««,,Dauit"cr.en.-« i
.- Mos st Un Pan Offics It seen-s
III-pas clsss Inn-. ;
note-user over Spring.
Pan »Da-Merm« tau fubikkiberes til
easoet Tid af Baker« og Prier er i Forstud :
For et Aar ........................ O1.50
ooetalt i de ForenedeSmtet.
Til Europa et Prisen ............... IUIO
aqtlig i Ickstuo
Jydbetallasen for Mal-eh der man sie
fssubsoih tun sent-es os enten oed Money
geriet-, Bank check eller Duft, pr.
Volk esti- ogfaa i registkeret Bkeo. Fraum
kek odtages for mindre Beleid; men Solo
pen Ist ikke sendeö i Breoe.
U Opqlv sltko bloßem-is
Chriser Nava, »Hastan County og
Stat. J Tilfælde af Flotnintz, maa man
opgive baade fm tidligere og nuoærende
Idtesie, hoad der oil spare oö for en hel Del
ooetstsdigt Arbeit-e
CI- Enhoek, der mdsender Bestilluig —
»Ist-get cf Mdsbetaling — fot fike no«
, onnentet,e«thol«berdetfemte frit. »
Eilstkækkelig Adresse
»Dausteren«,
Nemah, Wis.
Avvskktsmo lutes
Keadiag Notiocs, 10 ocpts per liae
tot the ükstiasektion. and 5 kot- any
lmktiou following. (
Display Mutter and cuts 20 cents
an iach.
Reuter for »Dausteren«:
Spanick Chnjtianiem Fetndalr. Cal
Ingeoiue Jenseit, ...... Gieenoillh Mich
Thomas Nielsen ......... War-keus, Wis
h. J. Carlfem Vor 24, Sheffield, Jll
B. SIkenfen ............ Grayling Mich
sum Leekstoo- ..— ..... Hutchinson Miim
Chr-. Bekthelsen .AlbektLea, Minn.
Carl V. Nielsen ........... Waupaca, »Wi
James Danfem 28 Mam St» Oshkosh,Wis
Anton Hansen,. 226 Hawisoii St-, Racine
Aug. Paulsem .« ....... , . , . . . Lindfay, Nel
Nis Larfen ...... : ..... «. . .Elk Horn-» Jowo
JSchulH Vetmillion, SxDaf
H. Meisen, 822 S 24«. St» Oasen-, Neb
ssnstian JuhL . ., ..... Cedar Falls, Ja
X« u Jprgensew .- . « :. West Denmark—, Wis
.oer Kallefen, ....... ,. .. Ifiximbcilton Ja
C. Betteler, Colfon .Ave.,- Fremort Nebt
P. Mickelfeu. . . 3710 Stute St Chicago
S N. LIng .240 — Zrb icoe Clinton, Ja·
R. Ehkistiansmx ..... Erz-um Mich
MonetiPetekseusx . . «. .· ..... Ringsted Ja.
H. C. .Petersen-s..s-. . . ..- ..... . Nelfon Minn.
totl Huodtofte .-·. ,. ., ..... Rfifcnbe Aseut
Worin ere Hemoadigsde til et mo
taga Betaliagfok Dunsteren« og koittere for
samme.
Til» anrehiemssagens
« , Vetmer»
J den Hilsen ieg skrev til eder i Bar
nedkadets Nummer 9, er indlebet en
Jejl, i det der ved en Trykfejl kvni til at
staa »Bygningerne« for »Regningerne«
vg gav Udseendet af,at alt var betalt paa«
vvrt·BI-rnehjem her iWaupaca.« Dette
kunde have til Fslge, at Venner holde
deres Gaver tilbage, og da Kassen er
tvmsdg der trænges ikke saa lidt for
HjemnienesOphdld, søler jeg det sum
min,«P-ligt, snareft mutig at rette vaa
denngFestsor at Sagen ikke stal lide
derved. Sandheden er, at vi, netop har
været i Stand til at detale Regningerne
efterhaanden svin de vare forsaldne, og
dette hnr ikle væretsaaganske lidt, heller,
da Udgisterne ·i det svundne Aar hat va
ret »in-get store; Dog dette ere vi kons
tnen udover, takket vare.Herren, der gav
Vennerne Karlighed tilSagen. Men
nu trienger viMidler tildet daglige Op
hvld sor Hjemmene, . og da det, paa
Grund as, at Sazaakopperne vise sig i
Nierheden as vvre Hjetn maaske vil bljve
nsdvendigt at lade begge Barneflokke vaci
clnere, vil der vgsaa dlive etstra Udgiss
ten-, Zeg vil dersvr bede Venner am at
komine vs ihu fremdem, vg isar vil jeg
dede Kvindesvreninger, Uagdvmssvrenim
ger, Born vg andre, der have sparet no
get samtnen til vore Bart.ehjem, at sende
hvad de have s t r ak s, vg ikke vente til
Aaret er vmme, da en lille Hundster
ning nu vil komme svart delejlig sor
os. Jeg venter at dette er min sidste
offentlige Henvendelse til Eder, i al
Feld svr lang Tib, thi dlive vi hjulpne
over den nuvkerende Forlegenhed, ville
Midlerne til vvre dagligs Fern-Unhe
der let komme tilvejr. Bernene ere so
ved at tage sat. Tat svr al eders Kask
ltghed« de mange Opaiuntringer og Ben
ner. Eders i Kristv fotbundne.
L. Johusem
Rikvdemus .
J Johannes Evangelium Kap. 2. V.
23—25 svrtælles, at da Jesus spkstc
Gang var i Jerusalem ester at han
haode degyndt sin prvsetiske Gerning,
da vare der mange, der trode pan
hing Navn, da de saa hans Tegn, som
han gjorde. Men Jesus selv betrvtde
sig ikke til dem, sordi han kendte alle,
pg sotdi han haode ikte dehvv, at nagen
stulde vidne vni et Menneskez thi han
mvsie selv, hvad der var i Mennestet.«
As venne lille Fortcelling saa vi den
gaonliae og visi ogsaa nsdvendige Op
tvsning, at den, sont ikke stal tage sesl
t sin Bedsmntelse as andre Mennesker,
han maa viere en Hiertekender. Og da
ingen andre end vor Herre kunre se ind
ihserterne, saa ligger deri, at alle vi
andre kunne blive skuffede og sarte bag
Lyset, noget vi jo vgsaa blioe saa ofte
Men denne Meddelelse har ogsaa sin
Vetydning svm Jndledning til Bem
ningen ont den Mand, som er met-net
avensor, og ont hvetn her stulde medde
les ltdt.
Lige ester de anspite Ord sortstetter
Johannes (Kap, 3): ,,Men der var en
Mund as Farisæerne, hun hed Nikade
mus, en Overste idlandt Jaderne« psv.
Dentte naie Forbindelse i Fortiellingen
am de »mange« og den »ene« (Nikode
mus) stal aabenbart sige, at medetts Je
sus ikke kunde betra sig til de mange,
der tilsyneladende trvede paa ham, saa
knnde vg vilde han tndlade sig i Sam
tale med en Mand, om hvem det tkke
kan siges, at han troede paa hom. Ni
kodemtts var tvertintvd daade kritisk og
mtsttenksom og har en tetnmelig kadeiig
Forestilltng vm Herrens Gerning og
hans Nigesz Huöholdning. Men hock
dan kan det saa vere, at Jesus indtager
et sorbeholdent Stade oversor dem, der
»troede paa hans Naon,« og saa india
der sig paa en ltengere Samtale ated en,
som hoetken knnde tro eller satte, at et
Menneske kunde sades paa ny? Ja man
kan sige, at her er et godt Stykke »Pa
storalteolvg·i,« dg det er et Stykke, sont
navnlig er nvdvendigt sor dem, der skulle
vare Tsenere og Husholdere i Guds
Menighed. Det er let at se baade i vg
imellent Linierne, at de »mange,« som
Johannes ntevner som troende, vare
komne sor let til deres Ter at det var
en Berttselse, der var kommen over- dem
ved at viere Bidner til de Tegn, Mirak
ler, lsjvm Herren gsvrde. Og detv er oste
faaledes, at de Mennesker, sont have saa
let ved «,,at komme med,« at sige ja til
alt vg tro alt, de yaoe ogsaa let ved at
tage det hele overfladisk, san at det stor
ter baade paa Alt-or og indre Dybdr.
Og slige Mennesker have ikke godt as at
dlive vtste sor megett Opntærksomhed;
de trcenge mere til at here, hvad jeg en
Gang saa sremfat sotn et Rand til unge
Priester, at de alttd have i Ertndrtng,
at« ,,de havde to Dien, inen kun en
Mund,«- hvornted Mettingen nar, at de
stulde viere mete ester at lytte og tære
nnget as andre, end at de skttlle være to
rige sor at saa sartte vg Iidste Ord t en
Forhandling Ja, Tugt og Tilrettevis
ntng tteenge alle til; men de, der hur
tigt og lidt let komme med og saa mene
at viere suldvokgne, de trænge meget
haardt, « og det otl dersor viere en dank
lig Tjeneste at gare saadanne, hviH man
viset dem megen Opmærksomhed og stiller
dem«op sont et Eksentpel svr andres tht
det er nteke end de kunne taale.
Med disse Bemerkninger sont Bag
grttnd the or saa betragte Nikvvemus’
Forhold over sor Jesus. Han kam til
ham ont Ratten, og Grundett til dette
kan vist stkkert angives ved dette bekendte:
»As Frygt sorJaderneX ag vel isier
sor hans egne Partisieller, Farisieerne.
Ensaadan Banghed og Fesghed er ntt
ikke at prise, men hvent kender ikke na
get til den Slags sra sit eget Liv. Men
vierte var det, kan man sige, at Niko
demns sik saa lidt ud as sin Samtale
med Jesus-. Den Tale om at ssdes paa
ny kom ham saa unentet og overkaskende,
at han hverken knnde sorstaa den eller
sorlige sig med den. Det var ntt ellers
ikke saa underligt, at en Fariseeer ikke
kunde satte Talen om en ny Fsdsel, og
tiltned en Fadsel as Band og Aand.
Sont Fariseeer havde Nikodemus ind
suget den Late, at Mennesket selv skulde
arbejde sig srem til hvad det burde og
skttlde blivr. Og det kunde han nok sor
staa, at Jestt Ord gik i en hel anden
Retning. Men vaa den anden Side var
Nikodentus ogsaa et saa oprigtigt Men
neske, at han ikke vilde give sig Mine as
at sorstaa mere eller samtvkke med mete,
end hatt virkelig kunde gaa med til· Og
en saadan menneskelig Ærlighed maa
der ogsaa til, naar Herrens Ord skal
slaa Nod i Hjet«tet. Det fe vi med Fa
rtsceerne i Almtndelighed, de vare sulde
as Luniskhed og Falsthed, men de kunde
heller ikke saa dereå Vierter aabne svr
anngeltetg Ord. Nikodemus er sau
ledes svm Farisieer en Undtagelse sra
Neglen, idet han oiser sig som en anben
og cerlig Mand. Men alligevel blev
jhan ikke klogere paa Genssdelsen i hin
Nat, end at han kotn med det toivlende
Spatgsmaal: »Hvorledes kan dette ske?«
Dette beviser jo tun, hvad man saa vsteI
ser, at ,,det sanselige Menneske satterJ
ikke de Ting, som hare Guds Aaitd til«
(l. Kor. 2,14). Og man kan vel sige,
at det er sorsterdeligt at hsre Kaldet sra
Herren og saa satte sin Fornust ellet
noget andet til Modurgr. Men hook
oidt det stnl ende med Forsterdelse, heror
paa, hvnd der dlioek det sidste Otd sral
Menneskets Side, om det til sidsi bsierl
sig for og modtnger Jnddydelsen til
Gnds Rige, ellek ikke. Og Nikodenins
onr nn ikke en Mand, der lnkkede sit
Hierte for Gudg Anat-, hvnd o— oed an
den Leilighed sna Vidnesbytd ons.
J Johannes Evangelium, Kapitel 7,
mode oi Nikodemns igen. Der lese ni,
nt Farisneerne og Yppeksieprcesterne en
Gang haove ndsendt nogle Tjenere for
nt gride Jesus, men nt disse com igen
nden nt have Jesus med. Og dn de
bleoe ndsourgte, hvorfok de ikke brngte
hnm med, soarede de: ,.Aldrig har noget
Mennefke tnlt som dette Menneske, « holl
ket nol stnl sige, at Jesu Okd hnode
snaledes slnnet ned i Tienerne, nt de ikke
kunde san over oeres Sind nt rore oed
hom. For dette maatte Tienerne tage
imod nogen Spark, og der bleo ytret,
nt det tun var »den Hod, somikke kendtel
Looen. « der troede Jesu snlike Liefe.
Men da iiod Nikodemnö steni og sagde:
»Man vor Loo dnmmer et Menneste,
uden at rnnn sorst sorhsrer ham og snnr»
nt oide, hond han hnr gjokt?« Der er4l
noget slnnende oed dette Sporgsmnnl,
det stulde not komme, hoor det sigtede.J
Meningen er denne: »mon oi have Ret
til nt domme en Mnnd uden at forhores
ham for nt sinde nd, oni hnn ek slyldigPU
Dette ninn man lnlde en ten Bekendelse,J
det er som en Bombe midt ind i LejrenJ
Og der stulde Mod til at trkede op oaa
den Mande. Nikodenins stod her over
sor Medlemniek ns det hojeste Rand, og
var selo Medlent as dette Rand, som
det hedder, nt »hnn var en ns denn-«
Og nanr man hat set lidt til, hoilken
sorttoldet Mngt et soidætoet Selsknb
elletSvnmsund knn one over den enlelte,
san nt hnn oste snldstnendtgt knn lade
sig lnnkebinde, snn stonner man, ot Ni-«
kodemns hat-derer en Mnnd nnd-Vierte
i Lioet og Mod i Bryftet. Men oil ninn
fotstnn dette ret, snn man oi se en Foc
bindelsel imellem denne Bekendetie og
Nikodemus’ Mode med Herren hin Nat.
Vi« knna slntte, nt Jesu Ord: «Snndelig
siger jeg dig, nt nden nogen blioer fodt
onn ny ns Bund og Annd, Inn hnn ikke
komme ind i Gnds Rige,« hak sanledes
gennemtkkengt hnns Sini, nt hnn hnr
kunnei sige med de orntnlte Tjenere, nt
hnn haodee nldrig hoki noget Menifäke
cate som Jesus, Dem Sammensttd
med hnns Standssnller og Embeds
bkndke indtrnf omkkiing oed IF Ant- eftek
den nntlige Snmtnle med Jesus, og det
sejler oist ikte, at hnn i den Tid hat solt
niegen Uro og nt det ofte hnr tnnget for
hans Ore, v at uden den no Fsdsel, som
Jesus haode tnlt ocn, kunde hnn nldrig
oente at komme i Himmekig. Og hnn
hnr derfor ikte kunnet tnnle, nt han,
som sanledes hnode tokt oed hans dhbeste
Hiertesttcenge, stulde fremstilleH sont en
Sommer og Forsocetu Men i den
Munde hnn træder op onn, læter oi oist
not ogsnn hnns personlige Knrnlter at
sende. Snn vidt mnn knn stonne, rnr
Nikodemns oift en noget bly og tilde-ge
krnkken Personlighed, og den Slngs Falk
soge ikle efter at ocere i Spidsen, eller
at saa sagt det forste Ord. Sandnnne
oille snnkeft viere kendelige sam »de stille
i Landei;« de knnne godt tro, nt der
kan gores meget, uden nt de lieh-de nt
have deres Fingre med i det. Men san
er det ogsan gerne snnledes, nt nnnc
saadanne Natur-r sple sig tnldte til at
imde skem pna Kampplndsen, san komme
de ogsnn sok Aloor, san files det, nt de
ere der. J dette Lyä das ni oist betragte
Nikodemns. hnn hnr siklert gnnet sin
stille Gang med sine nnndelige Leyd
ninget og hnr tiet til anget, som hnn
slet ikke knnde billige. Men da hnn oed
denne Lejlighed ser, at nl Lov og Ret
stulde tradei ander sendet-, sna bleo det
hnm sor gnlt, snn mnntte hnn tnge til
Orde, sok at det ille nn sknlde gælde
ham, nt »den, der tier, snmthkler.« Og
ns dette knn der viere ndskilligt nt leere.
Dei ek oste sandnn, nt der not lan dlioe
trnadt on imod et og nndet Gnlslnb, men
pan en saadnn Mande, nt det hele er blind
Allnrm. Hond det gplder om under
alt Vidneshhkd og alle Protesier, det er,
at Sagen geil-es nn med nandelig Vis
dom, og at der nltid staa Falk hngoed,
der snn at tale oille, otn det sordres,
onre Martyter for den Sag, de knmpe
sor.
Men Johonnes stemsiiller endnn en
Gang Nikodemus for os on. 19,39——
42) . Det onr oed Jein Vegrnoelse,
hoilken han besorgede stimmen nied en
Joses ns Atitnntcen. Denne Joses omtnle
nlle Eonngelisterne, og de bestrive hnin
temmelig nase. Nnnk di snmmenholde,
hoad de hver sor sig sige oin hnm, san
san oi at oide, nt han oak en rig Mand,
og en god og retsnerdig Mand, en hieher
iig Rnadsherre og en, der selp peuche
Guds Rige, at han onr en Jede-Disti
pel, nien var det lsnlig af Frygt for
Joderne. og endelig hedder det, nt »han
hnode ille fanitykt i deren Rand og Gek
ning.« Dem sidfte sigter til, nl Josef,
ligefonl Nikodeinun vnr Medletn nf det
hjjesie Rand, og at hnn sam sandnn ikke
hnvde samthkt i Herrens Dndsdom. Og
det samme gcelder sikkekt Nikodemug, san
at hun heller ikle hnr samtylt i den lon
lpse Dom oed Jesus. Og her haoe oi
nltsnn to Hsjesteretsniedlemmer, som
hnvde nagtet nt deltnge i den Dom, foni
det vorige »Rand« fnlder over Jesus:
»Don er styldig til Dsden.« (Mnth.
26,66; Mark. 14,64). Og det er san
ogfnn disse to, disfe to lsnlige Disciple,
der fsle det iom en indre Trang og Knec
lighedsgæld nt give Frelferen en hieher
lig Begrnoelse. Og de onre nn konine
san oidi, nt de turde nndeni vedgan, nt
de nnre Difciple af hatt-, der blev lnldet
en «Bedrnger, « ng nt de hellerikke endnn
stammede sig oed hom, sisnt hnu onr
dnd fom en Misdieder. Og for Niknde
muo’ Vedknmmende er der visl ingen
Tninl om, nt hnns fsrste Mtde nied Je
sus i hin onitnlie Nat hnr dreoet hanc
Hierte til at viere nied oed hnns Forde
fierd, hniä Mund hnnde udinlt de Ord,
dee hnode fandan rhitet hans Sinc, at
hnn nldrig hnode tunnei glenime del,
men nt Talen oni at fodes pan nh hande
fom »den gnde Sied« holdt sig friik un
der nl Vinteckulde og under alle de onn
stelige Forhold, hvotunder han hnvde
oneret stilleL Og nf dette lunde og butde
oi lare nt viere innlmodige, nnnr vi ikke
se Ordets Fragt san hurtigt, som vi
anste. Dei er jo ikke sjælden Tilfceldet,
ni den Fragt er den beds"te, ssom tomnier
lidl langfomt frem, nt den fnnr fnt in
stete Rodder end den, der styder hurtigi
op. Og under alle Omstiendigheder
gælder dei dn oni at ntbejde i Hnnbet og
viere tilfreds, ielo oni det nierniest stnl
gnn efter den Regel, at »en inne-, vg en
nnden heftet-«
Men der kunde endnu viere nt sinnge
,,hvordnn bleo det fna med Nikodemus
med Henshn til at fodes nf Vnnd og
Stand; lhi derom hnre oi jo iniei?« Nei,
di hpke intet derom, lni siippe hnm her
ved Jesn Begcnoelse. Men oi man
flatte, at hnr han været et oirkelig so
gende Menneske, og del er der da Sand
fnstlighed for, san hnr hnn heller itle
ihm-ei sig til Ro, for det onr stet med
hnm, sont hnn horteiom i hin Nat. Nu
inden for Selternes Territorium behnoet
mnn ikke at hnre ret·«niegei, fnr man
Inn fnn den Oplhsning, at en Mnnd
sum Nilodenius sshad done so much
for Ohrist,«·ss nt hnn behøvede ingen
nnden Genspdelfe. Men denne Leere,
som fynes meget rimelig for mange, man
vi ogsnn helft se at holde frn Lioet dnnde
hoå os selv og andre: ihi ellers komme
oi pnn gnle Veir. Dei fnkste og ftørste
Spørggmnnl er nemlig itke, hoor meget
vi have gjort for Kristus, men derimod,
hnor meget og hoad han hnr gjort for
os, og hoordnn oi hnoe tnget deriniod.
Som sagt, oi oide ikle noget om Niko
demud’ Dnnd, men det kan ligge nner nt
gælte paa, nt han, sont hiwde sit Til
hold i Jerusalem, og fom sikkert hat
væcet til Stede Piafedng, nt han hnr
oceret blnndt de tre Tusinde, de «.gud
frygtige Mcend,« fom dlene dsdte den
Dag. Men i hoert Tilfaelde oille ni no,
nt han, fntn ilke stammede sig oed sin
Frelfetz da mslen alle andre gjorde det,
at hnn hnr heller ikke oceret for llng eller
for sinlt til nt bnje fis for hnns Ord og
gjre derefier, anget, vi alle flulle gere.
J. P e d e r f e n,
Lincoln, Nehmle
Fra »Solopg·mgens
Land-«
Da nun Tid er meget optagen stal jeg
ikke fees-ge at stkive noget femme-than
gende Bcev denne Gang, men tun med
dele enkelte Ting, ver er kommen mig
for Øie eller Øke i den fenere Tit-. Det
kan Inaner viere af Interesse for nogle.
« i
s
ugudelige Udlcenmngek ete gerne be
tragtede sum en ftor Hindring for al
Missionsvirkfomhev i Hevningelandene.
Det femme er Tilfældet i Japan, dog
fer det nd til, at her et en anden Klasse
af Udlændinger, der ilke hiælper til at
fremtne Missioneng Sag, og de ville
sikkekt blive hpjlig fornærmede, om man
stuer kalde dem »uguvelige.« De have
en Itor Kitke i Yokohama, der bat-er
det smukke Naon «Cht-ist0 Chur0h.« «
Nu var den bleven gammel, og en ny
stulde opfskes, men der manglede Mid
lek. Damerne hittede bog paa Read:
Bntnene gik jo til Pccesien, til Religi
onsunderoisning, men de gis ogsaa til
Danselæreren for Danfekunstens Skyld
.- hoad om Bornene opferte nogle
Danfe til Fordel for Kirkens Buse
foud? Ideen flog an. Der btev et
«Bprnebal med Famasindklædniagek.«
De gamle snikede dog not at faa mere
ai Forusjelien end dlot at fe paa, og san
Hhavde de et eget MaskeradebaL Apis
erporten fortalte at Stemningen var
Janimeket og Foretagendet i det hele en
sSukceT Nu er Wirkens Aarsberetninq
Ioffentliggjort Den visek at Ballen-ne
Zindbragte lidt over 500 Dollaks, og —
Priesten takker Damekne for del-es Nid
kækhed for Kickens Bedste. Præsien er
en of den engelste epistopnle Kickes Mis
sioncerer.
Lad mig sige i Jotdindelfe hernied, at
det langtfra et alle epistopale Missio
ncetet, sont billiger en fanden Frem
gangömqade5 nogle af dens Arbejdere
hetude ere meget nidkære og dygtige
Mand, særlig Repkæsentanterne for
«Churoh Mission sooiety;« Missio
ncererne fta « Isooiety for Propagatioa
ok the Gospel·· ete deritnod meget ver-ds
ligstndede og mere end halo katolske.
Begge Selstaber ere af den epiftvpale
Kitkr.
A- Sc·
Rev. Los-mis, Agent for Bibelselsta
herne, foratede den japanesiste Kejser en
Bibel. Kost Tid eftet modtog han en«
Taksttioelfe fra Matquis Flo, ved hvetn’
han has-de sendt den. Heti meddeltes, »
at Kejferen havde naadigsi modtaget den
og paalqgt Matquis’en at bringe Rev.
Lvotnis hans Tak.
« f i
Jldebrande ere hyppige i Japan.
Ondskndsfutde Tunger paastnn, at der
ek gerne en Tsmrek i Nærheden af
Brandstedet lidt fsr Jlden opkommer.
Undettsden have Jldedrande· rafet siere
Dage og Idelagt Tusinder af Menneste
lis. Nosten daglig er der en ellek anden
lille Brand her ellek der, natutcigvis
mest i de btændbate japanesiste thehusp
For kort siden opsiod Jld i en Missio
næis Has; den føkste, fom markede no
get, var en japqnesifk Tjenestepige, der
need Fare tot sit eget Lin lsb ind i Mis
sioneerens Sooeværelse og vcekkede de in
tet anende Mennester. Pigen sprang ud
ad Vinduet pna anden Salz hun teddede
Livet, men Rygraden tog Stade, san
hun vil blive en Krobling for bestandig.
Missionæren reddede sig fer og et Baru,
stpnt de bleoe meget forbrændte, men
hnns Hnstru blev i Jtdetk Nu samlet
man en lille Sutn fom en Erstens-kläg
hedsgave til den japanesiste Kvinde, der
ved sin Aandsnæroærelfe reddede de to
Menneskeliv. Hun giorde, hvad hun
kunde.
as «
Pigestoler i Japan er noget«nyt. For
Kristendammen banede sig Bei var der
aldrig nogen Tanke om, at Koinden
stulde Undervises i andet end at lybe vg
dræbe heudes Villie, hoor den ikke pas
fede med hendes overordnedes. Der et
nu 154 Stola-, hvor Pigebsrn kunne
faa Undervksning i nogle af de net-ven
digste Ting, saafotn Læsniag,Sktivning
og Haandakbejde. 65 Skoler ere op
rettede af protestantiske Missionsselsta
ber, romerske Katoliker have 4, de græske
2, Buddhisterne, der eftetaber de Kristne,
have 5. Regeringen hat tun 32. Resten
ere private.
Selv med Dkengenes Undervisniug
er det meget intaat. Japan manglet
45,000 Leerere, siger et japanesist Blut-;
mea det Lilie-ich at det et ikke underligt,
da den maanedlige Lan maage Steder er
faa cui-, at ingen can leve paa den. La
cete i de almindelige Klasser faa tun
84.'15, medens de hsjere Klasfer give
faa meget sont 86·75 pr. Maaned.
Summe Blad met-belei- ogfaa, at der
var 70,468 Forbkydeke i Japans Iangs
ler oed Udgangea af 1898, ellek 6,027
mere end i Zier ved samme Tit-. Uni
denhed og Forbkyvelser gaa Hat-nd I
Hund- i
k
Den stskste Ktkke i Japan er her iT
Tokyo; den tilhsket den grast-!atolste
Kitte, ellet retlere den tussiste Kitte, da
det tun er Rusfete, der eke her sotn Re
præfentantet. Der hat været tre ellet
site tussiste Missioncrer her, men de
ere alle blevne sendte hjem af Bistoppen,
der nu et den eneste udenlandste Arbei
det. han begyadte i 1872 og staat nu
snm Leder for en Flot paa 23,153.
Denne Kiste hat rigttgnok indfsrt noget
nyt, idet den »dpdek paa Kontrast.«
Daabskandidaten looet at were en Kri
sten for to, tre ellet fire Aal-, deroed
faak han Adgnng til den Stole, som
Missionen hat opkettet her i Tokyo.
Den almindelige Dom om hsle denne
store Stute er, at der er lagen Fotstel
paa dem og Hedningerne; de gaa frem
deles til Afgudstemplekne, og ofre stem
deles til deres Forfcedre, akkurat som de
date vante til fokud.
Den romersk-latolste Kirle er nceppe
»
nieset betre, den- har ce. 52,000 Til
hcngetr. Den protestantiste Kirte hat
ca. 700 Missionærek herude; den de
gondte at ardejde i 1861 — den hat nu
40,578 Tilhcengere; deri er inddesattet
Unitarer, Unioersalister og de toste sta
tionalistet.
k I k
Den ronietste Kikte stgek itte dlot at
oinde Japaneserne, nien den sister ogsaa
melleni Udlændingernr. J Fsor vandt
den to fremragende Mand. Den ene
er tenunelig godt tendt sor hans hyper
lige Bog ··Things Japanests,« nenilig
Prof. Basil Hall Chaniderlain, der har
innrer ointkent en Mennesteacoer i·sa
’pan. Han tom til det tesferlige Univer
sitet soni Lærer i Engelss. Hans Kaid
Itad til Japanesist er stor. Jngen Ja
paneier hat onret iStand til at sordedte
hanc Grammatik as det sapanesiste
Spros, der nn bruges ooekalt. Jngen
Missionnr hat lntt Japanesist det sidste
haloe Snes Aar uden at otere i Geld
til Pros. Chamderlain for hans liolige
og korrekte »Daanddog i Japanesitt.«
Denne ganile Mano dleo tonfirnieret
Juledag inmitten med en as hans sann
siste Kollegaer. »
J December I Fsok bade en Kineset i
Yokohama, hois Lin oak suldt af Begi
oenhedet. Han our todt i det shdlige
Kinn, nien toin til Japan niedens han
endnu var ung. Her degyndte han paa
Papikfabritatiosi. Han dteo gist med en
Japaneserinde, og da han sont nolen
ding itte tunde ese noget her, dleo alle
hang Esendonnne tilstodet Dustrnen.
Han samlede sig stor Rigdoni, men en
stsnne Dag lod hans Hastrn hani sor
staa, at han oilde got-es Brug as Efeu
dotnsheviserne, og at han ntt inaatte
soge sig et andet Hieni. Han oat Ub
leending — der var ingen Hsælp for
hani; nied et var. han reducerei til en
»Pjalt paa Gaben-«
Hans Forstand var aloorlig tknetz en
sapanesist Embedsmnnd hjalp hain lidt.
Han sit et Paa, saa han tunde tejse ons
tring, nten bleo snakt estek bragt til
dage til Yokohama, sog og elendig.
Dette bleo for hani en Dsk til oatig
Lotte. Han toni nemligi Betsting tned
Kristne, og inden leenge var han selo en
Krisienz hans hele Lio bar Spor as
Fokandkingen, og ,i mange Aar satte
han et etzemplarist Liv
Han onstede at gIre noget sot den »
Herre, han nn tiente. Verdslig Ære
bkod han sig itte ani. Han sotstaffede
sig en lille Trætoogn, hoor han havde
Lampeglas, Kupler, Bogen Loddeiti
og lignende Ting nsdoendig for en Lam
perepatatjr. Naat han fit noget At
hejde, degyndte han sttats at tale til
Stamme, der famledes oni ham. Om
Sondagene tog han oirtsotn Del i MI
derne, talte snatt paa japanesist, inart
paa tinesist, estertont Tilhorerne snakt
vnre hans Landsmtend, snart dem han
levede iblandt. Hans Aloor, Joer og .
Godgorenhed iFotbindelse med dyb Bd
myghed, gjorde Jndtryt paa alle, Euro
pæere, Japanesere og Kinesere uden
Fotstel.
Saa bleo han syg af- Kraft i Maoen. «
Selo onstede han at leoe sor at gaa til
sit Fodefied i det sydlige Kina og bringe
Evangeliet dektil. Jsderne laa hanc
bestandig paa Vierte. Han faa aldiis
paa, hoor nieget han gjorde, nien tun
paa, hoor nieget der oak at gsre, os
hpot faa der oar til Arbejdei. «
Fredag den 9. December forlod han
Sttvhyttem Ved hans Begraoelse onr
der den fiIrste Ligitare man lange har «
set ved en Krisiens Begraoelse i Yoko
hama. Don havde felo ordnet alt, lige
til Tetsten for Ligtalen5 hektil hasde
han oalgt Aab. s, U: »Se jeg kommer
snatt.«
To Bibelsprog niere, strioes der i
,Jap. Gaz.«, tunde passende anoendei
paa hast« neinlig Sal. 116,15: »Hast
bar i Herrens Øsne er hans helliges
Doti« og I. Kor. 15,58: »Iltid sengt
bare i Herrenö Gerning. «
Hans Naon oar Ho Eiöho, hoiltet
betyder: »Langt Lio tilfitret.«
M. Th. Wintherj
Kirtelige Nyheder.
Den danst lutherste Menighed i Osh
tosh, sont detjenes af Pastor Naarnp,
har folgt sin Klrte og agter at bygge en
andett og storre paa en dedre beliggende
Plads i Byen.
—- J Dantnakt er der nu udtonunet
en ny Salmehog, soin menes at tunne
dlive taget i Bkug ist Paaste, den inde
holder 675 Salmer.
— Finansudvalget sor den danste
Rigstsag har vedtaget et af Kulturtnini
steten .foteslaaet Tilskud paa 500 Kr.
til »Den daaste Arles-« Stolebngning
i Des Moines, Jo.