Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 26, 1899)
De Unges Afdeling Losflupne Tauf-r ist batald Schmidt). XXVI. Kein Ct os kan mod Sand og Dpden verge Den Tro, fam flyttek Vierge Paa Jntden her du waa doq helft dig vende til dem, sont du i Himlen kan gjenkjendr. Mem mod et Maal vi alle stynbfomt ile — den naa’r det ej. som helst paa Fjær vil hom Gaa bokt fra den, sont vil fta Gub dig drage; bin Bsn for ham dog blive maa tilbagr. Hvis for Mennestefrygt du Sindet bevaret, du vil undgaa en af de vætste Saater. Tto ej fotdi en Ting kan passe dig ist-t, at sttat det er tilpas for alle og enhvet. Den, som Dsanets Liv abstatten Eoighedens Dsr oplukker. Glatte Qrd og lsie Talemaabet kun til Feilgteb rauher Gudsftygh men med barnligt Sind, ttænger dybesi bog i Hjettet inb. Saa er vor Plads her i Livet: Vi maa ligesom siadig paa Forpoft staa. Den Toldetö dewphed hvert Hierse glceder; men mon vi ielv den samme Vej bettæbet? Den, fom tun paa sit eaet altid tænketz bietet paa de tungeste Laufen Vi reis: ja alle til en Coigheds-Plads — vel den, som sit af Vothekre sit Pas. Son. Gnmdtone stal gjennem Livet bet klinge As Rande- Alt, — vi Jntet kan fremtvinge. Selv i Morke kan du vandke trygt, naat Samoittigheden ej hat Ftygt. Hvor bøit vel Trceet beprer end sit Vladehang, F til Jdrdeu maa bet falde dog engang. Bedte er dog Fattigbom med Ære, end med Skam paa Rigdomsstat at bete. Ved egne Krafter synker vi tilbage, ved Herren-Ei Haand vi frejdigt fkem kan drage Lct os at vore, Gad, i Troens Stytke, saa vi kan daglig mere tfo dig dyrke! Fkølen Bruns Mission-Blum En Fortælling of Akt-S. H. Chakles. Ovekfat ai M. T. (Fortsat.) »Ja jeg tror Fru Forteöcue er meget rig, Pattey, hendes Vesrelser vare ele gont ndstyrede, og det Stykke Blonde, hun havde paa sit Hoved, var vctd manqe Benge. Det ved jeq, thi Tante Penelape«bavde et meget lille Stylke ai samme Slags,og det tostede tyve Grünen-, og testamenterede det til en Datter of en Ben, siden socn hnn sagde, at jeq vilde aldrig beuge det; og virlelig,« tilfojede Festen Brun, »ieg kunde aldrig bringe mig felv til at btuge en saadon kostbar Tingest naar der ek faa megenNødi Ber den men, dent nu nun Te, Patteo, saa siden stal jeg fort-Helle dig det hele.« Sau bleo Teen dragt ind oq Brodet rittet over den klare Jld; og medens Frplen Vkun drak sin førfte Kop Te, fortalte hun den fornndrende Vattey Enkelthedeene ved Besoget til-The Fixs« sont hnn ikle følte sig Istand til at be holde lcengere til sig lelv. »Bei synes vitkelig som et Mitakel, Fristen Janne,« bemærkede Patrey, idets hun saa højtidengt paa Karoer som stod vaa sin vante Plads i Hjornet as Smen. »Du lones virlelig som et Mi talel at finde en saadan Ven for Kurven, netop som vi var næsten modløs,—niaaste hnn vilde synes om Baden. «« ,Jeg er bange for at hnn ikke dil, Pettey,« sagde set-ten Brun, og rystede tvivlende paa Hovedet. »J headeg ele gante Vateliee nied de rige Flsjels Gar diner og smalle elegante Msbler vude min fauige Pnde lage siq nieset daakligt nd.« »Saa er jeg ois paa at vi faak aldtig noget sont er pænt not til at sende der, undtagen dun vilde date venlig not til at forteelle od hvad hun vilde maaste ikte nytte at fende hente Grydeholdete.« Festen Brun kunde Itle lade ocete med at smile naar hun tænkte pao den sine atistoktatist Fru Fern-sum wen idet bun saa at yeades trofaste Ptge begyndte at se faa modløs ud over den tjlsynela dende Ringhed af Kukvens Jnddold, stondte nun sig at fige at Grydeholdere kunde btuges alle Siedet »Og Fru Fortescue funde endog komme i Tanker om at lobe Puden, for at give den til nogen som en Julegavez saa der er maaske dedre Udsigter end vi ved allige vel; og nn Paney tror jeg at du har ri stet Brod not, jeg er alt for oprort til at spise « Pattey sont endnu stod paa Knie foran den klare Jld, ventende for Vandtedlen til at koqe for at folde Tekanden igen vendle sig om og spurgte oknhyggelign »Hvad oil De onske at spähen Aktens, Freien? De trænger mere end Gnaden. s I f l De talte vm naar de havde Deres Te tidlig.« ,3eg er ille falten, Pattey, wen jeg er glad for en Kop Te netop nu; Grsden kqn lotnnie bagefter.« , «Lad mig koge dem et frifl Æg med »lidt, Frølen Janne; de hat haft en lang jTur i Eftertniddag og de vil fsle det i jMorgenB »2Eg kostet saa ineqet nu Patteyz leg tcentte jeg vilde ille beuge flere inden »Jul og da bliver de lidt billigere.« ,Svtn De siger, men jeg hat tre igen, og de bliver ikke frisleke ved at beholde dem, san de tan ligesaavel spise et iAf ten, Frslen Janne. Jeg tkok de træn get det mere i Aften end de maaste vilde en anden Gang-« Sau tilsidst gav Frølen Vrun eftet. Hnn iaa meget bleg og traet nd, idet Rødmen havde iorladt hendes Kinder og hun lænnede sig Inat tilbage i sin gamle LænnestoL Pattey havde ret iat hun ttængte noget mete kraftig end Grøden. Deicva der havde været Midler til at købe det kunde nun godt trænge til at faa en god kraftig Suppe eller en stegt Hsne; men der var ilke Kød i Hufet og Pattey gjorde det bedste hun kunde un der Omsteendighederne. ,,Kotn saa inart du er frerdig med din Te,« sagde Frøkcn Brun idet Pattey tog Kopperne vcel. »Jeg vil gerne have dig til at hjcelpe mig med at klippe ud de Skoholdere i Aften.« ,,J Aften,« sagde Pattey ærbødigst. ,,Jeg havde tcentt at gøre fcetdig en af diese Nathuer i Aften, Frøten Janne, de trænger en til Søndag.« »Ja, Pattey, det ved jeg, og det er meget betænkiotnt af dig at huske paa det; men Kurven kommer altid føtft, og vi kan ilke svilde nogen Tid nu, for hvis Fru Forteche vilde viere saa venlig at sende os en Bestillina, stulde vi vcerc færdig til at sætte alle andre Ting tilside for det. Og nu har jeg alle Material ekne og det er bedft at faa dein fcetdig stritt-Z. Du faar ilke Tid i Morgen, Ved du Pattetx og jeg kan ilke paatage mig at gøredet alene, fordi mine Øjne er saa daarlcg.« Dersvm vi ille vidite Onistcendighe derne og hvad de stulde vcere til kunde vi næften blive itinet til at fmile ad detes Jver, idet baade Madmoder og Tjeneftepige ienere paa Aftenen brngse al dereg Opsindivnihed til at faa faa mange Skoholdere sont inulig nd af det Taf-De hats-des De vendte pp og ued psgf Tøiet og tilsidft sit de sys- Skohold ere ndaf det. Den sidfte blev fammensot af Smaastylter, nien de blev saa pcent samtnensat under Baandet, at det itke vistes; og lngde Arbeidet tilrctte i sin lille Syknkv gut Fristen Brnn til Ro, efter en almindelig travl Dag, fluende Ined Toknemmelighed paa Herrens Ged hed i at give uende en saadan Ven, iom hnn havde fundet i Ftn Fortescue til at hjælpe hende i denne Sag hun elstede, » og tned en Takkebøn til den gode Hyrde, stumrede hun ind. Niende Kapitel. Medens Frøken Brun havde travlt med sine Skoholdere tidlig næfte Mor gen var et Bad paa Vejen fra »The Firs« til Præstegnarden eftei Minna til at komme og blive Dagen der. Fru YFortescae var dendes Taute, hendes TModers enefte Gesteh og det var en stvr »Sie-de for Minna, da dun kotn for at bosætte sig i Cruiched Friers. De t var ivrunderlig at hnn stulde Ivcelge dennc lille rplige Landsby til at bo i, noar hun havde den hele Beiden at vielge; men Itn Fortegcne Initede eiter et onsflaktende Liv at bosætte sig i England, og da hnn om Bauten, ved et Bei-g yos Lady Mildred havde set »Ehe Firs,« syntes hun san godt oin det, at hun san strals tsbte det. Fru Fortescue havde en nieget ist-ge liq Livshiftoriez kott at fortcelle, nien lang at lide. · Hendes Mund og Born blev dræbt for hendes Øjoez hun nndkom som ved et MiraleL Derefter paafulgte en lang straltelig Nat suld af ængstelig Ventenz og faa om Motgenen kokn Fresser-; men de fandt hende med sneyvidt Haar og blege Kinder, til hvilken Farven aldrig vendte tilbage. Mete døo end levende, næsten berøvet baade Hukommelfe og zustand, blev hun bragt tilliage til Eng land; og da hun var tommet sig nok til at reise, havde hun indiil den Tid hun tom til Crutchcd Friets, reift omkring i fremmede Lande. Hun havde sauledes gjort Minnckø Bekendtstah i Udlandet og del var mest fordi hendes unge Niece var ter, og hun Instede at tounne til Crutched Friers. I Det havde i Forstningen vceret pin ligt for hende, at se de samnte velkendte Mobier og Genitande, sont hun havde sidst set under meget sorstellige Forhotd, da lttin var en nng lyttelig Brud; men » Tiden er nteget barmhjcertig i at liege Saat-, og lægger en kolende bound paa Bunderne sont alligevel efterlader Mer ker og Ar, sont aldrig udslettes; mett det hnvde itke vceret saa sttterteligt for Frtt Fortescue, som hun havde ventet. En gang tænkte httn at det vilde viere al deles utnttligt at se igen de maallose Minder, sont alligevel talte tned en san høj Rost, om det forrige glnde Liv, og saa beklageligt paa det nuværende, mett der var de alle, store og stnoa, velkendte Genstande de samcne sont sør men allige vel sorandret— nej det var heade, sont var forandret. J den sorste angstsulde Opoaagnen til Vestuelsen as hendes store Sorg, havde httn ncegtet at se nogett Kærlighed hos hom, sont kunde slaa saa haardt. Mange lange Aar gik hen indett hatt kunde lcere den haarde Leksiez men den dlev lært ttl sidst. Lyfet as en suldtont men salig zred, straalede ud af hettdeg klare Øttte, og faa sont saa hende nu, kunde tcente sig, at httn haode gaaet igettnem en sciadan Sorg og Bekymrtng. Der var intet Minna holdt mere as end at vcere has Frtt Fortescne. Hatt holdt nieget of sitt Onkel og Ton-ej log var tneget taknemnteltg for al deres IGodhed og Kcerlighedz men de sorstod Yhende tlte, og littn totte at hvie hun talte Jttl dent om de Ting sont laa yettde ntest Ipaa Hierse, vilde det vcere sor dent sont et sremmed Sprog; nten det var tneget anderledes med Tante Grace, intellettt dem var et Baond as suldkontnten Sym pathi og Forstaaelse. Siddende paa en lav Stol ved hendes Tantes Side, Minna fortalte hende om Brevet sra Kalkutta og Hr. Moreton. »Onkel og Tante tænker paa at bede hant blive nogle Dage i Prcestegaarden,« sagde hun. ,,Jeg beklager stakkels On kel; han vil nok gore sit bedste, det ved jeg men det bliver strcengt nok for hantz og jeg kan heller ilke se at det vil blire behageligt sor Dr. Moreton.« »Dir er mange sont har santme An stttelser,« sagde Fru Fortescue, sont ikke var srentmed for Præstens Jdeer. »Jeg har kendt Folc, som daode tneget intvd Missionety men det haardt at se virkelig godejog vcerdige Mennesker.» sont Edittä Onkeltog Takte-, West-e der-es Ster H pathiknanr det dreier sig ont, et snadant Liv as Selvsokncegtelse, sont He. Mete tons.« »Im andres paa hvorsor det er san dqn ——Ortkel er saa god og gavinild til de Fattige. Jeg synes ikle det stenttner ovetens med hans gavtnilde Natur.« Det sorundrer ntig itte, at saa mange teenker og handler sont han got-. Den eneste Grund de kommer med er at»Barnt hiertighed begynder Hjemmet;«ttten der sotn vi stulde vente indtil alle Hednim gerne vare otnvettdte oq civiliserede, saa vilde Tiden vcere endi, og Evigheden begyndt inden vt bat-de haft Anledntng »til at adlyde vor Mesters sidfte Bud. "Han vidste hvordan det vilde blive, og khvor meget Atbejde og Anstrceugelser der lmengtes hjemtnez mekt nlltgevel sagde han: Gan ud i hele Verden oq vrcedike Evangeliet for dem sont sidderi Motten Men ak! hvordan har hans Kirke adlttdt dam! Dette stulde J have gjort, og ikke ladet det ondet viere naiort —- og bang Kirke bar ikke gjort hverken det ene eller det andet. · Men vi katt jo gore saa saare lidet, ont vi saa gav dort dele Lin til det. Se bare paa stakkelz Jndia —- et Hondrede Millioner Minder, og kttn en kristelig Kvtnde her oq der sont dog proper paa at gøre noget. »Da syneö virkelig i Forstningem naar vi ser paa det svcere Arbeide og Redstaberne san svage oq saa, at det kan ikke hjælpe at begynde paa det; nten httsket du det Son, sont Proseten as Dothan bad at den unge Mond ntaatte se? Den gantle belgen trcengtes ikke til noget Son, sor at hans Tto paa Gud skulde blive storketz men bon bad at den unge Manng Øjne maatte blive aabnede. »Frvgter ikke« saade ban, ,,thi de sont er nted os ere flere end de sotn er med dein,« og saoledes er det endnu i Verden otnlring osziden time lig Strid imellent Kristi Kirke og Mor kets Fyrste, ,,sagde httn stille og alt-or lig,« sont betyder Nod, baade paa Sjcel og Sind og Legeme; og bvor er detteI Morke mere uigennemtraengelig, mere sont vi katt sorstaa — ganske udes Haab, sotn det er i India. Bisselig Satans Scede er der.« (Forsæltes.) fBørttenes Afdeling Det forste Stoleanr. Essai-) Tkettende Kapitel l list«-tenTreppnergHund Grete strittede nu allerede nydeligt det vanstelige Kædemønsier, men hnn oedblev med sine Aftenbeiog hos Ftoten Treppnerz Fru Reinwald maatte ilke indvies i den Hemmeltghed, som foregik dernede, men det var tntet Ungere, end at Greteunder den gamle Fkotens Vei ledning ftttttede en sinnt Krave, som Moder stulde have til Jul.« Baade Grete og den gamle Froh-n glædede sig ttldtsse Titner, den gamle Frøken var altid saa ensomz i mange, mange Aar haodc hendes Stue ikke genlydt af Var nelatter eller lyftig Pludren, sont nn da Grete med lysende Øjne fortalte hende om de dejljge Festdage i Hjemmet og’ naar hun læne eller sang sine Julefal mer for hende, sit den gatnle Taarer ji Øjnene og talte ogsaa om sin Barndomi oa sine Forældrez mange gantle Minderi vaagnede yos heade. ! Kun den gamle, gnavne Moppe tunde ikke vænne sig til Grete, den var misun I delig, fordi den ikke mere var Frøkenenst eneste Ven,« og derfor gøede og tnurredeY den uafladelsg. naar Grete dar der. »Men, Molly,« sagde Froten Trepp ner, ,,l)ror kan du dog vcere saa vred, dn ved jd godt, at du er min Yndling,« og hun tog det tykke Dyr paa Skødet og kærtegnede det, medenz det logtede og brummede velbehagelig. J samme Dieblik trillede Irøken Treopneks Nøgle under Votdet, Grete bøiede sigen hen efter det, og den gnavne Hand fo«r i hendes Arm og bed heade· Han gav et lille Strig, Fkøken Trepp ner dar haft elendig. »Ha: han btdt dig?« spnrgte hun bei drei-en »Nei, slet like-« Men Hundens Tand var trcengt gen nem Ærmet paa Gretes tykke Bis-ter tjole oa hadde efterladt et lille, blau rødt Marke paa Atmen, Frosenen lagde koldt Omstag paa Armen; og Hunden kom til Straf ind. i et andet Vækelie, hvor den hylede ynkelig. Da Grete senere fortalte dette lille ntyr, dleo Fadqen alvorlig need, Zg stønt MödefenW, at Hasen ifke en Gang var til-seh ndtalte han dog bestemt, at Grete ttle mere maatte komme ned til den gamle Festen Gretebleo heißest-T hoorledes stulde Julearbejdet blioe færdigt, og hoot vilde den gamle Frøken saone hende. »O, Fader,« fagde hun, »maa jeg itke gaa, Molly blioer luktet inde, det looede Frokenen.« »Det er tkke til at stole paa,« sagde Faderen, »naar hendes Yndling blot hyler og llynter dygtigt, tager han bam nok igen, nei, du blioer derfraz Lene kan gaa ned til hende med det Bad-« Grete btaft i Gaard, men hendes Fa der sngde: »Man grceder ndenfor,« og saa maatte hnn gaa nd. Hun klagt-de sin Nod for Lene, men He. Reinwald findt-: »Den, der vil have et faa akkigt Dqt om sig, maa jo indfe, at Folk nodes til at holde sig bot-te fra et saadantt Hiem « ! Den ncefte Aften ventede Fktikenj Trepvner forgceoes paa sit lille Selftals » Maslcemandens Pige bragte hende ttetl Bud, at Grete tkte maatte komme mete. I »Die-et du, Molln, det er du Styldt i,« sagde hun bebt-det, men Molly strakte sig fornsjet, den oilde helft veere ene· Staledes alt otte Dage, Grete var reget dekymket over sit ufeekdige Art-ej de; da Inn en Das lom hjem fta Stole, stod Froten Treppner i stn Dor. «Sig til dine Forceldre,« fagde hun, «at min Mollo er dorte. Den hat i Morges faaet et Sovepnlver, fom den itke mere vaagner af.« Hun saa helt medtaget og bedraoet nd. »O, Frøken Treovner, « kaabte Grete, »det gar Dem on)t!« Jrøti nen kunde itke spare-, hun tørtede sine Øjne og gtk ind. »Du bar hun gjort for din Skald,« sagde Moderen, ,,det hat vist vceret bende et ftort Offer at stille fig ved sin Yndling.« »Ja, Moder, hun ier saa bedrovet nd, men nu maa jeg dog komme der igen?« ! »Ja, nn har Fader vist tkte noget imod det.« Grete fortalte Faderen Begivenheden; han tog den ganste rolig. »Du var det eneste fornuftige, hnn kunde gsrez i Af gen can du httie hende fra mig og sige s— s det. Man butde aldkig bei-ge Foli, iom eje saadanne artige Dyr.« Glad gik Grete ned m Festen Trepp net, og denne var heller itke mere iaa vedrøvet og glcedede sig over Samtqlen cned Grete, fotn arbeidede flitligt. thi hun maatte jo indhente det foksømte. Hnn kom nu hvee Aften, vg da Zule aften loca, og Familien Reinwald var san-let okn Jaletrceet, laa den smukke Krone paa Julebordet til Moderens oq til Gretes store Gliede; det var det føtsie Akbejde, Greie havde lnvet. Hvad giver du nn Frølen Treppner i Julegave?« spurgte Faderen. Grete saa forbavset paa hom: »Ti! hende hat jeg ingen Ting!« »Jagen Ting til den taalmodige Lce rerinde, fom med saa ftor Umage har lært dig det bekømte Kaedemønfter, sont har hjulpet vig med denne Krone, og sokn hat sendt sin bedste Ven i Døden for din Sinle Jngen Ting?' . Grete blev ganske floo ved Faderenh SpørgsrnaaL men baade Moderen og Foderen gav sig til at le over heades betnttede Ansigt. Paa et Sidebord stod et smukt Ingle bnr med to nydelige Kanaricfugle, sont Faderen vilte Grete og sagdc »Se, det· har jeg iSinde at forcere Fressen Trepp ner, faa holder jeg jo mere af heade, end du gar. « Greteg Glæde var stor; nt den gamle, enspmme sFtøkcn skulde have noget le oende okn sig, syntes hun var den bedste Eritalning for den tabte Yndling. »Fader,« raabte hun, ,,vringer du dem itte ned til hende i Affen, hun er saa alene denne heilige Aften « »Maaske du vilde besorge del irr mig?« Det vilde Grete hellere end gerne, og hun bar sotsigtig det kostbare Var nedj ad Trappen. Fotceldrene hørte hendes glade Ssemnie nede hos den gamle Fro ken, men hun lotn fnart op igen iil sit Juletræ og sine Gaver. Frølen Trepp ner havde vceret meget rørt og talnennne lig. »Da tænk,« fortsalte Grete, »hun er ikke alene, sotn jeg var bange for, Inen hun har en Beninde hos fig, sotn før kotn meget hos hende, men laa oare de bleone Uvenner over Molly, sont ogsaa en Gang har bidt heade, men i Akten have de slnitet Venfkab igen og dritte glade og fornojede Te sammen·« »Der gleeder mig,« sagde Modena »Ja-d paa Jord og iMennestene en Bel Hebageljgbem Jgng Englene i den hellige Nat; sanledes stal dkk ogfaa viere i Hjemmene, hvoe det staar ket til.« Fiorteude Kapitel Fliden del-ones Jnleferien var farbi, og 1 Festen Zimmerns Stole vare Eleverne meget si1«tige, og blandt de flittigste var Grete. Hendes bedste Timer vake Preestens, thi han- elftede dummen hnn var ogsaa me get flittig i de andre Fug, fevi Haandi akbejde, siden dun ved Fristen Treppners Hjælp havde befejret Vegyndelsesgrun denes Vansteligbed, vg senete var hanj kommet godt fretn under en nu, met-ex taalmodig Lækerinde. Januar Maaned var gaaet hartigt, og man havde naaet Februar-. Denne Maaned havde Bsrnene Ins-de set med stor Stunde thi j denne Maaned bleve de vknflattede i Stolen; alle gode eller daarlige Anmcetknänger kaltes stimmen, og alle Lærere og Lee ketinder msdtes for at tale om Elevekne, stkive Bidnesbyrd og bestemme Pladsx lerne. Bprnene fortalteerte alt dette," dvilket var ganste nyt set heade, : »Du hat det godt, du tan ikle Iowa-ei ned,« sagde de, »du du er den sidstr. « »Da ieq hat det ikke godl, thi jeg can itke komme høiete op,« mentc Ottiltr. Den sioke Dag rpraudt eadeliq; Its ten Zimmer-n kam ind med en lille Pakkej Hefter i Haar-den. Bornene maatte’ rejse sig og stille sig op langs Bessern ,Rolig!« befalede bun nn, «det er endnn ikte ganste roligt2« Jngen røkte sig mete l »Jeg vil nu kalde Edet frem eftet Nackt-, « fagde han, »hver wodtager da sit Vidnesbyrd og sin Plads, figer Tat og scetter sig paa Pladfen. Taarer vtl jeg ilke se, den, der rober Utilftedshed med sin nye Plads, faar en Anmerk nina. til at begynde det næste Aar med.« » Nu tog Frøkenen det førfje lille Hefte » fre n oq wahre-. »Amt« Heldeer Denn . ttaadte stem, glad rødmende, modtog sir Heute-, taktede, nejede og satte sig Ioerft . E ise Sturm var den anden, derpaa h rmine Braun, og hvem ssulde have tænkt det, den sjerde var Grete Rein wald. Hun tukdeilte tto sine egne Øren, smen da hear-es Naso »F ede hende Iretn A trqadte hun frem, og Freien Zimmer ique venltg til henlm »Als dIn Fade- og fig, at del sleedtt mig, af du lau durtigt et lot-met M Vejks.« Der kotn en til, og iom Nr. 6 dleh OttIlie raubt op. Funken Zins-Im sagde til dende: »Du man iaa akbejde djg freun; det er Ilcer de daarlige Anmcerkntngek pas Grund of dIn Uvenligyed Invd dise Konnt-ernten fom dar vxngt dig ned.« Da Rækken var ilnttet, og den sidfe kom frem for at feo vnederste PladQ fagde Leererinden Ineget venlig nl hendkx. »Du et nvl dleven den sidste, Inn Bat-I; men du stal iklemx at da et nng mindre lær derfor. Du ljat iaa weckt ved at leere, sotdI du lau nfte et fyg« os dIt Hoved et svagt Dei lau du Illc gøre for; du got, hvad du lan, din Op føriel er god, og jeg er tilfredg med du« Nu fad alle paa de nye Pladserz den føcfte var meget lykkelj«g, inen nel Ikie lykkeljgere end Grete og Hermine, sov nu havdc Lov lil at sidde sama-en. Gase ton jublende hjem og fortalte strafen »V; have haft Omflylnjng I Skolen« og jeg hat disn dejngsie Planes, jeg Id dei ved Siden of Hermine!«« »Mein er Hermine dleven den niest fidsteP »O, Feder, hvor lau du -tænke del vm Herkame! Tit-L hun er den tred1e, og jeg cr den fjetdc-.« »Naa, del san gaa an, « sagde Faden-n tilfredss, og Grete lom nu frenI nied Frøken Zimmernes Hilfen - Da dlkve begge Forældre meget glqde; de kygsede Grete, og Fadeten sagt-H zDu dar vg saa været fltttjg I denne Vinter,- og ni kqn man glcedc sig deroverz dei er ander ledes, end da du rykkede on I Fsdreæ heim. Men na runde du en Gang gn ind I vaekqmlet vg se effek,xom Stil derierne Menge läge-· » Grete sprang leende no. Do Forældrenc mit enc, lagde HI· Reinwaldz »B-· vjlle gIve hendc det straksz hat dII paklet del ind?« Hans Kone tog en lille Pnlke og lngde den paa Gutes qudgx Grcte havde gode Øjne og opdngede den stecks, d ynn kam ind; hnn tog deni Haonden q læstu »Ti! Paastebespget I Jehtenhetm « J Dieblillet forstod hnn det Me; kam Mode-en jotllqrede hende, at den rate Apotekerfrne havde inddndt Grete ts Paafkeferjem og at Fuældrenc get-e vilde Lille-de det- Na vor Grete stot sputgte i et prek «.hvor længe maa Ieg lIlwe bottiPs »Otte Dage?« IRejser Fadet og Moder .med?« »Jeg la II ikke, « sagde Fadeten, ,os Moder m aq ikke for ikle aj dlive iyz igen. Men der et Reises-enge til to, os du lunde jo spsrge Bene, oIn hnn hat-de Lyst til at reife med djg og at »du-re des sine Forældte i Paaskeniss «Ved han det ilke?« »Ne« vI vidstr defjo like lett-, ist d lonI hjemz thj var dn vedbleven at tin-re Nummer sidst, var der iklc dleven noget as Reisen. Men spgtg nn Leue-m Grete vjdfte anhat Beni- jkfe vilde jngc Rei, men hun havde dog ikke deutet at le Glædestoarer i hendes Øjnc Lene længtes endnu ofte - der vg lunde nceppe satte, at hnn sinlde yet-· paa Beleg, og da hnn havde tolle-f Hex ren og Futen, jagt-e Hr. Reinwaljv »Hun glæder flg jo neckten eudnu mkre end Baruct.« « »Ja, den Glckdelan jeg rigtjg unde hende,« sagde Irnenz Jnnhat glædet mig san nieset ved fln trokafte Pleje nn der min Sygdtmi « Fra nn af kalte Lege og Grete neckte lnn om Fehrenhejny og da det biev Te vejr, troede de at Foraaret alleredc W der. Men det var en Fejltageliq des sueede stinkt og fkøsl igen, og det Esset loldere, end det havde vceret ftp Dei qjvtde erke hett missiode o hnn tog det ikle faa alvorligt med Sko len, da hnn altid tænktepea Paasien Hun gleinte en Gang at tegne sit Nessus stykke og sit en Anwmkninq i den An ledning Moderen sagde da til heut-ex »Daß pag, et Reisen er en Flidsde lønning, men hvor er FlidenY Du mu jlaa Reisen helt nd af dine Tanker ng ikle altid tænke paa den. Prøv paa as gøke din Gerning trofast og Feindin-ig hedsfnldt, san ml Tiden gao meget dis dre.« Grete lagde si; dgsse Otd paa· Smde og bleo after flittig og samvitkighedesks fnldt med sine Lektlrr Da hnn gil hie-n fka Stolen med Hm mine, ingde denne: s »Grete, IDag fortæller du jo stet Ill noget onI Fehrenheim. « Grete sparede: »Jeg väl ikle kam tænle paa Reises-, for del er Poe-sitz det adspreder hon. « GAMYJ