Novelle
—.af.-.
Nttdtttl Lättdttkt.
sita Inst Ist-d M. A.
(-’tortsnt.)
Hatt til-sit stinkt-ft- tsn lille Stnnd tteb scttdnnngtty Hor
kstcr Inn sotsizztig meinst-de sitt den qtnstende Miit-, det« sor
fault-trittst nti, tm lsttn nicktktdc hatt-J Nitt·v.tst·tlss:, Inst-n tut-f
tct nted tsn stnnt tslclnstsdts i Fotsluivltslsts pcgtsdc pttn den Myl
feligc tned den t«t)stt-ttbts .)·’«tand, og hnn vtsoo nd i en lnvelig,
bitter Gretntn
»thtd ist« tm's« spnrgle Ptnti.
Vttn sootcrc ikte.
»Sh! sen tilknltc en Lage-W
Ottn tystkdts ltkntrgtentte patt Howdti.
En lottn Papste ttidtt"itttdlts.
Derpnit totredts lfbith thtettts, ozt tirktctidc Pintt sitt
HAND, sogde lntn mildt:
»Ist-g taltrt Drin, kner ttosnstc Be;i.«
»Amt« more klugem-e Plusintgnsttyk end Ftttlitttcicns
ped Hon- hsnstttslige Ltd ladet stg intppsc lænttn
. I
s
Oe solgtsnbe Lage vat« bit llyeld, tsrr htttttc ttttsftst
Biichtter, let stlniisideliitc «..-I-ntnlectttttc i But-n
Dr nf Most-rissen nbsendtc Poliltbtijrtttc lrntttsc fnndtst
hant i Snntntttoktntt«tet·ct, litzgrnxse ptm Naht-n ttdtn fin- en
elcndig llntjpc og httttdc stm deirsttsr besorgt-l :;.nn tit hatt-;
Bolig.
Hunnen i Kolonien var uttnindtslig. Ilt tsn llngktttl
Ilerttsede sit3, out« sletnt not, tnctt at cn gist Mund inco en
Kone sotn Edith Ntttolstott, ncdtxtetbigtde sig detttl, dct ttnr
ulilgiveligt. Jntct Ott) stutzt-» sttetkt ttok til ot kntttltcriscre
Bilchnetss Dpsøs sel.
tttttt site Person« stctntc Elle tnrd i dctte Vt·cdcskor, in
egentlig Inn tte —- Ptsttti, Mottigson og Ftn Otislow —
Lht Or. Onslow fand-« Hans-te ttist iklc nogct tnod Bilchncr,
men del sketc tnertnest us Ftsygt for sitt Kottc. ande hatt
hovt Mod til at sige sln Mening, san vilttc hatt have stetnet
Unttdt Blichnetg Attklagetse. ·
En sterlig hellig blttndt Jndbyggernc kotn pcttt den
Tante, at bet vat« dc «t Hhttnghni boende ntnttrttdige Ameri
kontres Pligt nt sorgt- sor Fttt Biichtter, og da hatt sondt
Tllsluttting hoo ttogle as sine Landstnættd, satt begtto hnn sig
sted en Fnldtnogt, sont hon selo havde sktkvct, til Fett Büch
Itec sot at sotlyttde hettdt-, nt i ksald htttt vilde stilch srn sin
·Ægtestelle, hat-de htnt hele Kolottttnss Sympathi for et stin
dont Skrldt, ligesom denne ogsnn i dct lsele tnget vilde un
petstslte hettde. «
Den Modtogelse, der hlcv lsatn til Del, ovextttts be dri
ftigftes Fotvetttttistger, sont hast-c vntct sotsigtige not til at
seomode en Jndblnnding i Ægtepttttsct Vilchneks httslige
Attllggendetu
Snosnnkt Fttt Vitchtter horde crsatct Hensigten ntcd
den-te ttkalbede Bestyttets Befug, hoode hun vist hattt Doten
paa en san energisk Macht-, at hatt, der hoode vcntet at hoste
Tat og Æt-e, islere Dnge haode meet hclt sorttirt·t-t, og
sollt man tolle otn hanc Evetttyr, kttttdc hatt ktttt sloa Hm
deme samtnen og se fottoiolet ntod Hitttlett. Den ferne-Est
tittg, matt hotle sko hotn ont Fett Bilchtter, var: l
,En skygtelig Kone — vierte end lnndes Muth «
Men hcti var der ingen, sont var enig med hont, og
hatt blev tun ttdlet bog sitt Rog.
Æglentonltctt sttgde nted opeiglig Bettndting km Fttt -
Edith:
«Ett tttodig lillc Kont-, der hat« Hscctct pttn hrt rette
Steb.« .
«Büchncr vnngttedc sskst eslet et lselt Dogns For-lob of
sen tunge Beßooelse, hooti hatt havde hettligget, og httn vttr
syg end-m i flete Dage.
the et Ord blev vekslet ntellent hotn og ljntts Fette otn
det, sont var sotesoldet, nten hatt Log hettdes lille Haand og
kloppede den let, tnebens hatt snnttidig san tot-s pna henbc
web taknetntneltge Ostse.
Og Edithf
Htm sagt-u
uMiit stoktelo, gode Georg.«
Det vor hatts hele Stras.
Men denne Historie vor bog gaact httm meget neck. Hatt
Mik sig tilboge sen enhoer Omgong. Selo for Fkn Otto
ldto ststtlte hatt, nottt httn kont der i Entset. Hatt otttgikkes
ktm medEdith og Profi, der vor samtnen tncd «Biichner,
soo oste hons Forrctttinger tillod det, og sttlgte dctttte sont
en tro Hund« der alletede er toknentllg versor, at den bliver
ioolt i sin kjæte Heu-es Neuheit. Edith og Büchnek sottdt
set sauste naturllgt, ot Pest harte til Hasen
Omtreut otte Dage cftet sin Helbredelse mddtog Büch
uer et Brev fra ht. Morrisfon med en Veksel paa det Be
lpb, fom HI. Büchner endnu havde at mobtage for be næste
ite Mut-neben
Brevet fluttede med de Ord:
»Jeg haabek, at Deus Sundhcdslilstand
inatt åttek man tillade Dem at inbtage Der-s
Tjeneste hog mig, da jeg inbtil vibeke vil holde
Deus gamle Stilling aaben for Dem.«
Mich-see oisle sossl dem Vteo lil Eoith vg WVC
dcrtäl:
»Monssson er et godt Metmeske.«
,,’« n, i Snnbhed,« sog-note Edill).
Our Anmen Wie Michner med Prall otn Motklssons
Tilbno Lzssaasmlicneken nnerkjendte besedvilligElthtkUs
dereno velknlkigc Sindelag. Men han hin-be et and-LIA
lntd ol niore sin Ven. Festes-singen glk mrgel gen-L Prall
hikvdei Lober us der siksle Arn-S Tld met-e end for-doblet sin
KnplmL Onn vkloe nn nboide sin Vitksomhed noget more,
vg Messon Beschauer ot slnue sig smnmen med ham i delte
List-nein
-,Is"0w!slon, sont jeg hak- lilslreoet,« sugde han, »ei- enig
nnd inizs o:n, nl seg ——— nnnset nnn Stilllng oed han«-J Huss
—- nsor Foneming set egen klcegtting, Hnn stiller kun den
Veringelsez nt jeg lnstjener snig ns hnns Hns somMellettlled.
Tone pas-is et Inig tet godt. Men jeg sknl lnnge nogen til
Bogsocinn og Korrespondnnce. Jeg man ogscm sckkle mig i
Finbmdelse med en tilsokladelig Jndkjober as The. Tidligere
sorleod e Dem, sotn jeg megel oel erleiden-, sortmsfellig
p.m denne Artikel, og naar De oil spare Deres Tnnge, tygek
liot og ikke oll dritte snkrke Sieger-, san vil De snnrt knnne
lilsredsstille alle de Fo1·dringer, jeg can stille til Dem.«
»Jen» hat aller-ehe lcknze set mig om eftee en Kompag
non,« Eorisalle Praxi, ,,og da De nu er sei, saa sporger jeg
Dein, on- IIe oil sorsoge Deres quke sammen med mig. Vi
ei- begge soisigtiqe og sogkyndige Folc, vg jeg kan ikke ondel
end tro, nt De kan tjene more — i al Fnld lige san Megct
-- som min Kompagnon end sont Morriosons Bogholder.«
Vüchner ndbnb slg Bettenkningslid. Pan vilde tale
med sin Feue. Hnn hin-de ingen »Im-stand paa Fortctninger,
og tog knn i Betrags-eing, at naar Bllchner bleo sin egen
Heere-, oilde han ikke have soodanne Bebkejdelser at srygte
igien, som Morkioson en Gang hnode girrt hont. Det var
en berollgcnde llbsigt.
»Jeg ondc modtage Prall-Z Forslog,« sagde hun.
Der med okn den Squ nsgiorl.
Cl »Ja-reife i den Bilchnersse Villa bleo indrettet til
Komm. Her tilbrogke Büchner den stors le Del nf Degen i
1·olis,k, noget nnstueneenoc Veskjæstigclse, som han vor snld
slcendig ooksen, og hoortil han hengav sig med Interesse sor
Sagen.
Jndkjob og Snlg sna vel sont Udskibningen af The og
Silke besorge-de Pecni gjennem Rowlstön E Ko. Büchner
hnvde Inn at giore med Bogsoringen samt Betegnlngen og
Vurderingen as den sorsendte The. Thefotrelningen onnet
hurtig i Oknsang og gav Büchner Ineget ot· gjore.
En Dag, mensz Büchner vät« bcstjæftiget i Kontorct,
oflagde Prati et lort Beng has Frn Edi:l), for, sont nie-ten
altid vcd saadonnc Lrjlighedu«, at tale need hende otn Büch
nets Snndhedgtilstnnd.
»Jeg kan ntdkig takte Dein nok, Or. Pt·ati,« sagde
Edith. »De- tjar helbkedet hinn. En Broder havde ikke
tnnnct gjore niere for hom. De er en god Engel. Hans
Enndhedstilstund bliver dcglig bedre, og hnns tidligerc
Modloghed begynder ot spinde. J Ganr lagde han Frem
tidsplaner. Jeg tukler Gnd af Init Hin-te der-för, og jeg
toller Den-, kjtrte Ven. Ved De, at han gunsle hat- opgivet
at enge-, og — — hnn statische noget — og dct andet ogfaa.
Naak det blot vilde vare sed. Al, naar jeg igjen sont tidli
geke lnnde se inin gatnle Georg for Inig!«
Büchnets Snndhed soebedrede sig i Virteligheden niest
iynligt, nicn dog kun langsotnt. Han var endnn bestandig
overordentlig eftcttænkfoin og okdknap, og hung Nie-nieste
skyhcd haode om mutig endnn tiltaget end niere siden hans
Bcdking. Navnlig syntes han at nare Frygt for Motrisson
og Frn Onglow og nndgik ængftclig at trirffe samtnen med
dein.
Wem tkcr ndsn Büchnets Vidende havke tult nicd cn
Liege om how Tilstand og var vedltleven at staa i Jorbim
delse mcd bei-nis, fit tnod For-ost-ets Slutning dct Rand at
lade Viicljntr gjorc cn lcengere Reise out Soninieren. Dct
vitde gjorc hnns Sin godt at sc andre Mcnnester og et
ftnnkketc Land end Shnnghai, sngde Doktoren. Nagasaki
var for hedt otn Sonn-urku- ch ttnlde reife til Yokohama
ellet anadotc. Man tnndc nok finde en ellcr anden der til
hans Tilfyn.
Doktor Jenkins i Yokohama vilbe f. Ets. viere en vel
cgnet Personlighed vertil. Hois Prati onskede det, san sittl
Tse han, Doktoren, strive til sin Kollcga og give hatn alle de T
nodocntsige Meddeleljcr tned Hctisyn til Biichncts Behand
- ling. »
! »Vilde det viere gödt, om hans Frue rejstc meb ham?«
spukgte Pråti.
»Nei, bet vilde ikke,« mente Doktoren. »Hnn vilde
fokkjæle hanc for anget, og han vitde ilke eingangs tned andre
end heute. Hctn inaa igjen leere at ömgaas tned frennnede
Menncsler, og dersor er det bebst, at han rrjser alene tilYo
schant
»Me:: frygter De ikte, at han pnany vil henfalde til
Drit, naar han ille niete spler sig Itmngt iagttoget sont
her?«
»Det cr muligt. nten jeg frygtcr det ikke. J dette Til
scelde vilde soworigt nein Kollege sskide ind og trne nied at
senkte en Beretning til Shanghai. Btichnek hat fattet den
Beilntning at liebte fig, og den Energi, medihoitken han U
de sidste sekg Maoneder har gjennemsprt den, ladet niig haa
be, at hang Helbredelse allerede et fna vidt fremskredem at
vi kan overlade ham til sig fett-. De fotsikrer, at han nn
tun dritter The, Rebvin og Vand. Sig ham, at han man
vedhlive der-nein og — fsjede Doktoren til —- De kan lade
ham give en use-Illig Theberetning og fortange, at han til
senber Dem nogle Ptsver samtnen need en Bedennnelfe af
disse. Sender han ingen Beketning,. eller erfarer vi, at
han tgjen er henfalden til Drit, san ladet vi ham hurtigsi s
mutigt komme tilbägr. Men vi man bog en Gang fort-ge,
om ot ten overlade httm til sig selv, og efter nein Mentng er
det rigtige Tidspunkt nn Dom-net vertil.
Det kosiede ikke ringe Ucnage at beocege Edith til at stil
les fm sin Mond i flete Mut-neben
Slnuelig sejrede bog den forenede Onslowske og Prass
ske Beltnlenhed. «
Jutet Qsjer var see start for den lille Feue, nuar det
giallt her-Ins Mands Bel, og efter at hun enGang var ble
ven ooekbevift onn, at det var nodvendigt fdr Büchners sind
stcendige Helkredelse, at han en Tid lang forlod Shanghai
alene, bleo hun Pratis Forbimdsscelle i at vitke hen til. at
hendes Mond rcjsie til Japan i Maj-Maaned.
Grunden til Reisen angaveg at vceke fokskiellige Form
ningsfothold, sont Büchner grnndig sknlde stndere i Yokoha
ma, og af Missionens Udsprelse ventede Prati sig stotartcde
Refnlmter, soin han med den alvorligste Miste forsikrede sin
Naniwa-kam
»Lud kun ingen marke, hvad De hat for, « fagbe th
henmielighedsfuldt. »Forta-l, at De konnner sont lidcnde
for at plesje Deres Sundhed. Giv Dem sneget af med Dok
tor Jenkins, der i det hele taget fkal vceee en meget elstvcer
dig Mand. Jeg ital stasse Dem Jndferelse has han« Un
der Haanden indhenter De saa wjere Oplysninget ont Sil
kekulturen i det indre og stnderet Thetnarkedet. Rawlston
äs- Ko. gjsk — sagt i al Fortrolighed —- en storartet For
retning med japanesist The i San Francisco og New York.
Tilsttiv mig regelmeessig og ndførlig. Jeg vil saa hekfta
give Dein ncersnere Anvisninger efter sont De fremstiller mig
Stillingen paa Markedet.«
Büchner nikkede betydningsfuldh
,,Jeg har fnldflcendig forstaaetDem,« sagde han. »Ist
lad Dein paa Inig.«
»Som paa tnig selv.«
»Du kan De.« »
,.Bi"cchnek, endnn et Ord —- tag Inig det Use ilde,op.« ;
Den lange Hollcender faa spprgende og cengstelig paa i
sin Ven. s
»De ntaa i enhver Henseende leve detovre fom her, ikke ;
!
enge og — —«.
Han holdt inde. »
Büchner blev wd og flög forlegen anene ned mod T
Gall-seh ?
,,Jeg ter forlade mig paa Den1?« -
En fort Pavse. I
Der paa sagde Vüchner med sagte, inen beftecnt !
Stennne: T
»De hcir mit Ord derpaa." .
»Da er ret,« fortfatte Prati og trykkede hierteligt den Z
fremstrakte Haand. J
Og saaledes kom den lange Hollcendek i en hemsnelig I
Sendelse til Japan i Maj, 1862, sike Maaneder, før jeg »
gjorde hans Bekjendtskab am Bord paa ,,Aurora Belisle«
og Mpr ham fri Overfart til Shanghai.
S. Kapitel.
Biichner havde levet roligt under sit sire Maoneders
Ophold i Yokohama; han havde silbert ikke drucken. Men
munter og selskabelig var hun ilke bleven. Udover Doktor
Jcnkins hktvde has-i ilte plejet Omgang tned nogen Eu
toptecr.
Grunden til hans Tilbogeholdenhed i denne Netning
ven« folgende: Jenkins havde indført Büchner i en Klub og
villet foreflaa lunn sotn Medlem, da han tilsigtede at blive
flere Muanedcr i Yokohama; nten nogle nnge Mennester,
der tjendte hatt-J Historie fta Shanghai, havde trnkket part
Nasen: hon havde verrct onllaget for Tyveri, han var en
Dranker og gjorde sin Huftrnulykkeligz iShanghai var
hnn i Aar og Dag ilke tomtnet i nvgenKlnb, fordi han kun
de frygtc, man vilde forlonge hatt-J Udtrtkdelfe, og nanr hatt
var for siet til en Ehmsghalklub, faa var han heller ilke god
nok til Yokvlminnkinbben. Selslobct knnde veere lige san
fordi«ittg'gfttldt i Japan sont i Kinn.
Doktor Jenkins var et anset Mcdlcm af det freitnnede
Selskob i Yokohama, nten hatt horte itke til Lederne of den
ofietttlige Meitittg. Hang Virksotnhed forte nied fig, at hun
gicerne vilde staa sig godt nted alle Folk og han vilde derfor
ikke gjcrrnc for en fretktneds Skyld komme i Uoverenöstenp
ntclse nted sine gatnle Veljendte i Shanghai.
Hirn lod derfor Stortnen mod Viichner gaa over sig
og nojedes med pan en skaottsotn Maade at sige til dcnne, at
han vel itke havde noget itnod at renoncere paa at blioe ind
tneldt i Klubben.
Jenkins var aldeles ingen haardhjcertet Mand, Inen
hatt trenkte forst og fretnmest pao sig seit-. Det gjor de flefte
andre Mennester jo ogsua, og man kan derfor ikke bebt-ejde
Doktoren noget.
Hatt selv folte dog en vis Statnfnldhed over sin Adfærdz
det forekotn hont, svtn otn han lige over for Viichner hovde
noget at gjore godt igjen, og dette gjorde hatt ftm ord, at
han felo tnodtog den hatn fta Shanghai aitbesalede jSest
nted den stvrstc Hiertelighed. Hast tvivlede ikke paa, at den
. Mistanke fortUnderslæh der havde voeret rettet ntod Büch
ner, var ngrnndet, og hvod hans Lidettskab for Spiritns an
i gil, da vidfte Jenkins fom Leege, at den lange Holleender
Nkned en sjtelden Energi havde forstaaet ett herste over
J demse
Doltoren havde i Begyndelsen paa en vis Munde bragt
et Offer ved at vife sig venlig lige over for Viichnen Dette
eendrede sig imidlertid snort, og han futtede en ejendotnmelig
Hengivenhed for den frennnete Mand. Der gives Meinte
ster, der ikke behøver at gjore noget for at behage. Sied
vanligvis er det bliebe, godtnodige og stille Naturer og de
matt for ot vrere soa fuldlotntnen i tut-es Slogs iom ntnligt
vere i Besiddelfe of et godt Ydre, klare, artige Øjne, friske
Tander og en behagelig Stetmnr.
Alt dette var Büchnee egetn Hans hierteoindende Bee
ien var der dog kun i den sidste Tid til Tiber traadt fvetn
- . i - N
over for Edith og Prim. Men ogsaa den pkp
Jenking vandt hiin hnctigt, knn sordi hnn km d
lig sor den Modtngelse, sont htm sandt th h,
nslagde sit nmrke Vean lige over sok han« v
lllytke var hain egen over sor sennnede ZU
l)nn synes nelsloikkdig.
Viichner hnvde straks sorstaaet Doktor lenkt-i«s—
tisze lldtalelser nied Hensyn til Bkspgkt iKEWbesnssn
hovde ikke sont-et demna, inen indrettet sit Liz, zmspf ,
lsan ikte alene nndgik .itlubben, men ogspa mhvu ;: ,
iztlslolkinnm Hatt havde kjøbt sigancst s m
Band on tilbrngte størstc Delen as Dagm p
Omegnen as Yokohama.
Ta han ikte hiiste pna nagen og he ein«
nogcn, saa blev han heller ikke sornlejliget nf WFI
tlzi de nngeFolk i chkohaina, og dlandt dissc Max
Modstandei·e, var ikie ondsknbssulde S-Xlttdtteiit·c-s«tt·e.J
Este-c at de hnvde holdt den tnjstasnkelige H
sig, lud deshatn nbesotrret gaa sine egne Veje,
J ovkigt otnzikkes Biichner nteget nted Jatscnnen
stinesere, as hoeni han lod sig belcere oin alt, hvsddm
Handelen i Yokohama. «
Oin Astenen sud han sont oftest ptta Verantan
Jenkins og hatte paa de lange Historie, sont Tsottorkkth
san meget as at sortælle, og for hoilke hatt knn sjtrldckxf..
en saa opntcerksotn Tilharer som Bitchner.
After nagen Tids Forlob bemasrkede Doktoan qus
ner leoede med en til Gjærrighcd gttenscndc Spnrsommst
hed. Medeng de nnge Folt i Yokohama den Gmth
ontkring fig tned Pengene, vteddede og spillede han« W
talrige Tjenere og nieppe holde de bedsie og dykeske zpji,,
Blicke-unter sor gode sor deres Vord, levede den laung
lteiider sont en Eneboer ved Nie-, Fisl og The, og kjupzß
sotnden en Hesi og en Band, ikke den tingeste ovnitadig
lldgisL
Men (s)jiet·1igl)edeit passede, ester hoad Jenkins im
nt ljende hasti, slet ilke for hnnsj Karaktci«, og en DICHqu
te han hctm derfor ligefreni, hvvrsor hnn indslinsntide sigs
stieg-»st, oin hnn haode Pengesorger. J san Feld stsdha
Knose til ysing Rimdighed.
llgk D
enne kzka
Um sgk
dkk Eben .«»f
iennestkk ON
. I .
g til» It
H s
s
il
Jll EIN
«
ller ist
tkttlet '
Biiklsner tnttede nden ever-dreven Banne for Inm
og snnrede nej. Hatt havde ikke Pengesorger.
Hatt niodtog endon srn sin Koinpagnon i Sbatrglnilis
terisetninger o-n, at det gik freinnd og de gjotde gebe state
iiiitger. Men islosohatna knnde hnn ikkerigtig lotn
stein. Te smaa Feieingendet, nnn hoilke hnn havlcinlls
sig, var ganste vist ikke miszlykkede, inen haude hell-eilte
stet ineget as sig. Og be Benge, ;er blev sortjenteishng
hai, vilde han dog ikte rote.
Han havde endnnnogen (S,3s(eld, der ganske vistitletty
kede hanc, men sont han bog ønstede at asdrage hunin s
lig, og saa innatte hiin ogsaa tcenke paa at efterlnde sntK
noget, i Fnld hin-. Unle sO.
,,.Hnorlt.c-J kan De, en ung, krastig Mand, lenkt
Todeti?« spntgte Jetikiiis.
»Jeg tcenker ikke megetderpaa, og jeg srygter heller s-«
der sor. Men det vil nen- en Bewligelse sor mig, nanj
knn sige mig selv, at niin Hnstrn ögsaa ester nnn Tod
not nt leoe cis-«
»Jeg har hørt, at Deres Frue er ineget anhat-endet
»Det er hun i Virkeligheden ogsaa. Men jcg hat
en Gang sat tnig i .lJ-ovedet at sikre lsende en rolig Elsill
ved, hvad jeg selv sortjener. Jeg har knn san Fokiiodense
der, og det erentig en Förnajelse at regne ester, hootisl
inine daglige lldgister er i Snmnienligning nnd til«
gere.
Alt dette vnr meget sinnkt og godt, inen Jentins «
ikte sonmjet hernied.
Hans Patiens Hnnmrtilsiand haode ikte sorbedtetiti
’ de sorlobne Manneder. Viichner var, nden nagen Ins-dis
s klage, ardknap, estertænksoni og snrginodig. .
»Lcenge-3 De inanskc efter at komm-.- tijdsge til CPW
hai't’« spnrgte Jenkins hatn en Aften. »
»Ja, jeg langes efter at gjense inin Hnstin eg nnd
Prati,« sunrtde Biichtter. »Jeg hat allen-de nn ltxlsikcklll
adslilt sra dein. Men Fortetningerne gnn ko f« FVTM
elserre. Jeg man oente her, indtii Puni bildet teille
ge. Jeg fcygtei·, at min Nejse ikke hat« inntet nngtt E
hat jeg gjort inigllmngz for at bringe itlt il5«1«n-.ki«11:g, W
oin Prati anskede llndeisretningf
»De- l)øster nok senere Fritgterne cis-Densan
trastede Doktoren.
Men ins-d nceste Post skeev hnn til sin stellt-H i ZW
hal, at hnn sknlde fomnledige, at Biichnec blen iilbxigttalll
Han tceredes as Lteiigsel ester sin Frone-, pg en fortsutildtl
lelse sra hende knnde knn skade ham. — For Mitteing
tesz han snkdsttendig helbredet.
Derestek indtras tned otngaaendePost et BW flaPsp
til Viichner, hvori han sit Beretning o·m en nf PWW
gyndt stor Silkesorretning. . » Hi
»Jeg h-mber, at De oed klaretszz Itntnthl W j«
bctnlt hele Deres Gjeeld og endisa tun-- one tust-D EI«
til Rest. J Bedatntnelscn af det just-Im MS VMM M
det, at jeg hat unstet pna ct forkert Spot. « « »O
sor Liebliktet tnere at tjene her end del-· VUTW «"""s«a
snaresl innlig de stnna Forts-tiiitige1·, Te WVW ""1«««
lebende, og konnner hetoucr jo snr iO htUCsz«
Saatedcs slultede Pratis Strivelfei · h»
Ogsnn fka Edith indtraf snnitidig et livliSt Brei-J W
hnn ndtiykte sin Gliede ever snart igjen at sittllt SM
gatnle Georg,
s einhel
Jf il ltll « ,
- . » « 10«ici
Blichneks lille Hub-stand var tdplsllt I YOU «,l,,1ksspksk
«!’I.c’ J »
Dage, inen efter at han hnvde betnlt Leim oll « Wär
Tiener, sit den lange Hollander kull WA« W L«
Rest.
, .«—lt«
, . - —-· tnnnssi
Hatt hade glort Regning paa at san du lW Mr
for Heften. sont han selv havde givet. Hnn tinl TM
tid ingen Kinder, og han stjcenkede dekf01"T1-7"»t ;«1 m.
ten til Erindring oin de Titner, sont de VUUVH M M
men.
Goktstettch