Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, February 23, 1899, Image 1

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    W
l
II
H
I E
—
Neeuah, Wis» Toksdag den 23. Februar 1899
Frankrng
dödsfa1d. Tit-V pwesidene
Dei-ne nuentet BFszhed gav en Ny
Ieliegemtem Riget —- Jngen Jate
J fertige Uge iendte Telegkafen Bud
stsb over hele Verden, at Pkæsidenten
for den franste Nepublik, Fiancois Fe
lix Funke, afgik ved Døden i Ftedagå
Hnn sit et Singtilfeelde, fom endte hans
Liv eftet tee Timers Sygeleje.
Dette Dsdsfald, saa pludselig det
kenn var i et steebnesvangert Øjeblik
D- afdsde Picesident hat-de aabenbatt
Hielt-et Linen ud med hensyn til sin vak
fiuende Stykelfe af Politikens geetende
lementer. Han siod ved et Wende
punkt. Paa den anden Side hat Franc-;
kige ingensinde mere end nu været gen- 1
netnatbejdet til Regekingsomveeltning.
At denne Omvceltning ilke com i Verri,
styldes udelukt nde, at Preesidentens
Dpdsfald stete pludselig og aldeles uven
tet, saa at de Partter, fom under andre
Omftændigheder vilde have benyttet sigs
detaf, nu stvde aldelcs ufokberedtr.
Dette hat afotekget en Revolution;
ialtfald foteløbig.
Stkaks da Csosfaldet blev bekendt,
samledes naturligvis alle Generaletne
med Zurlinden i Spidsen, for at dtøfte
Situationen, og stor var Ophidelsen,
for de franske Musiker-Helle vate tvivl
raadige vg indbytdes ikte enige. Det
galder ilke meee Æken, men Magten.
Alltgevel hat Nationalfotsamlingen
i Verfailles ligesovt rundet et Ooettag
over Generaletne, idet Emile Leubet et·
oalgt til Pkæsident med itss Stemtnet
Invd HEFT
«- Louset ver Ssseatspkæsitikzni og ttcsr
ovewrsentlig hsjt med Henfyn til man
dig Heedetlit heb. Hnn er spdt den 31.
December 1838 og er ad den jutidiike
Bei naaet op til den Piave han nu ind
taget. «
Franc-gis Felix Faure var født i Pa
ris den 30. Januar 1842. Hans Fa
der var Bewer, og Francois Felix be
gyndte sin Linsbane sont Leeredreng i et
Gatveri i Amboise. Senete uddannede
han sig til Handels-stand og gennemgik
ito Aar et Handelsakndeini i England
for at goke sig bekendt med Sprogets
Han giftede sig i Amboise i en Aldet as
23 Aar med Datteren af Bpens Mayor,
Guinet. Efter at have assluttet sin
Handelsuddannelse i England, nedsatte
han sig iHavre sont Jtnportør af Hader
Hans Forretning udvidedes lidt efter
lidtz han dtev Stibstederi ved Siden af
Handelsfortetningen og bleo Pkeefident
for Hondeltzkammetet i Hann. Senere
blev han Medlein af Havres Byraad og
endnu senere Deputy Mayor.
J Handrtganttggenoet oak Faure som
faa i Bksivdelse af Erfating og Dygt-a- !
hed og blev ofte af Autoritetetne tagen
paa Raub i vanfketige CI fælde. sp- u
ved Siden deraf var han fotfængelig
indtil Sygelighed og var ofte udfat for
dels at blive gjort latteklig, delö blive
taget ved Nasen ai intrtgante Smigrete.
Om Dreyfus vil vinde noget ved Re
getinggskiftet, er der ingen, sein tan
stgez men det er htjst tvivlfomt. Den
Ueetfæcdighed, sont er vift og yet-bli
vende vises overfor den nlylkelige Fange
vieltek Jndignation hele Verden over og
fra fotstellige Sidek haver der sig RI
stet otn at viie sin Sympathioed endop
cotte Franktige under den fokeftaaende
Vetdensudsiilling, —- noget, der vel nok
bliver et Slqg i Lasten.
Dekotetet Miesionær.
En Udmtetkelse er af den ftnnfke Re
gering tildelt Ledeken af den notske Mis
sionsgerning Dr. Chr. Botchgtevink
paa Wahnsinn Øens Gut-empir, Ge
neral Gallieni, hat-, efter Regeringens
Bestetntnelie, over-kalt hatn Ækeglegim
nens Nil-dekler eftek 30aatig Wirtin-n
hed hlandt Hedningeene paa Madagastat
hvothen han ankam i August 1869.
Dr. Botchgtevink one fscft uddannet
sont Lage, men studetede ienete Teolpgi
es piede deeefter sit Liv til Mission
icgess Kalt-.
Vesper-sitz Bereit-.
Den danske Bart »Damit-« indkom
til Queenstown den 30. Januar dasse
ret af Kuldamperen »Zum Ring-«
»Da-um« var leek og hat-de mästet Rout.
J 51 Duge havde Skibet under de von
steligfte Forhold med Msje kæmpet sig
frem over Atlanterhovet. Bescetningen
var udmattet i hsjeste Grad
Ny Havu ved Jshavet.
Jngcnisrerne Ollmdorf og Tokarew,
der hak været udfendte for at finde et
Sted ved Jshavets Kyst, hvor Stil-s
fatten kon vedligeholdes san længe om
yAaret som muligt, ete nu vendte tilde-ge
til Mostow. Dct er lykkedes dem i
Mesenhai ved Knloiflodens Munding at
finde en qunsplads, fom er iser hele
Aatet igennem.
Jordsiælv i Rot-ge.
Ratten mellem den SO. og Bl. Jan.
Kl. 125 mætkedes iBergen, et Jord
stælo med jeevne, langvatige, rullende
Stød. Dis-se vatede antagelig 15 Se
kunoer. Joidktæloet var det starkeste,
fom er forekommet der i lange Tiber.
Det fymeö at gao i Retning fra Syd
eller Ost mod Nord eller Nordvest. Os
faa i Omegnen of Bergen hat man mar
ket Jordfkkeäm
En Bismaeck-Ptoees.
Man vil erindke den Proces, Bis
tnatck havde paadraget sig ved at nagte
sin gacnle Operfotstek, Dansteken Lange
en Pension, som Lai ges paastod at have
faaet Løfte om. Dom en gik for faa
vådt Bismatck imod, sdm hans Frist-I
«-.,.·',-.- var Den-ge- af, ü..«han afiagde Ed
paa itte at have givet net af Lange pa a
staaede Lpfte. Tit Hesd for den gamle
Kanslets i Foroejen ineget havarerede
Krav paa Saligheden sdøde han, inein
den han fik asiagt Edeni der nappe haode
kostet ham synderltg Ovewindetse.
Sagen er bleven fort oidere mod hans
Arninger, og Ovetpmsident, Grev Vil
helm Bismatck hat nu aflagt Ed paa,
at hans Fader ikte i hang Nætvætelfe
hat gioet Lange noget Laste. Nu faur
man se, okn Reiten tager den Ed fcr
gode Vater.
——.-0-———
Stibsbyggeti i England-.
Sktbsbyaningen i England i 1898
har slaaet alle tidligere Aars Retorden
Ved Aarets Udgang var der 584 Skibe
paa 1,401,087 Registertons under Pyg
ning mod 505 og 1,013,319 vcd Ub
gangen af Aarei 1897. As de 584 var
tun 24 Sejlstibe. J Aareis st gik
761 Stube paa1,367,570 Brutto Tons
af.Stabelen, heraf tun 17 Sejlstibe paa
4252 Tons. De forløbne Aar hat ogsaa
slaaet Rekotden med Henfyn til den up
byggede Tonages Effettioitet. 99 Pro
cent af Nybygningen er af Staat, tun
l Procent afJern. Af fremmede Lande
sont i 1898 har ladet Stil-e bygge i
England, kommer Danmakk i fptste
Ratte med 22 Skibe paa 44,691 Tons,
derncest Nokge med 16 Stibe paa 44,
338, hvoreftek folget Rusland, Tyfk
land med nogle og 30,000 ved Udgans
gen af Aaket 1898.
Bonatti-Steh
Det engelste Udemigsdepaktement
siadfæster Meddelelien om, at den en
gelste Regeking hat udncevnt General
major, Sir John Ardagh, Col. Sir
Thomas Holcich og Baron Mchagh
ten til focn Boldgiftsmtend at afgøte
Tvisien melletn Chili og Akgentina.
Ufædvantig høi Alver.
108 Aar var Yaqui Jndianeren Pa
rito, da han dpde den 16. ds. i Soli
nas, Cal. Hans Alder et dek ingen
Tviol om, da hans Naon staakiMiss
sionens Ministerialbsgetx Han var
medi den meksitanste Revolution i 1810
ogiYaqai Opstanden i 1826. Den
gaInle Jndianer sit Hiemstag nogle Ti
mee ist yan pede.
Potto Rico.
Meddelelse frei-Du Carroll·
Bande Agetbruxrossndnitki er i en
meget dqaklig Jotfatning.
Dr. Carroll.tom tor en Tid siden dltv
udnævnt af Ptæsidenten til at anders-ge
Forholdene paa Port-) Riec, har nn
endt sin Rundrejse paa Øen, book hatt
har bespgt hoer en By oq haft Konse
rencer med de ledende Borgere, hvors
fomhelst han tom frem.
Han fandt, at der var saa at sige m
gen Fabriksdrift nagen Steds. Land
bruget var over altien meget daarlig
Forfatning dels paa Grund af de lade
Priser paa Kasse og Salter, sotn er
Dens vigtigste Produkten Spanste
Købmcend, som kontrolerek Handelen
paa Øen hat udsuget Landboerne i en
belydelig Grad. ,
Han fandt faaledes en ipansk Kab
mand, fom var i Fcerd med at afoikle
sine Forretninger for at reife hjem til
Spanien. Denne havde nu beslaglagt
60 Ejendomme, der mest bestod as
Plantager. .
Efter den destaaende Loo lan disfe
Ejendomrne nu sælges inden 80 Dages
Forli-L Og da alle Landmænd ere sat
tige ville digse Ejendomtne tun naa op
» til en Udetydelighed af deres virkelige
Verdi.
Daarlige Landeveje formindsker bein
delig Jndtægten for Landmandenz mens
de i lige Grad forhøjcr Udgifterne for
Levnetsmidler. Det er unyttigt at tale
ocn Fremgang, gode Stoler og en gdd
lRegering spr der er frembragt gode
»Transportmidlet; wen mzkdisi vilp s
sua Øen gaa en glimrende Fremtid t«
Mode.
For Tiden er det gamle fpanste Rege
ringssystem en Hindring for al Frem
jgang. Men General Henky gsr hvad
han formaar for at indføre Selvstyre i »
kommunale Anliggenderz naar dette er»
»naaet, vil Udoiklingen gaa rast fremad.
Han fandt et Utal af overfyldte Fang
»ieler, og saa en stor Del Fanger, som
.havde tilbragt lange Tider i disse Pest
1 huler, uden at nagen vidstc hoorfor.
Hospitalerne vare omtrent i farntne Or
den. "
Det er et vanskeligt Stykke Arbejde
» at faa dragt Orden til Veje i alle disse
’fortvivlede Forhold, og det saa meget
i mere som størfte Parten af Befolkningen
! lever i den største Uvidenhed.
T Dog forbedres Tilstanden daglig un
der det amerikanske Styre, til Trods for
de Hindringer, fom Spanier-te ofte lægge
i Vejen.
i General Henn) kender Folket og For
holdene og det venter til Gengceld al
Hjalp fra ham og hat Tiltrd til hom.
Kun de gamle fpanske Politikere er han
en Torn i Øjet, idet han sager at ind
fpre fri amerikanste For-hold og indfætte
Meer-d i Embederne, sont ere i Stand
til at forftaa og om mutig sympatifere
med ham i Gennemfsrelsen af forbedrede
Tilstande paa Øen.
Ny Statuts«-Kinn
Professor Landemy Operlaege oed
Karl-Olga Sygehus et i Stuttgart, Tyst
land, paastaat, at han hat opfundet et
nyt Lugemidvel mod Tubetculofe (het
under altsaa ogsaa Tating). Han an
vendte Petubaliam mod tubetculose
Saat ag opdagede, at det havde en nd
mætketVikkning. Han gik verfok et
Sktidt videre og indfprsjtede Paul-al
fam under Haben, men sandt, at dette
ikke var saa tilfkedsstillknde fam sonste
ligt. Fra Kemien ved man, at Katal
syre er Hoaedstosset iPetubalsam, og
han begyndte at indsprsjte tanelsure
Salte under Haben. Der hat ved far
stellige Kuranstalter i Europa og ved
mangfoldtge i Tystland været gjott For.
spg med Dr. Landetets Metade, og man
hat averalt fundet, at Pekabalfammens
kanelfute Salte i ethvett Fald giver
taugt merk titfkedsstilleude Resultant
end noget tidligere anbefalet Lage-vib
del and Tabekculoig
Spanien.
Cortes aab—n; Mandag
Regeeingenlsinqn Enteilt-e — De span
lste Genetqler i Krisen In M deme.
J Mandags anb1.ede"g den spanste
Nationalforfnmlirg. Da der ventldes
list of hoekt i denne betydningsfulke
Anledning, var der trusset omfattenke
Foranstnltninger baade pas Gnderne og
i Forfamlingens Bygning. Der skete
leg intel, fnn hat meet Genstand for
Omtale, om det- end var en stark Uko
oner alle Gemytter.
» Efter Aabningsceremonierne frem
lagde Silvela i Haset paa Minokiietens
Vegne Forstng til Beflutning om, at
Regetingen onllages for Forspmmelig
hed i sin Pligt under Afstutningen of
Jredstraktaten med De Forenede Stater
oq under sin Administkation of Landets
T.ficerer i det hele taget.
J Senatet nplcene Pkemictminister
ngasta Fosslag til Bestutning om at
bemyndige Regeringen til at ovetdrage
Kam-, Pokto Nin og Filippinerne til
De Forestede States. Han iremholdt,
at Atgørelse var nf toingende Nebenu
,dighed.
" Greve Almenas, iom nylig erkleerede,
at visse spat-sie Generaler burde hænges
i sine egne Sabelbeelter, angreb Rege
tingen for dens Uduelighed. Han an
greb fremdeles Generalekne Nioera,
Weyler og Blancv og Admiral Ceroetaz
isg ktkevede, at Regetingen stulde fotsyne
Senntet med alle Dokumentek, vedlom
wende Kkigen. »Der er nu hengaaet 5
»O samt-eh « sagde hon, »og ikke en ene
Wemral en bleven Ikndt « Han blev
MoZILOkvenz men det hjalp sm, iyi
findet stormende Applans fka det typ
wldte Galleti, peddlev han: »Vor Hat
var en Hat of Løoet, men den blev le
det as Æslet·«
Den olmindelige Mening et dog, at
Regeringen vil ride Stormen af, om
den end oil komme til at hske adstilligt.
Dog er der for Alook tale om at satte
Admiral Cetvera og flete of Generaletne
under Tiltale for deres Fee-hold under
Krigenz men dette et mnaske nækmest for
nt satte dem i Stand til at fotioare sig
ovetfot hensynslpse Angteb. Weyler
tonspiterer iremdeles·
For Carlifterne nettes der ikke langer
nogen Frygt. Enkelte Carliftbandek
omkiing iLandet blioer forsulgt af Re
geringstroppekne. Don Catlcs selo hat
ikke Mod til at benytte denne maaste ene
ste Lejlighed, iom vil frembyde sig for
yam. Men Stemningen has Befolknin
gen er heller ikte i Favør of Don Car
los.
Det meddeles fra tilfokladelig Kilde,
at Spanieng kommende Budget vil oife
en Undetbalanee af 325,000,000 Pesc
tas (1 Peseta-19.3 Centå).
Vigtigt for Seinem-.
Den nye Loo angaaende Ssmænb i
»den amerikanste Handelsflaade ttaadte
forleden i Kraft. Loven er Frugten .af
site Aaks Undekfsgelfe og Fortlakinger«
optaget of Senatets kg Hasel-I detiil
fertig nedfatte Kommen Loven fast
samt en bedke Lønniagstakif for So
nmnd i den nmekikanste Handelsflaade,
end noget andet Lands Some-nd fast.
Den fastfættet videte starre Rum for
Kahyttzbekoemmeligheder, og en mere
bestemt Betaling af optjent Lin. Vi
dere fastscettes, at hats nogen Person,
vidende dem-n, sendet eller forsøger at
senbe et amerikanst Skib tilføs i saqdan
Tilstand, at dets Sødygtighed sauer
Meaneskelio iFate, stal denne Person,
være hjemfalden til en Mulkt af ikke
over 81000, Fængfel i itke over fem
Aar eller begge Dele.
Legemlig Revielfe af enhvet Sort et
sorbudt ømbotd paa amerikanste Skibr.
Fængsling for RImning fra Sktbe i
amerikanste Havne er afstasset, og
Faagsling i tilgrænseade, ubenlandste
Haoae kan heller ikke aaoeades ligeooers
for amerikanike Stil-es Beiætniag.
Endvideke er Bestemmetfeme for Hjalp
ti! stibbkudae murikat-sie Sinn-ad i
Vol-um betydetis mindrer
Ä
Wisconstn Leglslatur.
J Onsdags ltemlagch 126 nye For
slag«iLegislatuten, 79 i Asfembly og
47 i Seneka
Aslembly holdt to Sessioner. Et
Patfok Milwaukee meget vigtige Lev
fotstag fremlagdes" i Asfembly of Mk.
Kern-.
Pan Opiotdking fta munge Handels
kejsende fremlagde Mk. Olson et For
slag i Asfembly om at toinge Jeknbane
kompagnierne til at udstede mileage Bo
gek for 2 Cents pr. Mil som kan bruges
pcm alle Bauer. Fokstagssiilleren frem
lagde samtidig Anspgningen, thtpaa
der var 900 Nonne.
Ei lieu Fotslag fremlagdez i Assetw
bly af Mr. Zinn. Hensigten et at hin
dre liens fra Sub-Kontraktsren· oed et
lcegge Ansvaket for Betalingen paa Ho
vedkontraktpren.
Mr. Ooekbeck ftemlagde i Aåsembly
Fotstag om Bevilgning al 810,000 til
Køb as en Badger af Brnnze og et Solo
Service til Flagsklbet »Wisconsin.«
J Senatet fremlagdes en Falles-be
slutning om at fotdoble Vgl-Naturwid
lemmemes Lon, paa ItGrund af, at de
mistek dekes Pas. Woodworth mente,
at Løtmen burde fokhsjes fm 8500 til
81000.
Senatot Withe iremkom med Forslag
am, at Aniser stal ilignes Skal. Hver
Apis stal aatlig opgive sin Bruttoind
tagt. Aviser, som tjener over 810,
000 autlig, stalbetale 4 Procent. De,
sont tjsner under denne Sum, faar en
Skat af fka 2 til BE Procent.
——.-o.——
! Saumqu
! 20 Elefanler oil der til For-tatst .
jdläDe äuüsui l Zoolowgsi Hat-i - Kalb ej- ;
shavm De kommei fra Hagenbeck - i »
Daneben-H !
— Kongtessens Undethus hat vedta- i
1get Fotstag am at opheeve Foibnd mod,
Hat Personer, fom havde tjenl i Uns-de
iterede Heer, ilke steil kunne tjene som
!Jurymcend. Der ek den sidste Formel-z
Yklov fta Botgettkigens Tib.
« —- En Haandstkiflfatnler ved Rai-n
IAlexander Pofonyi et i disfe Dage dad
Ji Wien. Hans Samling indeyolder
legenhaendige Striflprpner af Martin
jLulheiz Johan Calvin, Michael Angeln,
;Marie Anloinelle foruden af mange;an
Fdre nanntundige histotiste Personen
fAfbøbe hat testamenteret sin Samling
til Staden Wien. ,
—- Samtlige Daniel- af den engelske
Kongefamilie hak nu anlagt Spadsere
stol. Adelens og Aiistokkatiels Damer
hat stondt sig al lage Moden ap.
) — J en Lokomotivfahkik i Kessel si
ilultedes for nogle Dage siden del femte
pTusind Mastinek. Jndehaoetne stren
Jkede i den Anledning 400,000 Mark til
TAtbejderneö Ente, Pensions- og Sygu
F lasset-.
l — Strassekatnkel i Nystemn has
lsit-sent en Balle Lz Aars Tugthusstraf,
Pfordi han under en Slkid hat didt Ner
ien af sin Kone og flugt Stimmen
— Stote Flotte Ulve gelte det astllge
"og notdlige Galizien usikket. En Leerek
et blenen ihjelflaaet lige midi i en
Lands-dy.
— Den iptste Opoakming af en hel
By ved Hjælp af Dame gennem under
jokdiste Ledninget sial nn finde Sted i
Geneva i Staren New York.
—- Elleve Japanesere ankam den 17.
ds. til San Francisco nied Dampstibet
Quern. Da Jnspekm Gassney com
ocndord, leverede den fprste Japanese1,
ihan inspieerede, ham sä, og de andre 10
Ifulgte yans EtsempeL Han lod alle
jelleoe arreslete for Ferse-g paa Bestä
! lelse. .
! —- For nogen Tid siden blev der
Hijaalel 60,000 Lstk. fta en engelst Bank.
’Tnven har imidlektid været saa elstoker
dig at sende de 40,000 tilbage ledsaget
af en Sktivelie, hooki han adbeder sig
en Koittering i Telegraphs Spaltetz
Bauten hat imsdekommet haas Ønstez
den komme med Tat for Modlageliem
—J Neuheden ai Lendmälltz Canada,
ladteai den 15. ds. en Jandaneulykke,
hoowed 6 Mennestet tom til Stude, eu
hley dsdeligl og Im liessen-list sma.
LFra ndenlandste Binsen
Kokt GEkids
FFocstrllige Ruhezqu Siedet tum
putlking pqa Jokdeu.
i Deputeretkaaimeret s Poer hat sed
taget Bestutningen om, qt Durst-statu
getne ved Pkæfivent Fausts Begravelle
udtcdes of Statgkasfem .
Max Regis, den assatte Maka for
Byea Algiek, er I Grenoble dsmt M
Afsted, til 3 Aars Fængiel og en Mutkt
af 1,000 Franks, foki Taler jParis
og Algiek have opfordret til Mord og
Plyndring ligeooerfor Jederm.
Phiiippt, Bestyter af det af Regis
udgivne Blad AntjiJujf (»Anti-Se
mit«) blev dømt til 8 Aaks Fængjel for
i sit Blad at have opfordtet til Juwe
umfaka
Priniesfe Jst-oh Khedipen of Ægyp
tens Hast-u, hat forleven f Montazqh
født en Son, og der er stor Glcede over
hele LEgypten i Anledning here-L Kist
diven er Mohammedaner, men Prinsesst
kaol er hans eneste loolige Haftun
an hat med hende WOan men dette
er den sprstr Sol-. »
Den canadistmmerikanfke Felleskow
mission hat bestuttet at aojouknete og
ikke sammenttæde for oed Mtdsoammn
! Sik Wilfkid Lamm-, Canadasz Brei-tier
Iministek er reist hieni.
Czarens Feedskonfeeenm
Det Clklulcere, som den rugsiste Ubert
tigßminister, Grev Mukavieny for no
gen Tid siden tilsiillede de fremmede
Gefandter i St. Petersdurg, opstillet
folgende Progtam for Forbandlingekne
paa Fredslonfereneem
l) Overenskomft om for en fastscu
Tid ikke at for-ge den nuoækende Slytte
of Here og Flaader ellek de dtsje ped
rnrende Budgettet samt Undetspgelse af
Midlexne til eventuel Reduktion af den
oædnede Magt og of Budgettetne.
Z) Fort-nd mod Jndsprelie i Heer el
lek Flaade of nye Slags Jldvaaben og
af nye Sprcengftoffe faaoelsom as Krum
sokter of storte Stytke end de nu an
vendte, saaoel for Geværer som for Ka
noner..
Z) Begkænsnlng af Anorndelsen e«
Felt of de allerede i Brug vcerende sing
telige Sprængstoffer og Forbud mod at
udstynge Projektiler euer Oprængftossek
fka Ballonek eller paa lignende Mande.
4) Fokdud mod lSølrigen at anvende
Undervands-Totpedobaade ellek Appa
rates af inmcne Natur. Fokpligtelie til
fremtidig ikte at bygge Vaddkrstibr.
5) Anoendelse ogsaa i Splrigen af
Bestemmelierne iGenfeckonoenuonen qi
1864 med Tillægsactiklek.
6) Neutralisatton af starke ellet min
dre"Fart-jer, der qnoendes til Redning
af Skibdkudne under eller eftet SIslqg.
7) Revision af den paa Brüsselet
konfekencen i 1874 fastfatte, endnu ilte
·katlfieerede Deklaration om Love og
Bedteegtee for Krtg.
s) Godlendelfe i Pttnctpet of at
bruge Mægling og ftioillig Voldgtft -t
iaadanne Tilfeelde, iom sindes egnede
deutl, for at føkebygge veednede Kon
flikter melletn Natlonernr. Operns
tdsnft angaaende Fremgangsmaaden det
oed og Fastieettelie af en stelleg Praksts
ved Anvendelien af Mcegljng og Vald
l t.
g fAlle Spnrgsmaal angaaende Steuer
nes indbytdes Politik og den nottut
masssig destetnte Tingenes Orden fan
oeliom enhoer Sag, der liggek udeniot
det vedtagne Program, er absolut ade
lulkede fra Konserencens Diskussionen
Endelig fremheeves det som hensigts«
mæssigt, ut Konserencen ikle afyoldes l
nagen of Stormqgtemeg Hooedttæder.
Borgerkrig i Niearagua.
Pkæfldent Zelange har udstedt et Des
lket, sokn erklæcer Republiken Nicaragus
paa Krigsfod. Man venter, at en
Kamp mod Jniurgentetne vil finde Steh
i Chili Biergene ved Delingskyggen
mod CardillekaQ Pmlldenten sendet
Troppek til Fronten Iaa hurtig, som de
kdn selmleT Der er opdaget Zusamt
tton I Menngpo der var organtietet
as en kamst Barth iom er taget til
Ectnge, og un et pas Bele- til Tasche
e .