,;D»a»n"j lc rrn.«
sonst-L II th- Pdts Offic- st Nun-d
Isstnooskchupsnsr.
mit-muten over Tausend
Hm- »Da-Meutr« tun substriberes til
saht-er Tid af March og Priien er i Forstudt
For et Aar ........................ Ol. 50
ooemu i de FokenedeSlaten
Tit Eurobd Er Prifen. . ., ........... U. 00
Carus r Jokkkitbx
Zupbetgcmgey jor Blut-eh der maa st
isrstudsväsjkätsieftbesxos enten ved Money
Mel-, Bank dchoisk eller "1)ks.it. pr.
Hist ellerosiaa i registkererBrem Fräsma
kek moving-s for. ngpre Belbe wen Solv
Its-se dir ikke iendes i Brevr.
C- Qbaw Tum- sonst-nun
Ist-WITH MII;-.»-Postbus, Conncy og
Sud J JUNGE-if Flytning, man man
Vgioe hause fm tidttgere og nuvækeudi
smie, hud der vil spare os for en del Dei
Oberst-disk Arbeit-h
TI- Euhvet, der indienver Bestillmg —
»dieses ej « ketallng ——for stre ny
· unumsc, »erhe! erbet femte frit.
staats-kratz Ansste:
« »Dansieren«,
«·« Meme Wis.
spie-mise- auss.
conting- Notioes. 10 oents per line
ästhc Anklage-RGO and s tot any
Its-krim- jallovingn
Display Matte- and cum. 20 oeats
II insb. «
Ase-net for ,,Dausteren«t
Sanick Christianseiy ...... Ferndale, Gut
sagend-e Jensen. . ...... erenville. Mich
Romas Meler ......... Wem-ens, Wib
d. J. Carlien, Bot 24, Shefsield, Jll
S. Sskensen ............ Gras-ung. Mich
Sam- Leekstoo ........ Hutchiniom Mimi
Chr. Vertheifen ........ All-erwec, Mino .
W V. Njeisen ........... Waupaea, Wie
Janus Hamen, 28 Main St» cihkosh Wiss
Iston Hausen, 220 Hakrison St» Meine
sug. Baue-sen .............. Leut-hy, th
MsLatien»».-..»....Evk Vorn, Jowa
JSchuctz -,.- ........ Vemälltom S. Dak
CNLelieikl PLZ S. 24. St» Dinon Neb.
«—sisiian Jubc ............ Ccdar Falls, Ja
. ji Sorgener ...... West Dennmrls Wit
Jdek Kacefem .......... Kimbatcom Ja
H. Betten-m Colson Ave-» sen-not t Nebk
G. Mtckeisenzs ..... 3710 Stute St.Chicago
S. N. ngm . . . m- -- zko ave Climen, Ja
It. Christiansem .......... Comme, Mich
Hinten Pecexfen . ..... - ..... Ringileb Ja.
s. C. Peter-sen ............ Reisen Minn.
M Haut-koste ..·- ....... Reiseude Agem
Oveumevnzr. ere bemyudigede til at mod
lsp Uman fee ,Dau«steeea« og komm for
Ins-Ie.
« .
Hladct ,,Danikereu« tobt.
Dei er en Seh-folge at en kori Rede
Itkelfe Inedijtger· naak et san bemi
stöfnldt Stribt ek tagel, ioat nu er
set oed Ast-et nf «Danskeken;« derive i
d Barthens-eue- M Forstaaelfe af Sa
en.
. I. Foihandling om Keb of Bladet
»Dansteken«jved ,Oen fokenebe hauste
ev. luth Kiste-g Aarsmsde i Grun
Iille. Michp den Tde Juni 1898:
Sagen · blev fremfat af Jndbeket
singskomiteen No. 1 iHenhold tii For
scndens Jadberetning. Pan Fotstng
few det vesiultet at Kob af Blut-et
,Dnnsteren« ikke stulde foregan med
Hist-re end Z Scemmkflerhekx
Da Pastoc J. N. Jewild maatte for
csde Moder spk Sagen om ,Dousteren«
finde bckue sahn-wich paatagde Ante
Istdet Komiteemsom fremde-Wie For
Iag i denne Sag, at faa at owe, heisc
dcm han vxlde stille sig til det Fotilag
Komiteen Hände at fremfætte angaaende
kenne Sag; herpaa spareve Pastot
Jus-im »Jeg, undettegneve, tilkendes
gjper deines-, at leg er mllig til at isælge
,Danste1en« med Tilbehør for fasten
Pres, sont »Den fortnede Knie-V
konnte, muntre komme ovekenö med nug
sat. Jeg felv aniek det hele for at date
serv mmon stät-vo, treu er villig til
U fcäge vet sok810,000. J.N.Jersild.«
s. Beflmuinger cognaende Sagen«
c»Den iutenede d. ev·v lu1h. Kiste-« lebet
Bladei »Dunsteten« mev Uvgioelsestet
sg tilhscende Tsytkeri og BoghandeL
Der nedfænei en Fuldmagtstomite af
fern Mememmer.
Kommen stoc besiaa af Ferment-en
fee »Den forenede such- Bestyteren ui
«Dnni1h Luth. Publ. Honig-« af to
Attenk- fom Puitor J. R. Jetcld viel
Icr og et femte Meinem iom viele site
wagen Dei-ne Komite befuxdmkegtiges
Ha »Den fokenede d. ev. luth. Mike-E
Begn» at tobe Bleibet «Danfkeken«
med ngioetiegnt og tilhskevve Tkyks
kjj pq www-nnd us Pastok J. N.
Instit-, Neenah, Wis» til en fauqu
Puc- qut r « Invlugllg Ls Eritis Du Ucc
Uiætte det hele til-.
Nur Handeln er aistuttet yet-klag
Iks v.s se »Hm-net og Lstrekuonen im
·Dnnisp Luth. Publ. Hostie« at bespigc
spitetn »ge« Imnqtm m Bis-ir, Redcx
09 at set u- sok »Quinte«-B Udgtoelse
Dsgse Besternmelfek stnl ikte offenk
iiggsuo i Autsvetetnmgm ellek Blum
Iskeup Fepr af Hauer-singen hat fun
Itt Sied. S ssilssNS volunqu
N- S. Nielfeu (Sek,)
As denne iGi·eenoille, Mich» spite
Forhandling am mutigt Leb as Bladet
»Danskeren« og de der tagne Besinn
snelser angaaende Kabet as Matten mene
vi, ville saadanne, sont ikce vare ttl
Stede paa Gceenvitlesnedet kunne saa et
lille Jndblik i den daocerende Sie-n
ning for Køhet as Blavet og de Beste-n
melser ester hoille Fuldmagtgkamiieen
hagde at rette sitz
3. Resultaten Kamiteen har nn ad
sptt dens Paalag og san saaledeg heroed
meddele Offenitigheden, at Bladec
«Tanskeren« er kebt for 89000 og vit
euer Betteinnielie ien nat sterntid blioe
saisihttet til Blatt, Nebr» og udgioet
versta. Handelen bleo atsluttet den lsie
Fehl-» og «Danskeren er saaledes alle
rede ist-erlagen men vil das under P«
nor J. N. Jersilds Led.lse soriscette
med at udgaa sra Nemah, sandshnttg
ois til lste April
4. J Jocbindelse need disse Mel-de
lelser end-in nagte saa Ord, der delg
vedrsre de henrundne Dage, dels Frem
ttden ag dels har stor praktist Bethd
ning sar Bladet.
n. ,Danskerin« har altsaa nu scr
dedes iblandt os amkiing otte Aar under
Pasiok J. R. Jetsitds Ledetse. Den har
maatiet dele Skæbne need saa mange an
dre, daade Blade og Verse-sey der gaa
irekn ad Offentlighedens Vei: Snart
msdt Velvillie snart U-oil1ie, snart under
ondt Rhgte snart under gadt Rhgte,
saart under Æke og Vaniere og saa frem
d:lcs. Men midt under alle vix-se Om
;veklinger, har »Dann-um« ester vor
«Mening halvt sig usravsgelig til dens
Pregraan »So-wim- og Ret.«
To Ting har seerlig glcedet as med
Hensyn, til de Missioner Tanskeren har
udijrt, det ene er dens — utoetydige
Toner i dens Forhold til Kristendommen
ag Lutherdamtnen; det andet er: dens
THævdelse as en —- uparusk Regeringss
politis.
; ·Danskeren« har aahenbart oaret en
cher Ugegiesi ved dens mange Meddelel
ser baade ska Udlandet og Jndlandet,ska
Moderlandet og rundt omkring sra »Den
foreueve Ortes-« Kredse m. m. VI
kunne saaledes ikke andet end ndtale vor
Anerkendetse og Tal til Pasior J. N.
Jersild, der paatag sig ten stank Dresd
ningens Tit-, at udgine »Dansteren,« —
til Sejer oq niegen Betslgnelfe for vor
dhrebare lntherske Kizke her i Landet og
Belveere sor vort Falk i dete Delhev.
b. Hvad »Danskeren«s Fremtid be
trasser, ja, da agter vi ikke her paa For
haand at proseiere, men kun sitnpelt og
liaesrem udtale: Der oil ikke blioe spa
ret pa- «t saa Blank- srem paa et saa
dant Stude, sam oi bedst kunde betegne
med Begrebetx Tidsmiessighed.
,Danskeren« vil sterndeles packe Ord
fsrer sor Kristendommen og Lutherdoin
men, sor en upartitk Regetingspolitik.
Den vil give neu-it for Drøfietser as
soltelige oq saciale Opgaver, for alt,
hvad der lau tjene til at befordre Kir-»
kens og Siatens, Stolensb og Familie-»
iivets Bel.
Den vil med Flid meddele Nyheder
Jira Beiden og Kiiken, fra Udlandet og
Jndlandet —- ait, hvav der kan tjene til
Oplhsning og Gliede. «
»Dansteren« har nn den store Fordel,«
at de personlige Spekulationeis Inter
esser er ingen Snare sor dens Fad; den
er ikke saa meget ester at tjene, som for
selv at tiene, ijene i alt hvad der can be
sotdre Kirken og Statens Bedsie.
»Dansteren« er det billigste danske
Blad i Amerika. Alt stal blive giott
for at gace det tit det bedste. Sankti
’pig mai Bis-vers Fpkslykkecse tit Bcaik
(amlring ved lste April), vil det ud
commei en fornyet Skitkelse, saa sinnst
og tiltalende sont det lan lade sig gøre
at saa et saadant Blad.
o. Med disse korte Anthdninger for
Die,sige vidersor diiftig til »Dansteren«g
Oalvere og Jenaer-: Var med at hiclpe
os med Blut-eh at spre »Danskeren«
srein til det angivne Maul: Det hedste
oanske Blad her iLantet. Dette lan
ske paa tre Maaderk
l. Bed tatst og sremmest at betale
alt op for Btadet vg saa iForsiud sssr
Aal-et 1899.
L. Ved at hver gammel Holder staf
fer en ny.
s. Ved gode Jntsendelsek og Med
delelser as sorstellig Art til Bladet.
Dette iÆcvadighed
G. B. Christiansen.
—.-—
Svar til Anders Andresen.
Paa et Spsrggmaal sra Anters An
dresen, Doma, Jan-tr, stal vi snare,at det
er nappe trotigt en Henoenoetje til te«
oanste Regering am Veteranpmmien for
Deltagetse i Treaatstiigen vil nytte no
get nu, saaleenge etter at det heutlgevt
Be Id alt er not-etc Entelte har nut
nvk faaet titsendt Prcemien uoovek den
attiatte Ttdstrtm mkn Ttden er sikken
n erlangt irecnitreoem Jimvtsristi
oilsonsulen knnne give den bedste Besteh.
Læs gom ich.
J »Datsteren«-Ni. 4 at 26. Januar
hat min Ben fra« Ltncoln, Nebr» He.
S. M. Sol-eilten gjott noc« et Fasse-g
paa at tække mig en hin-wende Haand i
Moden, dm jeg dug Innre bltve nunden
for den «n-ne Late« om Anliktistcm
Jeg for-staat hand· gade Hier-klug og·et
meget taknknsmelig for den’udotsie Altd
kcethkdz thi det fek "io galt nd, tnen ec
tkke iaa galt endda, ifær naar man itke
læier mete t mtn Artikel, end der staat
them-L Men naar nagen tkke tan lteie
ret indenad den fmfte«Gang, san maa
han lkefc otn igen for sat faa Mensngen
ud ai det, iom see streuen Jeg vtl an
vefalelntin Ven at læie min Amsel om
igenz tht faa flipper icg at spare paa de
Inange unytnge SpøtggmaaL
l. Jeg har· aldttg sagt ellek strcvet
at Napoleon den Fotste er det fuarede
Hat-ed, sont hltder lægt i hans Sonne
lsn. Men jeg hat stieoet «at siete —
la mange- Granstete i Ptofetten og Vet
denshtstorten have troet at sinde adfkillsge
’saadanne —- nsaolke dunkle Henthdntns
ger. Og dete- Fotmddnsng gaar nd
paa, at han stal komme at Rapoleong
Slægt.« Ethvett fundttcenkende Min
neste vtl imstaa, at Ieg ttce ha( fccmsat
det fom nnt eget, Inxn iom en Fa mod«
nirg of «fle.e —- ia mange Glanstere.«
Ttlmed er en Formodnlng io tkke noget,
der ital long Bevss tak. Ei Mino ske
der fotstaak fig ltdt paa Stint, vtl sinde
mtn netionltge Menmg gioet t Otdene
»-— tnaaste dunkle-N Desfok et
Spørgstnaalet lka min Ven t Ltneoln
nnytiigt og afvifes hetved.
Men da leg er en Elfter af Historien
og iftek lægget thd paa den nyeke Ttdg
Historie, fotdaofedeg jkg tkte ltiel ded
at here min Ven omtale »Aus-claim den
Iststcg Sonne-an.« Det dtl glade nng
ovetmaade meget, am han idcmaak at
give mtg ltdt nceunere Oylygning am
den Pelion. san han dlot give mig
B skko om hanc defelgdag, da ek jeg
veltilfeeds.
s. Jeg hat aldrig sagt eller site-et,
at Antttusten kan ocere meke end en Lee
fon· Jugen can med stecke Styice end
ieg hævde let Inodjattr. Men jeg hat
site-et, at Ist-neunte Grantdeke have
fo k m d d et at finde Ventqdmngec i
JSkcsften og l htstotten ttl,, at Nase-,
leon var den ferne Range ttlhorenW
iyvende Hoved over Romentget, og at
Aal-stiften (cormoden1ltg af Nun-Ilean
Slægs) ftuloe vlwe den ndste Lange til
hscende famme Hooed. Detior er nun
Vens Spetgsmaal i faa Henieende anyt
ugt og aimseg hernied.
Z-. Jeg hat aldttg sagt ellek sitevet
noget dm Ttd ellek Stand for Unmit
steng ziemtomsh Jeg hat blos mmdct
onl, at han vtl komme. Men det er
heller like mit eget Paasund. Jeg hat
del fra— Apostlerne Johannes og Its-sung
litten dem til steigt-sum
4. Sau behreldes dkt mi k, us Heg hat
minder om Stillutgen i Entopa. Wen
iaadan Daatstab Inaa man uulde nng
ttlgodez thi han, sont iendte ang, bsa
nug at vaage dg give Agt paa. Ctdetned
Tegn. Detfoc itkev jeg: »Da er ikke
Ctd til at fone.«
5. Mist Ven i Lincoln maa endeng
itke tw mig iaa stet, at jeg siulde have
i Sinde at mlle iotstrwtte en eneste fand
Kttnen ved at tale om Anuccmem Mtn
Hecuigt var dlot at vtlle vatte nogle af
de fooende, daatlige Jotnfuley sont have
lulket sine Øjne ul l en Inlle Slusnmek
ved Stden af den tomme Lampe. Jeg
zfagde ganste tydeligt ttl Jeiu alvotltge,
»aus-kunnte og fowentntngssutde Benuet
»—— og det var mtne egne Old — at vt
stulde icke faa tneget raade ltl holtandtec
»S- Fotdætvelsien tommetz ie Aal-kn
Iten er mer« — met meget helle-te og
meget hajete stnlle ne kaade: ,,Se Brud
gomtnen commer, gaar hanc i Mem-T«
Oette kan jeg tkte lage tildagr. Og da
Paulus sigek, at Fokdækvuen kam-net
split, saa ncevnede jeg dette dg fomhdet
det heller tkke, endstpnt jeg del ped, at
der er mange fom tlke kan taale at hske
Tale om Anntxisten for ikte at tale ont
Iusindaatskiget, houtet de ai Hier-let
gerne vtl forhtndte at komme.
6. E--doidete mener nun Ven, at
naak naget Menneste tkor ellek siger, at
Paoen er Anukxtstem da fer han Spo
gelftr ved hojlys Dag. Der sit vor
untefadek Luther en flenl Rap. Stude,
at han com t Stole jaa sen-.
Til Slut vil jeg henosfe min Ven til
en Bog, hvts Titel et ssMnran Atha«
wetten tomcne1). Den gtoer vtdeke
Oplysning otn Kristi Komme, Anttkkl
tten og det tusindaatige Nike. Den
faas i David-h Luth. Publ. Hause-,
Blau-, Nebr.
Hekoed assluttes denne Sag for mit
lsedkotnmeadr.
J bwdelltg Æcbødtghck,
J. Z. Will-fig
Ftigørelie.
Med dette Navn betegttes en Anat-s
bevægelfe, dert de sidtte Pnr Aar et
begyndt at komme ftem hethjemtne, ve
srnllfgsi Udfptuttgen ftsa England, og
dvts Sætktnde dtt ek nttvnttgt at tuge
Sigte paa Trosltoets Htlltggøtelse, det
ny Ltvs Ftigotelfe fra Syndens og Kn
dettghcdettg Baattd. Tette er jo alle
ttdettde Metttteitets Ltrngsel og Stud»
og kunde ot fua Hielp detttl, fqa dott
ritt bled mete aattdgtyldt, tnete et Ltdt
Gad, dtt dtlde di være ntegek taknemme
ttge der-or Her systes ottsaa ntt en
Huqndstækntng at ttlbyde sig, satt at en
tty must tan tetfoteo Ttog- og Deuts
gokelfesltvet. Nogle have ogfaa pas
enkette Steder i dort Band msdt denne
ny Aandsdevægetie med Ttlltd og gtoet
den Rutn med Itor Gut-de, wen mon tkte
— nted tentntettg ttden Kttttt?
Der can dcete noget umtddeldatt til
talende tot tkoende Mettnester t Udttyk
fom dtste: »Den gaa t Doden med sit
eget," faa jeg dttver ttttet, men Gud
att, »Na at ttæde hett fru« og »du-e
Gud udtdtnme dg tot egen Vtllte, egen
Kraft, egen Vtgddta og egen Rettun
dtgyed, tdet vt sttppesal attden Ttost eud
Jesus,« »tto hutn dltndt« og fautedes
«ooetgtve Itg m han«-« med att m Sjæt
og L.geme, Ttd dg Evtghedz tet Iotstttaet
er tut dette to Its-tot og staat, og t og
kot- Itg et io tntct Iætttgt uyt detnted ttds
ttqtt, tnett tttt tout-net det t«y, dkt stet
egtte ved dett ny Unndsdedægettu Tsetttte
tOoetgtdetse ttl Petten dg detmed Kødets
Iog Setdets Looette Iter oed bestand-g
iptttt nd »u: lage Statuts« ttl Otdet;
del stauettoe Udttyt »at tuge etwaigen-«
stttt da detegtte, suudtdt teg hat tatst-tust
det, at taze ltt Jud-Este t det stteotte
»Qu- og t vttnd Tto ttt Otdtt og yet
dctide tust oed Qtdet, ivtttge ftg op tut
der Pelltggøtetskttg vattstetsge Bjetgdes
sttgttutg ttt ttudtg tty Post-ek. O, vt
dtue getue med, ot, sont cuets ttttt
komme fast uhyte cuttgtomt Iteut, dm end
euetH Itettt, gettttettt tttunge Bottner,
sttuttdotu under Tanter, atttd tmdet
jOtttd og Aasttætsgetse; det endet tydet
statt tec, date tage Ottutttgett t Otdet,
sama itger da Io auddgpaa, t-: Stktd dg
Ist-aq- dg Attstteagktse tun date det date
Isetoatdetde og drum-d ttttodoettdtgtz tu
ttüue ttut i. pau Jesus, duttdt tto Otdet,
tage soc Ptutggotetie fota est Gage ltge
Hictt sit-tot Iotn Rettætdtggsutsety tyt
Imtsutg er gtdeu os d-ttde tu Retsætdtgs
Hded og tu Pelltggotetse, Ida guut det
Hut og ndeu Attsttængetke,« del tgetttttg
sagt-tu tettete, eud det gtc for Pttftttuz
inuttk hatt del mete end en Gang tttutttte
Hntd t dct ddde Sut ges etendtge Men
smttd hoo Itat itt tutg tut dette Lødfeng
Besen-IN Its-den hatt tuttde tma ttt Ctds
Jene «j»(g tukter Sud md Jequ sitt-tu
dor Vette« (:)cout. 7,-4———zä) og vet
ottete tttqtttte dasttde sjg und-r »Im-ten
t Kodets tttden hatt kuttde ttua ttt dette
T»tuttt Nat-de er dtg not« (2. Kot. M,
Its-ty.
«T..tg Sttlltngen i Otdet,« heddet
det, og matt htttdtscr da f. Eis. ttt tt
lO.d Icttt dene: »Unser ogiaa J eder
Ietd iotn dode Ivr Systdecy men idm la
oende tot Gud t nun-s Juni-, vor
Vette« (Ront. s, tt); ttu gætder det
Jua ooettot enydek eyctd og Ftistetie
ottttdt hen dg udett Fotdthotd at tto
rette Qtd, satt er jeg sont død tot detttte
Synd, og den fuak tagen Magtz ttge
somt et Spttug ptudpeltg dg tcjolttt
idtttger i g ttttg op ttt de.t,..sittppettttde,
Yhoor ieg staut iejkende and Anna-;
qttpper det, og ieg fatder, da totntnet
det of, at jeg tcte heu hat stuppet La
get t Seit-et, ja, jeg can endog ocete ttti
dstettg ttt at tote ttt, »du er Gud iaa
sod, at hakt ludet mtg falde,« at jsg
dog tnaatte take hett at flippe mtt eget!.
»Der stimme gcetder oglttu ovettor at
Sing, Ttængieh Stnette, Sygdcny Be
kymttttget opp» tog dtot t yoett Qte
dttt Sttutttgen t Otdet, da tuar tut
uttiatttutett tttgcn Mag-; det frutthxeptg
endogtua udttykkettgt, at Kttttettupet
tkke er en Ttlnmtd, men en Sttutttg
euer tettete en Itttdtg tagen Sttllutg.
Matt vt ttke ullskede her degynde at
dlioe detætttettge ved at folge den ny
Aattdsbcocegetse, Itygte, at den sit-l iøte
os ud as den Iattge Hatte og Luna-its,
iotn f. Eig. er udttytt tRont. 5,1—2«
E.t. s,5——8,t9; 5.8, t. Pet. 5,12
dg dr ttgx oo tttd t en utoltg, ta, ntaatte
toteeket b.s·tuttdtg tagen Sttutng ttt Ot
det, ttl notet udentot os, Iaa stritten
twkthytthepuntt flytteg i ttogen Munde
inde tu Perut og ud udktttot og tut-,
but-er det kie fuutgt tot Ovuth th
ipptget tun. Mtg Iyttes det nvget ntet
ttgnende som, how matt vtlde yktse Bal
tastent et .- kto op t Man-tappen.
Dis-se Bttenktttgdkdek dttue ttke min
dre, naok vt t- «e at ttænge dydtte tttd i
den nH Aauddbctscegktte og Ixstbe ettek,
hvorledes den opfatiei uoen, det, ioiii
dog nimi viere det tilgriindliggente tot
al Helliggoielfr. Hei mode oi fia den»
Side dei Ioinine, fom ni l miinge Uni!
have keiin heibjemnie i Botnholniekielg
Vildfaielfe (uiider Nat-n uf Den lu
thersse Missioiisfoieiiing« eller »Den
lutheiske Missioii«), foin jo i sin Tid
gkeb mange troeiide Mennifker og sioen
hat spgt at otnde Tiihængeie navnlig
iiiillim vakte Mennester. De. .ne Bild
fatelse er faa fin, ja jeg kunde nætien
sige: saa ineiiig, ai det tun itke unoie,
cii ninnge ikke kunde ie det vilofurende
deri, naonlig for vatie Mennester og
for Begyiideie i Trost-met er oet vittnok
i Almindelighed iiniultgL Der tan
nappe vix-te Toiol oin, at ver er mange
eeilige og alooilige irae-de indenfisr
»Boinholineine5« Leit, navnlig blandi
de erldre eller drin, der have meet alm
lig mitte, inden de blene »Bornhslinere,«
og saadanne tunne vi itte nndet end
elste og bettagte fom Brsdte, men- ogiaa
diese flades ined Heulen til Trojiiveh
der nur-i i nagen Munde visne og hea
tones eiterhtiiiiiden under bin win
holniske Vildfacetfe; det hat out-fig, at
be ivlimdt dem, der under Jntflydelfe
uf et viingnende, not og iundt Tiosliv
paa Egnin vegyiivie at tiia Øsnene op«,.
have haft umaadeligt ivært ved at kende
vet vildfaiende og ut komme voit vertra.
Dei fast dertok itte andre, om den ny·
Aandgbevægelfe, der nu er kommen frem,
ug foin inev Densyn til Trosfviholvei
bæier »boiiiho.mite« Bild-greife ined sig,
kaii vinde Jndgiiiig, uvin at man inter
ket Futen. Oz iiaiir jeg du stnl beiegne,
hvoki det faoiige ligget, vil Ieg gaii lige
til og sige:-Tiosdegrebet er alveles nd
noites, uvoived Troglioeis Jndetlighed
foiflygiiges og mistei sin ziraft, ldet
Troen oniiættes: et Ræsoniiement, en
Feinufisluiniiig. Man leeren Ai tro er
at here, hvads Gab sigek, vg agte del
for Sandhed. Oidet Jes. 53,3: »Hsrek,
san sial edeiss ehe-i i-ie« anistes ofte
sin Stotte oeiiim et innre nlinindelig
bkugt Udtiykxivs Tiser ei d si«: At iio
er at »in-wesw- fciudi,« hoad Gnd hat
gioit eller man latet fauledes: »Du tio
er itte qiidei end at lade viere sandi,
hoad en nimm figer,« og nu er der da
ingen san paal deiig og feinder soni vor
Gub, hans Qisd flger odio, at hani
Mit-ins hat forlsigl Beiden med sig feli
(2. Kor. 5,19yi ui Kiiftns dpde til be
stemt Til) for de Igeidelige (Rom. 5,6);
Beiden og de uguvelige, deitil here vi
io alle at chiusen, wen vor Synd er
betalt med det Mod, der renier for ql
Syiid (l. Johe U,7), og flal ikke til
iegnes vg; alisaa »hei- Kilstus tobt dig
fri, da er bei-in- isce focrt at regne nd,
at du er fii.« Se, Tieen gen-es til e!
R e gn ein-.qu let at stille op og dä
at sinde ioins suec-: Jeg er fil. Det
tun fke vev en blot og bar Fornufisliitk
niiig, teiit ndvuttes. Det er Futen.
Alt det, der san male og anbenbate
Syndeii ved direkie at pege paa den, iaa
den gotes hastig, blivek audenbar iotn
»Foltencs Stæiidsil« (Oidfpr. l4,34,,
der gor Scilsmigfe millein os og not
Guid Uess 59,2), alt heite, foin faule
des can vidiage til at beieve Hjeitet for
INaaoen og hiælpe til at fe inv i sig selv,
»gaa i sig selo,« læggeg der ingen Vægt
pun; desuvem »Aiigek er ikke nnd
vendigfor Guds Styld, men for Men
iiisteisztyld.« O, knniie vi ikke fin
stua, iu her er Faie for, at uvodtceidige
Hinter udoortes tunne tiltage sig en
teilst-Erm, euer-at vatte Sjæle iaa at
sige for iidligt, uoen at Hieriet er mod
net genneni en alvoilig Onivendelje,
rent. uvoories tunne iilegiie sig Stianl
yet-en ogILærvominea oin Jeius, udenJ
at dei ei dlivei Hiermit ianve Ejendoinl
i leoeiide Tie. Jeg oev not, at mai-!
vil Iige: Hieriet tun io ikte tage inied
»Nimm-as Tribut-, for det er modtageligt,
got vet heller ikke; muaste, men det tun!
tiliiige sig en uovortes Tiltio til Qideis
Saiidyed og veimed niene at have sin
Sag i Oioen, irøstende sig med, at »de!
itiiiii i Gans Hinte,« at Syiiven er be
taliz o,.yoad yjælper bit mig, hvis det
itte ei kommen iil at Itiia i mit Hinte,
ikiivet vio Gang illa-OF «J,a, men,«
vil niiin Iieuitiles sige, »der tiiii da in
gen Fiel- oæke, iiia lange Viertel hat
det qudan;« ver have oi netop Sagen,
jeg Iiygter ogiim, at niiinge at vent, der
eie Iuivne iiiv under Venne Vildfiicelse,
eie tieoloie Meiinetter, iller iettere ai
oe Iaii ai Iige have deieg Frid »udenfoi
oein sein« i Oioeiz HIeriei er Ioitiiyi,
iiytkii og iungi, iiieii «naar jeg kom
uiei hen og jei i Oidet, hoav Gut- sigir,
Iiiu kaii sit kjæipe,· og iaaledes tun
inan uied et uouioendi Weite toistanie
Iig vugvev in iiovoiles Tilliv til dei
Itie«vne Ord. «
Dei er inev Bebt-nette, jeg stiivei
dene, foidi oii ir min Oveivevisning,
iii Hamen vaade yor taugt og ireni
deles Lan beuge det advotttel Ttogbeqted
og den dettil snatende Fotkyndelke ttl at
stamge vot Heite Jesus nde sta Mennei
ttedjettet, tdet det et saate vanskeltgt tot
ei Menneste, det menet at have sin« Sag
t Otden, sotdt hat- at set det sot sandt,
hoad Gud siget i sit Otd, at kann-ne
tttd i en alvotltg Bedrooelse ooet slg
selv og eftet Gud og detoed tgtnttetn en
alootlig Omvendeltez og sot vttkelig
ttoende Mennesket, der gttbeg as denne
ttdvottes Opfattelse as Troen, vtl des
ottke sløoende og dtcedende paa Tros
ltoet i Hierm. (
Ud Ita den saaledeg paapegede Fate
ved den Optattelse us Ttoen, sotn den
ny Aandgbevagelse oltsaa i alt Fald l
Hovedttæk hat ttlsttlles tned de saakaldte
»Botnholmete,« liggek het jo nat at
sltttte, at ogsatt den af »Fttgstelsend·’
Caldmand steetkt stemheenede HelltggI
telsegttteeth m a vate deheftet tned den
satttnte Udoatteshxdens zute, saaledeii
’som det findet Udttyt gennem dette sta
otg paa ny at »tage Stiutngen« t Otdet.
Tag paa dette Otntttade gattt den Inf«
Auntssdevtkgelse vtdete end og langt ad
»in-et «Batnhottnkttet,«· am ettd det ag
Esaa her nat kunde sindts Betpttngspunks
"tet, sont naat f. Ets. en Pteedtktnt as
den saatalvte » utuittte Mit-sinns« Ret
"—ning i en Pttedlken aoet l. Kot. l,30:
»Aera oed ham ete J adt Kttnus Zum-,
sont et bleven as Bis-dont tta Gad, og
Retseetdtghed, on Helltggatelse, ag Fak
ldsning,« stal have udsalt sig amttent
saaledeg: »Von man dog kan have det
ttogt og godt tndensot dtsse site Bæggt l«
selttsaa et tent not-ame- Fothow; euer
tned yet-tun til Zeno-t« som totan att
søtt-, ka- maaske nconed et Udttyt, sont
out-tue et u lnttstoettgt t utt Vatdtnden
sot den »botnhalmske« Leit: »Nun et
Gans Barn saldet, saldet det lige i
Naadens Atme.«
Det— tat-re del sdtnden, hvad ieg nu
hat sagt at paapege, ankes adsttutgt
zitnad den- ny Aandgtetning; lad mtg kttn
Hendnusneevne to Ttng. For det Istste
Jltgget det« ja itte saa ssetnt at se, at saas
llet-es sont det tales am Selvets Dsdecls
og Jeg’·ets Gaan op i Gad, synes der
ttke at beide Ptads set Petsonltghtdett
med det Sonne-O som Gnd kan give
den enkelte, es hvoti Gudsdtlledet tatt
sotnyes has ham, tdet misttts vtndet
sitt Stikcelse l hatn geunetn den detmed
sotbttndns Kaap Ast-. Gat. 4,19; Ich-.
2.12.-);;. men den sendet-ge Anspcndetse
i Rettung- as at komme batt sta sig selv
og uafladolig tage Stilltng i Otdet pil«
let sate enten til Speetateti tllet ttl dyde
todeltge Fall-. Den, det ved et plndses
ligt Sping hat taget Sttlltngen i Otdet,.
anseesnde sig seld sdm dsd sot Synden,
og detved na- et aaaet op til en as Hel-.
ttggdtelseslioets Ttndet i Retning af
Radets Tsdelse, behavet dette Tiltttal).:I
»Don-, sont tykkes at staa, se til, at hau
ttte toll-est t«2. Kot-. 10,12), ag butde
vtstnok være outsom med at ndttytte sig,,
sont sket er »saa langt seg et i Ktistus
og staat t stiftus ag leoet iKtistus,.sas.
langt- saldet seg ttke,« del kan t. alt
Fald msissotftaaT
Sam jeg i det sotegaaende hat. sagt
at vise det, kan denne hele Aattdstsatntng
ved sitt ttltalende og stimadige Maade
at stemtmde paa have Udsigt ttl at vtnde
Jud-Hang paa sine Stedet ag danavnlig
has dem, det ete Begyndete i Mastier
seg mutet seetlig paa saadanne.,» sont ete
konnte sotholdsois huttigt til Traut,
geil-ne as et streckt Aandetts Vejr, der
let-jede Hsettet ned for Kotsets Fad, staat
da den Ttd kommet, da. Følelsst og
lStetnningek ikke leengete kunne date,
aten Kampen btgyndet sdr at vinde ind
i og beseestes t Freven, da et det- en Ttd,
da Hjettet et modtageligts sor sltge Rande
bevcegelset sont den, der ntt dtet et Fri
gøtelsens Nava« det. er vistnok stetlig
oanskeligt l den Tid at steer Vildtatels
sen dett sta det sonde; mtttdte Fette tutde
der maafte væte sdt dem, der gennent
en ltengete Kaum oandt stem til Frei-,
de have taa at sige ptdvet, hvad det gi
vet »at tage Sttlltngen« i Otdet, men
dtt gltppede Gang estet Gang, indtll
Hsettet, hjttltet as Ordet, sandt ind i
den Naadeng Fastning, den T i l s t a nd,
avat Guds Aanavidnet med not Aand,
at di ete Gans Bstn (Rom. 8,16), des
streng sttUe Hatte t Wad, hvototn der
staat strevet, at »hoo, sont ttot paa
Guts Son, hat dette Btdnegbytd i sig
selb« (l. Joh 5,10).
Ditekte gennetn Fotkyndelsen at be
keetnpe en Aandgdeveegelse sont den ant
handlede et nceppe ttltaadeltgt, thi det
vtl tkke date let at gste det saadan, at
der tlte saates og ttodes paa utette Steh,
og Bradetstabet kunde lide detvedz kan
et Punkt dot, sotetttntner det mig, di
rekte angttbes, og det et det salske Tros
hegteb, ovettoe dette die det stemheeved,
at Trer et ikte det samme sont at holde