,,Danikcren.« !
s- Eatsied at »so Post Ost-ca » Nun-n
ss Socond cttu Minos
thommer over Tor-Wag.
Pan »Damftereu« kan iubstkiberes til
. eilt-net Tid af Aacet, og Priseu er i Forskud :
For et Aar ........................ 8150
oueralt L de Forcncchtamx
Tit Europa et Priien ............... 8?.()0
mutig i Torikud.
Judbetollngeu for Blut-et, der maa sie
fokstudsois, kan sent-es os enten oed Money
Order-, Bank Check ellek Drait, pr.
Pakt euer ogsaa i registretct Bren. Frimærs
ca modtageö for mindre Beleb; men SM
fenqe list ikke sendes i Breve.
Opsiv auid fulvftæudig
sdeöfet Nava, Posibus, County og
Stat. J Tilfælbe af Flytning, maa man
opgive baade fm tidtigete og uuvækeude
Adresse, hvad der vil spare os for en hei Del
ovetflødigt Arbejde.
TI- Euhver, der mdienver Bestilling —
·« Ifagek G betaling ——for site ny
untersten erho er et femte seit
Zilsttcekkelig Adresse :
»Dansteren«,
Nemah, Wis.
Avvckklsmc KATEQ
fee-Kling- Notices, 10 cents per line
tot-the Erst insertion, and 5 for any
Wien following.
Display Mattek and Guts, 20 cents
Ia lach.
samt-r for »Dausteren«:
Sonnick Christiansety ...... Fccnbale, Gut
Ingevine Jensen, ...... Greenoillc, Mich
Thomas Meler ......... Wart-ens, Wis
d. J. Carlsen, Bot 24, Shessield, Jll
s. Strenfen ............ Grayling, Mich
Senkt S:erskoo ....... Hutchinson, Minn»
Chr. Verthelien ...... .Albet1ch, Minn
Qui V. Nielsen ........... unpaca, Wis!
ques Hauses-, W Mam St., OshkothisJ
Anton Hausen, 226 Harrisou St» Racine
sug. Paulsen .............. Linbsay, Neb
st Larsea .............. Elk Horn, Iowa
J.Schultz .......... Vermillion, S. Das
H. Meisen, 622 S. 24· St» Omaha, Neb.
"-kisiian JuhL . . . . .. . . . . Erbat Fall-z, Ja
ja Jugener ...... West Denn-akk, Wis
Der Kallesen, .......... Mbaltom Ja
E Bettelleu, Colfou Ave» anort Nebr
P. Mtckelien ...... Rlo Stute St.Chicago
S. N; Hish. . . .240 — Zw ave Climen, Ja
It. Christiansen, .......... Edmote, Mich
Worten Petersen ........... Ringsled Ja.
h. C. Petersen ............ Rellon Rina.
tax-l Dank-koste .......... Reifende Agem
Ovemvntc ere bemyndigede til at mod
hss Betakiaq for .Dansteren« og witterefm
staat-.
Tit Korrespondenter.
Utter denne Gang nnntodes de Kor
refpkndentek, sont ikkefinder dekes Stri
-Wptngne, ont at ynve lidt Taume
-sgyed. Sotn man tnn se af Jndhocs
det, ere Skrioelferne indkomne i en
Inndnn Mengde, at Plndien ikce vil
steckt-til. Af inmme Grund er der
Amster, der tædonnlig isges pnn 4de
ng 5te Side. sont hat muattet anbren
Fes pan 7de og sde Side.
Endnu en Gang.
J »Dunn.« for 4. Inn. hat defte
Olnds Reduktion tngct lädt fnt pnn mig«
for hond jeg hat ndtnlt i min Artikec i
,Dnnikeren,« med Ooenkkift: »En dknj
Mundfuld.«« Hoad Rednkwren pil, er
et denife, at den Bestyldning om »Lsgn
og Ondstnd,« fom var ndtnlt i et Bren,
et innd og rigcig noc, det nic stge fotn
kettet mod dem, der hnrl fokladt »Den
dnnske Kitte. « Og deknnest otl Red.
Aste gældende, nt det fotholdek sig ikke
Horn jeg hnr sagt, at »Den dnnsie Kitte«
derfor »den: ugieksig fotn stanende inw
fnendtg hoidvnstet, « nemtig med Heniyn
f M Splittelfeni Snmfnnded og hond
" dann-d « staat IFokdindelse. Hektic oii
jeg sanke, at med Henfyn til Bestycd
sangen ocn ,,Ltgn og Ondfcnd,« dn tue
ner jeg endnuF at· en inndnn nsseiende
Lot- ek for gros, ifæk nnnr man optic
mr fom Dommer i sinegen Sag. Og
send min Bestnldning for ,Hnidvnst
sing-· nngnnk, dn er der vist ingcn
Grund m nt nnke over den eller lade ikn
den med den Bemerkning, nt »den-e
Oetkngtning er Pastoc Pederfens og itke
,Den dnnfke Zinses-. Man hat M
Uott den Erim-ins herooke, nt et Sam
innd er ofte ikke til at fnn fnt paa, idet
a Snmfnnd Inn komme itn det ned at
nkiæm »der er tcke Snmfnndet, der
siger eller got inn ellek fan.« Og inn
dnn can »Den dnnste Kitte« ogfna komme
Iden om det oed nt sige, at Snmfnndet
hnr nldtsg vedmget en Erklceung onI, nt
den siod iom hocdvnstet i otnhnndlede’
Sag. Men hond »Den dnnste Mike«i
Uk gjort, der cr, nk den hnr ttet og
snkket til alt hond du« hat vætet tnlt og
Ikepet jok n- oije, hoor nstyldig ,Den«
sauste Kitte« var-» Og jeg. ten IIge med
Sandhed, at nlt hond jeg hat fet nein-«
set qf Folt i ,Den dnnste Ktkkes —
qud enten det nn gjnlt at iende «Rede
ask-ist« til Demnach eller nt oplyie
szk hetooke —det hnr sent den Inn-le
Junius pqmm at neue stne header
U san erstem »Ist hat ikke Btod pnq
voke Fingke.« Og foa længe »Den
dansie Kitte« tiek nl de: og ladet som
den ikke høkek eller set det, og fanden
Inn del væket hidtiL san nytter det ikke,
"at den fornemt og ooetlcgent vil fkalægge
sig Sagen. Et Samfund, der duer en
Smule, man so dog knnne holde en
Stnule Styr pau sine Falk. Men fM
vil ieg fotøvkigt sige i denne Forbindelse,
at er del som »Dann.« siget, at »Den
danste Kitte« tkke cnenkt at sum homog
iket i den Splittklsegsag, lad den san
komme frcm med en Ecklæting iden
Retning, lad os faa en ten og bestemt
Udtalelse; det oilde hjælpe til at klare
FokholdeQ Og »Den danske Kitte«
kunde godt oære det bekendt, thi uden
for dens egen Lejr er der næppe en eneste
Sjæl der tun-, at Skylden faa Melus
kende tunde oære paa den ene Side.
Rei den gaar ikke i vore Dage: at bilde
nogen ind, at man felo stunk blank og
ten i en fanden Stud, og at del et
Modparten, der hat hele Skylden. Nej
fanden gaar det tkke til her i Baden.
J. Pederfen,
Lincoln, Nebr.
Fra ,,Solopgangens
Landw
Boldshandlinger mod Kristne ni. ni
Tokyo, 28. December 1898.
Otn ieg ikce huikrr fe1l,strev jrg sidste
Gang am Rate indenior Buddhismens
Lejr vg om et enkelt Udbrud.
Oenne Gang kan jeg ineddele om et
andet og atvvrligere. Det er vel over
tre Maaneder gammelt nu; nien det er
knn ganste kori siden man sit dei ftem
for Offentligheden, alle Aviferne tav
stille; et religivft Maanedsblad henledie
faktt Opmierksoinheden derpaa. Folgende
er en kvrt Optucnning at Begivenhe
deine.
Den g. September blev der holdt stor
Afgndsfest i Shirakawa, en By paa
ca. 67,000 Jnddhggete, vcntrent et Par
Hundrede Mil Nord for Tokyo. Festen
holdtes til Ærc for Krigsgnden Ka
fhinia, man haode Optog af Tritt-ni
vdgne, vffentlige Foresiillinger af »Gei
sha« (Danferinder) vsv. Staden var i
Ohr-c Udgiften ved disfe Fester dek
kez af »frivillige« Bidrag. De kristne
vilde imidlertid ikte deltage, vg faa stnlde
de straffed.
Ratten efter den li. September be
gyndte Urvlighederne. Man bis-d ind i
en Kristeng has, han var Kvbmanty og
hans Butik fvrvandledes til en Rain.
SammeNat gik man til en andea Kit
stens Has, knuste Daten med stvre Stett
vg Idelagde alle hans Eiendele.
Ratten efter den 13. fortfatte man
igen, idet man ndelagde et tredje Has,
men den 16. naaedes Toppunktet. Man
dcgyndte Kl. 7 Citerniiddag; inan mie
des itke med at adelregge Hufen men
dets Beboere, Mund vg Huttru, vare
slædte ud paa Gaden og grnfvnit mis
handlede aied Sten vg Stoktiflag. Da
de fenere bleve undeifvgte at en Liege
viI·te det fig, at Monden havde fvcuden
10 Saat paa Legemet et start gabende
Saat iHovedet tinan siger over en Fod
langil?), tillige var Hiernestallen gen
nemtraengt. Hustruen blev strebt gen
nein Gaderne ved hendes eget vaedhaar
vg blev tillige giuiomt ptyglet·
De Kktslne henvendte sig til Poliiiet,
men paastaar, at de endvg hjalp Onke
rerne. De eke alle kendte, nien ingen
Straf har kamt dem endnu. De Krittne
have klaget til Provinfens Guvernvr,
men heller ikke dette fynes at have haa
ret nagen Fragt.
Ja, saadant can sinde Sted i det »ei
«vilieerede« Japan, staat Religivnefrihed
er prdklanteret i ngets Grundlov. Jeg
kan itke feig-re mig for den Tause, at di
vilde faa et sauste andet Billede af Ja
pan, end det «inan almindeligoig feri
Tidsstrifter, ·Rejfebestrivelfer, Bagn
eller Dagdlade, hvor det stilles Side vnt
Side nied Lande i Betten, At Mand,
der have fet Forhvldeae for 20 eller 30
Aar siden kan viere mere begeistkede", end
leg er for »Unge optyste Japan« det tan
inan iv ikke andre sig vver, men vm de
kande ie den Skade de gere ved at frem
ttille alt i et talfkt Rasenstær, faa trvr
jeg de vilde viere nok saa varivincne.
Japan ltgger banden i Hedenitad vg
Meiste vg for Tiden rager bitter steno
skah tilllge over det nieste af Falken Dei
er ikke bldt de uomvendte, Hedntngerne,
der ere bitte niod Alte-sinnen, cnen de
Kristne ere niere eller mindre fjeadstes
imvd Midstvnærernes ,Vi kunne hjalpe
ds sein« er det almindelige Sohnes-auch
hvokfrak keistnes Menigyedei vettagte «
Missioneekernr. Og de gvre det; men
hovrlededf
Jaleaften gik ieg til en at disse einan
etpekede Kittetz de havde Ssndagdstvth
fest. Der var Reeitativn, Deklamation
pgSang, hviltet var baade imakt vg
godt; men saa var der noget i innre Osiiei
saa asstyeligt, anget, der hørte hlcminel
paa Teatret og ilke i Knien. En halo
Sucs store Drenge diskuterede Instin
donr og Buddhigme i et fiere Akler langt
Skaespii. Dei endte natnrltgois med,l
at »Bnddl;isterne« bleoe Kristne og i
zallcgskav udraable et tredobbelt »Bau
«J-.n« for Kristendommen og dernæst for
dereS egen Menighed. («Banzai« be
ityder »li-,000 Aal-;« dci bruges sont(
voit »Harm« eller »Leve«). Diese
Kcrægles Spil hilsldes med vedholdende
Lallersalver og eredøvende Haandklan
Menigheden er presbyieiiansh Degen
ester grk ieg til en Pregbyteuanernim
sionær og klagede over det. Han var
encg nied mig, iuen sagde: ,,Vi kunne
intet gere; de ere udenkor al Kontroll«
» Bredre, der tmngeg til Mission i
Japan; ilke blot mellern Hedningerne,
anen ogsaa mellern de Kristie
» Men Ieg looede soc nagen Tid siden
sat tale oni en Bevcegelse drandt Missio
inæreine Dei blev icnidlenid akte til
»saa megei, sotn jeg haode deutet. Den
igav sig Uoslag i Bannemeoek tie Dage
i Trak. Sein tavs Tilstuer teltog jeg
i dem. De sørste tu Dage gil! det nirgei
godt; men den tredje Dag kom nogle as
l,,zFielsenss Heere-« Officererz de bad, de
’skreg, de sægtete, saa noget rasende
"Metrneskc kunde itke have gjait en niere
uyyggelig til Mode.
Ved et as Moderne var der en gam
nrel Missionaer, der hat-de tilbragt inere
end en Menneskealder i Jepan; han gav
et kort Omrids as Forholdene siahaa
kocn her, indtil Nntiden. Jeg erindrer,
at han blandt andet udtalre:
»Hvem erindrer ikke de stanne Tider
ornkcing Aarene 1884 og 85l Der var
Vækkelser i vore Skoler; vore Ritter
nare syldte til Trængsel; vi kunde pm
dike Time ester Time; Staretne lyttede,
grced ellek jublede; isgende og spergende
Sjæle kein daglig til oore Hieni: vi
kunde ikke vise og paa Gaderne, uden vi
oare omgione as Mennesker, der vilde
vide noget oin Kristendoinmen, eller as
Sie-le, der i dybeste Alvor spurgte efter
Besen til Salighed. Vore indsødte Prie
ster og Evangelister var-e syrige og bran
dende as Nidkaerhed for deres Lands
mænds Frelse· J legemlig Henseende
var det haarde Tiber, hvekken Nat eller
Dag havde vi Ro; men det var velstgnet
sor Siegen
Vi leve ikke langer-e i1884 og stsl
Vi leve ljeller ikce i saadanne Aandsadx
gydelses Perioder, sorn vi haode den
Gang. Haue sorgelig sokandret et del
ikkel Vi arbejde i vor-e Stoler og se
liden eller ingen Fragt; vore Kirker staa
omtrent tomme; der er ingen Interesse
socn str; voie nidkikre Priester og Evan
gelifter — hvor ere de? Nogle ere Be
spottere, andre ere ligegyldige. Nogle
pradike Menneskeleeidom, andre ardetde
i Forretningek, hvor deres Kendslab til
Engelsi inddringer dem hnjete Lan. Jn
gen kommer til es for at spptge om Sa
lighedsvesen; naar vi gaa paa Gaben,
have vi Bernenes haanende Tilraab og
de votsnes Uhefltgheder. Komme oi til
de Menigheder, som vi under Banner-,
Graad og Arbejde har lagt Grunden til,
saa blioe vi mindede am, at de ere seco
stændige og have ikke mere med oft-ad
gere.«
Meile Stildringerl men der er en merk
Virtelighed soarende til dem. Der ec
en Mangde Mund orn hvem det hebt-en
»Dein v a r en Kristem « Spprger man
»hvad er-han nu?« can man saa de sei
sielligste Spar. Dog ikke alt ek» saa
merkt; der ere Lyspuntter midt i Mer
ketdg Elendigheden.
( Her er et. En ung Mand, en le
eende Kristen, her Akbesde hvee Das
paa et stort Kontor. Raar Mienen koni
Iier, samler han en Flok unge Man-d
ern sig, hiclper dein ved sorstellige Sm
dier, og lejlighedsvis lcggek han et godt
Ord ind sor Kristui. Qm Stadagene
gaak han nd til en Landöhy nogle Mil
adensor Tokyo, hvor han dar sundet en
Stare, der var modtagelig sorisienkik r
dommen. Hans Len er saa lille, at
han itke can III-e dernd, men del hindur
ham itkr. Hner SIndag Morgen dan
drer han Besen derud, hat Sendageskole
og Mode for de vokgne, hoorester han
s paserer hjem igen. Han hat« indordnet
sig og sit Arbejde under en as de derbe
ende Missionarer, hoe hvein han stadig
seger Rand og Vejledning. Trods alt
verte, hat han endda set zLeslighed til qk
ovetseerte en Bog sra Engeisk. Drin
krasten hos hani er Kustr Kerlighen
Her er en anden ung Mond-· Hat vqk
ansat as·»Sctipturk-llnion Ior "Japan,«
iom Evangelist mellern Tosyoe Politi
vetsente. Da hang Hustkn dsde, var hanc
Von niere end tilI11ættelig sor ham pg
yans garnle Moder; saa lsnnede yan en
nng Mand, der var villig til at hjclpk 7
yarn sor den Staate, han kande anderer-·
Kristi Evangelium er en Kraft 1ilSalig
hed for hoer den som tror det; det udooet
sia Jndflydelfe ogsaa paa de ustadige
Japanksece. Ser del end haabjost ud
lPan mange Stein-V den Dag sial dog
komme, da Seeden skal baere sin Fragt,
og felv der hoor Klinke-I ookger san fro
dig, at Hveden niesten III- seH, selv der
sindes maaske nagte, sont c.e Herrens
Jeg set møikt paa den nærvækcnde
Tib, men jeg set med Haab og Fri
monighed fremad. Der man komme en
Tro, da Heitens Otd stal beere demg
nede Fiugter« ogfaa her. Hoor megen
Modgang, hvor mange nedslaaende
Staune, der stal komme inden, det ken
dcr jeg Ikke; men jeg venter et hetligt
Focaar for Japan, og det giver Mod
m at gaa med Stehen, selv om man tun
føler therkulde. Jeg neb, at den him
metste Sakd kan aldtig tilintetgeresz del
kan lange se ud, som alt var spudt og
labk, n en endda tun det fpire frem, der
hoc-r man mindst ventede det.
Naar jeg fer paa vdet ncervcekende
Motte, iaa nor jeg, at del til Dels er
en Reaktion fta .,de gyldne Twer.« Jeg
er bange, at det ikke altiammen var
Guds Aands Verk, men at en hel Det
our keformert Foleki og.Svcermeri. Den
reformette Kikke mister jo akke sine Ska
vuncer foidi de komme til Hei-umgetan
dene. .
Her man jeg scatte denne Gang med
Ihjertelige Htljener til ,,Dansteren«s
!.R«daktok og Læsem
! Erers
.J.M.T.Winthek.
Ufatteligt.
J, Danskerew Irr. 52 afs29 Der
1898 og I san-me Blad Nr. 1 af 5. Jan.
1899, har en Ven fra Llncoln, Nebr»
oed Navn S. M. Sprensen, en lcengere
Artikel, der, fom det fynes, stulde væte
en Jmsdegaaelfe af det lille Ord, jeg
stkev i »Dansketeu« Nr. 45, 1898, med
Ovetsknfu »Du er ikte Tid til at sooe.«
Men ieg har med min bedste Villie ikke
IunIiet fatte, huad Manden mener ellet i
hoIlke Punkter, haa vil bekæmpe mine
Qui-. Min Ven har vist ogfaa ielo en
Følelie af, at hans Lafete vtl have nan
steltg ved at faa fat i haaå Meningz thi
hatt siger felo i Begyndelfea af Attttlem
«Fskend jeg gaak vivere, vil jeg give en
»He fortlatende Parentefe.« Hatt for
mejlek san fskst, hootledes haa hat vætet
Wtklet ·I Sekternes Lenz og hvoxdezzn
haII der hlev omtumlet af- dekes fett-la
oeve MetIiager om Aatiktistemog om»
TId og Stand for Kristi unt-et Komme. »
Men da jeg like hat mit Kenostab til detj
Ist-Dienste Ord om Kristt Genkomft vgl
AtItItkIftens Rige fra Sektetne, men. fra(
BIbeletI inmmenholdt meb Kittehistorien
og Vesdenshtstorten, san hjalp Paten
teiea ilke mig til at fatte Mandens Me- i
ging. Dekefter meddelet han os nogef
om Dromme, han hat heft, og omsp SPPJ
guter, han hat fet. Heller tkke dene!
vttkede fortlacende paa Inig. (Jeg hat
aemltg aldtig set ec Spøgelse). Kort
sagt, IIg falteve Itke hans hensigt. Men
oeIsoIn min Ven fkc meoln vilde sige
mig —i ikke alt for mange Ord —
hvad dec ek, han i Ins-n Artikel vil mod
ftge, iaa stal jeg, sont det fsmmer sig,
Imd Gliede lsare den-qui thi det prote
tiste Ord haki aIange Aar ocecet et kært
Studium for mig; ogjeg er villig tIl at
fokhandle med Btødrez men jeg otl itte
sttides med Sektereke bekam-, thi dette
er aandsfortærendr.
J. J. Kildftg.
Det gamte og det ny.
Stden Syndefaldet hat der bestandig
vætet en Vetglen mellem vet gamce vg»
ny. Jkelseken ielv hat stsdfæstet og fut
bestenue Natutlooe baode for Stabnim
gen og den til-We Raum
Im den Dag af vore føksie Forælmc
fyndede, com Dod og Fokcrwnkeltghxv
ind i Vetden, og Mennestene begyndte
at clves og bpje ned mod det Sino« hour
fkn dc nare tomne.
Stden oen Dag et der fieldet ntallige
Tat-Fer, snatt over en trafan og Im Mo
der, inatt en Fader, Mal-ers og Its-kne
nes Støue og Fotiøkger, fnatt en Bro
dek og en Samt, inart andre trofnue
Vennek, snan en ung, fnakt e«n gasnn1e13
og for manges dekommende papier
Sange-U «
«Ynglingen liggek paa Bauten saa bleg,
cin var han rasende roh-"
Hat-r mange blooenoe Hjetter ek der
ikke, der i nfvtgte Aar hat vegmdt Ta
vet of sine Kerke, de vt note samtnen
bundne med, meo de mntneste Buond,
noget vi Icte unt-de, da vi feitede den
gqmte Nycuqksaktem Maasse inden et
Aar er omme, du og keg nnn Leser-, at
vor Tradier er focbt, og det et opkastet
et Grankancmer, og ovre Bin tagte til
hours
Y
Mooer Rhtteren paa den bleggnle
Heft hat« hentet sit Bytte? Der vil blive
inange Taarer feeldet i det ny Aar. Aa
ret ltgger til Dels som en forseglet Bog
nnd tine 365 Blade; vi have tun set san
lin af Jndholdet.
Men de t er jo en tiist Tanke altid at
stirre paa Doden soin Seirherre. Takket
viere Hertens Nat-M om end Toden ikke
er vor Ven, men vol Fiende, hat vi dog
Lov at trøste os vcd Pauli Ord: ,,Gudg
Naadegaoe er et eoigt Lin i Klistus Je
sus vor Verm-« Med dette iyse Dach
blade vi ocn i den tillukkede Bog, at saa
sandt sotn oi hat mndtaget Guds Naade
gave i Kristuä Jesus vor Herre, staar
det evigt fast, at: »enten vi leve ellet d
eie vi Herrens.«
Med dette lyse Hat-b trekde vi ud as
det gamle og ind i det ny Aar, sikket
paa, at der er en der tæller Taaker og
en der hat talt vore Hovedhaarz ikke en
Gang en Spukv falder til Jorden uden
hans Villie.
Jorden blev heller ikke mere et Para
dis efter Fall-eh den ntaattezf ogsaa un
dertastes Forkrænkeiighed, der blev ingen
eoig Sommer, der bleo ogsaa en Bets
len melletn det gamle og det ny, der blev
ingen evig Dag, Inen som Herren spaa
ede: »Hei-eher stal saa leenge Jotden
staat-: Seed og Host, Kulde og Hede,
Sommer og Vinte1·, Dag og Nat ikte
aftade,«
Naar vi nu set nd over Jorden; the
erneg dejlige Krone er vignet og Bla
dene faldne af, ja hele Naturen er frag
set og stionet og ligger sont ien Ligseng,
og vi synes iotn om alt tilsyneladende er
dødt, intet Livstegm Dog er det leere
rigt og skemt at betragte Tiæerne med
detes tabte grønne Krone, at der i Stam
nten,i Grenene, idederne hoiler Kraf
ter og Saft, som ikke san modstaa Baa
rens Solstkaaler, men siger ja, sna snart
zoraarssolen bejler, og den sienneigwnne
Krone kommer igen, i Stedet for dei
gamle.
Der er vist det Digteren tænker paa,
naar han fyngerk
Laer mig, o Sitzt-, at viöne glad,
fom sent i Heft det gule Blad
et bedre Foraar kommen
Det var not merd at leere at visne
glad, som sent i Hist det gule Bind.
Thi som det er iNatnklovene, at For
aatet calder Lin i den dpde Natur, saa
er det ogsaa med Mennestet, der har
leert at visne glad, selv out vi hlegne-i
Dødem Hat gi mpdtzaget Guds Naade
gave i Jesus Kristns, selv ocn vi saa
d-, stal vi dog leve. Thi lige faa vist
som ver kommen- et Foraar og Sommer
efter tort Vinter, lige saa vist oil der en
,,Foraarsmorgen stan, kinde op for os i
LIn.« Og naar Lcoets Sol, Livetg og
Dpdens Heere vil kalde de dpde frem af
Gras-ene, itse mere til det sotkkænkeligez
men det ufottmnkelige og den eoige
Sommer-, hvak Døden ikke skal veere
imere, es heller Sorg, Scrig ellek Pine.
(Aab. 21,4). Da skal al Gut-s Falk
Fdære Livsens usorvisnelige Krans;thi:
»Som han opstod stal vi opstaa og sare
til h cn i det Btaa.«
Nu ved vi alle vel at der er Greue,
uagtet de stdde eller hæage ved Stummen,
dog ere visne Grene og Foraarssolen vil
ikte kunne virke nagst paa dem. ;Gtene,
som en Gang var grønne og fragtbate
og som Gaktneren verfor hverts Foraar
steter af, og som tun tjener til at bran
des.
Der er ogsaa god Grund til i Begyns
delsen as det nty Aar, at ist-ne sig fett-, ·
one man fremdeles er en saftig, grsns rg
fragtbar Gren, am Herrens Randes
Stkaalees »Kraft, har i vor Sjal fin
Viikning haft o«so..
Hvis Me, ja saa er der· Ioget grusuldt
i Vente. Dator-: «,Lad us stælve for
Guds strenge Bkedeg « Damme og vende
om fIr dtsfe til as komme.«
Maatte det sey Aar bringesSeje for
Gut-H Rtge, faa Syndere maa hlive
tagte til hanc« genaembokede Fehden
Og stulde Der-en komme overll es eller
note trete, gid vi da med Sandhed knnne
synge:
Da steæktee jeg mod ham be iegnende Hiender.
Naar Hjextet staat stille og Die vil btiste,
da hilsek ieg htm need et S teil mevjdetsidste
Dwight, Jll» 3. Januar 1899.
R. P»Nerkelu;nd.
Cedat Falls, Ja., og Omegn.
Cn eeldre Dame ved Naon Mes. De
lia J. Hendersen, der i fort-ge Uge af
gik ved Boden her iByen, har testa
menteret itt hjem paa Histnet af Wash
ington ös- sty Gabe til den hetoæeende
Cpngregat anale Mentghed, af hoilr.n
hnn imangck Aar har oteiet Medlem,
men kua paa den Munde, at Haset
skulde benyt es til Pkæstebolig. End
oidere fortstrives, at Menighedenö Be
styeelse sku de veelge Jndstrmen paa
--
hendes Gent-steti, og tillige have Opsya
»
med heudeg Grav, at denne bleo holdt i«
god Orden. J Testamentet var neh
Hssreven en historifk Bcsirivelfe af even
lfor næonte Ejendom, om hvokmeget
JByggegrunden og Hufet havde kostet, og
langcmeabe de store Tmer paa Ejendocm
»me« strives dek, at Grummet var fort
lmed fka Ecie Co» Pa» i 1867. Et
Egetræ var ookset op tm et Acoin sum
var btevet lagt i Aaret 1857 og et Eim
træ var blevet plantet i 1880. Næonte
lTræer er alle pao Ejendommen endnu,
menf hvor længe de endnu vil blioe staa
ende efter at Eieren er ded, er ikke godt
at vide.
— Der er megen Sygdom i denne
Tid og Doktorerne hat travlt. Det er
Lu Grippe der i denne Tid sont ubuden
Gæsi besøge mange Hjem. Blandt an
dre hat Lars J. Peiekien ide sidste Par
JUger maatet holde stg inden Don
! M
! ;- Totsdag den 26. Jan. ladek Jo
ihan Sondekgaard paa den of ham bebe
Iede Fami« 2 Mil Vesi for Fredsville,
Ibortfælge ved Auktion hele sin Famil-e
jsætnimz
— Sidste Sondag optoges 3 ny Med
lemmer i vor Meinighed.
— Pastor Hausen tejfer i denne Uge
til Albert Lea, Minn» for at deltagei
Missionsmøoet, Vom afhotdes der i disfe
Dage.
-—————(0-—-———
Fra Blair, Nebr.
Sondag den S. Jan· asgik Mr. Mads
Haufen paa Nebraska St. ved Dsden
efter et tangere Sygeleje. Begraoelfen
fandt Sted Onsdag d. 11. am Eiter
middagen Kl. 2. Flere af den afdsdes
Born vare komne langoejs fka for at
bevise deres Fader den sidste Ære. Ved
Baaten talte Stedets Pmst, Pastor A
Rasmusfen og den afdødes Svigethn
Paftor P. M. Pedersen, Mookhead,
Jowa.
— Tirsdagen den 10.Jan. afholdt
Menigheden sit Aarsmøde. En Del
ganste altnindelige Fortetninger for-ele
ges, iftek med Befættelier af Poster fom
Tillidsmcend iMenigheden. Blandt de
Ting, der forelaa til Fothandling var
et Forslag til en revideret Menighedss
konstitution. Det er udarbeidet af Lor
stellige Mamd i en temmelig lang Tid,
og er i sin Tid dleven antaget panktois
af Menigheden, der ogfaa bavde ladet
det teykkr. Da det nu efter at have
henligget til Eftekfyn itulde vedtages
fo-metHele, dleo det, mckkvkerdigt
I o! fortastet
—- Sidste Ssndag ptædikede Pastok
A. Ragout-sen i Rücken her om For
middagen og i Kennakd, Nebr» am Ef
tettniddagen, medens Student L. Jenfen
predikede i Kitken i Blair am Aftenen.
— erdag Aften den M. Jan. vil
der i Stedet for det almindelige Msde
paa Stolen dlive afholdt et Foredkag
dersieds om Ssken Kierkegaakd af Prof.
H. O. FtimodtsMsllen Alle ere hier
teligst velkomnr.
Rettelfe.
J mit Stykke otn Kredsmsdet i
Bkoollyn er der kommen et Par Fejl.
Der staat blandt anbet jeg stulde bebe
ti Born i New York, del var bog tun
to, hvad bsk mai-) Det endet kuude
godt passe-te, men jeg vil bog tilfsje, ieg
streo vist »ind paa« og ikke »uv pga«
med Heufya til Q.tdniagen.og »und paa
Missionshjemmet, « samt «Det blev in
tet Fallesmsde.«
-R. Anderfeth
s) Fejltagelsen et jo fedelig not; men
Reb. hat gonste natutlig opbevaket Manu
skript-t, og undettostet det en foknyet tritist
Undetspgelsr. Refultatet blioek, at der er
streitet ti, og itse to, faa den begaaede Tusk
fejl maa staa fwsForcattekenö Regning.
For Salg.
En god Form paa 50 Ackes Land. ev
billig for Salg. Den er beliggendes si
Mil Sydvest for Waupaca og Inn i
Mil fka Soldatekhiemmet. Der u gode
Bygninger og godt Band. Btfcming
kaa msdsslge am Instes. Man heu
vendet sig til Einem
John R. Nexsoty
Bor. Su. Weins-ach Wis.
Om og of
Gamle Pastor
N. B. Grønbcch
(V-d Chr. Jalck.)
Pkis 25 Cents.
Tilfeudes pottofkit fra ,,Daasteten«s
Buhl-anbel