Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, December 28, 1893, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    S U e xs ne n.
D. SCHLon Rede-Miss
Ilt Bl ach yet-kommende saqf em: Judij
bildet, Idresiefomndkiagek o. s. v. adkesiekei
Eilet-den« Dust-sah sehr-Im
Penge tausend-Oh ,Money Qrdets«, Post
Note, Bank- Rote cller i Register-et Brevr.
»Stjemen« er du billigfte dankte Blad I
Amerika; kostet blos ALLE-H om starke. meet
euch del at nun-te tun moo ;i.tst«cudsbcm:
lum. —3 Ugcc mer Rokialdsndcn itanses
prokjendelfkn o; n- m hat ts.1c1tabonne-.-se
paany hats man fremd-rieb cum-i ."s.1adet
Tit Klubber paa sem Abonuemsk iendks
,St1emen«« et Aar for 85.()0, euer Not sum
how
Fou, kam Hinter at gjorc M chi- ndt mcd
.Stierneu«, vil um Fortuna-sahe san tat-ist
im tilfendt H Ugcr, og vcd umscudkueu as
16 Seins i Smme is llgcc Bed Udlpbct
ei demn Tid stanch Forjeuoxiken om ifkc
destilt paamp I
«s’1’J1T-RNENS" AGIOJN 1 BR.
—
»Stjerneu« kan besiilleö hos esiemasviue
W, der iom note Agcntek er bcmynbige
bitilgsmodtage cg komm for Abt-mie
sichs-.
I. Ir. das-sein General-Aqua
Tedar Ray-im Iowa
Ch. Not-h Christeusen Westwood Dass
No» Nebr.
N. Jenseit 56 Wart-en St» Brit-geput,
Conn.
C. D. Christensem Franc-N, Nebr.
Chr. Johnspn, Mindest, Nebr.
N· Christenfem Clakkson, Kansas.
Crit Kaudsem Deo-y. Lancasiet Co. Reb.
M. Busch Akten, Colo.
Fotogkaf C. C. Smith, veotthYamhilLOtr.
Jens Jenseit, 1907,» 27 e. G But-dem
St» Otnaha, Nebr.
Alhckt Christensem Thau-kam Arapahoc
Co» Colo·
A. P. Johaer, 816 M. Ave» Cvuncil
Blusss, Iowa.
Marias Erickiem Easiokh Fresuo Co. .,
Califotuia.
» N ALT. P. Sinkt-h Essai-, Nebr.
Provenumre ellek manglcnde tstgeinplatet
fass ved Agenterne uaar chvcndsclse detom
ster Nive.
sss
1893.
J det gnmle Aurs sit-iste- sontdende
Dage kan det have sanoet sin Gaon sont
sin Interesse at ofre et Ttlbageblic pan
de smfte totv Mo n ..-det«.
Man den« tritt folge-nie Spomunanlz
CI Linn vcn - nt lsxs .».' set er det diesse
ltg ttke, nie-tagen Ltdm nnvcndeg Iit
noget krdelt og godt, ;n n san u det vg
ftm owed at teve doddctt.
Nnae man nttfna i Oakx '. du- Btttket
glxcsc tunng one-c txt nun-Z« i nennt
Lj us, du tker det i den Heim-i at under
spzk-, tjvnd det thu- testn beugte Ilttennes
stehe-den nf godt eller ondt, ettcr tec
tete og indeligekez t)..ntedci) tm«
Mennctkeheden anuendt Ylttret Ist-J, til
ftn Forstenunelie og til stn Stute og
Tttbngegctng.
EOet er Metntc:tel)edcniz sentd n( udnrc
beide sin egen Stjtebne og egne Kauk.
Tiden er den of Forsynct ltjtentcde feine
Bettngetfe. Enhoer fpitdtDag, ethnekt
spildt Aar er et nerstattetigtTab for Na
tioneknc faaocl sont for Individu. For
haudenlig har tnange Jndioidee brngt de
Ins Dage i det nn stærtt heldende Aar
pan en M.mde, der its-Use vil fremd-»Juk
1893 sont ct tjkrrt Lelctnde blandt demji
LioHekfaringer, og trauten-e er der net
ogsna en Hast-, sont ynr dcngt Laden til
egen Stade og zokdærveti.s. Mcn dct
er itke Personecz vi der ltnl dehnndle.
Vt stat focsoge pim at lade dlaret texts-;
passen Revn Ined Dendtik pcm dethnd
flydelie pna Nationernes nlntindeltge
Feesnsiridt.
Vokt eget Lsnd vil nteppe finde statt i
1893 til at lyksnlke sig over. Hvis deI
er noget, fkulde det mec det, at Begi
venhedekne dnkde have lært as at den
qmerikanske Gkaadighed og Dator-Van
vid eventuelt vil dringe national og per
sonlig Rettu. Vl siger b n r d e, thi sont
et Folk dar vt endnn ikce leert den Sand
hed, og det vil dtioe sent enden vt kom
mer til denne Form of Seluekkjendelse.
Anets Begivenheder hat ogfaa vist co,
at Fordomtne, Bngsimveki eng Var-editin
hed er saa dybt fastet i dct atnetikanske
Folks Karapter sont has inange Folkeslug
need langt mindre Jtttelligetts. Behand
ltngen of Finansfpsrgsnmalet, der un
der ensienstemstkeden Kultur, sokn vor,
er en vatenttg Vettngelse for Folcets
Lykke o«g Veto-eke, hat l en foeurotigende ?
Grad tagt neben for Vetdens Bestuetses
« vor ejendomnteltge Stokkonfeevatismr.t
De For. Steuer hat andentharet 1893
Etat fette Kronen pas den lange Ratte
Imtlonalfsoefyndelfee og lovhjemledeFeis
dytteefystem oed den sidste afgjerende
Ttltntetgjskelse af den Slqgs Penge,
fvm lau ndenfoeGuldfnrstekneö Kontrol.
Qg vl hat t Dag det Sækfyn, den ist-ge
lkge Kommentar over Etotlifattdnen i et
Land der i Fee-hold tllJndvaanekantali
let erdet nyefte undee Solen, og hvis
Glied her fresse-ji Jordens Fenster
M
indtil Oeerslpd og heiß stettige Besen-.
ning og hsit streichet-ne Jndustri heki
syldt kseempestore Magnslner need Klikderg
eg alle Livssoniedenheder, —- qt der het;
ved stden as og inidt idlandt Doetslodenss
Foekaadskotnre gsmr hundreds tnsindeex
udcn det notwendige til Lioets Ophold.«;
Aldrtg see h..t det industrielle Rot-ersp
stetn trnndt srsnt i san hieslige syst-vers
smn det gis-irr T-:s,;. Fugen Linde set
lthr konnten- ttslsui isteret san «.nbenlnir,
og de v.ttiuitti»"t»e ttlfnnelstsende tut Hsts
lehnset ::tttt"litts«te Pistzisgsltgrät l« lsi’Z!«
Wir Eli-in toin steten nn.
Ton er der et ltlle spinnt ni Zog i »e!
f-"-t.cn. Te brinedrizzende Benutzt-list sm«
en nn, en better-, en est-Teic- Lid denn-Fu
tt;nkiej-.tn ssnnnt tlil.-nkt Besolkiunzzen,
tsg ninn Inn Un en ·-·.Itn.tt:e hilse deu,
jminisnede Hund«-We Steurers Vetkotns
nun, idet den eilte-Je ni,m--:viultlig stol«
tit ior iigtU nt i«.tkc:1ttitto«ten op ai·
Midtnninelssstn Te ljtitnde Tit-er erienx
Singen-, sozn Nationen hat pnndrngetH
sig used sin tgtn Lnnd —- netnlig Tyr
telsen us den gyldne stritti, og Plagenma
eier lil, sur Foltet kein kistnnie til sig sehn
Ten srcetke Tilsioestettktse of det hvide
Metnl ozr den nu folgende vedvaeende
Pengekrise vil sorhnnbenlig soie san
hamdt indtil det rtekter tilet sundere
Eyn pna nntionale Pligter.
Fenster vi Ljet over paa den gmnle
Beiden opdager vi den geitnle Kanip
melleinHerre og Titel. Militarisinen
storeeer ined sin vnnte Krust, vg de par
tusnentaitike sttnnpe tnelletn Magthnvere
og zotk er bleven seit tned sorogetEnee
gi og Bitterhed. Anntkisnten hast-er sit
rede Hei-ed i snart sagt hvcrt et ein«-Und
itt Land, en tennnetig pualidelig Maule
stok sor Styrkcn of Trykket sra ooen.
Yluret lettth har dog vieret en gnnstig
Periode for Fril)eds:tsngeii, sterlig i this
lnnd, lieor Soci.1ls-Oeittokratiet, det
unge- dnndskrnstige og snnde Folkepntti
dar nyIt en sltetk VæksL Under den
gtnnle Gladstones teofafle Ledelse er vg
san det solide, tnortilsk bevidste og holt
igjennetn intelligente nten dog i For
donnne hildede engclste Folkryttct lidt
muntere de Peinsiper, der tjener til
Mennestehedens sande Bel. Vort Fee
drelnnd Don-nan har svm scedvanligt
giort sin Runde gjennein den gantle
Ti«tedentplle nied tilhørendeForhandling,
Forlig, Ol og Saiten Qgsea der hat
leg sidste Aats Begivenheder lidt Atti-etc
seennsneeet, at Sociulistnen er Frentti
denes Fisetnskridtsiiparti. Trods en min
dre god Heft hnr den okonotniske Stil
ling days-Innre ho’dt sitz i Hojde nted
sot«1ige?ltirs.
lstt hat« gieist Beiden et nyt Bei-is
tm- det notsse Folks chteshxetdede sele
st.1-nnge Kunst-tu Den endnu unsgjorte
parlatnentnritte Rist inellem det og den
svtntte Kotige vil nedtegnes i Historie-i
sont en of Unionents nnerkeligste Begi
isenhedee, og sont et sttrrIt Vidnc otn det
norske Fotks leoettde Selvbevidslhed og
hejt ndoitlede Stiel-Zweit
Jovrigt roher de energiske Mütter
rnstninger b andt EneoptiiStdemågter
og den scneee Tids hyppige Miiiistekkei
see i visse Lande, at Europa egenlig be
sinder sig pan Skorpen nf en Vulkan, og
nt man et- konnnen et Aar neerinere den
Dag, da den raadne Overbygning bri
ster, de gnttile Forme sorsoinder og en
ny Samsnndsratnme springer irein as
den rensende Undersiioin.
Amerika hnr brngt det svundne Aar
til et prisvtrrdigt Foretagende. Den
for to thneder siden assluttede Ver
denetndstilling i Chicago vil staa sotn et
evigt Vidne omAtnerikanemes overlegne
Energi og storslaaede Foretagsoinhed, ja
soin Aarhnndredets nmgtigste vg inte
iessanteste Fretntoning og det snest seitd
stændige Panornma as Civilisatienend
Freinbringelser. Den nnvtekendeSlcegt
»vi! nteppe opleve noget lignende.
! Forsynet hat« gjott Anker Ksos til et
"af de velslgnedr. Hssten Bekden over
hat veeret ged; tagen starre Pestilense
ellee vidtmktende Katastrose hat legt sln
tunge Haand paq Falkenr. Og det er
at hande, at den Mist-kug, sont Meutre
skene i sinhelhed her gjort asTiden
niaa bane Vejen yenimod Fkihed, Sand
hed og alinen Belotere i det nu sonsten
ende 1894. Gld det amerikanste Folls
nedaevede Jntelligens og Cnekgi og
Sand soc det Rette inaa i Belydning as
Fortidenö Fejlgreb eitler site det indt
Spidsen sor de Nationek, der est-list
strebte heut-nnd den bedsle og syldigste
Lesning as Menneskelivets Maul.
Keim-allere- smmesiet me
eqen Sile-dem
Under denne Operstrist er i No. 40 as
»Stjernen« en Artikel as C. Michelsen,
Log Ungeleh og han gaar der tnd pua
et Felt, jeg kunde have Lpst til at kuytte
et Pin- Bemtetkninger til. Dem slgee at
et Mem-esse ital selv asione sin Skyld
ved at luteei giemmn sotssjelltge Liv,
som ital leves per part set-den« Den
ndsdelige Rand i Mannesket stal flades
entleing heti Vetden med en hel Masse
Lege-net og aisone sin Skytd og aplylde
Netlaedigheden til den (Aanden) en
Gang tlaak ten ag illa-r san-i Gad.
Der et adflilligt it ftge otnkette, ban
de foe og ist-od. Mes- -net":tei e vil iklei
last-get tko paa den aaz kle Gabeln-re , at
War let dar latet teta Ziel enten tili
Sind eller standen. Nij, for saa bzitserz
det bange; der n- for tnangedz Bedkonkl
ntence en Antlitz faat sikIer drin, at lksetT
otl ls.:ni« ten stritt-, de latntnc til at site-«
litt-, jin-si- der titzesis Rats-et til den opsltdtes
ttrpxk set er ja heller ingcn ltxsftisiigs
tl sitzt, » Hjs lat;gtfta. Katolicetne
t-.ntts at p a ietcs leugt ilt, hear de-l
ttz Ejscl tlulde littte5, cg hin i LtkenT
un del naale vittige Hemde ket fandtl
paa it Eitrlen tun-de gaa isan o; prave
sarstjelli»e Mepr fotsljeltigc Siedet
paa Farben og under fakstjelligc zorholdk
ca saa blioe tIode paa den Munde i
Un hat itniolektid Becdcsn staaet ii
noglc tusinder as Aar, og man lan ja
antage, at man lan have leoet sit Lin en
Eis-t- hundtede Gange, og efter dette atl
dannne skuldc man jo antage at Meinte
llene sttart tnaatte veere gode not. Men
er Menneskene paa Jordkloden i Nati
den ilke mange Gange varee end for godt
5000 Aar siden, saa er de min Sandten
heller ikle dedke, og det tydee ilke hen
paa at de slal tetfcerdiggieee slg seltJ
Det see ille nd til at det var Gabel-, de
atdejdede og levede hen til. Nei; det
see fiiarere nd til at de ved stedse fortsat
Leuen igjennetn den ene Generation til
den anden tnnde arte nd til Diævle.
El andet er dette: Efter Bilde-linkss
nnendcnes Udsagn fortneter Bett-Unin
gen paa Jotden sig gansle betadeligtLlat
kfter Aal-. Altsaa, der bliocr flere og
flete Aander, der vil retfcerdiggjøre sig
seit-. Hvor com-net alle die-se Aander
ira? Da Beiden bleu skabt var der ef
ter Blbelen lnn to Menneskee —- Adam
ag Eva, og nu llal der vare citla 1500
Millionen-, —- et ganfle betydelig Anteil
niere, altsaa.
Adam og Eva sniidede, staats der, d.
v. s., de tog Skyld paa fig, sont sknlde af
sanes. Disse to Petioner flulde altsaa
cstcr den Regning selv affone og retfats
dig gjare sine Handlinger og leve det ene
Lin efter det andet; Inen hpor lotn saal
alle de andre Millioner fra? .
Ja se, der komtner vi i! d i en Laby
rinth, jeg tlte trar vi kan foiklare i den
ne Tilvæt"e!fe; faa vente vi til den naste.
Men seet saa vt bliver todt oanvittige,
iaa tan vi heller iktc faa det spelnleret
nd.
Og Kunden er den, at man ikke lau
lntsle sra den ene Tilveereise ag til den
anden.
Man begaar enforfcerdelig star Sinn
gelsteeg for Els. i Dag; iMargen findeg
Mandcn blidelig·indslntnret, han er dad.
Netfcerdigheden can ikke tannne hatn i
dette Liv. Saa bliver han begraoet nn
der Klalleklang og Messesang. Man-L
den hat da maaste begyndt en m) Tiloce- ;
telsez tnen sin Slyngelstreg hat han?
glemt, selvsplgelig kan han ingen Angers
sale, ingen Santvittighedsnag. Og litt-T
ver han Gjenstand for en Slytigeltttscg«
of sannne Art, hatt felv enGang hat nd-«
avet (for Retfcerdigheden inaa jo skc Fytsz
dest), da trat han sig fokutettet og pen
ser tnaasle paa David Nei, knnde man
huste fra sine fokegangne Tilværelser, da.
oilde det gaa bedre. ;
Maasse Goliath en Gang i en tidli-:
gere Tilvarelse hat stetidt en Sten i Ho
nedet paa David og tnaaske Mayor Har
rison i Chicago og hanc Banemand
Prendergast ek David og Goliath, der
givek hinanden Lige forLige, need den
Forstjel at nn bruger de Dtevolver, for
beugte de Sten.
Saa er der de Falk, der indes tned en
million Dollaks og ageker Djæole her
iVerden. Jeg vil da antage at nceste
Gang de katnmer til Bekden maa det
dlive fotn Arbejdere i deres forhenvaseem
de Kulgtnder eller lignende, for det er
ogsaa Retfeetdighed.
Junidlertid can der vare naget i dct
alligevei. Jeg komnter just nu iTanker
am gamle Sten Blicher. Han gik paa
Jagt i en gamacel TIeveinose. Saa
fandt han en sior Lyngtue og der lagde
Sten sig til at sove ag faa desmte han
am sine forrige Still-meler Don hav
de via-et Tubelkalns Medhjælper og va
eet Dkeng has Nimrod oft-. Men Bli
cher «dksmte« det, strea han. Hatt tur
de naturligvieitke stelve at han« need-« .
det, satt var han josleven aIlFIst for at
vteee en Kiettee og hanc Einss e iotn
Siæleftrger var tsget i Lyset. Nej
gamle Seen Stensen var llogeke.
Og saadan hist og her, Tanken hat
meet oppe mange Gange, den er ikke
ny den.
Maasse vl en Gang naar til Klarhed
ogsqa paa dette Omeaade, det stulde gle
de mig at hskr. Nu bar C. Michelfen
draget Tanken freut for Degen iRets
Intdighedens Lyt. Det Milde interes
—
sere mig og vist mange andre om hau
rigtig välde fotllate den i alle Eos-libe
derne, hat-d jeg haabek hakt vil, og hvad
jeg not tkor hon et Mond for
Akkvsdigst,
Anders Jeppefen,
Woodwoklh St» Kenvsha Co» Wis.
Ltdt om Neugier-.
As
Jens Hausen, Santiago.
Med Nebektotens Tilladelse kunde jeg
nnske nt give et lillc Visyv nted i den
ntcgctt Religiottsgaisind sont i den seneke
Tio hat storetet i »thernen«s Spottet-.
Dottd er Religion? Cn Leere sont blioer
indpttrniet Bentette om et Versen sont
ingett hat« det ringeste Beois sor nogens
sinde at have eksistetet. Hvis et Bot-n
ikke hette Tale ont en Gud, vildc det
aldtig solde det ittd ot der er en saadon.
Og htmd er Biltelett2 Jedernes Fett-te
lttndsz Historie, strevet paa Besoltng as
Kongerne og sont soadnn seentheeves de
sont dem, der sit-selig stod Guden nter og
et vardig entett hons Otnsorg ellek Had.
Og der gjeteg ingen sætlig Forstjel, en
tett det er de tnest tan, tojleslose og nd
svtevende Menneskek, satt sotegive de dog
at statt i Santtale med, eller tnodtttge
deres Besalittger sto Guden seit-, det
bedste Bei-is sor detes Upoalideliqhed,
soc hois et Metttteske i Nutiden saadant
kunde tale tneb en Gut-, vtlde det vist
indvikke lidt met-e paa det, end det gjotde
paa de gantle Jeden
Og anganende Jesus soo er der jo
isolge Teologiees Udsagn itke et etteste
Sted i det nye Testamente, hvor hatt
neevner sig selv sont Gttd; tnen sotst
Aar 825 pao en Generalsotsamling i
Ntcece nod hatt den Aste at blioe ophøjet
til Gnddom, og sont saadan er det jo dttH
ndett hatts Vilje. Og at httn levede
iblstndt Folket og valgte sine Apostle asi
Foiket og det enddct den mindst oplystei
Del, tnen at de kttnbe stritte, sont det
Nye Testttntente er strevet, ser ogsaa lidt
ntisttettkeligt nd. Mon ogsaa Alnnten
var satt oplyst paa de Tider i Jodeland2
Det tyder nteget tneee paa, at det vor
solt med Fornddonnelse og Lterdotn, der
optroadte sont Ledere for den Frihedsbe
oregelse, sont var tejsi poo den Tit-. Og
hvis vi endelig skttlde tro paa Guder,
hoorsor satt ikke tige satt godt pao des
gantle nordiske sont at gatt til Osterlatk
dette cfter dem nted detes Lignelser vg«
Billedsptog. De nordiske hat- dog tttere
titstelles nted Folcets Natur og Seewe
ncr, og de bød ingen Trældont eller sca
niste Forholo ooetsor Kongentagten, sont
den nttvterende Religion gier, nten tillod
Folket at otrre nteget met-e Selvsttendigt
og seit.
Tit SoeialsPolitistsReforms
Samfuud.
Oel er ilke godt at udarbejde et Pro
gram, som er Mængdcn tilpas; jeg fis-n
der det af Erfariug sra gamlc Laudet,;
ljoor jeg hat taget noget Tel i dct poli-«
tisle, og jeg skal decfortillade mig at de-.!
take et Par Punkte-r i det forelagte Pro
gram. l
l
Tet farste, der mangler, cr, at der
bukde were tilføjet Stykke 6, efter Or
dene »Fo( Els. En lovdefalet All-ehs
dag ikkc over s Timer«. Og altBsnm
atbcjde ichbtilker, Verrkstedry Miner!
og lignende Steder indtil IU-Aat«3-Alde-l
»k- asskasjks. Atdekeu bukdc »dem hetstJ
scettes lidt holst-e; men er der uoget vi;
bar atbcjde pau at faa refeermeret, saaY
cr det et Fotdud imod Bornem«bejde; ogj
der burde ikkc kastes en Stemme fdr en
Mond til de lovgiueude Forsatnlingek,
Imar ikte han spkst hat-de gioct Lofte om
at virke i den Retning. Thi Vermut
beidct medfprer folgende Onder: 1)
Barnet anveuder den Tid i Fabrikken,
fom dutde anoeudes til Oplysning og
llddannelsez 2) det tager Brodet af
Mundeu paa Foteeldrene, da Fabrikan
terne unt-endet Barueardejdere fordi de
faa dem billigere i Stedet for Mand, og
Faderen sont faadan mange Gange maa
gaa ledig og 3) Omgangäkeedsen som
Regel virkek umaralfk og fordre-wende
paa Bøknene.
Og saa er der Stykke 12:
Samfundets Midler maa ikke unnen
des til Streiter, men derimad til Kamp
imod Kapitalistregimentet ved at optage
en Konkukrans: med dem paa Produk
tionens Omkaade, eller tettere ved ielv
at fremde-lage vore Bruggartikler ag;
Liosfoeuodenheder ved Opkjob af Land, H
Qprettelfe af Fabriker, Handelshuse
oft-.
Der er ikke noget, sont et politist
Parti bar vare meke varfdm med end at
begynde at oprette ProduktionssSteder
eller Fabriker. För hast! Kapitalinerne
raader over Millioner, og de vil intet
spare fde at pdelcgge et faadant Fama
gendez og hpis det stulde lykkes dem vil
det state Paktlet faameget, at det oil
komme til at beuge Aar for at opeette
—
det todte. Dei- det lykkes dem at stym
et sondan Forehsvcnde, vil Parolen
stmks komme til at lyde: »Der san J
se, de vitde tun stabe sig selv et Lepethd
ved at begynde paa Tätig, sont de ikke
forsiaar sig pna og de vil knn fkaraneier
Ebers sukt fortjentc Benge, og nn can
J da fe, at denne zoxkeorganifation Inn
er antasi;« —- og der vil blivc mange
som tcor dem- Sonc Kapitalen nn er
ophobet knn tun Staren nnd Held op:
lage Konkurmnsen mcd den, ng txt-Juden
trorjeg nt den Kapital, sont konnnet ind,
nappe nok vi( farslnn til Agimtioxms·
den numdlige sokn den siriftligc; for vær
ovckbeoist om —- ket kostet Pcnge at
agitere, men man ne det er lettekc at faa
dctn ind her end i gatnle Landen
Ru, Tat for Progtacnet; jeg er sikkcsr
paa J orbcjder Ins-d crrlig Vilje.
Jcns Hausen,
Santingo, Minn.
Brufh- Colo» 20. Drei-n ’93.
Spar de smaa Fuglel Da jeg
læsie et Stykke i »Stj.« for 7. Decbr.,
angaaende Kvindeknes Fjetpynt, saa
faar jeg bede Reden-ten om Plads
for et Par Linien Fstst vil jeg
frembringe min hjettelige Tot til alle,
der tüger Del i zredning for Fuglene.
Er det ikke sorgeligt at tænke paa, at de
stattels Samafugle stal blive pint og
plaget saa haatdt for vorhattepyut, söm
vi efter minMening godtkuude undvæke.
Hvad kan vi tæuke es fomßjeligere, end
naar vi om Summen-n gaar ud i den
grmme Land, og bestuerGuds Natur og
fer be dejlige Smaafugle as alle Far
ver flyve om i Trceerue. Det stulde være
mit bedste Lasse, om alle Kvinder kunde
bline enige onc at aflægge den Fjerpynt,
sankedcs at vi kunde beholde de smaa
Fugle og stanse det grufomme Myrderi.
Med Agtelse,
Hele ne Rastnusfen.
Befluminger
vcdtagne paa et speciel Mpde afholdt
den 20de December 1893 af Nawlius
Loge No. 40 af det danske Brot-ersinn
fuud i Anleduiug of vor Bruder H. M.
Hausen-J Dodsfaltn
Vedtnget at da det har behaget den
almægtigc Gud at bortkalde fra vor
Mädte vor Bloder H. M. Hausen, nei
tuler Rawlius Loge No. 40 afT. L;. S ., ,
af hvilken hau var Mehl-ein og Pl sxidcnt,"
siu dybe Sorg over Tabct af en god og
trofast Broder.
Vedtaget at vi bevidner hans eher
ladte Hufttu og Born vor oprigtige Del
tagelfe idercs stor-: Sorg over Tabet af
en god og kjærlig Ægtefælle og Faden
Vedtaget at vi som Tegn pcm vor dybe
Sorg beklæder vort Charter i Sorg for
et Tidsrum af 30 Dage, og at dissc Be
slutninger indrykkes i de dgnske Binde
og tilfojet Logens Protokol og et Eis
emplar af iatume tilsendt den afdødeö
Familie. «
Hans Lotsen,
Jeus Hausen,
Andy Carisen, kKomitr.
JenöP NieifenJ
O l e L a r s e n. J
Fra dcu nationalc Hovcdstad.
(F-m vor Mcddclcr.)
Eis fcd Simin Plodscu som
nmcriknnsk Gesandt i Jlalicn, der forsi
nf PmsidentCleoekond blco tllbuthige
manden Van Men, mcn sdm of den of
fentlige Satan-Jus bleo toungen til at
renousere, fotdi man ox«dngede, at han
havdc indbetalt 850,0W til Demokra
tcrneö Kasse i zorvcntniug otu »Ist-get
godt«, — er nu bleven besat med Wayne
McBeagh. Mchagh var General
Advokat under Oarkison; meu i sidste
Valgkamp vippede han over paa Gepe
lands Side, og gjorde sig henmrket oed
en Rakke Taler, hvori han særlig holdt
Harrisous Chilienstc Gesandt, Pat
Egan, filJlden.
Kasse-Behowuinqen. J sin
aatlige Jndbetetniug bekmcfter Finans
minister Carlisle Nygtcrne om, at On
kel Sams Kasse har faaet et Anfald af
ondnrtet Svindsot. Mut Ministercn
føjek til sin Naport den trosteude For-sit
ting, at Svindsotten ikke er saa flcm,
uden at den ku n D e være verre. J de
forste 5 Maancder nf inbevækende Fi
smnsaar hat Onkels Udgifter været
829, 918,095.66 starre end Judtægter
ne. Sammeulignet ist-d de tilsparende
5 Msmneder i Fjor hat thdmgterne va
ket mindre åg Udgifterne varet stotte,
altsaa en dobbelt virkende skjcebuesvanger
Jndflydelse. JndtægternefraTolden er
823,589,829.74 mindre, fra JUNGE-S
siatte1187,866, 662.96 mindre og fra
Ist-re Kilder 8324,152.39 mindre. Ub
gifterne er forauledigebe ved Fuldfsreb
sen af Kontrast-r iluttede under Pras.
Hatrison steget O6,162,132.42 i Miss
ministekiet, 81,912,289.31 i Flaabemii
owns-V tit aniclnerneiöso,078.öö og
PUC Gftkidens Net -
ucsöb Its-o
i ’ . . J »
Men i andre Tkenestegkcne hakt 5039f
titsetet lldgifteme HGB-H Leu »unte
ttlsuarende Udgifkeki Flor- ( undekde
Nettobaunnsm i Knsfen Guid
i ,- . k
oen undtagen, er knn 811 ON «
, . .,.
-s)
Ftnansntinisteren hackte-i est P« «
« « « "«Ld: .
tuten nn pag d« Umwftc n vom Sc.
mm Mo Wde kenne Rot Wo
p
UT ka hWILi Fermentnxtupkskkmjilk IF
nnrets kthttning Hm Cu«llndell:tl.il.ain
pnst : sc nt i il L 01 H U « Yka M
Entfer, nt Jkongrcszscu ; « ,«,v:««
uzi impka knn tkniie ttt ztcjk «ll:«..«:s:,,"
Fcrtknd ved ydeilkz;.s.- ;t«ss’«-z««.,,«,«sw
tor nnntodcr hatt acmkxzmszn usw
innndige hani til nt tun-k- —- Ue
stem- Bands til — ct sichs .E
C eilen-J, for nt hnn nf dicifsg hin-s- »s«
g·e knn Tut-Ue den Kintijzjnsin s9;;1«-.—:,;
Hinten frn Tid tit nndm tx;;:«k OF
stg t. Eurlisie cantsr txt nknsnk .s »s
tentcbcvtcndc BoniLi, «««
ittdwses cfter 5 Atti-, hvisi Nnnnicms
Inn missen Dct kr altan ist eneszklsvkxf
snitnt, Elcveinnd og t).m«3 klgmäspss
nansniinisirr er konnncn til einriqu
munge Manneders indgnncndeStatius-:a
necnlig atLandtt, for nt holde s
Oct, nma laanc Pengc f« »F nehm-ed
dnglige Udgifter. tin plum- Mkwk
oilde hurtig vise sine rninerenbc zokgwi
den private Hushotdning og i Etat-n
knn den lungt fm verre sttiid.
Carliszle teporteker cndvith »
»grnndet paa Fkygten for, nt Newij
gen under den dnoærcnde Wo Ihm
man-Löwen) ikkc sknide mu- i Stand til
at indlosc sinc Sei-Ker, bit-v disssspmjkkp
tcrct i et san stort ?l.-:tnl, nt n: Ist-»
CISOÆH i Guid bit-u cksportint.« J
Matts ver (.·Iini':si«escrvcng Etotrciie M
8100,0W,000; nun nlieisdeitcnipk
gtsnde Mnnned blrn der gjott et Jxszug
p.1a den lovbefaiedc Reises-H og nui
Tag er dct rednsrrct tii 891,JJ51,2:!,
dct lnvcste Punkt negin Linie sinnt,
;?-»tcinists"cn fotsikrcr, tit der er net-»Pen
gc i Cirkntntion, end Bank-c hin Brug
tvm nxxiks
.,«’t
Wein
f01«, ,,t!)i nn T der ins-In Hand-l cr, til
trwngccs ist-« sengt-R Hin u· ist-Un
t«i,,:i»·; not ul ikte tx: optin-: fxizcsnnnige
Tut ist«-er Many-den is de i Omicövm
. c. Josrigt junger instin
’ knpott stærkt nf Lsktil Lit«-.«ttis:snn.
W
Jiiicprcrjc:n.
Or. Lnndin LE: (F:-., to :’;.i».--i:-:e »Fa
nicnzxtcr of Enc«ts.rs."sis.«n;; IF III-schn
Dii«;-.«, sit-tu- -tt give tin: Il»j.:::«·." citlxge
sm. sizxtzzstnld joxn Instit-r Fixisztrtrienr.
T· - ( Lxstknr UT cn mstt j.««::f·«:tak:
b«:i .5—:.-: xsxi ei E.s«.·1. Dit-’-.1tc:ci,
« Ni« «:«—, tncd tiiizncnkt L"«:z;ci«-1f!«i1llt
nie Weis-! "-:gt;!"·:-t pnn JnssiIcrk Bra
tcni in tsspmssentcrct txt Lchi.ä stIlJW
In zeuraflen Jesus-at ci- fix-Ist M
en jin«J11t-s.«.sip:imk, 4z1·«»—;k.szs ;’(3.:itt!!
hist- izjenniin fra Fiiinnct en trink-End
Eiittdritig, sont pan Grund as »Man-rit
letsJ Forttccfthighscd Mk ists i Ihn-hun
dtede. Prcrscntcn cr ijxttrznt baade
ganile og nyc Agentcr, du« »Wennng
lstc Januar nckfte Aar. Pistrscntcn inc
været forevist Rednitisncn .1f tenntit
on, diinske Blaie i Syst-Hm ist« MAY
kan beoidne bsmdc kenn Vtsxizsi rg Musik«
Udfeknks
Enhvm sont onst-ci- -»;1-ntt-;- inton
cne i BesiikcizL of en s.-n t·11!-LT"LITT-Islik
for sit B- rd, km- itk2s me :««LL-:I·-"’kf"
gnn msn strika vflizxc t"«"«':":« ! TM
til Agcntct stinkt en Vlibiisun itxiiTW
senten i den viskgligc th.s-1·rcl·r, 1—!’!skki
feuch frit nf Quid-in dy- (TI., TM
So. Jsfferson St» tsisisvsrd J
TMLYL J. ZEIT-ich :it:;sin), LIMI
sotn led af en formt-den gilt-t, tksivsks
— »Jeg kund-: ikkc gM opt·e;st, Ins-nei
ter at hanc lirngk to Musik-r sit- til-M
Olje var jeg rast-«
«
Rvg on spyt me vit siv W
cr den sandfasrdigc ittil ist-n ».:1i:·.1-:L.«O«As
der besinka ,,’)io-tos-bu.«", dcn :·:«;:1tkgt.1k,;
unadcugc Iodniiionnc .s-:;:-., n itnkp
BagakeL VI han« Es Ozthss Cz «
Um- Mber txt-gen Risiko vgd .s:::-»; .. «
tosbctc«. Erklng ni tilix Jtnstvkniltixts Arm
AMPMApothet Him- mi --:’,1;11’-..:1;Ml
til Sterling Nein-bit Ev» .«-«—«
Springs, stnln -
· . »»- J kenn-s -
III-U.---.-.u w: s-. se. -
En Filtrcring
af Blodet
« d
· « e Tidcrcn Nsdvcttdlghki
gktgssgla Bokt Blodjththgt
dertidem tiltrods for n. YFJCFÆ
!gtighed, trwgt og uran c-«
its Btodrcnier er
Dr. Pe·tek’5
Kurikko
« It Vi]
— n ·enoprcttcr Octbkthsl c
bDringermgjennem Blodct untfllhgr
ædle Or aner. Jutct AMJJJUWW
den tilfa gö. anes blot k)—«
Agenter. Ttlstnv EV ,
DR. PETEK FAHRN cis-»O
c
III CI It( so. Hoyas Ans