»Dan mens
t Esset-a It tue Post Offics u Nun-n
U second clus Inn-.
Miso-mun- hver Tor-dag.
PG »D«ustereu« kan substribekes M
etOtt Tid af Aaret, og Prisen er i Forstudx
de et Aar ........................ QLIO
ooetalt i de FokenedeStater.
Til Europa er Priien ............... 82.00
aarlig i Iorfkud
Jddbetalingeu for Bladet, der tnaa ste
fo dsvis, can sendes os euren ved Money
Or er. Bank check eller Draft. pr.
Post eller ogfaa i registreket Bren. Erinner
kek nLodtages for mindre Bei-b ; meu Solv
penge bpt ikke sendes i Biene.
U Opqiv altid fucdstæudig
sMsfet Navn Postbns, County og
StckL J Tilfaelde af Flytning, maa man
opgive baade sin tidligere og nuvækende
Adrxsfe, hvad der vil spare as for en hel Del
ovetfiødigt Arbejde.
C- Enhvet, der tudfeuder Bestillmg —
ÅÄIsaget af Fstbetaling —- for sire ny
Unter-ten erhosiier det femte fr i c.
Lklstrækkelig Adresse:
«Dansterm«
Neenah, Was-.
Avvstrrtsmc KATESL
Keading Notices, 10 cents per liue
for the ürstiusertion, and s kok any
lagertiov following
Display Matter and Cuts, 20 cents
an tach
Uaeuter for »Dausteren«k
Sonnick Chnptiatciem ...... Ferndale, Cal
Ingeoine Jenseit, ...... Greenville, Mich
Thomas Melsen ......... Wart-ens, Wis
H. J. Caklsen, Bot 24, . Shefsield, Jll
H. Strenfen ............ Grayllng, Mich
Zam Leerstov ....... Hutchinson, Minn
Chr. Berti-elfen ...... . AlbektLech Mitm.
Carl B. Nielsen ........... Waupaca, Wi
James Hausen, 28 Matn St» Dsbkofh,Wiz
Anton Hausen, M Harrison St» Racine
Ang. Pauler .............. Lindfay, Nef
Nis Later .............. Eli Dorn, Jowaw
J. Schultz .......... Verwillion, S. Dak;
H. Nielseu, 822 S. 24. St» Dank-m Sees-«
» ·-ristian Juhl ............ Cedar Fall-, Ja:
i· « n Jugener ...... West Demnach Wiss
«-.« " Kallefen, .......... Kimbaltom Ja’
C. Bettelfem Colfon Ave» Fremort Nebr
P. Mickelsen ...... 3710 State St. Chicago
S. N. high· . . .240 —- Zrd ave Climen, Ja
R. Christiansen, .......... Edmoke, Mich
Motten Petetsen ............ Ringsted Ja.
D. C. Peterer ............ Nelfon Minn.
·« Huadtofte .. ......... Reifenbe Agem
Odem-come ere bemyndigebe til at mod
taga Betaliug for «Danstaen« og wittere for
samme.
H -
Farvell
Det er ja Skik, naar man stilles med
Ven at byde hatn »Faroel.« Et fan
d, t Farnel man ieg saa not sige denne
ng til »Dansteren,« iom fra dette
Nr. af ikte langere stal udgives af mig.
«Nsdigt sige vi Farvel,« fhnge vi ien
Sang, og Sandheden af disfe Ord fvler
ieg ogfaa i dette Øjedlik. Stint ieg
ika Begyndelfen af ikke havde tænkt at
stulle vedblevet at udgive »Dansteten«
iaa lang en Tid, faa er det dog med en
Slags Vemod jeg tager Afsted med den,
na da Tiden commer.
Det er vel ofte faa, at det Barn, sont
har voldt stprst Smette ogfaa dliver
hsjst elstet. Saaledes hat »Dani’teren«
væket Inig et l Sandhed Smertensdarm
Det var med Smette jeg i flere Aar
setzte efter en, som kunde tage den Ger
nlng op at udgive et Blut-, som vi under
de daoeerende Omstændigheder trængte
saa hsjlig. Da ieg saa endeltg selv
vovede Fokspget paa at lnfte denne Op
gave, saa jeg tlart, at det vilde bler et
Kors, fom kande blioe faare tungt at
beere, og sont jeg til ftdst nasppe oilde
faa andet end Skam til Tak for selo af
mange af dem, der den Gang var meget
lnde for Sagen.
Tiden hat visi, at jeg heller tkte«faa
fvrkert paa Sagen. Kotset, socn ieg
jo ligefont alle andre tunde have ladet
tigge, blev tungt, saa tangt, at jeg ofte
var neer ved at segne under Besten. Og
Mut Herren altid hk«alp, naar jeg ikke
felv kunde fe nagen Udoej, faa har Pyr
den dog fauledeg tnret paa mig, at leg
er dleven gammel for Tiden. Saa jeg
med Sandhed kan sige, at »Dansteren«
hat vætet mig et Smertensbarm
Pan den anden Stde hat jeg ogfaa
haft megen Gliede af den Getning. Jeg
hat detved faaet et dybere Jnddlik i
Herrens Forelle med sine Bun. Jeg
har tillige set, at mln Gerning tned
Bladet hat- væket ttl Velsignelfe for ad
ßclltge og til Guds nges Fremtne, saa
Glceden ved den Gerning dutde langt
nteke end kunne veje op mod den Beden
netfe, der til Ttdet har fulgt den.
Sau naar jeg nu siger «Farvel·« san
leg og føje en ,,Tat« ttl. »
Tat sont og Iteknmest til herren, fom
hat fett det alt htdindnl. Og Tat ttl
alle de kære Venner, sont have staaet
mig di baade med Pengehjælp og anben
Hjælp til Bladets Fremme baade den at
strioe til det og ved paa anden Maqve
at fremhjælpe det. Selv detg vætste
Madstandeke skylder jeg Tat for den
Uleslighed de gjorde stg, sgexllg i Hirsc
ningen, soc at paadise dets Mangler og
gjre dets Tilvækelse bekendt, hvilket be
tydelig hjalv til at saa det udbredt.
Og naak jeg nu sigek Fakvel, saa er
det ikke et tvmt Mundsvesr, men mit
Hjettes bedste Ønsker am, at J alle maa
fare vel, baade i timelig og aandelig
Henseende, vg at iscek »Danskeken« maa
fare oel og saa mange fiere Belyndere,
end den htdtil hat haft. At den dedte
end hidtil aiaa kunne løse den Opgave,
den hat saaet at udivre blandt vort Falk.
.J(g har det Haav, at det vtl ske. Jeg
ttor og hat altid mem, at næsten en
hver anden kunde gøke denne Gerning
dedie end jeg, da seg altrig har hast
tilstkcekkeltg hvetken tmielige ellec stande
lige Evner ttldet. Og itaar nu hele
Satnsundet staat bag det, er der- so ingen
val om, at det paa en langt syldigere
Maade kan udsylde sin Plads end hid
til, hollket jeg og as Hiertet vnskcr, vg
otl glades ved at se.
Jeg vil detsor gerne bede alle am, at
give »Dansteren« en stoc Plads i dereH
Hinte, at sage Bladets Gaon og Bedste
paa alle Maader, saa det maa gaa godt
seen-ad baade i Udbkedelse blandt vvtt
Falk og et syldigere og bedre Jndhold
og Udstyk end hidtiL
Og saa til Slut maa det væce ttlladt
at vmtale mig selv med et Par Ord.
Hver Dag saat ieg Spøkgämaal gen
nem Bkeve, hoad ieg nu vil. Dertil
san jeg slge, at del er min Hensigt at
resse en Tur til Europa i Sommer for
om jeg kan genvinde aogle as mine tabte
Kræfler. Maasse ieg da en Gang intel
lem kunde saa i Sinde at sende en lille
Meddelelse am mine Ovlevelsek til
»Danskeren, « hvlg Bladete skemtidige
Redaktpt vil optage dem, hvilket seg so
ikke ved.
Om seg saa levek og lonuner her til
Landet lgen, hvad seg med Gudg hjalp
haaber, oilde ieg so gerne have en Vikt
somhed som Preest, oin der er nagen,
svm skulde auske mig.
Men ellers saa scettek seg min Frem
tid i Heu-eng Haand. Han hak. satt
mig og hjulpet mig hidindtil, han vil
heller ikke nu slippe mig.
Saa sar da vel, leere »Danskeren« og
bring Velsignelse med dig til mange
Hjeml Og sar vel alle J leere Vennet
rundt am i Landet, hvetn ieg soc stskste
Deleu aldrig hat set; aten alligevel ken
det gennem eders tærlige og vpmuntkende
Breve.
Herren velsigne ever alle og give as
at mades en Gang, der hvor vi eoig stal
viere samtnen i og has ham, sont her vi
tkvede paa, vor kære Falsch Jesus
Kristus.
Ebers sorbundne Ven
J. N. Jersild.
Reifeskildringer.
As Johan Jfrgensem Lack·
Derimod ere de tilbsjelige til at
seemhæoe en sandan Plads og stille alle
de stpnne og lqse Sider stem; men Skyg
gesiderne, ja dem Inn de jo selv gsre dem
bekendt med, naak sørst de komme til
Pladsen. Ja ssaledes eke Tankekne hos
mange as dem, som ete de sprste, hoot
der dannes nh Settlententek: tht de Inske
jo selosplgeltg, san snakt som mulig, at
bline tun mange samlede t disse thhg
getkolonier, al oe cunne bline stække not
til at bygge Kitker, Skoler, danne Me
nigheder oft-. Det vil da sige, saa stemt
det er Falk, der fslek Tknng til at sam
les, hvor Herrens dyrebare Ord lyder;
thi hnad det vasenligst geelder om for
vort gode danske Falk her i Amerika,
sont elsker et troende Kristenliv, det er
at samle sig i Kalt-nier, hvor der er Kir
ter og Menigheder, sont bekendek sig til
den luthetske Leere. Jeg hat nu ved en
kelte Lejligheder paa mine Reises i Ame
rika trufset pan Landsmænd, som hat
levet ganske indesluttet blandt stemmede
Nationer, og sont her soktalt mig, at
de bessgte den luthekske Kitte, da de le
vede i Danmath men nu vare de paa
en Plads, hoor de tagen Anledmng
havde til at here den luthetske Beken
delse, og estethaanden sont Aarene spin
der, da bliver disse Menneskek met-e og
mere dpde sor Kristallier Lad mtg
deksor sige ttl eder, tæte, trnende Lands
mænd, som soger et Fremtidghjemher i
Livet, gaa til de Steder, hook der er
Ritter og Mentgheder og kigettg Anleh
ning til at here Herrentz dyrebare Jor
kyndelse i eders ModetgmaaL
Jeg kommer oel temmelig langt bort
sta mtne Reisesttldringerz jeg man tit
bage ttl Btg Flats tgen, skønt der ek
ttte noget oidere sont tnteresserer mig.
Dog var der noget, sont satte Tanken
lidt t Benægelse; det var enkelte heje
Stenbjekge, en Stegs Sandsten, som
oare udmærlede ttl Bygninger. Dis-se
Stenbjekge vake ved Faden vel omlking
J
m en Ileres Stett-elfe. Dei lsksts Of
disse Stendjetgeieg fik Oje WIT- Mk
beliggende henoed tre Mil fra RecedahH
op til Wisconsin Rioer og kaldet Peters
well. Hookledes diese høje Stenbjerge
er kommen ind paa dette finde Termn
et en Gnade, focn jeg ikke kan lese, men
vil overlade til starre Videnstabsmænd.
J Big Flatg er Faktnernes oigtigste
Jndtcegtgkilde Kaktosiek. Og indktckffek
det faa, at Halten er siet og Piiferne
iaoe, bliver bei-es Jndiægter kun sman
men decimod er der rigelig nied Arbejde.
Jeg stal nu ikke fkecnhæve Big Fiats
nied Hensyn til Landets Beskaffenhed:
men derimod Befolkningen, sont jeg hat
været i Ver-reife nied paa min Reise,
stavel l Blg Flais tin paa andre Pud
ser, oii jeg give dec Scudsniaal, at de
have væket særdeles giestfri og tin-bekom
mende. Oekmed reifer jeg nu fra Big
Furt-; tht leg har erraten at der er et
dantt Settictnent ovre i Sm-oille, Waa
shaca Co. Paa Vejen deitil oveknattede
jeg hos en Lands-wand i Hancok. Degen
ectek rljite jeg 23 Mit og benyttede ude
lnkkende Apostlenes Heste, faa jeg can
itte sige andet, end jeg fslte mig ganste
trwt, da jcg om Astenen landede hog en
Landsmand c Nierheden af Sakoille.
Dagen derefter var der Gudstjeneste i
Saxville, hook ieg var til Siede. Oennes
Menighed heilen-es af Pastor Otsen, en
ung Mand, fom blev okdineket under
sidste Aarsmsde i Greenville, Mich.
De hae en ny og hhggelig Kitte, sont
ikke staat ubenytiei; thi de hat Gabe-·
tjenefte hver SIndag og fatteg cillige
ikte paa Kitlebesogendr.
Fra Sareville sit jeg Befokdring med
Pastoc Olsen til Poh Sippi, hdor han«
flulde holde Gndstjeneste om Eftermid
dagen. Der hak de ogsaa en samt og
hyggelig Kitte; men eftek mit Syn tem
tneliglille; thi de faa Gange jeg var
der til Gudstjeneste, var faa godt sont
enhver Plads optaget. Saavel Sakoille
som Poy Sippi Menigheder tilhsrer
den fokenede Kikte og hat tidligere vaeret
betjent af Priester fra Helligaande Me
nighed i Waupaca; faetlig hat« Pastok
Søholni i mange Aar oteret dereö Sin
lesprger; men fertige Aar bleoe de enige
om at kalde Pkæst i Forening. For Ti
den ere de i Fcekd med at hygge Prieste
bolig i Poy Sippi, saa i Øjedlikket kan
Bykdekne jo btive tkyktende not; men
de havde ei godt haab og eftek det Jud
tryc jeg sit af Beiotkningen i disse Me
nigheder eke der mange sotn af Hjettet
spier Trang til at tagie Des- i Gudsled
vende Menighedglio og tillige kunde jeg
staune, at der var en god Forstaaelfe
mellem Menighedeene og dekes ny Priest,
og hook godt er det ikke for de Wenig
heder, der føler Trang til at here Guds
IOrd, at have en tro Herrens Tjener i»
detes Midte, faa de Sandag eftek Son
dag have Anledning til at samles oin
hvad der er godt. Tillige holdt Pastor
Olfen Bibellæsning en Gang otn Ugen
i Poh Sippi i den Tid jeg var der, samt
Ungdonismsder ligeledes en Gang om
Ugen. Eiter min Opfattetse er det no
get af det oigtigste for Herrens Tjenete,
at arbejde hen til at faa Ungdoaunen i
Menighederne under deres JndfihdelfeF
thi blive de unge borte fta Guds Me
nighed eftekhaanden som de forladet
Barnehjemmene, da gaar vor gamle lu
thetste Kirke snact sin Undergang i
Mode.
Sarville og Poy Sippi Menigheder
have, efter hoad jeg erfakede, ikte videre
Anledning til at vokge med Heniyn til
Medtemsantal; thi der er vistnok tun
iaa Landsmænd i det danste Settletnent,
fan staat aldeles udenfot cikkelig For
Ibindelsh Sektvcesenet er de nu ikke fri
for. J Saroille har Baptisterne en
Menighed og i Poy Sippi Advecitisterne;
og sinnt de eke langt forskellige fka vor
luiherste Kitte, ere de dog Kirkefolk,
noget maa da viere bedre end ingen
Ting. Jeg haode Anledning til at de
spge enkelte Adoentiftet. Vel kunde jeg
iorftaa, at de gaa nd fra, at dem, som
itte helligholdek Lsrdogen som Sabbat,
vil gaa fortabt. Jeg ital nu ikke for
spge paa at kritisere deres Tro og Læke;
thi dettil hat jeg granstet for lidt i den
heilige Sktift; men dog et der noget ved
mange af Adventistekne jeg betragtek fom
en Mceckelighed og det er med Heniyn
tit detes Levemaade. De gaa nd fra, at
de komme i Sttid med Synden og Sand
heden ved at nyde noget som heltt, hoad
Dyrene frembkinger, men dog leoere de
Malt til Mejerierne, scelger Sdin oio.
Her komme de nu i Strid nied Rufen
dighedz thi hvad jeg ikte betragier som
Føde for mig seit-, uden deroed at fynde,
det bukde jeg dog ikke fælge til mine
Medmennetker; men de opfatter det
maaste saaledes, at Herren har stabt
»Dykene til Føde for Oedningernez nien
hvis det er deres Opsatietie, maa de je
detkagte alle dem Iocn Hedninger, der
Iiaak udenfor deres Samfund.
l——
-—l
J Pay Sippi og omkking ved Tustea
traf jeg mange gamle Vennek cg Be
kendte og Slcgtntnge, som jeg ikke hat
set i over 30 Aal-. Den Gang var oi
unge og kraftige; men nu havde Alderen
sat sit Stempel paa os, saa vi vate
blevne ukendelige for hinanden; men ved
at opfrtste Mmdetne fra vokt gamle
Fædreland, kam mete og mere Erindring
frem fra Barndomä og Ungdoms Dage.
Hekmed vll ieg forlade Pay Sippi
sak nogle Dager thi jeg stal ud til Rock
Lake at besøge en Slægtning. !
Det er en gunlke ltlle By, sotn er be-!
ltggende OS Mil ska Berlin. Det er nul
itte Hovedstaden i Preusen, hvot den be-;
rpmte Keiser Wilhelm hat sin Resid ents;
men en gansie stnuk By, som er belig
gende ved Gransen til thnebago Co
Yer er tun meget faa Danskere. Det
er en ganlte smvk Egn og ttllige godl
Land; men de betaler ogsaa op tll 875
pr. Acke for opdyrket Land. Eiter nogle
Dages Fort-d log jeg alter tllbage til
Pay Stppt; thc der var flere gamle
Venner og Betenole, fom ieg endnu ag
tede at besage; dog dleo leg-»Wie ganike
saekdtg med mlne Bei-g; der var flete
Samsundsvenner, som jeg not kunde
have Lyst tll at tale med; tyt del et nu
saaledes for mig, naar seg tomaser ud
paa Rkjsek, da gælder am Vespg føkst
og fremmest dem, som jeg can dele en
og samme Anstuelse merkt llrkellg Ret
nmg, saa er man da fki for keligiss.
Diskussion, og vecaf kommer sjalvenh
noget gebt »
Spadagen den 29. Januar var en(
Hsjttdsdag for Poy Stppi Menighed.j
Pastor Johnsen, Wanpaca, var dens
Dag til Stede soc at indvie et nyt Al-’
tekdtllede og en Dabesonh Dette Alm
dillede otset Krcsth paa Kokset, ncget
mer i Legemöstscrelse. Hvor gribende
er dog ikke dette Billede oversok dem,
som elsker Livet i Kristug og som hat
Karllghed ttl den Falsch der fandt sin
Dsd paa Fotsmadelsenö Kurs til en
Fotsoning for alle voke Sprudel-, isæk
naar de tunne se ham soc detes Osm,
som han hanger der paa Kotset, hver
Gang de samles i hans Hus for at ysre
det kærlige formanende Ort-, sont haa
selo hat udsaa-t dlandt sine Bern, da
hatt vaadkede her nede paa Jotden og
ester sln Bortgang til Faderen gav sine
Disciple Kraft og Styrke ctl at udbkede
utorsalsket. Og stden Apostleneg Dagc
koekette Fokmaningsord lyvt sra Slagt
- » regt gennem »hans Tjenere, og ly
Idet ttl hang Born den Dag i Dag.«
Lad nu ikke det Altekbcllede, som J
have detude i Poy Sippi blive sammelt
Ior ever eller for nagen af hans Born;
vi kunne ikke finde Halle ved at tvæle et
Ølebltk veo dette Billede, men vi bit
lage siadig Plads ved Kotfets Fed, ind
tIl Lioets Iidste Akten. Kraft og Styx-te
deriil et vi lilbudt af den Jrelsey iom
hangek paa Korsets Trie.
Koindefoteningen hat-de fkænketMe
nigheden dette fmukke Alterbillede. Bil
ledet var mutet af H. Jenseit, Council
Bluffs, Iowa, og er et godt udfstt
Stykle Arbejoe. Jeg vil verfok sige til
de Menigheder, sont ttænger til et Alter
bcllede, at de bsr siænke denne Mund
deres Opmcerksomhev. Prisen paa Bil
ledet med Ramme var eftek Forlydende
875 foruden Transpott.
Sandagen den 29. Januar foklod jeg
Pay Sippi og var samme Aften til
Gubstjeneiie i Saroille, hvok Pastor
Johaer af Waupaca ogsaa talte. Sam
me Akten tog jeg med en god Ven til
sit Hieni, hoor jeg op-holdt mig i flete
Dage og følte mig godt tilfreds. Men
on jeg ikke var rast, tabte Reiselysten
sig, saa jeg lcengies efter at naa Hiern
met, og reiste verfor stimme Bei tilbage,
og nu et leg hjemme.
Til Venner og Bekendte samt Slægt
ninge, sum jeg hat tkuffet pna min Reife,
vcl jeg hemmte-, at det er vel usilkeri
vi msves mere her i Livet; men sanften-l
oi beflitter as paa at vandre ttolig frem
ad paa Herrens Veje i den Tid vi hat
tilbage, da er der Haab om at ins-des i
de himmelste Boligek.
Hetmed en kærltg Hiler til edek alle,
som jeg var i Bekakelfe ated paa min
Reife. Og hjettelig Tak for al udoist
jGæstftihed. Venligst
I JohnnJIrgensen.
J Anledning af Pastor H.
Hausen-s 25 Aars Ju
bilæum.
Den 9· April stal der væreJubilæum
oppe i Kolvncen i Ward Co» N. Dat.
Det er Pastor H. Hausen der da holder
Judicium Pastor Haner er fpdt paa
Sjælland og er nu vel over de halt-hun
drede Aar.
J Tut-ferne kom han her til Amerika
kg fik sin vaannelse paa Angst-arg
J
Seminakiunt. Hans fsrste Kalb vari
Omaha, Nebr» hoor den farste danste
evang. luthetste Kirke hlev dygget under
hans Virklomhed, fagteng den gamle
Stenkirke i Syd Omaha. Ved denne
Tid, medens Pastor Haufen var her,
fotefaldt der et af de fprste Sammenstød
mellem de danste Priester i Konferencen
og Grundtoigianerne. Konferencen re
preetenteredes af Pastor Hausen og nogle
om yam, Grundloigianerne af Priesterne
Halm og Rosenstand, nu degge hjemme
t Demnach Fra Osnaha reiste Pastor
Hausen til Hampton, Hammelton Co.,
Nebr» og stal have været den farste bo
siddende Prall der. Herfka tocn han til
Dannedrog, Nebr· Fra et afooenntevnte
Kald betjente han Menighederne i Nu
chols Co. og Staplehurst Sewatd Co.
Pastor Hansen er en af de danste lutyers
sie Planet Præster i Besten og tnodte
ikke alttd de bedste Bekoemmeltgheder,
hoor hatt kam frem. En Gang maatte
hatt faaledes overnatte et Steh, hom
ntan uden Towl otlde gare det bedkte for
Brettenz men det var Vinter og saa
haode man sagtens kun et lunt Ruat i
Ejendommen, Stank hvor vel saa alle
sov, ihoert Fald Priestern Men nu
yadde de gade Falk en Grig,»og det var
for koldt Ior Griien at ocere ude, og
saa maatte den ogiaa ind i Stuenz del
var nu det, det var. Men i Nattens
Lob diloe samme Gris absolut fooe has
Prceften, og det aar jo mindre behage-l
llgt. Nu jeg haaber Pastor Haner
ttke tager mig det ilde op, at jeg yar gi
oet denne Historie tilbedste. Den kan
ogfaa kafte Los over de Knar, de i den
Ttd og paa de Egne feist-de, fom gik ad
med Lunte Ord. Det var tkte en Tramp
iom dar nsdt til at tage iaadanne Knar,
men en Herrens Tjener, der I Lydighed
mod sit Kald og at Kerlighed til Sic
lene dar dette og andet mere. Fra Dan
nebrog, Nebr» com Hausen ttl Cali
fornien. Under Opholdet der oar det
ocntelig, at han oar i et Beleg i Utah
for at anders-ge, hoad der kande gsresl
mellem oore Landsmænd fra den Kirkesl
Side, iom de haode forladt. Naar dort
forenede Ktrke c Fordindelfe med Hirten
i Danmark en Gang tan tage Mormom
missionen op, vtlde maaste Pastor Hatt ;
sens Arbejdsamrt ltgge der. Ude iCalt- ;
Iornten austede Paftor Haufen sin Das
stra. Deus Ægtestab haode, faa otdtl
ieg ded, oæret darnlostz men de have-i
iaa, am jeg ltke tager feil, oæret Faderx
og Moder Ior gdstiuige Busch-ern Mon
Gud ikte stundom ladet Bart dlioe for
eeldrelsse og Forældke darnelsie for at
faadanne stulde finde hoerandte?
Da Pastor Hausen tom tilbage fra
Kaltfornien, modlog han Kalb fra Hut
chinfon, Minn» hook han farbleo, til
han overtog sin nuværende Virtiomhed
sum Prcest for Kolonien derude i Ward
Co» N. Dak. En Tiv fsk han tejste
betud, fagde han: J mit Pastorat by
Tun Prærtehunde. Nu er det ander
ledes.
Jden fsrfte Del af sin Embedstid
stod Pastor Haufen med flete Pkcester i
Ioort Samfund, i det daværende vorst
Jdanste Kaufman Da det ev. luth·.
Kirkeiamfunb dannedes i 1884, var
Pastor Haufen en af vets Stifteke.
Thon var dette Samfunds fskste For
Imand og havde denne Tillidspost til haa
Jtejste til Califoknien, og den bleo over
Yladt hanc igen ved hans Tilbagekomst.
Pan var san Samfundets Formand til
bette var med at danne den forenede d
ev. luth. Kitke i Amerika. Pastor H.
Haufen hat i 25 Aar baaretDagens
Bytde og Hede t ooke Jahres Kitkes
Tieneste. Han hat udfaaet Livets Ord,
og været mellem Kirkens »Stridsmcend.«
Han hat for dette faaet Tat og Umk,
hsstet Godt og Ondt. Men for hans
Akbejde i Kirtens Tjeneste stylde vi ham
Cal; og jeg vil gerne være mellem dem,
jom bringe den. Det var i Etlendelfen
hetaf, at Wisconsins nordtige Krebs
Pmster, nyltgt samlede til Kredsmsde
i thkofh, vedtog en Resolution og sendte
hum.
Necedah, Wis» den 28. Narts 1899.
C h r. F a l c k.
—————-—C-.-——-——
Referat fra Kredsmødet i
smmanuels Menighed
ved Vampton, Nebr»
fra den 17 — 19 Maus.
Tvrsdag Aften den 16de Maus sam
ledes de tilrejsende ttlligemed Menighe
den i dens hyggelige Ktrke for at neddede
Herrens Velsignelse over Kredsmsdet.
Pastor Simmonfen pkædicede over Matt.
4, 1—11 og Undettegnede fluttede med
et Par Ord. Fakstnævnte Prediken til
ligemed andre Taler holdte under MI
det, vil findes et andet Sted iBladet.
erdag Morgen samledes en stor
Stute Mennestek til Aabningsgudstje
r
« akste hvot Psstor Daldo sittsame-www
Bonifaz predikede over Joh. l, 17 og
fremholdt Lovens og Evangelietö ind-«
byrdes Forhold til hing-idem Her stal
gives et ltnt Uddkag af Talen:
l) Mennestets Forhold overfok Guds
Lov. Lovens Krav var Karlighed: Du
stal elske Herren din Gud o. s. v. Det
naturlige Menneste vil helst skyde Loven
fra sig, men med Kærlighed til Sand
heden oil Loven komme til sin Ret. Vor
Herre Jesus, den Itsrsie Fortolket over
fok den Sktiftkloges Spørgsmaal ,giver
os Mennesker et iydeligt Sonn Det er
ulige lettere, at bøje sig efter ydre Reg
ler end at faa Hiertet bøjet efter Guds
Lon. Men siek delte sidste da bliver det
ilke du stal og du stal ikke, men Hiertets
frivillige Hengiven, soa det kommer til
at lyde: ,,Jeg vil.«
2) Evangelium er det glade Budskab,
hois Jndhold er udtkylt i Joh. Z, 16.
Nanden og Sandhedeu er vol-den ved Je
sus Kriftus. Evangeliet giver hvad
Loven kræver. En fattig Synder mod
tager af uforskyldt Rande, hvud Loven
trat-eh af Jesus, Lovens Opfylder.
Budikabet dm Naadetonek ind i den
freier Sicel og eit Takkefang lyder til
Herrens LEre. Pan den Munde blivek
der god Overensjsstemcnelfe mellem Lov
Evangelium, sauvelsocn mellem Tro og
Gerning, der alcid maa folges ad. Om
ikke det daglige Liv stemmer over-us used
Vidaesbyrdet nytm det ikte hvdrmeget
der end tales og vidnes. Det et sandt,
at Gud er Kæklighed, men det afstaffer
ilke hans Retfækdighed.
Stalanngeliet have nagen fand Be
tydaiag for dig maa du, blioe- fattig i
dig felo og modtage det glade Budstab i
Troen,at Jesus hat stcnket dig alle diue
Syndeks Fokladelfek, da stal du etfqre
Evangeliets velgsrende Negn paa» bit
Hjejtes Aga
l ete nu samlede til Kredömjde,
hvot vi venter megen Velsignelfe; men
et endnu ststte Kredsmjde stal engang
holdes i Himlens salige Hiern, hvot vor
hette Jesus felv stal vcete Fort-tand
Kkete Ven, du fom hidindtil hat vcret
fremmed for Losens og Evangeliets
Jndhold, gaa ind i dit Kammer og lnk
din Dst o. f. v· Er det dit kamme Al
vot da vil det blive aabenbat for dine
Medmennestek at du menet noget med
din Krisiendom.
Da Menigheden hat-de bestemt at af
holde en Session tm Dagenz fta 10—1
og Aftenen fta 7—9 dlev detaceft holdt
et Fotedtag af Pastor Risdall net-Em
net: Er det detettiget for Gnds Bin-n
at benævne sig med Navnet »de hellige«
(Refetat medsplget.)
Da der endnu var nagen Tid tilovets
bleo Emnet am »Omvendelfen« indledet
af Pastot J. Pevetfen. Dermed flat
tedes saa denne Sessiom Om Eilet
middagen havde Pkæstetne Milde, hvot
Missionens state Sag iblandt oott Falk
blev dtsftet.
Ftedag Aften toges saa det indledende
Emne op til-Dtsftelse. Folgende et et
kort Uddrag af Somtalen:
Omvendelfen ktcevet jo en vunden
fra noget og en vunden til naget andet.
De sont ete gaaede hatt fta sin Daabs
Naade og ind i Syndenö Tjeneste, maa
omvendes for at blive ftelste Menn eilen
Den fotlotne Ssn gjotde den Opdagelfe
at Solnespde var daaklig Kost for et
Menneste, faaledes man det uotnoendte
Menneske dringes til at indfe,sat den
vantto Vetden kan ikke give Sjcelen den
Fade, fom tilttænges. Det maa ttsige
indse den fatefulde Stilling haoti det et,
at om det fortfættet med at let-e som det
hidtil hat levet, maa det bukke under og
gaa fortabt. Detncest maa det se haad
det hat tabt hjemmr. J Hjemmet var
det Ovetflpdighed af Brod, men nu for
ifmægter det af Vanger. Endelig maa
det komme tilbage til den gamle Tro,
iTillcd og Kætlighed. Det tan vare
spart men faameget, maa til; iftet blivet
det fvætt fat saadanne, iotn menet at
have levet i Batnefothold og fotladet
sig paa egne Meninger og Fotældtes
Tro. Man kunde fpstgu Hvotledes
gaat det til med at blive omvendt2 kan
et Menneste omvende sig naak det vil?
kan jeg besiutte at blioe omoendt iaften?
Spar: En fand Omvendelfe kommer
fta Herren. Han ladet sin kaldende
Rast lyde, som et indtrængende, miethe
visende og dtagende. Hiertet gares ved
Guds Aand modtagelixz for Hjcelpem
Herren vil da ogfaa sende den. Om
vendelsen kan ikle ste ved et Magtbud.
Historien viser hvotledes hele Lande hat
gjort Fotiøg detpaa. Man hat ved en
Rigsdagödeflutning oillet omvende hele
Lande, men hvad blev Resultant? det
et alt for vel lendt ——. Heller ille de
saakaldte Fabrik-Omvendelser duet til
noget, hvot Mennestet stal gennem en
Slags Mastine, hvot det gaa ind ad
den ene Ende og kommet ud af den an