d
Novelle
- as.
Rudoti Linn-up
»Im ka Insks M. A.
Ohr-fu«
»D« give mig o W, "' ju.ne«-.cEdith, »Hm-Inhalt hat hand
let flet. mek vog, «- tmn med Wagt ist-de lootins usig
fku Geom. Hinssssdv fund-« hm now-« Zinsn- kko hun- til
at begim ist Its-mi. Nei, Dst ga« ans-m sm. Fon«·ol1ig
Inn vk Mr nasse sann-nu«
»Og des Bis-v, hnnh r iitssnoet ll«os-iføgelsesdm«
many miu du skce besshgtz at hisu neka hokbek as Büch
verf«
»Kla-« »pr· VML lud m ssu vckus noc. De hat de
htdsle Hossiqsrk Im n« Dis-n inkminhg for cui du Beutknh,
De has- nsst oc i out tut-ge Tit-, og euvnu offer vg. Jeg er
Dem ws .- unreian for On- sz Bruskav tu mu- Bruder-.
Meu usi, mur- Ir hur sagt, og tun Aus-, ujsk ikke ket uI·ket,
qt Janus-z hat sagt mig kein up, ut Georg var m Cyp. Jeg
vilde muss-, n! den Dag kunde komme, m ieg hat« glcmt det.
Dei oilde cudnu vate mig unsutizh Mc ot make detpcm,
naok jeg iuu hats-. Og fua lange jeg sen-r bet, rk M bebst,
at vi guuk note egne B««je·« ·
Naman toltc sitt ntyklclig ones tut Brust-HI, Lingenc
handc txt-geh nt hnn tn Ding fattcbe den VJlntning nt for
ladc lttnn totnmgktr Tttt
Det fntettrdr hnsn nt tlnllc tut-te i thanglmi pnct hanc
Spslkts Vtyllllpddng tldttt nl Ovckmtkc ERNan og hatt be
tedte fig dctfot tun nt uttejle ttl Atttetil.t. Hatt ollve op
holde tin tu nn t Entnka est Vlntg Ttd cllet tnnntle lange-te
llnknt Iln Inmitteer runde-g hnn zottetningenss Le
delsc til flin- hsnoctsc Mand, ts’.Htt-. Witllicc og Ptnti. Pan
vtdslc, « hatt snldsltrndtzk lnnte iotlnde sig pnn totsse ltne
prøvcde Ttrinstkg Sagknndtlub, Foksigtxghed on Ll5«ittghed.
To Dan for Ast-elfen stko hnn ct html-Hi Btco til
Edith, hvotl hatt ingbe, at hnn itlis mu- tig hunktt at hum
ttWiet hende nogen Um. Estnkh lt»n know-, mu- thst of
Kjtullghed til hendy nf Flugs tot, tu l)nn tut-de blttse
ulykt« -g.
that hnn til-web h.-.vbe tttkttktt haust-, s.:n ehrst-netw- drt
html i htttts Spitle Jttdetsie, tht du lenkt-e tngtn t helr Vet- !
bett, der nagen Slnde knnde nttntte Uns cs sonst Hnn nil- I
bei ham stedse finde en god Brodnz on l) in tun lwde blink
hatn en god Solln-.
Da del blen tnøtkt lon Edltlt »Im Ljsiglow mika ng til
sin Moden
Tst tilslpcct, im- i.t hun ikk« llnlssc littne ljcnm nt« Tie
ttet«tte, bettnndtc hnn hans Vttsti«s-s, nukins Inn Onsklktv
vetttede pna heute i et Indeman »
Httn fnldt gut-n nnt Hnljrn w, jHOu
»Kutt ncglc fnn OW, Inn-us III-thue :-:s tnn du tlfe
keve noget Dad. Jsg n« 04 til-nu- t-m minnt- Zon«·r, nicn
endttu et der list-»Hu nur«-« »n- nm« pu« iu, cnd tn og 1kg
og Ftn Ostslun ku- tsul P : Nin Wu! Blut .tt nt n
san dtn notn «
»O L to, Col-III skzz c .n«.iwiston
»die-j, Julius, tnd tntg nn t Mel-. TJ kr lltkt nj min,
at jcg et kommen nl tikt nden Geotgo Linnean-, tncn jeg
kundi- ltte tntct Tot vnk ntig tnnnltgt nt sc tjg rejtc ndcn
at have totionit n-ig nnd dig, tnen stottc nil im heller ikle
gjøte llntmt. Altian, lev rel, tnin ljcrte But-du«
s- Hnn otntntsnede hnnt dctpnn cndtn en Ganzt.
«Elkits ltl (W.)tzt, nun lnl illi« nnt tus: .-E««intnn«t-.- «
kotnst.« Z
Og tltnlo den-ihr rat ltnn foxsis1«:ttss.t!.
Tetlc Opltin ynode nnpps tatst to Minntet".
To Dngr senkte brngte Proti ten-. lange Holltrndtsr et
But-.
Büchner kjendte Nowlstons Htmndsltilt pan Udsstiften
og beholdt Blum unabnet t Onanden, det· tylee let.
«Nu, las De knnl Noget nbchagcligt lud-holder Stri
vclfen Me, san Ins-zu er vtst. Rutvlston er i Motges tidlig
qfreist til Culifotntn:« !
l
Büchnek litpd derpao Bier-eh sont tndeholvt fslgende
Linien
Ȯrede Herre!
Jeg vll lkke fotlakze Shnnghai nden at sys
Inske Deut og ntin Soller i Anlcdning af
Ebers ioteftattende Ægteskab. Skjæbnen hat
iden ftbste Ttd nagt-edel Dem haakdt, nten
idet den skjænkede Dem Edith Rawlslons
Kjaklighed, hat den patet Dem got-, og det
glader mig. Ver isvisset otn mit usw-n
« bade vettstabelige Sindelag.
Dei-es oprigtige
J. Ratvlflon.«
Undek Lcsnlngen bevogede der sig ikke en Musteli
Acht-ers Busigh
Brutk. der opmackiomt haode iagttaget dam, fyntes at
hatte mutet enger anbet, fagbe form-hellg:
«Dct ek Diesellg lkke let at tilfkedsstille Dem-«
» Cis »H- si i liisq uciksi Isi -.«
- sein Lii .i —. «-s-«-.. »g, u. Hi :.-i isnnssn som- Hi I- ist
Eis sei-t. Tit mit-s- htsiifk Il«- mit- iini-, « os- min sit Hi
ki«. Jsii Mike lit« imklr Hin-Jst .l«i- ins-til lIsHi-1, Nil THI«
ic »Da-Oh ssis U Icisris mig.«
».i«"w.:-1 tun Te o» u- iHs n! -k«ssn.««g on unsiscndsiiI
Magne- i5«i::s kiis ivision hellt-I iktr ie Pein War's«
» Zu »i. mir besdsi fis-i Lyuiiiz ist« heilt-i ittks huu ion
; iiis.t«.»;-n, i.... - l)..n inviti.
»Da-« Wiss- Im lungwsni, its-in i:g nnd Onnnksui over
d.n h.:«s Unin- isg iiiriiinde sizi L«iisi.-.««si, ps« Visiten du
Ilsss» ice i;itl’!i’« Philt Iltlgik liulscs Vtllikiiclllkl ist«-D cl Op
’ nicktksoini Blit·
Den its-nie Hoiliinder ich nim« en beiydclig Poiiion ni
den nf heim yndede Medicin inod Um og Tnngiindighm
» Hi diittet en im Brandn, imur det n« inn muni ·.««
bisiiiikitisise Proti. ,,Gj-r itte det. De itnder Ding Bund
hcd. Jeg dritter iildrig noget mere ophidsendr end Rodinn
og Band-«
Vüchner haudc iotsigtig issm Glis-gie! og mindere
Neu-.
,,J-·g dritter heller itte form biioe ophidikh time
Ven,« ingde han i en gnnitr andeu, venlig Tom-, ,,nsen jeg
dritter for at blive beseligt-M
,,Men Bkundy san dog itte beroligr Den-Z«
Den aus«-n nittede flete Gange og blintede dcthos med
Bissen-, homan Piaii fickrnede sig nie-d ssrgniodigi Aasyn.
Den O;Jecigivxs«ihed, Jinlieneren ynvde iutm for den
tange- Hollikndns, mir tigefteni wunde, og Vruii nur dog
itte ei Mein-ist« der but iit Hierte i Hnanden og delte det
ud iil alle on knhvecx Hain var tvasri iinod en meget tubu
geholdcnde Mand, der vel var afholdi piia Grund af sin
Hostighcd og Vehngclighed, nieu egeniiig itte hnvbc havi en
eiiesie iniinc Ven im sin Tilnærnieise til Biichncr.
Tliozite Fuge tenctc sandt Fortmrltngcn inclleni Gent-g
Mich-tu o» Ei ile klitiwlston Steh i Fcu Otssritoivg Hins.
Eiter Mich-ins Onske var der kun uottcdt nogle san
,««’inolsy«icliit til Hojiidelighedesk nicnPruti Iimngledc : umr
liiiissti ttle beim-O.
set unite But glotde est Btyllupgtejse imJ fix-i llger til :
Magus-in oxk neunte detpaa tilbnge til Shonghni. i
»l-« ti og Inn Ougloio benyttede demn- Tid til at ind- i
mu- mi ni) Bolig, sont Biichncr haode lcjet i ct stille Konr
tcsr its Freutmcdtolonien
Tsi s.s-:i«(-tt«m:1kt, iiyt, lille Hus, somPrati hiivde kjpbt
so-· ists Munmdrr siben, og sin hatt kunde oveklade sin Ven
sois in trsxtioltsvis billig Leie. Hatt havde netnlig gjott en
goti Rom-using ocd stbet nf dette Htts, og dct var hnni
nmgtpimtiggende ut finde en ordentlig Leier dektil. Hatt
kitntsc san sclv wies med en bestedneke, lejet Bolig.
« Viichner our uel tilsreds med den-te dening, thi hatt
Inn-nie Isidisette sig dct tatveligt. Den lille Fortune paa
ottc tittiim Holler-L sont hatt hnvdr sitttntienspctret fig, lna
puu m aiiserikintstc ölonfulnt til fii Aibenyticlic for d’.t)rr.
Ruwlston O Ko» og holt havde endttti ikke sundsn uogeti
Bettzikstigrtse, sidcn hatt sotlod sitt gnmle Blut-C
Eine icixniisccikde hmn dog ingen Sorg, thil).1n kunde
inklzic Imllun on hnlu Sttest gode Bestillingcr, sont im- til
ltudt hinn, og hin vit·i·te, nt li«m lioek Ong nich Lettikd kut. e
tieiie iuu megct, ioin hatt belioocms, sor ubeit Nieringssorg nt
titnne the Ined xstsith.
oiotetobig gioide hatt istig Britg us den Kredit, Pinti
haode mibnet hmn sont noget felosol,zeligt.
Alle hinxg porikie Bekjendie, squ var velhaoende nök
deitil, vilde have gjoit riet stimme; thi nmn var den Gang
ikte ist«-online i Pengissagcr i Shanglini, hvok Fotretningh
link-i l»tmusttetis.s ltvligt og Gnldct iim ut t"ig»e lau pna
Gattin
Epithg Metgift andre-g hnlvtrctssindstyve tnsind Dol
lan. Jst-n link-te si«i :)i’midigl)cd del-over, thi disic Petige
var licnd cs Atti-et i Forteldrrncsz Estcislndrniknbetx Biichner
hat« innig ist-latet it Orts imer sitt Brud oen den-c- zor
tnuesxiiortmttq mit m Ll5«gtcitubgkoinrnkien ilulde usfiittes,
kom denne Sag pna Loh-.
»L-« kniseiiknntic tt’otii·ul, en Iturp zorretninggtnund,
stentittllice eiicis en fort Sinntule nied Büchtur og dennes
Bunt, httoiledcs Sagmie ttod.
lslsiili t1ciad som næont 50,000 Douai-H, og Biichner
stcildte Pinti omttent 3000.
Bett- Misiothold var san stott, at Biichners solte en
vig Stamiuldhed derover, vg rpdntende sagde til Konsnlen,
der slulde nssntte LEgtetkabskotitrakten, at hans Frued For
tune seloiplgetig stulde sokblioe denneg Privatejendom.
»Alisan itke Foruinesskellesftub?« sputgte Konsulen
hurtig.
»Nei, otdeleg ikke!«
Edith reiste straks en iviig Jndsigelfe detiinod.
Konsulen tav dettil og sub nnd lukkede Ojne, tilsyne
ladende ichen Deltqgelse, Inedens den unge Pige nnd Vrede
tilbagevisle den Tand-, at alt intellein hende og Bilchner ikke
fremtidig skulbe væke indkettet i Falles-scab. !
Men Ftu Otisldio sorftod sin Yndliugs Folelser og ;
sagde rolig og nlvorlig: l
«Du man give effek, Edith. Hde Ok. Büchner sofe
staar, tjener til hans Æce og er kigtigt. GjIr hanc det ikke
besvækligt ut opsylde sin Pligt.«
Dekpua blev Anliggendet ordnet sanlebes, som Büchner
havde pnstet det.
Det unge Ægtepat hat-de mi kunnet ineb Nenterne as
de 50,000 Dollatc leve behageligt, om end tarveligt, thi
Epith, der som Pige herbe vieret meget forbringsinld, syn
tes at pille blive en meget bestehen Originon men der viste
sig en ny tiiskelighed.
Pengme stob hoc heut-es Bretter i Haset Nawlston O
Ko» oq Büchnee ocgrede sig ved at instit-ge endog blot en
eneste Cent af Kapltslen eller beut Renten
du«-« ils- . fu« L irr-Inn N KIND- uliirirdr ri- vor
· . » . ’-’ »H« -
I; us « a»!, t« sthls ««c Hins- UIIHHUH U E-! WUXSHLUCIP
-· A . -.· tut-. Ha nsss ist«-ni- Lciltleirb fvt
l slls «««-si., l L«::-«.,ni« lnthi »in onnoiknntug min
nann.
-: n s; a: n...---i antun Bein-wiss -1 O« Nur s« thlk
.i»)-1; as i« H ;. «i-,« tagte l:an. » T.t u inin ndnylksc
t».—.- »gut«
Ha li-.« imi tilc Ul at billigt- bcllt c. JU, lltlll Nile
Illl l« J! las isptjikirh ist de sitt-, tnsn uth coeitale hinn,
lmo dank-is as Ninos Z Initnlsn
» S » sinnsitkiv lslnt,«« muss-mi- Vinlnlct l)a1-infnld hin
lot It, trin. Mit-a html-n at oxnri Stand ttl at ist«-taste
inut tclxm agiaa nein ten Tlcainlstonilk For-nur« J huetk
Initi- nrt Hi toisogc Ist og ior nnt iget Liebkontnisnde hellere
do at J««iiiigisi«, end ton- ord oisie Penge.«
Un liel Tag nat lfdiht ulykkelig over tsctte Lptrin.
Jovis tin-h- inson onst-c iaa l)æftig?
Pan nunm- Iutt i Brot«-, og ae Lilith-, han haode kostet
paa hinkt-, haore mret tioetilige, Inen Riærligheden tilgioer
UlL Ju, Geng havdc iuldstænbig Net. Hang able, man
vi ge Sindelag gjotbe hain den Tante forhadt, at det kunde
work-, han lcoeoe paa sin Huftrns Bekottning. Det haode
vasiet lltkt ct cneste Øjelllik at fotlange dette of hatn.
fnn Onglow oat for god til ikke at glckdr sig over den
nc Fonmdring af Ediths Sindelog. Hun sth den unge
Kone blin paa Kinde-i og sagt-U
»Du hat fuldstasnoig Net. Gjor ellcr forlaiig aldrig
nagen foin kan tmnke din Monds Stolthed. Hatt er nieget
pmfindtlig i tsenne Netning. Men det er ingen Ulykke, og
drt vil nok forandre sig med Tiden. Du er nng og kan af
oente det.«
Tctte Optrin syntcs snait at omc forfonndet af alles
anoiiiiiielse. J hoc-it Fold blev der aldrig tolt nieke der
otn. Foielobig levede Biichner af de Penge, foin Prati
nopfoidret stillt-de til hons Raadighed.
Jst Biichncis lille nye Hus faa det, tolket viere Fru
Onslowg og Pratis Ansticrngelfer, hyggeligt og finult nd.
Mich net besat fia gt nnnil Tid et godt Møbletnent til to
Varus-In
Poeikcn han ellek Edith haode i den forlobne Tid vætet
oplugt til at foretage de Jndkjøb, sont var nodvendige for at
foioixntslc et llttgkiiilehjeiii til en huslig Bolig for Mond og
Httstt-u.
Den Gang haode man totavrigt itke state Valg i
Slianghai. Alle besad de sonnne forte, svære Kanten-Mob
lcr i Suloncn, de san-me lyfebrune Ningpo-Senge, Borde
og Stole i Summa-lich og de isnntne Pinong-Stole paa
Verondaen. Det dtejede sig tun oin, oin man vilde have det
bedtte cller mindre gode.« Dei-over offogdes Dotnmen of
Pengelasfen, og Büchnek hovde verfor kunnet nojes ined ot
næone Prati og Im Onsloiv den Sum, sotn hatt kunde stille
til der-s Naadighed for at anstossc alt, hoad der endnu of
Msbler og lignende siuldc btuges til ot fuldstændiggjoie
Jndretningen.
Dei var fordansende, hoor godt Fku Onslow og Prati
hovde anoendt en forholdsois ringe Sum, thi der manglede
intet af det notwendige i den nye Jndretning, og alt var of
bedste Sort.
Moblernc til Salonen, foin Prati haode besorget ind
kjøbt, hat-de han faaet til Spotpris. Sædsotiligvis var de
kes Hazidelgvotdi tet dobbelte eller tredobbelte of, hoad
Proti havde betalt for drin.
than haodc gjoct et Lejlighedsindkjsb hos en ruinetet
Mobelhaiidler, ine ddislte han Frn Onglow, da denne blev
nogct ntoiig oed de nye Moblers Ankunft Fru Onglotv
glædede sig hojlig derooer ög koin med den silofosiste Beiwerk
ning, at den enes Ul ykke ofte var den andens Lykke.
Da di- enoelig kotn tillldsmykningen of Boligen, gjorte
3 de small-e Brudegavcr — Vaset, Pariser-Uhre, japanesisle
os. kinesiske Ting, fransle Lampen Sololyfestager og Posti
lck fra Kanton en ganske sdktmffelig Time-ste.
Fru Onslow og Prati kunde rose sig af at have giokt et
godt Arbejde, da de Dagen for Biichacrs og hans Hustrns
Tilbageloinft gjokde den sidste Runde gjennim den nydclige
Bolig og fandt alt i ten skjonneste Orden.
T. Kapitel.
,,Ca1totjca« Cm Nagasaki unkotn til beste-m Tid i Han
nen ved Shanghai.
Proti havdc begtvet stg om Bad for at modtage Büch
uer og hong Fruc, melden-J Ftu Onglow vilde nfoente de
hiemvendfe i den ny Vorig.
Glæden over Gjeufynet var dog tkke stor. Biichner
fyntes ikke at have fomndret sig. Lan huvde lige sidethtyk
lupet set daarlig ud, og hans Venner havde vertret, at han
under Reife-c vilde vinde sit gode, gamle, aabne Ansigt til
bage, fom over alt, hvor han havde vist fig, haode vakt Vet
vilje og Tillid. Meu Ich, dct gmnIe Aasyu var ikke kommet
tilbage.
Büchner ttykkede hjckrteligt Pralig Hamm, da denue
bod ham velkommcn, men hcns ka var faste og ubøjelige,
og hun san nd sont en Mund, der hovde ovekstaaet en spat
Sygdom og endnu i lang Tid ikke vilde forvinde den.
Endnu merk ilde folte Biichnets Vennek sig her-It af
Edith Udseeude. Af den muntre, friste Pige med de noli
ge Øjne og den smilende Mund var der blcvet en«ftilleKone,
fom sik Taarer i Øjnme, da Ftu Onslow omfavnede hende
og kaldte henbe sin kjære Dotter.
Prati og Fku Onglow blev forvitkede hervort, dg dtst
Glase, fom be havde spuuet sig af at Iise de nygifte Poli
gens Judretning i alle sine Enkelthever, var fuldstandig ist
bat-pet
,,Hvad ten der vare fokegaaet?« ipurgte PMU FM
Dritten-.
Den gdde Dame trat paa Skulderem —- HUU stpd DM
l » ;9»«,««».«- H ;Hesz.1. Mut des dxp
Jl- fis usw RUTF so
f:’!1l’"f«""
(
m Nka
» »;:;ks! Hi I
"«--«J sjf .l-’i.ks1iI-,zl»»«)
LEIi)Un-,·- lilz fl- s- «-s.:l!ll"01ltzz.
I-««-1 «’s«m-.;211tc:i« .
kuoil«l-.s.«--.::!
, lickppe H« R
»Nun lsc’lilllft«i-(« (l tilgs Ell-M i E
Als-H .1l!-Ii«’l"st’l!tf7!1’ «
Inst-«
»Um, da »Den unqr
»F s »
Inn k1sh,»» ,
, i«- 1
Lonumke ·
ils-Esp
«..»-;: snisskxsnsnirks Lollrnislsp
»Nu, H-« Bank
Lipotledcsj bcf
Mc p«
WE! du k—».
» III u tu hulxgste Land puu Ip
lfdm usw W
«9·x.xs»:l-.HHI, bin nrnlige
lysk END, d u hunku Lp
msxxikzzi zrlkk Jst-g bilvdc kunnrt blink- du fuk M
» Lzz lmuttldksji befandt Oseorg s«ig’.«
»lldnurll«ct.«
s x
« !
su
» Feg syusksz, at lznn endnu bestnndig set no«
W Ezz
ud. «
»Ak, ju, desokr1«1«e!«
»Don um« bog venlig imod digW
»Venlig? Hiin er iaa hjetteus
bedste Mund i Be1«bcII.«
»Der glasker ozx beroligrk mig at hsre dig Isi,
thi oprigtig titlk —— jeg fynes heller ikke, at du se
vel ud.«
Editlj somcde ikke http-Im
»Ist-Her du unget, mit Danks-«
»Nei, jeg fejlet«««flet icke noget. Kun gjgkhszm
tukligois sorgt-todig, nt min Geng bestandig kkj
alvm·lig. Me« der amdrer sig oel mcd Tiden,
igjen blinkt dcn gut-ihn Jkles(1ndt?«
»Naturligois,« beroligedc Ftu Ouslow. »Te»
san sikkert, min tin-re Edilh, at du intet skjulerf
him er god imod dig og at du er lykkelig?«
»Hast er den bedste Mund af Verisan
Tem- WI for scm uidt bcroligende, Inen Futka
havdc dog en Følelse af, at nogct blev fmsxjkkjskh
Hun trosiede sig ttmdlettid med, at del llke m Imka
blive skjult for hendekj Skurpsindighcd.
god som en EiiakL
le W
tm
M lll
W c
Vl llll
Kort eftsc sin Tilbagekoinst til Shunghai sogiest
om en godt betult Stilling sont forste Bogholdkt ir-:
Francig Monsime og fil den.
Hatt var derivr doglig borte fra sin ungthifikuir
9 Form. til Jll. D Eile-km» da hxin fpisie finzrolostni
Vatelse i det rununelige Fortetiiiiigshiis, som hang
Prinsipal huvde stiller til hans Rakidighcd· Hans Ko
spiste derimod ulmindeligvis Frokosl ved et farligtBet
Hufeis- yngre Meintest-It eller gik til den iictrliggentie«
ljvoif d: mif Vcnner og Bekjendte.
Mich-ins ensomme Maultider blev fika liypngx
still.
»Halt dritter,« hed det sig.
Man beklagede hans ftnkkels Konk, der imtutl
numtve lioe Vernimm og i stimme Forhold iom den alm·
lige Sympnii for ljende voksede, fonnindskede Beloslje
Biichner fig.
Dmil kom, at des-me havde förset sig moddslli
lille Koloiri hekskendc Stil og Brug
Te gifie Dann-r og Herrn- vcntede cndnu beftlmlig
gjæves paa de nygiftisss Antonisl De ’lod sisj ikks FIT
Sied.
Fru Onsloiv, der kin over ali, og lod slg N
mngtpauliggende at vkrkke et ventiin sinkst-lag fordkt
Par, gjorde sig fortzjasves Umage for at unbille W «
Etikettebkud hernied, at Biichner isndnu ikke nur vcl sso
at kunne gut-. i Selslub. Man bete-guckte dct sont --::
Udflngt. En Mund, Nr duglig kundi- 1).-«Ji:" l-ZII-'-·"««""-7
ger, onr ogfcm «i Stand til at tman link WH
Pligtet«.
Pan mir dissudm sitt Hilftiu Aulis-g » ujssl Is
Men det var klan, nt l) -:. illa lu:«..--::- z id- irr-«
hcudess Velguuendc. Tidlizprkks nann- issu mir-: .·r: ,7-(:!"
at lmsse samtnen nich l«:-Ii«c- .i·si.:: li :s:"s: :; «l-."" ;
lll Auch Nil gjolbs del cis mer«-L tin-H- u-.:-" Eil-l UND-V
modige AnsigL
Viichnkr fik gjemiem Im Oncslmv Mu- llkl Wer
nende nt hore igjen, lhi oin mh lzuu iiiitillyldlc IWU Eos
Kolonieng svrigc Dieb«-nimm s tu ssclte l;un dokl l lile
de anklagendcs Betrugtniuqssr m ginrde fik; UNde 7
foranledige Biichncr til m inbhsntr bit Miso-litt
»Jeg lusgribcr ikke,«« sagte hun, ,,l)oorforTl-iii
gjote Folk den Tiiftsrdsslillelse. Ecvt Drin en Eflkklm
i min Voin og gjos en Rund-c nmkring i Shdllsbsriim
mer og used ei eller to Tjusiu Visitk on her TO EIW
hvad man kun fmlsmgs nf Dein.«
H
,,Eenere,« sunredc lnn fort.
Fnt Orglow our tmget udholdende og bleo illck
me« kol« Slklllngenidor till)-igt- til den fukiimc Glslllklliiks
til Biichner en Ditg blen ulniilnmdig.
»Ist-g lau illi- imstan, hvuifor Te vil toingc nugi
gall lil de Folk, sum boq hm dekngck mlg diskle
Vokmhlekkigths Rithmndtst unsre den-S Medlidrilllsd
let langes meinte lskmh Hahn-Y- H
Dclme MADE Methovcdet nu sjckldmt nos« «
Huu var bleiicn en tillmgkhokdk«, stille Kont-, der ills «
de over MAC Vll RAU nndoioende Sinn- pml FTU TM
SNELLS-Umnl Um Notlagen til henbeg Sorgmvdkgth
spm aucspdk kas forsljellige Lejligheder Mr blevcn 1111
If fu« Sckmle aninder nicd todt Ljnen «
«H"«d Hm MAY fpurgte Fru Onslow. »P«
Tillib m MS US fig, hvad der er foregaaet. Jlg « mg
mel etfareu Konk. Maasse Lan ieg hin-sph
»J«’S feiler intet,« form-de Edith.
Monsieur-H