Stjernen. j
Z use-wem Dwdokzi ösr
Alt"’1adetvtbkokmnectdeIaaspchndseu
vener, Adressesorandtingek o.I v. adkcssckeö
.Stiemeu« Dann-prog, Rebrastm
Pengc kcm sendcd i «MoIIey Otvcrs«. »I. oft
Note, VIqu Isotc euer i Registcret Anve
«Stjekncn« er dct billiMe danfkc Mad i
Hinter-ihn kosier blot PLLZ om Aareh meet
euch vol at masrkc tun mod ;’IoI-thtt-sbrta
Ung. is UIIer ejtcr Forfaldvndcu stouses
;’Iot«Ik-icdclsen, oz man hat« da at obonueke
Man-I, hvis man fremdeles enfkcc Waden i
Tit Klubbet Ima Iem Abounentcr sendcs
,ScIerucn« et Aar for 85.00, euer blot 81.00
bott.
——W
FOU, Ivm ausser at gjøre fixI hefiendt web
,,thcmen«, vil paa Forlangende Iaa Bladet
frit rufe-m is Ach osI oed Fuchse-welch as
15 Ceutsi Stamm-, i s Ugexz Ved Udlsbct
as deune Tid staufeä Issotsendzlien om ikke
bestill paauy.
« IISTJ Eli-N lch" AGBN 1 B R.
»St1ctnen« kau bestilles hoc efteknckvnte
herum ver som vorc glgcntcr er bemyndige
de tilutmodkage og wittert for theilne
mentspruge.
R. Fr. Hauses-, General-Agmt,
Cedar MADE Iowa.
Ch.k1kobt, Christmsen Nreenwood Uais
(So., Nein-.
N.Jcnscn 56 Warten List-, Gridgeporh
Conn.
C. H. IflIristcuIth Fremont, Nebr.
Chr. Johuson, Minden, Nebr.
N. Ahkiscenscm tslakksom Kansas-.
CtikKnudscm Damp. Lancaitcr GO. Neb
M. Bagn, Amm, Colo.
Fomgraf C. 6. «E-nrith, Mot·tl);’)anihill,ch.
Jesus xscüscm Iw, 27 e. z- III-wette
St; Dis-Ihm Nein-.
All-m ChrIste-IF en, Iburmam Aiapahoe
Co» Colo.
A. P. Johnsm, 816 m. Ave» Connril
Bluij Iowa.
Marias Ekickiem Crastou, Jkesuo Co»
Califotnim
J. T. P. Smidh Cozad, Nebr.
Prsvcuumte eller manglcnde Etsmthater
sank vcd Agememe nmcr Ldenvenhelie derom
Wer ititm
Tit Zulet
Nn da den glade Jnlctid Inn-mer fig, »
kan dct viere paa sin Murg-, at tnitth
»Stjernen"6 arede »Mein-treuer enn, at
Jnlen vil blioc x,l-..!«ere. naar de protnpt
ind« «dct« sitt Bett Blndet For
M Rednktnrcn, Latw- og Petsonatk
ved Bleibet ktn pedes jun-) en nlædetig
Jul, maa Vctalingcn tm Vitadjs inder
dN denks; og Abot »Hu-ne ojl ogsaa
ess-« Udsotelsen tif Unru- sisnple Nigt
t- « « «. sssjskte knntn :«:s«" - ltzthlssnn
II CHORUS dr, fis-n tsi i Lpsttct nf
C : esn oeletilligt du- gittct Kredit,
bot t..-nkc over den-n- Sclxh og nn stmsbe
at indtri sitt Gjre1d, saq ni tssstthqt og
hjetteligt kan mindert des-n i fsxsgkxthctn
www- i
Glasdclig Jul.
Det er en sinnt Skik den, saadan en
Gang ont Aarct at Wie hoerandre Incd
det get-un tixkimdm »Mensch-g Jan-«
Men tmak vi i Dag nieder »Stjerncn"s
Lasere mcd dcnne Hilft-n, da pnskcr vi at
lagge en ice- lig Vtegt pas-e den og cn stre
lig Bett;dning i XII-den«
Jnhn n« Funkti- ntst Venncnciz Sest
Nken i dymk n; Hmjscus Vetydning ----—
ja, i dybcste og hcskcitk Betudning — cts
den cigfkm Frevean zeihkdxnö og dcj :1«
lighrtscnss Lust-: fes-« OR Gifte-, fnntkfstt t«.i
kein naske de Tand-r og de Enkelin-, der i
sn Dis Foksttmkt km give os Stempel of
endnn at bat-es, ijvad du« kan kaldes et
Bamesind.
Julen sprcr frctn for vor Tanke og
Bevidsthed den Frev, Ftihed og chekligs
hed, der er Sattet i den kristne Laste.
Naar dct cnkelte Jndivid og dct helc
Samfund kan nyde den Fred, sont denne
- Leere ittdeholdee; naar Mennesket kan
Ifgeive sig frn Lognens Slaveleenker og
eje den enette sandeFrihed, sont prasdikeg
of den store Frihedöfyeste; nnar M.1nd,
Kvinde og Born eet lebende tun satte og
le sig befjeele af den gnddonnncliqc
Sætning: Ekfk din Næste sont dig scln
on End over alle Ting,« —- da vilde
sämsnesteheden blioe lytkelig og da vitde
Los-den blive et Parodie-.
Men ihvakvel vi iske ventee at fligt
Tanne ste faalcenge Løgnen og Falstheden
er en naturlig Modvægt til Sandheden
og Lolch faa kan vi dog ikke ndtale vor
JulehilseniDag, uden det ster tned et
optigtigtØnsie ons, at det ovenfornavm
te Fakhold i faa høj Grad fom muligt
man blive gjceldende blgndt alle Meinte
ist«-tu
Dei er et haardt Aar og Tideme er
knngende. Mange vil maalke file sig.
mere cplagt til Bittekhed i Sindet end
anhalten Men det er netop her, man
r galt sat. Deeitnn Samfundet og
steumsteheden i det stoee hele hat-de sat
ht Und-ringen afsdet Bartes Mission,
Im Uea ffdt den beste Insekt-D faa
k —
, . . . . s
I,IIII·II: III Ikke IIII IIIIIIIII III IIIOII istss «IdI-s
IIII IIII III IIII s» THI. IIII IIIIIII III I’ MIN
IIIII HI kIIII —.-In IIscIIIIcIIIsIIIIo IIIIII VII ff
M is de III III siIIsJI , III blco Inn IIII IIf l
.II’IIsII;-.-. «
.’I«.-.I3I II IIIIIII I Inn IIIIILII kIIssIIIIIl
cis Is: - ziIII Inl, Im III tsIIIIch Inst-, cIIs
iI Ists-II III-II -- werde sxl i te TITIIIIIIIIIII
Ian ««i:·III-I-III:Is-I Eli-II T«I1(,III.IIIdsIII·.
l
s
IIIIIIIIIIIIIszIs IIII EIIIIIIIIIIIIIIIIs i
Hin-Ipr I
«·II«II III-«- II Iis ,««II:IIII««:-II" J«II. JIIIIIIIf s
I «’IIII«I"II « »ZII«III«I I-I.«I«III-.I«!I-IIIII beste
(siIIIII-, III jsz IIIIkII lIIIIII soc I«IILPII)H
IIZIIIHII , soIII hJII IIIIIII rn- dcr, VIII spIsl
II III EIII II:II III-d!0II-I:II-II«I«II blcveI Inig
:IInI, IIIIIIV III IsgIsIIIIzI n, scIII de Ihn-.
IlsidIIsIsn IIII IIIICIII sIsi IIIIIIIIIII IIgIeI at
I-I-.««IIc-. III-II IIIIIII II.-II, III de IIIIskede
Hi HIIIIIIII cII III) vJene-I inn. Tct vIIt jcg
Hunds, IIs III-II (8IIIIIId-, III III l)III«onIeIIi-I
IIII III-k, IIII kxIsIII III-te Nennung-H sIIII
III III) -.I’fc kIIIIdI IIIIIIILI bIdI«II. TcriIIIod
III jI-g, III III-I iIke er IIIIZIIII III), Incn knn
III SIIIIIIIIIIIIslIIIIIIIIg as de IIIIeIede be
II.:·:III«III· FoIIIIIiIIIIeIsz ch kIIII scg bcdtc
IIIII IIIIId III· kLXIInstsI bot HI. Jenscn
sIeIIIlIIgI det PI·IIIIIIIII1, soIn de IIgteI at
IIIIIspIs III-IIIIIIIIIsIIsIIIIIIiIIzIIII pIIIIz IIeInlig
IFjIIIdIIIIIsLIIcIIeIIII TIIIIIIssClsc og ligclig
«1-IIIIIII!iIIg Iss IIIlIejNIh og BPI«IIkoplys
IIIIII;I-n. Nu, IIIIII III Progrant kan der
o IjIIlIsr Ikkc IIIIIIIIIO IIogen IIII «)j;-oIeIIIIIg,
:II III-I jo IIIIIIIcsIdeI Hotchsonnaalct i
III IIIIE :IIIIiscII VIII IIIIIII.
.. III III IisI IIIII ss III I II unsan Sam
IIIII:! .I.:II II· II II-I-. I IIIII cIIOchLpIIIqw l
:;:I.I-l, III IIIIIIIIIIIIDIII IIsIz IIIIII jIII
II.-II III VII III :III;- Inn I;:I:1--.«II«I-IIII, sIIII
- I IIIIIIII H Itz- III IIIIc Isqse lsIIIIIleIIi
«·III:-«.I IIIcI IIjIIst IIIIII III-I Jung III I s
II·I:::Ik-«, III LII III IIIIIII II IIIIsIII IIoII»
LIIIIII:I, Ii XIIIIII IIIIL. Ingr, IIt u IIII
IIIIII sIsI IIIIIgI IIIIII IIIII bII EIIIIII«;IIIIIII,«
kann-Inn OIIIIIIIIIIIIHIII sIIIIIk nn. III,
.I;II·. JIsIIsIIH soIn Te scr, san sIIIIII jcg
IIIdIIn Inb i«cI: — ikke sTIaIIIe langen
en III Banne oII Inm. Lg szg IIIl sor
kIIIIII Inig i bct sIIIgeIIde:
VI vcd jö alle-, at der er IIIrIIIge sor
stjcllige Foteninger her i LIIIIdeI. De
hat« IIUc Iil FoInIIIal III sorbedre deres
okonoInisIe og soc del Ineste deres sociale
SIilling. Nogle IIs disse Foreninger er
Inaba-eng andre radikale, og i Inange
TIIsIIIbc hat der vaet sleIIIIne Monm
IIIII IIIIIIIIIIIII de soIsijIIige Foreningers
I LIIIIbIIbTJIIIaIIId Dctte hnr stahet Arbei
dmns IIIegeI, ng særlsig i politisk Netnfng
ZIssI siosi sIoIe siIIIIIIIIgII tin-M nlbekes
II:I g:Ingsc, bchnndet pIIII, III Rein-idee
III IIIIr sIIIIIIeIHIIlseII over paII hverandre
Irxd VallothsIeIn Dun, soIn hat hpi
sIcI FIIIdIIcII, hat aktid Isceret Kapitali
stIInc, sor, fis-III deIIIIe Klasse er, og
IIIIII alkid merkt, meget i Miniotitet, san
har de tog IIIIIgeveI altid havt hele den
Iovgiucnbe, den eksekutive og ben bem
nicnde Mugt ichcg Her-Idee beginnt-et
paa, at den produserenbe Klasse hat som
sagt IIIIid IIon-I det Iil en ligefrem Wus
sag III IIIIIIIeIgiIIe hoemndreö Stemmer
oed Valgnrncn. Nu, be sorsijellige For
eIIiIIger begIIIIdte at indse, at deVaaben,
soIn de hidtil havdebtugt IIeIIIIig Strei
key Boycotts og lignende, var Undank
iige VIIIIbcII est beuge iInod KIIIIiInlen
Ined helc den politiste Magt i deIch Hern
dcr; be begyndte IIt indse, III en 8 Ti
IncIs Wische-bog og II.-etc Vetaling var
Inn as IIIIdeIordnkt Betydning saalængc
gen-g NIlIIIdHheIIer Iid politisk Vej kun
de sIIIIIIge dem cIIhIIer Fort-eh soIn te
biIvdc IIIIIIdet ved eII hat-ed Streich Og
i Tilfcrlde as en Streife, sIIII kunde Ka
piIIIlIIIcIIIe ganskc edlig her en Flut
Solchter eller Pinkertons DrabaIItek,
III IIt nedsknde dem i Habe, og at, IIaaII
de sIIa secmstillebe sig soILoveII og Dom
IIIcI-IIe, sIIII blev de IIIIId crklceret for WI
dige, og Kapitalen blev inkjendt. Alt
chte leerer Arbejdeene, og de begyndte at
spcknche paa en Mande, hvoeveb III de
kunne tiIbIIgeeeobre lidt as den Mast,
so In Kapitalen haode searanet dem; de
koIII til den OveedevisiIiIIg, at den enesie
ij var en Smnmcnslntning inIellenI de
forskjellige Arbejdeci Ijg FatIIIforeningee,
Isg Resultatet IIaI IIt de enedeö den at
IIIpdesJ I en ödonsercnse i St. Lonis i;
f 1889 Denne Konscrense bestob nsDe-s
Iegater sen Knights of Labor, Fee-need
sAlliIInce og Jndustriac Union, Citizens
;Allianse og Inange fleke Foteningck, og
ester at de Radikale havde slaaet libt IIf
paa beres Fokbringer og de Moder-nie
hvode tagt lidt paa deres, enebes man
sm, at für det serste kun at tage de 3
Spskgsnmalz Land, Penge og Trans
portinion og se at faa politist Fodsæste i
Lenden
Den Ineste Konsetense imellem Arbei
deene og Fatmetne blev csholdt i Cin
einImti, Ohio, iMaj, 1892, og Resul
tatet of denneSammensInmins var Op
eettelsen of bet politiste VIII-II. som tog
Nun af Folkepaetien Da Blasier-neu
var oplast, sue holdt P. V. Powbeely
Im Meequ of Leim Ieise en tate,
N HEXEN-, Hi lile Entste- Li H lsssrsttx ! :l-x«
iJjismchnsalclse tscsr -.-, kil ei web
Was-He 1"- Ilsy Lan-nisten .«zs«·.·a-i«sxn. VI
mt sonthakns tssxklpess ad, saa it Pl lssn
opnaa at soa but-se «Zsmgs:sa.a«’· intt txt
s1««ds)«stillc1ckc, cis-, nsmr bit irr Hint, tri«
hat oi uuant stan- Tinxsg Iasi tm- ui as
act im akgx1nls(·1r««»e Kapital c; III-k·
.ts:m:-l, Da vi vil denn-:- lxsxkcs tssist —.!
langl L tritt lscnicnisd LliameH azz muss-.
det stm vtsc sikh sit Isct ex« tts!-!!ls«jt IN «
Akbesdetne azs «J(Is.-«Ic1·ncs-t txt-re 1 sw
mc III-an mcrc, Faa :«. :L: dritte-J ic:
Fensmoningcn aus« at ul T; u isjulsW lns s.
andre ap pa: et leasuc ;.t..i:«ss-;s-esks
Saul akgte Nidkcrc vjl vi su igsssa apu
ae«!3iiahitctkc, ag am det ltuloks bliuis noks
sendig, —- btugc dem imad Funaenuss
selu. Men paa diosss Tsx staracsumal u
vore Interesse-r scellesz oa sum saadau ekk
det vor Pligt at hjalpeg ab. i
Nu, minc Betaut-, dcnnc llktalelse as
Pkwchly stcmmcr sulbsianlig ouelckxcs
not-d miac «lnslttclser. Mit petsonlia
Prinsip cr: al th til at cjc Laub slat
sat«l)ybr-J, og at alle Pt·adnktiansmidlers
bar ejeS og kontroileretz as Sltegjmäktguk
Dem Priusips tslscnncx saketsc er tsrt
Maul, sog hat« sat mig, og med bitte sat
Li-« uil fix-. lnsuxse min Pisa da min·
Mund, for can maligt at saa mims Med
mcnnestex til at betragtc det idet sank-: e
WH, son: sog scr det. Zog not-, at du
er det enesti-, som fuldsukndiat tut mer
i Stand til at bilaage Still-m inrcllcns
Reh-»ste- og Kapital; 111«.ijegsct"tillikxk«
at for at naa det Mittell, man pi arb(«;«:sc
sma alle Maadrr suq sNI ai- Miste
tsm kertil als-Zwange L«»,st«·:::in;s; sit-i
cha Opltpining last del einzig ksjiclps ist
lernksc Pan dist.
as t socialittttlc Proz-sinnt khn :l'·s·
rsswxzrxafsiwsij tild- c:1:1ls:ksolut-·s".1, txt
m- b niadrik Fall-T lzar HIJHTJHTJ XX a,
smil soltlcoue Tptiz .«:;i1»«·!. H -t .-«« It«
let, i-. da::-"l?;etse:vcr1«crtthng i"«’l:: l
sigtsct paa i«-.s si-lo, sing da Uilke tsi ilkc
Inazztc at holde pm Den Gese, Dj l,1-«-udcl
danke-H og v- « d alle, at den, scm echt-I
magtig hat« stczzrt hast, hat-J han sca iksks
er Situationen voksen, ja da hat han
saa megct desto dyhere at saldc. Magt
vitde da blive Ret, og da Kundskab jo er
Magt, saa vilde den, som havde stund
’slabckae, have baabe Magtcn ag Retter-,
Iog jeg srygter sor, at dct Bitte-de sam
Jgnatius Donnelly, saa ypperlig hat
stemsat Cassats Colunm, vll gaa i Op
syldelse. Thret i Menaeskct vilde lage
Ovethaaad, og det bar vi vogtc osz sor
Ny Oplysning maa vi have, og det er
just bet vi mangler na, og den saar man
bebst gjennem Resultaten Lad Falk-c
partiet saa gjcnncmfort blot en as detöi
Planke-U og Vesolkaiagens Ojnc vil bli
ve aabne sor, at det kan lade sig gis-rez
og der sor saa tror jeg at vi, udca at vl
bersor behøver at gaa udcn om det soda
listisle Prinsip, kan modtage den .Ojcelp,
squ Formel-ne og Folkepartiet tllbhder
os til Land-, Penge- og Trank-portu
tlous-Sporgsmaalets deloissc Losalng.
Ja, hvad mere er: Jeg betragter det
som mia Pligt at modtage deu; for hois
Faunetne og Byarbejderne vil staa sam
tnen, saa kan vi ikke alcne holde paa,
hvab vi hat« vundet, men vi kan i en um«
Fremtid have Haab otn delvis at gjen
Incmsore disse 3 Sporgsmaal; og har vi
ssørsi dem ordnet, saa kan vi mcd san me
"get desto starre Kraft lage sat paa Restcn
las det socialistisle Program. Og jrg trot
Yat vi vil lanne hjælpe baade de Falk,
Jsotn levcr nu, og Oplysningen as den
sacialiftisle Laste, vcd at tage et Stridt
un, heller end at ventc 100 Aar, soc vi
pil blivc i Stand til at tage to, og hvis
tkke Farmcrcn og Arbeidereu kan cues
am at gjcnnemsøre en Del as bet sociali
stiske Ptögram — hvor i Alverden can
saa nogen make, at de stulde kunde enes
om at suldsote det hele? Og Uden at
disse to Afdelinger as den peoduseeende
Klasse lau eines-, saå kan vi intet giore.
Det kan ikke hjælpe at Byarbejdeken
slaar stort paa det og slger, ·at han intet
Ill have med Formel-en at stosse, begeuns
det paa, at hvis vi hjcelper til ot soebe
dke Farinernes Kant, saa vilde oi jo
være behjælpelig med at oprette et For-H
mer-Arlstdkrati; for naar de kommer i.
gode Knar, saa vil de blive Arbejderty- s
tanner osv. Ellet naar Farmerne slgek,
at han intet oil have med Byarbejderen
at bestille, begrundet paa at de er nogle
»Cranks«, der kun vll arbejde i 8 Timer
om Degen og have stor Betaling, —
saa lob mig bog minde om at, sijtnt
Farmerne l Bysolks Øjne emsibgle kon
servative Tyranner og at vl l deres Oer
maoske bliver betragtet som uogle radi
kale »Cranks«, saa man pl bog huste, at
sor Øseblikket slddee vi begge l det sam
me Hul, ög vor egen Selvopholdelsess
deist dg Menneskekjcerlighed lmrde sige
os, at det et bedre soc os at hjalpes ad
at komme op as Hullet, end del er soe
os bestandtg ot styde hveeonbee leenqm
neb. For paa den Mache komme pl
aldeis öp noseu of es, og saa her pl til
tued den daran at se Kapiteln-, voe
Etrtleo Fjenirsy stnn vcts ständen as Hut
lct og est-ins nf or» onsnnttitht optnuntre
des-. ene tit at ttyde dtn nnden leengcre
Ind. Leg tun ined inin bedste Vilje itke
se c-::det, tnr nt senrnteines ottIltdeiden
:-.«.-S,»t:ttcte«:»t«-r i det tsnscntinfe er stelles.
Fest ene tun ikte ttndtnrte den midni.
-:—..n LItxnilridemt ttte tjcide san titn
»Kann-ten itlc Eutge sink- Pt"odttt’tet·, ogs
ist But-innen itte sa«lzt,e, snn tan hant
ists-:- iltc hebe de Piodnktey sont At
l--«iI«-Dtne subtileren-, en Nesnltntet link tti
:.tt itsinnutx Tet u· ,,I’Et»iuisf Late«
tot« tksittnetntscs rtdtotnmende og Ettlt
D ; Mist-tanzt totVitarldcjtscreng Dritte-in
ntssntse ch snnth txt det cr tlatt sont
Dirne-n, at det et« til Dort sitlles bedstr,
nt Bnntdejdeten snar god Vetnling for
sit Arbeide og at Farmerett sank god
Blick sor sine Prodttlter. Jeg ved not,
ot der er denk, soin sige: at »hvad nytter
ist-t, at jsg saar tnerc Vetaling for mit
Atdejde, noat ina al Ting, jeg sknl tie
lse, ltliver dytere?« Nit, niin Opsnt
telse as tsette Spergstnaal er santedeku
Dkt ci· til Atbejdetnes Stabe at Latinen
blinkt nedsat, begrundet paa, .at en bil
lig Atbejdcitrast bei-over Kapitalen denk
Agtelse sor Vlrbejdetcn og den sntnlet
stapititlcn tnere i Hmiderne paa de san.
Sen sonnindstcr Pennecitknlationen og
Fett-ed sorincter Petigenks Kjobeeone,
tnedcng den ille i niindste Maade formt
rit- detes Bettitcn«s,scoite. Det gjok sna
nie-geh nt den Mand, sont hat« 1,000
Dollnts elter time i Dtcnte oin Ancet,
lian bluseri Stand til at sit-be san ine
net onus as Van- Prodntter sor de sam
tnc ’l’·’-t;i::se, sont linn sitnr i Rente, me
i
i
titqu ten Mund sont er Skyldiiereii, stal
tsitntc tn Totlar entiin den cr hit- eller
tejlli i. bot-) for O« setnpel, tsotAtbcjdsZk
·.s«:i tilinet nedint til tret dann-, ljssxsnd den«
ken er, Inn oilde Produkte-me fett-He i
sinnt-c z?·.n-tjsntts, nnd-end Renten blittct
ten stimmt-. .
Lag nun-te til dein-, tiet cr sktdt nttzi
sc Statistittcn as Intu. Vor Arbeits-Z-!
Ton et« sortnindsket onitrent det halnc, og
site Fartnprobnkter og onitrent alle tin-T
du- Prodnltets Salgsvcetdi er sortnind
stct nied det Halve, niedens de sninlede
Fortnncr er steget i Beerdi til det dab
lsclte as huad dc vilde have vætet, hois
heitre Standatd af Vatdt havde vedble
net. Hvis jeg i 1870 haode slyldt en
Mond 100 Dollnrs, saa knnde jeg have
betalt han ined 50 Dages Arbejde ester
2 Dotian otn Tage-L Skylder jeglntn
100 Totlars i dag, da stal jrg gjpre 100
Tages Arbejde sor at betale hand. Bi
ser altsaa, at billigt Arbejde gjor billige
Produkten Det gjor den Nige rigete,
og den Fattige fattigete. Det sattet den
fttttige og stmbsonnnc Produsent paa
.Febet«l"’ost, og det stettcr Blodsugeren og
Aageilarlen paa dobbelt Forplcjning.
Hvordan er sna de to Klassers Stil
ting i politisk Retning over sor hintan
t-i«e? Bad os ie: Statistitten siger os«
nt der er cirka 28 inillicner as Forenede
Statets Befoltning, sotn ernceter sig ved
Ilgetdyrtning. Cirta 12 Millioner bli
ver eritcetet ved Fabrilsakbejde. Nesten
er den snatoldteMiddelklasse og Kapita
listen Hos disse to Klasser har vi in
gen Hjcelp at vente. Tcr sei- vi altsaa
Stillingen, disse to Magter — Famu
ren ogArbejderen, hvis de slaar sig sam
tnen oin et Program, kan tned Lethed
gjennentføke, hvad be vil. Sknl de der
tinod til nt bekjninpe hoemndrc, ja saa
tnger de cindtc to silastsser det hete. Be
trngt cn Gang dcnne Statistik. og sitt
nilg san oin der er noget at hande, otn
at Arbezdernc kan vindc noget ved Vat
lothoxen nden at de er nodsaget til at
henvende sig til en af de andre Magter.
Bettagt sna igjen hvor niange Artisto
traut-, der findes intelletn seer Phar
dcjdeknr. Tag til Eksempel den Mand
sont saar sra 2 op til 5 Dotlars ocn Da
gen. Det er tun meget saa of dem,
sont trot, at de har stelles Jntetessek
tned den Mand, sont kun saar 81 a 81.50
om Dagen. Og selv er der dlandt
den sidstneevnte Klasse t tusntdvig af
Mein-, som er saa gode Aristolkatek, at
de gjsr selv en Gottld og en Vandetbilt
til Stamme. Og lad tnig spsrge hont
mange Vælgere man der t Vttkeligheden
er her i de Forenede Stank-, som vtl gaa
til Valguknen og kaste sin Stein-ne i Fa
vor at Ejendoinsrettens totole Asstaffel
se? Jeg ftygter for at det ikte dltver
ret mange, hvoriinod der stdste Esteraar
blev kastet over en million Stein-net soc
Peoples Pattyz altsaa i Faktor as Eim
dottmens deloise Afstasselse og i Faver
a- ct Negieringen skal eje og kontrolleee
alle Jernbaner og udstedc og kontrollere
vore Pengr. Dette Parti her etobret
stg et godt Fodsæste i Landet. Det hat
fortnaaet at lade sinStennne here iKom
gecgsens Salt, og i de Stater, hvor det
har saaet Magten, der hat det gtoet Fol
ket en Masse gode Looe. Ja selv m 0
Tiniers Lov hat Kansas foaet af stn
Peoples Barth Neqjeetng, og det soa
stritt en Lav, at Statens tepndlikanste
Hsiefteeet tandt det nsdvendlst at erklet
re den «nneonstltuttouqt«. Og det bed
ste, Proples Parli hat givet os, er cirka
2000 gode Attila-, sorn hvcr enesie Uge
blasser Oplysningstwmpetcn for deti fo
vcndc Befolkning. Disse Aviser hat«
glatt merk-, end alle Talere og For-min
ger lilsammcn til at lmne Bejen for den
sociallslille Laste.
Sle vi nu, mine Braun-, vpgive del
zodfcrste vi W har? Skal oi Minut
gjøre den thkflydelse og Leu-donn, Ve
folkniugen nu hin-saust, blot—sördi nogle
Alvcjdere fimr i Linde ul erklæke, en
vor Platfonu ikke er fals- god og full
kommen, jom tm Wulst- ockke, eller at
del gank Mc an nt hilrlpc Farnlcrue for
icm blivct de hovmodige oft-, Lob os
bog belasnke, at chn bet Standpunkt,
hoorpaa den produfekende Klasse staar
uu,cr vi jo denkest hjælpeloseStaklerpaa
Guds grolme Jord. Prisgivet Kapita
listens Rande og Barmhjectighed i alle
Maader! Og til det at blioe fuldkom
men i alle Relniuger, der er fandelig et
störtSkridt, sont umuligt kan tages aer
Gang. Mcn dct maa toges Stykke for
Slykke, cftrr sotn Oplysningen gnar
minnt-, faalcdes at vi san have baade
Forstaud ög Magt til at gjire enhvcr
fruglbringende, og i den Anledning paa
ftaar jeg, at Peksplcs Party’s Platforlu
er tilstrækkclig —- langl forud for den
nuvasrende Oplysuings Stude, at den
gioer os en god Grund at arbejde paa,
og samtibig tan vi i Tale og Skkift
langsomt men sikssxrt bete-de Vejen forl
Hocialismem
VentigHilsen tichdaklionen og Bla
dets Lassen-«
LErbpdigst,
Martin Peter-few
Manislce, Mich.
Bome-L::rt1cjdeeeä Amerika.
Te Zinslnclscy Inn findes« i Christian
zijiiihxljcich Jlrtittl i ,,-»Zstjernen«g Nr.
46 out dctte Sinne er jeg tulbstcrndig
cnig nied. ch wisset tscttil at kznjtte
en Opfordring til enhossr, der eilte-r sin
Haniilje og tillige Fril,cdeit, om at togc
Bornc-Arbejder-Spprgsniaalet nnier
Behandling.
chkre Liefer, hood enten dn er Præst
eller sitnpel Arbejder, da gjor alt hoad
der staat i din Magt for at dette Vorne
Slavcti kan blioe tilintetgjort. Zog vil
her i cxl Korthed henvcnde et Otd « «
af note Pstssiey sont hat fas. travtt
at faa Saloonetsne og lignende stoppei
out Sondagem Lad dette net-re en das
Sag for Eber; thi jeg ital foriilre, at
alle Tvangxtlsoc iilUx formaar naer ian
niczci sont nam- Vinncne sit en gab Op
«««t«ageif-: iszx Ckcksnnduuisning -— lal«
o-) sitze indtJ txt Eli-s Aar. God Op
tt)sning vil stabe dolidel iaa nie-gen Mo
ralitet, sont alle Tvangslove tilsamnien.
Jeg er ingen Dtutkenboldt felv, tnenjeg
vil dog size,at naarOplysningen tonnner
rigtig freut, da maa Saloon-Trafit«en
vige for en Ting, foin er bedre. Der
för Beurtei-, lad as Haand i Htiand ar
dejde paa at faa Bernene nd af Fabri
kerne og ind i Stolen.
Hin Micheler oplyser, at der sindes
to ntill. Vorn i Americas Fabrikein J
Fjor (1892) stulde jo efter Nepnblita
nernes Sigende oeerc det bedste Aar vi
hat havt i lange Tider og dog i dette
gode fandtes over to mill. atbejdsdygtige
Masnd nden Bessjæftigelse. Ausna: det
bediie Aar vi hat haot pioduferer to
inillioner Lediggjcengerei et faa fragt
bart Land, soin Amerika er. Vi inaa ja
skannnc os, nt vi tillader vore Born at
arbejde iatbejkisdygtige Mands Pind
ser, og paa dcnne Maade gjor vort til at
lave ,,T.ennps«, sont Falk behager at
talde dein, der forgjæves sage Arbejde.
Lad mig endoidere sige, at enhver ene
ste Ptcrst bør gjore sit til at faa Vorne
Slåoekiet afstaffet. Men jeg hat des
oeerre endnn tntet set gjort i dennc Ret
ning. Og da tnaa man vel have Lov til
at fortnene, at Præsterne helft ønster at
holde Folk saa uoplyste sdm muligt.
For, var det ikte sau, da stal jeg sige, at
de hat en bedke Atbejdstnark for sig, i
Ophaevelsen eif Bot-ie-Slavetiet, end det
uendelige Filososi om Heloedeskoalerne,
fom fnarere forvitrter end feil-ehre Stil
lingen. Giv Menncstet Oplysningen,
i Stedet for Ttudslen otn det wisse.
Dette er Picesiecnes Pligt, sont Meutre
steleder og soin Menneskevenner. Prie
ster: her hat vi et Arbejde, der ikke bot
liegges paa Hylden. Er i tnenneitetjcer
lige, og itte Millionæretnes Haandlam
get-e —,da tag fat af Liviens Kraftey
ikte i blot og bar Donner, inen i gode
Giekinnger. Thi jeg maa paastaa, at
mange af Eber-s opkatniedc Banner hat
mere veeret til Stude, end til Nytte, idet
den uvidende Klasse har fastet sin Tillid
til, at Gnd gjnr alt, bate vi affendek en
Mmiade of Vonncr oa laa ellers forte
tten indtage en afoentende Hotdning.
Jeg kominer til at tcenke paa to Sinon
piger fta Stoletiden hiemme iDanmart.
Den ene var en flittig lille Pige til at
leere tin Lettie, hvokitnod den anden al
dqu kunde sin.
Iliid III Ifjrldt da fI
.?kolr1cktcreu, «
DU! IXde Um
r nullkcm IIIr Un
l VIII siU Ujgxde hwde
IIImhom pim at III-I I.:-I Iokzspde
Im m wir-m d« i «
h « « s sIUI kiII III.
.IIi koIII lIIcIII,10d iIIIIIsi
cIII lmd i Tisncmsz Iilhsu
ch ogfaa fIIldt VII fast II Iizsp ..,,«
Im villck kin: n« Iin IckIIk III-IN
gld of IIII Witic ktstkc hIIII«k:1:1F
set IIi scr nlfa(!, nt Von i L sksp
.:Ilc’ If HIIILP H I:1t:: I’I’I IIIIIIIIHI n
i Njcrwiq I l- — mcd m
smndling Im III sHv
Ante-, at andre W
vore Pligtcr for os
disk ch om godk Gieri
det hclc Sanifuuch,
dres
ch stnl ifkrI Iige IIIci oIiI Vom
veiict dmnc Gaum Incn tun ;;.j de
at hvoI J end forfaml is Mika
det IIq ieIigioie ellki pcIiIi-:c, qu
ikke were IIde uf siI Bian m
bette EIIIIIe hvor sein bclst o
soIII helft Tib.
Mcd Agteife,
J. C. Akidersen»
I X . ·' »I«
.)Ii.une, zuz«
IIe VYM
- oI XVIII
’I’k
- ! clchksa
komme 9 »
» R di
Ob snc CJ
IIHIIIU H M
IIIIII IIIIII It
MIIII
IJ nl Lsil
IT
TTMUD Ivspkpsim divaimc, IIIII
Opftiguiimcr Mk
LI Iisjc Iaa all; IiIIc)c.-i·; kaxspqxzs
LIJIIIIiIIqi :.-."c1s»"II· »das-n !:.;.- —: » .’
III IInId HIIdIJI sIc cis
DIIOIIIIALMH DI III (1I:II»ZI «:z;
iIIdIItcd I. II . »Juki«-I szIiiquI
Trauka IcIIIci LIII II stqu
IlIIIIIIcIIdc LIIIIIU III-ask
I
I
’l
spukt-TA
Jmod Levcmmdouh
. I Umg- i Uin IpLIII III TIIUUI
I« II - imIJoIIIIIIIII Linn-en soz U- ..
I.g.»d i , .. IIIioIIcn aI o: sur ,’IoII-.-kchie
»I· b; Iisso:1d:«chs Boshka lIeIIcIIuI JI"I;I1III.
.«.’Iaar cn Lin-rde aI III-up tiIIIIIgscdiiIm
-. iIIdxuisdcr biliøs LFIIoasiy IoIt«iIISIeII
dkzsp " sIII Uco di IIIIIIIg·-..·r, IIdichIoIn-!;I
l«:n, I·s«.I. Sonc c. Middcl itIIoddZTecIIi
dici anan J Ti..-II1;;III’I «IøIIiIIJIJIamIIk
chTIaabeI Daa de« vaumIIIu Auskunf
th den III-Jn- Dosis vil Appeticen ruhige
IchId-.-, M ailchcn fcirIuiIidc og IIIIt tsiosam
"IIji-11I"01:I1I1I.
I
xforvridniugcrs,
Forli-steifen
. chrstelfcr.
Tau dfmerter, Heini-norm
Brandfaar, Jst-Unwetter
Neuralgia
Rheumatismc,
thgstnertcr.
I
I
I
f
!
—
-
St Eint Udvalgi
Uhre, prægtigo Juveley
oleganto Sölmuser
()(J
Hne «l)i:un:-mtm«
til de luvksstis Prispr niizzw
sindo tilhudl i St· WUL
«».
..·«. ,
Do baut-de Tiiltsr f(«-’11im11·01’ Me
- « If
Folk i At- kjsjbu Ihn-, Dtruntmttktb
Jmsolor
Naar Pisisekng »kjæres mitlt W
Vi gjorde Arm-e lndkjssks HHVL
H M kszslc I«
um«-»so t!
kkkskc M
og tvinges derfor t
vareme, næsten mit-»
Profit. Et- Bvsøg vil si
bovjso enhver 0m, at
Jefkords i st. Paul
mengt- notop, hvml Inn sthks
