W IN ········ . « -
III-II J d I !
II Its-III is nkamau MIIIIIIIIIIIIIIIIIIII IIIIIIIIIL
)
IIIII s
I
« « I-;;: i'.« ; »J"H·HII; «
. I 1-7i’i?:!sI:?-’« « sth j: VII-Ists » III-» » » » - si! r",’» I:«3z,2s"?«»s»ss"zjj- i— »j«,;I’-- kzlzxxj E
« I II -I IIII lI . ««;«"«tbu " LuxiEkcisxpzusk Ei . :, I·;--i!;:1;«.-«s«·: --:r- «
II I IIII II kIIIIIII IIIIII It IIIIIIIIIIU IIIIIEiIiIEIkåITHmIFIskziI--—-«—«—s«—— s-« W- —’s — -;«s·
Nr. 10 Nemah, Wis» Torsdag den 9. Marts 1899
UT »Nimm
M «
Illig-Manna
Uguinaldo - .si:1·ll—e—r Fort-ringen
Iniukgenterne itiTslanier sig og veatek«
Auen-ed ji stii amerikanskeTropped
Jnsukgentssaken Agninaldo spler sig
aadenbakt sam en Helt pverior de ame
rikanste Troppen Han hat fotstanset
sig og vil cfvente et Angreb. Fra den T
amerikanske Stilling kan man hver Dag
se hvvrledes der akbejdeö paa Forstans-"
ningerne. Aguinaldo ped fia gode Kil
der, at der med: det allerfsrfte lau ven
tes Foksiæctninger -til den omerikanske
Hekt, og nnar isdisse « kam-net gar han
Negning pna nts blive angkebet. Selv
at gaa offensin til Vækks has-hatt jo
not market iskte s.dnek. Ovetsor Spa
: nierne viset Hinz det i sein-ne hsvmod
«- soin altid. h-oade«han sjtst og stetnnesti
-et estek, er Besse. Pan hat en Deli
sspanste Pkcstet :i Sange-Gab "Dem;
: pil yan nak WHAT kun- paa Betin- !
gelse as at nl der-Ist onetdecges
- til Jusurgentekne, idetisvil ssige til hat-;
- sg det er se ikke ssaailidtwetionlig Efeu
. dein Priester-e hsseisauts sitt-del - sam
::nen. For Zangen-G:Msivelse i det
.hele taget hat Spulen ..luedt en chiti
Million i Lisepengg even -Againaldo
«: vil have 8 Million-h
Fokcesten hat dei- .-atter japalig hist
.pg her vieret oekdslet Stud stellen Jn
sukgentetne og de amerikansce Treppen
Men man lau ikke eilig-te fis for i Be- ;
kretningetne herein .i den-seyen Tid at- se ’
, lidt as Tendentsen i de spottste Sejrss !
dnlletin . Fka Madaaden »Was-net
Je Psykidligkke spzysi Fast-V see-p
es en K onlngleexegn Oper Jus-irgen
tetne ned Maeati. Dijse sptedteäz seen
da Ktigsskidet hasde soclndt Kann-plain ’
sen, samledes de jam. Dette tot sag
ikke ndetinget tappt-Ums sont sen Sei-,
«fordi Mdpatten spger Dctnings anders
.slige Omstændighedekz thi nt Jnsurgew
:terne senere samledes« viser at de :ikte
:just varexåkagne paa Fugu
FilippisekKommissiionen sixa De For
.enede States ankam til Hankcong i
.i Tptgdaggwg tog iFtedngs til Mnnila
.paa .det asetilanske Krigsstib .,,Balti
more.«
Transpontfartjjet Jllpkgan City«
:1ned Troppec er ankommet til Mai-ils .i
Torödags Estermiddags.
En hsjst viertelig Historie gaak i
idenne Tid sin Runde Beiden over E
xtysk Prins Löwenstein, sotn man for
.lcengst hat antaget for at vme forsonns
det, er dnkket op Hain politisk Spion i
Manila, hour han stal have opholdt sig
ssiden Juli c. A. for at vitke for tyste
Interessen Natnrligvis maa en san
;tendentios Beteining modtages ined al
Forbehaldz nun den hnr sundet Vej til
nlle Blade Vekden over·
De Forenede States-Z Kanonbaad
Wheeling et asgaaet for Manila via
Honolnlm
Fern Jssantekitegimenter og en Del
as et Artilleritegiment et beut-drei til at
asgaa til Manila teopholdelig. Regi
tnentekne er ste, 9de· 13de, Isde og
lee Jnsnnteri, Aktilleriet er Reiten as
Eite; den anden Del as Regimentet er
allerede i Manila. Hensigten er a-.t af
lsse de ftivillige Treppen og Asreixsen
sker ska Sein Fianeiåco.
Ankomsten as Fotstækkninger hat .i
markelig Grad genoptettet Tilliden
blandt Manilas Jndbyggere. Der er
fnldt op as Fodgkengeke og kørcude paa
Gadekne, og Fokretningslivet er i fuld
Gang. Sandag, var den offentlige
Parl, Luneta, overfyldt med Koteisjekz
det er forste Gang siden 5te Zehnten
og 20de Regiments Musilkotps spillede.
Man knnde ilte tænke sig, at der var
Krig. Jninrgentekne gjotde Ists-g paa
at tage Brindisi-steh men biev staaet
tilbnge med et Tab as 17 døde og mange
jagt-ede. 2det Oregon og 1ste Nebraska,
soin tog mod Angtebet,havde to saurede·
J Washington ventek man med det
sstste at here nyt im Filippinetne, da
General Otis nu hat dsstuttet at gaa
angredbois til Paris, vg ist Regutiden
steuer ind, snldstrudig at cause Instit
Hentek nes Mast.
Ny Weswegen !
Den 20de Febraat sattes fra Loben- l
has-as Flydedok og Stil-somit en ny ·
Damper i Bandes, døbt »Sif.« Den
er besiilt af fydsZaste JOcnnpskiltsjsselstabl
og bestemt til at gaa i Posifatt fra ;
Spodsdjerg til Nakstov. Stil-et bliveks
indkettet som meget hurtiggaaende Baad j
;og fotsynes ined de nyeste Forbedkinger. «
Domt til Dasein
»Das-steten «s Læseke oil mindeå det i
sin Tid omtalte Ovetsald paa en af Op
iynsmaendene inidsløfelille FængfeL
Nu er den sprfte Dom faldet over de to
Fotbrydeie, as sihvilke den ene ifslge
Fængselsreglementet maa lade Lioet.
Ved Sondke Birks Eksttatet aflagdes
lDom i Justitsfagen mod Juki-rings
HHUDfangeine Olsen og Niebahr, der til· »
taltes for Operfald paa en. Opsynsk
wand paa Vtidslofelille Strasseanstalt. J
.,Olsen der haode for-net Ooetfaldet, J
dsmtes til at have sit Lio forbkndt, me- i
dens Nielmhy der hat-de undfanget ;
Ideen idjnites 9 Aaks Tugthasarbejde
l
»oui«-ums Hainen-. s
»Soensta Dagbladet« i Stockholm
meddelee, at et Maeenlonsortium i
Stockholm hat aklctet sig pillig til at
streute Stockholms hsjstole 125,000
stilatltnne en Professor i Litteratnrhi
stotie paa Betingelfe af, at Professoren
tets fjkste Jadehaoer blinkt Docent ved
»samme·hsjlkole, Oscat Leoermn Da
hojikolens sestytelse imidlektid itte hat
sRettilsudeni vi» e at. ta: e e« bestem
»Bei-im til en ot mer B etpl dg; rece
.ver Tilbadetg Modtagelie en Famu
dking iSkolens Statutes-, hoilket atter
--maa dtoftes med forstellige Aatoritetek.
» Imkland2hliver fornustig. I
Landmcndspartiets Aviscr siget nn,
at den preussiste Landbtugsministet
Damm-eiteln antageligvis vil gaa of
iføige v,,l)-;jeke »Vedkommendes« Ønskr.
» Hammetsteinhatværet Sjtelen i Fotføls
geliennf amerikanste stvatet og Fragt- z
pure-. Han er Lederen for ModstandenT
mod »den ny ·Kpdinfpektionsloo, hvis :
Vedtagelse .I Rigsdqgen betragtes spin»
sicut »
Admiral »von Diedrichs, Kommend-- J
ten for den .tyste Estadke ved Manila, ;
er ijeknet ita fin Kommando. Den oifH
cielle tyste Presse siger, at von Diedtichgl
hat pist en -bethgeiig Mangel.paa Takt
og et betlageligt Uvetendiftab til inter
nationale Hostighedsteglen Der er ver
iok« itte Tvivl sm, at Amerilanetne
hnpde ndstiuig Grund til sin Mistanke
vat, at der par nogei bog Tystetnes Op
tmven. Admiral von Diivrichspeddlem
nied sine Øvtlfcr og Skiniagtningey :
nldeies sont Inn Hunnen itke par bietet-et.
Hirn vedblev at stge de Jndflydelsey
som hans state Beundking for Spaniei ne
gan hom, og omgittes Spanietne pan
en Mande, iom ined Reue opfatieves
fom demonsttetende fta Ameritanernes
Synspuntt. Den tyike Regeting fik
siger den olficielle Presse —- degvækre
for sent noget at vide oin disie Ting,
fom hvet for sig er af fokhcldsois liden
Betydning, men tilfaaimeniagt sigek me
get. Den tyste Regering var itte sen
til at fjerne von Diediichs, da Sagen-Z
yele Sammenhæng biev den bekendt.
Tystiand hak, for fmsie Gang,jendt en
Flaaveaimche til Washington; yan ask-ej
ste iTitsvogs fra Bremen til New YOU-.
Tages alle vix-se Ting tilsanunen, er
der itke ijetneste Tvivi om, at Tystlandg
For-hold til De Forenede Stater i Lobet
af de sidste Par Magnet-er hat under
gaaet en niætkvætdig Fokandring·
Ny Dampstibslinie.
Fra Madtid telegkaferes, at Cabiz
Dompskibsiinie armngerek sig for m
aabne Drift afDampstibe mellein Niw
York og en fpanst Hann, hnilken er endnu
itte afgjokt. Kapitalen til For-eingen
det stai ydes af Amerikanere og Stils-ne
stql feile under fpsnst Flag
Sturm og .·Uvejr. I!
Raser i Ostetrog Syden s
—— i
Knlde sg Snestorme gar stor Odelceg- ’
gelse i de estlige og iydlige Stater
Storin og Opcrsvømmelse gar det
uhyggeligt- i Stuterne langs Atlanter
haoets Kyst og langs Ohio Ritters Bred.
Ved Siden as den starke Blast salder
Thermometret hurtigt. J mange as
Ostens Byer er Fardselen sorsinket, i
andre ganske aphori. J New York be
gyndte det at sne Kl. 4 iTirsdags Mor
ges ag vedbled til Kl. U. Binden var
sra Vesi. Fern Tonne-er Sne saldt.
Den Ivre Bugt hat igen isø.t sig sin
Vinterkleedning.
Uagtet den lave Temperatur og den
starke Bleeft i Titsdags vedblev Ohio
Ritter stadig at stige 2 Tiendedele at en
Fod i Tieren. Ved ssTiden om Mor
genen var Vandsianden foed Cincinnati
55 og sein Tiendele Fad. . Sporn-ans
trasiken vilde iikke dlive standset ssr 58
Fod Martei er naaet.
Floden begyndte at salte 2 Tiendedele
as en Fod ved-Cattlesburg og er sluttet
at stige ved Port-month. Man tror
dersor, at den vil aphete at sitge ped
Cincinnati. ,
Cn Maasse Tini-net er gaaet i Ken-»
tucky Ritter Det antages, at Tit-nam-i
sor mindst en Million Dollars er gaaet
tabt. Oper-set Clay City staat Jeru
danesporene under Band, aogle Stedet
sein sed. Flere Steder erSnorene nd
vasket. " ;
Fra Utlantn Ga» s meldes i Tity
dsgs Heu sie-see Regs· Lerng og K
den Sandag paasulgteg i Dag as «
Staren ledsaget as Sne paa mange Ste
der i Statut« Tagene er blæst as en
Del Hase i Atlanta
Farmekne sra mange Dele as Staten
meidet am, at deres Aoling er adelagty
as Stimmen
Da Falk i Washington oaagnede i
Tirsdags saa de igen et hoidt Snedække
paa Matten as tre Tocmner, og tidlig
paa Morgenen bleste det saa fteerkt, at
man næsien ikke lunde gaa mod Binden.
Det var dog ikke meget koldt.
Sporvognstrasiken hindredes dog ad
skilligt. «
Fra Hatteras til Norsolk, Va» rasede
der en Storm, socn var niesten ligesaa
voldsoin som den der rasede den lsde
Februar. Binden git med en Hurtigs J
hed as 40 Mil i Timen og ledsagedes as ;
Kulde og Stie. Et stott Stil-, hvis
Navn ille kendes, strandede paa Gull·
Skætene udsor Hatteras. Livrednings
banden var paa Pletten, men man sepa
tede sor, .at det srygtebige erjr vilde
hindre den i at yde nagen Hierein
Uvejret koin upentet, og det er at
srygte, at mange Stil-e udsor Virginia
og Nord Carolinas Zysier var i Fore.
Mpnitoren Amphitrite laa sor Anker
i Havnen oed Norsolk. Balgerne slyls
lede over dens nedte Deek og Keil-lerne
sind stramme.
Der var en stor Flaade as Skonnetei
zHampton Reads, som ikke kan gaa til
Sses paa Grund as erjret.
Kretas Forfatning.
Den as Prins Georg nedsatte Kom
mission hat nu udarbejdet et Forslag til
Grundlov sor Kreta. Foislagets Ho
vedpunkter ere folgende: Der indsættes
en antonom Regering paa Kreta, sau
ledeö sont besluttet as Stormagterne.
Landets Forsvar og Opretholdelsen as
den ossentlige Orden betros til et Gen
darmtotps og en Borgetgarde, i hvitket
sidste Tjenesten er obligatorisk. Alle
Trosdekendelser nyder samme Rettighe
der og besiyttes ved Lon. Giæsk er det
ossccielle Sprog. Alle Kretensere have
Abgang til ofsentlige Embeder. Prins
Georg hat den udpoende Magt gennem
sine ansvarlige Raadgivere. Der dan
nes et Deputetettammer, hvis Meinem
Iner vielges as Besollningen, nied Und
tagelse as lo, der ndnæones as Prins
Georg.
Eksplosion.
Wange Jnennefker omkommer.
Er Krudtmägqsixsriagek iLniten i
Tauten. Mangc Mennefkeliv fah-.
En Eksplosion i Touloa, Franktige,
Sxe Markg, i Flaadens Kkuvtmagasin"
No. Lord La Goubmn i Nettheden af
Toulon hat fokaarsaget stort Tab as
Menncsteliv og Ejendom. Omtkent m)
Lig et üdgtaoex of Ruinetne. Der er
’ 110 spat-Im mange af dem dødeligt el
« let liogsorligt.
Ktudtmagasinet indehvldt omtriag
100,0CLI Pund fort Ktudt, og Ulykken
Istete sttaks effek, at Vagten var stiftet.
; Om Aatsagen ti! Ulykken ved man libet
eller inm, og man oil meppe faa pide
nim, da alle, iom kunde give Oplys
mag« er dive.
Ekspldsiomn var san fotfætdelig, at
«m«nn splkte Rystelseme lige til Nizza, 75
Mil boktr. Af Magazinbpggingen er
kdet gappc Spor Albas-, og Alle de nar
liggeude Bygainget i Landsbyen La
,Goubwa hlev iconet and Juden.
sStore Tretet er tykket pp and Reden eg
kcstrt « Smaqstyktpr isdover Landets
"tuadt omkring. J szidgbyea St. Jena
,de Var fern Mit act, blev Bündnis-ku
detue sprengt og Dame stpdt iud.
Präsident Lauhet og Flaademinifter
Lockrop hat hver ieabt 500 Franks i
pekspjtigk Bisse-g tit Dis-Wonka
Undetlige —Ivrhvld.
mDet feldt for et —P—at Dnge siden ved
« Istvl i Dresdgn en Dom, der hat
MisQLsigt Distriktet Lebte-u
ved xesden indehvldet vvet 13, 000
Jndvnnnne, væientlig Fabrikatbejdete
og Bygningsntbejdetr. For en Stand
siden fejrede nvgle Bygningsatbejdere en
Fest; der blev druktet unget, Inen ikte til
OvekmnaL Man hnvde i Bygningsnk
bejdernes Forening netvp sattet Bestia
ning vm, at ingen of kaeningens Med
lenInIet stulde nIbejde over 10 Timer.
Pan Hjemvejen fka Festen san VygniIIgs
ntbejdetne, nt der endda — sent vnI Af
tenen — blev vtdejdet pnn en Nybyg
ning ved Dresden. vDe gik hen til de
der sysfelfatteAkbejdete vg mindede dem
vm Forenings Beflutning, at de ikke
stulde akbejdes over 10 Timer· Kon
ttaktsten, eller Atbejderfvtmanden, som
var tilstede, konI frem, vg bevtdtede de
fremcnede Athejdere, bott. Disie fvakede
lidt knubbet, vg Kontrast-km tkak en
Nevvlver vg asskvd et Stud — han sig
ter i Lasten, Akbejderne viger med detcs
Flokz Kuglen traf i ethvett Fnld ingen,
men de fremmede Atdejdete blev rnsendei
vg for ind paa Kontraktvrem fvm de
migyandledr. Det vifte sig senere, at
hnn ikke havde taget nogen varig Men.
TDe Bygningsnrbejdete, sont deltvg i
»Mishandlingen, hast nu fnaet Strasse
tetminek of fkn 10 Aar ned til 4 Aan
Tugthusz to slap med 4 Aars simpelt
« FængseL Alle tyfke Binde. fvnI itke
stan i Regeringens Tjeneste, staat aideles
raadvilde over Dom-nen. Selv et san
Hmvdetat Blad fvm ,,Ftankfukter Zeit
j ung« sigek, at ,,en faadan Dom gaar
; simpeltheIBet et Mennefkes kastand.««
Antlaget Manc.
! For Kritninalretten iSt-. Petersborg
kaetoges fotleden for lukkede Date Pro
ceduken 1 en Sag, fom var anlagt mod
en katvlst Priest, Belakiewitsj, der nn
"klagedes for ireligivs anatisme at
lhave mishandlet nogle Medlemmek of
Menigheden. Ved Procedurens Be
gyndelie indiandt Justitsministeren sig.
IMange Vidner ere ftævnede for Retten.
Mærtettg Titfældc.
Blandt de kvindelige Patienter, som
keddedeå ved Branden iYnnktvn Sind-Z
spgeafyl, var vgfaa en Mcss Anna D.
Petetfvn fka Wehster, Dav, Co. Hun
hat vætet der I fleke Anr, og var anset
fom uhelbredelig; men hnn bar marke
ligtnok siden hin utytkelige Dag vist
Tegn til stediq Bedting, vg der et Im
godt Hand von at han sm kvkt Tid vit
san ftn fulde Forli-end tubngr.
Michigan og Wisconsin. s
Der er opstaaet Tvift om Statsgmm
sen mellem Michigan og Wisconsin
langs Menotninee Rioexx Det gelber
over 100 Der I Floden Dis-sc Der
hat htdtil oærel fkatlagteiWisconsin
og man mente dem ttlhøkende denne
Stat. Jde fenere Aar er de blevne
merk værdifulde end spr oeo Nyctiggpk
reljen af Vandkraften, og det paastaas,
Fatmange of dem med Rette tilhører
sStaten Michigan. «
Da Wisconsin bleo optagel iom Stat,
blev der i Optagelfesloven indsat en
Klausul, gaaenve nd paa, at alle Dorne
i Floden nebenfor Quinnefec stuldc til
hsre Wisconsin Men Staten Michi
gan hat aldkig raiisicmt denne Oto
ning, og der gotes nu den Paastand, at
Midten of Flodlsbet maa parte bestritt
tnende for, hoorpidt en Ø stal hste til
den ene eller den enden af de «to Stam.
Retsiag vil hlive anlegt for Forenede
Staats Hsjestrm for at faa btagt
F Spsrgssnaalet part betten-. Flut store
Papitmsllck er iiaer innre-sichs i Sa
gen, for at de can faa näh-, Jovi- de
hsker hjemme.« .
0 :
Souvaqssowitouscutiow
J Akte-um, Gq.-,"pi1 vek "- April
Manned blive nfholdt en stot interna-·
tional Sandagsstoln Konvention, hont
til ventcs Delegmr sia hele Amerika,
Sydaamika inbbefatm, Mexic«o, Eng
land«og mutigois Indien. »Den leiste«
Konnte er nlletede f Fano III-»d» ,at ltxiksst
store Fotanstaltlntngeftil Mpdeh San
ledeSTamles et Kdr päa 10,000,Sto1e»
bstm som oil auf-nickt upd« ijpets
Aabning.
——————(O-—————
Tolstoy om Afvæbyiussw
Pan given Fotanledning hat Grev
Leo Tolsioy i et engelstBlIid udtalt sin
Mening om Czarens Afoeebningskvnfe
rence. Hun tror flet ikke pan Verme« og
menek endogsa:t, at vens sunde Formaql
et at boktlede Opnmrksomheven fta de
Midler, der oirkelig tunde hjdelpe mod
Militcerondet. Magterne kunne ikke
formtndste deres Armeer inogen wesent
lig Grad, da de ikke kunne oæte sikke
paa, at der ikke en Daz bukker en« ny
Napoleon eller Bismatck op, sont tag"et,
hvad han Haltet-, uden at lade sig genete
qf bestanende Traktater. Ens vafentlig
Reduktion ser desuden unxuligI af den
Grund, at de fleste—Magter -ftmbe ef
ter at ekhvetve sig nye Besidbelser.
Afvæbningökonferencens Maul et ja
imidlertid heller ikke at hidfpre en Re
duktion, men tun at bevitke en Stands
ning i de state Rustninger samt at gere
Ktigen mete human.
-—————.-O.-—-.——
Smaanyt.
j J Mai Maaneb stal der afholbes en
latet-national Fugleubsiilling i«St. Pe
teksbokg
I — Flete Stedek j Persien ek der op
ldaget rigboldige Petroleamsi og Raim
! kilder Det inmme gcelder fst Japans
Vedkommende.
— Ved den tyske By Herzfeldt hat
man paa en Mark fundet en stor Skat
fra det 9de Aarhundrede. Tæt under
Jokdovetfladen fandt man Kasfer, in
.deholdende flere Centner Guld- og Sylp
meinten
— Jernbaneulykken ved Brüssel hat
foteløbig kreeoet 40 Mennesteliv, og der
dør stadig flere af de hanrdt saurede.
Et halot Hundrede of de tilfkadekomne
oille blive Krøblinge for Livstid.
—- Den franste Negerings Udgifter
gaar nu op til 700 Millioner Dollats
om Aaret. Landets Nationalgæld be
løber sig til 35 Milliarder Franks·
—- Fkugtavlere amtting Berlin hat
indginet en Anspgning til Riggbagen
onI at faa Toldbeikyttelie mod ameri
kanst Frost, ifeek Æbler. De erkleetey
at de ikke san staa i Konkurrenten nnd
Amerika, hookitn der tonnnek en Masse
Inst, fein islges yberst billigt.
Fra udcnlandste Pladiei.
Kort ZFtiirids
Eitertetniiigei om Forliolv og Til
standk i foeikellige Lande og Bim.
Patien, ficerl nf Konstituiion, hat at
ter met-et fyg, og Melding derotn gik
Jorden tuiidL Nu ei han dog dleoea
bedie, og den kraitige tan vaketage fin
daglige Getningj Man kunde fristes
til at fige desoættez men soiresten kaii
det jo oæte ligemegei yoem dei sidder
paa Paoesiolen, thi im den Kant kom
mek liin det onde.
Da Kong Oskat ei angkedeis aj Jn
fliienza og veddlioende lidet ai Kaiakrh
i Struden, oil han eftei Lagetneg ind
tiængende Raad iilbtinge et Pat ai
Foraarsniaanedetne FSyden og aftejste
derfok den iste Maets til Biakriiz
Samlidig vil Dionningen reife til Hon
nei Rhinen.
J Depiitetetkoinnierets Mode i Paris
i Mandags fagde Udenkigsininister Del
easie, at eftet at Snlianen af Magras
iindei engelst Tryk haode tagei tilbage
flii Koncesflon til Italnktige oni Halstu
tion, indjaa England ·fin Fejltagelle og
aneikendte deredoilligt Frankrigeö Ret,
fanit ndtalte Bekiagelfe ooer sin Repres
sentants Denn-dein Dei var bekiageiigt,
sagde Udenrissniiniftefeii, at Pieöien
haode forspgt as denne Essai-e at laoe et
Beoic for, et Franktlge haode lidi Ya.
niygelje. innidleriid knnde Use-Begi
oeiiheden feistyeee det »·oenlige Iothocd
melleiii Stoisdtiianieii og Innqu
Pegge ilieserinseit holdt iiii paa et for
handle; de aftikanste Innitlinger naa en·«
fsoesonliaMande ieden at opgioe seiest
dige Interessen Han you-bede, at der
oilde lede til ei vaeigt Heilig.
En stor Benziiideholden ioin var iat
i en Zdie Klaofes Jeendaneoogn paa
Linien til Dwinsi, eksplodetede. Zern
baneoogiieii kom idrnnd, seks Koinder
og en Mand deeebkeg og 15 Mennestet
fanredes. De iiat alle Pagfageret nai
bord i Jernbaneoognen
Dei tan sigeö, at det kinefiste Uden
kigsdepattenient hat tilkendegioet, at dkt
lndwnimet Retmeesstgheden esf Englands
Ktao paa, at Betingeiierne, hootimdet
det engelste Jernbanelaaii opnaaedes,
stai respetieteg. Der-set alifaa nii An
ledning for Rusland til- at oise, book
oidt det agter at satte det stote kinefiste
Spnkgsinaalfrein eller ikkr. Rusiand
niaa nedliegge officiel Protest mod Jot
liengelsen af New Chwang Jeiiidanen,
ein det vil have flii Billie, inen Beisa
gelferne for Laonet et krankei, oni et
faadant Krao indem-eines
Zil Pall Ball Gage-ne meddeleg im
St. Jian de an at den spanste Rege
tieigs Tioppet i det; nordlige Spanien
«ikke er dleoet foiiynet nied Ammoniiion,
niedens Catcifietne hat indfort ahnte
Kvaiiiiteier. Don Caxlos oeiiter tun
paa, at Spanien stal stadfeesie Frei-stral
iaten, for at begynde Pennluiionen
Frei Madiid meddeles, at de repiibli
kanske Medleinmek af den spanste Natio
nalfokfamlings Depiiieiseikaininer hni
befliittet at rejse eii alooilig Agitatioii
for Repnbliken.
Vatikanet i elektriik Be
« lysiiiitq.
Eiter 5 Maaneders Atdejde et Vati
kanet, der elleis i Almindelighed betrag
tes fom et nforandeiligt Stykke Middel
alder, blevet foifynet need elektrist Lys.
J felve Paladfet er der anbiazt 600 elek
iiiste Lan-per, og 40 sioie Buelanipei
oplyse San Damnio-Gaaiden, hootkra
Paoens Vierelfek have dekeg Jndgang.
Mastinetiet befindet sig i Vatikanets
Haue ioii oed den gaiiilk Meini. Nara
feer Anlægsomkostniiigerne lades ude ai
Betragtning, bliver den elekttiste Bewä
iiing iootigt ineget billig, da man kein
anoende Vandkrafieii frei Paolobiekccie
soin Dtiottait. Paa Vatiknnetö Om
raade dannet deniie Beet neinlig ei Band
fold paa nanen 15 Wen-es Dylide, dir
ten deine en Mastlne nied ineiige Vesic
Kisofh Pum- ital viere nieset illfeeis
ined Anlagen
