Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 9, 1899)
W IN ········ . « - III-II J d I ! II Its-III is nkamau MIIIIIIIIIIIIIIIIIIII IIIIIIIIIL ) IIIII s I « « I-;;: i'.« ; »J"H·HII; « . I 1-7i’i?:!sI:?-’« « sth j: VII-Ists » III-» » » » - si! r",’» I:«3z,2s"?«»s»ss"zjj- i— »j«,;I’-- kzlzxxj E « I II -I IIII lI . ««;«"«tbu " LuxiEkcisxpzusk Ei . :, I·;--i!;:1;«.-«s«·: --:r- « II I IIII II kIIIIIII IIIIII It IIIIIIIIIIU IIIIIEiIiIEIkåITHmIFIskziI--—-«—«—s«—— s-« W- —’s — -;«s· Nr. 10 Nemah, Wis» Torsdag den 9. Marts 1899 UT »Nimm M « Illig-Manna Uguinaldo - .si:1·ll—e—r Fort-ringen Iniukgenterne itiTslanier sig og veatek« Auen-ed ji stii amerikanskeTropped Jnsukgentssaken Agninaldo spler sig aadenbakt sam en Helt pverior de ame rikanste Troppen Han hat fotstanset sig og vil cfvente et Angreb. Fra den T amerikanske Stilling kan man hver Dag se hvvrledes der akbejdeö paa Forstans-" ningerne. Aguinaldo ped fia gode Kil der, at der med: det allerfsrfte lau ven tes Foksiæctninger -til den omerikanske Hekt, og nnar isdisse « kam-net gar han Negning pna nts blive angkebet. Selv at gaa offensin til Vækks has-hatt jo not market iskte s.dnek. Ovetsor Spa : nierne viset Hinz det i sein-ne hsvmod «- soin altid. h-oade«han sjtst og stetnnesti -et estek, er Besse. Pan hat en Deli sspanste Pkcstet :i Sange-Gab "Dem; : pil yan nak WHAT kun- paa Betin- ! gelse as at nl der-Ist onetdecges - til Jusurgentekne, idetisvil ssige til hat-; - sg det er se ikke ssaailidtwetionlig Efeu . dein Priester-e hsseisauts sitt-del - sam ::nen. For Zangen-G:Msivelse i det .hele taget hat Spulen ..luedt en chiti Million i Lisepengg even -Againaldo «: vil have 8 Million-h Fokcesten hat dei- .-atter japalig hist .pg her vieret oekdslet Stud stellen Jn sukgentetne og de amerikansce Treppen Men man lau ikke eilig-te fis for i Be- ; kretningetne herein .i den-seyen Tid at- se ’ , lidt as Tendentsen i de spottste Sejrss ! dnlletin . Fka Madaaden »Was-net Je Psykidligkke spzysi Fast-V see-p es en K onlngleexegn Oper Jus-irgen tetne ned Maeati. Dijse sptedteäz seen da Ktigsskidet hasde soclndt Kann-plain ’ sen, samledes de jam. Dette tot sag ikke ndetinget tappt-Ums sont sen Sei-, «fordi Mdpatten spger Dctnings anders .slige Omstændighedekz thi nt Jnsurgew :terne senere samledes« viser at de :ikte :just varexåkagne paa Fugu FilippisekKommissiionen sixa De For .enede States ankam til Hankcong i .i Tptgdaggwg tog iFtedngs til Mnnila .paa .det asetilanske Krigsstib .,,Balti more.« Transpontfartjjet Jllpkgan City« :1ned Troppec er ankommet til Mai-ils .i Torödags Estermiddags. En hsjst viertelig Historie gaak i idenne Tid sin Runde Beiden over E xtysk Prins Löwenstein, sotn man for .lcengst hat antaget for at vme forsonns det, er dnkket op Hain politisk Spion i Manila, hour han stal have opholdt sig ssiden Juli c. A. for at vitke for tyste Interessen Natnrligvis maa en san ;tendentios Beteining modtages ined al Forbehaldz nun den hnr sundet Vej til nlle Blade Vekden over· De Forenede States-Z Kanonbaad Wheeling et asgaaet for Manila via Honolnlm Fern Jssantekitegimenter og en Del as et Artilleritegiment et beut-drei til at asgaa til Manila teopholdelig. Regi tnentekne er ste, 9de· 13de, Isde og lee Jnsnnteri, Aktilleriet er Reiten as Eite; den anden Del as Regimentet er allerede i Manila. Hensigten er a-.t af lsse de ftivillige Treppen og Asreixsen sker ska Sein Fianeiåco. Ankomsten as Fotstækkninger hat .i markelig Grad genoptettet Tilliden blandt Manilas Jndbyggere. Der er fnldt op as Fodgkengeke og kørcude paa Gadekne, og Fokretningslivet er i fuld Gang. Sandag, var den offentlige Parl, Luneta, overfyldt med Koteisjekz det er forste Gang siden 5te Zehnten og 20de Regiments Musilkotps spillede. Man knnde ilte tænke sig, at der var Krig. Jninrgentekne gjotde Ists-g paa at tage Brindisi-steh men biev staaet tilbnge med et Tab as 17 døde og mange jagt-ede. 2det Oregon og 1ste Nebraska, soin tog mod Angtebet,havde to saurede· J Washington ventek man med det sstste at here nyt im Filippinetne, da General Otis nu hat dsstuttet at gaa angredbois til Paris, vg ist Regutiden steuer ind, snldstrudig at cause Instit Hentek nes Mast. Ny Weswegen ! Den 20de Febraat sattes fra Loben- l has-as Flydedok og Stil-somit en ny · Damper i Bandes, døbt »Sif.« Den er besiilt af fydsZaste JOcnnpskiltsjsselstabl og bestemt til at gaa i Posifatt fra ; Spodsdjerg til Nakstov. Stil-et bliveks indkettet som meget hurtiggaaende Baad j ;og fotsynes ined de nyeste Forbedkinger. « Domt til Dasein »Das-steten «s Læseke oil mindeå det i sin Tid omtalte Ovetsald paa en af Op iynsmaendene inidsløfelille FængfeL Nu er den sprfte Dom faldet over de to Fotbrydeie, as sihvilke den ene ifslge Fængselsreglementet maa lade Lioet. Ved Sondke Birks Eksttatet aflagdes lDom i Justitsfagen mod Juki-rings HHUDfangeine Olsen og Niebahr, der til· » taltes for Operfald paa en. Opsynsk wand paa Vtidslofelille Strasseanstalt. J .,Olsen der haode for-net Ooetfaldet, J dsmtes til at have sit Lio forbkndt, me- i dens Nielmhy der hat-de undfanget ; Ideen idjnites 9 Aaks Tugthasarbejde l »oui«-ums Hainen-. s »Soensta Dagbladet« i Stockholm meddelee, at et Maeenlonsortium i Stockholm hat aklctet sig pillig til at streute Stockholms hsjstole 125,000 stilatltnne en Professor i Litteratnrhi stotie paa Betingelfe af, at Professoren tets fjkste Jadehaoer blinkt Docent ved »samme·hsjlkole, Oscat Leoermn Da hojikolens sestytelse imidlektid itte hat sRettilsudeni vi» e at. ta: e e« bestem »Bei-im til en ot mer B etpl dg; rece .ver Tilbadetg Modtagelie en Famu dking iSkolens Statutes-, hoilket atter --maa dtoftes med forstellige Aatoritetek. » Imkland2hliver fornustig. I Landmcndspartiets Aviscr siget nn, at den preussiste Landbtugsministet Damm-eiteln antageligvis vil gaa of iføige v,,l)-;jeke »Vedkommendes« Ønskr. » Hammetsteinhatværet Sjtelen i Fotføls geliennf amerikanste stvatet og Fragt- z pure-. Han er Lederen for ModstandenT mod »den ny ·Kpdinfpektionsloo, hvis : Vedtagelse .I Rigsdqgen betragtes spin» sicut » Admiral »von Diedrichs, Kommend-- J ten for den .tyste Estadke ved Manila, ; er ijeknet ita fin Kommando. Den oifH cielle tyste Presse siger, at von Diedtichgl hat pist en -bethgeiig Mangel.paa Takt og et betlageligt Uvetendiftab til inter nationale Hostighedsteglen Der er ver iok« itte Tvivl sm, at Amerilanetne hnpde ndstiuig Grund til sin Mistanke vat, at der par nogei bog Tystetnes Op tmven. Admiral von Diivrichspeddlem nied sine Øvtlfcr og Skiniagtningey : nldeies sont Inn Hunnen itke par bietet-et. Hirn vedblev at stge de Jndflydelsey som hans state Beundking for Spaniei ne gan hom, og omgittes Spanietne pan en Mande, iom ined Reue opfatieves fom demonsttetende fta Ameritanernes Synspuntt. Den tyike Regeting fik siger den olficielle Presse —- degvækre for sent noget at vide oin disie Ting, fom hvet for sig er af fokhcldsois liden Betydning, men tilfaaimeniagt sigek me get. Den tyste Regering var itte sen til at fjerne von Diediichs, da Sagen-Z yele Sammenhæng biev den bekendt. Tystiand hak, for fmsie Gang,jendt en Flaaveaimche til Washington; yan ask-ej ste iTitsvogs fra Bremen til New YOU-. Tages alle vix-se Ting tilsanunen, er der itke ijetneste Tvivi om, at Tystlandg For-hold til De Forenede Stater i Lobet af de sidste Par Magnet-er hat under gaaet en niætkvætdig Fokandring· Ny Dampstibslinie. Fra Madtid telegkaferes, at Cabiz Dompskibsiinie armngerek sig for m aabne Drift afDampstibe mellein Niw York og en fpanst Hann, hnilken er endnu itte afgjokt. Kapitalen til For-eingen det stai ydes af Amerikanere og Stils-ne stql feile under fpsnst Flag Sturm og .·Uvejr. I! Raser i Ostetrog Syden s —— i Knlde sg Snestorme gar stor Odelceg- ’ gelse i de estlige og iydlige Stater Storin og Opcrsvømmelse gar det uhyggeligt- i Stuterne langs Atlanter haoets Kyst og langs Ohio Ritters Bred. Ved Siden as den starke Blast salder Thermometret hurtigt. J mange as Ostens Byer er Fardselen sorsinket, i andre ganske aphori. J New York be gyndte det at sne Kl. 4 iTirsdags Mor ges ag vedbled til Kl. U. Binden var sra Vesi. Fern Tonne-er Sne saldt. Den Ivre Bugt hat igen isø.t sig sin Vinterkleedning. Uagtet den lave Temperatur og den starke Bleeft i Titsdags vedblev Ohio Ritter stadig at stige 2 Tiendedele at en Fod i Tieren. Ved ssTiden om Mor genen var Vandsianden foed Cincinnati 55 og sein Tiendele Fad. . Sporn-ans trasiken vilde iikke dlive standset ssr 58 Fod Martei er naaet. Floden begyndte at salte 2 Tiendedele as en Fod ved-Cattlesburg og er sluttet at stige ved Port-month. Man tror dersor, at den vil aphete at sitge ped Cincinnati. , Cn Maasse Tini-net er gaaet i Ken-» tucky Ritter Det antages, at Tit-nam-i sor mindst en Million Dollars er gaaet tabt. Oper-set Clay City staat Jeru danesporene under Band, aogle Stedet sein sed. Flere Steder erSnorene nd vasket. " ; Fra Utlantn Ga» s meldes i Tity dsgs Heu sie-see Regs· Lerng og K den Sandag paasulgteg i Dag as « Staren ledsaget as Sne paa mange Ste der i Statut« Tagene er blæst as en Del Hase i Atlanta Farmekne sra mange Dele as Staten meidet am, at deres Aoling er adelagty as Stimmen Da Falk i Washington oaagnede i Tirsdags saa de igen et hoidt Snedække paa Matten as tre Tocmner, og tidlig paa Morgenen bleste det saa fteerkt, at man næsien ikke lunde gaa mod Binden. Det var dog ikke meget koldt. Sporvognstrasiken hindredes dog ad skilligt. « Fra Hatteras til Norsolk, Va» rasede der en Storm, socn var niesten ligesaa voldsoin som den der rasede den lsde Februar. Binden git med en Hurtigs J hed as 40 Mil i Timen og ledsagedes as ; Kulde og Stie. Et stott Stil-, hvis Navn ille kendes, strandede paa Gull· Skætene udsor Hatteras. Livrednings banden var paa Pletten, men man sepa tede sor, .at det srygtebige erjr vilde hindre den i at yde nagen Hierein Uvejret koin upentet, og det er at srygte, at mange Stil-e udsor Virginia og Nord Carolinas Zysier var i Fore. Mpnitoren Amphitrite laa sor Anker i Havnen oed Norsolk. Balgerne slyls lede over dens nedte Deek og Keil-lerne sind stramme. Der var en stor Flaade as Skonnetei zHampton Reads, som ikke kan gaa til Sses paa Grund as erjret. Kretas Forfatning. Den as Prins Georg nedsatte Kom mission hat nu udarbejdet et Forslag til Grundlov sor Kreta. Foislagets Ho vedpunkter ere folgende: Der indsættes en antonom Regering paa Kreta, sau ledeö sont besluttet as Stormagterne. Landets Forsvar og Opretholdelsen as den ossentlige Orden betros til et Gen darmtotps og en Borgetgarde, i hvitket sidste Tjenesten er obligatorisk. Alle Trosdekendelser nyder samme Rettighe der og besiyttes ved Lon. Giæsk er det ossccielle Sprog. Alle Kretensere have Abgang til ofsentlige Embeder. Prins Georg hat den udpoende Magt gennem sine ansvarlige Raadgivere. Der dan nes et Deputetettammer, hvis Meinem Iner vielges as Besollningen, nied Und tagelse as lo, der ndnæones as Prins Georg. Eksplosion. Wange Jnennefker omkommer. Er Krudtmägqsixsriagek iLniten i Tauten. Mangc Mennefkeliv fah-. En Eksplosion i Touloa, Franktige, Sxe Markg, i Flaadens Kkuvtmagasin" No. Lord La Goubmn i Nettheden af Toulon hat fokaarsaget stort Tab as Menncsteliv og Ejendom. Omtkent m) Lig et üdgtaoex of Ruinetne. Der er ’ 110 spat-Im mange af dem dødeligt el « let liogsorligt. Ktudtmagasinet indehvldt omtriag 100,0CLI Pund fort Ktudt, og Ulykken Istete sttaks effek, at Vagten var stiftet. ; Om Aatsagen ti! Ulykken ved man libet eller inm, og man oil meppe faa pide nim, da alle, iom kunde give Oplys mag« er dive. Ekspldsiomn var san fotfætdelig, at «m«nn splkte Rystelseme lige til Nizza, 75 Mil boktr. Af Magazinbpggingen er kdet gappc Spor Albas-, og Alle de nar liggeude Bygainget i Landsbyen La ,Goubwa hlev iconet and Juden. sStore Tretet er tykket pp and Reden eg kcstrt « Smaqstyktpr isdover Landets "tuadt omkring. J szidgbyea St. Jena ,de Var fern Mit act, blev Bündnis-ku detue sprengt og Dame stpdt iud. Präsident Lauhet og Flaademinifter Lockrop hat hver ieabt 500 Franks i pekspjtigk Bisse-g tit Dis-Wonka Undetlige —Ivrhvld. mDet feldt for et —P—at Dnge siden ved « Istvl i Dresdgn en Dom, der hat MisQLsigt Distriktet Lebte-u ved xesden indehvldet vvet 13, 000 Jndvnnnne, væientlig Fabrikatbejdete og Bygningsntbejdetr. For en Stand siden fejrede nvgle Bygningsatbejdere en Fest; der blev druktet unget, Inen ikte til OvekmnaL Man hnvde i Bygningsnk bejdernes Forening netvp sattet Bestia ning vm, at ingen of kaeningens Med lenInIet stulde nIbejde over 10 Timer. Pan Hjemvejen fka Festen san VygniIIgs ntbejdetne, nt der endda — sent vnI Af tenen — blev vtdejdet pnn en Nybyg ning ved Dresden. vDe gik hen til de der sysfelfatteAkbejdete vg mindede dem vm Forenings Beflutning, at de ikke stulde akbejdes over 10 Timer· Kon ttaktsten, eller Atbejderfvtmanden, som var tilstede, konI frem, vg bevtdtede de fremcnede Athejdere, bott. Disie fvakede lidt knubbet, vg Kontrast-km tkak en Nevvlver vg asskvd et Stud — han sig ter i Lasten, Akbejderne viger med detcs Flokz Kuglen traf i ethvett Fnld ingen, men de fremmede Atdejdete blev rnsendei vg for ind paa Kontraktvrem fvm de migyandledr. Det vifte sig senere, at hnn ikke havde taget nogen varig Men. TDe Bygningsnrbejdete, sont deltvg i »Mishandlingen, hast nu fnaet Strasse tetminek of fkn 10 Aar ned til 4 Aan Tugthusz to slap med 4 Aars simpelt « FængseL Alle tyfke Binde. fvnI itke stan i Regeringens Tjeneste, staat aideles raadvilde over Dom-nen. Selv et san Hmvdetat Blad fvm ,,Ftankfukter Zeit j ung« sigek, at ,,en faadan Dom gaar ; simpeltheIBet et Mennefkes kastand.«« Antlaget Manc. ! For Kritninalretten iSt-. Petersborg kaetoges fotleden for lukkede Date Pro ceduken 1 en Sag, fom var anlagt mod en katvlst Priest, Belakiewitsj, der nn "klagedes for ireligivs anatisme at lhave mishandlet nogle Medlemmek of Menigheden. Ved Procedurens Be gyndelie indiandt Justitsministeren sig. IMange Vidner ere ftævnede for Retten. Mærtettg Titfældc. Blandt de kvindelige Patienter, som keddedeå ved Branden iYnnktvn Sind-Z spgeafyl, var vgfaa en Mcss Anna D. Petetfvn fka Wehster, Dav, Co. Hun hat vætet der I fleke Anr, og var anset fom uhelbredelig; men hnn bar marke ligtnok siden hin utytkelige Dag vist Tegn til stediq Bedting, vg der et Im godt Hand von at han sm kvkt Tid vit san ftn fulde Forli-end tubngr. Michigan og Wisconsin. s Der er opstaaet Tvift om Statsgmm sen mellem Michigan og Wisconsin langs Menotninee Rioexx Det gelber over 100 Der I Floden Dis-sc Der hat htdtil oærel fkatlagteiWisconsin og man mente dem ttlhøkende denne Stat. Jde fenere Aar er de blevne merk værdifulde end spr oeo Nyctiggpk reljen af Vandkraften, og det paastaas, Fatmange of dem med Rette tilhører sStaten Michigan. « Da Wisconsin bleo optagel iom Stat, blev der i Optagelfesloven indsat en Klausul, gaaenve nd paa, at alle Dorne i Floden nebenfor Quinnefec stuldc til hsre Wisconsin Men Staten Michi gan hat aldkig raiisicmt denne Oto ning, og der gotes nu den Paastand, at Midten of Flodlsbet maa parte bestritt tnende for, hoorpidt en Ø stal hste til den ene eller den enden af de «to Stam. Retsiag vil hlive anlegt for Forenede Staats Hsjestrm for at faa btagt F Spsrgssnaalet part betten-. Flut store Papitmsllck er iiaer innre-sichs i Sa gen, for at de can faa näh-, Jovi- de hsker hjemme.« . 0 : Souvaqssowitouscutiow J Akte-um, Gq.-,"pi1 vek "- April Manned blive nfholdt en stot interna-· tional Sandagsstoln Konvention, hont til ventcs Delegmr sia hele Amerika, Sydaamika inbbefatm, Mexic«o, Eng land«og mutigois Indien. »Den leiste« Konnte er nlletede f Fano III-»d» ,at ltxiksst store Fotanstaltlntngeftil Mpdeh San ledeSTamles et Kdr päa 10,000,Sto1e» bstm som oil auf-nickt upd« ijpets Aabning. ——————(O-————— Tolstoy om Afvæbyiussw Pan given Fotanledning hat Grev Leo Tolsioy i et engelstBlIid udtalt sin Mening om Czarens Afoeebningskvnfe rence. Hun tror flet ikke pan Verme« og menek endogsa:t, at vens sunde Formaql et at boktlede Opnmrksomheven fta de Midler, der oirkelig tunde hjdelpe mod Militcerondet. Magterne kunne ikke formtndste deres Armeer inogen wesent lig Grad, da de ikke kunne oæte sikke paa, at der ikke en Daz bukker en« ny Napoleon eller Bismatck op, sont tag"et, hvad han Haltet-, uden at lade sig genete qf bestanende Traktater. Ens vafentlig Reduktion ser desuden unxuligI af den Grund, at de fleste—Magter -ftmbe ef ter at ekhvetve sig nye Besidbelser. Afvæbningökonferencens Maul et ja imidlertid heller ikke at hidfpre en Re duktion, men tun at bevitke en Stands ning i de state Rustninger samt at gere Ktigen mete human. -—————.-O.-—-.—— Smaanyt. j J Mai Maaneb stal der afholbes en latet-national Fugleubsiilling i«St. Pe teksbokg I — Flete Stedek j Persien ek der op ldaget rigboldige Petroleamsi og Raim ! kilder Det inmme gcelder fst Japans Vedkommende. — Ved den tyske By Herzfeldt hat man paa en Mark fundet en stor Skat fra det 9de Aarhundrede. Tæt under Jokdovetfladen fandt man Kasfer, in .deholdende flere Centner Guld- og Sylp meinten — Jernbaneulykken ved Brüssel hat foteløbig kreeoet 40 Mennesteliv, og der dør stadig flere af de hanrdt saurede. Et halot Hundrede of de tilfkadekomne oille blive Krøblinge for Livstid. —- Den franste Negerings Udgifter gaar nu op til 700 Millioner Dollats om Aaret. Landets Nationalgæld be løber sig til 35 Milliarder Franks· —- Fkugtavlere amtting Berlin hat indginet en Anspgning til Riggbagen onI at faa Toldbeikyttelie mod ameri kanst Frost, ifeek Æbler. De erkleetey at de ikke san staa i Konkurrenten nnd Amerika, hookitn der tonnnek en Masse Inst, fein islges yberst billigt. Fra udcnlandste Pladiei. Kort ZFtiirids Eitertetniiigei om Forliolv og Til standk i foeikellige Lande og Bim. Patien, ficerl nf Konstituiion, hat at ter met-et fyg, og Melding derotn gik Jorden tuiidL Nu ei han dog dleoea bedie, og den kraitige tan vaketage fin daglige Getningj Man kunde fristes til at fige desoættez men soiresten kaii det jo oæte ligemegei yoem dei sidder paa Paoesiolen, thi im den Kant kom mek liin det onde. Da Kong Oskat ei angkedeis aj Jn fliienza og veddlioende lidet ai Kaiakrh i Struden, oil han eftei Lagetneg ind tiængende Raad iilbtinge et Pat ai Foraarsniaanedetne FSyden og aftejste derfok den iste Maets til Biakriiz Samlidig vil Dionningen reife til Hon nei Rhinen. J Depiitetetkoinnierets Mode i Paris i Mandags fagde Udenkigsininister Del easie, at eftet at Snlianen af Magras iindei engelst Tryk haode tagei tilbage flii Koncesflon til Italnktige oni Halstu tion, indjaa England ·fin Fejltagelle og aneikendte deredoilligt Frankrigeö Ret, fanit ndtalte Bekiagelfe ooer sin Repres sentants Denn-dein Dei var bekiageiigt, sagde Udenrissniiniftefeii, at Pieöien haode forspgt as denne Essai-e at laoe et Beoic for, et Franktlge haode lidi Ya. niygelje. innidleriid knnde Use-Begi oeiiheden feistyeee det »·oenlige Iothocd melleiii Stoisdtiianieii og Innqu Pegge ilieserinseit holdt iiii paa et for handle; de aftikanste Innitlinger naa en·« fsoesonliaMande ieden at opgioe seiest dige Interessen Han you-bede, at der oilde lede til ei vaeigt Heilig. En stor Benziiideholden ioin var iat i en Zdie Klaofes Jeendaneoogn paa Linien til Dwinsi, eksplodetede. Zern baneoogiieii kom idrnnd, seks Koinder og en Mand deeebkeg og 15 Mennestet fanredes. De iiat alle Pagfageret nai bord i Jernbaneoognen Dei tan sigeö, at det kinefiste Uden kigsdepattenient hat tilkendegioet, at dkt lndwnimet Retmeesstgheden esf Englands Ktao paa, at Betingeiierne, hootimdet det engelste Jernbanelaaii opnaaedes, stai respetieteg. Der-set alifaa nii An ledning for Rusland til- at oise, book oidt det agter at satte det stote kinefiste Spnkgsinaalfrein eller ikkr. Rusiand niaa nedliegge officiel Protest mod Jot liengelsen af New Chwang Jeiiidanen, ein det vil have flii Billie, inen Beisa gelferne for Laonet et krankei, oni et faadant Krao indem-eines Zil Pall Ball Gage-ne meddeleg im St. Jian de an at den spanste Rege tieigs Tioppet i det; nordlige Spanien «ikke er dleoet foiiynet nied Ammoniiion, niedens Catcifietne hat indfort ahnte Kvaiiiiteier. Don Caxlos oeiiter tun paa, at Spanien stal stadfeesie Frei-stral iaten, for at begynde Pennluiionen Frei Madiid meddeles, at de repiibli kanske Medleinmek af den spanste Natio nalfokfamlings Depiiieiseikaininer hni befliittet at rejse eii alooilig Agitatioii for Repnbliken. Vatikanet i elektriik Be « lysiiiitq. Eiter 5 Maaneders Atdejde et Vati kanet, der elleis i Almindelighed betrag tes fom et nforandeiligt Stykke Middel alder, blevet foifynet need elektrist Lys. J felve Paladfet er der anbiazt 600 elek iiiste Lan-per, og 40 sioie Buelanipei oplyse San Damnio-Gaaiden, hootkra Paoens Vierelfek have dekeg Jndgang. Mastinetiet befindet sig i Vatikanets Haue ioii oed den gaiiilk Meini. Nara feer Anlægsomkostniiigerne lades ude ai Betragtning, bliver den elekttiste Bewä iiing iootigt ineget billig, da man kein anoende Vandkrafieii frei Paolobiekccie soin Dtiottait. Paa Vatiknnetö Om raade dannet deniie Beet neinlig ei Band fold paa nanen 15 Wen-es Dylide, dir ten deine en Mastlne nied ineiige Vesic Kisofh Pum- ital viere nieset illfeeis ined Anlagen