spCre Juleaftener. !
s. soll-san
(Fortsat.)
Ftti Mandel oilde altsaa flatte til Hellbarg, bun vilde
atbe de og slide for at erstatte Bstnene deres Fader dg op
sdlde hanc Onster for dem.
Paaslen kam sent dette Aar, Foraaret bavde allerede
sor lcenge siden holdt sit Jnttog for at sinylke Jorden til
den bsse Fest. Fotft tom det med steerte Storme for at
blose hnert Snlfnug oa boer Jstap bott, og da nogle giarde
haardnatket Modstand, sorssgte det at gaa mildere frem, det
leelede for de baarde Jstaoper med varme Solstkaalcr, saa
at de ttlsidst, rsrte berover, brast iTaarer og forsoandt.
Saa bredte det et gront Treppe over den endna forfrosne
Jord, som til Tat smyttede sig med blaa MartsoioleL holde
Bintergceller og gule Stierneblomster. Blomfterne knejsede
med Hovederne, ag den blaa Himmel smilede ned til dem.
— men de gamle, lee Træer laa endnu i dyb Vintersoon,
Blomstetne rystede paa deres sinaa Hoveder og stammede
dem ad:
»Am J Syvsovere tunne J ikke snart oaagne?«
Saa fit Tkæcrne rigtig Skræk i Livet, de stammede sig
og dleve helt røde af«Skam, og da Blomsterne stadig drillede
og drillede, haode de en Dag helt gemt deres Ansigt, —
der laa et lysegrønt Slor ouek dem. Og næfte Morgen
kiggede et ncesvist, grønt lille Blad frem under Staren
angst og bange oilde det hurtig tkække sig tilbage, men saa
saa det oed Siden af sig en ligesaa drtitig lille Sollen og
der en og atier en! Saa blev der en Hitsen og en Talen, de
bøjede sig mod hinanden og kyzfede binanden paa den friske
Mund, alt medens de havde saa meget at loriælle hinanden,
at Falk, der gik i Stoaen, begunnte at tale om »Suien i
Studen« og lignende. Men Faglene forstod bedre -Blade
nes Sprog, de lom flyoende for at bygge deres Rederz jub
lende bilste de de gainle Træer og de unge Blad, glad ibid
tede de, lykkelige over atter at vcere hjemme, og Blomsterne
derude borte andckgtige paa deres Sang og ntttede:
»Ja, ja!«
Nu tunde Paasken komme, thi alt var beredt. Ogsaa
i Skodriderboligen var alt rede, Gardinetne for Vinduerne
vart allerede for laknge sioen tagne net-, saa at Egettæerneo
lange Grene ubindret kande ttgge ind gennem Bindi-erne,
gennem hvilke de tun saa tomme, øde Værelser. Udenfor
Døren holdt en Fragtvogn, den stulde bringe Fru Randels
Ejendele, hende selv og Bøtnene til det nre Hieni, zö Mile
hersta. Den Gang var der tun faa Jernbaner, og hvetten
Randels nuværende eller stemtidige Hjem bersnes af en
saadan, dersor dar det bedsi at leje en Vogn i Omegnen til
at transpottereBohaveU selo kunde de oaere kommen hurti
gere ved at tage Postoognen, men boorfor stalde de stynde
sig? Der var jo ingen, som ventede paa dem. Det var
bedre og billigere atzlore samtnen med Tofet; Bnrnene glat
dede sig til Fotandringen at kore flet- Dag i Trcek, me
dens den stattels Moder saa mark og bedrsvet ad. og bag
det met-te Udseende banlede et Hierte i en nfigelig Smette.
Den sidste Dag i det trete, bjemlige Hatt oar kommen,
der dar meget at gore for Frn Randel. Hoilken Velsignelse
Urbeide, der scal og maa gores, er sor et belnmtet Hierte ag
nedtrykt Sind, ved tan den, sont bar erfaret det og næppe
en Gang den; thi bvorfra et saadant nødtvungent Arbejoe
hat beoatet os, v«de vi Me. ane det nceppe, det stulle vi
fsrst erfare bereiten —- Fru Randel var staaet tidlig op,
Sonnen var slyet sra bendea trætte Øjnez saa haode hun
kleedt Vsrnene paa, indtil Bognen holdt for Daten, og der
stnldebegnnde at læsses. Kun den trofaste Gottlieb bialp
heade« al anden Hiælp haode hun frabedt sig. Stykte for
Stykte af Mal-lerne bares ad; Sorgen var nær oed at
overmande heade, naar yun teenkte paa, under boilke tidli
gere lyttelige Forbold de vare flattede berind. Men bun
havdeilte Tid ttl at sorge, hun maatte se efter at det altt
blev pattet godt, en af Sengene siulde ttilles s 1aledes, a
Bat-n ne kunde sooe deri om Ratten, Sofaen stilde bindes
godt fast foran, den stillde tjene til Sæde for bele Familien.
—Ru var endelig alt læsset paa og ordnet, saa bandtes det
fast og dætkedes med Sattel-, og Kasten mente stolt at det
var et smutt Las. Men Blomtterne, der vare ooksede op
sammen med Husets Lylke og lige saa godt som Menneitene
haode sat,et over denS Undergang, — de oare glemte.
-Moder, Blomsterne, dem maa vi dog have med
os,« raabie lille Gertknd iorigt og kom sterbende med en stor
Myrte. -
»Der er ingen Plads til dem, vi maa lade dem blive,«
sdarede Moderen.
Gertrud saa bedrøvet ad. .
«Men denne Myrte maa oi dog have med os, ikke
sandt, Modet?«
,Lad mig have Fred og gaa, Barn, du kan da not se,
at oi ilte have euere Plads.«
«Men Fader holdt saa meget af denne Myrte og vandede
den selb. «
Det hjalp. Moderens strenge Ttkek bleve milde.
»Saa skal jeg tage den paa Skødet «
»Det er itke nodoendigt,« mente Jiirgens, Kasten, ,,de
ktmne staa i Foderkassen under Vognen. «
Og nu sit ilke alene Myrten, men ogsaa de andre Mom
ster Plads i Foderkazsen, tun en yojstam net RJse bleo til
dage.
»Den stal Fader bade,« sagde Fru Randel sagte.
Trods flntigt Arbede var del dog bleoet Eitermiddng,
for alt var palket ag fcekdigt.
,,Saa, Jükgene, nu tan De godt begnnde at kare, det
gaar jo langioint, før De kommer ad paa Lindeveiem Jeg
gaar med Bornene gennem Staoen og oder Markt-me
derved spare-: jeg godt to Mil, saa trceffes oi 1 Afteni Im
mertode. «
Dg na var bun alene, alene med Bornene og den tro
saste Gottlieb. Endnn en Gang gik hnn gennem Haset,
boor de tomme, bat-e Vægae sttrkede paa heade. Der var
Sooeværelset, her haode bendes Borns Vugge staaet, ditte
lille Værelse tunde foktcelle am mange lykkelige Tint-r; her
i Kalten-et baode bnn kogt og siegt slntig og glad, og oo r «
denne Dortærslel baode bendes Mond baaren heade, dahan
fskte hende sont sin unge Hast-u tnd i det ltlle hieni. J
Dng Its-ne dnn san ene. i Dag nur der tagen stEkk AMI
iotn bat dense, —- han vilde grade; sten laa fyldtes dnn
Ined Bittetlped Ilod dam, der davde trntlet Enkeliandens
’ Torneltone pas dendes Vened; ic- Dsdet et Isics stketkt vg
giver Kraft, — bun lastede et sidfte Blut I de keekeBærelset
og gik laa ad nied faste Stadt
Men ndenfor httste de theer sende, fvm bekldks MCIW
haode planm, og hvig Fingtee han ofte havde platten
Tykas sprang glad op ad dende. og Gidebullen bmgede i
Stalden.
»Gottlieb,« sagde hun, og hendes Stemme lod noget
ufittert, »plej Dyrene og pas cheekne godt, lørg for at de
ikte komme til Stade, men at den nye Skooridek sorger or
dentlig for dem-« . ·
Gottlleb nikkedr. han, sont havde kendt Locken her i
detle Has, iorftod ogfaa bedst den nnveekende Sorg.
»Kotn nu, Vorm-« fagde Fru Rand-eh »sig nu Farvel
til all; thi vi maa gaa.«
Havde hun haft nogen, hun lunde itstte fig til, var dun
sikketl falden hell sammenz nien hun daode ingen, det vidfte
hun, del-for holdl hun sig oppe sont en Stotte for sine stattelö·
Born.
FKom nu, Vorm-« gentog hun, »tag Rosenttæet, faa
gaa vi ud lil Fader!«
thhelm og Gern-nd adlød. De sidste Dages Tradi
hed haode væket noget nyt fdr dem, som de synles ganfte
godt om, selv om de graed, da de lussede og omfavnede«
Geden og Faaret for sidste Gang; men Barnelaarer lotres
sankt, —- de tog Rosentkceet og lob lForceIen for Modeten,
som kom bag efler mld io.dede Hæxtder.
Nu var den locerelte Aiited farbi, for fidsie Ging
havde Fru Randel knælet pan sin Monds Grav; — lhi dct
var nceppe muligt, at bun nogensinde lom herle Hunde
hun betet dei? Havde nun lillaenspet sig Klast fm oven til
sit fremlidige Lio2 —- Der var not kommen Old over hendes
Lieber, hun bavde oel ioriøgt at fremllaknnie en Bon, hun
funde udennd, men Sorgen kom over bende, og Ordene bleve
til Graad. Bornene dleve forskraskkede herover og trat
hende tilijdit bort fra det Sied, som genite hendeg kækeste.
J Jmmerrode lmf de Vognen. Deres Bei Horte mod
Oft, foran dem laa en graa Himmel, bag ved dem glk Solen
purpurfarvel ned, forgnldende alt. Saa imnk san gyleen
haode deres Forlid vceret, indlil det flyglelige erir trat
samtnen paa deres LivshlmmeL sont med et enefte ftceth
Lyn odelagde dendes Lolch medens nu Fremtiden laa graa
og farveløs foran hende, —- og hun kendte ikle den Haand,
iom overstror Aftenoimmelen med de venlige Stjenier og
forec en no, hetlig Morgen frem. .
Lad os folge de teilende paa Koretoren, sotn vel not
varede setz Dage. Om Ratten spendtes fra i en el
lek anden Landedy, oq nanr der llle var noget Herbetg at
finde, fov Modeten og Bornene i Vognen, og han, sotn gsr
Lasten mild for Dykene, der gao ude, gav ogsaa den statkelg
Ente og de fadeklofe ntilde Natter, sont ikke gjotde dein
Stadt-. Og om Dagen, — in den var deIligl Haode der
itke vætet den leiste Aatfag til Reife-m kunde den viere ble
oen en sornojelig Tur. Moderenjad foran paa Solan og
strilkedez naak del var godt Vejk, lob Bornene ved SzideQ
af Vognen og plakkede Vlomftetne, der stod langs« nied
Vejenz naar de da havde Fortlædetne fulde, og de smaa
Ben vake trætle, leob de- alter op paa Vognen og bandt
Kranie as Blomstetne, sont de pyntede Modeten. Kosten og
Heftene nied. Disse fandt sig gerne i det; men Modeten
standte. sordi de kunde viere san glade og sinde pas faadanne
Nanesneger3 de sng ssa stamfnlde Ojnene lied, sotn om de
haode begaaet en stor Unt.
Om Middaaen fit Hestene Feder i en eller anden
Landsbtp medens de reisende styikede sig ved nogen var-n
Mad; Kassen kogtes under V-is, naar de kotn gennent en
Stov; »Bei-teile samlede time Koiste, laa at en klar Jld
snakt bluglede op, og den vedekkvægende Drik var inntt
faetdig. Men tilsidft laenates de dog efter Maalel for dereö
Reife; del socn i Begvndelsen var en Glcede, blev nu til en
Byrde, og felo Ftu Randele Hjette bankede streriere okn end
lkke af Glcede, da Egnen eiterhaanden blev bekendl for hendez
da de stanke Klkketaarne haeoede sig for hendes Bl k, da dun
kendte de gomle velbekendte Hafe. Bot-neue jublede hojt og
besionnede Moderen med Spsrgsmaal uden at lcegge inn
derlig Mætke til, at de intet Sonr fik. Endnu en Om
drejlling — laa laa quns Port foran dem, og Vognen
rumlede paa Gadetnes Stenbro. Fett Randel fad lcenge
mos. Mon de lige, jaevne Veje nu vare til Ende for hende
og bun for Fremtlden stulde vandre henad haatde, flenede
Stier? Da degyndie Klokterne at ringe, — hun lcenkte sig
otn, hollken Tag det var, og hvotfok Klolterne ringt-de faq
hojtidetiglP Var det tll Begravelte eller Brnllup2 Betod
del Glæde eller Sorg? Klottetlangen lod hejtidelig, alisotlig
og dog mildt lød Tonerne ind i den stakkels Kvindes Sirt-L
—- Del var Lotdag i Dag, en stille Sabbat, en Helligaften,
og Kloster-le ringede Paaskefeilem vor Herles Jefu Kristi
Opstandelseösest, lud.
Iv. ,
J dunkle Kælder et Skud kom stemf
Det lcengtes bott fra den kolde Fute;
Vil ej en Solstraale naa ders» Grene
Og vatme mildt bag de stumle Mute?
Thi ellers maa det langs Jorden geta,
Lg Blomster kqn der vel aldtig komme,
O, Sol, jeg beder dig, stin ng paa
Det lille Stud, for dets Tid er omtne.
Hat Gud dig givet en Blocan saa sin,
Sau lud den levc i Los og Varmex
Skal den udfolde sig itnnkc og rigt,
Sau lud diu Kærltghcd den umarme
O, uden Karlighed, intet Liv;
O, uden Karlighed, luttek Smerte;
Derfor din Kætlighid Blomsteu giv,
Ja, vatm den op oed dit varme Hjekte.
Meke end ti Aar ere goaede, siden Skovriderenken
Dortbea Randel flnnede til Hellburg med sine Bøknz beuge
Tcd er ikke gaaet sporiøs hen over dem, VI helm er vokset
bei og flunk, han hat sin Fadeks Træk, ndenv hidtil at have
ndvifj hat-s artige, redelige Karakter. Af den felsqakige
Gemad et blevsn en fmuk, uag che, hvis for oet nieste
alvoklige, udtrykziulde Ansigt fynes end mørtere ved de
sorte Fletninger. sont oingioe det. Tiden behsoede itle at
farve Fru Randelg Haar graat; thi Sorg og Fortvivlelse
havde lange ssr Tiden geannet det i en Nat, og siden hin
Rat havde Arbejde og Møje været hendeg Del; tnen Msjeu
er ilke bleoen hende leer, Arbejdet itte tosteligt, hendes Liv
hqr ooeret en uasbrudt Streben, og Kampen en Streben
tiden Gliede, en Pamp uden Seit.
Da han hin Paastelordag drog ind iOellburg, lyltedes
det hende strats at saa en venlig Helderlejlighed, der netop -
ventede paa nogle Beboere. Tie Bætelser og Ketten var, !
hoad Eulen legte og sandt. Paaskesondag beugte httn til
at scette alt i Orden. — Saa gjaldt det at« saa Jndtægter
og Udgister ttl at balancere, et temntelig oanskeligt Arbejdr.
Hoert Aar sknlde han jo have 100 Daler as Greven, dertil
tont Zo, han for Øjelnittet ejede, — det var hele hendes
Rigdoml Saa Udgittertm 40 Daler stulde hun betale i
Husleje, 25 Taler var ilte iorrneget til Biasndsel og Los
Aaret rundt, Stolepettgene sor Vilhelcn og Gern-nd bele
sig til 30 Taler, hun kunde not have saaet et as Bornene
stit i Vajsenhueskolem nien der leerte de tun daarltgt, og
faa vel hendes Monds Ønste som Tanken ont Fremtiden
gjotde det onst.ligt, at Bornene loerte saa meget som inu
ligt, dersor meldte hun dem trostigt ind iBhens bedste Sto
ler, idet han tcentte:
»Jeg oil arbejde saaleenge, jeg kan, blot Bornene kunne
leere noget godt.«
Ja, han maatte ogsaa arbejde og det arbejde haardt;
vi have set, at der alt var lagt Beslag paa 95 Daler, de
tilovtrøoleine 5 sleg ncepoe til til Skolebøger, selo om hun
købte gatttle, saa var der intet tilooers til Føde og Klæder.
— Dog ttoget oar der, — to flttttge beenden der ilke vare
vante til at ltgge i Siedet uden at desttlle noqet. Fru Ran
del bekendtgiotte i Aussen, at han tog mod futt Toj til Bist
og Strhgntng, liaesom hun pyntede og satte Kapver og
Kosfsuter op for Danierne. Snart koni en saa en anden
Dame, der var insiodelse as flere Penge end Flid og bragte
hettde Kraoer, Manschetter, Rapver og ligntsnde til at vaske
og stryge. Herstaberne i Heut-org sendte deres Ptger med
hvidc Størter og holde Mollgkioler hen til den fltttige Enke,
vgda de saa, at de sit det hoidt og snttttt tilbage, og httn
heller itke var for dor, kom de stadig igen og glædede sig
over at se deses Ejendele paa den grønne Blegevlads, hvor
Vilheltn og Gertrttd gik og vandede dem. Men Frtt Ran
del var glad over, at hnn havde sundet denne Gähnen-s
tilde; han havde altid saa mange Penge, han kunde beuge,
selv oni han ikke kunde spare noget; hvad der tjentes den ene
Dag soistes vp den nceste, de levede af Haanden og iMuuden
men de vare ttlsredse.
»Naar jeg tun lan blive oed at vcere rast,« plejede
Fra Randel at sige, »saa kommer jeg not over de svcere
Aar, i hvilte Bornene koste nieget og tntet kunne sortjene.«
Saaledes vare Aarene gaaede stille og fredelige sor
Randels, den ene Dag ganste soin den enden. Moderen
stod tidlig op vm Morgenen og arbeidede saa flittigt hele
Dagen, det samme holdt hnn Bornene til, de git fltttigt i
Stole, og Dagen gik saaledes hurtig ined travlt Arbeide.
Oni Astenen leerte Vilhelnt og Gertrud derez Lettier, ine
dens Moderen lappede eller syede Kappeix noget Gern-nd
tanve hjælpe til med, og sortjente derved mangen Stilling.
Frn Randel havde itke Omgang med nogen, Bernene lige
saa lidt, saa at den ene Dag var lige saa enssorntig sont den
anden. Oni Sendagen gik de undertiden i Kitte, undettiden
vtn Estermiddagen ud i Skoven eller paa Marterne. Mo
deren sorgede troltgt sor sine Born, han arbejdede Dag og
Rat sor dem,«hnn elskede dem tnere end andre, ja hun elstede
egentligingen andre, —- og til Trods hersor var oste det
Solsttn, der sttnnede ind ad Vinduet, det eneste, sotn .oar at
sinde i den lille Bolig.
Aslægge vi saa i Dag et Vesog i den lave Enkebolig,
se vi, at alt er propert og rent, der er intet Stovgran at
opdage, alt er i Orden og hyggeligt. . Dog ji«-, her i Sol
straalerne kan ses en Stovsojle, alt saa saa rent og sejlsrit
nd, sor Solen stinnede. Og Frtt Randel har tidt og oste
ærgret sig over denne Sføodans, hun har mangen en Gang
soisøgt at jage den ud as Vindnet, — men sorgæves. Sotn
smaa drilagtige Ttolde smuttede Støvet bort mellem Fing
rene paa hende; Solen havde srenttaldt Stovet, naar det
derfor saa den, lunde det tkke lade være at danse. Men det -
er ogsaa det eneste, sont unddrager sig Fru Randels strenge !
Kotntnando. Uret dilker nieget samvtttighedsfuldt, Mont
sterne staa lige sont Pinde i Vindnet, Gertrnd syer slittigt
og iorigt, og Bilhelnt lceser ligesaa flittigi i sin Bog, —
eller tage oi sejl as ham? Hans Øjne lobe omkring alle
Vegne, undtagen netop i Bogen, nii lukter han den endda,
reiser sig og siger: «
»Von med Bogen, det er paa høje Tid, at jeg kommer
ud paa Landet; thi jeg har ikke nogen Lyst til den megen
Læsning.«
Og Vilhelnt rakte og strakte sin dovnesSkikkelse sont en,
der har arbeidet rigttg strengt og haardt, og dog havde han
nceppe haft Bogen i Haanden en halo Tinte. Han oilde
ocere St'atsøkonom, og om saa Dage stalde han ontbytte de
teoretiske Studier med prakttske vg paa et Gods leere alt,
hvad der sømnier sig for en dvgtig Landmaad. Hans Mo
der var ganske enig med ham i Valget af hans Livsstilling;
men hoorior dvælede hendes Blit saa hekymret ved den kcere
Son? ttldskillelsen sra hant kunde næppe give Anledning der
til; thi Godset, hvor han stulde leere, laa tkte saa langt sra
Hellburg, saa at hnn sandsynligvis vilde saa ham at se flere
Gange otn Ugen; bvad var det da, sont gjorde hende urolig?
Det var Sonnens Letsitidighed, der mere og niere kom for
Dagen. Alt, sotn sorkkom hende alvorligt, —- alvorligt
Arbejde, alvorlige Forscetter, » fandt han kedeljgt, alt,
hoad der krcevede en sortsat Opntættsonthed, kedede hant og
trættcdc hani. Han havde Hang til Fornøjcls3r, til anyt
tig og øttesløs Dtiven omt1·ing, ligesom Omgangen nted
fl re unge paa hans Alder gjotde, at han kocn til at afsty og
hade regelntcessig Arbejoe og flittig Læsiting. Og dog
kunde man itke blive vred paa den friske, glade Yngling, der
saa saa kækt og stejdigt ud i Verden, ja bang Letsindighed
syntes næsten at have en vis Berettigelse, naar han sor
soatede den paa sin livlige, elslocerdige Maade. Alligevel
kunde Modereiy sont næsten regnede et Øjeblikg Hvile for
w Foxbrydelse, itte synes ont hans Besen. ,
»Nam: jeg ferst tomtner nd paa Landet,« oedblev Vil
helnt leende, »gør jeg ligesotn hin Otonotn, der stod op Klot
ken ni, spiste Frotost, laeste Aoiö indtIl Mtddag, saa havde
han hele Estermiddagen for sig selv.«
,
»Sig dag ille saadant datnt Saal, Btldeltnl Hast paa
at da er antaget frit paa Egegaarden aaa den Vetingelse
at du ardejaer siittigt sra Morgen ttl Alten-«
»An, tag itte saadan paa Befe. lille Waden « saarede
Vildelm naget saragteligt. «Jeg stal nat gIre min Pligt,
agsaa uden dine Farmantnger. Gertrud,« sagde han« allw
selig aendende stg mad Safteren, «lceg dit Ardejgestil Sude
ag gaa en Tttr need mig.«
Gertrud mnmlede naget am ilte at have Tid.
»Nei, du har aldtig Ttd til at gare naget sar angl
udbrad Vilhelm heftigt. »Da er den gamle Historiel
Men til at gaa ap til Justttsraadinden dar du al
tid Tidz nat-, jeg stal ikke sarstyrre dig,« ag sar Gertrud
kunde svare, haode han taget sin Hue ag var ude as Daten.
Han havde the hell Uret. Gertruds Kerlighed ag
Liv, Hierte ag Tunler aare ilte i den lille Sttte has Ma
deren ag Brodeten, »hun levede tun for de fremmede, far
nemme Falt,« satn headea Moder sagde naget faragteligt.
— J de sidste Maanedek havde der i samme Hus sam Ran
dels baet en Justttsraad med sin Dustrtt ag site Bern. Der
var naturligata tlke Tale am Omgang mellem disse ta Fa
mi.ter; men svag ag sygelig som Justitsraadinden var, lagde
hun snart Beslag paa Fru Randels Duelighed, haaraed httn
agsaa fik Lejlighed til at se Getttttkn Denne var bleaen ett
yaj, smuk Ptge, i diese la Egenftaber var hun maatte en
Del farud sar sine jcevnaldrende, ellers var hun en ganske
almindeltg ung Pige, iam de fleste ere, venllg og saretatn
mende, Tanken kun rettet paa de ydre Ting, behagesvg, —
med Begcerlighed saa hun paa de rtges Klædedtagt ag ef
terabede denne, den ene Dag Haaret sat i en grcest Kande,
den næste Dag i Fletninger, satnajelsessyg, —- tniHundelig
; paa dem, der kunde nyde Livet, henlevende Dagen tankelas,
! ikke til-reds med, at haer Dag havde not t sin Plage, den
maatte hellere haft sin Farnajelse,— hnn levede uden dajere
s Maal, sa.n Tusinder af andre unge Piger, der tilbringe
dereet Ungdams Faraarsdage med at jage ester en braget
Sommersugl. der har mittet al Stanheden, naar de farst
have saaet fat paa den, — Gerttud var vel tkke met-e far
faengelig og nydelseessyg end andre, ja hun hat-de endag no
get satnd far de fleste unge Piger, hun var fltltig ag dualig,
— talket vcere hindes troiaste Moder.
Der gtaes Kainder i Verden, der ael ere gamle af Aar
ag Ersaring; men hats HIektek trads.de graa Htar ere ned-«
blevne at vcere ungdammelige. De have ikke glemt, atderes
Hierter ikle altid flog saa ralig sam nu, de se ikke med Mis
undelse paa de yngte Slægter, farlange itte heller, at der
stul sidde gamle Haaeder paa nnge Skuldkez men de se med
Sarg deres egne Taabeligheder gaa igen has de unge; del
smertcr dem, at de unge Piger agsaa jage ester et Maal,
sam de vide kun er dedragerist. Disse Kainders Ønske er,
at gare de unge amkring dem apmærlsam for alt det stsnne
paa Jacden, vise dem det taahelige i deres Jagen etter
Lallen, der hvar de sage den; de ailde apildne og degejstre
dem sar alt eedelt ag stand Og undertiden er der blandt
saadanne Kvtnder agsaa en eller stere, der vil reekke Haanden
aaad ag atse dem den Gad, der i eaig Kærlighed ag Tra
sasthed set ned paa Jakdkladen, en, der ailsartælle de unge
am det eaige Liv, der bliver, naar alt andet iargaar, far
taelle dem am en herligded, mad hailten al Jardens maa
blegne. — Det er en Kvtndes Arbeide,« en cegte Kainded
Gerning, ag findet du en saadan, der udaaer dette Arbejde
paa rette Maade, saa se itte paa den Dragt, han betet-,
men baj dig sar hende; thi han er en Herrens Tienerinde.
Saaledes var netap Justitsraadindem vi sar talte ant.
Hnn elskede Gertrnds Sjcel ag bellagede den staltels Pige;
! hun saa snart, at hendes marke, strenge Moder iktc var na
gen Statte for hende i aandelia Henseende. Gerlruds
l Sjcel stulde tilhate Herren, —- men han var langt, longt
harte sra dam. Justitsraadinden lagde ikke seerltg Bægt
paa strecke Jalelser ag pludselige Om- ag Tilbagevendelser.
hnn mente, at Herren kam, især da i en Kaindes Vierte, i
den stille, sagte Sasen. — hun sagte sarst at ainde Gen-rud
Kcerltghed, —- ag det var itke vansteligt. Dei smigrede den
fattige Pige, at denne sarnetnme Dame var saa venlig mad
hendez Fru Randel var paa sin Bis agsaa tilfreds der-nein
thi Justitsraadinden bestilte mange ftne Haandarbejder has
Guttat-, ag hun betalte gadt.
Gertrud kam ogsaa undektiden op til hende, hvaraed
hun sit Lejlighed ltl at se heades keetlige, milde Vcesen mad
sin Ægtesælle, mad sine Børn, mad Ttenestesaltene, ja mad
hende sela. Der var ingen heftig Opsaken ag Skælden,
men dag suldt Alvar lige aaer for det urtgtige. Og dvar
hun elskedes af alle! Den, sam haade naget glaedeligt at far
tælle eller naget bedraveltgt at klage over, katn sarst til
hendez bun ledede Bat-nettes Lege, hun stcev Digte til sine
Slægtninge ved enhoer Lejlighed. Jngen Fadseladag ag
ingen Barnedaaa far itte at tale am Btyllup tunde feires
aden hende. Hun var glad med de glade og git gerne indi
haert Satgens Hieni, hun kendtez httn kunde tale med de
dannede am Kunst ag Litteratur. sam havde hitn aldrig be
stæsliget sig med andet, ag hun kunde staa ved Siden af Fru
Randels Vaskerballte ag tale am Vaft ag Hushaldning saa
farnuftig, at sela denne dygtige Kane tnærtede, at httn var
saldstændig hjemme paa dette Omkaade. -
Alt dette saa Gertrud, ag nvilkaarlig anstillede hun
Sammenligning mellem sin Moder ag Justitsraadinden,
ag denne saldt ud til Gnnli for den sidste. Gertrnd var i
den Alder, i hvilten man sacermerz hun beundrede, hun el
skede Justitsraadinden, dun saaermede sak hende. Denne
taa med Sarg, avarledes dun met-e ag mete blev fremmed
for sin egen Moder, sela am hun ilke kunde stjule sar sig
selv, at der aldrig davde været nagsst inderligt Baand mel
lem dem. Hun aaldt agsaa meget af Barnet, men kun for
et højere Maals Styldz hun elskede Germtdg Sjæl.
»O, Herre, vaek du ltende an til et nat Liv i dig, ag giv
hende saa tilbage til sin Mader,« bad hun aste.
Detsar taalle hun Gertruds Kcerligded ag Ømhed, der
egenllig aste var en Barde for heade. Mange cedle Men
nesker have kunnet taale, at de tun blete elftede lidet far
Jesu Stall-, —- stulle vi ikke keftræbe as far agsaa sar hans
Styld at tage- mad Kcerlighed af as fremmede, ligegnldige
Mennesker? -
'
(Fartscettes. )
W
Ægtestanden indehalder en tredabbelt Opdragelsse:
først Ægtesaltene indbykdes, Manden Hasiruen ag Hasstanen
Mandel-; derneeft apdtager Farældrene Barnene, vll M
ltg apdrages Iarældrene aed Birnenr. —- (Seiler.)