.;,Danfterku.««
I- Emtctl qt the Post Ofsicc It Nov-Ists
ss sit-end cis-I Matt-r
« Udcdmther hvet Tordvag.
Pan »Dansterea« kan subskribekes tu
- eabvet Tid af March og Priieu et i Forstudr
For et sur ........................ 81.50
oøetatt i de FocenedeStatet
Til Europa er Prisen ............... U 00»
artig I Form-L
Judbetaciuqm for Bladet der man ske
sprstndsvid, kan sent-es os enteu ved Money
» Saht-. Bank check ellet Drait. pr.
Post euer ogfaa c regkstceret Brei-. Frtmcåp
tu modtages for mindre Beljbz men Silv
« frage bit ikke sent-es I Breve
» II- Opsiv activ fulastmwis
«sdrdicet Natur« Postbus, County og
Stat· J Tisfcelde as Flytninz man man
ist-give beabe siu tibligete oq nuvækeude
Mie, hvad der oil spare ob for en bei Dei
. Wigtsxbeide
I- MM, der mdsenda Bestilling —
«Iicset G etallng — for sice ay
'.,onnetttn erho Minute frie.
silsttækkelig Masse:
- »Damit-easy
Neemch MI.
Aufs-Muse KAM
'- Zeinling- Notioos. 10 conts per link
Iokche first insettioa. and S for any;
haerticm following. l
Displqs Marter ami catS,26 ceats
Zu iach.
Restes fck »DOUIGko«F
Zoaaick Chmtianjem ...... Ferndau, Cal
sagevine Jenseit, ...... Gkænville, Mich
Romas Melken ......... Wams-T Wis
p. J. Carler. Bot 24, Shefsield, Jll
S. Sirener ............ Gcayling, Mich
sum Leerstov ....... Hutchtnimh Mimt
Chr-. Berthelfen ...... .AlbertLIa, Mitm
corl B. Nielsen ........... War-para, Wis
Jan-es Haniety 28 Mein St» OWNER
Anton Hanser 226 Hawiion St» Racine
sug. Paulfen .............. Lindsmh Nel
Nis Lotsen .............. Ell horn, Jowa
J.Schultz .......... Vemillivn, S. Dat
H. Nieliem 822 S. 24. St» Omaba, Neb.
·J;-.istian Juhl ............ Cebak Fall-, Ja
-"-« Fu Jprgenfen ...... West Demnach Wiss
,.;oet Kallefem .......... Kimbattom Ja
OI Betteler, Colfon Ave» Immer-i Recht
P. Mickelsen ...... 3710 Stute St.Chlcago
S. N. ngh. . . .240 — Zrd ave Clintoa, Ja
st. Christimtieu, .......... Edmom Mich
Worten Papa-sen ............ Rinqfled Ja.
h; C. Penqu ............ Man Minu.
satt Huabtofte .......... Reisende Agem
Domaævtte ete bemyndigebe til at mod
its-Mia; for ««Danstecen og kniete-reso
We.
FkDet gar ikce faa note-«
Amerik- ex et start, herligt Land og
. - DLLLILMLLWL WÆM—MOS
san let. Det gøk io itke san wies tlI
sum km fulskt tiese fleke Peuge, aaak
de esse-beugte som alt m tiente. Sost
Immge Menneiker her lkle tage det faa
use i timelig Henfeeude, san er der des
we ogfanvmoagq som ikce heller tage
des ga njje i aqadelig Heaseenor.
.- . ee et seit Land, stger Inn-, der
fsk gsk bet heller ikke faa wie, head
1men man gaar ul Kirke eller ej; det et
icon Privatsag, lagen can tolnge en.
Iatmea og Fortetningen stal in da pas
ftsz men derimod gøk det ikce saa nsfe
Ied Kiesen.
Gabst-Orts lærek as rigtthoc, at vi
In erseide paa vor «Sjcels Saliggss
celie med Ftygt og Benen« (Fllip, L,
t2); men et iaadant Okd undgaac man
Hut,
· Men an Bstneae da?
Ja Birne-te stulle natukllqvis gerne
have en Smule Religioasundecvisaiagz
sen da der ikke underoiieä i Religion i
metskanfke Hoetvagsfkolei, man ma
iekide sine Bsra i Sendagsstolez meu
,det gtr jo Ecke faa wie-« til hoilkeu
Sendagsstole de ganz thi «de læke tm
cktjv lädt« sg »den Sendagsikoleleekeh
isve er daiiaadan en preu, Mig Pige.«
Det ek id alt audet end-en luthetst Sin
nWeite-m mea «det get d« heller itte
--- nie, Ithi Beweise forftsa sig intet
paa alt det alligevel, og «n«aar de blive
state tun de du bler tague botl fka den
Sadagsdagsstolr. «
Saqdan Tale wider man ofle og fer
sen-L at Reclgivmn for mal-ge Maine-!
stets-Bedkommende Inn er en osetflqdlstI
Sitlngz ellers vilde Sctuiugem «Det’
q( ltte san wie-U ikte llgge iaa let paal
Jungen, naqk Talen er otn de Ting,
ism hske Dimmetiges Rige til.
Tsr du, Feder og Moder-, vove at
sue bit Bat-I faa en hgilken sont helft
Opfmelfe af de himmelste Tiag, blot
ioim »p(ene, venllge Stadagsstolelækm
lade-« af alle mutlge Seher tole veallgt
mel- dil Bam? Bamet vclgek den Jene
yet-läge« Arm-lude, itke for heut-es Re
ligion-J Skyldz atea for headej Verlus
heds Skyldz met heades Religion bli
oer Bat-new Religion, og —- Batnet et
sauer over til en eller enden Sekt; men
Inivaket hvilet pcm Foreldrear. Belkeak
set pel! —
En ande- Sæming man ofte msdet
Iiier ligeledes den ovetflodlste Opfattelfe
of Rellglpuen, Seel-klagen aemltgc Jäg
hpet blwer ialtg ved sin Tit-J
Satningen er sand i den Forstaad, at
tagen blivek salig ved en andens Tra;
men kna ved eng egen peksanlige, aands
daakne Tko vaa sln Gud og Fielser Je
sus Krisinsz aten det er ilke i den Be
tydnmg, Sætnlngen i Reglen es stem
sat; men derimod at det gar ikke saa naie
hvad man trot, til hvilken Kltke man
gaar vg til- hvtlken Sandaggskole man
sendet sine Baan thi de eke alle lige
gvde vg lige daailige. Naar blot man
trat-» saa gar det tkke saa naje hvad man
trot. Men man maa lægge nvse Man-te
til, at der er stvr Forstel paa Tro og at
det er ingenlnnde alt der kaldes Tro,
sont er den skelsende, saliggakende Tro,
og nden den er Ttven sorgæoes·
Jngen bliver salig ved en hedensk Tro.
Jngen dliver sang ved en dlvt og dar
Kundskadstko eller historisk Tra; men
desværte et ter meget as alt det, sont
laldes »Tro,« sotn saldek ind under
disse tre neevnte Trostnaaden Endoi
dere taler Stristen am en »dpd Tro«
(Jak. 2,26), ja at endag ,,Dsaolene tro
og stam« (Jak. 2,19). Attsaa dner
Satnlagem »Ein-ver dliaer sallg ved stn
Tra« tkke i den zorstand den i Regelen
et stemsat l.
vartbestaarda den alene
srelsendesaliggatendeTto2
J Hebr. 1,ll læse vi, al »Troen er en
Bestandlghed i det sont haadea, en sasl
Operbevlsning am det, som ikte ses."
Troen er altsaa et bestandigt Haad og
den er en «fall Overbevlsntng« vm no
get usynligt. Men Meaneskene kunne
vcere sast ovetdeviste am kristelige Sandå
hedek adea at have den saliggarende Tro;
thi selv otn man et nok saa sast werbe
vist osn al der er en End l Himlen, som
har elsket os saa hast, »at han hat givet
sla Sen den enbaarne, at hvek den, sam
trok pas ham, tkke stal sortabes, men
have et eoigt Lin-« (Jvh. 3,16), vg selv
vcn man var sast overdevist am, at alt
hvad der sorttelles vs i Gads Otd am
hvad Jesus Krisius har gjokt sor at
srelse as Syndere er Sandhed, saa ek
denne saste Ooetbeviöning Inn den ene
Side as Sagen, den er nadvendigz men
den er tkke nat. Nei, til den saliggn
rende Tkv maa here, icke alene en »fast
Ovekdevisning am det sont ikke ses;«
aten vgsaas en inderlig Tileg
nelse as Troens Genstand. Den saste
Ovetbevlsning er knn den ene Slde as
Sagen; Ttlegnelsen er den anden. Dette
sidsle skråver Evas-gelitten Johannes ent,
l Joh 1,12: ,,Saa mange satt hatn
annanunede dein har han givet Magt at
votde Gads Bern, dem, sont lraede paa
hans Ravn.« Altsaa: Trvens saste
Oderbeotsntng paa Jesn Naon og An
nantmelsen ellek Tllegnelsen as Jesus
stack as Ret til at kaldes, vere as dltve
Guds Bern, ag eke vi Guds Born have
vl ogsaa den saliggatende Tro.
Men, lndvendea det, alle Sektecne
bkuge Bibelcn og delende sig ltl Jesus.
Der ved jeg; men jeg ved vgsaa, at Bl
delen htnges, læses og ndthdes paa holst
sotsktlltge Maader, ved Siden as den
ene sande Mande. Jeg vilde vnste mange
vilde sslge de Betvasensexs Elseatpelz
thi vnt dem formats-, at ,de annamtnede
Ordet med al Redehdnhed, og ransagede
dagligen i Stetstekne, om disse Ting
havde sig saaledes« (2lp. Gek. 17,10—
11). Bilde Falk hlot gate det samtne t
vare Dage, selv ransage Gnds Ord, da
vilde der dieseng ikte bllve saa mange
Sekter, svm nn er Tilsceldetz Inen naar
saa mange, ogsaa blandt vate kecke
Landaauesd, sare vild vg lande i alle
maltge Settek, da er det sordls de itke
kende Sktlsterne ej heller Guds Kraft
«(Math. 22,29). Jesus statt-: »Ich et
Besen dg Saadheden dg Ltvet«, der kom
mer tagen til Fadeten nden ved neig«
(Jvh. 14,6) ,-vg der er ikte Fretse t no
gen andenz thi der et vg tkte naget an
det Ravn under himmelen givet ldlandt
Menneskene, ved hvtlket vt skulle vvkde
srelste« Op. Ger. 4,12), end i Jesa
Kristl Nava. Endpldere, naak at slulle
tkd paa denen-Jesus vg sinde Frelsei
hans Navn vg ved ham, da menec det
ingenlunde at vl stulle, ej heller tunne,
asses need ltdt as hans Ord vg ltdt as
shans Lin men da menek det, at vi i en
»sast Ovetdevlsning« »annammer« den
hete Jesus Kristus i Troena Jnderltg
hed, saaledeg som han er aadeadaket svt
as i Guds Ord. Thi del er ttke at tta
paa hatn, sitnpelthen at danne sig en egen
personltg Mentng un han« sont lkte
stemmer ated hans Liv og Late. Nkj,
at trv paa Jesus otl endvtdete sige, at
vt silge «hans EcsempeU vg trnde i
»hans Fodspot· (1Pet.2,21), sorsager
Ugadellghed og levek gndsthgngen End
vtdere, at vt geke, hoad han hat desatet
os: »F ere mine Venner, decsvm J gvre
hvad seg besaler edel-« (Jvh. 15,14).
Det can dog sikkekt tkke katdea at trv paa
Jesus, deriom vl ttte vtl gøre dvad han
dhdek as at gere, eller detsotn der er et
H
ellet nndet of Jefu Ord, iom vi ikke
kunne fotlige as med. Men lag Mcetkel
til, at het lnibet del for mange Sekl-’
magete. De lase am Dauben, Redne
ten o. s. o., og de kunne ikce nægte, at
IJeius hat sagt fand-In; men fom oftest
gnat det iaaledes, at tunne de ikte bott
jotklate fand-inne Jefu klare Ord, ladet
iom ingen Ting, ladet den Sag ligge,
fotdl de ikke tnnne »fotstqa· del tun
væte faaledes, ellet de lage sig den Fri
hed, fuldstaendig at fotnndte Jefn Qrds
Men Jesus hak nldtig fortangt at vi
ftnlle »fotftaa,« mea derian at »vo«
hanc paa hanc Ord. Tto iste, at Gud
icke stnlde tnge del faa nsje med hvnd du
tænket ellet ttok out hanc heilige Otd
og den undetfnlde Fteliesplam sont han
dettgennem hat nahenden-et for Syndetr.
Gan til den lathetste Kltke,« hoit du can
væce sikket paa, at erlfegvejen vil dlive
fotkhndt hell og klett. Seud dine Born
i den lnthetske Sendagsskole, da oed du
at dic Born faat inne-ne tene nandelige
Fede. Lad du hjem date et hell-sc
Ofen-, hvok Guds Ord, Bennen og
Lin-sangen stictelig lange-. Bad Kn
stendommcn ikce alene væte dlg en Kund
stab, en Lctez men lad den vkete du Liv,
dn kackeste (Math. 6,33).
M I l l e r.
Svar til Chr. Bay.
Detes »und-te Brei-« iil mig i »Dan
Fstetetst fot 12. Januar kteeoet vel itke
noget Saat, men jeg vil dog sige et Pat
Otd am det. Og det føtste jeg da vil
size et, at jeg paaskannet den venlige
Tone, hvati det nat streuen Og faa
hoad feløe Sagen angaat, saa vil jeg
tatst sige, at ieg faler iste, at jeg neuer
nagen iætlig Bittethed inad »Den danike
Kitke,« men jeg streo min Artikel i
»Dansteken« Inn fotdi ·jeg syntes, at
Jden offentlige Tale oai »Es-an og Dad
scab« dutde anholdes, iaa meget des
»mete, sont det ikke var set-te Gang, ina
idan noget hat metet ftemfat offentlig,.
ibinde Lsgn as Ondstab,
og det aden at nagen i »Den danite linke-«
hat sagt et Otd detimod, hvad man ja
ellets kunde have ventet, iiæt hats det
fotholdet sig, iam De menet, at der et
meget iaa i »Den danske Kirch-« der
mene, at al ,Lpgn og OadstaU kun
findes paa den ene Side, nemlig paa
detes Side, det have iotladt det nannte
Samftutd — Og am Detes Fortuna-H
posng Wxaidekhaay sont almeskaik
tilniaale hoet
sit, am den viljeg sige, at den et i og for
stg god noc, men detfot kan jeg ja not
—- ltge saa godt sam andre —- have Ret
til at stge et Otd am et og endet, sprud
fat, at det et en stikkelig Mening i det,
jeg sigelll Og hvad det aagaat, sacn De
bewertet-, at det jeg siget, Jan vil
ftemkalde ovetlegne Smil« fta Folti
»Den danste Kitte," da vil jcg spare,
at eftet mangt og meget, sont jeg var
Vidne til i den Tib, jeg ftad i det Sam
fitnd, faa vil leg getne tra, at De hat
Ret i det; men jeg fynes da ogsaa at
staune, at De selv ikce set noget mis
vcetdigt i slige «ove:legne Smil.« Og
lad dem faa finile, hvem der mene, at
det et tettest ellet klogest at kamt-e need
de Var-beri. Jeg hat ellets hjtt stge,
at man can le Itg ihjel, hootimod det
visi et toivlfomt, at man kan holde Li
vet blot ved at flaa fta sig med Smil,
hoad enten de faa ete «ooetlegne, « eller
lige det modsatte. Og i denne India
delfe oil ieg faa sige Dem — og andre
maa ogfaa gerne hjte det — at ieg et
af den Mening, at hvis der fta detes
Side, sont nn udgtt »Den danfte Katz-«
ikte havde vanset faa mange »ouetlegne«
Smil, Vittigheder og Haansotd, faa
haode vi maaske blevet fti fat den Split
telse, foai nn inatt alle et ved at he
klageJ noget, der visi nn et dageitetu
Dette et san, hoad leg hat at bemerke
denne Gang. Og saa oil jeg flime and
at sige, at jeg agtet Detes venllge Sin
delag imod mig, og vil onste Dem alt
godt, ogsaa fom Medlem af «Den danfke
Kitte. Og naat ieg gis nd af dette
Samfund, faa var det hvekken as Bitter
hed eller Politik, jeg gjotde du Og
ieg hat ja spr sagt, hoaisot ieg sagte
Fatvel til det, faa det behsver icke at
gentages.
Venligft
J. P e d e r f e n,
Lincoln, Nebt.
Tit Paiin Musikg.
J »Dansteren« Nr. Z. bar Kildsig en
lille Artikel, hvoti han sigcr, at hantkte
hat fotstaaet cLex samt, houd ieg pud
imsdegaa i hans Artikel: »Du et ckke
Ttd til u set-U Nu for mtg og stere,
jeg hat spurgt, iynes den Ttag thut
not. Wen jeg sta( gerne eftekcommc
Opfotdtingen, og fremiæue der i sauste
.qa Ord.
A
H
Faste: hvorfra henter Kildsig Besi
set, at Napoleon den isksie er det saarede
Hoved, og fom blivek lcegt i hans Sen
nespnf Og hermev indbefatietz Hvor
henoifes der til, at Antikrisi er, eller can
»vere, meke end en enkelt, sæklig Person?
Ander: Hoig den note Omoæltning i
Europa commer, foin Kildsig mener,
vil fnart komme, hook faar han da Be
oisei for, at denne vaceltning, mere
end saa mange andre Qmoælcninger, vil
bringe Intikkisi til at fremtræde? Staat
der da ikke tydelig not: »Dein er Beet
nes Begyndelsez men Enden er itke
eadda.«
Kildsig fynes kun at have last min
Pan-sieh Den velvillige Leser vil let«
kunne fe, at det jeg vilde sige med denne
og sammes Fotbtndelfe, vat, at stildre
houket Bitoak et Menneste stod i, fom
staoig stirkede efiek Antitrists Komme.
Og en Fristen dutde aldkig fotstrcekles
as denne. Naar man Gang eftet Gang
fer, hvor focoildede Falk tunne blioe af
den megen Tale om Antikrist, faa kont
mer man til at make, at det er daarlige
Fotposiek, der fee inari et inakt et ander
i Melken . Og hviö dei ikke er at se
Spsgelier ved hpjlys Dag, naac der
taades spart ac Paer er Antikiist, fnart
den tytctste Sultan, snart den tyske
Kessel-, saartZaren af Russland, fnutt
hat han været i den muhasnedanske Mage,
ellec Iretnstaar i tyst Militærine, ellec
den katolste Kittes indke Versen, eller
Fkimnkeriets Hemmeligheden Hvis dette
ikte er Spøgeliet, faa ved jeg ikce hvad
det ek. Bc cunne oæke ganske sikre paa,
at naarhan vttkelig fremtræder, vil ingen
cekltg mitten tage chl af yam. Ai alle
dtsie her neevute, med baade Rapoleon
og del franste Aandselement. vel vil
komme til at yde Steue, eller maaste
dlwe de Vasaler (Konget) der er tale
pai, bliver en anden Sag. Kildsig vil
let ie, at ikke alle mine Udtaleliek gel
dek yam, eller rettere hans Artikel.
Meci seerltg de Makstkigete, der made
paa Vlnukccsts Komme ved enhver Lei
iäsäzckk hoad der drev mig til at stiive,
va-, at det saa ud, som Kildsig vilde
Zige: Se, der er han, det er Napoleon.
Europa er lige ved sin Oplssning. Og
jeg mener, at der et icetlig den fettetiste
Side ved Sagen, at pege paa- bestem
Tw og Person.
S. M. Streu-sen,
Lincoln, Nein-.
VIII- ,- -.«—..- :--—«
j
T
Sondagsstolem s«
Ofte hat ieg sagt til Sande-Pistole
leerere: J stal ilke previle for Born,
men J ital heller tkke fort-alle alle mu
ltge og umulkge Historier for dem, men
»F skal leoe ever tnd i det brbelste nynit
iom J hat for, faa at der dlioer sont
en Oel af eder fett-. Dette kan lage
Erd, dec er Verfor bedst at begynde om
»Na-wagen. Forml, tal iaa der uv
fra kennt og naturligt, som det leoer i
edel felc.
Der farste, som det kommer an paa,
er, at det der formelles Birnene er r i g
tig t, lctsteligt toll. Det andet er, at
oct bltoer gtoet paa en saadan Munde,
i en sank-an Form, at Børnene ka n o g
v tl g c - n e enge der-mod?
Tet Ier fotstrætkeugt us. naar unge
Mond og set-indes med Ptæb kentorce og
aliing staat overfor ca Flok gabende
Sinnen-tm fcm net-, at de stul viere
stille, men ttte werter noget til Optik
genhsdes stille I sig ich-.
Dtt IT heller ttke slltalende us, nur
man paa en vig todtaden, mitspeis
rende Mnade fortæller højt og fast, for
dog at blive hort. Nogle klynker sont
til en Begraselse, andre muntrer sig og
fanget paa sine store Talegaver.
Hand blwer ver under alt saadaut of
den »ftille, sagte Sufen,« of Spuk-ass
hpjttokn tor de sinnen
Men det er ogsaa fan, at Pkeediketos
nen, det indimigrende, Ktynlen og Selts
behaget er ikke endet end Tlllæg og ta
gen ira det Guds Ord, iom man hon
ken stal lægge til eller tage fra. Til
med bunt-er det i Banne til Ordete
egen Krust, eller i Egentærlighed, det
otl sit eget. Derfor hatt med det.
Saa er det ttke let at være Saul-MS
skoleleerer. Det er der heller ingen der
siger, uokn dem fom ikke tcenker ordent
ltg over det, form de tkke ret elster denne
Sag.
Men det var elleig om Historiek eller
Fortcellmgek jeg vtlde strwe i Tag.
Jeg meiner nemttg at nogle af diese tun
vkuges Men lichem det er en fotkert
Opfattelfe der mener, at ital man haoej
Gliede, faa tha man se at finde ldt
andre Siedet end hnes Herren, san er dt
vgan en locken Op attelfe, at stal
! Born inne noget der set imager, fac
maa vet vcere en ««)utoue, Luvs Otd
Iotilaar erke
Men alter igen, vil man fdkkEllt Hi
s- j
stotier for Born, saa maa man se sig
for og vælge med Skaansomhed.
Der er Hundrede Fortællingek af Pa
stor H. G. F. C. Mathiefen i Huöby,
ieg gærne oilde anbefale. De sseste af
og sendet jo Past. Mathiesen fta hans
»Beng herunte. Hans Fokmllmger er
’fkceven korte og fielelig, sande med Kar
lighed ti; og Fotstaoelfe af det underlige
Mennefkehjekte, der banker rundt om
paa Jorden, har anbeat Øje for Natu
ren rg alle mennefkelige Inhalt-. De
can bruges baade over for Born og
notwe
Som sagt de fleste er kotte o gs a a
sproglig talt. Gar dem nu ikke
dobbelt eller tke sire Gange faa lange,
fom de ek, for saa kan ingen Mennejker
garantere, hvad der bliver af dem. Der
er dem, der can spinde en god Ende til
en god Historie, men de ere fan. st
denne Bog til eget Brug, ellee til dine
mindre eller starre But-, som not stol
blive glade ved den. Om den er paa
Opng herovre ved jeg ikke, men den
maa kunne fand gennem
Danish Luth. Publ. Houfe, Blase, Neb
.A n k e k.
Takt
»Trinitatis fskste danste evangellst lu
therske Menighed« i Ward Co., N. Dak.,
sendet heroed, efter sit AutömsdeB«Be
slutning, sin inderlige og dybtsplte Tat
til alle, fotn har sendt, og til dem, fom
fremdeleö agte at sende den Hjcelp til
Opførelfen qf dens ny Kiste.
H. H a n f e n,
Mgh.s Preest.
Efterskrift: Herren hak forunderlig
naadigt lagt alt tilrette for Menigheden
san det er lykkedes for den, ved Venneks
Hjielp og ved at Soo Jernbanekompag
ntet hat, eftek Løfte da vi nediatte os
her paa Pladfen, gis-et as fri Fragt paa
Bygningsmatetialet, at faa sin nd Ktrke
san vidt færdig, at den knnde tage den i
Brug Jaledag. Vi have Grund til at
sige: Athen-en er det stet og underligt
for vore Øjne. Herren viere lovet, pri
set og tattet dgsna for denne store Nan
degave: at Menigheden nu hat et tet
rummeligt Guds Has, hvor den kan
famles og dyrke Gad.
Mentghedens Beflutning vm at bygge
Kitte, og denö Henoendelfe til Semina
dets Mentgheder ocn Hielt-, et iremlagt
for Ossentltgheden og dekfot Bennekne
bekendt. Venners Spur part Menighe
III-IS EDITIqu-ist i For-: Jsf tilsinäsL
Hjalp, Menlghedens eget Btdtag og
dct den haabede og itemdeles header a,
komme ind, gjorde. at Menigheden i
Guds Naon vorsede at begyndr.
J November- beftiltes ved Mr. Mc
Thomiens, Hutchtnfon, Minn» sagkym
dtgs Hjælp som-Menlgheden hat-de spgt
Bygnlngsmatettale: Trommel-, Mur- og
Planet-stof, og Jienkrutn lMinneapds
lies. Pan Grund of stor Travlhed met
Fragtgods paa Soo Butten maatte vi
deute en Tid paa Materialet, der ad
.gjdtde to Jernbaneoognlees af hvtlke
vt modtog det ene sidst i November og
oet ander mcdt i December. Oet vtt
fauledeg fes, at det var sent paa Anre
ttden vi ftk Ktrkedygningsmbejdet be
gyndt, hvorfor det dlev iaa meget were
glcedeligt overraskende for os, at hetren
lod det lhktes for od at Iaa Ritteni
Btug ttl Jul. Eiter at Materialet var
ankommet, fis Byggekoimiteen doermaade
navlt, og Menighedsmedtemmer og an
dre Venner besvarede Traolheden tned
at dem-ge i Athejdet Das efter Dag,
cndtll sinken runde tages i Brug. P.
H. Kamp ledede Snetketarbejdet, site
Mucere udfsrte deress Atbeide. Jver
Sorenien blep dalgt til at tilsige Ar
deldsfolk, at der tande være en neigen
lunde lige delt Arbejdsstyrke hver Dag.
Den istste Gang ieg totn ttl Ktrkeplad
sen eiter at Arbejdet dar begnndt, kunde
jtg næppe holde Tatnemmkltghedstam
reine uldage, da jeg talte ietgten Mond
t ttnol Virtiotnhed med at nrbeide paa
Kitteth Tollet paa Arbejdestytken nat
ndget fotstelltgz nogle Dage var den
mindre end spt neevnt og jaa andre størrez
en Dag var der tmellem 30 og 40 Per
soner, sont arbejdede der. Vejret var
nogenlunde gunstigt; ftraks Arbejdet
dleo degyndt var det noget koldt; men
iua mildnede det op tgen, iaa det lod stg
gore at plattrn
Atbeidet blev ajsluttet Lillejuledag ved
Mtddugsttd. Unten er 30 Fod bred
og so Uod lang med Taacntod 10 zod
k zumu« Judenfor Doren ttl holte er
et ltlle Bornetummer med dodvelt Lyk,
yvok Mødrene kunne gaa tnd og lnkte
Optene for fig, otn de Sinon stulle spr
utusnge Ura. Lange med Knie-IS vtltte
zthve er et Gauen lZ Fod biedtz i den
ottre Ende af Ktrken er Deo-parti. Nacn
nat-n blioer icerdig, haade di den htt
oer net.
th Kisten maatte blioe til Her-uns
Æse pg Landgmænds Velsignelfe her
paa Pladsen for Jeiu Skhclk
H·Hnnfen.
Tll Eflertanke.
(A. J. Dahin).
Dei er nu mange Aar siden, at Folk
fra Danmark degyndte at ndoandre til
Amerika. Naar de Danste, der ete
tomne hertil fra Damm-eh og de, der
eie Todte af danste Foraldre i Amerika,
taelles samtnen, iaa vtl Antullet bei-de
.sig til omtrent 850,000. Se, fanledes
have Danskerne i Amerika foinieret fig,
siden de begyndte at udoandre bertil.
For omtrent 30 Aar siden begyndte de
forste danste Priester deres Gerningi
lutherste Menigheder blandt Dunste l
Amerika. De oare kun nogle entelte
Arbeit-ern Uheldigt var det, ot de oake
inde paa den grundtvigfte Betragtningc
maade angaaende den Stilling, fom den
apottoliste Trosbekendelfe bar have i
Knien; inen af starre Betydning var
det olligeoel, at der kom Priester hertil
fra Danmarl og iamlede Dunste-ne i
Menigheder paa forstellige Siedet her i
de Forenede Stater. Den norske Sh
node gao sig ogfaa af med at uddanne
unge danste Mand til Praftegerningen
blandt Dunste i Amerika, og det stimme
gjorde den daocerende notst-oanfke Rou
ferense, saa Dansterne her i Landet pg
faa efterhaanden fik Betjening af Prie
ster, der haode Ituderet enten ved Shnos
dere- eller Konterenieng Psrcestestolr.
Nu da den danst lutheiske Kirke i
Amerika er onittent 30 Aar sammel,
oilde det vist tkleU viere ude af Orden,
iom dens Historie bleo streuen. llt strioe
dens Historie, er et ganste oansteligt
Dom-. Den, der stol gore det, faa det
blioer til Rotte, stal oaere en ganste apar
tisk og sandhedölarlig Mand, og han
sial have haft en lang Erfaring og
mange Kundfsaber om Kirkeforholdi her
i Amerika. Af de Danste, der bo her i
Amerika for Tiden, oed jeg ikke om no
gen, der har bedre Betingelier for at
kanne strioe den danst lutherpke Kiiles
Historie her i Landet end Pastor R. An
dersen i Brooklyn, N. Y. Hatt er en
af de allerforste, der er bleoen ordinetet
til daan lusthersk Præst her i- Landet, og
han er langt bedre kendt med den lu
therste Kirceö Historie i Amerika, end
nagen anden Dunst er. At han hat
et omfatsteude Kendstab til den luthetste
Kirke i Amerika, dekont vidner den Bog,
han udgao for henoed en halo Suec Aar
siden, oer hedder: »Den Evangelist
Lutherste Kirkes Historie .i Basel-RAE
Denne Bog oifer, at Pastor Anderieti
hat last flittigt, for han streb. Bogen
mdner om en stor Flid, der er lagt for
Dagen af Foifatteren, faa han Innde
faa«alt bereitet just fom det gis for fig,
og at han ikke stulde komme tll at be
reite noget andecledes, end det gik for
sig i Virteligheden. Hat man Grund
til at klage over noget angaaende Pastor
Andeisens Bog» faa er det dette, at den
ikle er fammentmngt noc, eller at den
forteeller alt for omsiaindeligt, saa den
faar selo de mindste og mindre bethdelige
Ting med og saaledes fvulmer op og
blioer for stor. Men saa er det godt,
at Fremftillingen i Bogen baade of imaa
og store Begioenheder er meget livlig og
interessant, og at ogsaa de smaa Begi
oenheder, den meddeler, ere meddelte i
famine fandhedskterlige Aand, fom de
store. Bogen fortjener en langt sitt-re
UdbredelI-e, end den hidindtil har faaet.
Ac lcese deine Bog lan ogsaa blioe et
Middel i Guds Haand til at mange
Sjæle vindes for Guds Rige.
Pastor Andersens Kendstab til hele
den lutherste Mike i Amerika, han
nungeaarige Erfaring iom Priest, og at
hin har oaret med lige fra den dans
lutherste Kittes Begyndelse af, her i
Landet, synee jeg taler hojt og thdeligt
for, at det maa oare hang Opgaoe, at
strioe den danste luthekste Kitked Histo
rie der i Landet, og det maa viere alle
Danikereö Opgave at lobe og laseen
Bog oin vor Kiiles Historie, soin den
can oentes fta Pastor Anderfens Haand.
Foler Pastor Andetfen iaa ftattt Trang
til at strioe saa altoinfattende, at selo de
mindste Ting stulle formelles, mon det
da tkke var bedsi, at han alligeoel beher
stede denne Tilbojelighed og gav os en
noget fammentræugt streuen Bog. Nie a
ske han da siden sit Lejlighed til at give
os en starre Bog om voi· danste lutheiske
Knke i Ameiika. At hoetken Andeisen
eller nogen anden stulde kunne strioe vor
danste lutherste Kirces historie hervore
saaledes at alle oilde viere tilfkeds der
med dette venter ingen fornuftig Mond
cller Kolndr. Der pasier ei alle Slagg
Fodder en Sto. Hoo kan etter alle Ge
mytter sig fno? Hoo koger det alle tun
ist-age? har en bekomt Prast og Disku
sagt.
Den ts. December 1898.
-.k
st-. Ili; - xt .
Derska sit-» Bos: nat-(- -. » -
M.M.DD.11.H.Gl:-«
—.t d- -...- .’.«..-..-x«. «