Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, April 06, 1899, Image 1

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    O xd
mosf
·’-. , f f f f
l « s. .I- .-7:«.:., «s s
II « ")« ( L · ,
--1«· s-« « H ,
!·«s -- ’ s, « x
«j..- « - 1 z .l l
«
gkizxmi IEEIIHEH III
in s 2 n Iiskxixixxgisxx
T
l
Necnah, Wis» Torsdag den 6. April 1899
Kinn.
Det gamle R—ig: nær fortabt.
Det vaabenltækkaiiropa spelaleter
paa Kinas Sandctlemmellr.
—
Det folketige Kina, soin hat genann
gaaet iaa mange Pranelser iAartusin
vers Lob, ncermer sig en mæklelig Af
siutning. Europas rovgridske Magt
hapere hat kastet et elstovssygt Blik paa
disse uhyte Landstratningek, med sin
rige Frugtbarhed, sine mangfoldige
Havne og Fleder og andre ntesien apar
detlige Jndtaegtskilder. Rusland hat
suget sig næimest og bar vel egentlig gi
vet Stsdet til, at de andre Magter vg
sIa vil hen til Fadct, efter Forlydende
endog det lille Danmark. Hvotocn al
ting er, — der vil ikke gaa mange Aar
sit Kinn, som aldtig hat forstaaet at
fslge med den freinstkidende Tit-, tom et
Tvistens Æble vil hlive delt og gjort til
Bytte as Civilisationens Bannerbcerekr.
Det ligger tydeligt for Dagen at
Kinas uhyre Landomkaade vil gaa over
i europteisk Eie· Det er tun Skinfyge
mellem Magtekne indbyrdes, fom hat
forebyggei, at der ikke allekede nu er
voldtaget faameget, at der ingenting blev
til Reit for Kina seh-. »
Fort-den Nuåland hat baade England, »
Tystland og Jtalien sine Garn udeJ
Nogen egentlig Kamp vil det næppe;
blive, af den gode Grund, at Kina er
afamgtig og oil ikke kunne tage Kampen
pp med en eneste, end sige med samtlige
Magter, sont naturligvis glabelig oil
staa Folge, naar det gælder at dele Ro- »
pet. i
Fka Ktbenhavn hedder det: Folketim J
get hat iTarsdags med 73 Stein-—
msd kd vedtaset Regekiagent For-flogA
ocn, at der bevilgeg 100, 000 Kraner til
at jende Pantserkiydseren ,,Fyen« til
Kinn for at statte Danmatks Krav paa
at gives en Havn dek. Flaadeekspedk
tipnen vil blive under Kommando af
Prins Valdemar. »Fyen« er en let
pantferet Krydfet paa 2,540 Tons-, byg
get i Ksbenhavm
W
Ranken-.
J Aktenqu er der ubbstudt en falls-»
stendig Rocekkig, der alle-rede hat kosteU
ikke san faa Mennestelio. Man pil»
vide, at Negrene, fotn io af Naturen ers
noget tyvagtige, havde været lidt fors
nengaqende ovetfor sin Restes Gott-Z, vg !
da der var tqle om at stoppe dem i deteö !
ulovlige Jdkcet dannede de en Summen
smekgelfe, fein gik ud paa at udrydbe en
Del af de Ovid-. Disse kom imidlektidj
de Sorte isFothbet og hat pifket ogs
hangt en Del af dem. Og nu stal der
Sold-net til at Itoppe hele Affe-ken.
W
Fortsenuesfesmivler.
J Cincinnati hat Dommer Davis
assogt en ;Kendelfe, som udentviol vil
ueke as Vigtighed for Damm sont for«
dereg Yndigheds Skyld findet det upd
pendigt at »fotbedte lidt paa Natur-ein«
Dei var i en Stilsmissesag, som Ka
therine Kraus havde anlegt mod sin
Mand. Han haode ikke noget sækligf
at indvende mvd Skllsmissen, men for
at slippe fri for at give hende Pakt af
sin Formueimente han, at Stils-niser
butde tilsiaas hom, og unførte i den An
ledning, at hun hat-de bedraget ham ved
ikke ipk Brylluppet at mcddcle hanc, at
hun havde et Mag-via Heki gav Dom
meken ham imidlertid ikke Medhold og
det hebt-et bl. a. i Kendelfem »Der et1
ikke nodoendigt for en Kninde i IMM
tiden at gøre sin Beiler opmterkiom pan
de Midler og Apparates, som hun bru
gek til at fordedre paa Naturens Vækk
i sit Ansigt eller sin Figur. Hvis et
Glas-je, hviskEksistens med Omhu etj
bleer stjult fpk Brylluppet, stulde be-?
tragtes som Bedtageti og tilstrætkelig
Aqrsag for Skilgmiöfe, hvokfor vilde
san ikke foklotent Haar, falste Tender
ellek ethvert andet Sksnhedsmiddel, ivm
det smukke Ksn brugeypeere Anrsag til«
Seit-wisses- " i
Afvæbniugskonferemcn og
Anartisteme.
De hollandste Anarkifter hat besluttet
at holde en international Konserencet
famtidig med Afoæbningskonferencen. i
Til Konserencen vil alle udenlandste
Anarkister blive indbudt. .
Anatkisterne vil oedtage Bestutning
til Fordel for almindelig Afvabning og
Asskaffelfe af siaaeudexsann
De ,,frie Socialister« under Domela,
Nieuwenhuis og Dr. Voller vil mades
»samtidig med Anarkisteme og med samme
FormaaL
Telegraf udeu Trank-.
Marconis Sekretæt i London med
deler, at de nu fotetagne Fotføg med at
telegrafere uden Brug af Traad, er fal
det saa heldig ad, at Marconi vil fort
sætte med Forspgene paa et videre Om
kaade. Det er Marconis Plan at
prave at forbinde Amerika med Eng
land. Apparatet paa hvek Station vil
blive sat i Forbindelse med en vertikal
»Telestop Stolpe« efter hans System.
Han mener imidlettid, at hans Appa
rater maa stilles rundt 11,000 Fod over
Havet,hvis Forbindelse stal kunne op
naaes mellem England og Amerika.
Svagheden ved Marconis System lis
gek deri, at efteksom Asstanden stiger,
maa Apparaterne kenbkinges højeke til
vejts.
—-——.0-.-——--—
Tarsen i Australien.
Westminster Hazette giver Opgaver
over, hvad Tarken kostet New South
Wales, Australien. Kolaniens Faake
bestand er gaaet ned fra 66 Millioner
til 46 Million-r, altsaa er 20 Millioner
Faar gaget »tilgrund:-;«,«.!Iv,sisz man her-(
til fbksTabet af den naturlige For
tgelse, vil det gaa op i 50 Millioner
Faar. Kolonien hat tab« 300,000
lbeste og 150,000 Hotnkvckg. Gazette
siger, at det er det bedste Beois for Ko
loniens Levedygtighed, at den hat over
staaet et et saa forfætdeligt Tab. Hois
man omfætter det i Penge, vil det dteje
sig om 8100,000,000.
Landskrona—K-benhavn -
Neuem
Ksbenhavns Kommunolbestykelfes
financielle Udvalg fokeflaar Komme-anl
bestyrelien at devilge »Det forenede
Dampstibsfelfkab« en Undetstøttelse af
6000 Kr. i et Aar fra den l. April for
Opretholdelse of Dampstibsfokbindelfen
Landskronn——K-benhavn paa visse Be
tingelsek med Henfyn til Skibe og Tate.
Den store Nildam.
En verdenhistorist Betydning for
Ægyptens Fremtid vilenbygningetne
ved Philac fas· Naar den terms-erntes
sige Tæmning er fætdig, vil Nilen blive
sat i Stand til i Ovetsvsmmelfesperia
den at dkelke 3,000 Kvadratmil med sit
fragtbatgsrende Slam, og om nogle
Aar faa otndonnet et start Stykke af
Økkenen til Ager. Man gciar ud fra,
at naar DEmningsarbejderne er farbige-, -
vil Ægyptens Frugibathed blive for
øgel med mere end 25 Procent. Ægyp- :
tens Suckerudføtsel vil kunne fordobles i
eller tredobles i Løbet af fein Aar. Der
er nu allekede 5000 sokte Arbejdete sys
selsat med at spre Tusinder of Tons
hugne Granitblokke fm Assuan, og tre
Millioner Tons Cement er allerede
fremført til Philac for at binde de morg
tige Blocke samtnen i Dæmningen.
Kæmpemæssige Sluseoceckek vil sættes i
Stand til at regulere Vandstanden i den
lunsiige So.
Feder og Son.
Negeren Jim Need i Kansas City,
Mo., som i et Anfald af Stinsyge myr
dede sin Foklovede, Susie Blakely, den
27. December 1897, bleo den SO.
Matts hangt i den san-me Galge og
med det iamme Reb, som bleo bkugt til
hans Fadek iJanuar 1894, da han med
sit Liv maatte sone for Mordet paa sin
Thusiku og den unge Reeds Moden
Fitippiuerue.
Ufslntningxnærmer fig.
De amerikanste Troppet gaak bestan
dig fremad. Indtagelfe as Malt-los
Aguinaldo hat maattet begioe sig paa
en styndsom Flugt fra Malolos, Hemd
staden og hans Hovedkvarter. Med
Undtagelse af en entelt Dags Hoil for
Tropperne, har hvet Dag i den for
løbne Uge vceret Stagdage, sorn hat ko
kostet Mennestelio paa begge Paniers
Side, og navnlig er der start Tab paa
Filippinetnes Side. Det bliver erkle
ket, at Jnsurgenterne btuge Kngler,
fom ifølge international Overenskomst
er fokbudt mellem alle civilifekede Sta
tet, Kugler med Messingspids, som et
ovetokdentlig farlige hvor de warmer-,
idet de foranledigek Blodfotgiftning.
Hois dette siadsæster sig vil det ikke mecke
synderlig Sympati has Magtetne for
Aguinaldv og hans Tilhcengete.
Angaaende Jndtagelfen af Malolas
rappotterest J erdags rykkede de
amerikanste Tropper ind i Residents
byen, som Jnfurgenterne bog, forinden
be forlod ven, tildels havde brannt.
Kampen havde vætet haard, og Infor
genterne forivatebe sig fottvivlet, men
maatte vige. Aguinaldo og hans Nekr
meste var allerede flygtet fra Byen to
Dage ifowejen. -
1steSydDakota, lste Nebraska ag
lobe Pennsylvania, som har staaet faa
mangen en blodig Dyst fammen de sid
ste Dage, stormede ind i Fjendens Fak
skangninger paa Randen af Sinnen, ef
terat be havde kkydset den aabne Siette
fokan under en frygtelig Jld fra Fjen
dens Skanser J
T- wand as me oyd Dakota fike
Mand af lste Nebraska og en Mund af
10de Pennsylvania drabtes. Regierun
tekne hat tilfammen over 40 saarede.
Der var tre Rækker Skanfer at tage.
General Mac Akthur og hans Stab
var under Fretnrykningen langs Jem
baneiparet i Spidsen for Troppekne, da
der plus-selig aabnedes Jld paa dem af
Fjendens Skytter, jom laa stjult i Tra
toppet og i Hase i Rathe-dem Fjenden
-.bleo fnakt spredt og dereftek stcte An
gkebet paa seer Byen, hvilket endte med
Fjenvens fuldstcendige Nebel-lag.
Handetsopgaver.
Konsul James W. Davidson i For
mosa indberetter til Udenrigsdepakte
mentet, at den store Udoikling as vor
Handeli de kinesiske Lande ogsaa har
vist sig i Amerikas Handel med den sor
holdsois assidesliggende O Formosa.
Konsulen meddeler, at De Forenede
Staters Jndsptsel til Formosa i de fid
ste saa Aar er steget mere end nogen an
den Nations. J 1894, det sidste Aar
under Kinas Administration as Formosa,
androg vor Jndsørsel til Formosa 882,
500. Undet japanesisk Kantrol naaede
amerikansk Jndsprsel tilFormosa i 1896
8297,194 og den var i 1897 8405,330.
J 1896 var Handelsomsætningen med
Formosa 83,858,897 og i 1897 83,
258,829, Denne Nedgang i Mist-rel
sen for Formosa tilsktives en ugunstig
Aarslid sor Te. Amerikas væsentlig-;
ste Jndsøtsel er Hvedemel og Petraleum i
Jndsorselen as Hoedemel androg i 1897 s
5,526,150 Pund. . Naar man erindrer
at Formosa er en natuklig Fortsættelse
as Filippinerne, vil man sorstaa, at
Formosas Handelssorbindelsc med De
Forenede Stater vil og maa blioe be
tydelig fokøget iden nærmefte Fremtid.
For Øjeblikket prover Formosas Re
gering at sikre en Beoilling paa 5 Mil
lioner Dollars til Forbedring af Havnen
ved Kelung, 15 Millioner Dollars til en
Jernbane toersooer Den, samt 10 Mil
lioner Dollars til almindelige ossentlige
Arbejder. Konsul Davidson suppor
terer, at Arbejdet paa Hat-non og Jeru
banen snart vil begynve, og tilrnader
amerikanske Fabrikanter at ocere ude i
Tide for at sikre sig Kontratterne paa
Marteriel til Jembane, Lokomotiom
Muodernmskiner oso. Kontrast-me nd
stedes i Tokio, Japan.
Strile.
Urbeidsnedlcxgzlse alt over.
Den icedvanlige Kainp i Samlundetl
npftaar attec dette Fotaar.
En af de sikteste Fotaatsbebudete
ihoett Aar et upaatoivlelig de sig stadig
gentagende Sttiker, som melder sig hvert
Fotaat med famtne Sikkethed sotn Trak
fnglene. Vinteten fynes at vcete en
ijtnehi fot de Kampende mellem Ka
pital og Arbejde; men aldtig saa snatt
hat Solen begyndt at vatine op lidt i
Lasten, saa at Atbejdsktaften attet et i
Stand til at spænde sine Mustlet, føt
Kampen begynder. Og den vil Aar ef
tck Aar blive mete og mete bitter. Vi
»hat alt leesi mit Singtetsttiken i Kalten
havm Den et nu vmttent farbi; men
den hat sat sit Matte; thi det bettagtes
«iocn den føttte Gang for et langt Tit-s
Htuny at Athejdsgiverne hat vandet over
Ifot Athejdekne; gg dette tilsttives attei
set ualmindeligt Sammenhold niellein
l Stagtetmesttene, som nemlig felv tog
sig paa at gøte Soendenes Athejde ind
til dec J fotskteoet fotnøden Hielt-.
s Sau set Snedketnei Danmatk ude
Detet et de nu fortesten næsten hvett
anr. Soendenev fordre den minimale
ITintelan hævet fta 33 til 40 O» medens
Mesttene fotelødg have tilbudt ZH O.
Om dette Spatgsmaal menet man dag,
det et miiligt at opnan Enighed. Brette
et det med Soendenes Fotdting otn Re
duceting af Atbejdstiden fta 10 til 9
Timet. Tenne Fotdting ville Mesttene
tuemlig nndet ingen- Omsiændighedet
gaa ind paa.
[ Deteftet kommst Batstenbindetne.
rtnLetedei lengete Tid hat det gtetet i
)denne Kotpoiatiom sam ellets saate
fjælden ladet høter fta sig. Mesttene
itilbpd en Ugeløn as 26— 30 Ktu , men
: Svendene hat ikke nillet gaa ind vetpaa.
I— Denne Atbejdsstandåning omfattet
omttent 300 Spende.
ngaa i andre Fag tusnlet det facett.
Heller ikke et det i Danmatk alene, men
fta Tyskland, Belgien, Ftanttig og
England kommet Eftettetninget am At
bejdetutolighedet, soni enten alletede ete
udbtudte ellet ialtfald ete ncetfotestaa
ende.
Her i Amerika et der ndbkudt Sttike
paa fotskelltge Pladfct, navnlig i Sta
ten New York. Men genneingaaende
set det nd til, ifcet i Besten, at Arbede
givetne hat tommet sine Falk i Fort-bei
ved fkivilligt at reife Laune-n
III-Mino as Byeks
F J den lille By Attica i Hakpek County
Jst-nies, holdt Bokgekne et Magsemøde
« og befluttede, at de vilde flytte hele Byen
til en Plads omtkent en halv Mi! fyd
for den nuvterende By, samt give den et
nyt Nava, hvis ikke Ejekne of Byens
Geeldsobligationer vil gaa ind poa et
Kompromis. hvotoed de modtager ny
Obligationek for en Fjerdepant af Gal
den og eftergiver Resten. Sagen et
den, at Attica, som· iaa mange andre.
Byek i Kansas-, stiftede en uhyre Geld,
som den nu ikke kan detach Gulden
overstiger Halodelen af Byens Starke- «
vcerdi. Ness Cin skal have den famme
Plan, og det siges, at de deroærende
Borgete allerede hat sluttec Kontrast
med en Entrepkenø1·, som paatager sig
at flytte hele Byen for en Sum, der et
knapt halvt saa stor sotn Byeng samlede
Geld. Hvis Eksperimentet lykkes.
siges det, at inange andre Byer oil folge
Cskscmplen
—....-«.—
Berdens storste Ktellejc.
Det største Kulleje i Verden er molk-l
somt i den kinesiske Provins Hosian,
siger chronicle. Hele den sydsstlige
Del of Provinsen er saa at sige et Kul
leje paa ocnkking 21,700 Konvent.
LangeStrækningerr kan man se Kul
lejetne paa Ooetfladen, og en stot Del
quullene et af udmcekket Bestassenhed.
Eftex Jotdens nuvcetende Behov kunde
den i 10,000 Aar foesynes need Knl fka
Hauen.
Ry Kam-L
Den højtidelige Aabning as Port Ar
thut Skibskanal iTeras fandt Steh den
25. Makts. Oper 3000 Gaster fka
fokfkellige af Landets Egne var tilstede, J
og Governør Sayers af Tixas, Gu
veknør Stanley af Kansas og Guyet
nsk Jones af Arkansas deltog iCeres
monierne. Desuden var niestem alle
Mehlemmer fra Kansas og en Mangde
fremcnede Kapitalister tilstede. Kana-«
len, der er 37 ,«700 Fod lang, fotbindet
Port Arthuk med Sabine Pass.
Guldlejer i Ostafiem
Den russiste Jageniør Bogdanomich
er kommet tilbage fta en næsten 4- aatig
Ekspedition fra der ochotste Hao og ita
Amuk til Pettopawlowck i Kamfchatka.
Han hat ovetalt opdaget rige Guldiejer,
ogiaa paa Hain-en Kwantung, Kinn,
fom han genaemfotstedg lige til Port
Archia- Guldlejekne ved det« ochotste
Hav er imidlettid de rigeste, og kan ef
tet hans Mening kappes med f. Ets.
Klondyke-Lejerne, med hvilke be i geo
logist Heafeende heugek samtnen. Der
vil imidlettid stille sig de samme klima
tiste Baastelighedek i Vejen for Bear
bejdelien af, de nye kussiste Guldlejer
som for deafulde Udoikling as de kann
diste. TEIFpeditionen led oer insonde
lig under Kalben, der til Tiber viste 40
—60 Grader under seco, ket sont det vat.
Bogdanowich bringet med sig rigt Pto
oet af gnldførende Sand og af gutde
kende Kunsts, og den russiste Regering
er besiemt paa at udpikte Gulblejetne af
yderste Eime.
« » quguyt
Den preussiste Kultusminister hat
paqbudt, at der i Skoletne ikke man
brages Roger-, heftede med Sturme-ad
Eleverne kunne nemltg pandrage sig
Blodfokgiftning ved at five sig pas
Staalttaadene.
— London hat i Folge den sidste
Aarsstatistik 4,484,717 Jndbyggeer.
—- Det tyste Dampstib »Pontos«
sank den 2. April i Kanalen under Sam
menstsd med der engelste Dampsttb
»Stat« af New Zealand. »Pontos«
hapde en Ladning af .pornkoæg, 1000
Fnat og Hvede. Passe-gern og Bester
ning im »Pontvs« et teddet.
—- Det engelste Dampftib »Drech
pool«" stpdte samtnen med det engelste
Dampstib »Ethelhi1da« nd for Bratw
hend. Kun en of den 16 Mund starke
Besætning teddedes.
— Dampstidet »Vera« kom i Lebt
dags til Southampton, med de Red
dede ika Dampstibet »Stella,« som gikY
paa Grund og sank ved Casquet KlipJ
petnei Neekheden af Øen Aldekney. De
Reddede kan itke give nogen bedte Op
lysning end den man hak. pm hoot
mange der er gaaet tilgrunde. Menge
Koinder og Born, sotn var i den midtte
Iste Klasfes Solon, er gaaet under, da
det var der Stibet bkast, san Kahytten
fyldtes, for Hjælp kom. Gaak man ud
fra, at alle site Bande er com-net frem,
og at kun den ene er kæntret, vil Anteil
let af de Omkomne blive omkking 50.
Til Dato vides kun 55 af de 210 ow
! bord at være reddet.
—- Den tussifke Ceniur, der gaar et
godt Stykke høje1e, end almjndelig men
neskeltg Forstand rætker, slaat nu ned
paa Skriftet om Afoæbningen. Bek
tha o. Suttners Bøget og Mr. Sienas
Bog ,,Krig imod Krig« er bievet for
budt i alle Czarens Lande.
— J Folge Medtselelse fm Dem-fand
til Malinp Tidningen er Kasferek G.
Hülpheks for uloolig Tilegnelfe af be
troede Midler idømt 8 Maaneders
Strafarbejde og 3 Ants Ækeåtab.
Hele det befvegne Beleb, 15,000 Kr.
et dog blevet erstattet
—- Det tmtket op til Revolution i
Bulgarien imod Tytkeme. J Mundng
fandt den fskste slvoklige Tkæfning
Sied. Menge Falk-ne og Sattede paa
Geige Sider. Barte Tini unm.
Fka udenlandfte Pladfes
Kokt Ton-etwa
Lidt af hvett fraZEdfer hist og her i
s ammentreengte Rotifer.
Den politiske Hovedinteresie famler sig
vcesentlig om den russifke Czar. Dels
er det bans Afvæbningsforstag, der nu
stal for, men fom ingen vil tto paa, og
dels hans Helbkedgtilftand. Man et
O
gaaet faa vidt, at man halnvejs has er
klæket ham sindssyg og ialfald ude as
Stand til at ster Regeringens Tøjlet.
Man vil nide, at han ielv stal vake gab
hjettet og mild, og at de nyeste Refor
mer j Finland, f. Ckå., er at Udsiag as
Hofinttiger, for hvilke man lægger
Stylden paa Kejferens Moder samt
Overprokuwten for den hellige Synode
Pobjedonasze1v. Dei vil tage Tid og
koste haakde Kampe for Friheden kom
mer til Hase i Ruslandz men sprgeligt
et det, at en Prinfesse as det danste
Kangehus sial udpeges fom en Mad
stander af Frihedsfplelfem Naa, syn
detlig folke-frihedsvenlig hat det danste
Kongehas vel aldrig meet·
Siden den l. Januar hat der i Ma
dagtiscat vætet opkkæoet en Skat af 25
Francs paa hvek Jndfødt, iom ikke et
gift. Kvinder over 21 Aar, som ikke
hat Born, maa betale 15 Franck« Men
paa den anden Side maa der betaleö 7
Francs af hvekt ægtefødt Born og 50
Franks af hvert ucegtefsdt Bam.
Doktoketne Lange og Maltzing i
Berlin, hat opfundet et Apparat til at
tage Fotograsiet as det Jndvendige's[,-«
Mennestets Maue. Den fatresie Endsp
af en Mavepmnke indeholdek et FausteA —
lidet fotografest Kamera og et, elektkifk
Lys. Naak Maven et tsmt og fyldt
med Luft, vil Apparatetg Kamera sow
grafere det hete. Den negative Plade,
som Apparatet tager er faa stor foIn en «
Kitsebcersten, men kan forstorres.
—-——·O-——
Uhysgelio Drom·
—
En Lage i Taro-na, Wash» Dis-.
Charles Corey, dmbte en Morgen sitt
—hasttu, medxns de begge lau og sov.
Corey, der har været syg i nogle Dage,
fortæller, et han begik Dkabet i Drum-m
an laa og brannte, at hqns Hustru blev
forfulgt af en iremmed Mandsperion,
som vilde myrde heute. Hatt dumm,
at hqn fnlgte efiek dem sra Tacoma til
Washington, D. C., og netop iom den
fremmebi siulde til at stsde sin Dolt i
heade stsd han hom. Lyden of Stub
dene vækkede hom, og hatt fandt sig iclv
siddende optejst iSengen, med en endnu
tyggende Revolvek I Haanden. Hatt
havde i Ssvne taget Revolveken frem
under sin Hovedpude og duka sin Ha
situ.
Der havde bestandig herstet det kar
ligste Fokhold mellem de to Ægtefæller,
og Corey er ude af stg ielo af Fort-no
lelsesooek, hvad han hat givkt Hans
Vennek bcoogtet«ham nøie, af Frygi for
at han sial begaa Selvmotd· Mynvigz
hedeme fckster Lid til haas Fremstilling
af Sagen, og han er tkke arrestrre!.
Mts."Cokey var en meget afholdt og
intelligent Koinde, men mærkeligt nok
ncetede hun en ubetvingelig Frng foi m
Reovloet, og udtalte hyppigt en Arn-Ue
am, at hun pilde finde fin Tod »Tris- n
saadant Vaabcn·
w
Ctz dyrt Hund«-un
Den -18-aange Miss Ednh Vorint i
iPhiladelphiu hat faus: sig tilkendl t
» Stadeserstatning 815,000 for etHaanb
tryk, shendes Jochenvcerende Fotlovcde
zredetick A. Famu, Provisor i es Apo
thek, gav heute til Afsked. Hinauf-tryi
ket var nemligcfaa kraftigt, at Knoklm
i Midtens af bannt-en knusies, og La
ger-ne etklcerede at Haanden af den
Grund iandiynlig vilde blive liest-Si
ibviltet Tilfklde en Ampmation er nyds
undis.