Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, April 06, 1899, Image 1
O xd mosf ·’-. , f f f f l « s. .I- .-7:«.:., «s s II « ")« ( L · , --1«· s-« « H , !·«s -- ’ s, « x «j..- « - 1 z .l l « gkizxmi IEEIIHEH III in s 2 n Iiskxixixxgisxx T l Necnah, Wis» Torsdag den 6. April 1899 Kinn. Det gamle R—ig: nær fortabt. Det vaabenltækkaiiropa spelaleter paa Kinas Sandctlemmellr. — Det folketige Kina, soin hat genann gaaet iaa mange Pranelser iAartusin vers Lob, ncermer sig en mæklelig Af siutning. Europas rovgridske Magt hapere hat kastet et elstovssygt Blik paa disse uhyte Landstratningek, med sin rige Frugtbarhed, sine mangfoldige Havne og Fleder og andre ntesien apar detlige Jndtaegtskilder. Rusland hat suget sig næimest og bar vel egentlig gi vet Stsdet til, at de andre Magter vg sIa vil hen til Fadct, efter Forlydende endog det lille Danmark. Hvotocn al ting er, — der vil ikke gaa mange Aar sit Kinn, som aldtig hat forstaaet at fslge med den freinstkidende Tit-, tom et Tvistens Æble vil hlive delt og gjort til Bytte as Civilisationens Bannerbcerekr. Det ligger tydeligt for Dagen at Kinas uhyre Landomkaade vil gaa over i europteisk Eie· Det er tun Skinfyge mellem Magtekne indbyrdes, fom hat forebyggei, at der ikke allekede nu er voldtaget faameget, at der ingenting blev til Reit for Kina seh-. » Fort-den Nuåland hat baade England, » Tystland og Jtalien sine Garn udeJ Nogen egentlig Kamp vil det næppe; blive, af den gode Grund, at Kina er afamgtig og oil ikke kunne tage Kampen pp med en eneste, end sige med samtlige Magter, sont naturligvis glabelig oil staa Folge, naar det gælder at dele Ro- » pet. i Fka Ktbenhavn hedder det: Folketim J get hat iTarsdags med 73 Stein-— msd kd vedtaset Regekiagent For-flogA ocn, at der bevilgeg 100, 000 Kraner til at jende Pantserkiydseren ,,Fyen« til Kinn for at statte Danmatks Krav paa at gives en Havn dek. Flaadeekspedk tipnen vil blive under Kommando af Prins Valdemar. »Fyen« er en let pantferet Krydfet paa 2,540 Tons-, byg get i Ksbenhavm W Ranken-. J Aktenqu er der ubbstudt en falls-» stendig Rocekkig, der alle-rede hat kosteU ikke san faa Mennestelio. Man pil» vide, at Negrene, fotn io af Naturen ers noget tyvagtige, havde været lidt fors nengaqende ovetfor sin Restes Gott-Z, vg ! da der var tqle om at stoppe dem i deteö ! ulovlige Jdkcet dannede de en Summen smekgelfe, fein gik ud paa at udrydbe en Del af de Ovid-. Disse kom imidlektidj de Sorte isFothbet og hat pifket ogs hangt en Del af dem. Og nu stal der Sold-net til at Itoppe hele Affe-ken. W Fortsenuesfesmivler. J Cincinnati hat Dommer Davis assogt en ;Kendelfe, som udentviol vil ueke as Vigtighed for Damm sont for« dereg Yndigheds Skyld findet det upd pendigt at »fotbedte lidt paa Natur-ein« Dei var i en Stilsmissesag, som Ka therine Kraus havde anlegt mod sin Mand. Han haode ikke noget sækligf at indvende mvd Skllsmissen, men for at slippe fri for at give hende Pakt af sin Formueimente han, at Stils-niser butde tilsiaas hom, og unførte i den An ledning, at hun hat-de bedraget ham ved ikke ipk Brylluppet at mcddcle hanc, at hun havde et Mag-via Heki gav Dom meken ham imidlertid ikke Medhold og det hebt-et bl. a. i Kendelfem »Der et1 ikke nodoendigt for en Kninde i IMM tiden at gøre sin Beiler opmterkiom pan de Midler og Apparates, som hun bru gek til at fordedre paa Naturens Vækk i sit Ansigt eller sin Figur. Hvis et Glas-je, hviskEksistens med Omhu etj bleer stjult fpk Brylluppet, stulde be-? tragtes som Bedtageti og tilstrætkelig Aqrsag for Skilgmiöfe, hvokfor vilde san ikke foklotent Haar, falste Tender ellek ethvert andet Sksnhedsmiddel, ivm det smukke Ksn brugeypeere Anrsag til« Seit-wisses- " i Afvæbniugskonferemcn og Anartisteme. De hollandste Anarkifter hat besluttet at holde en international Konserencet famtidig med Afoæbningskonferencen. i Til Konserencen vil alle udenlandste Anarkister blive indbudt. . Anatkisterne vil oedtage Bestutning til Fordel for almindelig Afvabning og Asskaffelfe af siaaeudexsann De ,,frie Socialister« under Domela, Nieuwenhuis og Dr. Voller vil mades »samtidig med Anarkisteme og med samme FormaaL Telegraf udeu Trank-. Marconis Sekretæt i London med deler, at de nu fotetagne Fotføg med at telegrafere uden Brug af Traad, er fal det saa heldig ad, at Marconi vil fort sætte med Forspgene paa et videre Om kaade. Det er Marconis Plan at prave at forbinde Amerika med Eng land. Apparatet paa hvek Station vil blive sat i Forbindelse med en vertikal »Telestop Stolpe« efter hans System. Han mener imidlettid, at hans Appa rater maa stilles rundt 11,000 Fod over Havet,hvis Forbindelse stal kunne op naaes mellem England og Amerika. Svagheden ved Marconis System lis gek deri, at efteksom Asstanden stiger, maa Apparaterne kenbkinges højeke til vejts. —-——.0-.-——--— Tarsen i Australien. Westminster Hazette giver Opgaver over, hvad Tarken kostet New South Wales, Australien. Kolaniens Faake bestand er gaaet ned fra 66 Millioner til 46 Million-r, altsaa er 20 Millioner Faar gaget »tilgrund:-;«,«.!Iv,sisz man her-( til fbksTabet af den naturlige For tgelse, vil det gaa op i 50 Millioner Faar. Kolonien hat tab« 300,000 lbeste og 150,000 Hotnkvckg. Gazette siger, at det er det bedste Beois for Ko loniens Levedygtighed, at den hat over staaet et et saa forfætdeligt Tab. Hois man omfætter det i Penge, vil det dteje sig om 8100,000,000. Landskrona—K-benhavn - Neuem Ksbenhavns Kommunolbestykelfes financielle Udvalg fokeflaar Komme-anl bestyrelien at devilge »Det forenede Dampstibsfelfkab« en Undetstøttelse af 6000 Kr. i et Aar fra den l. April for Opretholdelse of Dampstibsfokbindelfen Landskronn——K-benhavn paa visse Be tingelsek med Henfyn til Skibe og Tate. Den store Nildam. En verdenhistorist Betydning for Ægyptens Fremtid vilenbygningetne ved Philac fas· Naar den terms-erntes sige Tæmning er fætdig, vil Nilen blive sat i Stand til i Ovetsvsmmelfesperia den at dkelke 3,000 Kvadratmil med sit fragtbatgsrende Slam, og om nogle Aar faa otndonnet et start Stykke af Økkenen til Ager. Man gciar ud fra, at naar DEmningsarbejderne er farbige-, - vil Ægyptens Frugibathed blive for øgel med mere end 25 Procent. Ægyp- : tens Suckerudføtsel vil kunne fordobles i eller tredobles i Løbet af fein Aar. Der er nu allekede 5000 sokte Arbejdete sys selsat med at spre Tusinder of Tons hugne Granitblokke fm Assuan, og tre Millioner Tons Cement er allerede fremført til Philac for at binde de morg tige Blocke samtnen i Dæmningen. Kæmpemæssige Sluseoceckek vil sættes i Stand til at regulere Vandstanden i den lunsiige So. Feder og Son. Negeren Jim Need i Kansas City, Mo., som i et Anfald af Stinsyge myr dede sin Foklovede, Susie Blakely, den 27. December 1897, bleo den SO. Matts hangt i den san-me Galge og med det iamme Reb, som bleo bkugt til hans Fadek iJanuar 1894, da han med sit Liv maatte sone for Mordet paa sin Thusiku og den unge Reeds Moden Fitippiuerue. Ufslntningxnærmer fig. De amerikanste Troppet gaak bestan dig fremad. Indtagelfe as Malt-los Aguinaldo hat maattet begioe sig paa en styndsom Flugt fra Malolos, Hemd staden og hans Hovedkvarter. Med Undtagelse af en entelt Dags Hoil for Tropperne, har hvet Dag i den for løbne Uge vceret Stagdage, sorn hat ko kostet Mennestelio paa begge Paniers Side, og navnlig er der start Tab paa Filippinetnes Side. Det bliver erkle ket, at Jnsurgenterne btuge Kngler, fom ifølge international Overenskomst er fokbudt mellem alle civilifekede Sta tet, Kugler med Messingspids, som et ovetokdentlig farlige hvor de warmer-, idet de foranledigek Blodfotgiftning. Hois dette siadsæster sig vil det ikke mecke synderlig Sympati has Magtetne for Aguinaldv og hans Tilhcengete. Angaaende Jndtagelfen af Malolas rappotterest J erdags rykkede de amerikanste Tropper ind i Residents byen, som Jnfurgenterne bog, forinden be forlod ven, tildels havde brannt. Kampen havde vætet haard, og Infor genterne forivatebe sig fottvivlet, men maatte vige. Aguinaldo og hans Nekr meste var allerede flygtet fra Byen to Dage ifowejen. - 1steSydDakota, lste Nebraska ag lobe Pennsylvania, som har staaet faa mangen en blodig Dyst fammen de sid ste Dage, stormede ind i Fjendens Fak skangninger paa Randen af Sinnen, ef terat be havde kkydset den aabne Siette fokan under en frygtelig Jld fra Fjen dens Skanser J T- wand as me oyd Dakota fike Mand af lste Nebraska og en Mund af 10de Pennsylvania drabtes. Regierun tekne hat tilfammen over 40 saarede. Der var tre Rækker Skanfer at tage. General Mac Akthur og hans Stab var under Fretnrykningen langs Jem baneiparet i Spidsen for Troppekne, da der plus-selig aabnedes Jld paa dem af Fjendens Skytter, jom laa stjult i Tra toppet og i Hase i Rathe-dem Fjenden -.bleo fnakt spredt og dereftek stcte An gkebet paa seer Byen, hvilket endte med Fjenvens fuldstcendige Nebel-lag. Handetsopgaver. Konsul James W. Davidson i For mosa indberetter til Udenrigsdepakte mentet, at den store Udoikling as vor Handeli de kinesiske Lande ogsaa har vist sig i Amerikas Handel med den sor holdsois assidesliggende O Formosa. Konsulen meddeler, at De Forenede Staters Jndsptsel til Formosa i de fid ste saa Aar er steget mere end nogen an den Nations. J 1894, det sidste Aar under Kinas Administration as Formosa, androg vor Jndsørsel til Formosa 882, 500. Undet japanesisk Kantrol naaede amerikansk Jndsprsel tilFormosa i 1896 8297,194 og den var i 1897 8405,330. J 1896 var Handelsomsætningen med Formosa 83,858,897 og i 1897 83, 258,829, Denne Nedgang i Mist-rel sen for Formosa tilsktives en ugunstig Aarslid sor Te. Amerikas væsentlig-; ste Jndsøtsel er Hvedemel og Petraleum i Jndsorselen as Hoedemel androg i 1897 s 5,526,150 Pund. . Naar man erindrer at Formosa er en natuklig Fortsættelse as Filippinerne, vil man sorstaa, at Formosas Handelssorbindelsc med De Forenede Stater vil og maa blioe be tydelig fokøget iden nærmefte Fremtid. For Øjeblikket prover Formosas Re gering at sikre en Beoilling paa 5 Mil lioner Dollars til Forbedring af Havnen ved Kelung, 15 Millioner Dollars til en Jernbane toersooer Den, samt 10 Mil lioner Dollars til almindelige ossentlige Arbejder. Konsul Davidson suppor terer, at Arbejdet paa Hat-non og Jeru banen snart vil begynve, og tilrnader amerikanske Fabrikanter at ocere ude i Tide for at sikre sig Kontratterne paa Marteriel til Jembane, Lokomotiom Muodernmskiner oso. Kontrast-me nd stedes i Tokio, Japan. Strile. Urbeidsnedlcxgzlse alt over. Den icedvanlige Kainp i Samlundetl npftaar attec dette Fotaar. En af de sikteste Fotaatsbebudete ihoett Aar et upaatoivlelig de sig stadig gentagende Sttiker, som melder sig hvert Fotaat med famtne Sikkethed sotn Trak fnglene. Vinteten fynes at vcete en ijtnehi fot de Kampende mellem Ka pital og Arbejde; men aldtig saa snatt hat Solen begyndt at vatine op lidt i Lasten, saa at Atbejdsktaften attet et i Stand til at spænde sine Mustlet, føt Kampen begynder. Og den vil Aar ef tck Aar blive mete og mete bitter. Vi »hat alt leesi mit Singtetsttiken i Kalten havm Den et nu vmttent farbi; men den hat sat sit Matte; thi det bettagtes «iocn den føttte Gang for et langt Tit-s Htuny at Athejdsgiverne hat vandet over Ifot Athejdekne; gg dette tilsttives attei set ualmindeligt Sammenhold niellein l Stagtetmesttene, som nemlig felv tog sig paa at gøte Soendenes Athejde ind til dec J fotskteoet fotnøden Hielt-. s Sau set Snedketnei Danmatk ude Detet et de nu fortesten næsten hvett anr. Soendenev fordre den minimale ITintelan hævet fta 33 til 40 O» medens Mesttene fotelødg have tilbudt ZH O. Om dette Spatgsmaal menet man dag, det et miiligt at opnan Enighed. Brette et det med Soendenes Fotdting otn Re duceting af Atbejdstiden fta 10 til 9 Timet. Tenne Fotdting ville Mesttene tuemlig nndet ingen- Omsiændighedet gaa ind paa. [ Deteftet kommst Batstenbindetne. rtnLetedei lengete Tid hat det gtetet i )denne Kotpoiatiom sam ellets saate fjælden ladet høter fta sig. Mesttene itilbpd en Ugeløn as 26— 30 Ktu , men : Svendene hat ikke nillet gaa ind vetpaa. I— Denne Atbejdsstandåning omfattet omttent 300 Spende. ngaa i andre Fag tusnlet det facett. Heller ikke et det i Danmatk alene, men fta Tyskland, Belgien, Ftanttig og England kommet Eftettetninget am At bejdetutolighedet, soni enten alletede ete udbtudte ellet ialtfald ete ncetfotestaa ende. Her i Amerika et der ndbkudt Sttike paa fotskelltge Pladfct, navnlig i Sta ten New York. Men genneingaaende set det nd til, ifcet i Besten, at Arbede givetne hat tommet sine Falk i Fort-bei ved fkivilligt at reife Laune-n III-Mino as Byeks F J den lille By Attica i Hakpek County Jst-nies, holdt Bokgekne et Magsemøde « og befluttede, at de vilde flytte hele Byen til en Plads omtkent en halv Mi! fyd for den nuvterende By, samt give den et nyt Nava, hvis ikke Ejekne of Byens Geeldsobligationer vil gaa ind poa et Kompromis. hvotoed de modtager ny Obligationek for en Fjerdepant af Gal den og eftergiver Resten. Sagen et den, at Attica, som· iaa mange andre. Byek i Kansas-, stiftede en uhyre Geld, som den nu ikke kan detach Gulden overstiger Halodelen af Byens Starke- « vcerdi. Ness Cin skal have den famme Plan, og det siges, at de deroærende Borgete allerede hat sluttec Kontrast med en Entrepkenø1·, som paatager sig at flytte hele Byen for en Sum, der et knapt halvt saa stor sotn Byeng samlede Geld. Hvis Eksperimentet lykkes. siges det, at inange andre Byer oil folge Cskscmplen —....-«.— Berdens storste Ktellejc. Det største Kulleje i Verden er molk-l somt i den kinesiske Provins Hosian, siger chronicle. Hele den sydsstlige Del of Provinsen er saa at sige et Kul leje paa ocnkking 21,700 Konvent. LangeStrækningerr kan man se Kul lejetne paa Ooetfladen, og en stot Del quullene et af udmcekket Bestassenhed. Eftex Jotdens nuvcetende Behov kunde den i 10,000 Aar foesynes need Knl fka Hauen. Ry Kam-L Den højtidelige Aabning as Port Ar thut Skibskanal iTeras fandt Steh den 25. Makts. Oper 3000 Gaster fka fokfkellige af Landets Egne var tilstede, J og Governør Sayers af Tixas, Gu veknør Stanley af Kansas og Guyet nsk Jones af Arkansas deltog iCeres monierne. Desuden var niestem alle Mehlemmer fra Kansas og en Mangde fremcnede Kapitalister tilstede. Kana-« len, der er 37 ,«700 Fod lang, fotbindet Port Arthuk med Sabine Pass. Guldlejer i Ostafiem Den russiste Jageniør Bogdanomich er kommet tilbage fta en næsten 4- aatig Ekspedition fra der ochotste Hao og ita Amuk til Pettopawlowck i Kamfchatka. Han hat ovetalt opdaget rige Guldiejer, ogiaa paa Hain-en Kwantung, Kinn, fom han genaemfotstedg lige til Port Archia- Guldlejekne ved det« ochotste Hav er imidlettid de rigeste, og kan ef tet hans Mening kappes med f. Ets. Klondyke-Lejerne, med hvilke be i geo logist Heafeende heugek samtnen. Der vil imidlettid stille sig de samme klima tiste Baastelighedek i Vejen for Bear bejdelien af, de nye kussiste Guldlejer som for deafulde Udoikling as de kann diste. TEIFpeditionen led oer insonde lig under Kalben, der til Tiber viste 40 —60 Grader under seco, ket sont det vat. Bogdanowich bringet med sig rigt Pto oet af gnldførende Sand og af gutde kende Kunsts, og den russiste Regering er besiemt paa at udpikte Gulblejetne af yderste Eime. « » quguyt Den preussiste Kultusminister hat paqbudt, at der i Skoletne ikke man brages Roger-, heftede med Sturme-ad Eleverne kunne nemltg pandrage sig Blodfokgiftning ved at five sig pas Staalttaadene. — London hat i Folge den sidste Aarsstatistik 4,484,717 Jndbyggeer. —- Det tyste Dampstib »Pontos« sank den 2. April i Kanalen under Sam menstsd med der engelste Dampsttb »Stat« af New Zealand. »Pontos« hapde en Ladning af .pornkoæg, 1000 Fnat og Hvede. Passe-gern og Bester ning im »Pontvs« et teddet. —- Det engelste Dampftib »Drech pool«" stpdte samtnen med det engelste Dampstib »Ethelhi1da« nd for Bratw hend. Kun en of den 16 Mund starke Besætning teddedes. — Dampstidet »Vera« kom i Lebt dags til Southampton, med de Red dede ika Dampstibet »Stella,« som gikY paa Grund og sank ved Casquet KlipJ petnei Neekheden af Øen Aldekney. De Reddede kan itke give nogen bedte Op lysning end den man hak. pm hoot mange der er gaaet tilgrunde. Menge Koinder og Born, sotn var i den midtte Iste Klasfes Solon, er gaaet under, da det var der Stibet bkast, san Kahytten fyldtes, for Hjælp kom. Gaak man ud fra, at alle site Bande er com-net frem, og at kun den ene er kæntret, vil Anteil let af de Omkomne blive omkking 50. Til Dato vides kun 55 af de 210 ow ! bord at være reddet. —- Den tussifke Ceniur, der gaar et godt Stykke høje1e, end almjndelig men neskeltg Forstand rætker, slaat nu ned paa Skriftet om Afoæbningen. Bek tha o. Suttners Bøget og Mr. Sienas Bog ,,Krig imod Krig« er bievet for budt i alle Czarens Lande. — J Folge Medtselelse fm Dem-fand til Malinp Tidningen er Kasferek G. Hülpheks for uloolig Tilegnelfe af be troede Midler idømt 8 Maaneders Strafarbejde og 3 Ants Ækeåtab. Hele det befvegne Beleb, 15,000 Kr. et dog blevet erstattet —- Det tmtket op til Revolution i Bulgarien imod Tytkeme. J Mundng fandt den fskste slvoklige Tkæfning Sied. Menge Falk-ne og Sattede paa Geige Sider. Barte Tini unm. Fka udenlandfte Pladfes Kokt Ton-etwa Lidt af hvett fraZEdfer hist og her i s ammentreengte Rotifer. Den politiske Hovedinteresie famler sig vcesentlig om den russifke Czar. Dels er det bans Afvæbningsforstag, der nu stal for, men fom ingen vil tto paa, og dels hans Helbkedgtilftand. Man et O gaaet faa vidt, at man halnvejs has er klæket ham sindssyg og ialfald ude as Stand til at ster Regeringens Tøjlet. Man vil nide, at han ielv stal vake gab hjettet og mild, og at de nyeste Refor mer j Finland, f. Ckå., er at Udsiag as Hofinttiger, for hvilke man lægger Stylden paa Kejferens Moder samt Overprokuwten for den hellige Synode Pobjedonasze1v. Dei vil tage Tid og koste haakde Kampe for Friheden kom mer til Hase i Ruslandz men sprgeligt et det, at en Prinfesse as det danste Kangehus sial udpeges fom en Mad stander af Frihedsfplelfem Naa, syn detlig folke-frihedsvenlig hat det danste Kongehas vel aldrig meet· Siden den l. Januar hat der i Ma dagtiscat vætet opkkæoet en Skat af 25 Francs paa hvek Jndfødt, iom ikke et gift. Kvinder over 21 Aar, som ikke hat Born, maa betale 15 Franck« Men paa den anden Side maa der betaleö 7 Francs af hvekt ægtefødt Born og 50 Franks af hvert ucegtefsdt Bam. Doktoketne Lange og Maltzing i Berlin, hat opfundet et Apparat til at tage Fotograsiet as det Jndvendige's[,-« Mennestets Maue. Den fatresie Endsp af en Mavepmnke indeholdek et FausteA — lidet fotografest Kamera og et, elektkifk Lys. Naak Maven et tsmt og fyldt med Luft, vil Apparatetg Kamera sow grafere det hete. Den negative Plade, som Apparatet tager er faa stor foIn en « Kitsebcersten, men kan forstorres. —-——·O-—— Uhysgelio Drom· — En Lage i Taro-na, Wash» Dis-. Charles Corey, dmbte en Morgen sitt —hasttu, medxns de begge lau og sov. Corey, der har været syg i nogle Dage, fortæller, et han begik Dkabet i Drum-m an laa og brannte, at hqns Hustru blev forfulgt af en iremmed Mandsperion, som vilde myrde heute. Hatt dumm, at hqn fnlgte efiek dem sra Tacoma til Washington, D. C., og netop iom den fremmebi siulde til at stsde sin Dolt i heade stsd han hom. Lyden of Stub dene vækkede hom, og hatt fandt sig iclv siddende optejst iSengen, med en endnu tyggende Revolvek I Haanden. Hatt havde i Ssvne taget Revolveken frem under sin Hovedpude og duka sin Ha situ. Der havde bestandig herstet det kar ligste Fokhold mellem de to Ægtefæller, og Corey er ude af stg ielo af Fort-no lelsesooek, hvad han hat givkt Hans Vennek bcoogtet«ham nøie, af Frygi for at han sial begaa Selvmotd· Mynvigz hedeme fckster Lid til haas Fremstilling af Sagen, og han er tkke arrestrre!. Mts."Cokey var en meget afholdt og intelligent Koinde, men mærkeligt nok ncetede hun en ubetvingelig Frng foi m Reovloet, og udtalte hyppigt en Arn-Ue am, at hun pilde finde fin Tod »Tris- n saadant Vaabcn· w Ctz dyrt Hund«-un Den -18-aange Miss Ednh Vorint i iPhiladelphiu hat faus: sig tilkendl t » Stadeserstatning 815,000 for etHaanb tryk, shendes Jochenvcerende Fotlovcde zredetick A. Famu, Provisor i es Apo thek, gav heute til Afsked. Hinauf-tryi ket var nemligcfaa kraftigt, at Knoklm i Midtens af bannt-en knusies, og La ger-ne etklcerede at Haanden af den Grund iandiynlig vilde blive liest-Si ibviltet Tilfklde en Ampmation er nyds undis.