De Ungcs Afdeiiug
Leisten-ne Tau-er
css des-old SOIML
XXVUL
Rai-r Livet fvneg ivulmenbe of Lns og Oyggr.
il tat ved Glandien Ijne vil en Skyggr.
hope Masken et Ret —- fan tidt er det sage -.
hat Festen fots oftest stetingeu Magd
Titfkedshed et es gioet
Io- Solstin her i Lim.
Vol-est maatte Jesus her sig hie,
iot os Sonne ot ophojr.
Esset Sondens den tosende, bohlende Lyß
der folget en Host.
du« iom her Gut-s Otb oil artige horc,
san med del hjetn til Hin-ten site.
Ilk Iom i Synd kon lokke og dense,
kommu- med Sorg tilbagr.
Det Zool-, sont stol fort til Gighebslonbm
Im itke need selolooet Toiol vkete blendet.
Meget skol der ikke for Gladen at vinde —
ofte blos det: sig ielo at sinne.
Ist de. som vil udspke Henens Verk,
gjpk Herren felv den Soage sicut.
Manne vil mob andre en Belgjetning oise
for sig ielv at pkise. «
Hund hiælver Fred web den ndvortes Fjenbe,
naor Usted spikek 1 Hjettet hetinbel
hoab Sondheden hat looet os her i Lioet,
hat Kjærligheden os fotlæugst gioet.
Den. iom altid et med,
hat selv mest Stabe verred.
Om Skyetne end iænke sig merke og gtoo —
bog dem er Himlen bog otoa.
Deti stal vk Jesn Gut-drin holde.
at «K1eetlighed er Looens Fyloe«(Rom.18,10)
chrlighed kan kun velsignez
den kan aldtig fantmenligne.
Den, sont ikke meb andre kon bele,
udsceues let for at miste del hete.
Det, der for et Minut rs fon- en Seit et givet,
mooste kan koste alt, Lan koste Livet.
Frølen Bruns Missiouskum
En Fortcelling anrI. H. Charles.
Overfat ai M. T·
(Fonfat.)
,Jeg ved ikle hvordan jeg tnnde nnd
veere dette trpfafte Par,«« fagde bun,
idet de torn tildage til Deboras Stue og
Minna hande set hvert Hierne need for
nyet Jnteredir.
«De er vift meget lyklelig her,« fagde
hun, »det fee faa hjetnlig og fredelig nd,
og der er en meget tmntkere Udsigt her
end vi har. Taarnet paa den gamle
Matton Kirke fes sinnst over Træerne.«
«Jeg haaber De foler Dem iom
hjetmne Pianoet stal ftaa der. Der
er mange Vegey og De tan bei-ge mig
i mine Verelfer naar De hat Lyft til
det.«
·J«-g haaber at Omsorgen for det
hele ilte biiver for meget for dig.«
»Nei, det er meget interessant. Jeg
hat aldrig icenkt paa at leve iok mag
felv alene —- det bringer bare Elendig:
hed. Gnd har stilt mig ved dem sorn
jeg havde kaer i denne Verden3 og han
gør tngen Ting nden Hensigt. Maasse
han vil bit-ge knig i hans Tjsneste til at
hjcelpe nogle af hans Born her. Der
staar at han iamler de Enlige i Familien
Naar vt har Ardkjde at gere for Her
ren, kan vi ikke blwe ganste alene. Men
di tater like mere om det nu,kæce Minna;
jeg kan aldrig tale om det forbjgangne
uden at det smertermig.«
»Kære, jeg maa ilke trceite dig,«
fagde Minna angstelig. da hun saa
Taarer i sin Tantes Øjne, idit hun
vendte sig fra Vinduet. »Kon1 tilbage
til det hnagelige Hierne og fortæl mig
vm Freien Brun «
,Jeg er ilte trcet, kcere Barn, men
det er lidt Islig her. Korn denne Vei,
pg jkg vil vise dig min Dorcas Bcerelse,
endstsnt Deborah dar mere at gøre end
jeg var· Hun sidder her, naar jeg er
alene, for at nun kan vcece mer ved mig,
saa jeg kan bestyre alle Ting uden for
meget Besvær, thi en Tor aabner ind i
min Stur. «
En Tør i Enden af Gangen fette dem;
ind i et largt Vcerelie udnyret medi
Klædrstad Det poleiede Gulv var
uden Gulvtceppe, undtagen en stor
Matte ved Arnestedet, ved hvilkct stod et
Strirsebakd og nogle Stole. Ei stort
Bord stod midt i Væreliet. -
»Der er det jeg gsr mm Forretning,
har mit Ovlag aiKlædevacer,« fagde
Fru Forteecue, tdet hun aadnede Siabene
og stor. Ruller ai forstellige Tin; kam
til Syne — FloneL uldne Thier og Garn
til Strilning o. s. v. »Du vil være
interessant for Inig at sidde der femme
Tider og ie paa Deborad, naar hun
bit-per nd. Tjenerne ere alle villige
til at hiælpe, men den stskste Del af Ak
deidet vil vlive givet til fattige Kvinder
der. Festen Bum vil nal fortielle mig
am dem —- og iaa dliver det sendt dort
hope det meft trænges. «
»Jeg vil ogfaa komme og hjkelve
Tante Gute, og faa Debotah ttl at
leere mig at klippr. Tet vilde jeg lide
bedte end noget andet; dog disse Mas
ser af Uldgakn forstmkter en date at se
vaa dem; men hvad tan du gsre med en
iaadan Masse· «
.En af mine Planet- er at have en
Sttitketlaeie for dem, fom aldtig hat
haft Aaledning til at lceke at sttikle
Strsmper og Vanier. Eiter at jeg
havde vieret i Udlandet og set hvot flit
iig de alle er med at ftnkteog spinde,
ved-Idee det miq at se Dafelhssden af
daade Tid og Benge, fom man finderi
England. Dehokah et meget flink til at
stinke. Jeg vil lade dem lobe Gar-net
for zabcitptiiek —de Steuer met-e vcerd
paa anget, naar de betaler for det — og
de svm dliver fltnke til at strikte, vil jeg
vetale for deree Atveide, og iaaledee
have det til at sende vcek. Her i dette
Bogstav har jeg et Oplag as Vibler og
alle Stagg triftelige Boger til at udgive
. og nu, Mit-na, mit Bam, hat vi
vætet over hele Hufet og her er vi igen,
tiibage i vor egen Stue,« fagde Ftu
Forteecue og aabnede en Dør ved Siden
af den ad hvilken de var kommen ind.
»Der er all« rede begyndt at blive møttt.«
»T1den gaar hurtig, naar jeg er mcd
dsg, Tante Giace, og jeg bljver næsten
tummelumst over alt det du har vist mig.
Hvotdan kunde du komme i Tanker om
alt dette?,,
«J(g nor jeg først begyndte at tcenke
paa det ved et Bei-g iKuiserewetth og
je«g havde Planen i mine Tanker imange
Maaneder. Eiter at jeg havde lebts
denne Ejendom havde jeg bare at give
HI. Cariet de nsdvendige Jnsttuktioner,
og naar jrg kotn her til Stedet, var alt
fertigt. Nu spifer vi vor Aftensmad
og taler om det Bad du skal bringe Fes
ten Brnn fra mig. Min Vogn tager
dig hjem, natukligvisz eller deksons du
snster det lage dig til Ftolen Brun,
maaste du vilde lide at blive der en Tid.«
»Ohne bor Freien Brun, Tante
Gkace?«
»F Kitlegade;Johnson ved hvor Hu
let·er.«
»O! det er vist mer ved Præstegaaks
den; Vognen ved-vie ikke at vente —
Jeg vilde lide at blive en Tid hos Fee
len Binn. «
Derefter samtalede de wedens Minna
stænkede Teen og opvaktede fin Taute.
«Jeg er vis vaa at han vilde blive
glad ved en Bestilling til sin Missionæv
Wurm men jeg ved niesten itte hvad det
stulde vcetez jeg vil ilte besvcere hende
nted noget kostvatt.«
,Du vil have noget som kostet nasfien
ingen Tingsundtagen hendes Tib, og det,
vil vcereskostbakt not. Hvotdan vtl det
vceke at, jaa hende til at lave en smuk
Dyne til de Fremmedes Verman
»Mit kcere Batn, nu hat di det —- De-!
borah hat nogle pcene Modellek for dem-I
og Reiter af Toj, som«vi·ilk·e"hai«fi«kget;
andet Brug for. Vi vil bede hende
bringe dem straks.«
Saa blev Teborah kaldt ind og einr
spurgt, og Pollen blev fceidig og Minna
lovede at komme igen neeer Tag og sor
tcelle omjic Besøg hos Fristen Brun.
Tiende Kap·tcl..
Dei var sentl paa Eitermiddagen, da
Minna forlod ,,The Firs,« og John,
fom hnvde boet i Cnuched thetg helej
sit Liv, kendte godt det ler Hus iKitkeH
gade og var snart ved Ftøken Bruns Dok.
Ac nogen kom for at bei-ge Fkøten
Brut-, i en soadan elegant Vogn, faldt
dende aldrig ind. Hun troede at det
var ungen, der søgte Dr. Walton, som»
boede i et stort smukt Hus paa den anden
Stde af Godenz derive Iejste hun sigilte
ska sit Atbejde, men fendie Pamy til
Daten for at se hvad Aarsogcn var til
denne ijnagelse og vise dem tilrette,
fom spurgm
Minna lænnede sig nd ad Vinduet og
gav Ordre til Kasten, og Pomy sont
sind og saa ud ad Vinduet, genkendte
heade.
»Mit Ord, Frøken Jan-Ie, det er den
lille Pige —eller den unge Dame, flulde
jsg sige — fra det ftore Orts-P
,,Men det er ikke den-Z Vogn, og du
futalte mig jo at de var reist herfka,«
fvakede Frøken Brun. Poltey uabnede
Toren og kom tubage med den Besteh:
»Im Fortegeue hilfer Fressen Brun, for
"ded sin Ncece at undethandle om en lille
Forreining, detiotn det er beleilig for
heade.«
«Belejlig? O ist vift er det beteilig,
’Pattey,« sagde Festen Brun, idet hnn
reiste iig i Hast og taate tine Papirer
saa de støj vidt Umring
»Patteh! Patteht mine Papireri De
flhver tnd thden og jeg er bange for at
de kommer i Brand, og setter Jtd vaa
Oasen Aa hvor det fet: udt« Hnn for
ssgte at ptukte dem alle op og faa alle
Ting i Orden.
Minna kom stille ind ated sin Kan at
Btomster og sia Polle, som httn lagde
paa en Stol. Nogte Sthkker Panir var
kommen ind i Jtden og ntt brcendte de i
HFlamme og thste paa Minnae fmntte
ibarntige Ansigt og thse Haar; og de
Jsmutte Blonifter hun hande i Kuchen.
I »Min Kegel-« sagde Freien Bran,
Jlsstende op sine Hender i Overrasietsez
J«undstntd mig, men jeg »troede, at du
Jvar en lille Pige, og jeg sendte dig en
TDttkke i min Kaki-, op til det store Has.
Jeg hedek virletig otn Fortadetse1«
«Hvorfor trentte de at ieg var en lille
PigeI Ja ieg er jo hellere tfke ret stott«
yMinna lo hjektetig, og de blev strats
gode Venner.
. »Ja, trete-, jeg faa dig, og det gjorde
Pattey ogsaa paa Kirkehankem og jeg
troede at du var en lttle Pige, som var
hos Ladh Mildred.
»Ji«g var has min Knsine forend hnn
reiste. Jeg er Minna Graham og er
for kort Tid siden kommen tit at bo hos
min Onkel paa Præftegaarden. « Han
v.l ihnes det er motsomt, naar jeg for- z
tceller ham, at jeg blev taget for en tilte
Pige.«
»Vel, kcere, du maa tilgive en gam
met Kone; isg ptejer itke at sidde og se;
omkrtng mig, naar jeg er i Knien, ogl
mjne Øjne ere heller ilke jaa gode, sont
de har vieren Pattry tatdte dsg en tittet
Ptge og j-g stolede paa hvad hun sagde,
thi hendes Øjne ere bedre end mine.«
»Saa er jeg nød til at lcegge Skytden
paa Patteh,« sagde Minna teende. »Ei
dette KurvenP Maa jeg se den? Jeg har
hart saa nie-get otn den as min Tante,
Fru Fortegcue.«
«Har du virketig, kcere? Hvad Cor
netiassJareler var for hende, saatedes
er Knrvea for mig.«
Hnn bad Pattey bringe Lyez saa eph
dede hun en Ptads paa Vordet, satte
Knrven deipaa og tog hojtideligt Dak
tet af
»Den fer ikke meget pæn ud nn,«
fagde han undskotdende. «De faa
Ttng, jeg har, ere alle patket ind nu,
for at de stal hotde sig bedre. Jeg pat
ker dem nd og leegger dem i Orden,naar
jeg sendet den ud. Diese Hotdere has-«
Pattey tavet. Shneö du itke de er
smutte?«
»Meget smukke,« fagde Minna nied
Interesse. »Jeg vitde viere meget
gtad,ved at se Kuiven næste Gang den
gaar ud.«
»Bitde«du virkelig, kære?« sagde Its
ken Brun, idet hendsg magre Ansigt op
thftes med Gliede. ,Den kommer tit
Præstegaarden før Jul og tror du,«
lagde hun·»sorlegen tttJatAsttunde
viere saa fri, at sende den til The Ins-?
Jeg har vceret i en faadan Spcending
hett siden jeg var der i Gaar, og Fu
Fortescae —- din Tante er hun jo, kæreP
— var saa ventig; men jeg vai bange
for at viere att for paatrængende, og —
og —din Tante hat« t et saa etc-gant om
krtng fig — men — jeg har en Pude ——««
her atbrød hun ptudfetig. Hun havde
att for megen Eint-leise til at tigge —
endog for sitt Karit. Herren ved det
attsammem tivnkte hun, iller. hcortedeei
tunde dette kære Barn komme her?
Jeg overtader det attsammen til ham.
»Du var til dets for Kurvens Sthtd
at rnin Tante vitde have mig tit at
komme her i Efternnddag; og hun vit
oære gtad hvis du fendte den tit hende,
hoitkensomhetst Tid —- hun trænger at
ttd saa mange nhttige Ting til at give
bott — og hutt vttde rære meget mitteni
tnetig hvts du kunde paatake dig at tave
fire Tæpper for ganske smaa Senge.
Her er et Papir hvorpaa der ftaar stre
vet, hoor store de stat vcere og hoitkkn
Monster, de stal syes eiter Miit
Tante hat oatgt et timpett Monsier, saa
det itte stot tage saa megen Tib. «
»Au, min kæte! hvor venltgt og be
tasntfomt af Fru Fortescue at give-Kur
ven en faadan Bestiuingl Hvad Ttd tror
du hun vil have Sengetæpperne færdig?«
Thi stattets Froh-n Brun, dog hun
var gtad og overrafket over Bestillingen,
kunde itke andet end tænke paa, hoor
Pengene stutde komme fia tit at tohe
Toiet med; og itte engang for Kurvene
ZEIle vitde hrtn gaa i Gætd.
»Min Tante øntter at have dem faa
fnart som n uttg,« sagde Minna og kom
frem mkd Patken oghuti hat fendt Trist
not til at taoe dem ginste simpettz
og hitn vit at jeg stutde soerqe dig om
tt Shillcng for hver var not tit at detate
dig ior den Tid de tunde borttage fta
antet Arbejdr. «
(Forseettes.)
Boman Afdelits
Ellens Julewsm
»
Jiileii, Kristendomineng stock Heim-,
sind for Dis-ein vg i alle Hieni, oni end
pas forstellig Bis-, b.-redte man llg til at
fejke den. Dek,hnor Rigdoin eg Riidelfees
iyge kate Sceptret. diredes store Stim
mer pati Egeiilætlighedeiie Alter« inen
der dar heldigdid ogiaii de Siedet, hope
en alvotlig Opfattelse til Livet og detd
Fokpligtelser iremkiildte en dakmere
Medfslelfe for andre, en Trang til at
dele ined Meilen og sprede Glade i de
gleedestoinme Hieni, Og lacledes gik
det til, iit itke diot Aviierne tnnde nied
dele, liiiille stote Sammet-· der var bleven
givet til Uddeling dlandt de Fettige,
men at ogsaa mange Gaoek ad direkte
Vej var loinne diese til Gede.
J en af Hovedftadeiis modetne Pas
ltidsbygningey helt oppe under Tagel,
havdei nagte Aar boet en iiiig Pige,
der ved haatdt Akbtjdei en Stiftiie tjenie
sit daglige Bist-. Gnnste vist vertede
Ryggen og dei soed i Oinene, naar linn
oin Afteiien, ester en 12 IiiiieksArbijds
dag, stavrede op ad den sidfte iiiørte
Tra"ppe, men hitn tlagede aldtig. Toett
imod hvilede der en stille Fi ed over heit
ves ljælfulde Acifigt, ligesom liendee lille
Kammer i al fiii T»tveligyed biir Pkce
git af en vis Dogge Oder deii velredte
Seng dar der biedt et hvidtTæppez paa
Fyrtmskommoden ftod iivgle sit-logie
fier foran Spejletz paa Bokdet laa en
Bibel, og i Vindiiet stod et Par vel pas
scde Potieplanter.
»Oui« tan Dii faa Tid til at passe
det Stads?« spiirgte en Kollega, der en
Sondag Eftermmiddag besisgte Ellen,
idel hiin pegede paa Blomftetpoiteine.
»Der knnde aldkig ialde mig ind at
spilde«et Miniit pao nogle Blomster.ss
»Og dvg kan jeg ille undva re dein,«
foukede Ellen; »de iidsyldek san at lige et
tomt Runi i mit Liv. «
»Ja. du ligner jo ikke alle os andre,
og vi ttenkkt tidt paa, hvot dii faar dit
Sdlfiinsonsigt fra.«
«Det«kommer del eif, at jeg liiir paa
Solsiden,« fvarede Ellen nied et eini
domnieligt Sinil.
Som vsagt, Juli-n nætniede fig, da
Ellen en Morgen med lsgesaa niegin
Foriiiidting sont Gliede opdagede et Par
inina Knopper paa sin siinnle Maonedzs
Its-:- —-Det var jo noget nsædvanligi for
Anstidem men Dieembetfolen sit Knop
pertie til at stimme, og det var med en
Fslelfe af ncesten modetlig Omhed, at
den unge Pige Dag for Dag lulgte deres
Udvikliiig. dg hoot trcet liiin end liinde
viere efter Dagens Ardejde, satte hiin
sig dog ikke net-, for hiiii hat-de let til sine
elfkede Rusenlnopper. Trent, om de
vilde springe iid til Jnlen hvilken dejlig
Jnlepresent vilde det itke veerel
Og Jnleailenö Dag kom nied strau
lende Solstin og glittende Rimfroft paa
Trceer vg Buste, og da den faldt paii
en Sande-g var Ellen fti og saa nied
iiltesttivelig Glæde, da hun kin lijent fia
Heimesfe, at Rosenkiiopvekne havde
briidt deres Hylster og nn ftpd findt ad«
sprungrie i Middagesolem
Pkæftens Oid liavde darniet tiendes
Histtr. Han havde talt oin den ftore
Julegave, soin var del flønnefte es bis-i -
ste Udtryk for Giidg Kerlignid Op
fnldl af Taiiken hekom sad Ellen nii og
betragtede sine Roset.
»Hu-or Gud er god,« tænkte hiin
»Blot jeg kunde gnte noget for at den-se
ham min KreiliglieM Jeg vilde iaci gerne
give heim nogst i den mindste af liang
Bei-dre. De Rige er dog lykkelige de
lan give og nied deteH Gaoek astvrke
mange Taarer, men jeg, jeg liar jo iiitei
at give, jeg hat kiin mine Rose-r — Mine
Roset! —- Sliilde j«g da ikte kiiniie give
dem? Sknlde de itte fiinne tale et stier
lighedene Ord til et eller aiidet lotpint
HjeIli-?« Og den fattige Pige Uensniik i
itille Efteitcinke, niedene dun udkæii pede
en Slrid« der for mange vilde syneg
ditnoglig men soin for liende var alone
1ig not, ini det gjaldt jo at give Aikaiv
paa iiogei megiei iceil.
Eilet en Stunds Fotlpb reiste bnn sig
iniidler.id on ined en fast B sliicnitig
pro-get i del lille Aiisigt, og liiiii livislede
til sig jew: »Jeg nil gtoe dein iil Tig.
Her-e. leid niine Juleroier blive Dis tu
Behag!«
Den folgende Dag. Juli-dag, skiiiticde
Solen lige faa flatt, og efier at Ellen
havde deltuget i Menigtiedeng Gudsije
neste, sendie hun ved Hjemtomiten sine
Rost-r et Atstedgdlil, gred Sotsen og
klippede dem hiiitsgt ai.
Men de stulde jo oglaa bringe et
glcedeligt Bukstab med fig, og Inn aud
nede hiin Bibelen og sit-ev nied istoet
hasiid paa et lille· lividt Kut, iotii bin
ftqk ind nielleni de setniie wiede: ,ciid
er Kækligbed!« derpaa trippede hun af
ftedi jin fltdte Vintetknove den lange
Vej M Hospimlen Det var von den
Iw, do Patienterne kaut-e tage imod
Bei-g, og Ellen tenvte en of Sitz-ero-l
neene. Tit denne henvenvte hun sig nus
oq sagt-» »Se, her et et Pat Rofer.
Jeg vtl gerne glæde en of de Svge med
den-. Gtv dem til den, sont Du vedft
fynes menger til en lille Optnnnmng.
Jeg tende- ingen perming
Og Stuetonen gnv Blonifterne til en
bleg, udtætet Kvindr. sont nvlig davve
gennemgaaet en svæk Operatton og ncepe e
havde lang Tid tjtvage at leoe t. Don
hivde kampet en hoc-ed Sud-. Ihi nun
vitde itte d-, oq mecens hun falte, hvvr
leved Kakikerne tog of, ttyngeve hun fis
krampagtig til Livet. Oq vet,ver holde
hende fast til de te, var Mooetkæktig»e
den. Hun vavde tce sama Born, nf
hoilke det yngstelfun var san Uger gam
melt. Hvem stulde elste dem, nank vun
blev tagetfra dem? Hatt fslte sig jaa
eniotn og forladk Dq kom EllensJule
Jrvfek som en ston Etindnng .vm, at ver
Jendnu var nogen, der lenkte pna heade
HOg der fo’r et« Smil over det vlsge An
zsigc, et Ssnil, sont vlev envsku nme sol
sstinöilaty do yan lcefte de fon, sie-one
JOHN Dlsfe vakte Tro. og Tilltd nl
»Lw"e i bendeg Dime. »Heru, er de
Dig, som er Kærtiqhed, iaa ou Du vg
saa holde din Haand over inme Satan.
Jeg fpu gie nys, hvcm dek» vjloe eme
ldein. naat jeg vak gnaet bon; nu vev
Heg det. Nu overtader jeg dim ruht
til Dtgl« — Hendes Sttjv var mol,
og to Doge eile-: troadte nun c inderlig
ISjcelesked over Gkænsen mcllem Tid og
IEvigyev
! Da den saftige Sypige Nysqarsdog
after besogte Stuekonen paa Hin-spinnen
fik hun at vive, voner Mission sendes
Blomsiek hovve udføkt, og han tatkede
Indetljg Guo for denne ftskeJuleglceon
« Barmhiettighcdegerninq
En lklbe barbenet Dreng, omttmt 10
Aar gammel Fwd udenfor en Stetsij
tit i Broatway Nun Volk, og iaa und
ad Bindi-eh medeus van stialv af Kalbe.
Ea Dame fokn tom totende op ad
Gaben I en smutVogn, trinkt-n afet Patzl
raste Hei le lagde Maske til den ltlle
For. iom saa saa fotstossen ad, vg si«
vlittelig bsv yun Kasten at stanse kaaa
Bauten.
Damen som var eigt Nasdh siegst-d as
Vognen, gut stille pp til Diengea og
sagdex
»Von-riet ser du ffaa iad i Wink-ach
miu nlle Ven?«
»Im vnd nktop Gab om at give mig
et Pak Sko,« var hans Spar. ·
Damen tog ham ved Haanden og sit
iud i Butiken, hvor hun spukgte Eines-,
om haa vnde lade en as vans Becjecste
gaa og kphe hende et halvt Dusia Sirt-m
per. f
Han var strafss villig.
Hun sparqte derp.1a, om hm bavde
et Fad med Band og et Haandflæde, og
hats svarede: »Ja ftrafs,« og btagte
diese Ting.
Hatt sog sin ler Ben nnd til Bag
gkvnden of Durstes-, ög idet hun trat af
five Hand-steh fnælede hun neb, vaslete
De fmaa Føddek oq umede dem used
Hoankk Oder
Ved denne Tid var Handeksbeijenjen
kommen istdrge med Strømuesne,
Ta cum navde isutket et Var poa
hnns Formen todte tum og gnv ham ei
Pak Sko, og mer at hare bundet sam
then de tiltsaqeowkende Stromver, gav
nun dem til him. Sac- klappede hnn
yam poa Rinden ng sagde:
»Jeg haaber, as du nn splet dig were
veL «
Da tun vendie sig fox at gas, fes den
fonmdnde Dteng hendes Hamm, ide:
Imn saa hende op i Ansiglet, b«sva1ede
hku hksndes Spørgemaaj med Taster i
Øjnnse og Iogdex
·Er da en Engel?«
Jndbydelfem
»Undertsdsn fordausess im over, lwor
let en Sjæl tan made-IX siger en Krisis
Stksdgmassd. »Da ofte notwqu jeq,
njak jeg tasnkek pna de mange Gange og
de Inange Anlednjnger i mit Liv, iom
jisg hat spildt og ttke brugt nl at vinde
Sjæle for wiss-C
.For jkke mequ Iæisge siden var irg i
en hemmt-d By. « Jeq for-e med en
Bogamand til mit Logi. Da hakt var
bannen frem, stkg han as Butten sg
aqbaede Voqndsrem Jeg ssak m haiv
Krone i bang Hat-nd og fagde nl hom:
,Gov Na.; jeg header st mode Deu
igen i Himleu.«
III davde oste qjokt instit-, sq jeg
tæutn me Im dema.
Jeg gis Ind i Hasel. nIsdte seit-M
sg gik til mit Bei-esse for Rolle-h
Onnrent ved Mit-not bankede Quid
Brett paa Dosen og segne:
,Pustok,Kusten et lannmt tilde-se,
on han Agn, at von man lcq tnlemed
Dem inm. Jeg Ingde hat-, at del vst
vedst as han ventene nl Momenng .
Inen hon lqgve: »Nei« jeg man soc lal
.Ined vorn mat, og jeg ded. m dem get-e
vil det «
Da Kasten kotn op, en heelsskaldrel,
witbivt Mund used en stot Styls-ei li
Haand, stod hun der editio- using
Taster-ne trillebe nev ad IIan Kinder,
idethan insbe: »D«-riom jeg ital III-de
Dein i Hin-lea, man jeg venoe :-m. Jo.
er kommen for at wol-ge Dem, pas De
vil bebe and aus«
sollten Jotrenlgned del var at III
bebe nsev oen M Iad og wie data til Je
snel hvor mange er der dng, spm ims
get en direkte Jndvndliel
De to Beichte-sah · « «
To Dkenge var ans-me l et Stichw
væklfled. Denene bcslnneve m blive
m knelig Akbsjderz den and-n lex-nnd
ikke denn-. Den ene Ieise vg fladecedez
hon oni nsseve ssg Bogen lpm stulde
hjælpe hasn til at jotftao fln Prall-Mon
og med dem nlbtogle Inn sine Mienen-i
Die-nisten Den enden fynlcesbkdre ins
Susg og SljeInL ·lkonsl«« sagt-!- hcy
oer til sin Kammer-at, Jceg der samt
Bsgek til Sude og non men net Ihr-O
gavner den mrgen Læsntng?·
· «Derlokn jeg ausser alle dicke gnkdnk
Ojeslilke,« var Spaten Jac- nit je.
snste det, iksg aldrig lau ersteige-«
Mel-end diese to Drenge mng vari
Leere, lestes iAmserne otn ej Tklkmd
If site tssend Kronexlnl den« der« lands
levere dct bidlIerlefl ltt et Rand-has .
Den flnnge Sterling los Tildudes ostw
Iullede at suche eflcr ql faa seminis-«
gen. Eiter et onchyggeligt Stank-us
sdlastede non sin Plan og sendte den Is
Knnileem Hatt venlede vel nsppes
vlnde Belsningenz men set er Ic- nlO ’
gedt et gste et Fort-k. -
: Dei nande ilke lange, ist-end m M
nsite sl Denkt com til Satt-terms BI
pcel og lpacgie, mn en Auslese af. d« ·
og Dei qun ikke doede dec. «Res«
lag-se Snedleten, »der er ingen stillest,
men jeg link en Lcekllng ai »du Rat-DR
»Seit-« be« le hocnls lagde de."
Den arge Mond dlev beste-, es du«-es .
Udkaft blev belsnukt med site luftndsws»»
nee. -
Konsiteen sofort-rede hcnn nn til U
ndfste Bygningetr. Hans Mesee m
san glasd over hqns Fremgckng«"ol ht
villig gnv ham Assted og lob hon- goa·
Den flimge Suedletlcekllng blev CI»
If de dygligfie Arme-her i· Landel. He
iatnledt Fortune og stod htle lallt-G As
Ielse. niedens bang Kammer-at meph
kunde for-jene dct dagltge Brod III II
og sin Familie.
Den, lom ikke er fliltigl Ungdomnseiy
mlstek den bedfte Gewinne-ist« man km
get-winkt
W
En god Besinne-.
En Reisende, sont los-I were- ova e
flok, v·dt ndstknlt Vene, stnndfede Iden
fur en lllle Volke oq gao sig i Snnilate
kned disn lamge Eier, sum stod i Ohne-es
aabne Tit-.
»Vvoclede8 bar J det beruht-? Er J
llke bange soc m lw pnn et lao case-at
og aisideø Sied?« sen-gn- hon·
»An nei« Inm Dekre. Ister lnlkkk
Disen one Mienen oq Nonne-in not-net
den osn Morqenem De-I,soin hik Gud
til fin Besitztum-, er alnd og alleoegne
ltyg.« .
Uden Tag.
In gndfrygtig Ist-Ist Arbeits-r hat-de
faaek Sominekatbekde bog en kig Land
Iand. Dr- bmoqtech sum m fis-r
Fordel It san Bessiæsngplie has des-us
Mand,«dq hats alkjd Mal-e goot VI
rem- Tid og affssne Nat-ver aniaaes fo
m ndsnmkei dvqhq J skdqusr. Mai
Stocien sokblev der kun i nrgse san Doqr.
»Man fiqer.atd11 bar fort-am Land
monden,« sagde en Nads til koni. ,
»Ja, ipq hnr det,« vor Spuk-L
»Bar Arbeidet for sit-wagt for bis
daf«
«,,Dkt var intet at tloge oveki los
Maode.« .
»Hm-d var det da? Var Lamm set
liden?«
«Nei.«
.Mm bvotfsr gis du sem bin Beis«
»Der var intet Tag pem der Des-E
sporde des anma, oa dermd qik hon«
overlndende til Syst-genas Ha- sind
sinde Meningen of det hespndektige.
Sauen vor, ist Htsspndqakkmtue mass
ipr sii ander den tsqe Limdmanbc Toss
bsll r ikke kund-I bpt merke-. m et cui-M
Mkdiem of Fasilieu bad til Und. DO
midfsyatiqe scheidet-acad bis-de ika
»ika i kf findt-at Hss Bau Iaadk
ikke holde M nd. rass- isst for-I Sol
set. at here Mehle- sf s- III-M
must-, ade- desescis werd-U
