Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Dec. 14, 1893)
— ..-.-.----mv -....c- , S tJ e r ne n SIL Esßczom DIE-da fgtdrl Mk NOTICE xsskstksnmicndk jaasonu Indien deuts, ridnsixsmJmndnxrgisr o. i. v. s1drisohs1«c«:-« »Mir-um« Dom-chron- ReveafiaJ Pcngc san srndcs c,,-.Noney ciders«, Post Note, Paul Rote euer I Register-et Brot«-u «.:E.lm«ncn" cr dct Nutz-»m- bannc Nod : Umwka foftcr blos Olszss om Ihm-L mcn cndm ou at nun-le hu nmd .Ink·l'udsksln-m Ung. Es Ugcr mer Jxarjalvszndm smmcv Forscndelsen U man har da nt abonnckc paa:n), huig man jkcmdclsö wisset Mach Tit Klubbcr paa icm Abmmcmcr imvcs ,Sncknen« et Aar for »Es-Um euer blot Plij how Folc, fom enskcr at gjøre sig brkjcndt mcd .Mjms.cn«, vil paa «,’8«ot1angcsnde sk1a-:«1adet frit tilfcudt iti Ugcr, og vcd Judimdclsen af 15 Contsi Siman is Ugcrz Vcd Udlpbet Ii deunc Tid stauscs Fsoricfndclfcn om ikke iesiilt yama-. --- --.. — -.— f «s’1’.l BRNENS" AG BN 1 Eli-. »Stjernen«7an bestillcd hoö efteruævnte Vetter, der iom voke Agenter ck bemyndiges deiilatmodtuge og kvincrc for Abs-une meutspcnge. R. Ir. Hanf-m General-Away Schar :)dapids, Iowa. Ch. Robt, Christeuscn Grcemvood, tsass No» Nebr. N.Jensen 56 Warten St» Brivgeport, Conn C. H. Christenscm Fremont, Nebr. Chr. Johusom Miudcn, Nebr N. 6hkisienfen, Clakkfom Kansas. CritKnudfcm Damm Lanmsier Co. Neb. M. Bann-« Amm. Colo. Fotogtaf 6. C. Sinith, WorthYamhillOrr. Jeus Jenseit, 1907, 27. LGVutdetke St» Qumha, Nebr. Albert Christensem Schwamm Arapahoe Gewäch A. P. Johaer, 810 M. Ave» Council Bluiis, Iowa. « Marias Erickiem Caston Fmäno Co» Califokntm J. 'T-. P. Statt-L Casal-, Nebr. Provenumre ellcr manglcnde Etsemplarer fass ved Agememe naar Henvendelfe bekam set itide. ' «--- —--.——-— ITtl Jnlcn. Rn da den glndc Jnlctid ncenner fig, kan del oæke pna sin Pluds, al Inindc »S.jc«-nen«s ækede Adonnenler onn, at Jnlen vil bljue Juden-, naak de prompl indlcnver sln Belaling for Bladct. For at sicherlich-in Samt-c og Personnle Oel-s Blndel kun vederfarcsz en glædelig Jul, man Bktulingcn forBlndel indica deeö betidsz og A! .s.«·«-1:m-ne vil ogsaa Iflek Udførclsen us dxnnc sincplc Pligt nicd let Hin-te man-« - Jdc m linke-legen JUL Scetllg dr, lom ol i Lobet us Sonnnercn veloilllzt hat givet Kredit, Ihr lenke over den« Sag, og nn llnebe at indfri fin Gjlclly sag vi ocnligt og hjektcligt lan mindres dem iJnletiden. W Cst godt Numctx Ja, fanlekeg frislcsz vl til al belille den saaknldle imläonnle Jetnbaneloo. Dct ek et Heidt Rainer for Jcrnbanet ne, fordi den lig Pe’r Tot hverken gjpt ondl ellck go·dt. Den hnr nn i slcrc Aar tjenl sont lldl)xrttg·«fkill for Regjeringeng simnge Ronltpl of Jernbcnlemc. Men C Ein og loin Olllnuner er tsgsim det hele du rrved den-. ttsi »Komm» eller »Re gnlnlion« hat ten lenmoznd aldlig giesst flg of med. Des unsre Blickeeg dellc pynlclige» Jernbanemnd cgcnllg give-r lkn sig, er en Gang om vls..1—ct at afgwe jin Rnpott, og san er der Oel fitodnnnc jenem Dem jek, at Kommigsærerne have sit Samt Forøvligt er kenne Raport san endl løflig, at den not knn læggc Veslng p.m Kommisfckrernes hcle Tid. Der for er vi ogfaa more tllbøjelig til at gioeLovcn Skylden for den loreliggendc Fatfe, end felve Kommissceretnr. Hvad nytler det, It LandetenGang aarligt blioer fernem med endelpse Rcrkker afnbegribeligc Teil hmtet fra Jernbanernes For-reinling plotokollek, nanr lkke et enelleBanckmm pagni toingeg til at under-kalte sig Lo vens Veslennnclfer. Det er Resultant, der ønskes — ilkc Im- St.itjstik. Der tiltkcengeg en udpvende Myndighed — ikke eviggrpnne llndetspgelfer. Der er heller ingen Mcning i, at nogle faa Mund stal kunne ndtetle el lau kjcesnpn mæssigl Arbeide, sont del at kontrollere 7,000 MilJernbane. Lad den ade Iende Magl dlioe tilstmkkeligt ndvidet. Fsrsl da kan Ei give Jernbanekontrol en afgjsrende Prove. Biber del ikke paa, Dem-ists vi til den enesle korrekte Leg ning: Stals-Eje. Præsidentens But-floh Der er kjedeligt langt. Og nqar man Ist legt dem, hat man dernæst sagt del sedste der tun siges om det. Sknlde Inn summte sedet efmiSsmmene, Ade man let find-Anlehnung til at kom l nn- nt:d txt tlntp Fitjtth L zt del nil til sollst L(«ll«.ntn«1stefti l:»t;tl)intl).:t«, clt CÄHUH pppwl FULL lcliktdjllltd split? ntotlsedetlsp Etl ntä It te: hint l;.tt· riet; t se Lein-»F ::t ts! Tun-: ,-T.1stns.tt·tscs:. H t knick- »".l.’. Isfttnnsg ttl let hel» Uns-III Tit-n. » exkl-; t; J ljtni Tttkss t nnc llkstnltl Her tun «.i::«.s1«.»;·:s·;xmt. zllxsittnntsgxnt on Lt ttllni·l se L td itskstninntr Jst-. Plusi krentrn nt »F"k-«tt::.tnlonct!-;- Plissinle nlc dtlspts cllc l;:s. i;:.s»tdo«n.t»n.e:k«st:’c11«?t"«. HEtnnTt kon- !...n i tit tnnlne lltxbslnlj lo -n-.-dk; snen l)!n ,,h .t.lm« du, nt D««n i lldligt ttilledx Lindtinq enentnelt nil kenn-ne —— tsog »du tnnet Tih«, natur ligtvig. Men hnn uit bog fein-unde- Kon messen ndetltgere nt fmknnlle Stillitu gen ncd at Itifte next-en nn Los-nonan fest-end nmn har set den fotoentede even-; tnelle Biekning. Jo, je! Wall Streu-sl Argument ptm en Prit. Men Priest denten inener dog det knnde mere rart nol, nt trndre Loven fctaledeg, nt han (Ptcrsidctttett) eftek Forgodtbesindende san ndstcde Bonds nnar sont helft til Stiftellen of Gnldlnam Ja, hvorfor ikke det? —- det er ji« nctop hoad Wall Street lot-langen Udtnlelferne nnd Penlyn tilTOlden er fornnftige not, og ogstm konfekvente, idet det er det san-nie, han saa ofte hat« fortnlt os. Hatt tckggcr gansle rigtig Vnsgt paa, at det gjcelder ötn at nedssette Totden pan vikkclige Noboendighedggjem stande, og nt indlade Nnanmteriale leit, sanledes at vol-e Fabrikantcr hat til-sein« met Abgang til hele Verdens nntnrligel inmadgkannnetu Han stnttek dette Einne med at nntyde, at Willon-Villen (det as Udnnlget ndnrbejdede ForslaO et gansle eftcr hxtns Hoved. Hitn unbefa ler listeledes en lil le S Int pkm Kor porationers Jndtasgtetu Sanvldt er vl enig tned Præsldenten, nien tncner bog , at dcnnesidste Sknt ogfaa slulde udstukl les til stpkreJndteegter fra Privatsa inner. Clcvelnnds hawaiiskePolilik synes vi, sont før betneerlet, pgfaa godl nol sin, idet vl kan llke andet end se, at hcm her tager det korrekte Standpunkt. Men i Vadskabet giver han denne Sag den grundige Behandling, vi ynstede at se —- ikke saa ineget for vor egen Skyld," fein for de republikansteBlades yet-kom mende, der er saa skmkkellg vanne efter at faa Rede ptia otn Cleveland hat ind fat Dronningen. Bel, den Sag jævnes tiok. Af den Lovtale, sont Me. Cleveland ofrer paa Reform iCivlltjenesien, stulde cnan flatte, at ljan er en tvrig Tilhænn ger af denne Reform. Men hvorledess hcenger det da sannnen Ined de mange hoocdlosc Posttnestre, der vanker om i Landet, sont Folge af, at de hyldede en fm Adntinisttationen forstjellig Trug bekjendelse? Pteesidenten ndtalec sig nnltefnlende otn Hoke Stniths nidkjære Forng paa at rense Pensionölistetne for de Blodigler, der iAarenesst hat haf tet slg derved. Bndllabet beklagek sig over de Gjen vordlgheder sont Nicaragua-Kanalfelska bet lidernnder, og lægger stctktVægt Ima Vigtigheden af, at dette Vækk ndfw res under amerikaan Anspicier. Men ikke Ined et Okd indwnnnek hon det ame rikansie Fdlks Ret til at kontkollere dette vigtlge Transpöktled. Det nkim vel tun-c faa at der cr Gemeer selo for en Pan-ists Pateioticitne. nott: os forekonnner Vndslabet not ina must. t lEi of Civilifationens Zimme bllleder. Af Christian Michelfen, Rassen dagligt i ca. S Maus-ever ei der ankommct fm 30 til JOU Trampss — hjenilose, pjaltede, sum-jede, fokfultne, arbejdylpse Mennester. De iorcucde sig i Grupper, ja, Gu dekne ved hoor -— i Montana, Jdaho, Washington, Oregon og nokdlige Cali foruio. Deus Asmil forøgedes est-»r haanden, som de kom frem; thi Laudet m«imlck af arbejdslose, fortabte Meinte sker til Sfam for voi: 19de Aarhundte desJ lssioilisntion og til Cspiwndsel for vor Tidö saakaldte ,,frelfeu». Küsten dom«. J Aftcn da jeg gik hjem sra mit Ar beitse, san jcg igjen en stor Starr af den sum-ne Stags hjemløle Mennester paa Sandet ved Flobbkeden. Jeg gik ned iblandt dem. De vare ankomne et Par Timer forud. 280 var Asiiallet paa disse. Syv Dagehavde det Lager dem at kjøre fra Scjn Francisco her til Los Angeles paa Fragivognenr. Den Tut tejser man ellers paa 22 Time-. Der var stok Travlhed iblandt dem. De havde just faaet et Las Beid, lidt Kiss, Karlofler og Kasse af Bym De havde opfamlet en Del gamle Kuldliekander, hie-til der kostes Kasse. Der var maaste 20 Baalrundtom. Brei-me lna itui staarneiliqe stdre Stykker paa noqle - . . . ! tust-sehe Planke-r -— en ins ifsduura til ist«-r JJiand Heini-net Je srn Lan Heinrichs spinjstc ;·«,s Hinf.e1n; is :n sxmstc nej dg « ntimte en Lin it sk n Listdusde Iiil ttmd Kind-; Lei tut in et Lin- dnndtede Etnktih sagkse innr, og ein«-Or Ämse-g tun ni f ;:.:!1e csp sit isnte n:.-d t: singt ton, tin-It iinba ne-« HO: ( - t«t stjnd nun i-«.:-, sai n nis. .itt te nx 1iUc kii Vi nen tede en T agv Tin, ig dn ankam detTog, hainnxu niir iscschramF s :«.-;e, dsxrkcsu ni s.;n ssip ni horc. Lenz tiitaite innnne af den-, og den-H Otd og Birken vidncde oni, nt de virkelig sngte ester Atbejde og unt-e stieget bekynu rede, sordi der slet ingcn lldsiztce vartii unget, huotved de knndc fort-jene den-s Fade. De destod as Anietiknnei«e, Eng ltendeee, Danske, Soenske, Tysse Zeiten-, dete og saa stetndeles. Ftnn en Tredjedel as dem haude Trep pen Hvor skal De ligge i Nat? spurgte jeg, og Svaket var: »Ja, hoor sknl di tigge2 ret her pan det vnade Sand nd satte sor at blioe sotkjølet og dem-Essng men der et· nn en Gang intet andetNat teleje sor os end paa den nagne Jord.« »Weil, we nre getting used to it,«føjede en anden til. Det blev endelig bælmørkL Det tar velige Maaltid var endt, og de nlykke lige ,,Trainpk««« laa pg stode tnndt inn kcing den-s Jldsteder. Jeg kom til at tcenke pna Forskjellen inelletn digse hnsvilde, sortnbte Minute sker, sont nn stulle tilbringe Ratten her under san inhnnnine Omstiendigheder og saa de umnge tnsinde rige Folc, der leve her sor deied Helbkedsc kyld og det gode Klinms Skyld i Paladser og snshionable Billaer; ogsnn de er konine hid sm Nord og Ost, inen ikke toinhtendede, nei, nei sorsyncde nied Guid og Spio, so.n de ved Fis og Kneb hiivde tiivendt sig iFor retningens Navn og i Gndg Nnvn sra den altprodneetende Klasse. Osn Degen kjvre de nd ög nyde Na tnrens deslige, livgivende Jndftydelse. Reine det er Spisetid, sætte de sig hen og rede og dtikke det lerkreste, sont kan opdtives. Es komme de lig en Flok Udi sknd hen til nogle snavsede Plankestnnn per so. at sea sig hver en Stnnipe Brod og en Kop sort Kasse kogt i en Petroles umskandez nej, hine rige sidde i blede Seher-, reger deres fine Cigaree, drit ker Vin og Chainpagne og naar de ende iig ere overtnaettede, lægge de sig til No under dløde Silketeepper. 99 pCt, of disse Rignnend ere Dagdrivete iOrdets suldeste Betydningz de gjore aldrig en Dogs terligt Arbesde, gioe ingensinde den arbejdende Besoikning snldt Weder lag sor at den Kocnsokt og Behagelighed, som dissehak seen-beugt. Deus Gadd dykkelse desto-it ikke i at des-ge Enker og Faderlese sor at ashscelpe den-s Nod; nei, gcm de ntek dein, da er det for at hyre dein til at trcelle i deres Fabriker sor Sattel-un Deres Gudsdyrkelse be staar i at gaa til Kirkekoncekter, hvor de kunne here Sang og Musik, snn der-es onde Sanwittighed kan blive lntlet i .Spon; der, hvor de knnne here Ord, sont kitdre deres Orenz taite nied den Beet-Zwing, at de sknlle behnges og ende lig dwnnne ftg seiv ind i Fantnsieng Himmel. Jniidtcrtid slmnrer denne nlntkeiige Menneskeuriinmel paa det fngtige Sand. Ratten-I Taage er dekeS Treppe. Snakt dwnnne de — dwmnie ont hunde Mon de dronnne oni den sna oste lgvprsist Lki i viiisations Mnn de villed tax ;::n Mi! den Inoderne tdtistendonis srelscnde Bio deekjcerlighedP i Nei, de knnne knn teenke og drinan otn det Lin de paavirkes as: at hele omtj politis!e, soeiale og teiigipse SatnsundsJ system er ginndet pna saadanne Print-h per, sont staa i Slægtskab need Muts-Jn- « stinktcri ! Da jeg vilde soklade mine ulykkeiigeJ Mednieinieskek, kunde jeg knopt komme? dort. Paa den ene Side as Lesren lob Los AngelessFloden og paa den anden Side var der udstillet en Piket-Vagt; man antog tnig sor en Transp, der vilde gaa dort, ja, hvorsor ikke, mit Hjette og min Syinpathi var jo et med dein, og i tnin Akbejdsdragt var jeg dem heller ikke nie-get uiig. Fra Ansereten blev Ordet »Appel« tilhvisket mig, og deknted blev jeg san i Stand til at konnne nd af den att nndet end inidnndelsedvæedige Lejk. God Nat! J Samsnndets Stedbsrn — det hjærtestjcerende Resultat af vor 19de Aarhundredeg Civilisation. Los Angeles, Cal» 1fteDeceniber. 1893. Redewe, Wis» s. Decbk., 1898. Dr. Redaktsr Ebbeson! Med Deked Tilladelse knnde jeg Inske at stille en Opsordking til alle «Stjet nen«s Lcsete, om ät arbejde sor en Sammenslutning i politisk Henseende. Jeg vil tiisjsn ikke alene sorDanskeene, men soc alle Nationaliteter. Og i det for Eksempel «Stiernen«z Qeeseke, pqa en eller anden Plutus, bringet- Saum-cu slntningsemnet stem, da tnn der femme-I Tiber blioe tuget fett p.!a eingen. Qg da et det tizze itte,3et, otn vgl-m dct hat« vertet en DURCH tet hnr sank-i dct sitt ij Wang. T»ctte gjor mindre til Sag-»et. Fest er Lunnfnndets FtetngnnY ri Inn-n atdejre for« og ttke selde Personeng. Her i Jiacinc hat« ui dank-et en ".Tts.·»t’s.;i-J.-nI. Unb, kaldet ,,Lidetal Reform Ci::«.),« el let ?lsfocta«i0n. Be hat tatdet den san, begtundet pas-i, at Naunet gis-ist enhoct en Forstwetfe af, at oi ifkc citdejdcr kno fkmsnket Bi ladet- enhuet Ting komme under Behandling. Og enhvet san pan denne Mande- fna et L:)«Zglintt af Sagen frn IoSider. Bot-es Plntotmtiste Presse hat knn frenthceoet den cne Side of Sa gen, og daarligt not den. Detfor hat vi set us om, efter flere fotstjellige af Foltepaktiets Avifer, sont vi hat til Gjenncmlæsning oed vore Moder, og nogle fua plutokratiste Aoifer ogfaa, for itle at vcere alt for cnsidigt. J Miltvnu kee hat de dannet en Forenistg at stumm Nimm Og flere state Arbejderforenini get hat allerede fluttet ftg dektil. Vor nationale Platfornt er Prople Party’s Plntfotnt. Jeg enster at gis-re alle Danstcre i Amerika betjendt nted hvad vor Redak tstr of ,,Foltets Avis,« her i Byen, sag de til en af Foreningcns Medlennner, sont var oppe ptm Kontoret, dg ønskede Sagen betjendtgjort. Hatt sagde: nei, faadant noget, vilde han dog paa ingen Maade befatte sig nied. Nu, Blut-et kaldes ,,FoltetsAvis«. Læfer, nnerk Or dct »Fall«-s Avis.« Og dog vil den itke tnge Hensyn til Falken Llltfacn jeg inne-T at de crtede Rednttøter af Bladet durbe stumme sig ved ovenntevnte Navn (,,Folkets«) — dctte er et stortOtd. Og igjen bnrde Foltet fordre at den itulde dere den-s Fotfvarer. Jeg har engang · t»Pioneeren« hetttydet til, at ,,Foltets iAvis« bnrde forteelle sine Læsere Sand heden og endviderc hjcelpe sine Leefere til at faa en rigtig Forstaaelfe af, hvad der foregaat otnkring os. DenGungjeg heu vendte ,,Pioneerens« LEseres Optnærk somhed paa, at ,,Folkets Apis-« hat-de tnltllsandhed ved at sige atPlotv-Shop’en hnvde taget sit fuldeMandstab i Arbejdr. Den Slags taaler vi frisindede Dunste re ikte ret meget af. Og jeg vil derfor tage ntig Friheden og sige: ned met-Nav inet »Folkets Avis,« tmar den itle er an joet end Millionærens Spytbatke. Og Zjeg kunde ensle at vide, hvor detMotto er ’bleven af, Iotn plejer at staa paa Avisen, ,,For Sandhed og Ret!« Nu til Slnt oit jeg bede Mk. Elbetg og Mr. Jenseit, Hat konnne til note Moder. Og da hatl jeg Tro til, et vt tun vife dem, at hont jvi nrbejder for, er nceppe Egennytte vg» JEgoisme og lignende Prat, sont de fleste jnf voxe feigetlcednktprer plejek at sige innt Folkepartiets Blatse og Fretngnng. ! En venlig Hilfen til alle Bladets Lee sere og dets Redakteu Jatnes C. Anderfen, Find-es der et Howeve? ; Or. Janus C.Anderf:-e:s » Spar« paat mit simpxe Sporgsmxmt (fe »Stjemen« Ro. U) var ovcrwrldeude fattigt. Naar jcg sporger iQIfh soarer HrJ slnkscrfeu I« Best, dg du jcg Werken hterl Lin cllcr Lyst tii at inmka vcl jeg kuns sporgc Pr. Ruder-sah out hakt hat« Gotte« sog Bile til. m holde Iig til en Sag ad Gaum-n, og i san Tilickldr ont han du! forsk vil besoace dct Zpok"gL-11n:al, jeg· icncde ruhnan ,,.Dvad er det for »græsk( Standpunkc«, der sorklater ös, at det( med den coige th er en »chltage1se« i Ovetsænclsen?« Er det en grwsk For fatcer? Naur jeg hoc fcmct tiäisredsstik lcndc Spar, da Ikal jeg syrspge at rettel nogle af He. Anderchg met-e iøjnefak dcnde chltagelfcr i hats-z sidste Stykkr. Er Hi«.«llubekseu derimod ikkei Stand til saglig og alvoklig Drnftelie, da over lnder jcg ham og hans socrvende Sträuc tier til tæukende Lkesckes Dom, og beder ham alvorligt om ikke i Fremtiden at strive om Ting, som han ikke hat öcjendstab til. ; Hast opnanr deroed tun at blive tat-; terliggiort. ; St. Paul, Minn» 5. Dieb« 1893.; M. N. Anmut-few Fra den uationale Hovcdstad. Um vor Mehdelch Ersten-ins til Nebraska. Se natet har vedtagct den cf Sesmtor Man-» derson indsptte Bill til Ecstatning til Staten Nebraska af det Betst-, iom blev anveudt i Vinteren 1890-—-91 paa For soar mod det ttuende Jndfald af de fjendt lige Sioux-Jndianere. Endo-tm for 1895. thlge den af Koctgresfens Fallesudvalg gjorbe Beregning vilStätsudgifteme for bet kommende Finansaar ondrage til J496, 306,789, og Juquterne er anfattil Tet btioer nttfan et lliixserssud pm cit. m tnilliotter Doktors-. »Es-en detcr nunng at de trnfne Be :st(gninz;er eil, i Z:urfommelighedensz Innere-Jst- lslioc ffiitck lauert-, end de even frr c::I!«e11·te Ottersme ist«-su, 187,Tts. Toreetzgtxankewtlov lcd ist-e dngz en nbetintclin Tod tHnseL Blond ftn Miissotni stiitsxoc getan-e twentet et Festen om Willen-J- forknstelse, og dette uxkximxxes nie-d 143 mod 111 Stimmen Dri.;nne1«Tott·cy fm St ä«oui-J, Willens Qphavsnmnd, sei-n has-de opholdt sig her de sidstc Var Ugns for at fremstktde Forsiuget, reiste tig modfalden ska Til l,.3rcrplndscne, da det afgjørende Slag sam De faakaldte Band-Juven mcUt-Kvmpagtticr, der i de feinere Aar er fremfpitet sont Paddehatte i tnange af Staterne og hat« lokket Falk til at anbringc der-si- overflpdige Kenntn »ter i baude wilige og umulige Bonbs og HPapirer, vil un eftcr Sigende faa DOH i l l t siedet af Postoæsnet. Postinspektør Stuatt har udfærdiget en Liste over 50 af disfe »Selstaber«, der alle steinples fom Soind’erier, og de vil of Positur-Z net blive retsforfulgt under Loven, der-z fotbyder Lotterier og Atbicnyttelse afi Posten i bedragerisk Ojemed. i — l Hawaii-«- Skisbue var forleden J Gjenstand for en bitter Partistrid i Se-; :nntet. Shernmn og Hom- klagede over, at Cleveland optrceder egenmcegtig i denne Sag, at han ikke vil gjste Kon gressen fortrolig med Begioenhedernes Udvikcing og tned sine Platten Hom tnente det timeligt at fordre, at Pers-si denten stulde overleoere Kottgressen al den ofsicielle Korrespoudanfe i bennei Sag, og han stillede Forflng til en Re solution, sotn fordrer, at dette sial gie res. Den blev vedtagen, efter en vartn Modstand fra Mills og Vilas. Reformfplkets Stævmx Nebraskas Fartnetallianses aarlige Statsmøde vil blive afholdt i Hastings den Januar. Summe Dag holder den indepcndent Presteforening Mode. Den Zdje afholdet det independent Partis Central-Konnte Mode samtne Stcd. Tilfceldigt er det ikke,« at disse werbe sltegtcde Moder sanlebcs faldcr sann-ten. Tat er Port ogDel af en stor og fortwi tig Plan, sont — hvis den brinch iAn vendelfe — vil bler af afgjott Betyd ning for Refortniagens Fretttttd. Ders er netnltg udgaaet Jndbydelse til en nor Kottferense asReformvennernc iHJstntgx den Zdje Januar. Selvskkevne ttl dem-. Konfcrense er Præfioenterne for alle lo kale Allianscr, Mehle-unter afStats- og Connth-Centrallomiteer, Redaktørek uf Reformblade, Fornnend forArbejder- og Fagforeninget. Den her i Bladel saa ofte paapegedeSandhed — at vor Orga nisation er für los og ufulvkonunen, et ttetnlig nu gaaetklartopfor de, der staar i Spidsen for Partiet her i Statut« Mauer kommen til Ekkjendelse af det Faktum, at Begyndelfen ttnia gjpres nu, hvisSejren sial blive oor i Valgec 1894. Bi hat« Knefterne, men i sprcthtlstnnd, og drrfor man vi se at faa Samling paa dem. Konserensenss Hannaal tnaa vckrci sorsl —- Stiftelsen af saa mai-ge Kredse cllcr Forcninger sein muligt paa et Grundlag, der cr btedt nat til at out fatte faavel Falk i By sont pcm Land, og der-kalt —- dereo Undervisrsning i økos nomijfc og politiskc S.mdhedet·. Sant tnenflntning o; stellkg llnderuicsnittg er huad vi merk end nnqet nndet tilt:«cettgcr, og vi haabcr, at alle, der, har sann-ne Syn paa Sagen vit sage direkte eller in dixekte at pativirkeMadct i Haftings med dctte Maul for Øjen Bog-Anmcldelser. Patadifct paa Jorden, eller del sandc Hieni, detciGrnndvold og VeH signclser. Denne interessante og reali stiske Bog strcvcn af den beqnoede norskJ Forfatter Jo hn L ie, er netpp ndknnuj men pna »Slmtdinaven«g Forlag sann Bladetg Primitiebog for Its-H. wo Si der stor,i 2Dele. Kosten heftet 81.00; i Cloth og Gnldfnit, 81.50. Ved Gjennentlresningen as dcnne Bog blåoer man greben af tethrkeljghedeng Aanb, der gaar igiennein den jcrvnc og bog spcendende Fortælling. J.t, i den Bog sinds-s andet end Ondt, Raadden stab, Fordærvelfe uden Haab. Fest-sat teren lægger Vregt paa Radoendigheden af, atNutidensForfattere skkiver le v e n de B- Zer , der viser at Regn og Sol, Stokm og Stille, Vartne og Kjærlighed veksler l Verden. »Da vil Linjerne dngges af Taarer, vartues as den freidige Glædes Solskin, glimte af godt Humor —- og Hierterne vil prydec som af Sus i Skoven gren, Das-Verler, Vlomster, anlesang en Spmmermorgen ijIkM En sckaban Bog set fund og IMM. Pch dcklcsf thpzzzkkz m U» » let Forsattetcn r.k-.1det:elk;is:«s« site Maul et les-Ente sIE «—. ' ningen i en By isszc borte bot-be Osau Um» » der l) Ende steif Haku « otnsidct tog ltjr.lz«zx:·;«k«sz: OF HJctchh DJhtm k-»I,-.«·« · «Jlalattdszjt«:1tut stot; i HFHH han« txt leg en .t·s.:1;:.-: MOOWL Osan Neu m en Trank drfolkcn-.’, »31.1k.zfjHH-« »sz JOHN de Vljgttdslnlledxt, stunk-lehe nich og List« otv. Men du« p» m ME, Jente tut-d bt·ttngttlttsm-.H., spm fMsp donnncn havdc ctstu OW- LJT lykkscdes dct Pende cfter tin-Ente lawka tniste og alvorlige C-pjs0d«,«l. den vmnge Ttoldnnncd p« W Troldhaknmen hwdes, Olavg bcdtezttq sind nd under thærliglndeus V« Bonn der havdc tumt san stu--smet,j hissltg csg lnwct, blcv et PMde Jordan Men Forfatteren stand-K ene Familie. Hatt skildt«erleventch«k, ledesJ en af de fra Norge ftm IHZHW usnnbe og ovetfptrndte religipsk ser« brod nd i Bysctn til noget bedre i natncligfllctnjng Ja kotn det freut i en god Form. Ballet sestncendcne, der bestnar us a ntest fotvotpne Jttttuktcrcr o of samoittighcdsløfe th o nsider Falk saa tosscde over Werden ncer fokestqaendc Ende-, nt de opftuppz chndonnnen til Spotptisx Men dkt ganr dctn ilde, da de httr lobrttnnnudz ntcn den Giering, sont hctocotr bepic ket, gjor Befolkningen xnodtagelig jpk den fande Oplysning, yois Forljæmpen nn tmsde til. Egnen forvanilts fkq Mørke til Solskin, der planteg, byggeg» hygch, Folcehojtkolcr optcttksz oszkes der Knnkslabz nmn fanr i staut-Lese foreningek, Hkiklubbetp Skyttelag og Jdrcrtgstasuncr. Stedets Præst otttu vitkfont Faktor t dette godc Altbcjdr. »En velsignet Sgtnfolelfe og Nin-t aand vaktes til Lise, nntn lærte, »for staa, at den trangbtystcde Egcnnytn et bande styg og sindelig; den Sandhedgil op for Falket, at en Mund-Es Stabe et alles Stude, en Maan Gavn eti Grunde-c alles Gavil. Og denneEnigi heb gipr sttet«c; den Sten, en Mandille knn tokke, flytter tre — firc Mund fttt ingen Ting.« Livet blev gladet«e, lyfetc, letteke. Der bleo »Patadiset paa Jorden.« Bogen vil vace en tjkektomxnen Juli zzxzvkn Skrio til Hohn Andetfon Publ. CO» tfhicngo, Jll. Dsj a a V e j en , Niogtyvc Zonettertf Hamld Schnitt-L Ttnkt i,,Eka1:dtttt ven«i:- Offic» Chicnxtm HI· SchWPt et en ptodnkttv Digter, og denne sth ckömnling cr, lig de forttgeftahanstlls pur-get af dyb Folelse, tnen dog WWSF ildttt)k. Bogen fnns nett Hennendellt til Harald Schmidt, B. äuss, NUMB woob, Jll. Ists tWHkJD i«1’:’k vio M m »Es-Mei D et var Trangtk ieltrtnch Mk Et sint Udvalgi Uhre, prægtigo Juwelen eleganto Sökwiuser LIU fing I)j:imanu1!« til J o In v c- s t u P r i H o 1« WM since lilbudt i st. Pale - · «-ie DO- IUKUHU lchtsk furlmnlhk lu . , v Follc i al- kszbc Uhu-, Unumwude .1 nvolor Naar ijserne skjæres mim over. pp billigt 1IHIJO m onsyll Ul Vi gjotsde Storc- Indk og tvinges dorfor til at Var-erne, næstcn mäksn ll Frost. Et- Besfsg vil sikkort Om« bevise enhver 0m, at Jekkords i st. Paul lmeuer netop, hvad lum Eis-»