»Du U f te ten
CZ- Ists-ed at we Post Oifocs st »den-n
u dsconö clsn Mann
sUdkoimner sit-er Torweg
Puu »Dauskercn« Lan iubikribereg tit
nhpet Tid åf Aar-et, og Prxien er i Fokshld:
For et Aar ........................ BLIO
overalt i de Formeln-S tara-.
til Europa et 81 rier ............... 8?. 00
Fariig i —vokskud.
Zydbyalttcgcti for Waden dermaa sie
fsrskudsviT kan iendps os euren ved Money
Order, Bank check euer Draft. pr.
Post eller ogjaa i kegknreret Brev. stimmt
ker modmges for mindre Bcløbz meu Sow
peuge bot ikke sendes i Vteoe.
Ass- Opgiv amd fuldstændig
shreifet vNat-n, Posthus, County og
Stat. J Tilfæide of Flytning, maa man
opgioe baade jin tidligere og nuværende
Adresse, hvad der vil spare oS for en hel Del
oberst-disk Atbejde.
TI· Enhvek. der indsender Bestillmg —
Wsclget as Fstbetaling —for site ny
« Inn-ersieh erholder der femte krit.
Litstrækkelig Adresse:
,,,Dausteren«
Nemah, Wis.
ADVEKTTSING RATES.
Keading Notices. 10 cants per live
kot- ibe first 1nsert10n. and s ior any
längertiou following.
Display Marter and cuts, 20 ceuts
an fach
qunter for »Danfkeren«s
Spanick Christi-Unen, ...... Fetndale, Col
Ingevine Jenseit, ...... Greenville, Ulrich
Thomas Njelien ......... Watrens, Wis
d. J. Carlien, Bot 24, Shcffield, Jll
W. Sprener . ........... Gmyling, Mich
San! Leerskov ....... Hutchinsom Minn
Chr-.Betthelien . . . . » ,.Alherth, Misij .
Carl V. Nietien ..... . ..... Wonp.1ca. Wcs
Janus Hamem 28 Main St» Oshkojh Wis
Anton Hanieu, 226 Hanisou St, Racine
sug· Paulfen .............. Lindsay. Neb
Nie Laffen .............. Elk Horn, Iowa
J.Schu«ly Beimilliom S Dak
H. Nieltem k22 S. 24. SI» Omaha, Neb
·—7istian Zahl. · . . . ....... Cedar Falls. Ja
Ja Jotqeisien ...... West Damm-eh Wis
Yder Kallefem .......... Kinn-allon- Ja
s.·Bektelsen, Colson Ave» Fremot c Nebk
P. Mickelfen....» 3710 Stute St. Chicago
S. säh-Ab .. . Au- srv ave Ct .mon, Ja
Ic. Christian-few . . . . . . . . . .Cdmoke, Mich
Motten Petetsen . . . .. ...... Nlngsteb Ja.
H. C« Petetieu ..... . . « . » Netfon Minu
kaxt Haut-koste . . . .. ..... Reiseude Agem
Opennævnte ere bemmtdigepe til at mod
tcgs Qualm-, for »Damit-rez» og kvinere for
Imme.
Mgikia og Casal-eh
Da Engelen Gabriel fwd for Maria
II forkyndte heade, at cum stulde blive
Moder tit Vetdens Julien da fortalte
san hende ogina at Eliiabet var fragt
fdmmellg og stulde fan en Sau i heut-»O
Hidekdonu Og eilek dclte sigek fua En
gelen.,«Thi Intet er umutigt for Gav«
Osak. 1,37)· Pan denne Munde blioei
Maria op.ysi, vestevt og mitei, for at
san icke Itutke bltoe heugeade vcd sit
Sphchmauu »Der-kleine ital dem gan
M?« mng med Hinfyn til at btive
Heraus Moden Men hvmfok stutde
ou Maria i venne Forbmdetse opkyies
InimElisabetg Stillung? Kunde del tkte
have vcem tilftiekkkugt at fokehotoe
set-de dette beste-me og nigckende, at for
Gab var jagen ng umuug, og at hun
dekfor hat-de Iimpeu ycn at you-e sig m
bette? Herr-l Inn «Ioatk6, at tkoende
Mennester have ogiaa »Um-is Kov og
Luther paa,« og det ou list-, at de eke
Mc meke anndenge, end iu de ofie tun-Ie»
Menge m et og anve- iynugt Bem- paa’
den umtddetbare og usmgettge Sandhde
ej Gab ickmuak at not-re un hoav hau
hil. Og i dem Lyg stulle In vekioc ie
Engeceas Ommle as Eucavet for Maus
Sammenycngen og Gar-gen i Engetens
Ttsfkeme til Main ou vate content
streichet-. »Du et ttke unvekltgt,« vil
Engeten sigc til Maria« »u! da h-k onu
fksigt oed at fokstaa og fertige mg mev
Iet, iom jeg her fotty.sdek mgz men du
Inl fette dtn Liv m, at den Gut-J
huis Naon jeg talek til dig, et mægtig
til at unme, hvao hats foijæner og to
ver. Mcn i Forbindelie mev dem stat;
leg ogiaa dig ul Trost met-dete, at du ei
Mc det engste Menneste, iom t denne
Tiv btiver Iskt ad underlige Brie. Dtn
ggmle Slægtninz Qui-bei yac Guo iat
T sog-c lisneude Omnænvsghedek, qg
Infok otlle J to onst tun-se Ioknaa hin-.
when og væte humnven til gensidig
Trist, Glceoe og Velngnelse.«
Og Maria hat ogina forstaaet, at
Engelens Mecoeleue om Eusndet hat-de
Here Bernhang lor yeade mo en nimm
skiig «Nyhev« um« at et Put ældte Fell
Iulve have den Gabe at faa en Sen
Hua findet I deue en Benyitetie for sin
Tw paa den Sand-en at icnet tunox
cæke umu g« lot Gut-. Og hun fijvu
ssg trsitet oco at vcoe, at der dog t des
mindste var e! Wen-seite, Iom yun sit
Iect im oz nosttgt runde yenoenoe fis
Ux og sehne sit Hierte sor, og ou neun
Exg med Pensin tu yet-des »Bevuoe1ie,«
Oerlvar aogeh iocn yun ttte vooeoe ellec
hnvde Sind til at lale ined andre Men
nesler vat
»Mcii Maxia stad op i de fainnie
Dage og drog histeligen hsii til Vierg
eaneit, til en Sind isJiida.« Saaledig
foititrttci Evangelistrn, eiter at han hat«
iiietdl, at Ciigelrii havde forladl Maria.
Ja Maria »hastede« ined al komme til
ei Mennefke, sont hiin kiiiide beiro sig
til. Og huii vidfte, at i iaa Heiiieende
kuiide huit diittig gaa til den ganile
Etisabet, hun vidilc, at hitn hos hende
vilde blive ioiftaiiet og invde viikelig
Deliagettc Teile er nu ivrslaailigi
ikok, iai det er ikke vansteligt at falte,
tet vil sige for dem, der eie hiemmei
del kristelige Liv; thi her gælder det, at
»Lige sager Lige,'« vg »foin Fiiglene eie,
iaadan siokkks de.« Eihvert kiiiteni
Menneike feier, at det gaar ikke an at
aadeiibare fine Hieiteanliggcnder for
hveiti iom helft, inen spger ligesindede
tar at dele de hjeitelige Ting med dein.
Meii e1 Ting er der ded Mai-ins Frem
gaiigsmaade, iom vtd faiste Djetast kundi
syiies ltdt iindertig. Hiin var jo, sont
bileiidt, forlooet nied Jofef, foin vgiaa
bit-v heiidcs YEgletnand, inen httn latei
intet til hain oin sitt Stillingz thi at
hun ikke har gjort det, inaa nian siuite
af det, der forttklles angaaende Joief i
Maila. Evang. Kap.l. Her kitnde spat
ges, ont ikte Josef ftod Maria næriiiest
at alle, og ont det ikke derfor hivde vie
iet heiideg siinple Pligt at give hnin klar
Beskid om det soi"eialdne, faa at hun
lden-ed tuitde have friet hani for den
iMisianky at hiin havde vceret hatn una,
hooifor hatt tog den Bcflutning at stille
lig fra heiide i Stilhed. Havde Joief
Mret »e! Vetdeng Mentiiste,« foa var
Sag-it let at klare; thi del keiiker man,
at hvor den aaiidetige vg hiertelige For
siaaelfe faltes, der can kodeligt Singt
fkab og udvorteg Forbiiidelser tkte være
iilstrwtkelige, hvor det gætder Hieriefor
hold. Men Jvfef harte ja ikke til den
idantro Flac, »han var retsivdig,« heb
der det, men del stulde hedde »rein-er
dig,« og del vil sige retfcekdig paa sam
tne Maade svin Sakarias og Eliiatiet,
vm hvetn der staar, at «de vare degge
retiasidtge for Giid og vandkede astcaffe
ligt i alle Herreng Bild og Anordninger«
(Ltik. l,6). Jofei var altfaa en relict
dig, det vtl sige en troende Mund under
den gatnle Pagt· Men hvvifvr gis saa
Atzeria ikte sirsts til Joief i Siedet; itzt
til Elifabet og fortalte hom, hvad hende
var vedeifaretk Here-m tut-de vel viere
Jotstllige Meninger, meii den ineft an
’iagelige Menlng ek vist den, at Maria
hat varet bange for, at Josef, hvvr rei
tætdig vg troende han end var, itke vilde
eller kunde trv den Fortlaring, at hun
lpaa avernaturlig Maade var dleven
liivgtivminetia Qg derior hat hiin
litia itied Hensvn til ham givet sig iGuds
»Haand i al Stithed, vg hat haadct, at
ihn-i i sin beleitige Tid vilde hiælpe hende
; over dette vanstetige Punkt. Dette givide
"·))ecren faa ogfaa og viste derved Maria«
at den, der ilaar siii Lid til Gad, bliver
itce til Stamme.
Men hvad er der faa at lære ai denne
Marias — man maa sige siae, cesle ag
foiftandige Fremganggmaade? Ja, der
er viit ttte faa lidi til Leidin vg An
vigning for det kristelige Liv, men da
navnlig angaaende del Spsrgsmaal,
hvvr langt det er raadeligt at gaa med
Henfvn til at detrv sine dydeste Antig
gender for andre. Og faa mkget kan
da siges i sia Ilmindelighed, at det
ntepve vil viere gvdt for nagen at betrv
sig lige nieget ivr alle, vg her makes
da kein paa.faadaniie, sont er troende
Metinester, eller da give sig nd for at
vaiise det. Thi her er nu feist dette atk
lutke Ofnene vp for, at del er mer end«
en Tatecnaade, at »Rævene knnne kommel
ind i Herrenö Bingaard,«vg det vil ftge,
at ,iaiste Brot-te« have altid gaaet inul
lein de optigtigr. Selv i den apoltoltfke
Tid vare de plagede af diese falike Bis
dre, og en Mand sont Paulus maatteq
ior Aivvt eriake, hvad stige Btvdre
kunne bietei deres Skiold. Det, han
davde ttdt idlandt dein, itiller han sam
men nted hans Rad vg Fare paa Hav
es Land og al den Foiivlgelie, han
"inaatie udhotde. Men ielv oai vi kunde
iæiike es diese Hytlere ude af Hettens
Ritte, faa vtlde det end-da ttke viere gvdt
at iale iiit vp til alle am faadanne Ttng,
ivin del nti itke er givet ethvert tivende
Meniieste at have den rette Forstaaelfe
og Oxiattelse af. Gamle Kitteleerere
vteje at give det Rand, at nian stal ikke
dryie sig am at have flere end to eller
ire iaadanne Beiiner, soin man can be
tia aliing til; ihi diese gamle ftge fvcn
iaa, at de, der iaa et starre Tal ai fol
iivlige Veniier, iaa let nogle, der tunne
viere lpfe noc, noget der tan vvlde niere
Kinde vg mere Foraigelse, eiid mani
zickgten drvmmer vat, tar man, svm det
gamte Ocd siger, ,er bleven ktog as
Skade.« Det er ikke enhver K"riitt-:i,l
der er god ttl at øve hvad der tvldeg«
»Sjkklksfqrg,« et Oid der tin neenneit
idliver brugt til at beikgne den Otnforg
.er Siælkne, der besinnt- i nt tnge sig aj
den enkelte og give Trost og Rande i de
totskkllige fjælelige Horizle iotn et
Mennrske knn kvintne i. Sct frn et viit
Standpunkt kunde tnan fixie, at nlle
Wurst-r niantte lunne viere dygisge til
at vve pt«ivat»«Sjæleivig,-«iaa at det alt
faa sttaresl par den BE tttnn skitlde gnu,
tiaar nian vaa en eller andrn Munde
var i aundelig Vilderede eller liavde no
get fætlig vigtigt Pan Samvitttgheden
Hei-til er at sige, at det er rvk ogsnn
Menitigen, at nlle Ordels Ttetiere skulde
knnne give Rand tolle pnakotninende
Ttlicelde, tnen dtt er ogsaa Meningen,
at ingen Picest fknlde viere »m) iTroen,«
hvnd vistnot tnange vlltgevkl ete til at
vegvntie med. Og man hat jo ogsan
Clgetnpel paa, at Praxis-irr ere kotnne til
Troen, elier at de havde vvertngei Pia-:
stegetningetk Heraf tolger nt det gnar
tkke an at sige, at Dygtighed til at
viere ijleder og Hjælner i vanskelige
Sjæleqntiggendcr uden videre folge-r mrd
Einvedet, tyi iornven yvao der ellerg
katt here til for at kunne vve en fanden
Meining naa rette Munde, fna ktceves
der en god Oel aundeltg Eefnrtng og
Jndsigt ide faulen-ge Stæisiilnundr.
Sna at de, der ttænge til privnt
Sjæleplcie, hvad enten del nn gælder
nandtlig Nod, tller del gældcr at faa
tlnret vanskelige og indvttlede Fothvld
ungaaende Siæleltvet, de tnaa bedit gore
sig det klart, at ltgefvsn der et Sted knn
viere en Ptæst, der can ·yde den for
nodne Hinw, sanledeg can det et andet
":3ted viere en ganisnel Elisadet eller en
gannnel Anna, der Inn vcete den bedstk
til at yde vandelig Lægehjcelp. Dei er
vift heller ttke uf Vejen nt tcenle fig, at
sont-ne Mennesket kttnne have det fotn
en feerlig Randegnve at knnne trvite og
vejlede Sjæle iaadan ganer i det stille,
fom Etiiabtt gjoide det voerfor Maria.
VI lcefe f. Cks «i Ap. G. 4, Sil, at
den Mand, fotn vi tende under Ravnet
Baknabas, hed ikce faadan, ttien hatte
egentlige Ritvn var Jesus-· Btsrnaliag
var deriinod ei Ttlnavn given hatn at
Apvjtlene, vg iaattlieieg der: «det et
Judlagt Troste-is SIn.« Eiter den gra
iste Tekst stuer det innre-e hedde »For
1nianingeng Sen.« hvad der nnWi
videre zorsilh thi Ordets fulde « enth
otnfatier band- TIIII og Form-umg.
Men Bernalmö var altfaa en fand-in
Troste-is og Faunaningens Sen, hvnd
der ogsait godt stetnmer need alt hvnd vt
blive fortalte om hatn.« Han var ingen
Apostel, ingen Bntiehtydeiz men hakt
var of dein, der over-e sitt Gerning i
Stilhed3 hatt hnr forttaitet at forntaite
uden at saure, og at ttpite paa en fan
dan Mande, at zormaningen ikte but
ivigleini eller over-sen Qg fualedeg
knnde der vist sidde mutigen en Mund el
ler Kvtnde, iom har Rande-give til at
viere noget for andre, nett-v t Retning
of Tritt, Formatitiig vg V-jledning.
Og faadanne Hjælpeie tun-enges der
vgiaa i Mentgheden, hvor ter altid er
not af det stisdelige eg sendetbrndte,
sont trænger til en hjælpende vg liegende
Hund« Hoor er der itke ineget iygt
og foroirret iblandt dem, der dog vtlle
tjene Oerren og viere hang Born. Me
gen Illtigtotstanetfy Vildfimlfe vg An
fægtelse kunde sitkert staff-is til Side,
the vi hat-de fleke Tisstens Sonner og
Dotte, Mennester der hat-de lioade
Hjette og nandeltg Bist-out til paa den
Munde »in tiene i Menigtzeden.« Gud
give as mange faadanne raubt omi voie
Menighedskredir.
Der er lilandt andet det betegneude
ved Bereiningen oai Marias Bei-g hoi
Eliiahet,. at det fremstilles foni ont der
itke havde vctet and.e Mennesier i Hit
iet. Det hedder, at »Waru- tom tnd
og hilste paa Elifnbet,« vg til Slittning
hedder det, »in httn dlek has hende t tte
Mauneder.« Satori-H nitvnis flet ikte
i Fortalltngem Det stal nit ikke stge,
Maria tkte hat talt nied Sntnrias og
kan have heil megcl galt af hanc
Mund, tnen det stal sikkert betegne, at
de to Kvinder bleve faa vptagne af hin
anden og havde iaa meget itt tale fant
»men em, at de ltgefom glenite deree
JOtngivelsein Det er det Jndtiyk, man
Jtaar oed at liefe, hvad der er pptegnet
ej detes Satntale, og dette er uden
HCvivl tun en lille Del af, hvad de sam
liaite otn i de tte Manneder, de vak
iummem Og faadan can det verre, og
innledes er det nted det anndeltge Ltp vg
lden kristelige Opdyggelfe. Hund der nu
iend er Giunden, san er del en Equ
»tina,, foni mange gere, at man san hpie
’ineget og mpoeg nied nieget fom man jtkk
That- saa megct nd af. Men faa ktm he
logiaa hænde, at man i Pmditen ellek i
ngang med Medkristne tositner til at
stan- n·«-e»or noget, der scudcm ssdar an
»1 en, .i1mim iyxteg dek er angek, der
maa have Lighed med Miuiis Besog
hoss EitsabrL Da oil man ogsau cunk e
forma, hoad den koste chnk :U(ü'l«r
figer um hmt Befoq, us ,,tt»qefom Johan
hanues sprang iEanvctg Liv, du
hun høxle Marias Htlseth s.xoledes
springer det aundetige Liv, naxir Gabe
Bosn modesiAanoens Etthed og tu
Herrens Ocv.« Gud give oS Inauge
uf saadanne Stunder her i Støoets
Halt-, ogfaa nu I del kunsnende Aui
Ltncoln i Decbr
J.Pedersen.
En Misforstaaclse.
ÆndeHr R dat1—vi! J,,Danlteren«
No. 3 for 1899 findes en anonhsn Ak
tcktel, indsendt af Mr. S. N. Vogt-,
C-int)n, Jotv1, og da han del-i reitet
et vetsonltgt Angieb mod mig og fiele
VMMT Mk, Mk jrg mnnfke bede Dem vtn
Plads for et lidet Genfvar. Artirlen
beghnder saaledes:
,, Den Dunste Msthodistpræst her i
thn har faaet et fnedig, men mindre
hckderltg Jos, at tage vorKcrke og lejete
Herberge fra os, vt hat haft den nn-·-p.1a
lkedie Aar, oz kalte oH nat-g Jshjemtne
der, endskdnt den var indrettet for Baa
tister. Denn-d glorde J oZ Farlkæd J
gode ,,Methodefvlk' vg, sanvtdt jeg hat
kunnet i«ka:1ne, eder selo med.«
Naar Hin Høgh her beslylder mig for
paa »fnedig, Inen mindre thednligj
MADE Cl have taget senken fra dem,«
lda oed han enten ikke hoorosn hin talek,
eilt-r vgsaa taler h m unod bedre Bidende.
»Hm burde neierc underiøge en Sag, for
hhan faadan offmtlig lader .den indquke
1 et Bud, og denned uden kingeste
Grund neddryder sin Restes gode Navn
og Rygtr. Det kunde let komme til at
koste ham mete, end han man-Te teenkek·——
Sandheden er, at hverken ieg ellser nvgin
anden hat paa «snedig eller mindre ha
deklig« Mude taget Kisten fra- »Jen
manuels MenigheM i Clintv-n. Vi heu
vendte vg til den gamle Mand svm pag
fer Knien, vg fvm ogfaa er en at« Kutt
vtekgetne, vg spurgte ham, om vi kunre
faa Kitken for vvre Mader Sendag El
termiddag vg Aften samt hvek Onsdkg
hätten, hnoktil han eftek ac have fokelagt
Sagen for de andre Kucevargek fvakete
ia. Vi tentede« da linken for Restan
at Auet Var Blan var, at give op!
vvr Sendagsstvle den Senvag Eneka
Panos Ruhe tvm hettil, faa han tuniel
have sit Mode l den Tit-, meet saa vllke
vt til Gengceld have den Sandag Aste-»
ellec otnvendt, hvllht var ganske reicht
dtg for b gge Partec «D.s ieg af vg til
befagte C.nuo.1, de to Ase jeg var
Des Matnes, deltes vi vcn Knien, og
da Pastvk Ruhe can kommst her tv Gange
ein Muneden, vg Kerlen den Ivklge Cid
staat tum, mente jeg, at oi kunde go-e
d«t famate nu. Men hvad har da tot
aatiaget, at Ktrken blev luklet for »Jen
muelg Menighed?« Selve Menigheden
er ckte Styls der i, ej heller er Pastcr
Rche, lhi ia jeg sit at vide, at den gamle
Mand havde der l Stude, biad ieg ham
tv Gange ej at gare det, hvvrtil han
Ivtredex »He luthekste kan ei have Kir
ken mete; fordi vigse luthekste meter
(hvvkmange ved jeg ej) havde banlyst og
card-tm Baptlsterne, naat de havde pra
dtktt i Knien, vg hans Kitke var tun
beste-m til at kakynde Evangeliet i.«
Den-te Exil-keins taler ztydelig not,
vg Brsdre l Cltntvn viljvevidne Sand
hedeu hekaf. Mc. Highl ch haaber
at dettc vil time tll at gesaij meke
forskgttg en anden Gang. —
- Unvs"kylo, He. Protest-H at mit Foc
fvcr beider-san langt, men seh-after at
fvake en Gmg for alle, Iaa jeg Ikle met-e
ital bethe at spilde Tlden med at tell-age
vtie ilge uianve Bestyldnlngek. Jeg
hat oft- hist den Glæve at tiefe »Dan
steren« vg hat væket glad vedszat finde
gennem dens Jndhvld, at mange iande
Guds Born hac fandet Lh under »Den
Danske kaenede Kettea«·Vinge1-. Jeg
et pekfvnlig mvd Strid vm alt, hvad der
heter til Gase Rhea udenxnaar Sand
heden kkcevek et For-spat. — Ogsjeg trak,
at vi Gads Bern, jvmutilhøret de te
ipeetive Samtund, hat nvk·at gvre med
at decktge Oicevelen, Verden og Synden,
vg decfvc et hu Lw tilj at taite Stene
paa hvekandre.
Clintvn den W. Jan. 1899.
N. H. Nymp.
c
. I
En Misfvestaaelfesavler let en andeu,
idet hvet ser fra sit Standpunkt Det
ihnee fauledes vgfaa i denne Sag sont
»Mlskastaaelsen« just Ilte nedoendigch
dehsver at kam-ne jra den paapegede
Stde. Red.
Ørslcv Præftcgaatd. J
J Anledning nf Pnstot Wilh. Decke-!
Icnbtlæusngtem fosn omtalteg i lotttgcl
llsze, sttivet ,,Kusteltgt Ongblad«: l
J vor Tit-, da de sindige Dnner i alt,
lmnd der nnuaut den lndbysdes Qtngangf
ztnsllrsn Mutuesier, cre nlbojelige til 014
lage Las-e af de smaa netoase Fett-IR-]
nicend, faa at i Siedet for Beng aflcegsl
gsr man htnanden franske Visittet — etl
oet ttke megec altnindeltql, at etHjeml
Inn-treue sine »liq·q«nde Genet« i Hun
dted- end sige l Lusindtai.
Det man i hvett Fild oaete et ·Hjein.
hvot traust Qoekfladnkhedgaand lkte bot
ttthnfe, —— et godt dansk .Hjecn.
Oel er en betendt Sag, fsm endog
med en vis LEibødlghed hat vceret note-J
Iet t ann-thsiont"ke Blinde, at Orglev
Prastegaatd (oed FlagelH hat t lange.
Tiber veeiet et af dtgfe legte-, gæstfci.
Hjetn, —- et Hjem, det, ustntttet af Ti
deng Uto, Jig og Netoositet, hat ejet
denne oelllgttede jorditle Elendomnlelig-"
heb: Fred og Dogge forbnndne med
Lin. Oet et denne Harmoni, der hat
lkabt det vttine O d:«t)je1n, det Begreb,
sosn Fransktmnden slet ltte kender, men
iotn hin tot-n at facsozløst Ioget at er
statt: med et a la mais-on (- t)nset).
Men oet et itte etaaett Dis-n der h.1t
fotmaaet at cneddele sin stets, Hygze oz
sit Lto ul nnnze Nmnesker. J de al
jlersleste gide cnaderne this-n sizde F unt
liens Reste-n net alene oinkctng Llrneng
Jld og gotte jig just over, at de tanne
faa Loo at were ene, i No saininen —
Ioz de betuzte Bisittet og Beil-; ioin en
’kedellg, om end notwendig Asbtydelfe
las Hjentlcoen
» Men sauleoxs tut det ilzte hoz Gudz
gatnle zoll, vor hkllek ttle oære hoz del
ny JstaeL Thl Gænfrthedens Dyd et
san gasntnel fom Picnneskeh
Oet et et Bmk om, at ttods Sleeg
tens Fotdækoelse holdt dog en Rest at
Gadsbilledet sig l de Folksz Hsettet«, der
doede nætinest ved Stedet, hoot Nenne
steflægtens Vægge hat stauen J Ost-en
voetues Teulejte holdt Gæstfttheden sig
iocn en Scammedyv;. man hufede selv
Itn Ficndes Son, fka Sol git ned ttl
Sol stod op. Og sauledes blev del
ogiaa l Pntttatteknes Zette.
Og Gabe gamle Fall sit Gnds For
maning til denne Ratutdth ligefom den
ogfaa et en af de ftecntmdende Oydet
has de tsttte Kristna «
Den nnse Rentghed ndfoldede, spat
oi leere det at kende gennem Apostleneg
Getntnget oz Brei-ene, en stotattet
Gæflftthed. Der lhdet i Sktlften sont
en fertig Sonnaan Glematet itte
Gæstftsheden.
; Og.denne Oyd hat del aldtig vætet
Ifotfvunden fta Kttfti Kutte, men i Mid
delaldetm bleo den sont faa mange nn-l
»dre ktilteltge Oydet Juki Systetn;.« den;
leeo tkke san-wettet en almenkksslelig fomi
len Muts-ke- oz Ronnedyd. J Klosttenc «
baede den oz Iaedes tlgt: men den sit
ogfaa en Rein at Vsekthklllghedeng Hut-,
hootoed den mittede noget af sin ftie,
uegennyttth Knatter. Da Gut-H Otd
med Refotmatlonen oed Martin Luther
attet stinnede ftetn fta et mvtkt Sted,
bled Gastrtchxden ogfaa en Ost-, dek
sont Ttoens Fragt stal kendeg hos baade
leeg og lætd Keiner-. Men ftemfot alt
bleo den en Dyd l de eangellste Its-aste
hjem, det med dekes Famätelio ander
ledes havde den fande Bettngelse fot
at tnnne one en dcnfattende Gckttfkihed.
Dog ogiaa het, hvot Apostelens de
galt-en Ort bist en Ttlfynstnand at
væte gestern forfaldt Geltetheden i
dede og oantto Ttdet, naat Præstegaat
den hleo en for Meniigmand lustet Her
tegaatd.
Da hat det haft og hat sin state Be
todning, at det Bitt tepat, det i de sid
Ite klltennestealdke hat ovet den stIkIte
Getntng til Gnds Rtges aandelige
zkemgtng hethjeinkne i vott chteland
tillcge hat tuctet Hjemcnettz Dote op paa
old Gab og sanleoes baatet fom en Tro
ens Fragt G« tftthedens th.
Det hat nistet ttl et godt Ecsetnpel
fdt mange Prætes og lage Him, at
just Ptttot Wilh. Beckz an hat met-et
anbent fot entwer, sun lunkede pha.
Den fatende Hann)ocekksspend, sine
Falk og neune »Fo.k, P te tet og Missio
nætet; ja, adsknltge Nennester, spat pas
Grund af lege nllz ellet unt-eng NO
btudthed have ttlenzt til et tatteke ellek
tangere Qphold pan et Steh, hoot Gut-s
Fted bsede, — alle bleoe de Insowan
Der var btade D.ettecu.n oz Huzruckt
for dem alle, Hook cntngt et Baues
hhrd o:n Guds Kretligheo et der itte ble
oet afgtvet paa den Minde; ofte et
»Nennestek tmnne til Øtsleo Pia-te
gjatd uden at tende nogle af dens Be
lwete, tun i Foreisntng am, at det
oat ethoett ttoectde Menn sie della-n
men. Og ingen et blevet stuffet. Ja I
l
Ivi have hart Menneskek udtale, at de
farste Ging kam dertil nied en hilo
·lloillie, fordi de htode incnt, at dct var
et Hiem hoc-Z Lto har et fort pietikuk
«Bi·teg. ot hooc Glæden ikse kund-e tri
okse —- oz faa ere de neunte ttlb ig-, for
tryllcde af »Die-n nstS red bin-te Benut
hed, den naturltge O.niy1g-slithd,
icemior alt Gteden oq J even i Gnd
ruhn kan nteope ttenke sit en niere
uik«-ø:iitet Gltede end den, huonned Bi
stor Beck raster h unden til felo en ha n
ndekendt Gest, der »Hier-te ollde dcføze
ham engtng.«
Men naar Hiesnsnet hat vceret faa
gcesttkit, at oikkeng Luft-wer ai Meinte
fkcr have bekundet sig vel der — san til
kosncnek nteft Gud en lige itor Del af
LEien Prasien og Priestekonen Ftn
JBtck hur fokstaaet med Kretlighed og
iFasthed at styre dette store thue-, der nee
Hten til enhver Tid har Gesten og paa
disse Tider at Aal-et og ved vie-se Ajug
lheder hat« haft alle de mange Gegente
Irelfek fuldt betagte. Hnn hat« oæret
Iuiuettelig i sin store, vidtloftige Has
I niodetgein ng. Ja viktloftig, thi Pa
ttor Bick hat alud dreott sin Aoling
selo, Familien selo er nor og hektil de
idrlige, sk.f1ende ldsænedeieg Og essdda
hak Hin Beck ku met tage sig meget af
dscn aundclige Gern-Ita, baade i »Die-n
met og i Eigne:, og hin hat ftaaet stst
vcd sin Mantis Sidei baade lyfe og
litt-ice Dage
Oet har faaet stor Betydning, at hatt
i i en Salcntdog, hun lata-rede sin Mand,
sttev Oteet ira Luc. 9, 6-2: »Jttgen,
sinnt har lagt sin Haand paa Ploven og
lfer sig ttlbage, er skikket tot Guds
Rtge.« J de btydsonnne Kompe, sont
Pastok Btck uaa Grund af sin Ltvsgers
ning hat ncaatlel staa for, har dette
Ord, medgtoet hain fka hans Hostie-,
holdt hung Blik reitet fast frentad, san
at Ploven star jcevnt og lige. Hook
meget hat det ikte at sige, at man ved,
at ens dyrebareste paa Jorden netop op
niuntker til ikke at se tilbage.
Derfor blioer folgende ltlle Tit-I vg
faa faare betegnende for digfe tvendes
Samatbeidr. Det var inlland, en
Sandag ved Bintektidr. Vesene vare
efter en Snestorne aldeles oft-entkomme
lige for baadc Bogn og Slæde. Pastet
Btck mente derfor ikke, at han tnnde
naa sin Annekssitkez tillsge fyntes det
unhtiig.t, da Falk for Vefrets Skyld
nappe kund-e somme til Ritte. Og faa
vilde han dlive hjemme. Free Beck nat
intidlertid gaaet ad, og nagen Ttd eitek
com hun tin-d til hant og fagde: »Bit
helm, her et- Ridestsvlekne3 udenior
holder Karten ated en Heft-, saa tun-te
J not komme ridende igeanem til Kik
ten." —
Pastok Veck ttvede ikte langekez has
koen ogfaa igennent og fandtKikken godt
fuld af deutende.
Det er ved denne stille Mast, Fr
» Btck hak vitket i sit Hieni. Men hoad
äder for danst Kristenlivs sunde Unfal
;delfe gennem de helliges Dydxr hat saa
stor Betydning« et, at Grunden til dette
Piastepars utmttelige Gattftihed lhsek
enhoer Gast i Mede. Det er en Tro
ens Fragt, i Jeiu Raon er det, de bpde
os Velkommenz derfok hat dette gode
Etscmpel alletede daaket Fragt tundt
om i tkoende Kredfe, og det vil silkert
dlive et for Fremtiden ftugthkingende
Btdnesdhkd for de danfke Prastehjent
one at slaa Datene godt op iJeiu Nat-n.
Naak oi genkalde as nogle af de
Dage, vi haoe tildragt i Økslev Pra
stegaakd, da for-met- det hele sig til et
smutt hatatonist Billede omkring de to
Picestefolk og dekes Familie. Stint-ag
iuokgen, naak Vogn eftetj Vogn tullede
iad over de toppede Btoften, og de
mange Mennester ofte langoejs fka sagte
op til Kutten, —"- da var der et stadigt
Rykind inde i Spiseftuem — Esel-,
naak der var Eitetmidvagstjenesie i
Deckt-, og knotige troende Vennek fta
Sognet fasmede sig ved Kassettd — der
var ligesom Feitdagåglans over Sam
oeeket, staat det gentog sig tegelniassig
hoer anden Uge. — Eiter Kikletid —
naak Pastok Beck selv i sit Student-te
relfe uddelte »Btadene« til Vennecne
der i Sognet, da hat-de tnau Islelfen
af, at der hetster endda ikke faa lidt af·
den gode gamle patriakkalste Aand mel
lecn dette Pkæstepak og deres Sogneiolk.
De have altid levet tegelmtkesigt og
icevnt botgertigt; Bokdet dækkes hver
Sandag Iaa langt, det kan tieekkes ad,
iom om der ventedes Gaster, og de
komme ogiaa. Der er aldkig Tale one
at geke Stads as en ellek anden Gast,
de blioe alle dehandlede lige; den tattige
gamle Strahl-eh fom i tidtigere Dage
havde vatet sleint iorfalden og vift hak
ihntes mangen Gast uaopetitlig — hqu
fad der hoer Stett-ag, maner øed Siden
af en eller and-en lille sin Fasten. —
