,,.D-aui tek c.u.«
.- Estpfoel It fds fast Offics It »Don-u
s stcoas cis-s sitts
kaonuuer dver Tor-das.
Pan »Da-Merm« taa substribekes til
enboer Tid as Aaket, og Prisen er i Fokstud :
For et Aar ........................ Ql.50
ovetalt 4 de Formel-Graun
Tit Europa er Prisen ............... i2.00
anklig i Jorfkud.
Jvdbciallugeu for Bladet, der maa ske
forskubsvis, kan sent-es os enten ved Money
Order. Bank check eller Drakt. pr.
Post ellek ogsaa i registreret Bren. Franc-r
ker taobmges for mindre Bei-b ; meu Solo
peugs bit ikke sendes i Breoe.
Its- Opsiv actid futdstcndcq
Mtcsfex Nava, Postbus, Counky og
Säft· J Tilsælde af Flytning, maa man
opgivc baade sin tidligeke og nuvækenbe
M se, hvad der vil spare os for en hel Del
insodigt Akbejde.
I- Enhvet, der utdfendek Bestillmg —
«" »Jaget as FMdsbetaling —- for Rre ny
maentek, erholser det femte fr i t.
Lilsirækkelig Adrcsfez
»Danstereu«,
Nemah, Wis.
ADvEleTlslNc exkl-Js
tieadiag Notices. 10 ceats per line
tot the ökstinsektion. and 5 for any
insertion following-.
Display Marter and Curs. 20 ceats
In Ench.
qunter for ,-Dansteren«k
Sonnick Christianteu, ...... Ferndale, Col
Ingevine Jenseit, ...... Greenville, Mich
Thomas Nielsen ......... Watrests, Wis
0. J. Carlsen, Bot 24. Shefsield, Jll
W. Sirener ............ Gkayling, Mich
Gan-. Leerstov ....... Hutchiniou, Minn
Chr. Verthelsen ...... . AlbertLea, Minn
Catl B. Nielsen ........... Waupaca, Wis
Jances Haufen, 28 Maul St., thkofhsWis
Anton Haufen, M Hmison" St., Racine
Ang. Paulsen .............. Lindfay, Reh
Ris Latsen ............. Etk Horn, Iowa
J.Schultx .......... Vermillion, S. Dak
H. Nielfen, 822 S. 24. St» Omaba, Neb.
« kistian Juhl ............ Cedar Falls-, Ja
THIS ijgenftztp ...... West Denmark, Wis
I·--«" et Kallefen, .« ......... Kimbaltom Ja
S. Bertelfen, Colfon Ave» Fremovt Nebk
P. Mickelsen ...... 3710 Stute St. Chicago
S. N. Hpgh. . . .240 —- Zrd ave Clinton, Ja
R. Christiansen, .......... Edmoke, Mich
Motten Petetsen . . . . . . . ..... Ningsted Ja.
H. C. Petersen ............ Nelson Minn.
Carl Hundtofte .......... Reifende Agent
Ovennævnte eke bemyndigede til at mod
ngi Betaling for .Danstmn« og wittere for
jamme.
—- -
—.—
Om Pensions- og Enke
kasten.
—
Sein bekendt dlev der i August 1897;
stiftet en Pensions- og Enkekasse indenI
den forenede danste Kitte. Det var»
dort Haab, at alle Priester og Læreres
inden Samfundet vilde se Nsdvendighe
den af at faa noget ordnet i den Ret
nlng og gaa med. Der er imldlertid
:« Te stet.
J sidfie November Maaned holdt Be
styrelsen Mede. Den fandt, at Fore
ningen tolle 57 Medleinniet. Bl. a.
deslutiede den da at henvende sig til de
jvrige cu. 20 Priester og opfardre dem
til at sintte sig til Foreningen. Dette
dlev gjori,-og de fleste have befoaret vor
Opfordring ag givet Grunde far, at de
itaa udenfor. Vi ville her i al Betrüg
hed forsage, i hveri Fald til Dels, at
imsdegaa eller oeie disse Grunde.
Een mener, at Foreningen er gad not
for alle, iom have det Syn;men for
ham staak det, sont det oilde tobt Man
gel paa Tra, am han gik med. Dertil
vil leg spare, at jeg i lang Tid var stil
let omtrent forn han. Jeg vilde nok have
noget ordnet iRetning af Underststielfe
for Præsteenker og ældre Priester. Men
jeg vilde, det stulde være en ten Barm
hiertighedsfag. Jeg maa imidlertid
-"·«staa, at jeg for en swr Del har stiftet1
cj Jn, sier jeg kam paa Komiteen fori
Præsteenkers Und-erstemqu ferlig siden
ieg en Gang ved Lejlighed ialte nied en
af vore Priesteenker. Hvar Barmhier
iigheden hat visi sig at viere liden og
Iold i Farhold til vare Priesteenker, —
ikke has alle, men dog has de flestr. Dei
hele har overbeoist mig om Nah-endig
hedenafen ordnet felles Gelo
j æ lp.
Og mon del ikke ogfaa stemmer not
san gvdt med Pauli Ord til Timotheus
km at have Omsorg for sine egne, iieer
spk sine Hugiolr U Tim. Z, 8). Dei
er i alt Fald niermest Omforg i dei ti
meuge han der har for Øje. Og dei er
irre ins hell Ullg Jviefs kaiynlkghed,
da han i de fingibare Aar lagde noget
4i1 Sive soc de kommende bangem-an
Men ner es nogei anbet, det endnn har
mere chhev med. Alle maa indes-nase,
at Priesterne især under oare Forhold
ex- en hjemløg Klasse. Hvor stal enien
m gammel udflidt og svag Præst eller
en Pkcsteenke med en Flok Beim gøre
af sig selp2 De fleste andre Mennester
kke saaled.s stillede, at de kunne staff-.
sig et Hjem· Dei oil sigez De fleste an
dke —- ogfan Kktstne —- fctte Spare
:penge i et Hjetn iBy ellek pas Land.
Spanne Pecester have pksoet det samme
og i Regelen atter tnaattet feelge med
Tab, tdet de keine, og ikke kunde heilt-el
Ejendommen med FordeL Der er ver- ’
keiig ikke mindste Forstel i Peinen-es
paa at satte Sparepenge i en By- el
ler Landeiendom og i en Pensions-: og
Enkekasfr. Det ene er absolut lige faa
kristelig bekettiget jom det ander, vg det;
ene roher lige san um, eller läge san
stok Tko sont det ander.
En andcn tnener, han vtlde være med,
hoig Foreningen omfatcede Menigheds-J
medlennnek tilltgeined Ptæsterne. Den»
Tante er makere udtalc end den er reali
sem. Det har sine Grunde, nl var
Forening er tndskmnket til Priester on
Lærete Der vilde kkæve langt meke"
fuldført Organisation og JakokpokaJ
tton, om den stulde været alnnndelig, ogx
nanr cnon det fna var bleoel tIl nogecj
med dens VirksotnhedZ Oesuden vtlde (
netop en Pensions- og Enkekasse time-;
tigvig tkke have imødekommet den ahnen-H
detjge Trang nær iaa godt sont Trangen
blandt Priestern-. En inere almindelig
gensidig ,,Liosforsikring, « hoorefter der
upbetales en Sum ad een Gang, viloe
naturligt bedre imødekomme det almin- !
delige Onfke baade blandt Akbejdeke ogI
Fotretningsfolt Grundene for nennel
Antagelfe stal jeg ikke her dreiste
Med det samme ital jeg besoare en·?
Jndvending fka andre. Om der beteil-;
tes en Sucn ad een Gang, vilde de vækej
med. Maasse Lad mig for det sprstes
stge, at det hat siet ikke vaeret os am at;
gake at faa det absolut saa og
ikke anderledeH, men at faa na
gen Ord ni ng paa den Sag.
Kan andre fokesiaa noget bedre, og det
vtndet Flektallets Bifqld, faa gaa vi
need paa dec. Men Hooedfagen ek, at
oi her kunne veere e n ig e; thi det er en
Sag, hnor Mindestallet godt kan bøje
sig for Flertallet. For-neigt betvivlek
jeg. at Lissfotsikringsplanen var bedke.
Een siger, at han ikke san skaffe
Sundhedeattest Ach — De sknlde
have kommet, da saadnn Attest var over
sisdigs
Der fokettggee san andre Grunde el
jler Jndoendinget-. Een fokstank tkke
JLooeny en anden mener at Konting n
ten er fat for lap, en tkedie, at Grund-en
ikke er sikker. Tit diese faa oel focn til
alle de Brsdke, der siaa ndenfor ville oi
stge: Bis os osg ois Sagen den Vanilla
at msde os, nnak oi under anstandende
Aussen-de holde Foreningenä Amt-Bande.
Bi kunne langtbedre befvare alle slige
Bettenkelighedek t mundtcige Samtaler
end paa Papiret. Der kan fnakt spa
ges og fvakes, spstges om igen og rettes
paa Misforstaaejfr. Det ek ikke san let
her. Vis, Brodes at J lege sua gerne
sont m« andre ville opnan en falle-s For
staaelfe af den Sag. Det et lige fqa
meget den enes fom den andens Sag.
J bkoderlig Ærdsdighed
A. M. Anderjem
-———(.
Lidt fra Kredsmødet i
Hamptom Nebr.
Da jeg er anmodet ont at strive lidt
fra Msdet, stal leg forfsge at meddele
»Dnnfkeren«å Lcefeke, hvad jeg fik op
fantlet uden dog at mdlade mig paa at
give noget Referat, da det vil dlive gi
vet af Kredfens Selretcer. Jeg vil ster
lig holde mig til Mtdet Toksdag Aften
og Slutningsmødet Sandag Aften.
Trods den vedvarende Kulde og Frost
vare Sædekne i Kirken dog blevne op
fyldte af Mennestek, sont vl man tro
fIlte Trang til at here Gnds Ord. Af
tilreifende Lægfolk var der ikke mange,
dog nagte fra Staflehukst og Dannebkog.
Den fydlige Nebraska Kredfes Priester
vare alle til Stede undtagen C. Wil
helmsen, L. Meler og Borggaatd.
Torsdag Aften blev der prædiket over
’Malh. 4,Il, Jesu Fristelse. At hande
deä vor Heere Jesus blev ftistet, kan
han komme dem til hjælp sont fkistes.
De Evnet og Gavek Herren havde neb
lagt i os Mennester bleve afte mtsbrugteJ
Vi stnlde ikke for-sage at fly eller und
drage as sum Menneskene, der dog kam
starke Fristelfer over, end dem de mente
at ftp fra, men blioe paa den Plads og
i de Focholde Herren hat-de fat as i.
Du stal dog heller tkke opsage Fristelfen.
Mange Mennester misdruge sin Mast,
naak den tun stal tjeae Egennytte. For
Ess. Pengemagten, den kunde bruges
daade til at gøre meget ondt og goct
med. Pressen, hollken ftor Magt den
can have ved Lydtghed odetfor Djævelen
i Udbredelfe af daarlig Lcesning. Nogle
Mennester misbtugte Ordets Magt. ;
Tænkte vi os den Staddet«, den kan af
stedkomme og hvilken Stade den anreti
ker, ,,Tungen et et lille Lem, inen pur-.
cer fiorligen « Man stiller sig pp PM!
Hooniodets Stabe og sit faa ineget med
andres Fejl at got-, saa man glenite sine
egne. Og endnn er der nogle Menne
ster, »Der ausbruge Meint-en, Herrensl
vreldige Rande, at Englene oille ijenes
os. Alle oantro Mennester misbruge
Gubs Rande og de ville tage det helt
fortrydelig op, oin man oille drage deres
Foihold til Guds Naade i Tvivl. Andre
ligefoin ride paa deren Omoendelse, idet
de altid have en Omoenvelfeshisiorie at
fortcelle, eller beraabe sig paa sin Tro
Djævelens Frisielser ere af utallige Ar
ter, men lht ikke til hans frisiende og
lotkende Nester, inen hellere oio deni til
bage fin vor Herre Jesus: ,,Vig bort,
Satan, du sial ikke frisie Herren din
Gad·« Og stal vi seite, da man vi bsje
vor Nakke og vore Knie og med Troens
Øje stue hen paa Golguta. Gaar du
ad anden Ve1 end den Frelieren har an
vist vH i sit Ord, da er du sont den der
vover Spimgei ud i bei blan, dei can
saa viere Stilkelighedens Vei, eller det
dydige Lin du inener at leoe.
For inange Menneskei oiier Djævelen
denne Beiden-z Herlighed frein for og
siger: »Alt dette vil ieg give dig,« vgl
briiger de-til ligesoni et ForstørrelfesJ
gra-, hope an viivek iaa stark, bist ou!
on give dig hen med Liv og Sicel og dei?
er bit, men Djævelen er en Lagiier, han!
ejxr ikke denne Verdens Herligheder ogJ
can heller ilke give det til noget MennefkeT
fom sin Ejendotn. Jesus sigek i LigJ
nelsen oni den rige Bonde, »i denne Nat
kræves din Siirl af dig,« hvad var da.
hang? Djavelen indbilder Mennefket,l
du har Gaver til at tnle og strioe og iil’
at bruge dine Penge, og mange fom en«
Gang vare frigione af vor Herre Jesus,i
drages igen af Frisierens Magt ind iY
Fangenstabei, idet den fine Samoiitig-;
hedens Saus floves og den dysies iil»
sidst i Sonn. . "
Bruge vi Mennescer de Eimer og Ga
ver Herren har betroet as retteligen i(
hans Tjenefte, da ital Frugterne ikke
udeblive, men vi stulle erfare en Giebel
og Frei-, fom lacigt overgaar Werden-U
Glieder og Tilfredssiillelfer. «
Der bleo holdt et Foredrag over Em
iiet: »Er det herettiget ior et Guds Barn
at kalde sig helltg.«
Faderen i Hinilen kalder selv i sit Ord
hans Born hellige og gioer dein deite
stsnne Navn, ikke fordi de af Naturen
ere hellige eller oed ai de udfare en hel
Ziel gove Geradezu-, niea en iTroen sit
regnet Jefu Retiierdighed. Og ere oi
ifarte denne Jer Retfeerdigheds Mied
ning, da ville vi oogie as for Shnvens
Sonn-T Vor Herres Jer Legeme, der
var uden Synd, gør at Lemmerne paa
hain ogfaa blive ansete af Gad iom hel
lige og nden Spalt
Ssndag Efteriniddag bleo der talt
fcerlig til de unge am en hel Opergivelse
til Herren og at Herren kunde bruge felv
en lille Pige, der var bleven bortfakt til
Assyrien til at gaa Bad for fig, saa
kunde han bruge hoer en i sin Tieneste.
Ved Slutningsgudstjenesten Søndag
Aften bleo vi lagt paa Sinde at opfainle
Ede tilooersblevne Stykker ligeiom for
Fdain efter at Jesus havde befpisi 6000
Miend i Orten, og ligesom der opsank
ledes 12 Kurve fulde, saa hoer en af
Difciplene fis en, faa maatte hver en
Jfor sig se til at den hat-de faaei sit Hier
Itekrav fyldt i disfe Dage ined det velsig
ynede Guds Ord, faa der blev noget at
tiere af, naar Docrdasslivet stulde leises.
Manges Smag var fordert-eh saa Guds
Otd fom der lød i Forkhndelsen, blev
vraget.
Jeg erfarede noget af den gamle
Sandhed: »Hm-r lifliqt og godi er det
at Brsdre do iilsanimen.« Og via-ne
Den-en liegge sin Velsignelse i Ordets
iaa det blev til Frelfe for en eller anden
ufrelst Sjiei.
Venlig Hilfen til »Danfkeren«s Lie
fere.
K. Hund«-fie.
Herren-B Hjælp osTræ
fasthed.
Herren er min Klippe og min Befest
ning og den Iom befriek mig. Hatt er
Gut-, mia Klippe, paa hvilken jeg trot,
min Ophsielie og min Tilsiugt, min
Falsch fra Bald her du frelst mig. 2
Sam» 22, 2. s
Kæte Medoandtek Urkistusz er ikke
de staune og trsstefulde Ord, fom er
værd at onna-um« Herren er min
Klippe Ig Befæstning, paa hoilkm jegl
foklader mig i al Nod og Fore, ja, few
nqar jeg end stal vandre igennem Dy
dens SkyggedaL vil jeg ikke fkygke fok
ondt, thi du er med mig, din Kjkkp pg
din Stav de siulle troste mig. Sal.
23 4.
Drober og Ssstet, o, gib at oi kunde
bøje es ligefom David, knar hakt W j
Speien-d Skjul ikke ditAnsigt for
mig, fokstyd ilke din Tjener inede,:
dn har været min Hielt-, opgiv mig ikke
es forlad mig ikke, min Fielfes Gad.
Sal. 27, 9.
O, nei, han vil icke sorlade os, selv
ocn det fynes, at hatt skjuler sig en liden
Tit-, det et ikke for andet, end at hatt
vil, at vi ital ned i Stsvet for Jefu
Fad, gid, at vi faa lunde viere stille og
lytte til Jefu Røst! Hain spurgte Peter
tre Gange: elsker du mig? Peter spa
redex Herre, du ved alle Ting, du ved
at jeg elster dig. Peter blev bedrøoet,
fordi han fpcekgte tre Gange om han el
stede hom, men jeg er forvisset am, at
det blev Peter til Velsignelse at han
blev prsvet. Lad os derfor heller ikke
foriage orn oi engang imellem bliøe ta
get afsides, men sige Jesus Tak; thi vi
ved fo, at alt tjene dem til Gode, sont
eler Gad. O, ja, kære Venner i Kri
ftus, lad os ttgtig takke Herren for al
den Rande, han bcviser intod os arme
Syndere, at vi tør kalde os Guds Born.
Vi hak haft det godt og Heiren hnr vak
ret tblandt os her i Cedar Falls og vi
tør ogsaa sige, at hatt siadfcester Order
ved medsplgende Tegn, Siæles Falsc
Det var io ogsaa derfor at hatt kam til
Verden, at oi ved ham stnlde blive frei
ste og atoe med ham Himmelens Herlig
hed og Salighed. Vi er jo mt i Faste
ttden, ja, gid vi tigtig tut-de ihulomme
Jefu Lidelse og Dod for vore Synderi
Lad os i Aanden folge Jesus fra Neid
vetbordet og detragte hans tunge og
smertefulde Gang for mig og dig. Je
sus vidste, yvad der vilde fke og hvad
der vilde komme over hain, derfot fagde
han, da han fad til Bords med de tolo,
og der de ande, fagde han: fandelig fi
get ieg eder, at en at eder stal forraade
mig. Og de bleve faare bedrtvede og
begyndte hver ifær at sige til ham, Herre,
er det mig? Math. 26, SI. 22. Jeg
tænker mig,· at Judas var den sidste,
der spurgte yam: er det Zmig, Mester?
Hatt fagde til hatt-: du har sagt det
Matth. W, 25.
Judas var altsaa til bordss med de
tolv og nsd Nodvekm samtnen med dein,
men i Stedet for at rede og dritte sig til
Belfignelfe, bleo det hat-I til Jordan
detfe. Han git langere og tangere ftem
mod Afgrundens Rand. Jesus gis med
stne Difeiple i Gethfemane, og hvad
hag der led er ubesikivelig. Det var
IIng dsgl Syeth dir tyngedwan hans
then-ge Skuldre, faa at de trykkede hanc
heilige Pande mod Jorden og han fvedte
Bist-. Ja, Blødet Lande ikke die til
det bleo aadnet for det. Hast fandt
sine Difciple fosvende, eftek at hatt havde
met i Bin til sin himmelske Judex-,
am det var niuligt at Kalten kunde gaa
ham farbi, uden at han stulde drikkei
deu. Han bad: Fadek, fte ikte min, menj
din Villie. Det stulde jeg og du gsre,
naar der er noget iom trytker os. Hen
til Jesus med alle vore Syndet og Sor
ger, han et den, der kan tenfe as i sit
Blei-, fom flsd til en Jgenlssningsbes
taling for alle dem, sont trpk paa hanc
som deres Fcetfer og Forbach Efter
at en Engel af himlen havde mal-entta
ret sig for ham og ttyrket hom, gik haa
Staren fkejdig i Mode med Fortædereu
Judas i Spidfen, og enhvek ved jo hoad
Jesus maatte lide fra Ssærtorsdag Af
iten til han bøjede Hovedet og opgavs
iAanden og alt var fuldbragt. Hele
Verdens Syndegceld var betnlt. Kate
Ven, fom liefer diöfe Linier, tan du fis-,
·at din Geld er udftettet ved dette Blodkå
hvis ikke, faa spg Herren medens han
sitdes, og kald paa ham den Stand han
er nat-. J Dag er Naadens Tib, i Das
set Gud at finde. Du used ikke am du
leoer» til i Morgen. Lad os, fom er
paa Kvngevejen, ikte bsje af til heire el
ler venftre men gaa lige ftem imod Maa
let til det himmelste Land og altid have
Jequ i Sigie, faa at vi ikke komme til
at vende as og se tildage, som Lots Hu
sttu. Is, vi tmnge til at bede Herren,
at han oil fiytce og beoare det, fom han
felv hat begyndt i vore Hierin-, at han
vil spie os ika Kraft til Kraft, fra;
Sejer til Seien Jequ havde fejret
den Gang han raadte med th Rest og
fagde: Fadet! i dine Handet befaler
jeg min Anat-, og der han det fagde
bsjede han Hovedet og opgav Aanden,
ag- hoad stete i dette Øjeblit? Jst-them-l
get i Templet splittede itu fra soetst til’
nedekst, faa at der nu er fki Abgang til
Gud Feder oed Jefum Kristum. Seli
lde ugudeiige fagde: fandelig, denne var
et retfcerdigt Menneste og Guds Son.
Beiden har aldtig set Mage til en san
dan Ommeltning. og end met-e fokbaik
sede blev de, da han paa Paastemorgen
opstod fra de dabe. Grauen kunde itke
holde hom, felv om den store Stett var
tagt for Judgangen og befeglet og Bag
ten til at foroare Grauen med Flid.
Kkist ftod op as Dsde
i Paastemokgenksdd
Thi synger lydt og sieeleglad,
hans Menighed i allen Stad, l
Æke viere Gud i det Hist s
Marie og Magdalene, Peter og Jo
hannes vare de sokste oed Graveu, men
de sandt den totn. Marie grad as Be
dkovelse ooek at Jesus var dleven borte
for heade. Hat du nagen Tid graedt»
over, at Jesus er bleven botte for digW
Hcm man so gaa fra os, naak oi bedkootH
ham nied vor Synd og Vantro. Men«
lad os dog staa stille og lytte til hans
kaldende Hykdestemme, ja lad os gkæde
med Maria og sogc ester ham, itte
iblandt de dpde inen iblandt de leoende.
Jesus kunde itke længe holde fig, da
Jhan oidste at Makie grwd as Lcengsell
Iester at sinde hasti. Hatt nævnede hende
ved Navn og hun tendie hanc og spng
til han« Rabe, hoilket betyde(: Nie-l
isten Hvilken Gliede blev der itke, da
hun genkendte sin Herre og Meftek.
Hoor skulde itte oi glkede os og lobe og
Isottælle det til vore Medmenneskek, naari
Ivi finde ham, som tan goke vore Hier-;
im grade og tykekiige hek qg hisset i als
Evighed. Jesus sandt ogsaa de to paa;
Besen til Entaus. Deres Samtnle
drejede sig om alt, hvad der var stet i
de sidste Dage, og sont de vandkede kom
Jesus og vaadrede med dein. De tendte
ham itke, men han ved so alle Ting, han
kendte detes Tanker og forltod deres
Tale alligevel, og saa at at de oate be
dtovede i dereg Vierter og ilte sotstod
alt det sont var siet iJekufalem i de fid
sie Dage, aien ester at de havde soaret
paa Jesu Spokgsmaal, sigek han til
dem-. O, J Daarer og feenhjertede til
Hat tro alt det sont Preseter have sagt.
TBukve da ietk Kkistus at iive dem og
sat indgaa til sin Heklighed. Luc. 24,
25. 26. Han udlagde Skkisterne ser
dem fra Moses og alle Profetek, og de
hat-de nu nat-net sig Boni. Det saa
nd sont nm Jesus oilde gaa langen,
men de nodte ham til at blioe hoe dem
Weg han dleo og sad til Botds med dem;
lhan tog Brot-eh oelsignede og drsd det
Zog gav dem. Da oplodes dekes Oer
og de kendte hasti, men han dlev usynlig
sot dem. O, tote Laste, hoad taler
du- og jeg.om, naar oi ete samtnen paa
Besen eller paa ookt Arbejdr. Er det
Jesu Kæklighed til os eller er det Ver
deus ngl og SpiL O, et det det fid
ste, seyn lad os bog for Jesu Kekligheds
os« han- adgydte Lieds Skyld afltegge
en saadan Tale ogzi Stedet sok tattesog
ptise vor ture Heu-e og Falsch sokdi
han er vor Klippe og Besæftniag, og
ingen stal rioe os as hans Haand,kselo
otu end Staunen rasen Saa
giv i Jesii Faon dig ind,
han skal dig ej koste hen.
Tryg for Betdens Kastevind,
et du has din suldtko Ven.
Lad det stokme sont det Ian,
du- skal komme vel til Land
Dermed en kærlig Hilsen til »Dan
skeren« og deas Lasset-e, og lod cis-dka
dre ag Ss-stre, vaage og bede for Sie
les erlse, og at oi selo maa dlivechemv
ret til Enden og saa sidde til Bords
med Abrahom, Jsat og Jacod i Him
meriges Rige.
En singe Brodes i Herren,
M. T h. W o i f f.
Eedak Falls, Jowa.
———.-0-.——
Reisemldringer.
As Johan Jergensen, Lust.
J den hensigt at besege nogle Slægti
ninge samt Venner og Bekendte i Wis»
som jeg ikke hat set i 30 Aar og der-vom
rejste jeg her sca Luck den l. December
og sog til St. Croir Falle-, vor met-nieste
By og Handelsplads, som er belcggende
oed St. Creic Rirer oz paa den modsatte
Side as Rioeren ligger TaylorzFallA
som hekek til Minn. Dis-se to Byer
staat ( Fotbindelse med hinanden oed en
Kekebw. Fra sivstncevnte By tog jeg
med Jernbanen til St. Paul; der var
nu ikce noget som stemsyslese min Op
mcerksomhed; tog sit jeg Lejlighed til
paa et Hotel at høre en Talemaskine, som
sang en not san gemntlig amerikansk
Nationalsang. Jeg kom til at tanke
paa, hvor Menneskek dog eke opsind
samme, men saa langt komme de dog
Me, saa de kunne lægge den Dialecti
en Maskme, som Herren hat lagt Men
nestet paa Tungeu.
Fra St. Paul reiste seg til Ell
Monat-, Duun Co»v en lille By, sont
et beliggende oeb Chicago North Westen
Ny. Paa denne Plads hat jeg nu ar
besdet c flere Aar og tsenc mange gode
mnericanste Dollars, som jeg hat an
oendt ganste heldig yet i Lack. J Ell
Mound et ikke mere end sem danske Fa
mil-ker; de tilhere alle en noksk System
F
menighed, saa de lepet da ikce assondret
sko at hske Guds Ord. Jeg has-de da
Leilighed til at ooekoeere et Kirkentsde i
den Tid jeg var der og tillige et spinde
ausde. Der er nu ikke oidere at abset
vere med Hensyn til deane Pladöz dog
stal jeg bemerke, at de hoode opssrt et
Creamery for et Par Aar siden, som
gaok ganske godt; tillige hat Farmekne
deres egen Butil, som driveg ganske sor
delngtig.
Fra Elk Mound gik Taten pr. Jem
bane til Necedah, Juneau Co. Det er
nu ikke saa lille en By, men dens Ind
byggere bestaar væsenligst as Arbejder
satnilier. Der har veeret en god Be
skæftigelse for Arbejdeke faa lange Sav
møllerne var i Virksomhed; men nu er
de nedlagt, og med det somme har denne
By set arme beste Dage, og vil med Ti
deu komme til at staa som en Saga blatt.
Ja saaledes otl det gaa med flere as
vore amerikanske Mollei.yerz thi Sko
oene forsvinder ganske hurtig og de
glemme at plonte, det gælder blot otn
at sdelægge. J Necedah staar nu man
gen en Ardejder i Begreb med at for
lade Byen og sage Bessæftigelse paa nn
dte Pladser· For dem sont hor hast An
ledning til at samle sig en lille Formue
ser det ikke saa ubeldig ud; thi de kunne
jo sage nd poa Landet og faa sig et Hiern,
hvilket er den sikreste Leder-eh men for
dem, som intet eier, stiller Forholdene
sig ikke saa gansle lyse. Jeg haode
god Leiligbed til at des-ge Donsterne
soavel i Necedoh, som ude paa Proz
rierne i Byens Omegn. Man stulde
tro, ved at skue nd over disse jævne Prie
riei, at det var en sierdeles frugtdak
Egn; men dog sortalte de tnig flere Ste
der, at de levede i en Sand-elen. Deres
oigtigste Jndteegtskilde er Kartoffeln-L
De haode dog i Neeedah vpfstt et
Creamery; men det var endnu i sin
Barndom. Den sorenede danske ev. luth.
Kirke dar en lille Menighed i Recedah,
sont detjeneg as Pastor Folck· De hat
ingen Kirsc; men ester Forlydende beta
ler de en norsk Synodewenighed en lille
Godtgirelse for hoer Gang de benyttek
deres Kirsc.
Fra Necednh tog jeg til Rocke aCree,
Adams Co» book der ikke er faa faa
Danstete. De have ingen Kirkez men
famles til Andagt i Formeln-sent De
betienes ogfaa af Pastok Falck.
Dei nieste Maal for min Reise tat
Big Flats, hvor jeg opljoldt mig i den
glatte Jnlehpjtid. Der er ogiaasen lille
Menighed sont tilhitek den forenede Kiste
og deijenes af Pastet- Falck en Gang pm
Man-reden. De have en np og tun-Ine
lig Kiste. Jeg var der til Gudstieneste
en Gang i Jnlehsftiden, men fes saa
sige, at det var fattig nied kirkedeftgendtz
thi ist det gamle Kirkefquund dlev sp
l-st, da var der efter Fokholdene ikke faa
lille en Menigded i Big Flats; men da
Samfnndet btast og den strebnesoangte
Forfatning flulde understkives, btast vg
faa denne Menighed. Dem fein gik
ever til den forenede Kiste, var den
Gang Flettal; enen senere er stere efter
Foelydende traadi nd af Menigheden og
staat uden nogen sont helst Samfunds
fokdindelfe, andre eke bottreiste, dtde
osv., san nu er der kun faa tildage, fein
tilhsre Menigheden. Grundtvigianekne
hat været betieni af gamle Pasiok Riec
fen i White, Inen han los-met der vift
ikke met-e. Begge Retningek benytte
fokeltbig Kirken.
Med Hensyn til Big Flats can man
med Sandhed sige, at dem som hat
oalgt denne Plnds fom detes hiemlige
Arne, hat bngget deres Haß paa Sand.
Det lydet jo til os, Vennek, i nandelig
Henfeende, at det et Hoveddetingelfetae
for os alle, at vi have en fast Grund
vold at bygge paa; men det gælder vir
lelig vgfaa i timelig Henfeende. Vel
kan et Das siaa sont er bygget paa Sand,
men hoor befvcerligt er det ikke for mange
pna saadanne PladseH som hat en stor
Familie, at faa det nsdvendige til Iig
og sine. J Big Flats hat de io taget
Landet som Hornestead, men Homestead
land kan ogsaa dlive for kostbar-L Jeg
kan i Gninden itke finster-, hnokfok de
forste Settlere gik ind paa en faadan
Plads som Big Flats, da der var Land
nok at faa paa forskellige PladferiAme
rika paa samtne Betingelser og af en
bedte Bestaffenhed, og det er io i Al
mindelighed Tilfeeldet, naar de begynde
at fettle ned paa en ny og Ide Plads,
faa trække de forste efterhaanden flere og
flere efter dem; thi de fiesie hat jo Slægt—
ninge og Venner, sont de nnste at faa
faa neer som mulig, og det kan viere
ganste tigtig, naar blot det er en Plads
hvor Folk kan leve og trives. Men nu
med Hensyn til dem, som ere de sprsie
paa en sde og ubebygget Plads, der dan
ner sig et Fremtidshiem og eftet en Tids
Fort-b fpler sig stusset og selo er kom
men til den Erkendelse, at det var ikke
Pladsen hnor de tigtig kunde lene og
trives, de butde sende en Advarsel ud
til deres Venner og Landsmænd, at de
ikke stulde komme i samme Fotlegenhed.
(Siuttet.)