Tre Juleaftener.
A· Beltram-. s
(Fortsat.)
Derfor er det ilte merkeligh at disse Kvinder begynde
at fsle en usigelig Tomhed, sont der-ver dem enhver Betyd
ning, ethvert Holdepunkt i Livet, og ud af denne Tomyedsi
følelse kommer Raubet okn Kvindens Emancipation, deres
Lyft til at kunne spille en Rolle i det politiste Liv; hetaf
fremgaarkde unge Pigets rotende Klager over Mangel paa
Birkekreds, og saa købe de sig i deres Sorg en lille Hund, vie
sit Liv til dens Pleje og føle sig tilfreds i sin Sorg.
Men saaledes er det ikke med en kristen Kvinde. Et
kvindeligt Sind, der kender et Liv, der er døjere end dette,
vil gøre sit Dagværk i sit Hjem med et himmelsk Sind, bun
vili cegte Kvindelighed finde det Kald, Herren hat givet
hende udenfor Hienimet. Hun ril gaa til fattige Kvinder,
ftaa dem bi nied Raad og Daad i det timelige og forbinde
det timelige med det himmelskez hun vil pleje de syge, og
medens hun tjener det wge Legeine, gør hun Engletjeneste
mod Sjcelen, der er endnu mere syg. Hun vil tage« sig af
Bernenih at de ikke altid stulle leve i Jordens Smuds, men
faa Øjet opladt for Himmelvingernr. Det er et haardt Ar
bejde, naar det ikke gnres overfladist, men med Alt-or, det er
vanskeligere end at gøre Hedestrælninger frugtvare og nd
tsrre Moser og Sumpe, det er et Arbejde uden Haab, en
vedvarende Saatid uden Heft .
»Arbejd paa dit eget Hierte og vort statkels Folks
Dierte," sagde en Gang en stor Guds Mand; ,,nien føg ikke
efter Frugterz thi de ere mine og ikke dine, figex Herren
Det er et saligt Arbejde, dette Arbejde paa Mennefke
hierter, en levende Kirke opdygget af frelste Sjcele, og naar
Herren kalder den trætte ngmefter hjem til den evige Hvile,
da vokser hang Akbejde efter hani som en Mindesten.
Fru Randel havde itke hart om Bibelkvinderne i Lon
don, sont med dereg nanfeelige, stjnlte Arbejde udrettcr san l
stott, vg dog begyndte hnn fin Gerning paa sum-ne Monde. «
Hun behsvede itke at spge efter Arbejde bog de saftige, thi
dette tilbsd sig af sig felv. Der var nu forelsbig tolv gamle
Koner, fotn hver Lerng fik en lille Gave af hende, hvori
ledes Ilion der san nd i deres Hieni?
Den fsrfte blev helt forundret, da Frn Randel en Dng
hejegte hende, forsvnet nied sin nundgaaelige Strittefttsmpe
og meldte venligt, at hnn havde fnaet tht til at lief-ge
hende og ie, hvordan det git. Det var en gnnimel Morlitte,
soin havde Iniftet alle sine Binn, unt-tagen en Sstn der op
holdt sig iet fremmed Land og for-vrigt ikke steentede hente
en Tanke. Det er velgsrende for faadan en gannnelKvinde
at knnne fortaelle alt, hvad der ligger hende paa Hierte, at
der kommer et Menneske- M fscsk WV US ka hevdh htm
som ellers troede, ingen bekhmrede fig oin hendr.
Men vi ville ikke fslge Fru Randel paa alle heades
Syge- og Fattigbestg, — da fik vi fnldt op at gsrc; thi
nanr hun er leerdig med sit Arbejde hjemnie, holder hverken
Trerthed eller Barme, hverken Ulyst eller Knlde hende fra
sin Gewing. De fattige vide snart. at hun har Hierte for
dem; de bante mangen en Gang paa hendes Der-, fnart for
at hente Rand om et og andet, snart for at leegge Beflqg
paa hendes Hielt-. Hun bliver fnart en erfaren Sygeplej- i
erste, et Platten som hun leegger paa Saar, kaldes »Im
Randels Plafter;« hnn er ikke udfat for at taale Uforstam
methed eller Sknsselser3 thi Folk komme ikke til hende for
Pengenes Skyld, thi Gnld og Sslv hnr hun ikte
Og naar de Koner, sotn FrusRandel del-ge, stulle Ud ;
at vafte og gsre rent, kommer saa en og saa en nnden og
heder hende passe deres smaa Bern, de give hende af og til i
lidt Penge; for at hnn stal koge Verlling til dein; et Bat-n
bliver snnrt til to, site, seks, ja ti, —- og det er en hel
Fryd at se Frn Randet nndt imellem disse Vsrn, — Ijgespm
en Høne, omgiven af sine Khllingek.
Hun behsver ikte at klage over lange, enfonnne Winter
nftener; thi naar hunikle er hos en eller anden syg, ellek
hnn tilhringer Aftenen med at sh og lappe hog en eller an
den Familie, ianileg nogle gamle Koner hos Frn RandeL
Her sidde de otnkring det runde Bord i hendes lille Stue og
qkbejde san godt, deres rhstende Heender formaa, spise en
Tallerken vartn Suppe og here paa en god, lille Fortælling
og efter til Slntning at have liest et Kapitel i Bibelen og be
det samtnen, gaa de hieni. Selv ont der ilke opnaas noget
start med en sandan Aften, er der dog en shnlig Forandring
i disse Kvinderg Levevisz der gnres alligevel noget stortz thi
hvorledes havde de ellerd tilbrngt dereg Aften?
Det er i Sanbhed en rig Arbejdsmark, hvorpaa Fru
Randel virker.
Men hnn selv er lylkeligst derved. For hvcsr Dqg bli
ver hendes lille Stne» hende mere kar; alle de gode Ord,
sotn ere talte deri, hefte satt paa Bceggene og omsveeve hende
om Ratten. Og iaa kommer Postbudet og bringet et Brev
fra Berlin og endnu tiere et fra Italien.
Der er lutter Gliede og Fred i Hufet og i Hiertet, selv
om Frn Randel ogsaa bliver Vidne til meget Hykleri, Umk
nenilighed og Falsthed· Ofte M Hjektstne faa stenhaarde
og nimodtagelige for alt andet og godt, at det synes, som
var al Kærlighed og Bøn forgseves. Men hliver da heu
des Fod itke træt, hendes Hierte ligegyldigt eller maaske
endog bittertk Hør en lille Historie som Svar haqu
»En Vinterdag red en Mond over nogle Marter, her
traf yan en fattig Tigger, der sad og krsb samtnen, ftivfros
sen af Kulde. Manden havde Medlidenhed med hom, tog
sin varme Kappe af og gav Tiggeren den, han havde ser ;
gpj Vkug for den; men han syntes, den fattige trængte end s
haardere til den Nogle Dage efter traf han samme Tig
ger i samme usle cheder og tilmed halvt berufetz paa
Spørgsinaal om, hvor Kappen var, fik han endelig at vide,
at han havde folgt den og købt Brcendevin for Pengene.
Dette gjvrde Monden helt bitter, san at han befluttede ikke
mere at give noget bort, naar han fik saadan Utak til Lein.
Saa drømte han om Ratten, at Frelseren viste sig for hain,
ikie i den himmelste Konges Purpurklcedning, men i den
Kappe, ehan havde givet Tiggeren, han bpjede sig over ham
og st IGør det gode, uden at blive tret; thi se, hvadsomyelst
du har gjort mod den mindsie af mine smaa, har dn gjort
mod mig· «
XV.
Iiaar nn din Fragt der spieges am,
O, Tre, hvad kan da spater - " i
Be, ne, dig, staat dn gvld og tonl,
Saa tan du ikke spates.
«Selv om jeg ingen Frugtek har,
Men staat med lnttet Blade,
Jeg kan dvg give det til Saat,
At jeg e1 bat gjort Stabe-"
O, Trak, det »Jntet« fælder just din Dom,
Dei-for du dog tilsidst maa hugges om.
Du, Menneske, kom du nu frem,
Vis, hvordan du hat«levet;
Hvad godt hat du vel gjott mod dem,
Der dig betroet var blevetZ
»Jeg leved stille al min Tid
Og btsd niig ej om andre;
Jeg brngte dettil al min Flid
llfiraifelig at vandre.«
O, Meiineste det »Jntet« et din Dom,
Uftngtbart Tm tilsidst maa hugges otn.
Nu ere vi attet i Skovenz vi ville ttække Vejtet rigtig
dybt og indaande den ftiske Skovluft i fulde Dtag. Det er
hen paa Sommeren; thi mange af Træerne begynde alt at
se eftetaatsagtige ud, — tun Egen staat friskgrøn mellent
de andre Tretet-, sont om den vilde sige:
,,Jeg kan tage Kampen op mod eder alle, thi ligesom
jeg taget op over edet alle, ville mine Blade ovetleve eders,
» og naar eders Løv er fejet bott af Binden, eller ttaadt un
? der Fødder, staat jeg evig frist og evig graut-«
Saa sagte, faa sagte, du kcete Eg; thi ved Siden af dig
; staat et the, der et meget mindre end du, og jtg kan for
I tælle dig, at det kan overleve dig. Granlræets Naale se nd
sont am ingen Sne kunde blege dem, og det staat ganfte stille
uden at sige et eneste Ord, medens du raslet og talet heit;
tag dig i Agt, stolte Eg, for den tavfe Gran, — det stille i
Band hat den dybe Grund. j
Skvven omkting Seen-tilde vat tig paa GrantraeeL der «
var knn en larvelig, sienet Jordbnnd, nien de bestedne ;
Granttceer gste heller itke Fordking paa fragtbatt Jotds- J
mon, de ttives bedst i baatd Jord. Herren havde oglaa
plantet lille Frieda v. Rainloff i denne Ide, daatlige Jord
bnnd; thi han et en god Gartner, der ved, hvad hans smaa
Plantet tteenge til.
Bille vi vide, hvoeledes det gaat Frieda, inaa vi tage
vor Tilflugt til hendes Breve. Sinn alle nnge Piger stri
vet hnn nieset gerne Breve. Hendes fsrste Taste vat at
iste Dagbogz men det vpgav hun, eiterfptn Moder Dotthea
ikke tigtig syntes am det. Dei-for strioet hun hellete lange
Breve til denne og hat detved dobbelt Fordel, hnn gsr paa
den Maade nagen en Gliede, et klart Die eset dem, pg et
trofaft Hjette stget hende, hvorledes hun stal gsre dette og
nndlade hint. Saal-des findet felv et lille Trce en Pind
at vokse opad. (
» Seeivalde den 12. September 1862.
,,Kcere Moder Dortheal
Nu har seg snart vceret et Aar hjemme og staar mesten
ligesaa stemmed oversor min Fader som den Dag, jeprjYspsp
Dog jo, — et er blevet anderledes, — jeg maa nu gske hans «
Vierelse i Stand. Der begyndte med, at jeg en Dag end
« dede noget op, saa han saa derpaa, nu laaser han ilke mere
Deren til sit Værelse, naar han gaar ud, og saa vovede jeg
da en Dag hurtig at gsre det grundigt rent· Jeg kom til
at tænke paa, hvor forsoerdet du vilde ooere dleven over
Spindelvæoene, Stovet og de grimme, grimme Krage.
Men du lan tro, der saa pænt ad, da det var særdigt.
Men jeg turde ikke gøre det altfor ordentligt og ryddeligl,
jeg maatte lade Boger og andet omkring paa Sesan og
Bordet blive liggende, sont de laa, at Fader ilke stulde blive
vred over den uvante Orden. Det gik meget bedre, end jeg
havde tænkt mig; thi ban sagde slet intet, han hat maaske
nceppe lagt Mcerle til det, og dog maa han have lagtMcetke
til den teue, sriske Lust.
Du vil gerne vide noget om Præstenö, og du snster, at
jeg stulde slutte mig muntere til dem. Hidtil har jeg knn
kendt lidt til Familien; hele Vinteren lunde jeg næsten ilke
komme i Kitte, iordi der ikle sorer nogen ordentlig Vej Ira
dort Hus til Landebyem sont ligger en halv Mil sra os.
Du vil nceppe tro det, men vi vare tidt indsneede i Winter-,
og i Tsvejr var Vejen et Morads, saa at jeg, selv med Trie
sto paa, sad fast iden. Du ved jo not, at jeg har faaet Kir
ken leer. næsten mere end jeg tan ndtale det, og Prædike
nerne, som jeg hører der om Sondagen, ere min Føde sor
hele Ugen. Ofte er det for mig, som set Præsten ganste
særligt paa mig og mener mig, men til personlig Omgang
er det ilke kommen for for nogle Uger siden. Jeg meldte
mig da hos ham for at gaa til Alters-, og jeg tan ilke sor
tcelle ditz, hvor venlig og elftvcerdig han var mod mig. Han
opfordrede mig til at des-ge hans Familie, der bestaar af
Hustru, en volsen Son, tre Dotre insin Alder og fire min
dre Bern, og jeg har efterlommet denne Jndbydelse.
Jeg traf Familien i Hauen, samlet om Kassebordet,
det var underligt for mtg at befinde mig midt i en Kreds
glade Menneskerzi den Tid jeg nat vceret her, bar jeg enten
siddet ene eller samtnen med min Fader ved Kassebordet. —
Ieg blev ganste bebrøoet over det uvante herved; men Prie
stefollene lom mig venligt i Mode og hjalp mig ovkk enhvek
Forlegenhed. Prcesten kender jeg bedst og holder meget af
ham. Ptæstesruen er mere stille end sin Mand, dog hørte
jeg, hoor ømt og venligt hun talte til sineBørn. De voksne
Vorn vare glade og lod til at holde meget af hinanden. Da
Samtalen hørte op et Ojeblik, harte vi nogen grcede, og
lidt efter kom en lille treaars Pige ind iLysthnset, hunv
havde en Dulke i Haanden, hvis Hoved var siaaet itu. Ell
selsaars Dreng fulgte efter hende, han var halvt vred, halvt
forlegen.
,,Hvad er der, Helene?« spurgte Modkken«
«HUU VU ika veIRS-« fang Drengen meget fortræde
ligt.
»Rudolf dar flaaet min Dulke itu,« graed Helene.
» »Jo- vg jsg hat lvvet Milde-« afbrød Rudolf, ,,at
« naar jeg bliver stor, vil jeg lobe en ny til hinde, men hUtI
’ vil ikke vente.«
Jngen af os kunde lade viere at le as Dkeugen; pg jeg
tom til at hnste paa, at jeg havde endnu min Dukle sra Pen
sionatet, dersor sagde jeg til Helene:
wfl
»Nam- da vil komme nd til mig, ital jeq fortere dig en
anden Dase.«
, Den lille kaa meget tvivlende paa mig, hun -hsldt op
med at grade, hnn vidfte kun ilke, om hun flulde tro mig;
men jeg fortsgte at blive gode Benner med hende, hoilket
heller ikke vakede lange. Ncefte Dag kom dun ganske rigtig
fnlgt ai Rudolf og en tiaarig szter, Amalie7 Fader var
ikke bjemme, faa at jeg uden Frygt turde lade Bornene lobe
omknng og fisje, saa meget de oilde, det var en rigtig for
j nojelig Eftermiddag. Madam Keuzer var itke tilfreds mrd
T mine Gesteh men bvad gjorde det? Du kan ikke tænke dig,
! Moder Dorthea, hvor ieg var glad; jeg er jo ellers saa ene.
Dereftek plukkede jeg Roser fra min Have til dem.«
z ,,Hoor Rofer lugte godi!« sagde den forftandige Amo
? lie.
»Roser lngteikke, de dufte,« belærte den endnu mere
forftandige Rudolf.
Senere have Bornene ofte vceret hos mig, og jeg er
smeget glad derooer; iPrceftegaarden er et rigt velsignet
Liv, Bornene gøre Hiemmet lioligt og fornøjeligt. Selv
Tjeneftefolkene ere anderledes end Madam Keuzer, — mere
» venlige og propte.«
! :30. September.
,,Kcere Moder Dorthea!
! J Dag, efter at mit Brev har ligget i fjorten Dage,
J haaber jeg at kunne fuldføre det. Atter i Dag maa jeg
H klage min Nod for dig, dog ikle for at du stal beklage mig,
men vise mig den rette Vej. Du ved, at Fader bryder sig
flet intet om mig, at jeg næften hele Dagen intet hat at
gørez derfor glcedede jeg mig over, at Brcestens Born ofte
kom til mig, indtil Fader en Dag traf mig og spurgte mig
heftigt:
,,Hvis Born er det?«
Jeg fagde ham det, og han vedblev:
»Jeg vil have Frev, jeg vil itte vide af nogen Stsj
her i Hufei, send dem øjeblikkelig djem, og vov ikke at lade
dem komme mere.«
Det var spart for mig at sknlle fige dette til Bornenr.
derfor vovede jeg at sporge:
»Maa de ikke komme her en Gang imellem, naar da
ikke er hjemme? Jeg holder saa meget af dem.«
»Saa kan du for min Skyld gerne gaa til dem; men
jeg ril have Fred og No den« «
Jeg maatte da fende Bornene hjem og senere stge i !
Præstegaardem at de ikke mere maatte komme hjem til mig. «
Jeg vilde ikke gerne sige noget om min Fader og stammede
derfor lidt i det; Praesten fyntes sirakg at forftaa mis; men
jeg tror, Fruen tog det meget ilde op, at man ikke vilde vide
noget af hendes Birn; thi linn var- kort og kold mod mig, og
dog havde jeg helft grcedt nd hog heade. Kære Moder
Dorthea, jeg vil gerne gsre alt, hvad Inin Fader vil; men J
hvorfor kan jeg ikte gøre det glad og villigt2 En Stemme j
ssger at hoiste til mig, at det er uretfcerdigt af Fader at be- »
rsve mig denne lille Fornsjelsez men jeg vil ikke hsre efter ?
denne Stemme; thi den figer mig intet godt, og got mig kun .
utilfredg; striv rigtig inart til mig og bliv ved at holde af T
din lille Frieda.«
Seewalde den g. Oktober 1862.
,,Kcere Moder Dortheal
Et Brev fra dig er som et rosenrødt Olieblad; thi det
bringet ikke alene Frei-, men ogsaa Glæde. Naar Postha
det lommer gennem Sinnen, sorekommer han mig at vcere
en Due, en as Noahs Duer. Og har jeg saa endelig Stat
teni Haanden, brækker jeg ikke ligestrats Seglet, — det er
herligt at holde en Hemmelighed i sin Haand og glæde sig i
Forventningen om dens Aabenbarelse. Du stal have Tak,
Moder Dorthea, jeg knsser dine Heender, der ftkive saa me
get godt til mig.
Du giver mig sast Grund under Fødderne, og naar jeg
har den, kan jeg gøre sikre Trin sremad, og Mennesterkunne
ikke rolke den hverken med deres Kerlighed eller Haardhed
Ieg stal tjene min Fader for Guds Skyld, stal stke tro, det
er ham. men Gnd selv, der sorbyder mig det, jeg gerne vil,
og Gad, der paabyder mig det, jeg ille hat Lyst til. Du
siger mig, at det sjerde Bad er det sørste sned Foricettelse,
og at jeg hver Dag stal mindes de ti Bud; jeg vil gsre det.
»Du stal cere din Fader og din Moder-, paa del det
maa gaa dig vel, og du maa lcenge leve i Lande«
Det er: Vi stulle srygte og elste Gad, saa at vi ikle
soragte eller fort-tue vore Forceldre eller Herren men holde
dem i Ære, tjene, Inde, elske og agte dem.
Kære himmelste Fader, hvor jeg dog mangler meget!
Altid tænter jeg tun paa mit eget Behag, min egen Glcede,
mit egetVelvaere. Og det er Synd iHjertet at tnnrre over
den, som Gud i Naade har givet mig til Faden-«
12, Oktober
,,J Gaar rar jeg alter iPreestegaardem Fader var
gaaet ud, og jeg havde intet at gøre hjemme. .— Der er
saadan et yndigt Familieliv, at jeg med uimodstaaelig Magt
drages derben, og dog søler jeg bagester Modseetningen mel
lem detle Hjem og mit eget saa meget stærkeie, at jeg maa
presse Tanderne samtnen for ilte at komme til at grade.
Her kommer den ene den anden i Mode med Karlighed og
Ærbødigded. Forleden Dag kunde Prcesten ilke finde en
Bog, han paastod, at hans Døtre maatte have hast den; den
ældste søgte ogsaa utraetteligt, indtil Prcesten sandt Bogen i
sit eget Værelse.
Du stulde have set ham, da han gik hen til sin sogende
Dattel-, omfavnede hende og bad hende undskhlde, han havde
selv forlagt den. Jeg kom til at trenke paa en anden Steue,
da min Fader søgte ester en Bog; — men Gud maa bedre
sotstaa, at jeg behøver at søres ad andre Veje end Prieste
dotrene. O, de vide ikke, hvor godt de have det hos deres
Anme, lærlige Forældre, der altid ere omhyggelige for de
res Bel. Jeg tror ncesten, at den, som altid leveri Lykke,
ikke rigtig kan føle for dem, som ere mindre lykkelige. Vi
kom saa til at tale om at viere ene, og jeg sagde vistnok lidt
sørgmodigt, at jeg altid var ene·
»Jeg sorstaar ikke, at De kan veere bedrøvet over det,«
svakede Else, den ældste Datter. »Jeg sor min Pakt elsker
Ensomhed, ja, ieg langes ester den og misunder enhver, der
tan leve sor sig selv.«
Hendes Moder niktede oifaldende til heade, sen jes
sparede iktez thi jeg oilde alligeoel ikte dlive forftaaei. Ja,
naar hnn har tildragt hele Dagen iammen need sine kcee og
de mange Gesteh den gæftfti Præstegaard doer Dag dafer
— saa san hnn not langes efter en stille Time. Men naar
man derimod hele Dagen er ene og ikle har noget san-list
Arbejde, —- saa dlioer det noget ganste andet.
Du vilde gerne, Moder Dorthea, at jeg stulde isge mig
en Virksomhed blandt de fattige her, men det er vansteligt.
Landsdyen ligger en hulv Mils Vej fra vokt Has, de fak
tige ere hele Dagen paa Arbejde, saa at jeg fskst vilde knnne
komme til dem ud paa Aftenen, og pao den Tid tan jeg ikke
gaa ene gennem Stoven. Jeg haode san tcentt paa at tage
nogle Born til mig om Dagen; men det vil Fader ilte have.
Jeg haode begyndt at sy Tsj til dem, saa manglede jeg
Penge og maatte bedeFader om noglez han gav mig en Da
ler, bleo dog vked herover og sagde, jeg stnlde lade ham
viere iRo berfor. Kære Moder Dorthea, bed dog Gud
give mig et ordentligt Arbejde, ellers ialder jeg i Sonn-«
(Ai Friedas Notisbog.)
J Gaar laa en tom, fpildt Dag dag mig. Solen var
gaaet ned, der blev merkt og fort over Jorden, men endnu
mørkere i mit Hinte, min Samvittighed vaagnede og
spurgtex
,,Hvad bar du giort i Dag? Hat du ftrcebt cerligt for
at gøre noget nottigt, har du arbejdet flitiigt, har du lebe-«
Gud til Ære, din Neste til Nytte?-« .
Jeg bleo angst og bange ved disie Spsrgsmaal; thi
jeg knnde itte svare paa dem, derfor maatte jeg stjule mit
Ansigt og grade. Da tom der en Engel hen til mig, roktc
ved mine Øjne og sagde:
»Sei herl«
Min Sjcels Oje oplodes, og jeg soa en kostbar Sal,
rnndt omgivet af et spejldlankt Hat-; miot i Salen ftod en
pragtfnld Trone, der stinnede saaledeg, at jeg bleo ganste
blændet. Omkking Tronen stod tolv Stole og lidt hekfta
site og tyoe, herpaa laa en noverttnelig Bnnke Boger og en
Vcegtstaah — det saa nd, som om her sinlde holdes en streng
Rettekgang, men jeg saa ingen Dommer. Jeg hatte atter
Englen sige:
»Der stal en Dag Guds stere Dom holdes, ve den, der
dsmmes her, det var det Mennesie bedre, han aldrig var
ssdt. Her i Begerne staat optegnet, hvad endver dar gjort
i levende Live, det viere sig godt eller ondt. Jeg er Eng
len, iom dar tevaret os destyttet dig fra din strfte Leoedas;.
—- uzen i Dag og ofte har jeg maottet stjnle mit Ansigt og
grede over dig. Eftersom du stet ikke er- tilfreds med dig
fett-, bar-Herren tilladt, at dn maa sei din Vog. Se den«
Jeg saa og sit itrakö Die paa nogle sorte Binde.
»Du er de Dage,· sagde Englem ,,forn dn hax plettet
nied Egenkcerliglsed, med Misundelse, Heftighed, Stolthed
og Uforsonlighed.
O, der var saa mange, mange Blade, at jeg stcelvede
og grced bittert.
Sau tom der Blade, der vare helt rede at fe paa.
»Det er de Dage, i hvilie dn vel har syndet meget, nien
alligevel ssgt Herren, ihoilte du har stempet og bedet one
et rent, kærligt, sorsonligt Hjekte og om en ftadig Rand,
Dage, i hvilke du har overvnndet og ydmyget dig felv, i
hoilte du etligt og trofast vilde arbejde for din Her-re i den
Stand og Kald, han havde sat dsg. Alle diöies Dageg«
Synd er tilgivet, al denne Billiee Svaghed er borttqget,
alle diese Gerningers Usselhed er toet i Jesn Mod. Dek
for stinne diese Blade rede, fordi de ere farvedei Jein
Blod.«
Jeg kuælede og bad.
»Men »n. « vedblev Englen, ,,se het, hvormange hvide
Blade. Tet er lutter tomme Dage i dit Liv, tomme for
alt godt, men fulde af Syndz »den, som ikke er for mig. et
imod mig,« sagde Jesus, dersor vidne disse Dage streckt
mod dig. Dei er Dage, som du hat tilbtqgt med erteslss
Tale, med unyttigt Driveri, Dage, i hvilke du ikie hat ak
bejdet for Guds Ansigt, hvor du lod de Timer, der date
Naadetimer for dig, rulle ubenyttede ud i Evighedens Dav;
det er Dage, som du anvendte til din egen Foruøjelse udeu
at tænke paa Guds Ære og din Restes Glcede. — — Beet-,
thi paa hver af diese Blade vil Gud en Dug stkive sit:
Mene, mene, tekel 11farsi11! Omvend dsg, vg begynd et
nyt Liv, et Bsnnens og Arbejdets Liv.«
Jeg laa paa Jorden og lunde kun raube:
»Jeius, forbarm dig over mig! Striv Okdetz Naade
paa mit Livs femme Blade.«
Pludselig forsvandt Synet, og jeg havde min Bibel,
Guds Ord i Haanden, i dette sind:
»Men hvor Synden har bei-ist sig mægtig, der er Nan
den end vverflødigere.«
XVI.
Den, som har leert at vente stille
J ydmyg Tro paa Herrens Mie,
Er modnet snart til sidste Host,
Til Hvilen hift ved Herrens Bryst.
Hellvurg i December 1862.
»Min leere Frieda!
Kun dybere ned! Kun dybere neb! Havet er jo aldeles
bundløft. Gud gaar andre Veje med dig, end du selv vil.
I Mange leere Mennester ville gerne bære et hvilket som helft
; Kors, tun ikke det, som Gud sender dem, de ville gerne un
derordne sig andre og ydmyge sig for dem, kun ikke for dem,
de just ere satte under, de ville med Kraft og Enekgi pag
tage sig og opfylde store Opgaver, kun de, som ere dem an
viste, synes dem vansielige. En gammel Kone sagde forleden
til mig:
»Im vtl gerne Udstsa de støtste Smerter, kun ikke die-se
forfcerdelige Gigtfmerter. «
Kære Frieda, du vil gøre noget for Gud, men hqn vjj
heilige dig gennem Lidelserne. Ofte er det: intet at kunne
udrette, vansteligere end det mest byrdefulde Arbejdez nqu
Herren derfor paalcegger dig dette Arbejde, saa tag det op i
Glcede. Der er givet dig en stor Opgave: at vinde din Fa
der for Himlen, faa vil han ogsaa være dig staat-let qu Li
vet. Du maa lsse de ftcerke Betaut-, hvormed hans Sjcl kk
banden, — tro mig, som et befriet Menneste vil han kalde
dig sit Barn og kygse dig. —
(thtfcettes. )