,,Danfkcrcn.«
s- Entoted It tm- Poss Officts si Nsensn
o- docoms cis-c Matte
Wvmmmcr over Tor-vag.
« » » "-,Dnnstct·cn« kan subfkriberes til
d eIZngHTid as Antei, og Priseu et i Forftudz
Foisit Iar ........................ BLSO
ovetaii i de Fokciiechtater.
El Europa er Prisen .............. 32.()0
auriig i SMkslkukx
Judbetacingen for Blut-eh der man ste
fotfkndsois, kan scndes os enten ved Money
Wes-, Bank Check eller Drakt, pr.
Post eller ogfaa i registteret Bren. Frimæk
ket niodtages for mindre Betst-; men Solv
penkjs bit ikke sent-es i Breve.
Opqiv attid fmvstæudtq
Idrdsfet Nava, Postbns, Couuty og
Stat. J Tilfælde af Flytning, man man
vpgive baade sin tidligere og nuværeude
Idtesie, hvad der vil spare os for en hel Dei
Ovekflobigt Arbejde.
EI- Enhver, der indienber Bestilliug —
ZOjagek E dsbetaiing — for site ny
onnenter, erhol efset senkte fr«it.
Lilstrækkelig Adresse:
»Danstereu«,
Nemah, Wis.
ADV EITISING KATEZL
Keackiag Notices. 10 cents per line
km- theörst insertioa. and s for anz
Iosettion following
Display Matter and Guts, 20 cents
an Ench.
Ast-mer for »Danfteren«x
Sonnick Christiauieiy ...... Ferndale, Col
Ingeviue Jenseit, ...... Greeuville, Mich
Thomas Nielfen Weinens-, Wis
O.J. Carisen, Bot 24, Shcfsield, Jll
O. Sorenien ...... , ...... G rayling, Mich
Sinn Leerikov ....... Hutchinson, Minn
Chr. Vertheier ........ Albettkim Minn
Carl V. Nieter ........... Waupaca, Wis
Zames Haufen, 28 Mein Stss Oihiosipfilsisl
Anton Hausen, 226 Hartison St., Raciuei
sug. Paulsen .............. Lindiay, Neb
MS Larsea..............Elk.dotn, Jowa
JSchultz .......... Vermillion, S. Dak
H. Nielsem 822 S. 24. St» Mada, Neb.
Midian Juhi ............ Cedat Falls, Ja
— »Ja Jugenien ...... West Denmark, Wis
Ader Kallefen, .......... Kimbaltom Ja
C. Bettelsety Colfon Ave» Fremou Rebr
P. Mickelien ...... 3710 Stute St. Cbicago
S. N. Hist-. . . . 240 —- Zrb ave Clinton, Ja
I. Christianer, .......... Edmom Mich
Worten Petetien ............ Ringsted Ja.
H- E. Peterer ............ Reisen Minu.
sei-l Hunbtofte .......... Reisenbe Agenc
Ovemukvnte ete Beinyndigede til at mod
Usa Beratung for «Danikeun« og kvimrefm
same.
Et nahent Beet-.
Leere Pasior PedecsenI .
Undertegnede er in en of dem, fom me
tterz at Den danfke Kirce hat
gidrt Dem blodig Uret — en Uret, fom
Mger godt not samtnen med hele den
store Mangdes Aand bande her og i an
dre Lande: Jngen Barmhiettighedt Jeg
bar aldrig — felv efter den offentlige
Redegnrelse i »Kirkeltg Samtkr« —
Innnet for-staa, nt en Preest, en aldrende
Mund — efter sire og tyve Aan Time
Ie i dort Snmfund sinlde have Spark,
Uot fordi der forelaa Udtalelser om at
hnn ikke net kunde gøre Fyldesi. Thi
osm stige Ertlceringer can der jo dispa
teres, qg det er i nl Feld ikke mere end
Ire Aar siden De pmdikeke for mig san
Heelevarmende ng klart, faa ieg siden den
Dugrigtig maatte holde nf Dem iom
evangelist-lnthekst Pisa-ft.
Og da jeg endnu ikke kan gaa ind pan
at betrqgte en Prceft sont et Stykke Jn
oentar, der vrages og kastes dort, nnar
det ikke cængere tilfredgsttlley ligefom
set jo lyder utroligt at site Aars Arbejde
sulde knnne der-de Dem den Kraft,
sporaf De i 1894 var i not san god Be
Iddelse, — in san er det, ieg mener, at
Den danste Kirke hat gjort Dem Uret.
Om jeg end san gerne vilde, can ieg
Mc gøre dette godt igen. Men et kna
jeg, nemlig dede Dem icke dlive
bitter i Deres Tancer om
Den danike Kitte.
Det er d)g fanden, at De hnr staaet
Last pg Brust used denne Kirke i over
site og ter Aar, ogfaa den Gang, da
det, De anker over, var freut-km De
man dog have e l f k et denne Kitte,
tecds dens« mange Brpst. Og De man
dog vide, at i denne Kirke reier der
eudnu «omkring med det dejligste Bud,«
teves der Troens og Bin
nens Liv, bekendes Guds
Navn elfkeg og bruges Me
nighedens Stat, den gamte,
koig ungeog evig fande Bi
h.e l b o g, —- ja pan felv sama-e Munde
sont i Den Forenede Krrkey
Det komnrer efter Deres Ord og Ud
try! til at se nd, sont our der var not
Inn meget »Situ) og GIgl« iDen dnnste
Mete, som der var Tro og Ben. Bande
De og Ieg ped, at det pag-Pier ikkr.
Deres Anker gælder maaste Wenn
Ist —- kan gerne veere — men tkke
Hi i ke n s e l v —
Det er sandt, at hoad baade Leere og
Lip angnar, da Itaar vi lige, Dereö og
mit Samfnnd. Vt bar d e n se lv
fam meTiloærelfeng Ret, hvis
der da overhovedet kan ocere Tale om en
saadanRet overfor Panier, fom
aldrig burde have været dan
n e d e.
Der er ganske sikkekl gtumme faa
Menneikek i Den danfke Kitte, fom me
ner, at denne sidste er ketfækdig, eller at
Lsgn og Ondskab alifaminen kan henvi
fes til den anden Side. De bar verfor
ikke kcempe mod del hog os, fin visfelig
ikle er til Siebel
Ja, disfe Okd er af gode Grunde ikke
sagt ex (-athe(ii·a, men paa eget An- og
Tuscien
Mener De, at o o·rl Kitkefkib ei- oed
at fynke —- hvad De jo hat Luo til at
mene —- va var Deres Plads iblandt os.
Kun paa deniie Munde vilde De kunne
afoæige Futen for vort Samfund. Og
felo oin faa ogsaa alle vi andkE vilde
have svigtet, vai de dog bleven steigende
fom en af de gamle og de tro f ask e·
Nu er Stemningen hos og jo nok sau
dan, at ethvert Udfald fta Den-s Side
kun vil fremkulbe overlegne Smil. Og
vokt Menighedsfolk — alle Vegne —
kcndec endnu ioin spr, at hvor der er en
Sag, der er Ktig paa Knier mellem
»den, der Vagi stulde være," just Inellem
dem.
! Derfor vil jeg for en made til al lade
hom, fotn alene kan binde Løgn og
Ondikad, tilmaale hver sit, og jeg oil
ptpve at lytte til Menlghedstob
kets Hierieflag, »du iyste, bag
trange Volde.« D e r kan des leeres at
kempe retfætdigt!
Dei-es heagiime
J, Christian Bay, »
E. Des Moines, Jowa. !
——-.-0-.-—-——
Teologisk Tidsskrift.
Mangelen af et teologist Tidsstriftl
paa Dansk hat i lang Tid veeret et dnbt;
ijlt Saon inden for den norik- og danst»
lutherste Læfeverdem Saa meget desto«
starke Gliede vækker det derfor at fe
«Theologifk Tidsskrift«, redigeret af
Professor Stud, treede frem imellem os.
Hvad dette Tidsstrift, ved Guds Naade,
oil forspge at veere, giver vedføjede Ud
drag af Forordet et Jndhlik i:
» hoprtil et teolagist Tidsskrift? Har
lni ikke Adgang til Boger ocn alle mu
"lige Cornet-? Vkimlek der ikke af Boger
og teologiske Tidsstriftek? Men al Er
faring har godtgjort, at overalt, hoor
det fprste Rydningsarbejde er over, og
tet organiferende Arbejde med mere
faste Former er traadt i Siedet, vil
Trangen til at have et Organ for en
dyderegnaende teologisk Tænkning dryde
sig Vei. J al Fald hat Enkeltmænd
splt denne Trang faa dybt, at de hat
grebet Jnitiativet.
Der er nemlig san mangfoldige
Spsrgsmaal, der ikke just egner sig for
et populært Kittedlao, ligefom der er
Inangfoldige Emner, der visfelig i sine
store Træk egner sig til Behandling selv
t et popnleert Kirkeblad, men iom i sine
Detallier itte med Fragt kunde drøftes
for den store Alntenhed. Ovethooedet:
Ialle i det enkelte gaaende Undersøgelser
’paa det dogmatiste, eksegetiste, dogme
historiste og historiske Omraade harer
ikke hjemme i et populært kirkeligt Bind·
Men drter just disfe i det enkelte gan
ende Undersogelfer, hoorefter den mere
udoiklede Aand tørster. Thi just gcnnetn
en Samuenfatning af alle Detaillek,
saavidt man hat magtet at gribe dem og
otdne dem, vil det Billede, tpan hat
baaret paa, fremtreede i ny Kraft.
Men det er ille blot dette henfyn, sorn
visfelig i sig selo er tilstreekteligt til ati
degrande et teologist Tidsskrifts Beretti- !
Igelfe og relative Nadoendighed· Ved
’Univerfiteterne og i de faaknldte ten-lo
qiike oidenskadelige Tidsstrifter og Boger
levekes Hooedslagene mellern de modsatte
Aandsretninger· mellern Lutherdommens
og Kristendornmens Reprcientanter i
forstellige Afstygninger og Lutherdom
mens og Kristendommeng Angribere,
ligeledes i forstellige Afskygncngen. Ved
Universiteterne og i ten-logier Tidsstkif
ter itsbes for det tneste de Kugler, som
paa Grund af Overproduktion leveres
iaa billig i al den Litteratur, hvis For
maal er at papulariiere Videnstaben,
eller de saakaldte videnstadelige Resul
tater for Teologiens Vedkommendr.
Som Hoffene hat haft en uberegnelig
Jndfiydelse paa Folcenes moralste Til
stand og i mere eller mindre Grad fmit
tet fsrst og fremmest de nærmeste Om
giyelser, men lidt efter hvert ogsaa be
rjrt de dxedere Lag, saaledes hat den
»falstelig faataldte Kundskab,« dyrket
oed Universitcternegennem Foredrag og
leerde Tidsstkispex, fqaet »Die-It over
sterte eller mindre Dele af Preesteskabet
i de forstellige Samfund rundt om i
Landene, og truer nn gennem en Synd
flod af »populariferende« Skcifier at
naa frem til de bredere Lag.
Der er en dyb Kloft mellem Tcologi
og Kiike, mellem Repræfentantrtne for
Teologien og Menighederne. Det er
faa i alle Lande, i Tyfkland, i England,
ide nordifke Lande, i vort eget Land.
Dei burde ikke viere fan. Thi in Tevlog
er dog kun en potenferet K«tiften, d. v. f.
en Kristen, hos hvem Eikendeifen of
»den guddommelige Sandhed, han hat
Ioptaget i fit Vierte, er bleoen faa ftor
og rig, at han ikke blot felo can leoe
deraf, men ogsaa magter at oære en Lis
rer for andre og en Forfvarer overior
Modftandere.
Men der er foregaaet en faadan Re
volution, at en ftor Tel antle spm
kaldes Teologer, har et grundforfkelligt
Begreb om Teologien, om Teologiens
Erkendelfesprincip, oin Tcologiens Maa
de at arbejde paa, om Teologiens Maal
end Jesus og Apoftlerne og Luther og
de almindelige Kristne i Aposteltiden, i
Reformotionstiden og vor egen Tid.
Og dette sit grundfotsiellige Vegreb
oni Skiiften felo, otn Striftens Leer
Idomtne og one Opgaoen fom kriften Te
olog foges gennetn ihæ1-digt og menne
stelig talt dygiigt Arbejde bragt ned til
det vrede Lag af Kriftenfolket.
Den Mand, fom i vor Tid mere end
nogen anden har magiet at danne en
stor Stole, er Dr. Aldert Rifchl, dsd
focn Professor i Gottingen i 1889.
Mange af Leererftolene ved de ftoifte
Universiteter i Tofkland, beklædes af
hans Difciple. F. Ets. af Dr. Adolf
Harnack, Professor i Berlin, maafke den
teologiske Professor, hvis Navn har den
dedfte Klang i den teologifke Verdeni
Dag. af Dr. W. Herinann, Professor
iMaiburg, af Dr. J. Kaftan, ogfaa
Professor i Berlin, M. Reifchie iStutt
gart, K. Sell i Bonn, Dr. J. Gott
fchick i Gieszem J England, i Norden
og i Amerika hat Rifchils revolutiontere
Teorier, der omstoder det almindelige
kristelige Begreb otn Striften felo og
Skriftens Leerdomme og konstruerer en
fnldstcndig ny Skrift- og Küste-would
opfatning, haft en mægtig Jndfiydelfe.
Her til Lands stal oi kun neeone Dr.
McGiffert oed Union Theologioal se
miuary, en Eteo of hatnack, hoio fidste
Strift om den apoftoliste Kristendom
hat fremknldt faadan Beveegelfe inden
iden prekdytetianfke Kitte. Da Ritfchs
iSkole er en Aandsmagt i vor Tid, fotn
Ihar fot dydere Meerker i den end nogen
nnden teologifk Seole, har vi troet det
paa rette Sted at gipe i al- Fald i det
oæfentlige et tangere Uddrag af det
Program eller Forord, foni sindes i det
teologiste Tidöittift, der er et Hat-edu
gan for denne Skale, netnlig »Z iifchrift
fiir Theologie und Kirche in Verbindung
imit Dr. A. Harnisch Dr. W. Herr
»mann, Dr. J. Koftan u. f. w., heraus
gegeben von Dr. Gottfchick.·« Tidsfkrifi
tet dærer det detegnende Naom »Theo
logieiund Kirche,« og Programmet eller
Forordet, der vil oeere en Refleks af hele
Retningen og udftitte Vejen for Tenno
giens, d.o. f. den ritfchlfkeTeologies
Formæling med Kirken eller det alt-tin
delige Kriftenfolk, beerer ogfan Quer
fkriften, »Theologie und Kirche.«
antan eitender, at der er en dyb
Spanding mellem Teologien og Kitken
eller de almindelige Kriftnr. Hodri lig
ger Grunden hertil?
Kaftan mener, at den maa feiges deri,
at »den kirkelige Fornyelfe ogfaa i oor
Tid endnu fastholder de teologifke For
mer, i hoilke den oprindelig opfiod, For
mer, fom med Henfyn til Strift ogi
Dogma hvilede paa falste Forudfeetnin-’
ger, mens deriniod i Teologien en usi
agtigere historifk Erkendelfe arbejder fig
op, en Erkendelfe, fom ikke forfeiler at
anoife det fanilede teologifke Atdefde an
dre Baner.« Og denne »st1engere hi
storier Foistning i nyere Tid har,« figer
Kaftan, »wer sin Jndflydelfe ogfaa paa
Teologien. Og Folgen deraf er.en non
agtigere, en bedre Eckendelfe af SkrifU
og Dogma end den, en tidligete Tid fad
inde med, og paa hoilken den gotnlei
Dogmatik hoiler.« Omflaget er fuldss
dyrdet og fulddyrdeö bestandig mere ogs
mete. Teologien kan ikke oende oni.!
»Den ttiaa gaa den Sandhedens VejJ
fom den har betraadt, til Ende, til Trodo
»for det Anstod, fom den deroed ocekker
Thos Talsmeendene for de herstende kirre
lige Tendenfer.« -—- Belæsfet med »For
tidens famlede dogmatifke Operleoering«
oilde den evangeliste Tro koeeles. »At tro
paa den heilige Skrift fom Guds Ord,«
siger Kaftan, »er at grides af Sandhe
denz Magt iden og derfor undetkafte sig
den, men det er ikke at iore Tolsmand
for en bestemt Mening om dens OprinU
delfe og at viere mod den negative Kri
tik.« At tro paa Kristus er i hatn at
blioe vis paa Gad, erkende hanc Bel
gerninger og leve af dein, men ikke at
4
eiktcete visfe lmseiætninget om symbol
det mellim de to Natur-et i ham for rig
ttge; thi dette hat nn en Gang tobt sin
Betydntng for dcn evangeliske From- I
W « i
»Den evangelifke Krisien niaa finster-H
des over et faadant Trogbegted; thi han
set Forstaaklsen fot Troen i Luther-s Me
ning gaa til Gumde.« Det et den vog
cnotiske Ovetleoeiings Bi.llaft, sont die
tet Slylden. Deriot hat nu den sau
taldle »histotiske« Ettendelse af den hel
ltge Skuit den Betydning, at den be
frier ita den fokgangne Ttds stolastcsie
Leiekfotmen Oen histotisie Eikendelse
gar det ligetil nmuligt at mene, som
endnu Luther hat ment, at de gatnle
Lateiætntnget alletede indeholdtes i
Sktitten og oat identiske med Aabenda-"
ringen. Meget mete toinget den enhoetJ
for hvent det gældet at hceode Reforma-l
tionens Ginndfcetning oni Gudsotdetg
alene afgøtende Antotitet, til at gote
den salcggatende Sandhed fti for enhoet
Lietefotm og sage den Lætefoun, fom
Ioatek til den felo.«
»He gamle Dogmatiketes Inspira
Ittonslæte opgioes den Dag i Dag tem
lmeltg nlmtndelig i Teologien.« Stem
met ladet sig not hpte for Genindføtel
sen as denne Læte, tnen den vil Ikke mete
tunne komme op. ,,Jndttytcct af hin
Leeres Uhistotisthed og llsandhed et for
ovetoældende. Det et fot tydeligt, hoot
laan den et fta at væte noget ejendonu
meltg kristeligt, til at den igen sknlde
fanile Diiciple om sig.« Men detnf fal
get ttke, at ikte .,noget ander maa ttæde
i dens Sted.«
Her et det fot den Enkelige Praksis,
ifæt for Okdets Fottyndelfe, en uendelig
Vinding, naat de dogmatifke Lænket fot
Btngen af Sktiften afkastes, og i Ste
det detfot seer det ny Testamentes Jud
hold, det et fuldt af Lio og fodet Lin,
dydes Menigheden.
Man kan ogsaa gaa nd fta den Et
kendelfe, at de vigYigste Satfet i den
kitkelige Leere ikke ete tagne fta Stric
ten, fanledes fom de lydet, men et den
kitkelige Lateuddannelfes Produkt.« »Og
det et en ilke mindre dydtgtedende Re
form end Jnspitationslaktens Fortu
stelse.« »Enhvet nden Undtagelse, han
can nu naa til hoilket Resultat, han oil,
’fek sig henvift til det at danne sig en an
jden Fokestilling om Ddgmaet end den,
ifom tilhøtte den gamle protestantiste
Dogmatik. ««)..
Denne Skitfe oil formentlig oæte til
sitækkelig til at kaste Lys over hele Po
sitionen, det et gennemfstt til sine oder
ste Konfekoentfet med al Instelig Klar
ded
Beste-gut hetmed et den Retning, som
i sin Behandling af den hellige Sktift i
alletsitengeste Fotstand vll gøte Btug af
den faakaldte »induknoe Metode.« Jn
duktion et den Metode, fosn oæfentlig
anoendes i de faakaldte Obsetoationss
videnstadet f. Els. Geolagi, Kemi, Fys
sil. Mens Deduktion — den Melode,
fom findet sin Anoendelse iden matema
tiste Videnskab — besiaat deri, at man
gaat ud fta nogle faa enkelte Satfet uf
feloindlysende Sundhedek, og nd fta
disfe med nundgaaelig logtik Konsekoens
sit-et over til mete og mete iammenfatte
Sntfet degyndet man i Induktion med
Kendsgerninger og endet med Looe, be
gyndek med det komplekse og endet med
det enkelte. En streng Anoendelie af
Jndnttionen paa Studiet as Littetatut i
Almindelighed og af Bibelen i Sarde
leshed oilde medioke, at den spgende, den
studetende, maatte afklæde sig alle fotuds
fattende Meninget og i denne aldeles
indifferente Tilstand sage at finde nd,
hvad Vætdi Kendsgetningetne hat. Man
tkal komme til Studiet af Homer med et
Sind, fom et aldelez usetstt af alle tid
ligete Bedjmmelfet af Digteten, og che
tendt med alle Fottoltninget af hanc
Digt og nu se, hoad man selo san faa
ad af det, som pm man aldtig havde set
ellet hatt om Digtet fet. Ganste faule
des stal man gaa til den hellige Sktift
uden nogen fom helft Mening i sit Sind
om Inspiration, uden at nagen fom helst
teligiofe Jdefotbindelset oitkek hemmende
paa Dammektaften, og ooethooedet be
handle Sktiften, som om man nn for
sprste Gang haode fnaet den i sine Han
det og aldtig hatt om den far.
y Pan Halovejen staat den Retning,
fom vistnok itke vil gaa nd fra, at alt
bøt items under Debat, heller ikke oil,
at man stal gaa til Skkiften som en
komplet «t-«abula rast-« nden nagen som
belst Fotndfætuing, men som kmvet at
soc »en ois Jndholdsktitik ogsaa paa
faadnnne Omraadetj af Sktiften, fom
angaat teligipfe og fiedelige Fothold.«
Det hiælpet lidet, at man i denne For
«)Ef1et dette itan altsaa hoec Ptædttnnt
olie sin Vek til Hirn-stetem nf hoilke saa Til
hptetne tan vælqe den bekoemmesir. C. F.
H
bindelse vil sastholde, at »ingen hat
Ret til at ooe saadan Kritik, sont ikke
selo ved Hengivelse til Skiistens Raben
baringsindhold hat tfort sig saa at stge
iden hell-ge Histories Aand.« Thi det
Her tun en Frase, og Slnserne ere aadne.
; J Modsaktning heitil s·aar den Aands
magi, for hvitken »Theologisk TidgskkifH
vil viere cn Talsmand, den Tro, soc
hoilken intet staat saa sast som det, at
den hellige Strift er Guds Okd og det
suldt ud, vil dersor anse det sont sit Ho
vedfokmaal at loste hoftdet Banner, sont
ikke mindst i vor Tid bar lostes hojt:
»Der staat strevet.« Thioi ved,
at hook dette Banner sankes, der vil lidt
ester lidt ogsaa »Jsais Rodskud,der staat
sont Banner for Folkesl.1g,« blive reoet
ned som ,,Banner,« og i Siedet vil et
andet Banner rejieg: »Videnskaben,«
for hoilten man i Landene ligger næse
ngus og waltet-: ,,Stor er de Efeseks
Diana!« Der er her et sorundekligt
Vetselsorhold
Hvokas er det oi kender Jesus Kristus,
saaledes sont dan hinausk, n rkelig er?
Er det ikke as de hellige Skkifter? Vi
behove vel ilke her at tilsoie, at ingen ek
hjulpen med en distorisk Tro paa Jesus
Ktiftus. ag at et Menneske, selo om det
havde en aldeles korrekt historisk Fore
stilling otn ham estek de hellige Skkistek,
alligevel vilde gaa evig sortabt, hvis ikke
den Helligaand sik sorklake ham i Hier
tet, saa dct i Stristen gione Billede as
hacn dleo den Magt, der i Sandhed
gjorde det til en no Scabning.
J denne ssordindelse gælder det tun
at hæode, at Jesus Kristus siaar og sal
det med de hellige Lskisten Den, der
itke vil tro paa Kristus, saaledes som
han er tegnet sor os i de hellige Greis
ter, han hat ingen Kristns; thi der er
ingen anden Kristus end den Kristus,
ont hoetn Moses og Proseterne have
spaaet, og otn hoem anngelisterne og
Apostlerne have oidnet. Forholdet er
her reciprokt. Det er sandt, at tun den
tkok paa Krisius, som oil tro, hoad det
gamle Testamente sigek am ham. Der
lsor sigek han selo: »Deksom J troede
:Moses, ttoede J mig; thi han hat stre
lnet om mig. Men tko J ikke hans
Skristek, hookledes skulle J da tro mine
;Ord?« Men det er og sandt, at kun
Jden tkor paa Jesus, sotn trok hans Ord.
Men til Jest Otd horer ogsaa hans
Otd okn de hellsqe Skkister i den gamle
Pagts Tid. Den deksor, som sor at
dryde Brodden as hans Vidnesdytd otn
disse Sktister, nsdes til at erklette, at
Jesus var et Barn as sin Tid og delte
sin Tids Vildsarelser — han gioer os t
Birkeligheden en anden Jesus Kristus
efid den, der trader os i Mode sont sor
ieettet i det gamle Testamentes Stristek
zog som »Otdet, der bleo st og doede
Iidlandt os« i det ny Testamentes Skris
ter. Thi ikke sokn den, »i hoem Gad
dommens Felde boede legemlig« — ikke
sotn den, der sidder inde selv i Fernw
relsesstanden med Almagten og Alt-iden
heden, men» sont den, der er asklædt
disse guddommelige Egenskabek, nieder
han os da i Mode. Jkle langer er han
da den enestaaende, der taler med en
Myndighed om alle Ting, soc hoilken
hvekt syndigt Menneskes Mund maa
sorsturnme, men han er da et sejlende og
upaalideligt Menneskebatn, hois Ord og
Meninger dok sattes under Debat, dorJ
veies og prooes og taale at sindes sor»
lette as dem,om hoem det hedder i Skris
ten, og hoortil Samoittigheden sojer sit
Vidnesdyrd: »De eke allesammen Log
nere.«
»Theologisk Tidsskrist« oil detsor anse
det som sin Hooedopgaoe at lade det
træde klakt soc Dagen, at den hellige
Strist er Guds Ord, men sont ved sinl
egen idoende Kta I hat heoist sig soaJ
Guds Ord, og som detsor hat udetinget
og uasviseligt Krao paa vor Undetkas
stelse. Saaoidt muligt stal positioe
Vidneshykd — Stristen selv i sin egen
Umiddeldarhed og Maiestct — saa tale
gennem en teksttro Udsoldelse as dens
Jnhold. Og her er en vid og en rig
Mark. Hoor sandt og stsnt siger ikke
Casperi om Udleeggelsen as Esajas og
de svrige Proseter: »J Esaias’s og Pro
seternes Tale pnlsetek til ind i de mind
ste Dele og sineste Aarer et saa syrigt
Liv, luer saa inderlige, dhbe og magtige
Affekters rene og hellige Flammer, og
dertil ligger der indesluttet i dem en saa
uudtotnmelig tig Fylde as guddommelige
Sandheder, at ikke selo de i begge Be
tydningei as Okdet need Aand mest bega
oede Udleeggekes, ikke en Vittingas mon
stetoeerdige Trostab og ovetokdentlige
Tanterigdom, ikke en Bengels denn
dringttveerdige sine Sans og Takt —
om end han som ingen anden desad og
soc-de den Kunst at sIle udas hoekt
Skkistord dets Affekt og med et eneste
Fingerpeg, oste et let, at antyde den sor
tine Lesere og saa at sige tiloinke dem
r—.
den — nogenlunde hat iotmaaet ellet
sortnaar ganske at opfatte dette Liv,
ganske at sale igennetn disse Asskktek,
ganske at udfinde alle disse Tanler og
tænte dein helt igennem. Almindelig
et det tun de profetifke Tanlcts Splitt
et Udlreggetne foreoiser os, enhoet sin
Splint; tun en as de mange Facettet af
det guddammelige Ords i den vidunder
-tigste Jld straalende Diamanter wettet
Hde os for det meste til Beskuelse. Sied
ldent er det, at en fatter den hele Tanke
i et prosetisk Ord, at han vendet det om
til alle Sidet oq ladet enhver Sides
Straaler salde i Læsetens Øse. Detsot
et det en af de senete Udlæggetes Hat-ed
opgaoet at være Sttaalesantlet, d. v. s.
at samle de hos sine Fotgængere adsvtedt
liggendz Sttaalet af den ptofetifke Me
ning og Tanke vg saje dem samtnen til
et Hele af Sttaalet. «
At »Theologisk Tidsstist« vil samle
sine Ktceftec om agfar den hellige
Sktift folget as sig selv, naat maa
koinmet ihn, at» den modsatte Aandsret
ning saltner sine Ktætter m a d den.
Udgangspunktet for Angtebene et, som
Kajtan betonet, S It i f t e n s J n
spitation. Tene Bolverk maa
iatst ned. Og naat det fakst et nede,
hat man fttt Spillcsrunm Med el
Vennesttsg et Patriatketnes og Pre-e
toplastetnes Historie, d. o. s. fatste
Mosebog, dttteteret ud as Aabenbatin
gen og den histotifte Sandhed Mater vg
Sagn at vere. Hoeti Sttiit stuves saa
ined i Prokkustessengen,og Arme og Ben
sappes as, fot ikke at sige Hasel-. Og
iHaand i Haand med denne Behandling
as Sktiften selv gaar Behandlingen as
de kristelige S a n d « e de k: Dog
tn e r n e. Detsot siget jo og Kaftan,
at thkastelsen af Kitkens Dagmet, det
for gtel g at egnes sont den ovetlevetede
Ballast, med Nsdvendighed folget af
Jnspirationslarens Fotkastelse. Alt
muligt mellem Himmel og Jokd fette
undet Debat. antet et saa helligt, ap
haset, ovetjotdisk, ovekmenneskeligt, at
det steil-de met-: htev st avet Menneskets
Debat. Selv de centrale Lntdomme otn
Kristi gudtnenneskelige Person, om Far
saningen og en arm Synders Retstetdig
gistelse soc Gad, »denn-Hm Stantis et
andern-is eoolesiæz.« prever man at give
Bancsaat, for ikte at tale am Laten om
Nadveten, sont Prof. Meinhold i Bonn
og Prasessotene Briggs og McGiffert i
Kraft af deres saakaldte histotiike Erken
delse as Sktisten hat spgt at tage Mar
ven udas. -
Derfot vil »Theologist Tidssktist«
ooetfot alle Angtedipaa var Kitkes Leere .
ttæde i Stranketne fot »Dogmere,« d.
n. s. den saststaaende, bestemte, uralte
lige Sandhed, det, Ist as Sktiften, stem
ttædet som Kittens Tto i dens Beile-Wel
Iset. Hvor var-n hat ikke den Kamp
Inneren sont hat staaet am den apoftotiske
Bekendelsel Man tan imidlertid stotnte
lsaa meget man vil mod den kristelige
Leere ag haane «Dogmerne,« det staat
fast: Kitkens Dogmer er Udttykket for
Kittens Trostab mod Aabenbatingen.
Der et under Gud Kitkens Dogmet oi
skyldet, at vi den Dag idag har Evange
liet uforvansket iblandt os.
Det er derfok et statt Bedkag, naat
der sigeg, at vi fstst maa ssge at sinde
ad, hvad der er Sandhed. Res, Sand
heden et givet engang fasr alle, den Sand
hed, som engang et paetgivet de hellige,
og spat stemtttedet i Belendelsernes
Form. At paastaa, som Kaftan, at Op
gaven er at omtalsatte hele det kitkelige
Latestof er, ttlttods sot al Paaheraahelse
af Luther og Resottnationenö Anat-, at
slaa Luther og Reformationen lige i
Ansigtet. Tht Frugtetne af Luthets vgl
Reformatianens Athesde soreligget sustl
den luthekske Bekendelse, snm disse Det
ret anset sont et overleoet Standpunkt.
Opgaven er itte at sotkasie de gamle
«Dogmer« eller Sandhedet ellet sinde
paa splintetnye —- men altid dybete og
alsidigete at hengive sig til og stenke sig
ned i de gamle, men dog evig nye Sand
hedet, for saaledeg altid med ny Kraft
at kunne udfalde dein til alle Sider med
en Klarhed og en Fristhed, som om de
vare nye.
Al sund Dogmatik hviler paa fand og
sund Etscgesr. Detsot bar Dogmetnes
Fremitilling, Udsoldelse og Retfatdigs
garelse saaoidt mutigt ftemtttede sont
Resultatet as solid eksegetisk Atdejde,
Thi hvad et i Grunden Dogmatik? Den
et i Grunden ikke noget andet, end at de
i Sltisten sptedte Byggestene, der høter
sammen, samles, otdnes ag btuges til
at opfate de svrskellige Sandheders eller
Dogmets Bygning. Men da gjcelder
det, at just d e r e t t e Byggestene sage
s,ammen. Man maa ikte tage Stene,
som ikke passet sammen, og naat man
hat sagt samtnen de rette Stene, maa de
indfsies paa rette Sted· .
Ogsaa for Studiet af den nytestamenti
