—-.»- --. . --....-.-»-«..--,,.. --.»- »
. s k. k,.-- H,,·q. kUI q
YOU .!..««.««P IIÄ c»:UJJiP-?.
Nonclsc
as
t« U; Zins EllL
»Im .-"u«k Ini- M Ä
Hain-)
«·-«.I (I.( Hssksfs
«8’
angstlk F I o«
xfm -,..». . »--’«s h ,,..k. iq '«««t!11(’l,h»v 7!P«llT
folgan n si. »in Trunk-( ist-I«j«.· nzwt - Hi- l; « UnihL
Pmn1,.-»- npnswslhknl Ill, Ilsst t--·n1:nng M Ins-tim
pllu Pn:-Is(«, Umn- psn AJDHNT JH u fxns » "nl «I"(’.
»C- « n —· Jfo ijhsi Zeis» n- kusn f .((.Ih» SI- sssck
hat« lnni du«-Nu i 7 folsu k« inninns nun infrin. m i n»nn.
»Dr- IIspU iiII».1, -.t Ti- n« n 1 HaftwsiL iie hnr Isnndt
Dein nun nk lnske Pknhczcoskn Wink-foun- u fsmu ««..-ik,
vg jeg s s Inn-« ! man ones-nippe ..s- «
» L· Hi knien-h- Qkindfsstks l) u tun-T Ins LVUIII I !’- U·’«I«,«
sann-h .’ üdx m n!·nt«1·lin, »ng hnns hisn ish- ssk en Indienspik
let nf Imm- .1knn.-,, san kunn- lrsn nn.nl«n lnkc »Mer for
svlllbe W ··! Ili. is lim- f.s1« szssirne »I· wa. Ikn h nn- ckkc
vendt Rygknsn Im now-n isn Rubin-l Illitnnk Im hnnke
kun us nunntns in swnnntuk nk Ihn-c- n Osts.«
»Li- sn se n:l." sang PrnIL »Er hat nmnssc Net.
Mcn Unit- C’e Kunst-is li« nl M Inn-Hist m zunu- tin-d Wunsch-,
sont jeg, Inn vitde De ikke finde tnin Mistunke ugnnsdei,«
Büchsnsr non-no »in-d « tin-Ue pim stumm-n »in-, og
Prnti gis sann tilhnns In —.-T.1—»-n«in1, lnsm tmn ittmn
vkksslckeancOsdknshskssstisszzi"’1c1!ts!nh«· hnm f«f lnin
begnn sig t« si« Mutw
Jnnusnt on Unlo Inn- frnckc lnd »Ein Linslow sig nut
de Ist :!-.’«1Mslon·
·««-1.’I:"« Ihn-, Nn focsts RMhHth nik nd for hoth nl
inedi h ’.,-s«tsi«, M Or Rimlfton ikhs vin tmsnmk Im Pic
bliikcL
Frn Onsluw trinkt-ru- ch, at hnn utlde neun nam, ok,
Or. Wallne som- hende til HufeisModnsgclskdnn»in-, hnvr
lmn Indd et bylu Suk lob sin sum- ktuhsnr Ekikkclsis mlde
no. - i en dessem Lasnsstoi.
Oen Inrvnte Dann-, m nnfu innirihnsk Kjolnnnnds
Jst var i menedsödplonicn nnsgu nflzoltn pnn Gnusd nf
sin ’L slgjorcnhcd vghjemnsgodhkd, wn nnyu pnannnd
of sinc fjiridne Tnlegnv—k. : Ohr-ein« sont uns nnnnnsn nnd
hinzu-, nnnme nl Tio tun-c betont-c pcm en me cgur Ash no
Uvg s hendes Mund onu- dme clln hsnl Sporn-zinka un
Moknwn sllcr tret »Wirme Bel. Mkn ninn asmnknkn
var nt tnlc ner nagen oin en nf binn lnsnnms »F ji« run
hvad hun n: fixsi for en jin-kun, im »in- hnn Incget met
und-.
Heime L« ff I« nntov innre on jpkmnnnignio gsnske fon
betknust, on no Wut Ia- um n nligt it Les-nn- s Rainer-in nf
hcndc den w ne Ugc met-.
Men det bckynncpr Inn Ltnslow sin Ikkk osn. Hun Ves
ikagtede det fmn sin Min- ni Mam- og osnoende nur de Syns
dere, hnn not i..nnncn unso· og ont km behagebe den unwe
Uge Uhr ist«-, nn- hcndc fnlvkonnnen hgcgymig.
Eiter tu yun tn«.liisotig havde ventet t onntent frsn Mi
nuter, ringen hun ug guv ten nimmst-eure Unser Otkne til
It fein-c et Bad nd nn at opssge Or. Rutva og san-we
sann-, at Hin Onolkw ventede i hans Volig, hun havde en
meget oigng Mcddmlse at gjore hinn.
Den gotn oplam Tjencr giotdh sont det vor ham be
falet, og But-et hause den Lytke at tmsse sin Den-e i Nachk
den of Onset og fault-des hnnigc nt knnne nduuc Hut Osts
lows Befnliiig.
Mammon bis-no sig deip·sa nnd hurtige Stricn til heu
de, da h.n sorinvdcoc, at hnn vile bringe hinn Eftrrketnini
get fra han SIstcr. .
2. Kapitel.
Da Janus Rinotston traudtc ind i Salomo, nikkede
Fktt Ottotmv met-It til ham og betybede ham ved en sttun
Gebækde at tagc Piave pcm en Stol lige for fig.
Natvsstou oidste strako hvad der forestoti hatt-, vg iqudk
sig i sitt Skjtkl tus, idct hatt lod sig falde ned part den anviste
Plads.
Der paa indttaadte en Panie, under hvilteu Ftu Oas
low quttrede stu Vatt fm Jsfe til Fed, met-eng hun vag
gede sit Don-d frem og tilbage. »
Nawlston fandt sig i den-te Undekfpgelie med tilsynelas i
dende Ro, nabnede og lukkede langfomt Ojnene, inoede sit »
Overskjag og begyndte ettdelig, for at vise sitt fuldkomne Li
gegyldighcd, at tromme en Marsch med Fingrene paa Mys
stjdet of sitt Stol.
»Forhold Dem rolig!« udbwd Fku Onslotv vredt.
kliawtsicsn san op päa sin Gjæst. Hatt hat-de et starrt s
udptasget Sind for det hutnorisiisie, og Fm Onölow begyud
te at more han« tkods hendes daärligc Lune. Uvilkaaklig 1
ftk hatt noglc Ttækninger om Oinene og Muttden, og hau »
var siq bevibsi, at hcm fmilte. !
»Lu« De ilke —- gjjk De ikke Nar! De —- faadan en
Person ! «
«t-.: ttttt unt-litt fotintttt nnd nei
l · » I .s . V ttutt til lldttyt tot tin llttltt
l I ! -’ » .: i. il.ttt,f ttnttttte nol
-«’ t« "t «ll, ltttttd t,tttt innde finde til nt kttnfe tin
nitskllitttl it tctt't«t stili- Ltd illlssplhde li« «H"lsik"'
litrtttlltrnkt Jicttttd hlm tttttstttsttod brrdctk Oxl thN L llsp
tttittt t:«, txt Nr kttttde like Eil-sinkt viel-e tittgkll TlllUl ant M
Statt mitten-» at hatt tmnisds ttt its tti FUI OUSWUV
F ist htttmts tm tktide ist-tu- ettdttit albiig oplcsvek --— Mk
tut idet ttttnistltl ldittt Instinkt-nkl!l)k’1le’3sn«mäshl" Hu«
l«-’t.t si- tttkts itsotfstx s.
» T tt tt t» Ttd ttt le nn, ittits.t)t"t1·e. TM blslkk llll J
t- " « i« lktspt isft Wilh-, tttttt trst Lit«l-lilit«t tt ttlttllt«lin, «
L itits - tt’! t i«:»t s c ilkc ettontt litt-ist« Tr! L s« IlulN
lf«l » -I-- « ,t ·
L· it We fis-: t;«.ttt«t- ttttdtiledt«5· Nittitlstoth Atlligt blei
ltttth « m it, t»; l,att tattdc futtttdtslitiZ
» thi H-- t« fttn LttczittxttU Ttt et· tttt den tttdic ellet J
ttNN Nwsa t is «:-.t, at sen tttan lmt«e, at jeg iknlde tftntntne
tnsn Its ist-ist« tttig ilke.«
««"k« it al dtsn tlxttelie, sont jcg sittlder Tctn sont en Da
ttte,« um«-ist :linntttton, ,,till«tde1«jeg tnig at gjoise den Ve
ttttistt-ikts«t«, ttt ttst ei ntit L—ttile, at Te alene otterlnder det til
tntt ? tstttt st lett.«ttsttte, ont og httotctner jeg ltnr at skatnnte
inni. klärt-time Te at anstille Vetettgtninger derouer, satt
bi«k«·t tut mit Ist-g Zilladclse til at tnaatte fjertte mig. Mit
Hin-. et ttt sum Eintritt-, tut-n jeg ladet tnig dttg ikke be
ttttssisss f.k-t sit Tint. llndliyld ntig vetiligfl....«
n« n ttsstte tin, ntrtt hatt havde ikke til Hensigt at gan,
thi dtst lttst ltttttt ptm Hjette at hsre fm sitt Salter. Og for
ttte at astron- Ztitntttgen begik hatt den Fejl at fortfætte
denne Itted ttt spinnt-:
».t««xt-tii·vttei« sittlde ieg da stannne tnig?«
fette antun-N endelig den titlukkede Slttse for den ade
ltrgtttsnde Onx Issnttte »Lkelt.tlcnhed, der Vttr fnld til Randett.
ritt-nimmt tot-nnd tatst ineppe hoad der blev sagt hetttt,
stitt its-« tut-it - tsstts ttasnxite Otdslrøtntnett ind ptta hont. Hatt
faa lenktttstnst ttti Visite til Vettslre, og fca Gan til Last.
Weithin sitttt littn tilltttgts i Stolen, lngde degge Hirt-deine
satttttttn tat thntt ttottcde Htgcn detptia vg forspgte at
visitkttts Jstti l)a:":t«t tti diit ni·t-ltalgcttdc Ot·dl)tttsett.
Dei änkftsttiz titttn endrlig at finde ·Lt(ttidett, on ttn kaut
det« til-russ- i ltitttsz intoitirdc Sind.
Otnt onst tttttde hatt skasntne fig?
titn Litsstttttt bcltooede ikke Betcettkningstid for at sige
hattt dct litt-i itzt tndcligt. Var ikle Edith et tedclt Væsen nf
fttttsttsttttttt « Hitsstenggodl)ed, klar Forstattd og tnogcløet Ren
hcdt Var hatt ikie ang, itnnk, rig og ged? Forentsdc httn
ikkts t ng ttlt ttvttd tstr gjttr en Pigc elslvtetdtg? Var hntt
iktc thing-, Hauses Nuwlslons kiødelige Spster2 Havde hatt
itke oitttttdt sitt Ptigt lige ovckfor sitt Bruder? Var hnn
ikte zztttttte hettvtst til hattt, og havde hatt ilke ondskabsfnldt
tttisztjtsndt de Fot«ptigtelier, hatt havde sont Folge heraf, idet
hntt ptta en tatt Mattde fotslpdte hende, den ettligftillede
Ruhm-, sitt hcndts Hient, im hattet Hass?
clc titlston iloa H«rttdet«tte fatntnen og satt tttod Hitnlett,
sttttt wittbwtr litttt et højete Vielen, der tlulde bessyttc hatn
tttod visit- rsittje og Iallke Anklage-n
»Im lot-fleht Edithl Men FrnOnsldw —- th«tt Jng
lttntl Tit var jo Editl), der lob bot-c itnad tttttt Miit-, idet
linn ttneve tttcd at springe nd af Vittdnet, da jeg vilde for
hindtc heut-e i at gaa.«
»Megct rigtigt —- gansie rigtigt!«
sein L nglow oilde ikke have vætet den bestandig iejkknde
Ott—tjtrtttpe, hing tsn Stnule jatnttterlig Logik tttnde bevasge
dense
» De ventkde fattdsyttligvis, ttt Edity tolig siulde finde
sig i, at De bestitentntede hettdes tilkotntnende Getnal?«
tltanttston var ikke Fett Ottslow vollen. Hatt fnlgte
lydig, hooryen hun fette han«
Fern Onslow, tilstaa ntig to Ord."
,,Jeg Ikal hin-e pan Dein en hel Tinte uden at afbtyde
Detn.«
»Man FtuOnslotv, det er untttligt, at tninSøfter kan l
forlove sig ttted ctt Mand, der er mistcenkt for at have de
gaaet Uttdekftceb!«
»Einem tttisttentek hant? De —- det er ttetop det stam
tntsligr. «
»Te- fotivrct Dein. Politiittfpektaten hat ndtaltMiS
tanken."
»Og De hat ttrttks tilcgnet Dem denre Mistanke. Dei
er opt«ptt·ttde. "
»Men, ttnadigc Intel«
»heotltenge hat De kjendt Biichttek?«
«J set-Z Aak.«
»Hu De havt nogen Aarfag til at toivle otn huns Asc
lighed?«
»Nej ! «
»Og et Polititnenneske, der tun kjender Vetden im den
merkesle Side, der overalt iporer Tyve og Morden, aldrig
hat tjendt Dr. Büchtter, tnen sotn pludselig — Gud ved af
hoilken Grund —- ek dleven Dei-es fortkolige, Dekes intinte
Ven, otn jeg iaa maa sige, han foetjener mere Tiltro end
Deres egne, gjetntem lange Aar befrestede perfonlige Erfa
kinger otn en retstassen Monds Haderllghedf O, He. Ratt-l
stonl Er det Edelt7 Er det kigtigt? Er det lkke identi
tnod aflkyeligts At ftgte et Menneste for Tyveti blot fotdi
der lagen materielle Bentsteligheder foteligger for, at hatt
kan have begaaet Tyveriet. Hvad taler da imed He. Büch
ner7 At hatt bot i Dereö Has, og at han besidder Kasse
nsglen. Bock De ikke ogfaa her, desidder De ikke ligeledeö
en ngle til Kasse? »Don-for rettede Politiets Mistanke
ftg lkke niod Dem?«
»Det vilde viere Duuthedl«
»Ja, det pilde i Virteligheden vare Dumhed, uien det
qndet, at miöttenke en retstassen Mand, ved De, hvad det
er? Det ek pure Ondstabl«
« »Naadige Fette! Jeg fkygter for, at vi ikke kontmer
til Forstaaelfe paa den Maade.«
»Da hat leg tvivlet vm fra det firste Oleblib Men
det er heller ikke deefor, jeg er kommen besehen, men tun for
at bessege et Ærlnde for min unge Venlnde.«
« F it del ti «t«
« stieg Zotter pnilede, at der under niin Lcdelse sknlke
sninntenpalltg sorslsellixse Ting, stillt WH DAMka M m
knxxixsx met-tu Iizs du hngligt hos mig.«
flinnilstnn titsnkte et Lieblik estu«. PM M 0j(i’1ikkk"tl
si stimnnn and bang syst-k- u.u- ikle at must-. Denke-) Un
inlccr ng lmnkz stolelser soi« heut-e udelnlkede Tanlui Ol« Ot
unmit- lnsntse til nt bline i hatt-J Dus
«.5«sill) nildr lsosts »Ein Litolott1, ihnen- hnn snn en mo
tuiitct Weithin-, nirtc ist-l bevntet. Tit-in- Snn UUN Mc give
lIlntctninn til stiegen Lunt, nien titoed oui nn en Gang in
lH itt Noli-.
,, E Un niin instcr mutet og Te beinlrr,« sitgde Nat-»ti
ttcsit tat-vi. »Nun cn Betingelse ninn sen stillt-. Edills mnn
ilsc tinjse sum-tun nnd th Viicl)tict«. Jeg sotbyder dct nd
ttnttcliss «
, »Hi. NunilstonZ — Og Wd hUEMU
Inst, mn jin man spornt-? Er Te Lsditlss Fortnyndies Hnn
u en on tyne Ant« gnnnnel, sit-i oidt jeg, og sin egen Herre.
Te link niistet enhner Net oock det stallels Bank, inen jeg
liider niig ikke soreslrive noget of Dein, og onertnger alene
Ansvnret soc-, hoad Edith saketnger sig i mit HiiS.«
»Die oil oltsaa hidsote etVrnd tnellem to Sostende, der
stedse hat leoet stimmen i Fred og Forstnaelse. Dct er ikke
kiisteligt, hond De der gsor.«
»Osn snin Kiistenpligt lieh-ver jeg ilke at lade niig be
lcete us Den-, Or. Rinolston, Dewm vil jeg kaadslaa nied
niin Sinnoittighed.«
zorbitrelsen paa begge Sideyvnr nn naaet sit Heide
punkt.
»Den-I terbodige Tjener,« sngde Rutvlston og sorlod
Vierelset nted et Buc
Han var Atnerikaim·, og hans Opdragelse gsarde hanc
det sorholdgois let at beoare den selskabelige Form over sok
den gninle Dame under alle Forhold.
Fin Onsloiv sandt det ganske i sin Orden og oiste sig
ikke tntnemlig fot hanc Wurde-hold
Hnn fjiekncde sig derpan nteget vred sor at snldsøke
Editljs Udtog sisii dette ngjirstsrie Hirs.
Mem-us hnn our besljæftiget der med, strev Hr. Reinl
slon i en Tilsta:-.t) nf dyb Sindsbevcegelse en kort Strioelse
til Hin Viichncix Den nlykkelige Kasseter blev heri i tøtre
Ord sagt, at d’))rr. Ratolslon ö- Co. freintidig kenoncekede
paa hatt-; Tjeiieste.
Viichncr blco desnden anntodet oin i Lobet as Dagen at
overgioe .tt’ac«3sebcholdningen og de as hntn søtte Bogek til
Hin Lsnllice.
Eiter at Raiolston haode slkeoet dette Brei-, lnlkede han
det ned i sin Pult. Han vidste, at Biichneks Anseelse oilde
viere nedbrndt, og han tooede nied at assende Skkioelsen.
Han sad en Stnnd og grnblede. Bilchner hovde i seks
Aar syntes hatn en tro og pnalidelig Dienen For en Uge
siden haode han, oin ikle nied Gliede, ·thi han vilde hellere
have sin Sostcr hojerc i «Lk.si·.-t, saa dog ventigt og hosligt,
villet lytonslc han soin sin tillonnnende Sooger, og nn viste
hnn ynni Toren sosn en nocerdig.
Frn Onslctog Otd fuldt hain ind. Sknlde ikke sels
Aar-J personlig Erfuting otn BiichnersKarakter oeje lige sim
meget sont Politieinbedszniondens Dom?
Onn bleo stadig estertnsnksoinniet"e. Alt det godc i hans
Natur tjiktnpcde inod at gjoke et Skridt, der nnmtte gjøre
Biichnek til en nlyklelig.
Hnn tog Brevet frem og lcesie det endnn en Gang igjens
nein. Hatt san dereftet estettcentsotnt nd as Vinduet. Da
san han den lange Vollendet-, soin ined hurtige, bestemte
Stridt git over Ganrden og inennede sig det Arbesdsveerelse,
ihoilket He. Rawlston netop i dette Øseblik besandt sig.
Straks derpaa blev det banket paa Deren.
»Kom ind!«
Deren uabnede sig og Büchner ttaadtc hastig ind i Bie
telset og hen til Bokdet, ved hoillet den ooetraskede Kind
mand sad.
»He. Raivlsion!« sagde Büchner.
Hang Stennne bæoede og haode en hies, skenuned
Klang. »
»Hi. Raivlston, De trot, at seg hat stjaalet Detes .
Penge seg? He. Rowlston, det er en Reden I
dkægtighed!«
Anieriknneken vor en Mand of god Familie, der stod
højt i sine Medborgekes Anseelse, og sont ikke var eant til at
blioe daarligt behandlet. Hatt harte ikke til dem, der var
san let at gjøre bange, og han haode ved sorstjellige Lejlighe
der gioet Beviser paa sit personlige Mod. Nnar han til
Trost heksor ikte sor i Vejket oed det nye Sljceldsord, eller
ester ealisornisk Stil, der ingenlnnde vor hani sremined, thi
. han hovde levet en lang Tid i Nevada, greb efter Revolu
ren, der laa soran hatn paa Skrivebokdet, saa toni dette, us
at hans Tillid til Politiinspektotens Anstuelse i Lobet of
Dagen var bleoen kystet, og at han Iokt sør havde spnrgt sig
selv, oni det ikke haode været neigtigt as has-i at udtale sin
Menmg saa bestemt, sont han havdd gjort. Men han var
ikke den Mand, der rolig tog intöd en Fortsckntelse, selo om
hqu mqqtte indes-inne, at han selo haode steinkaldt den.
Hqu kkjste fig. Hatt var ikke saa lang som Haltet-de
ren, men hans Stilkelse var sinnkkere, og da han tettede sig
j ijkek pg rast-de Hovedet tilbage, syntes han lige san stot,
sont den noget hpjere Mand, der stod for hasti.
»Du er ikke inin Skyld,« sagde han tolig, »at denne
Mistane er tastet paa Dem. Mnligois er det heller ikke
Deus. Thi det er Deres Ulykte. Men det blioer itte gjokc
hedre ved Stjeeldsord.«
»Von tsr De nndekstaa Dem i lige over for andre at
udtqtk en iqu ubegknndet Mistanle, der vancerer ntig,« qu
Viichnek nu op. -
»Jeg hat knn talt med inin Softer, det our min Ret og
min Pligt. «
»D· hat ogsaa talt nted andre, ncegt det ilte.«
»·Jkg mkgm i1-i... ch hat i Bittelighedeit vgan tult
mkd Fkn Onglow, nien mod inln Vitje. Min Sankt hqu
sendt hende til mig for at tale med mig-«
»D· er i Øjeblikket meget opbeagt,« fortsatte Ratt-l
stqn, «og jeg forstaak det, men hats De er i Stand til roligt
I
» Tit so- l«-1)dci Te
III IIIsIIkc bIIIOIIIsr et MIIIII?, IIIII IIIl D e kIIIIIII IIk:I.
Imin de fortsstIIcUNI O IIIIIIIIIIIIIEIIsdIsIs
EITHER-, IIL II
,.»» III-; IIII LIIbIIkkeI kIIIIdc
Iik Essen- III«I!IIIII·lsI-. XIII IIlI
UUIIUII III »sp;
glvs IIIII Z .
IWI LIIII kcI ILH ;·
bIIIzII I.I-Im :IIIII IlII II· II III-I Ikkc I « «
TsIIInr IIs ZIIIL Fqu Halm »
»1VII·III-IIII1,« IIIIIDII ’"III1IIII IIIILIIIIII
III-III IIIIII IIIII IIIIIlobiII
’« f
L st LIlOlI now-Ihrr
L II dIsIIIIIsd II· den
»du! E
DIII Dog IIII komme
JtII fIIIlIIdI
VIII-III Ile IIII IIIlIsII I·I- lITIIIJIIIII IilW
k.: «
«’)
IIIIITII JIIIIIIIFIIL III s IIII. I C Hm Nu : »
K
,·LXI-III-IIIIII-l, lIIIIId DI- IIIoIz IN VI
III I.II!I" III TIIIIJ I«III’I VII,
III-III «
IIIIIII De !I::[III III II I
I1.I I.I I,I! LEIIIIII kIIII I·I«, III IIII IkkI III-I IIIIIIII
IIIEIZ Z
IIl T IsIII.«
,.)I)I1I· IIII DI- IIoIIe III IIIIe IIIIIleocg « IIIIHIIv I.
erIII IIIrlchII bI IIIIIIIIIIIIIIII LIchI VII-has »Im- T« I«
Iedc IIIII.IIII C eIIHI UIISIIIIILII·
OIL
VIII-III SIIIIIIIIchsIIIIchM
Ort dIIII IkkIl - II::.; -.,
MIIII lIIII Ikke IIIlI IIIed IIIIVIIs end IIIII O II..If
EquIIst NIIIII dIsI III- ItillI, kIIII der ikke ske IIIIsIIiII,I»
iDeIIscs «2"II11I"IIII. «
I
»NI-I’,« IIIIIde LZIIchIIer, ,,I·eg mr Ikke IIIrIfIs sIIIIInI II
DIsuI iIIIeII D II vIlbe unsre lioSIIIIIIIIt —- IIIJIJIu I.II.« »
OIIII kIIIIIIedc dIs IIIægtige HIIIIdeI og ryItcke II:::»I
AIIIigt III-II II Ist IIIIIIIeligI lldttyk, og haIIs XII-II- IsI--»sp
kac.
»Ist-un skul jeg overlevcrc Kasscn IIIW
»Or. WIIllIce. MeII dct er Deus-I Vilje
IIIig.«
Büchner soarede ikke deIpIIII, IIIeII
fötlod VerrelseL
, Te spri
gjdkde oIIIkIIn
TI. Kapitel.
Medencz der de folgende Dnge foreqik alle
andringer i det Rittvlstonile Hins, beskjtkftigede den Hin-«
Metting i Shnnghni fig dog livligst tned drum-,
Ratvlston var slyttet stn sin Broder og hen til fin- Lust
Htttt hast-lett nflngde eller tnodtog Befug. Man Wh
fra Tid til nnden ved Siden af Veninden i Vdgtten· tit
kjorte en Tut-. Herretne hilste hende crt«bodig, og hinin
de dein toligt on fornetnt.
Gent-g Wicht-er haode lejet sig en lille Bolig itna
riktinske Konnt-t, den ydetste Ende af Frennnedtotni
hoot hnn leoedc tilbugettnkkent.
Kolonith Mening otn hntn vat- delt. Eilet-nun
htins tidligere Kantine-roter var nf dctt Menittg, nt hin
en Eilig Mand, tnen ttn og da var der dog en og enden
trnk paa Stuldeten eller rystede patt Horn-den
Hund etiten tnt Biichner var en Tyu eller ej, hatte-«
stkgtede gode Nnvn hnvde httn tnistet. Hund han let-in
det-, kund-e ingcn sige, thi hatt tacte ikke det·ont, tnen die-»
ftm l)«·.nt, knnde tydelig ltesc i hatt-J Ansigt, nt min: Einst
nlykkcligt Mennesse for fig.
Biichner hat-de iklc helt ttffluttet sig ftn Vetdctt. f
nf hin-I Benner beføgte httnt i hans Bolig og tilitltc
ofte nied ett forltilt Fordotttsfrihed.
»Sknl vi have et Parti Keglcr euer cn geniytligl
bett? Ridec De ilke nd i Dag?«
Biichner tystede sinnt paa Hooedet til sattdnnnesxso
tnattl. Hatt gis ikke til nogen og spgte heller ikke til oft
lige Zteder. Hut-in, sont vilde se han« nttnitte opiogskl
Af dein, sont gjorde det, kont ingcn hyppigete end Inn-J
ligeke Kollegn, Silkeinspektok Prati.
Biichtter haude neeppe vidft, at hatt httodr M W
Bett i den lille Italiener, og folte sig takttrttiligoott-,t11
viste sig tto i den trangc Tib.
Prati var den enestc, der ikle gjots e sig llnssigt ..iI"s
de Tatiker, sont bessjteitigede alle, tret t ten Ttd this-Te
Biichttcks DtsktteisleL Hatt tnlte nndent nie-d dennt en
Pt«oces, under hvilken Biichner sittlde nnn itsr TM
Skmnke sont nticzttenkt for Undetiltrd
,,Ttlg Dem ikke den Stieg sitt met, Viltlmn T
nflyldig. Det ved De fetv, og des nett lsnslc BUN
gen, det« kiender Dem ttiinltt ont Dei-ic- lltlnltsiklkllksp
,,Nntvlston!« udbtov Büchntt
»Au, hvad, Nu :lston .t·s.;n wr- lige fu« th« W
at De er en terlig Mand. Tst liest tilgen JDC WI- W«
Halm hatt er, og hatt hat« Mincio til nt inrte lOWWWs
hans Adfcrrd over for Dein et ilke til nt tetftrtdigglolcs
jeg sngde det til yant i Guar. Jeg lkygkkk »Mlo
Og De sittlde fe, hvor ltlle hnn gjør fig. Hinter elleiols
de! hojre end jeg, ttten nnuk jeg ncevtter Detes Nenn-txt
hatt inmitten, san hatt Inn natu- niig til Sittltserett. c:
at hatt under ittgen Ontstændighedet vil optttkdc Wl 4
thtklager. Hunde det sttiaet i hat-s Mngt, M W M
Sag blenet ophtevet. Men det er gndt, at Stntsfntclnl
følt sig foknnlediget til nt spie Po'itiett3 Atti-MSe mod,
utdet·e, thi De tptnn have en Opteisstttm — UT blwknäx
uskyldig of Nettett. Og det titl Te blive Llllensl
net-, tin ntan De looe niig igjen ttt bliue tst iNWWkZUsp
tie. Vil De, Viichner Looet Te ntig dxt .« «
Ten lange Hollændei intilede jotgnmttgL
»Di- tt en god Ven,« sogde httn
ltaittitez
lll is
s I
A
sit-El
Okle Alten Kl. n begat) Viichttet sig IU Fl« lk
hUOk hAU Mll litt Brud, og fotbleo en TitneH Ttd W
Damen Dei var Frn OnHlowsz Viert »
Biichncr havde den stimme Dag, sont hml hthbc i«
Natvlston, strevet et bebt-net, ttten i ingcn Jsietilectiistsf
smde de hvoti hatt ttteddelte l)eitde, at llW Hm «
pligtet til at gjengiue hende sitt Frihed U
Da hM havde beilet til heim-, hat-de thl XIV-«
Ue Zion hellt-e lykkelig, nqar hnn oilde lttytke W «
til hang.
(Foktscette«5·)