s II e- Jx Ich n.
D Sshezoxk sicdafxtoz
Alt Rantgsdonmnmdc Umsan Indien
schu, Rdsesåsssizmnduugu o. F. v. adrksxekes
,Ctiemkn« Tannen-oh Noth-.
Pengss can sendes »Man-g schuf-F Pou
Rote, III-is Jeder euer 1 Immer-et Wem-.
»Hu-Tinii i. del brupxsftk dass-Isc- isäsjdx
As:1u.j.1; Hut bis-It Ists-k- cim Kaki-L mcn
lmg J Its-se estssc .K-ors!s.:-5::igkn Wink-;
Inn-nd its-n U nun ha-. Trauben-ecki
gen-w got-z Ist-u xckmch Juni-r Musik«
Ttl juubber ins-a fun LIIdmmemet feube
«·thcmen««ee klar for Okwtk Täler blok EIN-»
hock.
— .« TW L
"Fol!, som osrki.:«o.:k11.n«ei;g bckpcizdt mxb
«Gtt»:tisu". vil pas äsotlaugenve icm Hader
its: txlgxndt 13 Ugssh og vcd Indieuddsen of
15 Gen-s c Stockes, is ugcr. Vieh Udtsbkst
at bunte Erd ftanieå Sommde om xkfe
keimt swamp
«s’l’.lERN ENS" AGBN 1 Bli.
»S:1ecnen« can besitlles hoi eftemckvme
den-en der sont voke Agenter et bemynviges
heulatmovtage og feinere for Abg-me
mentspengr.
R· Ir. Hauses-, General-Ustm,
Cedar Rapij Iowa-.
Gh· Rohe, Christen-sen Grimme-IT Gast
Co» Nebr.
N. Jenseit 56 Warten St» Bridgepou,
Conn.
C. H. Christensem Fremd-m Nebr.
Ehr. Sohns-III. Mindem Nebr
N. Christmseu, Clakkiom Kansas.
Crit Landser Dankt-, Lancasier Co. Neb.
M. Basa« Akten. Colo.
Fotogkaf E. C. Smitb, WorthYamhill,cte.
Jeas Juki-m 1907, 27 e. s- Bin-dem
St» Bausch Nebr.
Athen Christensen, Thukmam Arapahoe
Co» Colo.
A. P. Johniem 816 III. Ave» Council
Blum, Iowa
Mariui Ericksim Gast-du« Frei-w Co»
Belisar-nich
J ? P. Smidt, Cozad, Nebr.
«"I summte ellet manglende Etscmplcm
ic o Eigentum staat Henvendelfe betont
U une
MS iHictncIL
Un nagen med den austratsieValgloo
hu i Nebraika hat godtgjort, at denne
Lov staat over almindelige Intelligens.
L «. Madam-sen ved Asstemuingeu, man
1 c kilcr mindre set i de Meiji«-sie Pre
c to og Steintmeftedcy et not til at
g e ten Reformator syg, du nor pim
C unif- pkstigjsrelse gjemmcn den not
si -«:Its.L.-szcng. Hatt fer her et Be
v- « :- den stigendc Jutelligcno n
er tc » bate, og ut JWI læsksr
ok- -.k i .« sauste lidc tnckc end den-g
J« . te zzjsm -:.
Nur Uspxtkoiy en Sumnlyu Ska
ke w n for Lin-syn, our Balgcu e mig
iomokt med de Kur-binnen sont par op
ijtuet for Rand Supekoisor, osg deslut
Is- derfor puu Vulgtmgcn at vaslgc
In -,.« andeu Mand. Du wiss Naou
uaturligvis ikke our usw pan Summe
fedleu, sskev de hims Nuun pao den ledi
ge Wqu som sinke-o otb Hoden afListepL
Men de fleste J dens, der sicut-e for
dani, ist-o gnuikc simxuslt ,,:)kichacdion«
pau dcn ledigc Linie, —- hvecten merk
euer -.iiudrc. Falk-ne noch-, at be
siucue ior Richakdsonz men iislge Loveu
sienuc te uldms ists-, thi de undlod at
anbntge ei Komm-Use under dct stkevne
Ihm-m Da Valgbestynlfc stulde optalle
Smnmnne, imcd se naturligois alle
diss- feilagnge nd, o-; Richardson giki
Waise-« hvorimöd zzrngim m af de no
snmrede Kandwukm krklækebes for
samt, itjmct use-get frem- Stemmer var
satt-se for han«
Selv en san godLov, iom den austrat
steVulglov tun umig opnaa fin Densigt,
untdmgm Vatgereu klam- op i sin Hier
m, fsk hon need-r iud i det hemmelige
Kannst-h hvm han skal ubsve sin Bor
getpligt. Eu Mangde Stemmek hort
kastcs i ethvm Balg, paa Grund af en
fockludm og uvibende Mittels-, og
Stute-us Valgne tmuger fandelig til
Undewisuing i Burgen at det auftralste
Sufmm Tumhid og Ufoksigtighed can
ip slms tscn bedin- rov. Avisekne hat saa
ei c faklum den musikaler Balglov, at
det ikke nytter sto:t Iok dem at fass-ge
sig pas-ty; men kkt tunde væke mete
frugtbringende at oprette Skoler i denn
HensigL
.-.-.-.
G l a d f t o n e.
Den telegtasifke Meddelelie ander
E ..«s i Blabet om tät Win. Gladstone,
deu stotste Folkespter i Verder er ble-«
ven saa aflægs og legemlig fvag i den
feinere Tib, at man beitygm hans saur
lige Beugung, vil nappe forbause no
gen, nam- man bei-enter, at den gasule
Kjærnesvend har naaet en Axt-er of 84
Apr.
Den her-um Statsmand« somet holst
Dusin forskjellige Gange hat beklabt der
vigtigste Einbebe iEnglaud, fylder da
i-- - - · s »so-Ass-- «« ks —-« EIN-H
ist Ums Usik km Most nasse Manns-d.
Nimka er statt-e eng-me Emtsmcknb
Llsmu tigefa sj gut-ils in crldkt Jütl
liugicu bteo --e;, ! - Ib T'yk1dLIttstks;3, og
Lolc- dulmenlcsu i us Rl. «
spnmmcg min n « kunnt- mdsk« at
Mlsißstouesz Viu k.!'i tm for! stuqu tut-get
-«eIe, ou IN Js- m nI un om bang sit
.c.s.rc- F Auf-Izu is« U-: uqu:-ijnqhed
sc("-I:f.«i..e uåu HXUH Erstg, fhi bfaltbi
ins-»s- kastmk i-yd« hnn i stott
("I.!· k: i tchn ist«-se km simthkbe
JIH us- SCHULZE HUHHHENL Ist
. .- U aff. ism nimm Ums-items positi
ske Tuunmi Hur -l-n tfke »Hei me
m« n),uic;s ksms wi- Zjcklåudeh hans
si ckzxngx Aamäggnuu og hons brede fol
snusme Metmetkcquhsu Hans hegte Liv
usw-u ct ghcmcnivks Wismspkl paa mo
i.1-Ik:1kcnhed, du«-« im Aaskdgevukk hat
ydkt oskrdifulde Bist-u sit alle Literatu
nsng Afdelistgek« rg hanc- Interesse for
Kollet hat skasfet ham Kikerlighed og
Braut-sing Versen over. Jngm engelit
Stutsmond, med den mulige Undtagelfe
of John Bright, hat staaet i hsjeke An
feelfe hes Stokbkitunniens Mellems og
AlsttuesjtlaHlTL
Neu-so p -i name-end- Tidgpunkt vilde
Glut-staats DIE- komme iom en Ulykke
over den store Sag, hatt repkæfeaterek.
Thi der sindes netppe en Stets-stand, fom
n fuldt ud kompetem til at optage den
gamle Hsvdings hekkuliste Arbeidr. De
to Mand, sont Satsdfyulighedm nett
mest adpeger som Gladsiones Eiterpr
gek, er usedvaulig dygtige Merid, som
nydek ftpk Yudest hos Falk-H men ut
nogen us dem skulle kasme stilles ved Si
den of Gladstone, lmbe i haus szko el
lek lykmspzt full-fort det of ham bcgyudte
Bark, —- dek om Inn der ikke væte Tate,
Der et tun e’u Glas-stotte, og nsmc han
er gaaet, kam-net der rutsetigois axdtig
m and-us
Men enduu lever Glndstoncs, og alle
Vennet of den Sag, han hat udmm
faa meget for-, vil bebe Gab spare haus
Liv, iudM Stkideu er endt og Seiten
vunden
ists-·
»Steuer«-«
Som omiali hat« Arbejdeme eller Be
tjcnlene ptm Lehigl)-Baneu i New York
gjott STIM. J de lldste Tage hat Bu
ncn alsmdt isogle san Godstog under
Politib voglning Dei er blot Golds
tog, Ihnen gjtkldn ; de sitejlende hiel
pcr nemlig Pdsltogene igjeimem. Ar
licjchne motiocnsr Streiten med den
Puastim s» nt Peftyrer Voorhees hat«
drudt en Oksei«ksxxgkomsi, sont tmk sluttet
ntcllem drin og Jl«np«.tgnict. Vestyreten
hat of ijort Zitidcn til sin egen Til
fredssiillelse med den Erkleeking, at Ak
bcjdctnes Paafiund er Logik Han siger,
at hatt san dokumentcre dette. Denne
linan er et iiyt Bidnesbyrd om den
lslssidning, dee opsiaor deknf, nt eu vis
lilogsr of Falk er foklenet færlige Net
iixxhedetx Te i Spidfen for Montape
lcr staats-de Mænd dliver haardeke og
hzmrdete at underhandlemed, sg paa den
anden Side bliver Arbejdeme mere ivtii
ge i Forsoorei for det, de unser foin sine
»Rettigheder. Der er dog en Stags me
ilankolll Trost i dette: Eiter Haandeu
sont Skkuerne stkammes pim Akbeidetsie, :
vil Befolkningen med hsjere Rost dmge
i Tvivl Korporationeenes Net til at nd
sve en Magi, der et starre end seloks Ne
gieringenci
Hawaii.
Cleoetmid dpmte Iornultigt i »Zum
toichsAssæeetk Dei vilde inne itzt
ugtigt —ja det vilde were sljikndixxh
at vor lldsenditcg paa Oel-ne slulde paa
iage sig at afscrtte Negiekingen wo hin
ȯck paa Joklangende of nogle faa Ame
irikunem der ikke kunde vende og dreie
kaounlngem sont de nistet-« Det er
ikke de Zor. Stute-S Regjekingg Be
stilling al indftifte ellee afscette Regjekim
gek, lud dette Akbejde overlades til Eu
ropas ksvekiste Moor-flieh Vokt Land
er dc undektkyktes Tillcugt —og iim
tlulde vi gjske oö ielo til Undertkyktekel
Kjendek man ikke nok Sandwich-Øek
neg Historie? De fleste Mennester vil
endnu erindrc, da disfeØer var et fulde
ftcendigt Pan-dist, hvoe de indfsdte Ka
nakek heulevede et lykkeligt og sorgfkit
Liv. Katmkeme var maaste det lykkelig
ste, enfoldigsie og mest ustyldlge Falke
fatd paa Indem Men saa kom for
80 Aar stden Civilifatlonen med sitt
Banne og tusind og en Forbandelier,
dg siden det kinesiste og japaneslske Sh
vearbejde er blevet tvunget ind pqa de
iudspdte, er det blevne det ulykkeligsle
Folk paa Jordan
Den aroelige Dronuing paa Øerne
indiaa dette vg hun fsgte derive at brin
ge sit Falk lilbüge til de gode gamle Da»
ge. Sukkerspekulantetne og Landpiws
tekne san straks at sllg thmden fra
heudeg merkladne Majesteels Side vilde
geil-e ind ideres Jnteresfer, og derive
- « 1
Ioclangte de den mnettkaicdle Gefijnsx
ttl at assæm Lwnningeik og de find-«
i hanc et villtgt Jiedsiab. Nu ee det"
Meningen at bringe Stillinnen tilbaqe k
til det Punkt, book Stevens lag-se sin «
Nase knallen-, og faa ovetlode til Llso »
ekne selv, cis umthe ftn Ekjeebnr. Te
te et let oz s Dann-Ins mild innenle
Grundsnniikssz
Glckdeligt
Man Heu-illus, n: Willmii Waldmst
Alten, sont for et Anks Ttks stock-« uxgstedes
Americas Etoo of sine Zehn-e c et Axt-I
tan as Melonloli over den hesskende
, Tvivl ons, hoc-n der out »Me. Ästen-« I
)— hnn ellek hnns Brsdct ellek has-CI
LOnkel —- og sont fiel-n sen Ttd bar be- I
Itkiæstiget sig med Udgivelfegs ei ck Jag
Ifkkixt for Lapi-e i London-« njisnnem holt-I
Iket det er lykkedes hant t en ois Grad Its
Ists-i Abgang til tsrt sinete engellke Sel- I
Ifkubsliv, giennetn Bugdsrew — denne
zMand unser sig nu ioin kundig til Jub
lenunelfe i yet engelske Heininnd, og vil
nu blive en Underssmt at hendes engelske
ültaiestan
Fermentlig oil hatt von en eller nnden
Munde hcknge sig fast psu Halen of det
engetste Aklstokkati — Inaner han kan
blioe et Slags Jakl ellek Greoe eller et
lignende Kreatur. Anmgetig vil dette
vate en glcedeligNyhed lot-»Me. Afters«
10,000 Huglejeee i New York, og stutde
hans nye Livsstilling blive merk kostbar-,
vil hans Leieke natueligvts med ftskste
Fortisjelfe betule hatn en højerc Afglft,
for at han tun klare de for-gehe Migli
tek. Fokhnabentlig vil da tagen af dem
protesteke, thi det faloer ikke i alles Lob
at vedligeholde i flo! Lediggang en Her
re, der fasset det engelske Aristokmti i
Knnsterne, sein om dcnne Heeres Bed
stcfa’r lom heeooek i Mellemdcekket, og
renfede stidne Hader, mdeil hon fandt
pag det Kneb at kjøbe Land og tvinge
Falk til at bete-le ham for-Los til at for
pge dxts Verdi.
Powderltj trieben af.
tkotuderly blev nol« njrnealgt til Flor
tnester for Knights of Laden-; tnen del
var kun efter en haakd Katnp :·ted Op
positionen, der forteg un nf Satnfnns
dets Sekretær John Hans-T Denne
Faktion gjorde saa cneget val eftcr
Balger, at Powderly ined den hatn egne
Offetvillighed foretcak at opgive sin
Plads, heller end se Forenjngen siyrtet i
Splittelse og indbytdes steig. Man
can tænke ellcr sige osn Temnce V.
Potvderly· hoad man vil, og det Inans
hans Fiender hat lastet pag lwn udgjar
en stor Masse, — den Cing naar bog
fast, at denne Mund hat mer« sjtklden
Oygtighed og ekgekutiv Talent styret en
saa udslrakt og vtdtioftigt sancntensat
Forening, sotnxllrbejdsridvetnes ek. Hans
Fjender pege paa den Onn·tænvighed, « t
Mediemsanlallet staoig er snntet i tse
seneke Aar, sont et Bei-is paa, at Pom
ldetlyss Styrelfe var Uklog og edeln-gegen
»de. Enhvek, sont kjender Omfttendighe
Ferne, ved intidlektid, at den egenlige
WGrund til Sonnnenslknmpningen dele
er den af Hayes og Konforter forte
ondstabsfuldeKanIp, og del-J Aktiejdernes
suigtende Jver far de hpje Joealet·, hone
paa zoreningen er baseret.
Polvserlys Stjcebne er den, sont bli
oer tilbelt enhver, sont Edeltnodigt oftek
fig for en stor Sag. De blivek unstet-n
keliggjort af Ondslabcn, indtil de outsi
der veageg og sntides nd. Det er nn en
Gang Livets Gang, og Powderly oil
nden Toiol fotstaa dette og tkke klage.
Nationen-Z Skavanlc
Naar alt kommer til alt, iigger dog
Skavanken has felve Follet. Den so
ciale Kraftskade, der givek flg Udslag
gjennem tyranniste Monopolek og
plyndrende Kombinationer, har sine
debek dybt fasstet idet amerikanikeFolk.
Motivet til Etnbebsmctndenes Tyverier
cnaa henspees til et moralik fotdæroet
Falte-ind, thiEmbebsmændene ndgaar
fka og af Falken !
Det faa ofte ndtalte: »Ja, jeg laster»
hanc itke, naat han er »sama« nok til at
klare Ækterne, « olser, hvorfra Motivet
stannnek. Den Kjendsgjekning, at of
fenlige Stortyve aldkig udfættes for
Straf, ek et talende Bevls for Farben
detftnnpnthiens Styrte has Befolknim
gens Flertal. Mangen en elleks brav
Bot-get spler sig afnnrgtig til at fordre
cn tyvagtig Etnbedstnands Afstraffelse,
for-di han feier, han gjctne felv kunde
pnske sig en lignende Anledning til at
spække sine Lonnner paa Santfundetö
Belastuing. Denne fotdærvede offenlige
Moral holder Forbrydetne sitassefri og
infpirekek dem tned Freethed til at satte
en Æte i sin Skjtenbfel.
Uæklighed i vssenlig Fotvaltning og
Kotporatisnernes Uæklighed er grundet
paa det amerikanste Folkö ltse Metal«
Vi gjtr Forstjel paa de Foepligtelfer, vix
Iike i:-"s.:-i..:I-:—: sf «.I. ."·.’t’i«:- »Ist-r ok: L« ist
»- « 1«-sp.,. .» . .» («.«,..» ·--xY-«Yi««
u -I .t«.-Jl tue-. es taekr.tt1-t--—rt
« spie Nichts-er st· the tneie tngktkch
!:.."t l. til ?
«
i·-s-—-i«:"e t-; Tsrelterxr «-..·!
T. » i"-".-?:: karltxire ri, Llltielitneie
se 139113 : i Jan set-tin i it
Ists i;»:t u ithitser texts-. We
s· Zwtiazieritk Etttitittiik«ss .l
""« «.«" ci· ekle nt rette-J i ’3s««t-:t.
«!l.’s-t.s.J-.;.: teirnixer til .".l Mark-is
ums-I «-’-xttnrtt-xt; staiiktntt tin
k« 's! .Ii««:ts.:·.«-::«:: — les-: Lienrslxrr ««:t!
ki« - .:--i-,- txt-: inne-:- as L isenltglte
, txt ;:. tcks :«:-- i- ke-: .?lefnrtit, for ot
!t";; ec vix-if sc ltsp le Diesiqu l fiel-Will's
kt2leekststit3 ert .-: tsirnitkftrtnittgetx Ovid
»!t rittler Floh-n ren, tnaa oi rense Kil
:c):.
Forenittgcr og Satittncnflnt
nittg.
Tet Inder til, at der er mange delle
Meninger ont den ftoreningc'3- eller Sam
ntenslntnittggtanle, irr er ttdgaaet her
trti Martin-, og om, l;vad Meningett
enentlig er dernted. Men det er gilt-de
iigt, at taa niattge dog oft-er dette en al
notlig Tonle, og del er endnu tnere gier
cstligt, at ntan daglig igjenneirt Bladene
lsltver tnindet oni, at der i dette siore
Land tned sitt blandede Folleinættgde vir
telig er gjærettde strafter oppe ruttdt
onstring angetaende Forening, Summen
stntnina eller Oraattisatiotk Skjønl
ktt i et saadant Land sont dette latt have
tine storc Vantteligheker, ttor jeg dog
not, at det vil knnne lade sig gjore, ttaar
nmn frei alle Sider kosnnter til virkelig
Forttaaelse af, hnad det er, det gsalder.
Men hvad er da Mettittgen nted ett ny
Fotening eller Samntenslntnittg? ,,Vi
hats jo Foreninger nol,« lyder det nu fra
alle Konter. Ja iantntrnd, del san jo
gierne sigeg itzed Rette-, der er jo en svcer
Mtettgdezoretiittget«, og lige nteget hinl
per det, satt det er ikke saa nnderligt,
oin man ternter sont saa: det hjælper ikke
ined fleteFotenittger, dent har vi ttok af.
Men naar vi un ttenler over, at vi lever
i en Tib, da det er overladt til hver en
kelt Menneste at bjcrge Livet saa godt,
han eller hun k.itt. Hele Mennestelivet
er gjort til en Spillelntle. Det gicelder
bare ont at saa ett stör Gevinst og saa
have ftg op over den, der faar eit Initi
dre, og detnte igjett over den, der slet in
tet vinder. Derved bringe-Z eithver til
at trenle paa ogarbejde kutt for sine egn
Interessen Dcrved opstaar der saa
tnange Klasser, saa tnattge Delinger,
saa ntattge forsljellige Jnteresser, og er
det nnderligt, at de Foll, sont harJttte
resser tilfælles. slntter sig samtnen og i
Forening arbejder for dereo egne Inte
ressen Jeg synes, det er saa ligefretn
i en saadan sortlndret Samfuttdsords
nittg, sont den vi nu lever i.
Eti saadan Forenittg til at vcertte ont
cn lille Kreds af Mennesters Jtttereöser
er altsaa berettiget oq gjsr ogsaa sitt
Ratte.
Men det er slet ikke noget saadattt, vi
her i Racine ttenker paa; det er ikke en
faadan ny Forettittg, vi vil have lavet.
Vi vil have alle de gode Forettinger til
at arbejde i Falleslkab paa salles Inte
resser i Siedet for, eller ved Siden af,
at de nn arbejder hver især paa egne
Interessen Se, det er ett ttor Forstjel,
og jeg ntaa tilstaa, det er ogiaa en itor
Platt, iseer her i dette blattdede Zotte
fterd; ttten ikke destnindre tro jeg, at del
kan lade sig gjenttentsare.
For at kunne arbejde satntnenpaa stel
les Interesser bliver man jo ttodt til
fra tttange Sider at flaa lidt af paa sine
rgne Jttteresser; ttteit naar tttan satt saa
tidt Klarhed over, at det kan søre stem
ad til menneskelig Lykke — ogsaa for
tnin Rade-saa stulle der vel endntt
tnnne sindes saa tnegett Kjetrlighed til
Nasien, at jeg tan afse lidt aftnine egne
Interesse. Men otn vi ntt ogsaa be
gyttder tned at saa Samling paa alle
dem, der har Jaleresser til falles, detn
der tagen Gevinst hat faaet i Lotteriet,
Hog der for kutt har sra Daanden ogl
jMuttdett, sont ntatt siger; da stal det nok
vise sig, at det vil blioe en ineget respek
tabel Sammenslntning, og ieg haaber,
at det vil oeere let for alle die-se at for
staa, at de bedre katt udrette noget i en
stor Sammettslutning end i niange stnaa
Foreninger uden Santarbejde.
For at tutttte arbejde iFazllesstab tnaa
vi have et falles Program, nvgle Grund
fatninger, sottt vi nvdvettdigvis tnaa un
derordtte vg, og sont ttodvcndig fvrer
vore Tanker sra det stnaalige egennytti
ge til de alt otttsattende stelle-s Interes
ser. Dette sorhindrer ilke, at enhver
Person eller enhver lille Krebs tan ar
hejde for sitt egenEksistentS saa godt den
kan. Men vort stelles Progratn stal al
Tld minde oet am at det er det store bot
Satttfund, det dogiHovedsagen gieri
der. ·
Et saadattt Progrant er under An
marsch, og gil sttart komme srent for Ly
set.
I ql
Vttxztanxet Mr infrimisksx Zc Numb
««;E-::t::s.,;tt«, fsm ct stkfsssink troNinstgt tat
Itsciitszty ozt de bot
site «Z-:m st.:i: k- -» TTEPZUL Kett de ital
i!-?!·!:tt!cg t L«1s«t:»«.-.., iaa let tnn bltve
« fssspxttetci F ·s:«!::r:-l)01«d, sont det
: s. rast its ".(« ttt first Idetnattatitti
-
a! tun-r tt:..:;e t »s
-- 1-:-i:t--t«n!s»-e. »Ist-« Vieles km At
L«1.«« Hemmt-L
".«i: 3.1:::ittr.tct—z Itsbejtckkxiktet osz
st"it-cptsct;tigeis";r ((!its isten-X Fabtttnz
«’-.’ta«e’tt:-:t«, E«t:-:’«i-t:«k-.T.n:!’I—.t· Nr- ) et
Tanne tVttttx Ji zsressktte .-?s»:i-t’nlitn:cte
selltt et blei« — VII-- »in-i -js-tt:snttt, et
:3.i:::f’«nrc:i3 lllt)ltt. Tit-for et tset »Do
tedbuikxaethn fet« to at arbeitst- fot·, at
ldigsr Tit-g tun blitsc Fitllesejendonk
jlldcn dem um«-r alt uott Arbejdc intet.
Z Nu fester man, at fette ogsaa staat
p.m sisotthPIttiets Platte-eng men det et
knok itke belt rigtith Der staat vel no
iqet lignende paa tlklnttottnenz tnen den
Iftcttkcste Zide i Folkxspattiet er »Im-met
alliansen, og den atbejdet for siue egne
Interessen For Tiden staat den ncet
iAtbejbctpattieh fordi Fatntmne tildels
’et udaaaet fra dette Patti og täldels felo
let Atbejdete. Dctfot et det ogsaa nn
Tiden at atbejdc ihættiigt paa etvitkeligt
tttennefkeligt Gtttndlag for Samftttth
tefottn. Faar Fattnemc Tid til at kont
tne tigttg til Siede, saa de tun sigt sont
Katten, der sad paa Flttfkeh »Na siddet
vi alle godt,« da et der itte noget, der
et met-e sitt-eh end dette, at Faktneme
blivct de tnest attisioktatiste lonsktvative
Mennestct paa Jatdenz da bliver de de
vcetste til at modatbejde Arbejderbefolk
ningens Intereser da blivet de de fid
ste, der gaat med paa ten Tanke, at vot
Moder Jotd et pligtig at fette alle sine
Vent, og der for itke ntaa ejesz at nogle
enkelte.
Der for lad os stratg atbejde for
Brugstet af Jord, tnen itte Ejendotns
tct.
En andett Hovedtanke i Progtatnet et
Atbejdets Deling. Vi vil ind paa den
Tankegang, at Arbejdet ital udsptcs tot
at ftetnbringe det vi alle hat Brug for,
og at dette Arbejde lsprligelig og miter
dig fordeles.
En ttedje Hovedtanke er lige Ret til
Opdtagelfe og Oplysning. Det er ikke
not, at Satnfundet tilbydet detagelse
og Oplysning. «’-Oet skal satntidig give
Betingclfetne og Forpligtelsetne. Hort
ken Sasnfttndet tjjxst nagen entglt Bor
get i Samfundet et quat med, at itte
alle et vel opdrugne »F oplyste Menne
ster.
Disse tte Punktet er Hotspx ptittsipeu
ne i vott Fotettingsptcijkt, tsssitt Sant
fttnd·3» « ksjde og Samsukisg
. Altsea :«i skal arbeit« N «- «f Lisett
nyttcnö smaalige Gentakket da schlage at
bygge til» stelles Lykke og falle-s Rettig
nelse. Dertil kmves en statt disk-spli
netet Organisation-, og den ital alle ret
tænkenbe Mennestet, sont itke ligefrent
er indviklet iEgennyttens Fangegotn,
væte med til at italie. Det et det, vi.
»vil opfotdte til. Det et det, vi vil.
N. P. Nielfen sorttndter sig over alt;
»det Pattivæsen, vi hat, og hatt et tout-;
smen til det Resultat, at bet alt fantmeni
jstamtnet fta Uvidenhed. Jeg vat megett
lglad ved at lase, hvab N. P. IkielsetU
lsttivet otn bette, men vi nødes til at be-?
kjende, at Uligheden takottontistHenseett-;
be, her stabet de mange fotsijellige Jn-!
tetesset, ogsaa gjar sitt Dcl til at skabcj
Partivcesen. J det hele taget et det deni
fti Konknttanfe, der hat stirbt alt bette«
thtfetn Og tun ved at liegge vom-«
ncevnte 3 Punktet til Grundlag for vort
Atbejde, og saa ved at faa langt tnetet
Plan, Disciplin, Lin ög Fremgang ji
Atbejdet, end der hidtil hat vcetet, vil;
vi naa ftemad til Maalet. Og hvisi
Martin Petetsen —- sont jeg dgfaa hat
vcetet glad ved at ltefe —tnenet, at dette
Grundlag ligget for laugt tot-nd fot det
Stabe, Oplysniugen nu staat paa; da
vil jeg bede ham otn at betcenke, at hvis
vi itke lagget vor Plan eller feetter vtttt
Maal højete end betStade, vi staat paa,
da er al Udvikling til noget nat ntnnlig.
Vi maa nødvendigvis have et Metal, der
ligget noget total-, og sont statt beug
net det, vi higer eitct at staa. llden det,
er der hverken Liv eller Kraft i et Sam
fonds-»bede
Lad as vkete enigc ein det, og lad as
sage at faa Plan i vott III-beide
Hettned en venltg Hilsen.
Ktiftoffer Jenseit,
Martin-, Wiss.
i
t
i
i
i
Lunas-Lotsen iJowa.
—
Not etTilfcelde af anntkiitisttltctgmksen.
Byen Ottuttnva et biet-en vetygtek
for sig Lonljclzetk Atter er en fort Ska
af dentt Historie nedstreuen Svenstekm
Frank Gustafson lottede tot-leben Aytcu
en Aqukig Dank-r af Jenas Satz ett
fussiss JIVO md Paa sit Vtkkelfe og
ftjændede heult-« Dct staktels Bam»
ils-bit sis hlkm US spkmkke Forwldtenej
. sls I i« .
.
. l«
. ..
- .-.. —
«i ·k t
!’ s
, .
.
" i :«
ss c
«l Is s—
— i s »- s —
«
. »
« .
I 271 s«
«. ’ I L, c«
.
. Hisvisj s
- Hi i- »v: i
»i« U » -» «
Es II H » » .
; . «
. ) is--!i’
is « sc .
i .i l. is! « «
L »
"ii""-.TT«( IIUP ««
.« ’- ’ ss I H» .. »
««i., i« il« .««-.« —-.
« xI« «
’.tl"s l .7«. I« ipsp Zif.
Thiriiicis i’-’- «
M.- i i--. H·z»; ; ’.
««s--v’.1 « F .
:.,ii:-iui ixxibik H si«»««
ffiiidr Ifhlich
»li! Einen us. Te qrcis THE-« i«;
Inn-Herrn og Politik-i .-: ji«-«
its-fix Te «
Jus-a Truppcgclikndcici, : »k
’«·tcdi’ m Himbean Ox: ’
Hals oiH ha« iqik lJHiii is.
ist« Du hkin ljimkr ki» ,».
ZEik-«:»1’Zi;.u:«i, Eint f» »s»k—» )..
cg Liiict Huitcx c i -.: ihn .«-«»:-xgz««;
Rubrik-: hat«-sc ni; iixii isjk
Trinan vix issxi f.:-.! us ist, -.::—z—
vile kiiin ti.1iiliikkc. H««1———-«1. .
i«c! ist Eies-new liis liL
lnii!" bwicdc bu: s
stunk-te fia Eicri iil ,K.i’::,1,-;«»««
«
mit« m ".:T- -.:ii’«sii«:ci in n: I. «
cii iiiii1"..«;: issk »Juki »
iifosliiiH EIN-H lxikii F· «"
km in k bun. in: uch. »Hm
Acad-, Tit inn· w LIN -·::s»«zs:k« .-".zf
oxi af kssimc Nin Iki u· in ijs —
kingcr dem sicut iur Arius-In
Zog ni fix-nie Wes-sing ins-tm II-» Jst
om dm puluike ’?lni!it·t9ms.s, :I:s
Jciop hoad drixitc Flugs- fmtz
iiinadc cis.
.i«wi.-.cii Eikkeikzkd limd »Bi«»»..:::::
den ioi·, at der mi- Forbiijkcic::, i- :s"
vedeZ Hatt fik inseikui ijlizkkicd IV
kjcndclse kiiki Benugicliis :)i’i»1:«.-;i:
vil iiiiin pnastxm ei icisiii1.1«::
nich Burnet imr«1i;1jniuiiis:;1iiu:."
gud --— hvilkrn ynfciizi :)icii:irzos«-.:::i
Pian kund-e nixiuiks Eisen-is ii Eis-in
xncd ««1lii)biiii)ioqnomiki iør I.
inii cksi siyldiziks
Nel, bei k-i".’innit«is-:ir1:s.1«s Eis-Dis
NOT-up T cii ioiNiiiik »sich-W
Lidgultcr« ci« blau-H nnwt «:.-" T:««::
beug- Tikswldcix Zu«
Videuskubclithd hu .: E«
Hefkc iii nt begin m ihn r.,s:i. ,x-:".
kclfc sont den imon sen ji « H.1i-.:..E
og en ikke mindu urii..:.:-1:ic«kI-k
ltghek ei dci sont diiisri in W Isici
sker iil in niyrise cn ROHR-, in ssxii
hin· csiierbciiisi lmm on: ,K.s":::kiL’«s
Lyiichssiiiiiiim ci· cii siziiänw
nimmt over dri unmifanikc Liszt-il
ral og CinihsukjoiL
Ei focialistifc Frcmtidssmt
CI IIcIIIerIIcIIdII IIIII! siIILIU
folgende Meddrlclsu
J Vom-I III Inn-I- IILiIkxef it
PioIIIIII III-II IIIIIIIITIIII I I
Helft-, ZUIT IMII II II -:« .;«
tingc Drin IIIjII i««z, sIIz...:.s :-...«
og voj·IsI:. I..·I II.(I.--zs»«i «
eti focIIIkI-I:II EI«I- . ists
til Og II »Im III IF — ’-"«’
IS VII-Ic, II III.I:I «-"«
BrideIscIsTIIIFIch - I«-.«:I Is
AgiiIIiIIIIL TIII I I I« « I
pIIa koIII·IIIuI:-II«I IJ«II«:I;:Di«-.«, II
dersor IIIIze nie-Irr III«IIsI-,Is III
Valget III lIIZedleIIIIIII-. ZTIIIITU
of dem bcIIUIJI kII LIIIII IIITIIIOIIUI II
et IIIIIIdIe Unuu .Ixu·mdvukcrc IIIIII
tet fig. Horn III-edlem IIIIm IIIVV
60 Pund SIetIIIIg til KoloIIicIISEE
fasse.
DCII IIye stoloIII lIggeI IIJIIIII
120 Mike Ita VII-Inst II I .II«·:I!IITII
iIILla .)IiI«c.I IIII tIkt ka III Ika Il«·III’
m sejIDJl IFIOD TrbIcIII I I»«:·..«::’l
met EIIIIIL TIIItiIII IIIIIIEII III
IOIIIJIT denuch el uI VIII m IIIII
UCIIIIIIII L IIIkeumIts o I Isi: II·1·II I
.Ilfg« v .««. Is. III-III III ;I.’I«·II.·:;I II.
A slen III-Fu II ·1 II k: III IN
LUUIIUW del hsk III fzks:«c VII
yderligere. EIIIIII ·II I III «
Uf ssv Ibesokizct IIOIIIII Is- :·I«
en sior VI NUIIIMIIIIII
nget IIIIIII o·I Nro.ps.-.:s ’--13-I"-«"«’
lig.
Alle unmiqu c LIIinn
IIIIaIIoIIIZfIIIioII II III -·««« I
ZIIIIIIISIIIIIIIlrt eI kIIII I·II L TIT« »
IIIII III IIoloIIieIIcI iIIIII II ?
IIII Nisus oII oIII dct »I.
T«I1!IOI««. IIIIIIIIUIIII III! f« ..«·.
I «I«II·IchI. -IiIIl.IIIII-.« II «
IIIIIIIIdIIrIIIIeIe lIIII Horch IIIII ««««
I chns JInIIIId, vil d· III. I.II I
« IIIIIIIII EIN dlIIIIsiIII IIIIVTJ »
IIIIIIJI IlITcII IIIqu d I II I ««I »
Ikke IIIIIII at IIIIe T II k I k«»««
f
» l
«II.«II..1
III NrIIIeIIIIIIIII I «"--IIII «I" « MJ
VII se IIIcII IIii »m- venlins L I« l
-.IIIItIIIIIioII« der ifolIII II« « M
M vil kIIIIIIe blive eI· -I«III ZU«