DW
Sorte Beteaqtniieqee
- pas Nin-·
Iddug If Satan-g DAMde
ist haust III-dy
EIN.
Kap. M; Bett U:
,Den, iet- dvtkek sin Inb. wettet met Vesi;
Den den, iom lebet efm Lug-agen·
fattes Zustand «
Ciennein Urbeidfotnhed ftelfes im Nsd
is seh Itbejdet edles en Mand.
Der Indes san mnge, jeg veb det ins pel,
li- vfte pil Tit-en tllgavns slaa ihiel, «
nqat l Kessel-heb Fliden dem samt "
sen ist du begaae det lcelipanne Drah,
Mut-, mn det llle for sle ek et Tal-, -
iotn aldtigskan full-tun eisums
Bevidit hab ellet oben-ibid
hur hat sit Maul; sin Gjnning apudistr.
Det stal viie stg tilsidst
is pl fotstod tilinlde den at gjttg
sel den, sont hvettMinut fotstod at spare-«
Itbejd stiller Sjcelen; l Ledlggang et Fute. ·
Næsienl
It, det et atwlfgtdog forteilen,
hvot tibt de Fleste nasten et ved·Maalet,
es hour det blivet overlybt udsttaalet.
Nin Mening er,»at «nasten« tidt
hu et et baglaends Sktibt;
faa at vil du leite, Ven,
dn fremfot alle Ting
bog helstmaa vende om lgjen,
ja, gjste helt omkring.
Iaslet tun naa’s, men du maa fotstaa bet,
sauledcs lan bet sig stille,
It sont Lszgasnger kan du vel nasten naa det,
men du naa’t bet ikke.
Ovid Livet lan give ej iorub kan ljendes;
men meget betor paa hoc-d fra spkst anvendeg;
tyi den er en Dante, som bygget paa Sand
fit Dass
en Stern-floh kan koste ielv en kejfetlig Mund
i Graf-.
Neu den, sokn vil bygge ftt Das med Flid
paa en Klippe, ,
hons hack- iksl nu og for kommende Til
ej gltppe
cn Dante samler pas
hoch Mpl og Rast fortæretz
den Kler vidnet san,
at Tendenz Frugt einem
Den.-sorn til sit Arbele manglet Flid.
ej heller hat til Binnen Tit-.
Og den« fom kan tanlelss fjafe med Syst,
ill krumbpjet under
dedaglige Sol-get i Letsindigheds kast
i sotgsplbe Standes
bog mangle den liebste Tksft
Det gjeelder ej scameget ein. .
Ovid her vi ital Ebe, »
syst-l vi ital di klebe· ,
ej heller om at stan for Mennefkers Dom;
Iten med Flid i .stn Sjerning og Fted i sit
Myst
og i Ftelferens Navn,
sl tsr haobe at faa here bet livialige »Amt«
sa, hske fta Himlen den frellende Rest,
fitn lalber de Belsignede til Faderens Favm
Frøken Brnns Missionskutv.
en Fortcaiag ais-ess. »V. Thau-e
Ovetsat as M. T.
(Fvuiat.)
»Mit! kcere!« iagde Fristen Bran, idet
hnn lsftede sine Heender t glad Odem-a
stelse,« hvis jeg stulde satte en Pris paa
Utbsjdet onde jcg sige to eller tre Shils
ling— men ti! LDet er noget forKuwm
at Je en Dag fom denne! Det vil vcere
needt min Tid, at have Lysene tæsdt
tidligeke end jeg plejer. Ja,-jeg tror
not vi kan faa dem aLe site fterdige fisk
end Kurven gaar ud igen. Naar ;vi
faar dem klippet og tagt sammen, saa er
Reiten nemt not. Ftu Forteskue vil
itke have noget inwd at jkg ladet dem
gaa otnkring iKarven en Gangzvil hun
kate?« s -
Og Festen Brun satte sig for i sine
Tanker at nun vilde arhi«jde tidlig og
silde, glemmende i Viel-Listen at Befest
ningen as at have Lyfene tændtsaa fid
lig, vilde komme nd af hendes egen al
ler ede overbebyrdede Bengebeholdningz
hun tcenkte bake paa, book -let heudes
daglig Athejde forthsstvnen -vilde blive
ved en faadan Opmnntcing.
»Nein Tante vilde vcere ked af det,
hvis du Mettede dig selv for meget vvet
dem; du maa endelig ikke overanstmngt
dig. Hun hat sendt dig disse Blomstei
og Fromm
«For mig, min trete! Hvilken yndig
Bukeri Og hvor smagfulds de er lag1
samtnen, vg faadanne dejlige Druerl Dc
dilde viere dejlige for en syg Staktel —
jeg synes de ex als for gode for mig.«
»Kendek tu nvgen Patient, Iom vild·
dcere glad ved den«-« vspmsgte Minna
»jeg er vis paa at Inin Tante dilde mer(
end gerne sende dem en Kurvjuld, det
sont yun teadte nagen, iotn diide vcetc
slnd ved denn-«
»Jeg tun itte flze det nefdp nu i Die
blittet — ille M ialfald,« lagde hin
til; thi han nenkte paa den ststkets iaii
tige Tauf-, ioai In i In Aldetdoss w
ssd til It san fanden dl fanden Lust-II
soIII hun havde væket oaIIt tIl I III Ung
deI-. ,VI haode DIIIer I IIIIII Faden
Pkæsiegaardz de fedeIIe, saftiqste Ranler
III-Wehe sop ad Sydsiden af Huer og
store Klynget hang paa Vnggenz og IIIIn
leere Inder laoede et Glashns for de
III-sie Sortet Jeg hat ijeelden IIIIagI
DtIIer siden,«« sagde hIIII stille.
.Lad nIIg sIeIIe dIgse , Blotnsiet I
Band iotldIg, spread jeg gaat —- IIIaa
jeg?« ,
»Ja oist Inaa du, kcere. Jeg oIl bede
PaItey oIII at bringe let Glas Band.
Hoor sIIIIIIIe de ere ,og hoor yndIgI de dIIf
IeII Jeg kunde sldkig kobe iaadanne
Blomstm de fylder hele Bærelfej IIIed sin
eige, yndige DIIII. «
Og MInnII, ioIII iaa hendes optIgIIge
Glæde I BloInfterIIe, Iænkse ved sig felo,
oIn der Ikle har daer Blotnftet sendt
IIl hende I alle diese Aar, hverken fra
Pkeestegaardeneller·2 lje Fied· « ,Tan·te
Gkace Ieenker paa alt, og allesIIIIIIIIen,«
sagde hIIII ved sig seloz ·.,hoor« wegen
Giæde lIdt BetIentsomycd IaII thIIge III
andre!« «
HNII IIIIIa jeg- gaa,« sang hon, dII hnn
haode ordnet dem efter sin egen Sinagz
·.Ig jeg vIl snatt bringe dIg flete Blonn
stek.«
O, InIn kostet diese vIl holde sig en
lang TIdz thg jeg stIerr Bandet og
klippxr SIIlkene hver Dag. Men loIn
du oare at besøge InIg Iqen, ths dII vIl
være saa venlIg, det vilde glcede mig,«
lagde hun til, Ined gammeldags Heilka
ded.
Minna foksikkrede snIIleIIde, at hIIII
vIlde komme Ineget snart Igen, og bringe
frIske Blomster forend disse vare falmet.
Saa Iog hun Atsted. Freien Brun,
siddenoe I siII storeLænnestol med FrugII
og Blomster og Kurven aaben foran sig
foIIalIe Patley oIn deIIe uoeIIIede Bose-g
«Ser du, Pattey,« fagde hIIII Ined
lidI TrIIIIIIf. ·Jeg var vis paa, aI Kur
den oIlde san en Bestilliag Inden teI lkenge
og jeg et faa glad over, at III sit Sko
holdekne klippet ud den AfteII. Jeg
hat kantet to allerede og fæIdIg IIl aI
brodetesz og jeg Inster nII aI jeg haode
arbejdet paa dem lidt mere slIIIIgz men
deII dejljge Motgenstund ftIerde IIIIg IIl
al gaa III-; IIII fek dII, ths jeg Ikle gaak,
naat jeg lan, faa kommer der Regnoejr
og holder IIIIg Inde, og jeg findet aI jeg
san Itke.saa godt atbejde naar jeg sidder
Inde faa lange, IIden feist Luft. Saa
deI er lIge saa bIedI foin det erlangt
for Arbejdets Slyld bg "ieg"h»ar godl af
III IoInIIIe no,« fagde Freien Bonn Idee
hIIn oIIIlalIe fig selo side fom seedvaalig.
»Ja oIsI, Frslen. Og jeg oIl heller
staa op Klokken stre onI-Mokgenen, end
jeg vIlde III De stulde overanstkænge
Dem paa denne Mande, ths deI Ikte
vaI fordi det kostet faa megel for Varcne
og Lys IdeIIIIe TIdz men deI behøoes
heller Ikke, IhI oI faar IkIe Iolgk Tingene
faa hurtigt, som III taII lave dem, og
SengeIcepper oIl Ikke Iage ret long TId,
naar jeg hjælper Dem. « - ·
»De: hat du ret I, PatIeyz og hvilken
hnggelIg, Itavl Tid vI Iaar IVInterI
Og IIIed BesIIllIngen og Tøjet og Druer
og Blomster, og saadaktneVenner for
Larven — vIIkelIg, deI· synes IIlIfIIIIIIIIeni
soIII en Nisse-FoIIIellIng.«
Ellevle Kapitel.
»Nun nagen af eder foktælle mig hvor
Zenana er?« sputgte Prceften, idet han
totn ind i Dagligstuen med ethndkokt
i Haanden en Alten« Jeg traf den
statkels Ftskeu Brun en Aften og hun
havde faaet en ny Grslle i Hovedet. Hun
hat hørt, fotmodenclig, otn en ny Mis
sion —- Zenana Mission —-’ og den staf
kelö gamle Sicel er angstelig fdrdi hun
ikte kan finde nd hvad det betyder. Jeg
fortalte,- at ieg vilde se efter det for
hende, knen jeg kan ««itke «fiade nd hvor
det ein« « · · " ’
«Jeg tror slet ikke det ex noget Sted,«
sagde zku Gtahatn ,jeg" tror det et Inn
et endet Navn for diese indianste Prin
sksser — Beginne kalder de den-. Bi
saa Inseln-, jom de bruger, ved en Uds
stilling —- J den indkfte Bygning — kn
ster du ikte? Eller maaske det er et
Stegs Frugt.«
Uostillingen fvm her taltes oni var i
1862; kg kcere Lcefer, endstønt du manste
- vil fmile ad Uvidenheden af diese Uma
lelfer, er det itke ret lcenge siden Folk
- vitkelig ndtalte sig paa denne Masdez
, og iorfemogtyve Aar siden kunde det
- ogfaa viere dedre Undftyldnjng Ior det,
» enn nu.
»Bist er det itke en Fragt — hvem
hat dort vm en-Frugtseller Blomsters
«- MissionZ og jeg tm heller ilke at det
bar noget ned Judia at gut-; jeg nor
det ex en ai diese nye Siedet i Attila
pornbo Land — de ender nse need q,
sen m et fa« wogt nye Tini tesmty
at tssass san diskelis site holde Takt ssied
Tidetsd Sangs
»Jes trok not da hist set os« sssetste
Banana isten Nat-neue er saa siier Use
dan, its« jeg vsdste säe Its-stellen « Des
er bedft du« spetsek Minnis, hdetss, «hdsl-«
kes, eller hvok Zetsanis ein«
»Der Minna,« sagde hendess Onkel. »
»Du tan sinde det sidz msne Ostse ere
trieste, ths jes sotssaar nsig skte res tue-;
set paa Landtorset Find Zenatia sko
os, saa est dss en god Pige;« vedblev hisss,1
ds gav hende Lisndtortes
s »Zessa«na er skke et Sied pisis Korses,
Dasel, « sasde Minisaj idet hssss sisa ists
sta «den Vos hssn lieste s, »des et des
indiste Nessus sot Köissdessses Basis,
sisnsnse sont »«haresn« diands Thrsere
— jes hist bietet inde s est. «« «
» «,,.D»ss«ot sorsiekdelsg sspassende og titsc
bsrsis, nsin tate! as es sisisdant Ban
sotn dn er, dsed tisset sil« et saadansSied. «««
»Ja, Tatsse", des disk fvtsæsdelsgs«
sasde hisn stille. « s
»Men sssin seie, ssdesi dis hist veeres
stsde s en kais dsi ligesaisdes sorsielle dsts
Onkel og knis, hvad en Zenasiis er. Jes
hat aldkss stets noges dtn det« — Ris
nald hat aldtsg sortalt de nvget osts det«
s alle disse Aar han has dieses den«
»Nij, Tause, Rdnitld kssnde stke sssr
tielle dsg noges oin des. Jeg ssr sige ist
hats møder en indsødt Herre, dg des et
anset soin uheflsgt og sipas sende at spssge
ester deris Hufttuer vg Destre En
Hinduhetre dslde aldrjg sale vns dem;
han dilde tun sige as hans Das das- sast
ellek, hvordan des var.«
»Msn kiere, du forbavser mig! Jeg
husker at jeg leeste engang en Fortællsng
ons Jndia sons var nseget morsom, «
sagde Ftu Grahasn· Minnis sagde sntet.
Hindes Tantes lesse ufelsomtne Otd
ssorde hende onds. God og kærlig,sotn« hisn
havde dieses tssvd hende, hvordats kunde
han væste Interesse i hendes Sind, foi
HindttKvsndets Nøt og Lsdelser. Hisn
vsdste at det nyisede skte at beghssde ·pisa
dei; nsen alligevel var des en Sag, sotn
lisa niestnest heudes Vierte. Des ssssd
qsssasnsssen saa shdeltgsssor stetide endnii
—- deste ene« Besøg sei-end hunsejftessa
Jadia. Htsts sad i sin lille, lasse Stol,«
htsor hsin plejede ist fsdde, og saa ind s
Jsdenz mess soiss hssts «kunde se derindej
des Syst soai han saftede ist sotklase sor·
hendeö Dante. " Hssn siia des statelige
Marmor- Paladsz stinnede, stinsede des
lsg nistet; Ostens glsdende Himme! »s-«
de «slanke ssissikse Paimesseeet, vg de diss
tende Aeacier,« soin skyggede Jndgangest«
—- den otsensalste vg enropieiste Luksuey
sotn nsødte Øjet ved esshder Vendsng —
og saa Forstellen naisr —" est-er ist han
havde vejledes dem til Enden as Mien
deneg Afdelissg med dhbe But til dem,
de engesske Damer, Kvindesne as den
sejrende Race —- den Hindu-Adelsmand
sog sin Assted, overladende dem nsed et
tomanderende Vink sil en Tiener, lod
han sine Freintnede gaa ind s schindet-«
nes Asdelins.
»Hu lades Haabet isde«
....... v’isselig den ssoie Florentiners
Otd sunde viere streoes over disse Vorte,
og oves tusinde andre ligeled«es, Minnu
sotssod stke disse Ocd den Gang, niets de
tommer frei-n s heades Sind nis, sotn en
Fortlarsng ont mangen en Zenanis; ths
Hauts, Hygge, Sdlsssn, og messen dgsiså
Lyd visi« esterlads, ides de,— søleiide des-es
»Bei tipad en« trans, merk Trappe,' kom«
««de op paa es Galleti, sont gis tsnsskrissgl
Siderne iss en lille daarligs paeset Gaasdgs
Misnge snsisss VætesserD aabnedes" pan
desse Galleki ellerAltan " hisss does-hien
geside Tas sssllod kisn ess« lslle Solstrisisle
at trienge ind. - Vieeelsesne datesnsaa
og uhhggelige, og hisvdetike andre Mi
bler end et list-s Sengested vs en Maasse
dg inosle asVietessersse var der itse
engaisg sisisstiezey shs en Ente er nnd«
til as tisse daa Gnlves os shvet Zenos-is
er der drei-wire mange«Ense"r«; staut-sey
sdsladte, elendige Stabninser. Minna
dissker dss ess lslle dleg Sittessejv sttnslaa i
es Hist-ne as en as diese hules«";"«og« da de
døtse des klage sig, date de stansede es
psptitgte oiss Bist-net var sys· »O, nej,« »
saasete en isf de ældse Kosndey ««hsin
stieder kssn sor·B«,and nsets des er hen
des Fastedisg og hiin stsisis slte saa nvgii
tosend Dosen og Natten er odek.« .
Den sille Slitkeise løstede sit biege.
mag-e Anfsgt —- med terre, briendetite
Lieder, og bedende Øjne —- op insod
dein da de ssk fokbi. ois sank saa silbage
igen i haabløs Elendighed. Hun hist-de
vieret Ente et Aar rg var ikte endnsssdv
Aisr sammel. Hisn hat-de qldsig seit
fin Ægtetnissid, isten han dsde, og der
for var deise niI heades Del, sos Reisen
as heudes Ledeiid. Jngen ssstde vise
hende nogen Benssghed, shs de var bange
sos as des vssde dringe ogsais paa dessI
Fetbandelsen as des-es Sude-. Dir es
sanse Tuslisde Ente- stssdee ssi Aar seist
mt mais-tust .
Bøcnenes sAfsdclej
Mtigljed derer· itengjtsi
· To Drenge jra Lendei ian iidlig en
Sontmennotgen til Byen jee ei jclhe
jine Beter Den ene hevde en Kucv
med Gknntjegey Ædlec dg Me·xon«e"k;
den andend Kind nat jyldt med Fin
Fleie Petjoner iøbie ej begge Drengene
jet- et deres jille Fort-end henimnd Mid
neg· nrejien ver jotbi · »
Ttijidji yet-de Heut-it iiloi en enejie
Meldn iiibegr. » ·
De jiendjede en· Heere jenen heut dg
jendex Der ·het· du en pieegtig Meinen
niin Die-feig yoed jo··t··ieng·er· du jd·t· den ? «
»Meionen er den ·jidjie·, ··jeg herz· men
enjtsni den ·j·er jen· god u·d·, her den dng
en Heil « jiieiede Die-seen idei· ·he··n
jeniie Melnnen fee-n. ·
F »De· ·vi1· jeg· ikie hnde ·de·t·t·,··· quise den
jeentinedez »me·n,« " iiljnjed·e ·i·)·en,· ·,·,dei
er· nogei ujtedvanligi ai Stelgeien··· jigei
Ieilene ded jine Beet-ej « i
JDei ken geine dteie,« jvetede Hen
iiiik tindjetigt, ·,«,c·nen ·d·e·i· er ··dd·g bedji ei·
viere teeligsA
»Dn her Rei, ntin Gut, « jegde den
jcetnmede·, ,,·ha·nde·i eltid ejier der-ne
thndjæi·n·jng,
thi Gifd her· Beyeg i denn jom er d·-p
tigitge — Er dtn Fijk rigtig jtiji?«
vedblev han, vendende sig til den enden
ej Drengene.
»Je, det ten jeg jotsikte,« jverede
denne ,,Jegskhar tegei detn d·enne Mor
gem« Og paa Grund ej denne For
jiiking, bejalede den jienitnede Heide
Dtengen ei beere hjekn til fig ei den thi,
hen endnn hovdeiiibege
»Hvok dnm du vak, jotn vijie hein
Pletten pne Melonen, « jegde Vilheltn
tii sin Kemnserat, jeajneti den jremtnede
hevde jjernet. ·g.si Nn ian du dcere
mg paa, et du wen iege den nied dig
hjein igen, ijiedeijor et du knnde have
jolgt den« Min zijk erbittelig itke ji
jiet jdqg, men er mete- end et Døgn
genimel.- Alligevel "·"jolgte jeg den nn
jdfjamnte Pris, jotn jeg· jik jok den jki-’·
jie ideg Morgng Hen« v·i1de eldrjg
have jeet Pieuen pea Melan jørend
han kdin hjetnz deejotn datkie jelv yavde
sgjotts hear optnærkjoin paa den.« .
- »Im ml iike fis-. vven« Ujandhed jotk
dobbeli jee inenge Benge, joni jeg innde
U; jener for« Melonen,« jvarede den
rii. and her jetzt i·jit Did: Du jkai
ikke lyde Desüden ten ieg joriælle
dis, at jeg her vnndet en Kunde, Ine
dens daher mijiet en. « ·
Sandheden hekej beircpjtede jig jneiiz
sthi Dagenejier kom den jretntnede Heere
og keine alle Henrtks Gvsntjegey men«
han jea aldrig mere pen Vtiheltns ·Fiji.
Sommeren gib
· Henicnod Højien iilbnd den fretntnede
Mand thrti sen Pteds ved jin Form
ning, hvot hen jiden arvejdede jig op
til en benion- qStillsng
t
Den lillei Bis-ge og Bitt-um
Mary Jan-s heb-· en liden welst Bon
depige, som —- einer .hvad Dr. Faktar
fottaellkti The« Review of the Ghin-has
— under Gut-Z Statejse blep Anjednwj
gen "«ul at der sinke bunste og udcu am sc (
Bibelselstab bley dannen det iom nu
hat udbtedt Bibelea I 292 forftellige
Sptog og Dialetter Huu span 17d2
i en Pæoets Hyne ver-«- Llanxsiyangel i.
Walesg Forældrene vare fromme men
for fattiae t1«1« ·at eje en Bibel« De for
kalte heade· imidlertid, hvad de vtdste·
oai de vjbelfke Sandhedey vg Log hende
som Born med sig til en Bande Evang,
Iom bocde so euqelste Mike fra .de.r«es
Hieni, og i hviss nyte der blev last yajt
« at Bibelen for dem, sum part kpmue
samtnen dei « . , «
Da Mai-y« bar ti Aar- gammsh time
hatt at lase, og Madam Evans tillov
hetide en Dag at læfe Bibelea for fis
ielv Hun traf da paa de. Ord: »Nun
fager Strafman vg de. nackt en dyb
Antaa i heades Vierte .J Lober as
ists Aar spatepchaa jammea hver Oce,
hun fortjente,,for »ar, Banne ksbe stg m
Bibel. , Men est-Bibel var ikke at faa
muntere end has Præsten Thomas Cha
us is Bala, 25 engelfke Mile fka braves
Hiern. Facau at iaa en ttastede·saa
den.unge che barfodet den Lange ukendce
Vej med fine feig Aarg Spatepenge.
Det var otn Vaaren Aar 1800. Frem
medfolf gav yende Mad unvers.
Nckffe Dags Morgen, da det end-m
var Instit —» om Ratten havde »hua
saaet Derbexge hos en gammel Mut-dist
pmdjtkaut .— kom yuu da til Breiten
Charleo Has.
-JCA Ist-. at du maa have en Bibel
Dem wig sitapeltheu san-list anlegte
this ew« .
Su Ucv M SWW ists-in
Sorgen. og HI. Chorles vendIe ßg IIl
den gqmle Metodistkttediknnt inn. hande
info hende til IIIIIIH DIE Im jang
,Dchd Mond-L et· Ikke et Landan
SyII not III III fIIIelIe de; haqkdefie
diene? En Pige san same-, san ung,«
sac« forstqndig, sqa ioIIrIIIIg sted Strä
Ien og IIIId III III gqg 25 MIle brat fu«
eII Bibelj Fta Idag IIf IIII jeg Ikke tIIIIle, .
Ist jeg findet en Udvej IIl oI Kasse IIIIIH
Land, IIIIIId deI summiert-« « (
J 1«8«0«2« tejsIe DI. Cygrles III Landen
foIr III» aI se, hvad der IIIIIde gtkes. J
KIIIIIIIeen for Traktatselstabet femme
han hIfIIIIIeII oIn Mqty Jenes og bad«
IIIII, III der IIIaenIe stnfjes BIbler Ia
kejsIe en IIf SeIIeIeererne sig Pkeesten
Joief Hundes og jaqu ,·»H.k,»CI-qe«teg,
siIkeelIg kunde der pannes eI Selstab I
Fette OjeIned vg nagt for Wales, hoqu
iIIesIIa Ikke for Vetden?« Vg« sag hleII
deI bkiiiste dg Idealean YIlIelselstIId
LIerI den 7oe Mngs z804. Mgtzj
Jenes BIbeI jindes IIII I Selsxadets
BIdlIoIeI T«: » J
Away-seien —og« Ilucn ·" !
»Ist noglei Aar siden vIII der III:
Mund IJIIpIIII, der Ilke btsd flg III
ast hptes III-get om Kristcndsmmen Hatt
III-we Ilke hori- yIIII Venaer, der fotsøgte
at foItælle han oIII den-d Tro pcn Kri
stug, Ikke hiller vilde haII lylte lIl dens»
Jndbydelfe oIII at gaa og høre .eII Prie-?
dIkem Hanrvar dog megel.-nysgeIrIg,»
vg hatt undrebes ofte over. hvad det vIIt
der drog saa mangIz IIl de Kristnes Mc
der .
Skønt haII havde befieIIII fIg tIl Ikke
at vjlle. hske IIoget oIII den IIye Religion,
fyntes han dtjg Ikte« at det stuldx htndxe
ham I at gaa og se,.th«l»te CeremoIIIII
KIIfIIIe IagttogI deres Gudgtjevestc
EII Sondag begav han sig verfor til
Kitken og satte sig hell nede ved Osten,
hoc-r haII kunde ie, hvad Stags Folk der
com Ind, og hvap de foretog fig. «
Oele Tidensblev IIIIII dog siddende md
el Finger i hvert Dre, fotat hIIII Ilkc
siulde vpfaI ge nagen Lyd.«
«N«II var det: Flueknes Anlxdning.
Netop Iom Pcædikenen stulde begynde
falle en af diese næsvtie Smaastadnn -
ges stg paa del glatragede Hemd, hvor
den syntes at fern-je sig stotartet med
at raste sit Absng og flsve ßne III-den
Besvætef as dens Bevcgeljer foIisgIe
Max-dei- at jage dfk nat III-II III lag-I
siIIe Hænder bokl fra Drum IIIeII deI
lykledxs Ikkr. an begnadte da at rynle
fin Bande, haabeude at Rynkerne stalde
cha pp taugt not tIl at flyitc den lille
Plageaandz meII alt« forgIkpts, III Fluen
farblev paa siII Pladd «uveyasgelig
Tilsidst blei; den« kIldreIIde III-nein
IIIelse IIthalelIg, og zhan Iog ,·da fdecme
ene Hcoad bokt fra Oer og lob-den ha
stig fare over Hovepqh Idkt hatt havde
Isinde straks III scetre Fingeren I Om
igeII.
Netop I dette Øjeblik oplæfle Praxis-L-»
kamen sitt Teksn « «
«Hvo, der hat Dren at høre IIIed,
pcn hprex « Ordene naaede Manden,!
oI han bleb slaaet ved Trinken omxhvov
Jg«o)t de passpde paa haIIIzE Hatt Interes
serddä fIg for hvad der vilde folge kfterz
ventede Ior at høkez III-ev saa IvrIg ted
Titer at han tog FIngekIII ad as del
IIIIdIl Ørc og lyIIeve Ined deII fløxste VI
mkajomhety til chedIkeneII var endl
DeIIe par eII Begyndelse tIl III Inter
esse for EcatigelIet,« dpr pmsidex ledig
ham til at blive eII KIIsteII
L
Lkv euer Dom
-—«
Pantratius hed en as de saß-e Mar
tyrer. der blev henrettex Inder Küsten
vfinsfsplgelsekne Jundek Diptletiasy .Mqa
mater fig da gewe. est-; gammel gran
haqret Hexgem mey da Lager man sm
les .fejl. Pansfratius var xu Dxcng paq
iivktkn Ray-da han stilledegoverfof det.
state Balg: Lilullkr Dud. s. . .
Pankkatiuöqur Søn D ai eti rometst
Adelsmand vedRavn Mermis-G an
levede med sia Fadct pg-. Moder. i .et
smukt Hus i Pbtqgia i en yndig Egn
med en tiden Bat strimmeude lige forbi
H tseL Ved Btepden af den. var Pon
kscatiuø’s kærcste Legkplnds. »
Da han- tun var ni Range-nka bpke
hans kcere Moder. Barnetz sprgåde bei-.
tigt. Tre Mannedek senere blev ogiaa
hans nger sog, og da haa føtte, at hqn
ter met-e vilde "blive ikist igem sendi
han Bud efiek fm eneste Brod-r vg« bad
ham sage sig af Pontiatins ogppdrage
ham som sin egen Spu.
Ejer äu Faden Dsd tog da den stat
kels ltlle Punkte-Uns Affted med sit gamle
Hjsm og dcog til Rom.
Weiser Diokletiqn rege-ehe da .i sit-,
sg Postmtiu hque site vom der
sage Masuedeyisk has III-te ists-«
halss- Wet o- Miso-W, !
der toldte flg tritt-e, com doldt Mede
IIIIdt III-I Ratten og dIId tIl Gad. «D·eI«
Molteg IIIeIIet em, hdod Wie Mem-e- «
II: gjorde, IIlque um« hduIdIIII III-use ·
ofdemdlevpiute ·I«I«g dIIedI"I-, IIIeII dilde
dug Ille opgide stII IIIIe Religion.
Pontrotind dodde et bltdt them d§
stsst hoII gIt I Templet fde at tildede .« «.
UfgIIdeIIIe, IIIo star det hoIII dog INer
tet« thejiereII stuldeladede lrIftIIe lIde :
fCåfdrfketdelIg« ihr km Izap W«W -.
Dukellkexte flete of dem ot teudeds
dodde iIIIIdetJ IIt de Im mequ ventige
VII klMtdIHeMeIIIiesterxk - - .. « .».»;;»
E- Links dIIPIIIIIIIIlIIIs dIII IIIIImIIg · » · ·
ITACI Izu-Intel, III-Eies der eII sagte··· »k- —·
Ranken IIAII Osten, dg deII hdde Btstoe :
queellug tdm IIId Iotte sig IIed due
dem IIII Iuiteltje um Jes- Ddd wo Fee-·
.Iet iqe okme SIIIIdere PoIIIIIItIIIs og « »- « · »
band OcIkelT httede degjcerlig;-s der-O
Vierter drugess IIIMIMnddmmeII;- de—« · s«
ldd sig IIIIdeIdIIe dg« dlev iIIort dsdte, s
og aIItdq ogsoo dBDelIGIIdSIIeIIeIteIIIe « « « «
der huldies III-let under Jördem Roms· .
Konto-desto
Dette var «eII lyktelig Tid ior deII lIllI «
Pdnteotius, meII Wkt aIIIldt der eII IIII
.-- J
Stygge oder jhons LId: hone Onkel dled . «.
Iyg og døde s
Medeas Puntkatiuu «lnælede«I—«lIe«ItIs·« - «
Graod ded fIn Onlels afdsde Lege-ne
ttoodte sixe Soldatet IIId I VierelfeL
EII of deIII lagde siII Hoand paa DIeIIIIeIIs
Stuldre o·g sogde: «StIIII dp. Da IIIIIII
folge us tIl KejiereIIF
lIdeII ot stge It Okd odlIId Pontrotivs
hoII fIIIstIId gddt, hdod et Ioodont Bad
ro KejIeIeII hovde ot detydew
Det vor eII IdIsæIdelIg ded Dag IIII
KejiekensPolodZ dar loIIgt dorte Pon
trIItIus vondeede ddg kmtt IIIed dpxejlbt «
Hoded .
Frtjgtlsft medte han« Kejieteås Bli!
do don dlev stillet for deIIIIeD AIIHIIL
Seld DIIIlleIIon .IIIoatt·e deIIIIdIIc
·D«I«e«II««g«eII·e Mod og Istedetfot ot fore III
IIIIod hom I «,Vrede IIIIII hoII ellees diej
ede at gere, deIIyIIdte III-II ot odeetotes
dom:
dehoIIdle dIII idIII IIIIII egeII Sen DII
et sur IIIIg og futlæl tIl III dtku IIIIIdIIII
MEUXI s DsdT TIZded Jupiter os op-· · ·- · ·
gIII dIII Gnd «
Det vor et Ideert Balg, quI her lot
tee ImelleIIII Bilde deIIIIe IIIIge DIeIIg
håde KeoIt tIl III mddsieo de IIIIteIIde
Nester ug deelge det rette?
PaulIoIIIID ftdd der med IIedIlocet
Blit, og sanfte sagte hdislede daIIJ
»Im loII Ille gIde den dp.«
«Neegter du, stol· dII des med e
»Op«g«Id deIIIIe inye Religion, usier
der I Templet tIl Jupiter, og jeg Its
Gangl« Iagdte KejseIfeIIJ IBIede5 don;«« «
vor cergeIlIg poo sig seld·, fdydi dIIII «
yodde IIedlIIdt sig tIl III ddettole Demge
Istedetfor sttotd ot ttue hem.
»Der foor da« ste, IIIeII jte III Ikte
fuIIIceIzte IIIIII FielserH GIId dIl give «
IIIig Kraft tIl II: du« for han«-, sdm ou
dIe hor gjdtt, « sogde PonltotIIIö
»Bting· deIIIIe dpfeetilge Dreng hat« « «
Iagde Keimer ,dI·I·I«Ig« hom tIl deII IIII- "
Ieliske Vej og hug doIII ned IIIed eders ·
Sdcerd «
Sao døde den direkte Dreng ded Sul-" «
nedgong, tIIceleIIde «I VIII tIl Gad, Odems
·hoII elsiede..-·
« Det stontteftex v
««Det sienneste Vudststy ·som Bade
Ost Mitt, hat Englens Otd til Hytdettteä« - s
Den sivnneste Sang, Tom har· lydt
paä Fort-eis, vqt Englestittens Jalekdadx
you Jotdeat og s Mknnestette en Bethe
hagelighedtsp
Dei Wen-esse Syst, sont menaestellgeY
Sitte hat seyn-te Jesughatnet I Strde -
det Smame seither-te fit ie; og de s
kuvhe flge med thatmeöp Dehrt Ued
Ket vg bvede blaudt de og vi satt hatte
sdtlighed
« . ’ . .
Et- god Bettytter. "««
En Reisende, sont tout tvers over es
stot, vidt udsttatt Dede. flmdsede nder
iJr en liden Hytte og gav ftg i Samt-sit
m d den fattige Eier, iom stod i hyttens
qabue Der. ·
-- psvorledeg hat J det herab-? Er J -
ikke bange for at bo paa et kaa ins-mit
vg afndes Sted?«s sputgte han«
" ,Aq nei« taju Hem. Trer luktet
Daten out Aste-ten og Rat-den aabnst
den out Motgeuen.«" Dei-« Jom hat
Gnd til- flu Bestyttet, et altid og eise
Hvegue ttyg.
—-——-··
Oodt Beut
DesJoIhucmiuemx tug
Martertod-a at hu- hist-with
M.
f
kEdet et idag eit· Ftelferfødt, sont et s«" 's
den Bette Ketstus i Davids Stad « · «
zÆte the Sieh I det hsjeftel og Ited