-«-:D·iciii:1siic·itssx-.«sz
Tun-on st« idv P«0»t Min- o· Nod-II
nasses-Octo- Inst-.
Uetdniviees nvee Kiesenw
Pan »D«usiet«eht·« lau sndstkidetes til
endner Tid ais Flur-eh os« Peiien er i Forstnd
Ins-ei Ast-A ................. Ilsd
onernll i de IntenedeStaiee. .
Til Europn er Ptiien . .QD«:·00
verliqi Ineikud . .
Judhetallysees ice- Waden der ninn ste
isestudinis·,·knn17ndeö di enien ved Money
Order-, Bär-it choose eilst Prakt, pr
Pest esee ogiu c registmei Brev, · stinken
see Ins-dieses fdir iniiidee Vetidz ·«·nt«en Sein
sente« dir ils-sendet i Biene "
Hinji iltsd feinsten-es
Identei Runn Odium-, Gunnj vg
J Ali-selbe af Ildtning, nun man
ovgive dande .·stn- tldiikeee es nackende
Idee-Ie, bogd der vil spare oe fee-endet Vei
evemedigenrbeihe . .,
f Muts der indspudck Histqu —
Man-new Messe
,·,D·0nike··een«,
Weint-, ZW
kosten-todte ten-tit
Kcatting Neuser 10 Cent- per liae
tot-the ükstinsettion. Inst s kot- any
imption tollen-ing
Dispiay die-etc- ann· Curs, 26 cents
an Euch-.
Ase-me see ,,Danster«en«k
Sonnick Chniiinnien, ...... erkndnle Col
Ingeviue Jenien, ...... erenville, Mich
Thomas Melien . T . . Wart-ens, Wie
0.J. Carisen, Vor R, Sheffleld, Jll
k. Strenien » .- ..... Gray«ling, Mich
M Leerstov .....(...Huichininn, Minii
Chr. Bertbelien ...... AlberiLem Mino
End B. Rielfen. . . . . . , . , . .Wanpaca, Wis·
Jenes Haufen, Ss Main Si, Oihcvih, Wis
Anton Hausen, M Hakrison St. Rneine
Ins Pulse-g ..... « ...... Lindfan, Reh
Dis Laffen . . . . . Z ....... Elk Dorn, Iowa
ISchuitz ...... Verwillion, S. Dak
H. Nielien 822 S. 24 St» Omnba, Ned
geistian Jnhi....—.-· ........ Cedar Falls, Ja
In Jergenfen.. QWest Dem-satt Wis
! »der Kallesem .......... Mmdutvn Ja
o Bertelsen, Colion iEine» FWxNedr
P. Mit-elfen . . H 3710 SlaeeSL Chieago
S. N. Hish« »ein-zip kip- Ccimon, Ja
R Christianien, .......... Edmore, Mich
Motten Peierfen ..... -. .« . . . , Ringsted Jn.
H. C. Peterien ....... Nellon Minn.
Bari Hundioite .......... Neifende Agenc
Dvennsevnie ere demyndigede til at mod
ncso Vemlingfor .Danskeren· vglviiterefoH
samme.
Qverblit over Trefoldiss
lieds ev.,lut"h. Wenig
hed3««Histnrie.
(Neenah, Wi«
—
Tkefvidiqheds Menighed blev organi
ieket ten lo. Jan-me 1874· under Ledeiie
af Pnstor J. C. Jntobsen i Ole Mydies
Hieni. « Den 27". April fummesscar dlev
Pnstok Jncodien tnldec Jnf Menigheden
iil ni ecke den- Pmst og Sjælefstger. .
Undek jin-n og trange sank stiftides den
lille Menighedz fna ng fnttige date de
es nden Kalchas, hvori de knnde inm
ies. Men Decken var en Hielpek og
incgede iot Husly for dem, der haode
sksnniieret stg for, at hanc Nenn ned
deni mnntie imsos Syndere steife-.
Den inste luthetike Menighed sadnede
sin Kicke for den iille nydnnnede Me
nighed, hvnk den san dnnde stne Ends
iienester den stetste Dei af det fskste Anr.
Juden Anker var danne. hnode Wenig
deden under Pastor Jnevdiens Ledelse
vg Herren Vclstgnelie dei leistean
dyggeD hvori vi i Das ete famlede for
need hrersndce at « mindes Herrenc Bel
serningec nipd n- i«de innndne Dage og
ivne og priie hans heilige Renn.
Eiter est-es Akdeide ioklvd Pnstor
Jakshfen Menigheden i Mnis 1878.
Dereftec blen udstedi Mild til Pastor
T. H. Wohi, ivin deijenie Menisheden
i s Aar til Juni 1886. ··
Didindiil hnvde Trefoldiyeds Is
nigded haft Knldsfnkdindelie nied Did
.lvsd, Winnecnnne o«q· Winchestek Wenige
jeder-« Ie- da thkeih nett-time nf
falsch blen del nrdnei inn, at den
Noksi Luth. Menighs og Trefocdigheds
Menighed, Reennh, Winnecnnne os
Winchester ndgjorde ei Kaid.
Signrd Olfen dleo taldet til Wenig
Iedens Priest den 24. Lin-giltst 1886 og
detienie den i I Int. Deteftet dlen Pa
linr Engqu kaldei nien deiiente tun
Meaigheden ei Aar. Ved denne Tit
begyndte en sinkmfnld Periode for Me
nighedem
Den 17 April 1693 dlev det ordnet
wende-, at Trefoidigheds Menighed,
Den standinaoiste Menighed, Nemah, og
Menigyedetne i Clininnnille og Wsupnn
sinlde udgske et Kaid og hanc falles
meh Denne Ocdning fik en- shtnt og
kpk Trefoldtgheds Menighed uneniei
End-. Ekfntingen niste, at det medinue
g· stpkstk Vnnsteligheder for in Wenig
yedek i stimme By at have feiles Picen.
Jugen can tjene to Verm-. «
J Mai 1893 dien der udstedt Kald cil
Peska Barkikmo men hnn kunde ikke
schlage Dulden Ptm Menighedcnnde
inniine Anr dlev det bestunet at henvende
sig til den dnncle Menjghed t Oshkofh
dm privilelig Betienings medens Wenig
heden var vglant.- Men s en Manned
eftek com Wie-. Eckcunnn, teologist Kan
didat fca Nokge hektil, nnbefnlet af Pa
stdr Bereit-am J September 1893
bleo der udstedt Kalb til Kand. Col-nimm
Eiter lk Ums Vitkinmhed bottkaldte
Herren hnns tkyofaste hast«-, hnilket
»vor et ina haakdt Sieg for hinu, at han
ana sig nsdfaget til for en Tid at apgine
Perlegerningem J 1895 stod Wenig
heden da alter uden pktestelig Bettening.
P stor Sende i Winchester bleo kaldet,
othan vol-an end ikte modtog Kaldet, be
tiknte den »das Menighedea fee. es cis.
Knidibkev blev udstedt til Ostsidit
Heuleg nien ikle modlaqet
Den itz. April blev det bestattet alter
at lege Laidsfordindelse need thkoih
Menigljed.« . lhi da Postens Eckssnn
one reist blev Trefoldigheds Menighed
ndelukketj af Knldet, aden at der blen
meddelt den Grunden hvvrfok, og uden
nt den nidste det mindste derom fsk Me
nishedekne i Clinton, Esaus-un og Den
standinnviste Menighed t Neennh hoc-de
knldet der-es egen Priest. Dog »dem-i
»vidste at dende der til det gode,« idet
»Menigheden dewed com ind under voll-(
"gere Focholty og et- stille og roligt Als-I
beide er en Becingelfe for, at Herauf
Qrd ku- nitke til vatig Velsignelir.
. Den Su. Atti 1896 blev Trefoldig-1!
hedg Menighed annektetetttl »Den dan
Ike ev. lush. Mentghed c thkoih,« faa
de to for Fremtiden stulde udgpre et
Mild- Postor J. Gerter, focn alle
rede da hol-de opfngt sin Gerning i ths
kofh, betjente begge Menighedek indtil
sin Borttejfe«. Den 7. Juli 1896 blev
Pastor J. P. Naakup kaldet, Iom siden
4. Oktober femme Aar hat nistet sont
Menighedens Priest.
Mangt et« Fort-g har Mittels zyiste
giott paa at« splitte og tiltntetgsre den
lflle Mensghed. Men Trefoldigheds
en. Anh. Menighed, der for 25 Aar
sier blev stiftet, under Bsn til Menig
hedeng Heere og Omhyrde vor Hekre
Jesus Kristas med Guds Okd og den
cuthekste Kittes Bekendeliegikriftek ioin
Grundlag, stunk i Dag Ined Tat til
Heeren for de Aar der sonndt. Heu
ophdldt as beonrede den under alle
Smme og Vnnfteligbedek. Han del
signede den, faa mange ·Bsrn der ere
undetoiste om Frelfens Vei, og en« ikke
ins livlle Ungdom famles Sind-es efter
Stadt-g om det Ord, der icke stal oende
kamt tin-age; · Mev Fkimpdighsd og
Gliede fe vi Fremtiden i Mide med Til
c.d til, at »Ich-s Kristus er i Gaar oq
i Oag den samme, ja til evig Tid.«
Den gnmle Gamaliel dsmmer sanledes:
»Werft-m dette Rand deller Gerning
ernf Mennestene, bliver det forstyrret,
men erdet nf Gad, lunne J dog ilke
forstykre det.«
Neenab. Wiss-, den 16. Januar 1890.
Henvendelie
Mit
Vipmq til Udimyktmtg
af
Presteknes Kirte s Moden
hart-.
Kisbenhavns Kikkeiag hat i mange
Aar ligget Menigheden i Dunmqtk ai
ootligt paa Hinte. Byen er vokset t
ntcotig Grad, uden at Stateu hat for
synet den med de fern-due Ritter
Mentgheden hatfaataget fat for ad
Fktvtllighedens Bei at indfnmle Bidkag,
bygge Smnakirkek, Distkiktskikkey faa
Priester anfcttecig hitelpe med Lfnnim
gen m. m. Der ekntlerede opnaaet et
glædeligt Resultat "i steke Smaakirker
os Kikcefalu Ejt qf de« fsrste Leb i
denne Vikkiomhed var ve unge Pigers
Bestrebetfei for Sntaakircer,— nu ek
Pixtfontheden meke samlet under its-ben
htnns Kirsciond med Sjcllqudg Pistop
kSpidkui . « . .
Blandt oe Kirker, der for Tiben
faules til« stal mkvnes Brot-Tons Min
decikke og Kristenkitken, ellek stunden
almindeltg knldes:«Prkeftetues Kitte, da
det er Damnatks Pkæstestand, fom
byggek den« Pmsterne have siden 1884
yvet fkioillige Bidcng, og der er tegnet
over 120,000 Kronen Den W. Marti.
1898 blev Grundstean nedlagt og Kir
»ken fordenteg iærdig i Efteraaret 1890.
’Den blioek opfsrt i Dybbslsgade,
»Werft nede pag Bester-NO J Mai usi-l
stndte en Dei Brette-, Provin- oz Bifpe-’
hustkuer en Henvendelfe til Pkæstehjem
mene om in's-tue aiev vti«l Kircens indre
Uoimykningcs Dsbefhay Mich Stggey
Anat-um« Rasender-ask pp Se
nere tmavte en Kreps··qf« Pkgstetzvotre
samtnen for at indiajnkesstitstiftesstnkzkey
Der ek" itinledektianl«Vitlkjoai»h«skk»plgapt
Damm-ris« Pice«stkk·· hg Jswisiefgnttltecx
»fo( at fqa KtRFHHngtHSTIMME-nd
styret.· Tanken er derveo kommen frem,
at de danCIe Pktester og Prasiehjem i
Amerika der ogfaa viere med at yde en
lille Streu-, fertig til denö vamyb
ning. Eiter at et Pat haode kalt der
om, com det lidt were fee-n oed et Proz-:
stemsde i Vor Ftelfers Kirke i Bkcollpm
New York» den 2"2. August; og ved
et PrcstemjdeiVor Frelfers Kikkc i
»Hnrtford, Conn» den 24s Oktober
1898 bleo man enlg "oIn« at de tilsiede-»
wirkende Priester stulde danne en Konnte
til Jndfamllug af Bidrag. Vt hope
teenkt Inn et stoctKorT Straalekors,
til dllteret ftn Amerika, og pl iorvente
der mantle kunneindkomme fra Prieste
Jhiem 02—300,"tnindre lunne vi ikke
Igodt dase. Bi denoende os nu til alle
danste Priester es Pcæflehiem i Amerika
oIII at mere med uden Henfyn til. Sum
Hfund ellek Synodr. Om der end et
forikellige Retninssek idlandt os, derl
Tere vi enize, at rette vort Blik pqa den.
iKoköfeeiledk ssotn den eneste til Frelfe
zog Sullghed, vi man derfor ogfaa alle
ikunne vcre enige om at satte bang Kore
paa Ilteret l Priesters-ed Kirkeivort
Fædrelandi vaed- sg Universitetsp
sind. "
Skulde der indkomme fiere Bidrog,
end der behtves tilet Alterkoks, eller om
andre alt have givet eller famlet til et,
fordeholde vi os Ret til i Forening med
somiteen i Daumqu at vielge aadet til
Kirkenc Udimykning, dog fanledeg, at
det blioer en Geustand, der synligt min
der om Amerika.
Ved Gavens Jndfendelse bedes Pre
stek tilfsje, hoad Samfund de tilhIre,
Kvinderne om Hustru, Brud, Dotier,
Søsier, o. s. v» detgaelder ogfoa Prie
stefonner. I
Herren ledsage dette med sin Bessng
nelfr. I
Brust-m- N.Y.. vg Hanf-nd Conn.,f
Es. Nov. ’98.
R· Anderfen
Prwsi ved Vor Frelseks danste ev lutb.
Klrke, Bkooklyn N. Y» -
Ewige-nut- og Spmandgpreesi.
K. Bruckner. .
Præft oed Bot Frelserå deinske ev. -ln·th
Kirke, Hartford, Conn
J J. Kildsig.
Præsi oed Trinltatls danske ev.-lnth. Kittel
Albert Lea, Minn.
V. Zweckmqu Chr. N. Pederfen,
!
I
l
Hanf-nd Tonn. Besten-, Mass.
R. Nielfen, V Steenstrup,
Portlnnd Me Pektb. Starb-sw,
Enhver qf Komiteen modtager Bi
drag eller de kunne sendes til
- R Anderfen,
193Q195-—9.St., near- 3 Que»
Brahms-, N. Y
eller:
Kongelig danik Konstellat,
69 Wall St» Ner York.
—-—·.-—————
Er det sandt, at Mathem
netne titsidetætte Bibe
len for andre Vener. -
J »Besten« Nr. 33 for 1898 dra
gek »Begteren«s Medredaktjr til Felts
mod anget, foni hnn ikke hat knnnet
finde i en Artikel om Beratunderviss
ning, com dein bar last i et inthetsk
Bind.
Noget hat hatt fuudet i næoute Akti
kel, netnlig en Opfoidring til cuthetfte
Kristne ptn at lade derez Berti lcre Lu
theks Katekismuz, Balslevs Leeres-IS
ellet Pontoppidnns Fortlating ndennd.
Man knn vel sderfok flet itke andres
over, at han fotn «BæSteren«S Medu
dakttk fqar ondt; thi der sindes vist ikke
maage Beger i Verder der i Baptistew
nes Otne ere vierte end netap Luthets
Katekismnk oS de luthekfke Laub-gen
OS det et oel ogfaa hoc-d Medtedalteren
vil fortielle os. naar han siger, at netap
dette, at Btcnene opleetes i disfe Leere
bsger· er »den stekfte Hindring
for Unuamsnecfen nsf feine
Bibelens .L(ere.«
Enten hat «Vægteten«s Medcedaktsr
aldkig leert Luthers Katekiimus og Bals
levs Lcekebog, ellek den man have glemh
hvad der staat i dein, eller hqn man;
grundig have misfotftnnet derez Jud-J
hold, sidea han san strive ina nedfct
tende am dem. Det Ian da vel qldrig
viere galt at læke Betaene G u d s
B u d eller at undetvife dem om Tr o
enö Nsdoendighed ogvaroens
Genitand, den tteeniSe Gad.
Det kan da vist heller itke viere forkertz
at læke Birnene at b e de og at lade
dem faa Kundfkab am, thd det ec«
at bede, hvokledes man her
b e d e og om Bsnnens Velsignelfe. Ogs
heller ikke kan det væte urigtigt at ladel
Bsrnene qu Kundftab om Herreni egne
Jndstiftetier, D a n b o g N a do e r e.
sten net,op disfe Ting feur- Bat-et Kund-·
statt ozn v,ed at blipe anders-ist i« Luthets
Kot-Lästrung es ngievs Lerebop Og
vog sxgor ,Vckste;1sen-«i.. MedredektseiIS
mqafke mange Bavtistet med hnm m
netop dette. at Blenene nnderoises i
sandanne Leeredoger er ,d e n s t I r st e
Hindring soe Annamsnelsen
as selve Bibelens Late«
» Mtn Medredaktoren slaar dog ikke
sine driscste Stag mod det, som sindes
i ssrnconte lntherske Blad. Nei, hvad
han ivlkigsi scgter mod, er netop det,
sont ikke sindes i den.
Han deghnder saaledes: «Sksnt Ak
tiklen optager ca en og en halo Spalte,
lintieholder den dog ilte san meget sont et
i Okd am Nodoendigheden as at kalte Bir
inene en Bibel og sIge at nnderoise dein
i den. , Men dette staat so i det hele ta
get i suld harmoni nied hele d e n lu
thekske Feenigangdniaade,
sont bestaar i at stetteBides
len til Side sok andre, as Mennes
sker sorfattede,B-ger ....... Men hope
sok stette selde Kristi Ord til Side sar
Meningetne om det, sont sindeo tnaevnte
Bogen Dette er stik imod Gnds eget
Ord, sdtn dhdet os ikle at lægge noget
til eller tage noget deksra.«
,Vtegteken«s Medkedaktsr man uden
Toivl ocre ssdtpaa en steiliz Markedag,
siden han can se Ting, som slet ikke ess
isteke. Hin Artikel indeholdt jo ikke et
enesie Ord oni eller Hentydning til, at
det ikce var nndoendigt at lobe Birnene
sen Bibel og at nnderoise dem i den
sHeller ikke indeholdt nannte Artikel et
JOkd oni, at Bibelen sknlde
sattes til Side sor Larebf
ge r n e — ilke en Gang noget ocn, at
Lierebøger og Katetismusser stulde eller
knnde trædei Stedet for Bibelen.
Der var, san aidt seg tun se, a lde
les intet i nævnte Artikel,
sont .berettigede Medtedat
tIcen til at komme med san
danne Beskyldninger— iiitet,
som kunde stemknlde et saadant Angteb,
sont det, han gsr mod den lutherske
Kitte. Men det galder so oin at htnge
Anledningen, dande naar den er der, og
naar den ikse er der —- det gældet otn
at staa til nted de Banden, man-har.
Detfor dukker ogsaa atter og attet det
gamle, mngne Spogelse (den Pest-Hid
ning, nt Lutheranetne satte Bibelen til
kSide sok andre Boger) skem blandt Baps
tistekne og oisek det grimme Ansigt mod
Luthetanekne. »Vagteren«s Medkednks
tsr et langtsra den eneste. sont lau mane
det Gensietd stem.
» Men har nu virkelig den lu
therske Kirke tilsidesat Bi
b e le n? Nei, aldrigl Der ek neppe
nogen Kirke paa Jorden, der scetttr
Gnds Ord saa hist sont den lntherlke
Kikke get-, og den lægger heller ikke
SIle paa det. «Vægteken«s Medres
daktsr hat nnppe nogensinde snndet no
get i de lnthekske Bekendelsesskristey soni
derettigek ham til at sige, at Lutheraj
net-ne stette Bibelen til Side. s
Ser irre t de starren as Baptistmkkj
sotshadte og sorsnlgte Lieredsgek kan fin-;
des noget otn, at Bibelen fkal stem- til’
Side. Dersom Medkednktsren elleks har
læst disse Beger og hat kunnet leere, ;
hnad der staat i dem, vil han maasles
Innne erindre, at netop diese stimme
Leeres-get oise os hen til Bibelen og
opsordre oö til at agte den holt
Les til Elsenipel Fortlaringen til det
tkedje Bud: ,Pi sknlle srygte og elske
Gad, saa oi itke fertigte ellee sotsstnnie
hans gnddonintelige Ord, inen holde det
hsjt i Ære, gerne here og leere det.«
Og spjkge vi: «t)oorped oiser Gnd
os Besen til Salighed?« saa soaket Lie
rebogen: ,Ved sit Okd .. .. iBidelen
eller den hellige Strist. sont gioer as
en sikker Anoisning til et gndeligt og
snligt List-«
Leredogen satter altsqa ille Bibelen
til Side. Lutheranerne got det heller
itke, hat aldrig glatt det, vil heller al
deig gsre det. Som Luthernnere ville
oi ved Gnds Naade altid synge:
Ondl Okd det et oort Trugon
det sknl vort Assontk vere.
Sud glv ob i vor Gcao den Ros
oi hoidt vet hist i Me.
Et nndet Spsrgsmaal turde det vate,
om ikte netop Baptisterne selo tilside
stette Bibelen, —- ont ikke netop de selv
til Trods for til dekeg Randen oni at
holde sig til Bidelen, dog sætte desine
til Side soc deres egne Tankec og
Ideen.
Dersom Sagen dleo rigtig undetsogt,
saa vilde det maaste oise sig, at det itte
er Lutheranerne, men snatete Baptisterne
som tilsidesntie Bibelen og agte den
ringe. f
J August 1891 tunde man til Ets.
liese folgende i Kirkebladet (sotn haode
det sia Chi;- -.Bl ):
,Forrige Mandag hapde Baptistprwj
sitt-ne l Chiean der-B sædoanlige Mode«
hvok del i Sterdeleghed var Paulus og
han« Stristei', der mantZte holde sor
Eis-Wird Giiw sagde, at ihooiiiel Panli
Achejde var as Hort Værd saa hque
bnn bog soin Vogmntikek gsokt sior
Stude. «
Dr. Delann sra Evanston sagde ved
Invenncevnte Mode, at Kikken butde
bottskasfe en sior Del as det panlisle ag
i Siedet ior steile den rene nsotsalstede
Jesu Lake. Paulus er Skyld i megen
as den Leerestrid og de Stilsniissek, dek
un er.
Pras. Hat-ver, der nu ek oalgt til
Ptæsident sor Baptisteknes ny Univer
sitet i Chicago, sagde nylig bl. a., at
man btr liese Bibelen med stor Kritik.
Og mange ledende Boptistpkiester, svin
bei-te paa dam, var san glnde dekovey
at de aste asbrsd Taleren med haands
klnp og til Slut assattede en Tal-munte
ligbedsndreese til Prosessoten.
Saadnnt tydek ikke paa, at Banki
stetne agte Bibelen scetlig holt. For
ikke lange siden harte seg en dansk Ban
tistptæst, der itle var langt skn at stille
»Besten« lige med Bibelen, idet bnn
sagde am den (Viegteken), at den var
,nyttig til Lan-dann til Ovekbeainning,
til Retielse, til Ovtugtelse i Raser
dighed, at det Guds Menneske maatte
vol-de suldkomnient, dngtiggiott til al
god Gerning.«
Medtedaltaien siger oidere: »De (nem
lig Lutheranetne) synes at mene, at
Gad, da han gav Bibelen, glenite, at
der var Baru, som stulde under-sites i
den; thi da vllde ban vel ester deres
Mening have gioet as en Bibel sor
ooksne ag en soc Barth-«
Nei, Hi. Medredakist, san tinge Me
ninger hak Luthekanerne ikke om Gub,
at de tro, nt han sknlde glemme, at de
oare Born. Heller ikke have vi saa kinge
Meninger am Bibelen, at vi skulle mene,
at den et usuldsiiendig, og at Gnd burde
give vs en ny Bibel for Barnene.
Dei er maaske snnteke Bavtisterne,
lsom sale Trang til at san en ny Bibel.
YDet er dog oist snarere dem,. som synes
at mene, nt Gub, da ban gao Bibelen,
yande glenit, at der var Bern.
« Den gnmle trete Bibel tagek io estet
Baptisieines Mening ikke nieget Hensyn
til Bsknenr.
Nnar Bibelen tnlek am Synd og sigei:
«Synden kam ind i Beiden ved et Men
neste og Doden oed Synden, og Daden
tknngte igennem til alle Mennesker, idet
de syndede alle« (Ram. 5,12), »nlle hnve
;syndet og dem sattes Æte soc Gad«
l(Rom. 3,23). «»En som ek sadt as en
Kvinde, stutde hnn viere ketsætdig« (Job
15,14). »Knnde der komme en ten ns
en neen?« (Job 14,4). »Der er ingen
eetsatdig, nes ikke en« (Sal. 14,2.3;
53,Z—4). «Vi vare as Naturen Vkedens
Bam« (Es. 2,3) asv., — nnak Gnds
Otd siger snnledes, sna siger Bnptistetne:
,De nskyldige Small-« —. Nanr End
tnlet om Synd, san er Bornene — eslek
deres Mening — en Undtagelse.
Nnar Bibelen tnler om Tro og sigek:
»Sna elstede Gnd Bei-den, at han gnv
sin Ssn den enbaaine, pnn det, at bvek
den, som tkor van ham, ikke stal sprin
bes, nien bnve det evige Liv« (Joh. Z,
16), san er ogsaa Bernene en Unma
gelse; — thi »et Bain kan jo itke tro,«
slgek Bnptisletnr.
Taler Gud am Daab« Genssdelse,
Omvendelse, Salighedens Bei og Vil
knar, snaledeg som ban taler am disse
Ting i den hellige Skrist, san er Bar
nene nltid, isplge Bavtisternes Mening,
en Undtagelsr. Kokt sagt, Gnd man l
Henbold til Baptisieknes Jde have givet
as to Veje til Snligbed —- en sor voksne
sog en sor Bern.
! J den Bibel, oi nn hak, lese ni, at
Snliggstelsens Betingelser er Bto og
Danln »Das-, som tror og blivet dedt
sknl blive salig, men boo, som ikke trat
Jsknl blioe seid-mi« (Mark. 16,16.) Og
da nn Baptislerne baetken oil lade VII-.
nene san Lor- iil at kunne tro eller at
bline dobte, saa man de io enten udelnkte
dem as Himlen eller ngsnn finde en scr
skilt Vel oed Siden ns den, Bibelen an
visek til Saligbed. Men sknl en saadnn
kunne findes, man de ogsaa have en nn
Bibel; den gnmle sendet knn en Vei sak
n e.
llDet er dog gadt, at den gnmle Bibel
alligevel tagek nieke Hensyn til VII-neue,
end Bnptisterne Ast. Dei-sont Gnd ilke
betragtede Bsrnene anderledes, end de
got, sna saa det galt nd sor de Samt-.
Og deksom Gnd ilke tog flete Born til
sig i hinnen, end Bnptisierne optager
i deres Menigbeder pnn Jorden, san
vilde man sorgt-wes sage Bornene der
bjemnir. J Bavtisttitken findes ingen
Bern, den hat ingen og vil ingen have.
Det er den bnrnltse Kitte. Dei er ja
netop det den knmver for mer end noget
andet, at holde Bstsnene nde as Kirlen,
ude as Menigheden, harte ska Dnnbenz
og Tusindek: as Bavtisteknes Baknsdik
og gnar ind i Evigbeden snm slet og tet
Hedninger, sotdi de (Baptistekne) hat
endeoenot hele Saliggjrelsens Orden
»
Tag stiller Alder og Stsnelfe fast Betts
lgelfe ka at dlive dsdt. «
Medkedaktaken simter sine Bemerk
ninger med at spiege: «Hvad kan da
viere Aar-sagen til at Fall iscette felse -
seitens Okd til Side vg givet Birne-te
andre Bsgek ihaandenP Vi can ikke
finde noget andet Svak end dette, al.
disfe erældke og Neligiantslcekeke snster
at undekviie Bitnene vtn anget, satt
ikke sindes i Bldelen, vg de tnaa dekfvr «
ielv kafatte andre Lager-, hvvt de tnnne
give Udttql til disse didelstridende Op
tatteliet va.«
Det synes iv fan, naar alt Immer
til alt, at Bibelen i Henhvld til Med
kedaktskens Mening inaa viere en Med
iatning til alle andre Segel-, iftet na
tutligvis Katekismusfek, Land-get ej
Bibelhistvrier. Men et andre Biser
en Mvdsatning til Bibelen, as er del
at tilsidesatte Bibelen, at inan liefet as
undekvifek iandet, end ielve de Ord,
sont staat i Bibelen, saa ten-mer Lav
tisteene fela galt af Sted. Saa vilde
en Pradiken, der indehaldt andet end
felne Bibelens Ord, viere en Tilside
fettelie af Bibelen5 sna vilde det endvk
faa dlive et Spakgstnaal, oin ikke Med
cedaktskens Bemækkninger, ja felve
»Vagteken« oilde blioe en Tilsidescettelfe
af Bibelen, saafoin der staat mange
Ting i den, sont ilke sintes i Bibelen.
Men Luthetanerne ek eitek Medredat
tot-eng Mening endnn vierte end dere
Bsgek. Det er neinlig ikke sandan, at
Lutheranerne ete blinde vg avidende, as
i denne detes Blindhed strive BIger, dek
komme i Strid med Bibelen, og i dekei
Uoidenhed undekvife dekes Bat-n idisfe
,,didelstridende« Biger. Nei Latheta
nekne ved hvad de gsr. De Inste at
undervife deres Bsrn am anget, f am ikke
sindes i Bidelen, og for at de kan naa
denne dekeg standige Hensigt, fotfatte de
felv Bogek, hvoki de altfaa nied Vidende
vg Villie ag nied fuldt Oveklceg give »
diese dibelstridende Opfattelfek Udtkhk
for faa attek fta Bsgetne at indstcekpe
dein for Birne-Ie.
Naar ieg laefek saadanne haakde Dom
me over Luthetanekne, san-mer ieg altid
til at tænle paa det Otd af Herren:
»Hvi tcnke J faa pndt i edets Vierter-R
,,Vregteten«ö Medkedaktvt kunde dag le
have fundet et mildere Svar paa sit eset
Svsrgsmaah end det, han gan, vni hat
havde prsvet paa at optage alt i dedfte
Mening. Og han er visfelig ogfaa langt
fra at tace Sandhed, naak han menek,
at vvk Katekismns vg Letedvg oft-. et
strevet qg druges i den Hensigt at til
sidefiette den kcke Adelde
Men »Besten«-B Medredaktsk er ie
for Neste-i ikke den firste, der assentlig
hat hestyldt Luthekanekne for at handle
ltnvd detes Ovekdevisning. Man bli
vet spart vant til faadant fka den Side.
(Mete.)
Metelsse Ryhevee.
Menigheven i Hutchinfoty Minn»
hat iudbudt »Den for. dankte ev. lass
Hirte« til at holde sit Aaksmsbe der-i
Sommer-. Jndbydelsen vil fern-obtai
lig blive modtaget med Tat og satt-II
det afholdt first i Juni Macaed.
——Profesfor P. Big hat fokaylig
oærek i Chicqgo need sin Hast-a for It
fsge Lagehicelp snpd ea Lungeiygdoae,
fom hua lidet af.
—J England er Congregatioaalisier,
Methodistet og Baptifter oed It fokisge
en Sammeaslutning. Fleke Wider
have patet afholdte med Reprefentqss
tekfra de fotstellige Samfund, pg en
Kakekismus et bleer udfckdiget fon- et
feelles Symbol for dem alle.
Os fotekommek det, at et findest
Skkidt meee oidner om Hang eftek
oekdslig Mast og Jadsiydelfe end o
iabvortes Kraft og Levedygtighed
Kredsmødr.
Orts Gab Use-gut due uotdliqe Wis
consin Krebs as den form hauste ev.
cuth. Kirke at holde Fokaqksmsde i
kanst ev luth Mentghed i DAMon fta
23 til 26 Marks.
Modet begnader med Gubstjeneste des
23. Kl. H Affen. (
Fokhandtiagsemnerx l. Bibeleas Jn
spikation.
Il. Opergangen fka Dsdtil Lip. 1 Joh.
s. 14.
Vetmet of vort kirkelige Akbejde eke
nett-unne. -
Herren tteIte ederg Hiertet, og stytke
eder i al god Tale og Getaiitg L. Tesf
2. 17 .
L. J o h n f o u.
Feenweg-and
«»
