
gøre, uden naar Model blev ham fase
lagt, men denne kunde godt vcere ganske
lille —- han forfærdigede dog Billedet i
den forlangte Størrelse. Overhovedet
faldt alle hans Arbejder bedsi ud, jo
starre de var. Med de mindre var han
ikke saa heldkg.
Mange Billeder fik han da efterhaan
den udspkt paa en faadan Mande, at
Kendere guv hatn det Vidnesbytd, at
at han havde fokbedret den hum givne
Models Fejl. Under Arbejdet var han
stadig bestæftiget med at føle afvekslende
paa Fnkdilledet og paa sit eget Akbejde,
og under Skæringen farte han stedse
Finger-en efter for at styre Stim- eller
Skcerejernet. Han viste derover en
overvrdentlig Agtpaagivenhed, der var
faa meget nødvendigeke, som hans
Haands Følelfe maatte erstatte Syng
sanfen.
Han haode nn stadig Bestllling paa
fleke Arbejder, end han var i Stand til
at leoeke. For Fykstbistoppen af Briren
har han udført en Statue af den Inte
lende hellige Carolus Botromsns Zik
Fod høj, og for Tyrolbiskoppen af Chut
en af den hellige David, 2 Fod hei,
begge forfcerdigede med sjeelden Full-kom
menhed. Or. Zangetl i Latch etholdt
noget fenete fra hans Haand et Krust
ftte med Makie og Johannes, og dette,
der var udført i Legemsstsrrelfe, lykkes
des fortrceffeligt.
Kleinhau var for-origt en from, ret
ikaffen Mand og ganike tilfredö med sin
Stæbne. Denne Tilfredshed — en
Folge af, at han stadig var bestceftiget
— var for ham i hans Blindhed tillige
den største Vinding, hats hnvde af sinl
Kunst. !
Dromtingens Mand
Saavel Vollendet-ne selv som indfly
delsesrige Polittkere bestæftiger sig for
Tiden med Spørgstnaalel om Dronning
Wilhelmines GiftermaaL Hun gaar
jo nu i sit nittende Aar og hat siden den
öle September oteret Dkonning afGavn.
Det et navnlig to Ting, sont interes
ferer. Føtst er det det rene Person
ipsrgstnaaL Hvem stal denne gratiøse,
ftælmike, velbegavede Pigedronning
steenke sin Haand? Oer er hidtil jcevn
lig ftecnkdknmen Rygter »fra paalidelig
Kilde« em, at nu var den og nu den den
udkaarede. Men alle disse Rogter hol
ler kun paa løfe Gisninger. Saa me
get staat imidlettid fast, at den unge
Dronning kun vil gifte fig need en
Prins, sotn ek beslcegtet med det Mani
ske Hut
Den mermeste Familie er Stokhertu
gen af Sachsen-Weimar. Og her kan
være Tale om en Prins Bernhard.
Deteftet kommer Fyrsten af World, hvis
Sen, Prins Wilhelm, ogfaa hat vceret
paa Tale. Han er en meget smuk, ung
Mand, og i hollandfke Hofktedse menek
man, at han bliver den lykkelige.
Lcenge vil Afgørelfen nceppe lade vente
paa sig, da Dronniug Wilhelmine efter
al Sanbsynlighede stal —- eller vil? ———
giftes til Forum-eh
Men saa kammer det andet Syst-gä
maal, som bestceftiger de hollandske Po
litike1e: Hvilken Stilling vil Dran
ningens Mund faa, forfatnings- og
statsketsligt2 J den hollanbste Form
ning og Loogivning sindes ikke en eneste
Paragraf, som tager Sigte paa dette
Forhold. Og hois der ikke laoes en
faadan Paragraf, vil Dtonningens
Mann blive undetkastet de samme Vil
kaak, sum enyvek anden Udlcending,
naar han giftek sig Ined en Hollander
inde. Han maa sage Jnd«fødåret og kan»
under ingen Omstcendigheder faa Del i
de Forrettigheder, iom Medlemmerne af
det oraniske Kongelzus nydet.
Derfor vil Regeringen forelægge
Rigsdagen en scetlig Lov om Droanin
gesMænd. Wilhelmines Mond vil ef
ter denne faa Titlen »Ptins Gemalen«
ligesom Dronning Victokias Mand,
»Prins Albert. Der var nogle, fom
mente,·at hra httrdezvære titulaxr Konge,
men de fan·)«t ilkCTilslutning Holla-n
derneler frk deinokrattste til det.
Naar Riggdagenhar ttuffet sin Af
gørelse okn denne Sag, vil ogiaa Wit
helminef Afgøtelse falde.
De so Prinfer haaber siktert, at Rig«
dagen vil skynde fig.
Militær og Civil.
J Fjok Sommer fkulve en Forstærk
nmggmand Griese, der nctop var ind
kaldt ttl Ovelse, mode som Vidne for
Retten i Marienburg iPreussen. Han
modte altfaa i Uniform Under Joch
ret fpurgte Formanden ham, om han
var Socialdemokrat. Det er imidlertid
under Trusel med Straf fokbudt de tyste
Soldat-er at tilkendegive del-es socialde
mokratiste Sindelag, hvotfor Spørgs
maalet satte Griese i Forlegenhed. Han
ttykkede sig først ved at besvare det, og
da Formanden mindede ham om den
Vidneed, han havde aflagt, hvoreftet
han ikke maatte foktie noget, svaredehan
til sidst meget diplomatifk paa Spørgs
maalet, om han var Socialdemokrat:
»F Cioil, ja!«
Dette Fotbehold nyttede ham invit
lertid ikte noget, han blev anklaget og
af Militærretten dømt til 14 Dages Ar
rest. Manden var altsaa under Frygt
for at blive sigtet for Meneed bleven
tvunget til at tilkendegive sit fortan-e
mokratiste Sindelag, og bagefter bleo
han straffet verspr.
Sagen hat veret paa Tale i den tyer
Rigsdag, hvok Krigsministeren mate,
at Soldaten ikke havde aflagt Vidneeb;
ellers kunde han felofølgelig ikke væke
bleven sttasset. Det er imiblettid ble
vea oplyst, at han var beediget, og at
Dommeken hat-de heut-ist dettil.
Eu ny Side til La Grimm
Natsten alle net-, at Eftekairkningetne
af La Grippe er thst aloorlige. Det
er et Faktum, at La Gkippe i Altninde
lighed eftetladet visfe Kitnet i Syste
met, af hvilke siden otganifte Sys
jdomme opstaak, og eftet et last Oper-H
Islag af fremragende medicinste Authoki-’
teter ladet tyve Procent af alle Døbks
fald i del sidste Aar sig fake direkte til-»
bage til denne fom den opkindelige Aar
iag— .
De: hast-get for ncervxerende en ny.
Epidemi af La Gtippe, og den hat an
taget andre Former, der vækkek wegen
Opmcetkfomhed inden Leegestanben.l
Man hat vidst, at denne Sygdom ofte
endet med Hiertefejl, Nyrebetændelse og
og andre organiste Sygdocnme, men det
er nu bleven apdaget, overtastenbe som
det san wars-, at Synet og Hatfelen
ofte bliver svkekket, ja, at fuldstændig
Blindheit ag Davhed hat resulteret, me
dens i Tilfcelve af usædvanlig Streng
hed endogfaa Tab af Fotstanden hat fo
rekommet. Dette offer-, hvor lume og
farlig denne Sygdam er. De svækkende
Eftervirkninger er altid tilsiede i en el
let anden Form. Man bliver over-val
vet af en Følelfe af Trcethed og Mathed,
der gennemtmnger hele Systemet. Det
er bleer bevist, at Aarfagen ligger i
Blodetz Liosvædsken er bleven forder
vet, ag dette indoicker igen paa de cedle
Organer, de sangeste førsi. Dekfom
der findes ct svagt Punkt i Organismu,
faa vil La Grippe finde det.
Det er derfor selvindlyfende, at nank
Blodet er sunvt og normalt, kan Sygs
dommen gøre lidet eller intet Fremstridt,
hoilket oifer, hvor nødvendigt det er at
bruge alle Foksigtighedsregler for at
holde Liosvædsten frisk og hastig· Ub
sigterne til at komme sig focmindstes i
samme Forhold sont Systemet er soagt.
Dr. Petets Kuriko er bleven brugt
med mætkvcerdigt Held baade iom et
Lcegei og Fokebyggelsesmiddei. J den
føkste -La Gkippe-Epidemi anbefalede
Fabrikanten den til sine mange Venner,
vq han havde jagttqget, at de, hvis
Blod var normalt, var næsten full-stren
dig fri for Sygdommen.
Vejrets Ublibhed, Uforsigtighed iat
udfætte sig for Regn og Sne uden at
tage de nødvendige Forsigtighedsreglet,
-qg Forsømmelfe af de forste Symptomer
er hovedsageligen ansparlige for Udstmk
gingen af den nærvcerende Epidemi. Jl
Betragtning af hvad over-for er meddelt,
er det nceppe nødvendigt at udhæve, hvot
npdoendigt det er at handle prompt, san
fnan man werter nogen Symptomek
pqa La Grippe. Hvad Valget af en
Mediciu angaar, saa vil man finde, at
Dk, Peters Kuriko er et Lagemiddel
man kan itole ubetinget paa. Den vil
opbygge Systemet, kenfe Blut-eh paa
stynde Citkulativnen og gste en ncesten
uimodtagelig for Sygdoms
Mkssionsmøde .
vg ,
Jubilæumsfest.
Om Gud vil, nfboldes Missioiismøde
og Jubilæumsfest i Trinitatis og Beth
ania danske ko. luth. Menighed i Ward
Co» N. Das-, den 6ke, The, sde og Ssde
April d. Aar. Flere Præstek har looet
at være tilftede.
Alle indbydkg hierieligst og Guds
Born anmodes om at bære Herrens Sag
ogsaa her, paa Bonnens Arme.
Paa Menighedens Begne,
H. H a n s e n,
Kaldetg Præst
Ell Horn ngstole og
College
holder Foraars og Sommetstole for
Junge Mænd og Kvinder fra 80. Matts
til 1. Juni
Undervisningen lebes i kristelig Aand
og omfatter Bibelkundstab, Kirkehistorie,
Musik, Dunst, Engelss, Latin, og eint-till
Spkog, samt de Fug, der hsrek til en
fuldstcendig Uddannelse til Lærergeknin
gen i danste og amerikanske Stolen
Endvidere gioes Undervigning i alt,
hvad der høker til et fuldl «13usjness
Couksess o. s. o.
Betalingen er 14 Dollakg maanedlig
for Underrisning og Kost og Bolig.
Jndmeltelser medic-ges og Fokefpsrg
feler besvates af
P. L. C. Haufen,
Elk Horn, Jowa.
TTIinngkZZ
Udvalgtc Sprog af Guds Okd
med et Salmevers
; til hver Dagi Anker
Scrlgcs udclukkendc til Fordcl for
Bornchjctnuict i Waupnca·
J Partter paa mindst et Tusin leves
res Bogen for 25 Centss Stytket eller
« 33110 Dusinet, naar Betalingen medføb
ger Bestillingen.
Alle Beshllinger og Betalmg for sam
me fsendes til:
F « Danskeren,«
; Neenah, Wis.
I » 1·? lULjobckeiIvoke
MU- H I- H AVE FRO
smm nl kmbrsx is Dem ais-« as
or Mguwe usw: Losan In deu
««s8v:s«I(-««1Im:1«.’-’! T d U , cisnxsk : In 77 Us, sllek
p War ):suu m 77 N lk www m M 97 W. May
« s Js It Inst-er Lan-s
Ii « es Uslquss ftp
. II ne( UIII ogm
1 »Ur-, Ran- jku. at
- .i'-.—-1-«:Lk:.sk Schafk
Acad T .« — »Is« si. »etwas-» gulc
Is..«u-k- nids cu N
Gut-»du im nle
I. kedokk »s« L.x»»«:n-« m
-« tin-« Isismso hols- sb
Ouon helle-v Cum-»- p am- mds III
k-- .sk-h«ssks.ptck- pessiuk .—· Lunis-« Its-Ists »e- is
Fx soll dedvkk - Soman CsoahscrsH qoth kssl ,
l I Hin-km Samt not-- .-s A w hotlandikc Tun-spi
kvsi TlIs-11r5 REddIkit Dust-» ZUa fis sslsb
soc-»z- mzsiskc Bis-sch- .Cawo- Nie-»z« Nac- Iodi x
Pum Ism- iuw . Istln »O Im sv islgnsss Zions-an
.Euklv Just-— Ism-« Pan-le Teso Tun-Ist Mii
211Iaomt.s Mai-. des-pei- 29 Poe-» san-at cis-v
Iaqesks
· ' For 77 en sing II Iris III-II
Eu? Kinn fu« 7 ss Ist-Blas- Ists-elfhu
Vus Hans SM- divisk Staat pas-tm III- It
. 775 s n Iklss doch »Ist-I Jst-Im sach- dflr. III
« Im fass Muthes-des m Ihklk Its-Mut obs-Istde
Hssdlsd II III-n Ies- hll IIl sahst- W II- Itstilltt —
ncsssm Saum-I geta- sent Ist-mitsa- kil Is ni.
Ist-Italiens- I7Mt fus- dtsksts Ivi »M. IM
Mqu thtt Its W MI III Islfs III-TM til stos
Isssdsts w Bis-iso- w us- is Is- Iw Ists-IX
T I Rohellssllpply Im ML
Res Stab-·
Ylege Ywindey
Härantende Amser
z ngelige Wigexx
vil Hase Sundhed is Hutte i
en er ille at finde paa Apotheke-.
Salges blvt af specielle Lokalagew
ter. Derfom den ille er at etholdei
Deres Nat-plag, Mr til Dr. Pete- Falst
ney, 112s1146.hoqne III-, Miit-so- Jll
sENlI OIE Don-A ZEIT-Mk
U ! «
. Is.s-slkyv-lhe g L
silbls 700 Illss of clslessm Its Illl sei-c ko- tils IOP IIIGCY II salsllf c. O- D· . «
sksilscf To IIAIMATch m est onst-s II- u soo- lkotklst Its t as lk tot-sc
PUNITka DREI-ANDRE IIAcTLY As ZIPBISIITID. thh 10 sccslss O
III ck nann. « its-wo w gis-do as fllt IIAIItR iAIlIAlll Ists Nil sAI« o
Is-! III- IMIII VIII clls sPSclAL PchSSZS.90
and steight Charge-. less the sum sont wird order- —
lI olls OII IAMSY II Muco
Wtkom bettel- mstekial thu- most
mai-ers pur it- suoo sagst-as- Lstsst stylo Pos- 1899. soc-.
24154 tkom the Best sehst-nat Womi. Sess, Rest That Moos Cu
lznich Ist-d springt-. I- illustmteclI ok Brewsrek Sjuo Rat-. est-.
liigh Grads sowde Rim sskven s Patent. Top. Mouaco.D-lly
Runde-· Heriva Liseti. tall sicle and dack cuktajns k-Iau-k.Gq-x ;g.
Ort-J equal to any s150.00 busxkxy work. Body blsclin Gent- dsklc gross
or Red. cpholsteki-g. Ist-w Srna Frei-cl- hosy stach ck Ist-H beut-ek
SSS-Sc ls clls ZPMIAI Pslck kvk Mk IIIM
sosplela IM· at III-so- ksll l l- UO h l
-p-«....-k--p». »m-» aus-sum »si- ---n-. aus«-knis- m muss wii tue-«ii«70ci·-2. Tstszåkkskssåws
sp. mit-k- kon kac- auimr unmerk- WU ctss IAIS Im Thi- Yeak sen-i- ovs sss So
Bmzoms oZDEK oNIiI Tot-AK Yov OAN SDLL Iso.oo. Dorf-T III-UT ·
Aus-ess. sei-as, noli-von s- coFFTInay onst-Aco, tu»
»S.k::::?3k- Frøhandel.
Et uforltgneltgt Tilbud.
25 stoke Pakt-r as vedste Stock
s vierten vqktd 83.00, for blot 50
entö poktosnt meo Posten. ndfcnd
steck Im, for denne Anledning ommek
tttr tgim Pcnge maa medfolge Besinnu
gm Vi sendet folgende Listeafskrøson
ter: Wonnen Golden Mag-; debcdetx
Blood Turmvx Kaut, tidlt og jammer
ien,Flat Durch: GultpdchJ wag Drange;
Este-Cum Bonanza: Bedste Aguktetc
Sallat, Prize Heu-: Mast-Vielen, sitt-er
netted: Bandmelon,
Cuhan Queem Sein-m
Rsolsgx Hvtdlsg: Ægte
Sutkekærtcn Pinsme
xekfillex bedste Nehmen
o1natoes; Sauasb, Hub
barv: Svixjay; Rodkaal
CRIdderiz Juni-veri
urtet: Dtll, Leder-lieh
Blut-Musik After-,
.Refeda. »
LI eiaa sent-es frit en
sins Mutes-Katalog
- Adresset
? MEB MS»
" »Es-«
sEIDUs OIE Don-AK
..-O.;-Hgkkpsksk.ka-isz.s-gggOswsswskszssssswsWHAT-FIde «-- —
’ c . . . s t ——f-——-· . : «
tout-lasqu You M mail-te U u out bei-est Mht des-oh shc " VYVVGWVVVVVP
It you micl lt ersetly s- repressi- equsl to org-as thst yet-til It , ,
II ö. 00 to upo. co. the Frost-est nlue you ever sur end tu- bettetthr.a - Dis-«
okguns cdvettjsed by others u tot-e tote-, pwhe trejght Wt nat ’ «
Zais«53«i’s·"ö"ü"å"kkå·lkc?ck"fikfä IsåIEE"«, ZWE
·nlE Aonk uEEu is one ot the stunhlsus tosen-tout Ins
strumevcsevek and-. Muthelllusmtioo
shoqu which IS exisme cui-ec- ttom s h
come cle- ot US desle spottet-M b
Quarte-s soweit dek, sattque Wh. weisen-et .
est-um onus-deutsch lstqst I sps is. Ist A qhtss Is .,
C leer 5 iuches high, Musche- ous, lache- Islde satt weich
350 pour-ds; sont-ja- s vee s.11 sto sss tollowcplspssøk
keines-seh Dolcin-I· Islotl Oele-te tosen-, sue Gusse-.
steh-s couplsh phme ko - Priscipsl koste· got fes list-·
III 2 Oetsvs couplskq l Ioss swelhlthsck Cksss stell. 4 Sen
drehen-It Tot-es Kenntniss Plkie catlly Mk l Sei of II Pia-s
Saat seluuls liess-- l Sei of II chtksslssly stillt-III celeste
Sees-· l Sei- ek 84 Rlehlsllov Ost-each http-so- M l set at
21 Pleulss Soll Ists-stau- PrlsslpJ M
IHE Acnk uEE. tzctloa wastt ot the celame
des-l seiest-, which are onl used
la the highest grade instnxments, also listed wl III-·
sei-C cqapleks and Vn status-h also dest volk- telts,10sthers»---« ·»
etc» helles-s ot the hast tut-her dort-. ssply dellmvs Stock Ml
end flnesr leathek la sah-es THE AOME OUSSN is I ’
nat-hatt with s toxu des-elect place Pkevch mit-roh ujokel
lsted pedsl imme- cnd every modern improvement. II
Praxis-l FIE- - hssdsome org-n stool endths hostoksm
instructlon book publlshed
cUAIAIITEEIHLI YEAIS Essi
Aesse cuees org-II We issue s- writpeh bindlsg 25 seu
guakantee, by the tem- uid eonujnons ot which ji soz
psrt give-S out we wan te free ot charge. Tq le ask »
soc-tel- enkj we Will ketumi your money it ou are no
perfeecl sttjsseti. 500 es these cis-su- - he wi- »
831.15. niek see-ce- Dok- del-y.
WR RELIAEIUTY ls ESHSUSIIE ZEISS «
not Jeslt wich us ask your aelghbor about us, mirs « « ,
Ehe publisher ritt-this pfeiyär Metkfopolikzea Zugs-III « - . . . ' ,
tankq Nation-. ca o e epu je or an o munteres-, Ghin-u- ok German D
any rstroml ok express compsny in öhicegm We Ist-s - non-I ok over s450.000.co, gessthmläs NOT YOU-. ot
csc h ess blocks la Ohio-Ko and empluy over Mpoople in our own holte-Hac- WI skzh cwäjjq the ist-g
· Os- 8125.00 III am also everythine la music-l lasckuments In law-est whotesale Ist-lee- WHQLQM u«
l org-so, Nan and music-l lnstrument cstslogug Address X ' IS Tot kkss s
S O
sskgs.-IOEZUOK sk, CO. (l.-sc.). Falten. vesplainusncwayman su» cHIcAco· ILLJ