Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 16, 1899)
hu ITLIJ W Hi HH I - « -. «- .. . - « . .. , »Wu. JM ; d. ,—IN Is, II Ast-im- . X « « . o « J « . . H -. . N k « N. me ".·.8«d.e. Anth? Neenah,«Wis., Torsdquen j16.· Marts 1899 Null Filippincrne. Fokestillingen begynder Agninaldo vil ilive betalt med Bly i, Siedet for Guld. Dei er ikke uden Grund, ai Aguinaldo itke lider de amerikanste Soldatek og Amerikanernes Fremgangsmaade i det· helez men anfer dem for rentuciniliserede i Fokhold til Spanierne; thi naar han blev Spanierne for ncergaaende gav de ham Guld, staut det silkett kneb dem haatdt not at flaffe det — for at holde sig rolig, og naar han engang imellem angreb de spanste Soldater, trat de sig altid iaa kaut tilbage og ovetlod hani Kamppladien. Amerika detimod er ikte til at beoæge til at punge nd med noget uf sit Guld, derimod tilbhder tet ham fuldt op af Bly og Staal i Form at Kugle- og Granatee, og de amerikanste Soldaten synes ftedfe at viere saa ueiviliferede, at 4 de end ikke hae leert at trielke fis tilbagei endnu, selv om de har msdt en not saa i talrig Hier af Fjender. Dette harmer i th Grad den stoee Aguinaldo, og han market noc, at hans Trone oakler og der er al Udsigt til at han ret snart san blioe ophsjet i en Galge i Siedet for paa en Tronr. En ret detydelig Arme ek nn fnatt iamlet paa Filippinerne under General Qtis’g Anftrfel —- ialt stal der nn viere over 40,000 amerikanfke Soldater i det hele paa Øerne. General Otis agter med sdet fvtste at gaa angrebsvis til Vierts mod Jnsurgenterne. Og da de endnn aldtig hak opleoet naget lignende,» « men altid vieret de angridende, antages’ det at stulle blive en abehagelig Quer - rastelfe for dem Det er Meningen at den amerikanste Heer stal angkide Aguinaldo vg hans Soldater fra alle Sidek og tvinge dem til enten at ovetgive sig eller flhgte ud af Landet. Ganste fmaat har Armeen allerede degyndt at tykke frem, om den end ikke helt er iterdig til for fuld Aloor at be gynde et famlet Angab; men overalt hoor de amerikanste Soldater thkker frem, trakker Jnfurgenterne fig med Skrck tilbagr. « Kun paa et Punkt fandtes sfaaledes fvrleden et- Pak Jnfnrgentregimenter, som giorde alvoklig Modstand og under en bedre Ledelse end man hidtil hat traf fet i deres Slagvkden; men det viste sig ogsaa, at de blen anfaktaf en hoid Mand. Om det hat varet en Tyskek eller en Spanier eller en anden Euro peeer ved man iklez men alligeoel maatte han trakke fig tildage efter et Pat Sal vek fka de amerikanste Geværer. Samtidig fom Landarmeen gaar frem og angriber hele Agninaldos Heer vil Flaadensfmindre Skibe feile iundä og indtage de mindre Dei-, fein næsten alle overgive sig ndcn Modstand, nogle end ogfaa med Glcede, saa vidt man kan stønne, da Jndbyggerne nok kan staune, at den eneste Maade, hvorpaa de kan komme til at føre en ftedelig Tilvækelse, er at give sig ind under Amerikas Oper htjhed og Verge. J Byen Manila er nu alt rolig og der ftygtes ikke scerlig for noget nyt sjendtligt Udbrud af Jndbvagetne, al ligepel findet de hvjere Officerer, at Byen ikle er noget sillert Tilholdssted sor deres medbiagte Familier, hoor de for det meste ere blevne sendte dort til de omliggende Lande, — en hel Del til Japan, og Okdre er bleven udstedt ai Regetingen her i Landet at Officekek, som hereiter blive beoidtedc til Filip pinerne, maa ikke tage Familien med. Naar Bladet nu er Laserne iHcende er Kampen i fuld Gang over hele Linien, idet der fta i Mandags iappottereg om daglige Fremtykninger for at dtive Jnfukgenterne bott. J Mandags indtoges Bysrae Pasig og Gnadalupe Jntet Tab paa amerikanst Side; men 8 faarede.. Kanonhaahe og Artilleri del »He livligt i Fastniagekna —- - Prcussen on Sonderjylland. Pan det preussiske Finansministeriums Budget er 20,000 Rm. opsprt som »Dis positionsfond til Tysthebens Fremtne i Norbslesvig. « Det koin til Joche-nd ling i Landdagens Deputeretkatnmer, hvor der fka national-libera! Side blev Indtalt fuld Tilfredshed Mkat-; det var tun Stude, at dette ikke var sket for lange siden. Men den Deputerede ,Barth af det ftisindede Patii var spydig. Han kunde ikke satte, hvorledes man kunde spie Trang til en Fand for Tyst hebens Fremme, naar Overpræsident o. Ksllers elskvætdige Personlighed Ivede ien san fortryllende Vikkning paa Nord slesvigerne,som hans Beundrere paa stod. Summen var besuden san lauer lig ringe, at man bntde forudftette, at de ,,nationale Miend i Notdilesvig, isæk Medlemmerne af den tyste Forening, selv maaite kunne stasse Pengene til Beje og den-ed gobigp1e, at de snstebe at leegge beres nationale Sinhelag for Degen ved materielle Oer og ikke blot ved Fakteliog.« Bevilgningen vebtoges alligevel imod de Fkisindedes, Centrumg og Polqkkeknes Summen Tyck Spionieren Tystlnnd er ikke kommet opi Dunqu Hysteti, tiltrods for, at bei ogsaa hat haft en Spionfag. Alfked Desike Goldt bubek ftn Paris, og ftdt i Elsas, er as den kejfeklige Rei i Leipzig dsmt til fein Ants Tugthus for, fokn Spion i den franske Generalstabs Tjenesie, at have anbenbaret militcere Hemmelighedet an gaaende Befæstningerne i den tyike Pro vins Elias-Lothkingen. J Dommen siges, at dek foreligget fuldt Bevis for, at Goldthubee has-de fotpligtet sig til en systematifk Udipioneking af Elsas-Leth tingen, og for; at han efter bedfie Evnejsgie at opiylde disfe Forpligtel fer. Der foteligger fuldt Bevis for, at Goldthubet sendte den franste General stab en hemmelig Jndbeketning, lede get af Kett og Planet over Befæstnim gerne. Denne sendtes fra Straisburg og i Mai-is 1898 sendte han en lignende Jndberetning fka Metz En ny Ritte. Der foretoges fotleden en privat Ptsve i Regeringens Skydebane med den nye MeClean Risse. General Mi les og flere andre af Harens hpjeee Of sicetek var til Stede. Riflens prtndet, S. M. McClean fra Ohio, anvender et Peinen-, fomikte fer hat non-et beugt ? For Risiet. Han bruger kpgfkit Ktudt og den udvillcde Gas tillades ikle at nndslippe fra Geviekets Led, men an vendes til at dtive den Mekanisine, sont kaster ud den komme Patron. Endspi dere satter Gasen i Stand Gevcekets Mekanisme for at affyre et nytSkud. Paa denne Vis tan de fyv Patronet i Riflens Magazin asfytes i hurtig paa hinanden folgende Reekke, uden at Baa benet tages fra Slulderen. Metanis men siges at viere mætkvardig simpel, Iikler og vitkningsfuld. Riflen siges i sig at forene de gode Punkter i Krag Jørgensen Riflen med en Hurtighed i Skydningsn, Tom dette ikle har. Mc Clean Riflens Kaliber er seks Millime ter, omtrent som vor Flaades Risse. J Prepen viste det sig, at den nye Rier hat« den samme Evne til at trænge igen new, som de bedste modekne Rifler. Samtlige tilstedevcerende Officerer nd talte sin højeste Beundring for det nye Vaaben. Sydatlnntifk Eikeier Admiral Howison et« af Flaademini ster Lang udnævnt til Kommandør for den fydatlantiste Eikadre og Pantsers « krydferen Chicago hat faaet Otdte til at afgaa fra Sampions Flaade i Havana til Hampton Noads for at tjene som qugstib for Admiral Howiion. Hemi " ion geaduekede iKlasfen i 1858 fou Nr.« 4,- hvok Admiral Dewey par Ne. s. il Finland. Dömt tifdödem - Landets Fokfatniug ophcvlet Finland gaqr Polens Slcebne i Mode. « Det er en teimnelig almindelig Erfa ting her i denne fyndige Beiden, at den« der taler mest om Fied, handler mindft dekefter. Med Fred og Fredelighed nie nes som oftest kun at faa Lov til ot handle fom man selv lyftek uden at de høve at srygte for andres Jndblanding. J den Retning vifer den kussiste Czak sig heller ikte at vcere nogen Undtagelse fra Regelen. Thi menå han proklame ret sin Vetdensfted og indbydet til erds tonference, arbejdek han af al Magt paa at tilintetgske Finland soin Nation. Da Finland i 1869 of Soerige ai ftodes til Rusland, bleo de soenske Grundlove as 1772 og 1789 udtrylkelig bekmftede as Kejseren i det MnnifeiL der oplæstes for de i Anledning ei Kei sekens Hyldning i Jotgå fotfamlede Stunden J Henhold til disie Grund love tilkotninek Lopgioningsmqgten fokfaavidt Grundloven og den olininde lige Cipil- og Strasselovgioning engem-, Monatken og Standerne i Falles-steh medens den fstste — fauledes som endnu i Svetige — hat Ret til uden Falkne pmsentationens Medvirkning at udfcM dige Anordninger paa den administm tive og Ikonontiste Rets Omtaade.· Nye Stattepaalæg udlmvet Standernes Samtykke; men Statterne piitilieggesv itke for en bestemt Periode, men pou ubestetnt Tid. Juden Rammen af de disponible Statgtnidler tillommer det? alene Monarten at »opstille Statsbnd-J gettet, og nagen Bedilgningsret i nor For-stand et snjledes Standezsie uic Besibdelfe of I Nogen Pligt til med tegelmæssige Melletnrmn at sammenkalde dizse paalaa dekfokfatningsmægsig ikke Fyrfien; og i Tidskummet 1809 til 1863 files der overhovedet ingen finst Landdag afholdt Men felo iaa outoktatiste Suvemnet foin Nicolai I afholdt fig dog fta i dette Tidstum at paaleegge nye Statter ellet give Love, der ovekskked Omtaadet for Fyistens foran qngione Anordningsmyw dighed. J 1863 sammenlaldtes panny Stren derne af Kejfet Aleksander 11,soin i sin Aabningstale afgav en fotnyet nd ttykkelig Anerkendelse af den finste For fatning, og iom bleo ydetligere stadfeeftede og udvidede det konstitutionelle Princip. Men nu konimek fka den store Czak en Besteinmelfe oin, at Finlands konsti tutionelle Net stal ophceoes og til Fin lands Fremgang naturligvis —- ind lemmes med Kejserdømniet. Det oil sige: Fka nu af stal Finland itke viere eksiftere, dets Grundlove ere opheevedeJ dets Sptog dsdsdsmt. Det tussiste Sprog stal indspres over alt. Detå Soldater puttes ind hvor sotn helft mel lem de tussiste. Det stal i alle Maader dele Skæbne med Polen. Rusland hat vist at besidde en Eimev ftem for noget andet Land til at op sluge fremtnede Nationen Det knufet ikke med et Sing; men langsoint og sit kekt tiltrækker del sit Bytte indtil intet formaak at at lsstive det of dets Farin.f Tenne Begivenhed med Ruslands Stilling ovetfor Finland hat gioet Fredsi. oennetne, som i Czaren haabede en Medhjcelper til dereg Sags Fremine, et haatdt Stad. Haabet otn, at det vor dende Fredsinøde stulde kunne gøre no get for at unddtage ialtfald de smaa Nationer fra Konkurrencerustningetne, er gjort til Stamme. Hele Grundlaget for Forhandlingerne er rykket bort der oed, at Tilliden til Traktatecs, Lasters, Tkos og Loer politiske Betydning er kncektet. Meninteter« jo saa galt, det can viere godt for nvget. Saaledes er dg ’ faa Finlands Slæbne en Advakfel for Soerige og Norge om at holde sig indenfor Enighedens Gesendiey otn ikke begge disse to Lande i en ncet Fremtid steil komme til at gaq stimme Bei. Balsamcrct Kad. , Gen. Lililes tilbagekaldetx HMca den Stadt, han hat vgjart vakt » Kadjuduftri cr stor. « » Den stolte General Miles hat endelig Hmaattet dide i det sure Ædle og tygge i fsig igen de Bestyldninger, han for enj JTid siden saa frimadtg, for ikke at sigei Jfræltz udstyngede om Jndfprojtning af lKeMikalier i det til Soldaterne leverede » Kød paa Kuba og Poito Rico. ; Man kunde nied Grund have ventet, at en Mund spat Miles maatte have saa wegen Zustand-, at han ikte udkastede slige Vestyldninger spr han havde haand lgridelige Beviser for Sagen. Thi en ! Mund fam ham maatte vide, at det j amerikanike st pg Flæss er en saa stor « fKonknrrent paa det eurapeeiste Marked, I at enhver Anledning til at udelnkle det vilde dlive grebet med Begkeklighed qf de europeeiste Producentet. » . Men trvds alt.dette vedbleo Milch til det sidste at fasthalde sin Paastand og stammede sig itke ved at udlaste Bemerkt ninget am, at han havde fnldt pp af « Igyldige Beaiter, som hqn i rette Tid; ioilde isre frem. H I Paa den Maade tvang han iaa at Estge Regetingen til at tage sig af Sa lgem Kamiteer dlev nediatte ag Sagen sgrnndig anders-St Farhsr dlev afholdt daade over hsje ag laoe. Slagterierne as de der foretagne Behandlingsmcm der med Kreaturetne lige fra de bleve drevae ind i Slagtehuiet ag til de fremfattes som Mad paa Bordet blev gtnndig underspgt; men ingen ai Mileg’s Bestyldninger fandtes itadfaestedr. Da han saa ser, at han ikke paa nagen Wilde- !.-:: fast-Hold- sia stylliniuger like-gere, tager han dein tilbage, fotn pm Sagen dermeddar qujort. Ja den er ja ogsaa afgiort for san aidt sont det er bedift, at Miles er en Mand mere af store Ord end af Handlinger — hoiltet forreften vift nok var bei-ist pgsaa til Dels for — men man stulde nceppe an tage at Sagen dermed er til Ende. Det fatekommer os, at Miles endnu mere end Eagan hat fartjent at bade lidt for finesUdtalelser, da de siikert har gjort mere Fern-ad Saaledeg meddeler Dr. Deooe, Fak mand for Bureau as animnl hauste-L at fiden Miles fremsprte fine Bestyld ninger mvd canned beef er Kreaturerne stikkede til dette Bcug faldne i Pris fra 3 Cents til H Et. Pundet, eftersom Efterspsrgielen efter denne Vare er standfet for Europas Bedkommende. Australien og Argentan er kommet ind i Amerikas Plads paa Makkedet for denne Vare og det kan maaste tage lang Tid for den Stude, sont derned er frem bragt for Landet, kan oprettes. ngaa General Shafter hat Udsigt til at blive draget med ind i Miles’s Assærer, dog ved man ikke ret endnu, ;hvad der ail ste, far Komiteen, iam har underfsgt Forholdene, er færdig nnd »sin Respekt. Men det fremdrages som sen Forstel mellem hans Arme paa Kuba og General Merrits paa Filippinerne, at der stadig var Klager fra den sprstes men ingen fra den sidstes, skønt denne )oar den største, der nogensinde iVerdens IHistorien er sendt paa saa lang en Eis ipeditiom i « ——.0.-—— F Etsplostoneni Toulom Det er nu bragt suldsiændig paa det kene, at der bleo studt paa en Scildvagt ved Krudtmagasinet i Nærhcden nf Tou lon. Tolv Dynamitpatroner fandt man nær ved det andet Ktudtmagasin, som laa lige ved det, der eksploderede Sondag Morgen. Stildvagten gav Allarm og Vagten blev udkaldt. Still vagten san seks Mand, som ineg sig rundt Magasinet, Inen da Bagten kom ad, fandtes ingm Platten om at Ipmnge det andet Magasin I Luften blev qubenbaut i et anonymt Brot-, der siger at Eksplosioncu stulde siade Sied, IIIIIIk Mariaemiaisteten, Locktoy, Im tilftebr. General Maxime Gomez. Den gamle Hirtfører naa Kuba lhar udsievt en Kundgørelfe, hvori han er klaerer, at han paa Grund af Uovetens ( stemmelse med Konventionen nu,ef1er· en :-IO aarIg KaIIIp for Kubas Frihed oil trække sig ticbage ti! sit Hjecn fIDominicm »A! IniniTragten er Kubas Velfeerd, der Land jeg elfket saa hojt,'« er hans Af Ikedsord. Hele HavantefolkIIingen e( i højefte Grad allarInetet oed denne Eftersretning, og en stor Mcengdel ·paa Inange Tnsinder bolget omkking Entner Has, nnder idelige Hurkataab og heckende Emblemek web be amerikan fke, kubanske og dominieanste Farnkr Zeiten«-stunk Klokken 7.30 Sandag Morgen var der Sammenstpd mellem to IHobstog paa Highland Afdelinget as »Consolj better-« i Natheden af Bkadley. Begge Lokomotivet sisdte samtnen under fuld Fakt; baade disfe og et Dusin Vogne Idelagdes qldeleIL Lokomotivisteren pna det ene Tag, George Dean, drahtes og hans Fykbsbet, Daniel Kennedy, faatedes i den Grad, at han dsde s Ti mer often F. B. Jenes, James Do vets og Edwatd Frank, alle Laub-Ine mcnd, sit mindre Bestadigeliw En Misfotstaaelie af Otdtet var Aakiqgen tiI ucyemp --———-—.-——— Smaanyt. J Sandags blev »Tra:plantningsda gen« indviet i Santiaga paa Kuba, idef Mayar Bacatdi plantede en Palme fam »Frihedstm« i Plaza Dalares. Der aar Musik af amerikanlke Musitkarps ag mange assicielle Taler bleae hauste 3000 Skalebskn deltagi Festen. ant 15000 Mennestet aare fatsamlede. · —- Allan Linie-is nhe Dampet »Ca·-’1 stillian« et iarlist ved Gannett Rock, 13 Mil fra Yatmauth, i tret Taage. Skl bet, iam var tegistkeret for 8,800 Tone-, ail sandfynllg blioe tatalt Vkag. Pas sageter ag Befætning et tedvei. Det kam fka Liverpool. —- Bed Cabden, Jll» er en aelhn aende 70-aatig Fartner dpd pas Grund af at han tag sig alt fat nett Tal-et as 200 Dallats, farn han mistede aed at Col-den Bank glk Fallit den I. Maus. Han stal have 15,000, Inaaste 20,000 Dallars nedgkanet et eller andet Sted paa sin Fam, men hans Eftekladte hat aldrig kunnet uagkunde Hemmeligheden am haat Statten stal kunne findes. — Tala Nov-te gjarde et fakaaaent Fatspg paa at plyndke den lille By Nack, Ma. Men Byens Jndoaanere haade faaet Nys am det kg madle RI aerne med Reaalveke ag Geaeerer. En paldsam Kamp apstad, haaki Bandens Leder blev studt ag dkæbh De andre elleae tsmte ap i Bjetgene. —- Paa flete Stedek i England ag Frankkige trat man, at den 7de Sein l et Ægteskab fka Fødfelen af er Doktor-. En Mand, fam nylig stad for Reiten i England haade til Fatnaan ,,Daktat«« ag paastad, at han fam 7de Søn af en 7de San var født med helbredende Egen skabek. « — Den ganle ungarske Familie Esteks ! hazy hat besiuttet at ans-ge Seine-Re-; geringen am at fatbpde Fartæderenj Grea Estekhazy at benytte Familiensl Titel ag Vaaben, haaktil han nu mereU end nagensinde maa anses far at ncerel uberettiget. —- Sam bekendt strydede Estethazy af at hanå ertngangZmaadei ikke kunde kaldes Farmderi, eftetsom l han ikke var Franstmand, am han end( levede af franske Jndtægter. — Den saenste Kranprins aphalder sig fat Tit-en i Christiania. Da han i Mandags aendle tilbage fra Militam klubben, meddeles det, kam en Folkehab ham iMøde, hujede ag viste knyttede Næaet samt kastede med Snebaldte ester hom. Palltiet maatte sprede Meng den. —- Ftelseshærens Øaeksibefalende, General Baath, hat ligget far Daden, atnmnt apgiaet af Lager-ne. Han et dag un iaa aldt l Bebt-ins at han Ined det Jst-sie alter vil beglae stg pas Reife FMJ Udkllllllldfkk Pltllpspkfj " «·»t.·1(9"kiE)Iikiz-,s«.« sz ’ « Sammkntkængt Zecinstiliing « al Be-« - givenltedetncks Gang knndt vntkringk Atttex udtiyxkker, »de, .engelste.. Avjixy Fxggtfotz at en Kkig mellem England og lRaslansto littu ec neei fore·staaende».« Opniærkfvinheden l)«e«nled«es»paaq at Lord Salisbuky aldtig fsr hat-· truezt med al« straffe Kina,·hvis dkt ligger under forf Rusland. st. Janms Gantztte aflvsifer ethveet ersøg paa at give»eftet vg siget« at Rusland vilbsje signaat det set, tit» Kinas Bkud part Kontraktbethder Ktig, J nudekhnikts Msde uvtqite Bist-ich Udenxigsdepatteinentetå Repxeeientant, at England sympattsetede nied Italiens Ktav paa Kulstation i San Mun Aug-. ten, nien at det var usandt, at» England stattede Belgiens Krav paa Jndrsm-« melse i Hat-kau. Frankkige havde gaaet ind paa at modtage en«.Kulstativn»«t Mnscat vaajanivte Betingelfer sont England. Den engelste Regeting nax ikte vidende ani, at Rustand havde tot nyet isin Protest til Kan mod Jem banefvtlaengelien i Henhold til Ktnas Laan. Flaadeministeten, Gvscheu, mad tpges nied Bifald, da han fketnlagde ;det aarlige Ovekflag over Udgiftetne til J Flaaden. Han takkede vg iagde, at visi .nok havde Udgiftetne til Flaaden i det« fvilsbne Aar veeket state, men Folket havde den Tilftedsftillelse, at Flaaden var betedt, sont aldtig sei-, til Landets Fotfvatz Af Henfhn til Udvldelsen var det nsdvendigt at for-ge Flaadens Starke med 4,250 Mand. Den sont lede Udgift til Flaaden i det kommende Aar vilde dlive 26,594,000 Pnnd Stei-- , »li»ng,» den sinke Sum. den engelsle» Regeking nvgensinde hat- kreevet til Flau- . den Det meteenv halvt ossicielle »Kann-« sche Zeitung-« opinnntret Jtalien til at. fastholde sine Kkav paa San Man Bag ten. Bladet siget, at Kinn sont sied vanlig vils give eftet naat det iet, at Tkuslerne paiMagt ek alvvttig ment. Ganette del Popolo sigek, at Ovet- - enskatiisten mellein England og Italien er fuldsteendig-. Italien et villig til at « afstaa Etythtea til England, vg til«Gen gald ail England paa det krattigste statte Jtalietti Kina. · Jtalien vtl der fvr iende Kina et Ultiniatuni, og hvis« ikke det vpfyldes, vil Jtalien gttbe tsl · strenge Forholdsregler. . Dei fortcelles i Henhold til oven- .« »staaende, at den italienste Regeting stal . have henvendt sig til De thcnede Sta tet out Hjælp til at spie Sagen igennem « i Kinn· » Kinaä Gefandt her, Mr· Wu, « hat for sit Lands Vedtvinntende vertet · hos Peasidenten ined en lignende An enodning. Begge Patter hat faaet Be sted vtn, an Amerika for Ttden er for · optaget af sine egne Anliggender til at blande sig i andres. Det er sprste Gang iAmekikas Historie, at fremntede Stortnagtek have fundet sig foranledi get til at spge Hjælp has De kaened Statet. . ’ »New Freie Presse« siger« at Oster tige-Ungain agter at tage sin Plads paa ven kinesifke Kyst iont de andre Magter. Detce et Grunden til at det nsterkigste Krigsstsd »Kejfekinde Elifabeth« er ·· sendt til Kinn. · Perris Regeting hat besluttet at af fkedige Petus «Genetalkonful i Hain butg Julius Casos vg hans Scheust-, Julius Cocaiia, for 22,271Makts Un detslæb. Casos’ Ejendvntme i Pein ere beslaglagte. Cecil Rhode er iBerlin for ved en Audients has Keiferen at atbejde for sin store Plan at bygge en Jeknbane ita Kapitaden til Kairo gennein det tvske, nstafrikanske Gebet. J Tyskland hat Presse-i meget ttavlt med at refekeke Oplysninger fra Unbei fvgelsetne angaaende det »Balfamerede Kind-« og det med al den Ondstab, svm Bksdnid og nheldigKonkukrence can avle. Rigsdagen dliver bambatdeket med For tlaeinger vg Henvendelfer for at paa nitte den illnledning af den nye Lov am KIdinspektion, fom er under Op sejltng og fatn sandiynltg vtl komme ander Idehandling ninkiing Midten af April, efter Rissdagens Paastefeeie.