Te Unges Afdeiing Karte Betragtninger paa Rim. Uddrag af Salomos Ort-Imag ens Hmtd Schnitt-y XXIIL Kap. 117 Vers 28I «Hvo, fom fotlader sig paa Rigdom, han skal falde; seen de Netfcerdige skulle gtønnes som et Nod-« Saaledes den himmeIske Vigdomstpft Vatslende vil kaide Opmaerksomheden frem for hnab aldrig splges nd Riadom oa Selvrvohetfens Gnve broduligsindet siceldent sandte-s i Verhen; Rigdcm gis-r fin Eier fordern-esse N sinElwe Tomhed tilfidn er doa alt for hans Jhcerden. Hvad er vel iusi sn Gniets Lod, mmr man det m betragter2 Det. sem hejst hcm i fin Livsfcrtd agier, for ham just blivcr Todens Brand. Sau sorgelig mange of alle Kraftet just btger eiter det imnldrenbe Gods og forfasngelig Æke, - Iom Tnoe kan fjiwle og Rast fottcete: de glemme den Lcrre, at naar vi standfer vtd prms Port, det bicklper ej stort om her vi var Kiifer hvad eller Tigget — «thi sont man reden fault-des man ligger.« Ja, vandt vi end Alvetdens Gnld og Akte, eg kunte Rat-n iom stets- paa Jsrden beere, med Manier suldt af Irud og Held og Syst hoor var del dog en singe Trost ! paa Veien mod den sjerne Ryst, ’ hvis Guddomslyset ej vi hnvke inde, ved Hnsp as hvilket vi stal Faden sinbe! Hvad brydek vi os da mn Kongens Sal. naar vi kan greinnes som et Blad i Skovens man ikke ftisies kan af Hofma11dsptagka17 naar man sig føler hjemme i en certig Drath og aldkig kan for Verdens Guld vi kncele, sanlcenge vt i Kirkens Ly kan drcele — hvad Verden kaldek stott. gjsr Jngen gladz Retfærdighedens Udvalgte gremnes som et Mad. Om hvad der kaldes Lykke var os huld, og om vi knnde hobe Tynger vp af Guld, i Kraft of dette over Mængden byde — hoor stulde vi det bit-etc doq fortrybe, tm Hjettet beugte limende fast ved dem Forgjængelighedens Muld; thi om nu midt i denne Jagen Hjettet drast. bet hele vil sig vise tun com Small-. Sau vil vi ikke hige eftet Vetdens Guld, hvok Synbens Smuds dog fast ped Glandsen liebst, det kom as Muld og det stal blive Malt-, pq ben, fom spg.t dec, bog knn mod Muld jord siteber. Knn erklig kaut-, Retfærdighedens Sind «· sub Kjætljghedens Oid paa sandbm Leber san iooxt biette Ins-e Himlen ind:« ans Kjætlighed hoer Muldets Tanke dræbek Ihi tun i Kjætlighedenz Solglandsbad san gtpnnes fmukt Retfætdighedens Blut-. Et saligt Bytte Gud Herren us stjænkey naat hisiet blandt Engle i Fud you pg banker Fot Smertetaab faea vi Evighevsdaab, pg Binger istedetior Lenker; for Tjsknekmt fast vi Salighedsstat og aldrigtwisnende Palmen ja, maaite vi sukke og bede paa Jord, iaa stal vi hist, nam blandt Engle vi bor, vel syugesde dejligfte Salmer. Ftoken Bruns Missionskurv. En Fortælling af Mes. H. Charles. Oversat af M. T. Monsau Paa denne omtalte Morgen paa hvils ken vor liue Fonaljjng begyndey sad vot Pia-Ist oq saa sin Breooost ooer forend yon distribuerede Breoene, og fandt iblandt dem et nnd et udentandst Poftmcerke ,Kalkutta!« ranbte han es let von daode oetraqtet det en Tib; «hoem i al Beiden kunde jtrioe til mig fra Kalkutta!« ! »Det er vtst en Fejltagelse, kære,«’ sagde Fru Graham, »euer det et maaste en nf Ronalds Venner.« Rona1d, sotn var nu med hans Regi ment i India, var den eneste Oøn og var alttd for-est i sin Modetg Tanter »O, aaben Brevet, kære Onte1,faa vilde vi alle føle bedte,« sagde en ung Pige med et smukt Ansigt som reiste sig og stod og soa over Præftcns Statt-en »Læs dtt sclv kære, for nng gerne det set ud fom det var mere for djg end mig,.« sagt-e hin, og tilføjede efter at han havde betrogtet det en Tit-, »maaske det er en sorn beder om Alsnisfe.« »Du er en of Ronalds Rennen er det ikte?« ipurgte Ftu Graham. »Det oed jeg jtke Tante,« sagde hun idet yun begyndte at lcese. Kalkutta, September— 1862. Kett Herre. ' Jeg striver herved for at bede om Detes Benstcb for en ungSlægtning, sotn er nod til at torlade sit Arbejde her for en Tit-, vg gaa tilbage til England for at genvinde ftn Heil-red, sont er acht-rast under overanftrcengende Ar ber iMisfkonsmsrkem Ebers Sta har maaske fortalt Dem om mig, vg vort lange intime Venfkab maa vare min Unoftyldning fordi jeg beder dem om denne Tjenefte. Dersom de bycer Moreton velkommen først for Ronalds Styld, vil De, erng overbevift om fnakt aøre det for hans egen THIle Hang zadkr havde Kommando over vort Regi ment for nogle Aar siden, dode under Arbejdet. Moreton hat Ordre at tage pas Landet ved V —, sum er i der-s Nabolag, og det vilde vceke meget takt ikommen om de vilde se ul ham en Gang Jimellenk Eners, »Aktt)ur Gordon.« »Im var ganffe siktcr paa at det havde noget at gøre nnsd Ronald. Det s«-gde jeg fra det Miste-· bemætkede Ftu Graham med en tilfredz Mine. ,,Oberst Gordon,« sagde Mtnna, »dem er Ronalds Broder foicer, rr han iste? Men han siger itte hoad de Or. Moreton koinmer.« »Hm kom naturligvis med dette B1"ev,« mente Prcesten. »Vi bllver nnd til at vise ham Peinig ykd Iost Raitale skyld,« sagde Fru Gra hacn; »stakkels unge Mand,hvor beklage lgs at yan slulde gaa og ødsle dort sin Helbred og Evner i dette fcugtelige Land, saa langt borte jra andre Men In ster. « »Jeg tror ikke at han synes de er« o d s let both-« iagde Minna stille. »Jeg husker at jeg saa He Moreton fort-nd jrg sorlud Jndlm Han er jkke en Mond iom vilde angre noget han engang havde paarazet fig, ford! han vude udregne i Forvejen hvad det vilde koste. « »Aa Stroh Minna!« sagde hendes Onkel, med est Blanding af Mildhed og Ærgrelse 1 hans Stemme, »der var syo Aar siden—hvor meg t kan et Batn paa tolv Aar forstaa sig paa Karakter?« og samlcnde op sine Papircr, begav han sig til sit Studerværclse. Minna Gtayam var en forceldreløs Dotter af en af Prceftens yngre Brødre. En dyrebar Ven tog hende med sig fra India, og efter en længere Reise 1 Ud- ; landet kom Minna tilsidit til at bo paaj Præstegaatden. Jndia yet-des Jst-e land hvor hendes lykkelige Barndoms hiern, stod yavde for hende den dybeste Interesse. hun Vavde længe Instet og haabet at hun kunde engang resse nlbage og gsre noget —- hnn vidfte næsien ikke hvad til at formilde Tilstanden as de stakkels Hindukvindey af hvis Isrgelige Liv, hun vidfte mere om, end de fleste engelste Pigek, fordi hnn havde været gammel nok til at huste hvordan deti Virtelighed var. Hendes Tante og On kel var meget gode og kceklige og behand lede hende socn deres eget Baru; men de havde ingen Anelse vm hvad det var iom tørte sig san dybt i hendes Sind» De fyntes hun var alt for tankefuld og alvdrlig for hendes Alder, og syntes itke om at tale om faadanae Ting; de fyntes var over heudes Forstand. Sank des, ocn tilsyneladende nedtquset, wis ede Haabet, Længselen deftomete, fordi den ikte sit Lov til at udfolde fig, og ad uykke sig i O:d. « katc Kapitel. »Im sidder netop og tænker, Patrey, at det var fedeliqt, at Kurven tkte gtk til Friets i Gouv « ,,Jeg har felv tcenkt det samme, Frei ken; men der er mgen Skade net, Fro ken Janne, eren knn ligefacwel gaa næste Mannez og Keule-n er magste den bedste Tld for dens første ,,-Besøg.« »Sandt Pattey; og maafte ved den Tid kan jeg tcenke paa nogct at lægge i Kurvenz medens jeg kkædte mtg paa i » Mutges, stod jeg og tæntte hoilken god Plan det vtxde vcere at lave Stoyoldere, eller Lommer til at holde Sko sont kunde hcenges paa Væggenz oi kunde sy dem af Brun Linned Tok, .og kaute dem med rede Buond, og brodete »Sko,« ell-: Morgensto, paa Udsiden med rød Bro derigarn i smutte Bogstaver. Jeg . kunde laune dig nsin Broderbog at sy Bogstaverne efter. for mine Øjne er ikke saa gode jom de hat værcs og jeg er bange for at jeg kunde tkte se godt nok til at tcelle Traadene.«« »Du er heller ikke nødvendigt at an strenge Dem, Ftøken Janne,jeg tan lige saa vel gøre det for Dem « »De vil være saa nmtjg, ser du Pat ten. Jeg ttornok,v1kunde fælge dem. « »Visselig kaen, jeg er sikker paa at vi kaude, vg vi kunde hænge dem med smaa pæne Ringe paa Udsiden og du«-ge et dobbelt tødt Baand izennetn dem. « » Ja det vilde vcere ssnukt Pattey, men et bobbelt Baand vilde koste saa meget, og du ved vi hat san liden Fordel iom oet er uudtqgen, « sque Festen Brun, efter lidt Betaut-nag. «Jeq var dristig not til at hbe et helt Styktr. « »Det er lidt billigere den Bei Freien Janne. Jeg faa imnkt todt Baand den anden Dag hos Fru Tomkinfens til en Penning for en Yard, men Nipence for »iolo.« . « Zandt Pattey men der er Brudert garn fom kostet Topence hoer Rnlle, og der er saa lidet paa does-, og ter er det brune LinnedsToj sont er saa smalt, og det koster en Snilling. Jeg tør ikke, jeg er nød til at voeke paapassende hvis vi stal tjene nogct med det, til Gudsz Riges Sag. « Synes det alt for fmaalig for dig. kaere Latier, at hare om hvordan en, med ringe Midler og nieget faa Penge,pwver paa alle Maader at anoende endog en Penning til det allxsrbedfte for vor Hier res Sog; for at hjoelpe de, soin har al sdrig dort ein ham, al Kæiligliedens Gad; for at hiælpe dem frem til Lyset ogLi »vet, sorn bar aldrig hørt om det? O, Jnejl det vil du ikfejynes naar du tænkir Iover,at der er intek ,,iniaac« eller »stort« Ifor hain,ion1 har dannct Stiernerne pga IHimmelen saavelfom Sand t Haoet, og Honi dar sagt at ,,endog alle ever-Z Ho lvedhaar ere talte.« . i Der er en inegst indskrcenket og kon iynet Maade at se pna Sagen, som kunne faa Frøken Brunz Fremgangesmaade til at se »5maalig« nd. Hendesz Hjcrte var stort nok og det er dctte, fom vor Herie ser paa, det er knn Mennesler som ser Paa det udvoi tes og ved ikke noget om det sont røre iig i Hier-ten Huld-IS Hierte var saa start at dersoni hendes Midler og Jndflydelfe var lige sia stor, vilde der iike vcere nogen sokn lud forgaeves oni Picelp, iblandt den store hedensle Macedon omkring os. Dei er en af de mest dunkle og give ftoaelige Begivenheder i Forfynets Sty relse, at Villien og Midlerne, til at udrette store Ting for vor Herre, er saa ijcelden fundet yos den samme Person. De Rige har, men undskylder sig med at de har saa «nieget at gere, med deres Penge,« at de kan kun undvcere en rne get liden Del ef det til »Alntisser,« sont dei Regelen kaldersalt iom er given til vor Herre. Der er noble, høxsindede Undtagelserz men de mindfte Midler og de største Vierter hører i Regelen sammen; ag de sotn ikke har mere end de ser trcenger, i de fleste Tilfælde, har Villien til give ders Alt. » Det er en Del af Gnds Plan, at de svage Ting af denne Ver-dem stnlde overgaa de stærke. Frøten Brun havde en Æske, i hvålsl ken hun lagde de Per.ge, socn hnn todte Materiale til hendes Knrvz og en til at gemine Fordelen i: hun plejede at op : gsre hendes lille Regning hver Jul, til; Missionen; iaa at Kurer kunde altid begynde det nye Aar styldfri. Frøken Brnns dele Jndkonist varl lidet under et hundred og fem og tredive3 tPnnd orn Aaret: af dette var en Wende-; del lagt til fide, som oni det itke var» hendes — Guds Tiendedel —- tretten Pnnd fom flulde bruges ndeluklende til Herrens Sag. Denne Sucn vil maasle synes ftor for mange, til at give til Missionem scerlig for dem forn synes at gøre fin Ptigt naar de givcr nogle Skillinger af deres Overflod som de aldrig « snvnerz inen Frøken Brnns Jndkomst var ikke stor, og de tretten Pand kunde ikke alle abgi ves til den Sag soin laa ncermeit hendessl Hierte nien han blev nnd til at dele dein : til inanqe andre Tsng sont krakoede ben des Hjælp. Forst var det en hellth Pligt for hende at hjælpe en fattig Slcegtning som hendes zader hivde nn sket hun skulde se efter, førend hnn døde Denne Slcegtningvar laxn og hande· vceret nød til at holde Smqu i over tuoe Aar. Hun havde en lille Pension, netop nok til at lobe de allernødvendigfte Ting, nien den halo Krone hun fik af Frøken Brnn hver Uge, gjorde megen Forstel i bendes sorgelige Liv. Denne stakkels Dame doede i en lille By ved siden af Siden, mange Mil ira Crutched Feiers, i et pænt lille Værelie med en fniut Udsigt over Sinn. Pan Grund af den lange Bei var Frøken Brun ikte ret ofte kommen til at besøge yendez men de ti Shilling om Ugen var regel mcessigt sendt, og med Glcede modtaget. Festen Brun, i yendes Deltagelse «vr andres Nød, glemte ikke først at sorge for sine egne Slægtninaer. Ud as de andre syo Pnnd betaler hun sin Subslribtion til Kirer og andre A - misser og en lille Snm var vrngt sil at at løbe teligiøfe Beger og Bibler for dem i Menigheden sont var saa fattig, at de ikke selv kuade fide nogen; ligele des ksdte hnn Klæder og andre Ting till trængende fom hnn bei-gie, og hendes Jnlegaver ttl trængende socn hnn glat dede siq ved at overrafke dein ined hverh Aar, og andre finaa Udgifter soin kam paa nventet, havde hun altid nogle Stil tinget lagt tilftde for. Gortjeettey ·Børnenes Afdeling Dct første Stumm-. OTHER-) »Hm du laoet mange scnukke Hausw arbejderi din forrige Stole?« spnrgie hun. « « eg har slet ilke havt Haandardejde li Stolen-· ! »Mcn del vor jo slemt, hoem hat da »lcert dig at str-tke?« »Mm Moden »Hvor mkget har du da striklet has heade?« »J«—’g bar ikke In«.n føifte Strompe ftesdig,« sagde Grete skamfuld »Mendu pagier jo flei ikke i denne Klasse, Baru! Tag nu ncefte Gang din Sirmnpe med, at jeg lan se, hvorledes du stritten « Gretc blco mcget forskrækkct, dette for særdelige Stritkeroj, ooig ikaroe skiftede fra graat til fort, iunde hun umulig frcmoiie for alle Borns Ojne ,,Maa jeg iike helle-re begynde paa en ny Strønive?« sourgte hun. »Jo, her has mig strilke alle det samme, men jeg oil blot se den. For Tiden strifle oi fixie, hoide Bornestrow per med Mønsteo Otiilie, ois mig dit Arbejde.« Omlie kom med fit Stritketoj, og Grete foibaoscdes over det smnfke, rene Arbejde, som var saa pcent strilket, kg nu begondte alle at strikke ligeiaadan. »Du du dog ilke har noget Arbejde, tan du gaa hjem,« sagde Frokenem »jeg ssal gore et ArbejdeiStand til dig, men glem itke at tage dit ganile med.« s Grete maattelove det, detpaa tog hun sit Tøj og gik langsomt bott. Da hunl havde Stolen bag ved sia, var hun til? Mode som en zugl, der er sluppen ud afBuret. Hvad havde hun itke opleoet denne Formiddag; det soretom heade, som hun havde voeret borte i lang, lang Tid. » Hjemvejen fandt hun, men Gadedoren var luktet, der hang slere Klolkestrcenge, og da Grete boede paa 2den Sal, stulde hun have benyttet den Zdie Matte, men da hun ikxe kendte det,s tog hun den ?den; hun tænkte ilte paa Stueetagen, og da Gadedsren gik ov, lob hun op ad Trop ven. Da him kom til tste Sal online des Entressy og en gamknelsdags tlcedt, » ældre Dame med et vredt Ansigt tomi Hid, medens en lille, artig Moppe gøede, saa at Grete btev angst og bange-. »Hvad har du med min Klokke at be siille?« snetrede den gamle Dame, »Da har neppe vceret et Var Dage i Huset oz vil allerede gote Nat ad mig. Stamme dig maa bu. Hvad hat jeg gjort dig, maa seg spøtge?« Dermed lutkede hun Daten heftig i. Grete stod aldeles tavs; aldrig havte nogen talt saa batstt til heade, det maatte vcere Freien Treppner, som Lkne haode sortalt omz hun saa itte nd, som om man lunde holde as hende —- og saa den gruslige Hund! Grete vidste itke,J for hvem as de»to hun var mesk bange. » YIerst oprørt ilede hun op ad Trop pen, men glemte straks sine Oplssoelser ooer Spøkgsmaalet, hvorledes Moderkn haode det og hoad List-gen havde sagt. ,,Doktoren siger, at endnu er der in gen Fari-, men Moder maa være gansse rolig og maa · Tet ikke tate,« svarede Leue »Mssn jeg maa dog vel komme ind til hendc?«« ,,JDag»ikke, Fader has- udttykkelig sagt det. Hnn sover for det nieste, vcet kun rigtig stille i Tagligstnen. « Grete lmtede ved Sovekammerdoren, alt var stille. Hoor gerne vilde htm haoe formlt Moderen om alt og udost sit Hin-re for hende, som hun plejede. Hun saa fig omkring i Dagligstuem den var enonu itke rigtigt fcerdig indket tet. Grete folte sig sremmed der. Hun saa nd ad Vinduet og saa tun de hoje Dass-, som saa meget graa og møtke ud paa denne Efteraargdag Aldrig for haooe hun føtt sig saa ene, hnn stod en Stand og gkced bitterlig. Da lutkede Lene Doren op og jagde: ·erte, hvokfor blioer du dersaa alene, kom hellere ud til mig, jeg hager Pande- l kager,’ og da skal saa den forste.« Grete tørrede fine Øjne og folgte Leite. »Du maa itke grcede saa meget, Baru. « trøftede Lene, ,,Moder blivet nok snart rast igen med Guds Hielt-, rg saa have vi dei igen saa rart sammen. lForteel mig hellere lidt om din Skole.« Nu stode de to sammen og pasfiarede, Grete spiste sin Pandetage og sagt-n -,,Lene. ved du, hvad der etdkt allerver ste?. At jeg ital have mit gamle Stritkos tsj med i Stole. « »Dit Strikketsi, det kau du ist vise isten-, det maa man so stammt ftg um« »Men jeg mai-, Fiskenen vil se det i nieste Time.« Lene fvarede ikke, nien da hun gik ind til Fru Reinwald med en Kop Sappe, tog hun i al Heknkneligbed Gretes Stric ketøj nd af Moderens Arbejdskurv og puttede det i Lommen: senere, da Grete rar inde iSiuenjfastede hun Stifters jet ned i Kettenbvrdets Skuffe og sagde ved sig fett-: »Nein Frøken Klingen jtein vil se den, kan hun hente den her.« Da Faderen koni hjem til Middag, bad Grete hani endelig at købe de Ting, Fristen Zimmern havde stkevet op. De gik ud samtnen efier Middags moaltidet og gjorde Jndtøvene. Grete viste Faderen i den nye Læscbog, hvad de læste, og spurgie, hvad det var at lcese ! -ned Udtryk, som Læterinden ansiede. ! ,,Hør en Gang efter!« sagde Faderen Yog lwite nogle Linier op af Bogen i m Hueget ensformig og ligegyldig Tone, scm Lgentog han de famcne Linier med saa Hin Iget Udtryk og Forstaaelie, at det itraks den Grcte klan, hvad dei var at læse lined Udm)k. Hun lcefte derpaa en Hi Jstorie for zadereih fom koste hcnde og Iglædede sig over, at hun gjoide sig iumagez hun havde gerne talt !ænqere« med Grete, men Moderens Tilstand -opiyldte hani med Bekizmring, hvorfor han gik ind til hende. Førend Grete gik i Seng, sagde hun til Lein-: »Im er ikke i Stand til at finde mit Strickes-Hi Men, Lene, naoi j--g ikke kan finde det, kan jeg jo ikkc vise del frem. « . Qg Lene var glad over sin Snildhed, »hun iroede at have gjort det rigtig godt ifor sin Y.idling, men det var dog ikke JTilfceideL ktogede Veje fører sjeldent til «Maolet. ) — ! Tolvte Kapitel s Ell sletn Mistanke De folgende Uger vate megei svære for statkets Grete. J Stolen var alt nyt og vansteligt, og niemme havde sau vel Fadeten som Lene not at bestille med Modereng Sygdoin J Dag dar det gaaet Grete særdeles daarligt. Hun havde faaet to Anmcerkninger, sotdi hvn for anden Gang ikte tunde stn Lektiei Geografi. Vedrøoet git han quring i Fritvar teket, hnn havde ingen Lyst til at lege. Herinine savnede hende og sagte ester hendep »Tager du dig det nieget nær med Anmættningerne?« spnrgte hun. »Hu-or sfor havde du itke lætt din Lektie?« s ,,’Men seg har jo lcert den, « raabte Grete foitvivlet, »jeg hat tcest over to Timer paa den. « «Men du kunde jagen Eing, da Iw ten Z mmern horte dig.« ,,,Alt hvad hun spnrgte ons, stod slet ikke i min BogB ’ »Bitte din Bog do itte er sortert, tad inig en Gang se. « » Bogen var rigtig, men Grete havde taget sejl as Lektien og leert et andet Sted og tre Gange saa meget, sont hun havde havt sor. »Der siger jeg til Its-komm « caabte Hekknine, »in-n bate sitaks med.« De bankede paa Fkøten Zimmcrns Der og tkaadte ind. »Ja-ten Zimmetn,« sagde Hertnine, »Grete sonder endnu ikte Bestedi Geo grafibcgen og bar lært noget helf andet.« »Er det sandIW spurgte F1·økenen. Grete oiste hende den lange og— dunste lige Opgaoe, nun havde lækt, og sagde den uden FejL Frøtenen horte winke-t sonit til og sagdez »Den var en vanskeliq Lettie for djg, du hat vceret Eneget flitti·q, ser seg« Dkt gør niig ondt, men Anmærtninqetne maa du beholde, de slettes aldrig nd; det gaak so mangen Gang i Livet saa, at m faa Stle for hvad vi ikte have gjort. Detmcsd maa man troste fig, jeg ved jo nu at du hat været flittig, og j g er tilsreds med dig, saa niaa du vg saa vcere glad. « Grete var ogsaalmeget glad; hun solte om hnn end endnu itte holdt saa meget asLæterinden, at denne dar tilfreds med yende, og dct gjotde hende helt lytkelig »Vis du Grete Opgavcrne i heades Bog, Heimwe, « sagde Frotenem »det glasder mig, at J slutte Eder samtnen. « Da de korn ud i Entreen, tog Grete Der-inne om Halsen og dansede rundt ;med hende, Hermine raabte ganste sor sbavsen »Men Grete, saa lyftig har jeg aldrsg set dig fst!« Grete var iaa glad og legede sornvjet ined de andre; hun tunde mi godtlide sine Kam-neuster unt-tagen Ottilie Lilientrand, sont altid gjorde Nat ad heade. » Haandarbesdstimen var endnn den vatste tot Grete. Hv- havde its-di snden den gantle Steinenka og hard »t,flttet at den var itte til at finde Ist-ten Klinge-Nu tmde heude itte; » imidlertid beghndte hun paa en nh Strsmpe for Grete, Inen denne lunde itke sttilke den vanslelige Vort, sonI nat high..l)t, og hendcs Albejde ttevledes sdestandig op, Garnet blev snavset, op iLceIerinden skcendte og blev gnaven. « »Se nn en Gang diI Ardejde vcd Si den as de andres, « sagde hun, »tag dit Strikletøj her den, OttIlie, og hold dct hen ved SIden as Eueres-. « Ottilie var strakg der Ined sit·smnkle, hvide Arbejde, og Grete stod slamsuld Ottilie sagde hannende til Frøkenetn ,,Mln lille Søstet, som ikkc gaar i Stole, strilker bedrc end han« » Jet oil jeg gerne tro,« sagdc III-: kenen, »te er spildt llmage.« Grete beslnttcde ved sig setu aI lage SIIjsletoIet mcd hsern og øoc sig der; bun oidste, at del Isar sorbudt, nIen hun kunde ikke holde denne Slam nd. Da de andre von nanedsz bin-I lmn lIdt lIldage og skyndte sig op ad Trank-en soc denke det, Inen saa sont lmn ; Hu, ,at hun ntI var ved at qute,dvad der var forbndt,og tun vendte om n ilI paa Trappen Hvad vilde Gud sige, som san hende, dg dendeg Forceldre, naaI d e sik det at vIdeP Nes, hun vilde itke gos« det. Mcn hnn blev ilte ubemætket, hun nIødte III-In lIg en af de celdre Piger, som konI Ined eII hel Del Sytøj, og netop Iabte en Rnlle »VIl du tage den Rnlle op for mig. du Smaa « bad nun, ,,hvad skulde du ovenpaa?« »Jng n Ting.« soarede Grete, Iatle hende Rullsrn og lob sin Ves. Paa Hjemvejen Inødte hnn Festen Treppner og den lille Moppe. Hun gik den til Frøkenen, gav dende Haanden og sagde: »De Inaa ikke være vred paa aug, . Fee-few jeg par slet ikke med Villie kin get paa hog Dem; jeg troede, det vIII ookKlokle. « Hunden so I los paa Gretes Ben, Inen Frøkenen kaldte den tIlbage« og Grete vedblev: »Ha! der vceret -B-rn, soIn ringede paa for vat drille Denks »Dethar der rigtignok. JntetStedd » - ere Bornene san ondslabssnlde soIn her; de sorbitre mig Liset« . ,,.Ak « sque Grete og tcenle pag Ot- . tilie, zsaaledes gaar det ogsaa mig, soa passe di godt sammen thi de sorditte - ogsaa Init Liv. « ,,.Dtt?« spntqte den gamle Frsken sor davset dg sao paa Gretes blomstrende Barneansigt. »Ja, det er gaaet Inig saa daakligt ( Dag, der et en as mine Kamnieiatey · soIn spottet miß ved alle Lejlighedet og jeg tan ille sinde nd as Sttikkentpnsteet « «« « "« Gretes S«emme var« saa dedksvet, at Frskenen ille knnde tvivle paa, at det · var hendes Alvdt »HVad strikke J da I Stolen ?« spntgte « hun. " »Gansle sinc, hvide StwnIpeI med en svcet Bott, Ieg sindet ikte ud as det, og Festen Klingenstein bliver ntaalmodigexe sor hver Gang- . Jeg Inaa ikke tage Ar bejdet Ined hjeIn, og det lunde heller ikle , nytte noget, Moder er »syg, log Lene Inn vist ilke strikkeKEdeborten. « Er del Kædeborten7 Det er ogsaa eII Ide, hvor Inn Inan sorlange, at Born stal strikke den!·« brummede den .gamle Frølen De date nn lomne hjem Inen do Grete vilde gaa ind med, gøede Moppen soc fcerdelig dg vilde ikte tillade det »He-n holder ikle as Born, « sagde den gamle Ftotcm ,,hank ved, de dkille Inig det holden haII illeas « Hnn gov venl xgl Grete Haanden og gil ind i sin LeslIgs ed h Da Grete tom hjein, kom- Lem- hende hemmenghedssaldt i Møde og sagt-c, der var nogen;«i Dngligstuen; son» nllde tcele med heade. Grete lob ind og sandt til sin stotste Glæde Moderer sIIIn havde « faaet·Lov" at staa op og sfpise til Mid dag Ined de andre. Alt havde nu at helt andet Udseende, Værelset dar WI geligt, og Maden smagstek Ineget dedre, alle takkede de Gud as ganske’HseI-te, soaI havde holdt sin Haand over Moderen,s « OIn Efternnddagen læste Grete flittigt paa sine Lektier; da lom Moderen den « til hende, sit-g IInt over hendes Haa: og sagde: »Du er jo en slittigx lille Pigel hvad besticer du nu?« »Im-H hat jeg skrevet, og Im laste jeg min Psalme. « . Skal jeg høre dig i den«-« »Tror du, at dn kamModerW spuegte Grete helt lyktelig. »Ja, det kaaneg nol· « Grete sagde Psalmen stem. »Der gaar so ket VIde sagde Modena ,,Men det er ilke godt aol endnu tIl vor Brief«-· »Er han saa streng?« «Nej. men man vil saa gerne gsre del saa godt soIn Innligt sot hatt Jeg nilde unste, Moder, at dn tendte dani, du vilde ogsaa loIIIne til at holde as han« »Im bild- qeme ltm hm at leide oq hunder, at det Inl lade sig got-, naar jeg er rast ice-X MWO