—-sp--k«-s- -, - ps- ask-»
seitwäng
Fortæuing
of
xik ? It -.- ·; tth I- is tx.
(-K.-s:t5«t )
·,Mcsk z-. nun-I- nnn qctis Ptntcs, ognutt sur-tut er
fsm gnd tunc .-. X- Mut ji,.«ti «..g tis:t, llxuts jezt gjot
det.'«
»Du sit lInn Jst- gxxucz ktg ntstt tnlc sind Wiss
:!iotl.ttt.«
Uden nt nsocnse oidne Ztmt ttntsbece hin. den toten
jede Ptge ttl Stu- issg nistet ind.
»Ein Mtig Moll-m detteKott tust hendtg Tut-age
Musik
Nat-nn, txt staat paa Lenkt, bistotigsde hist-de tot en
Det.
»Juki wkc leer-, det er i det mindste en forttetnherte,«
mater hatt og von-( ttke tnetc at cnotsige hum.
Don ttmt t Ansteler du sienfqnttg tjrneks Rathe til
Dagligftuc.
J ftcke Minutet blickt- hun staat-me i Mtdten at Va
reifen
Det- gaak ttge sont en Halten gjennent det btede Btytt
hos den Mond, tin- snaa optttetc sont en fkcek Jnlzmengende
ser, hast hun sont Vtsboettnbens Ægtefcetle vel tnnde have
Rot tu in ophotoe t'ig.
»Don un triedes hivde det tkke ver-ret, hvig du her hav
de knnttet aspente din Hastkns Ttlbagetomst ttgtsoux andre
Mand, og hun satt oed sit Komme runde sigr ntev sin btode,
kiaanutde Stumm-: »Geh Aste-t, Botm, des er godt, at
jeg tgjen er hos dig.«
Et Dis-mit set hans ka list-sont fotyngede no, Inen
vgfaa knn et Liebttt Hatt ttjnler Antigtet t begge Hunder,
» sg da hatt tilgst- dent bot-t, et· der bet stimme Uonyt t det
sont den Gang, tsu hatt nnd inwende Lteber ttenede sig ttt Lo
ktsp men
Oa tutttsk hano But pna et Kubättetsbiucde, m stunk
z; set tituge Skrtvebotd i en fett Ranan
Det n- htmt fett-, cllet bog ncj —- det ct en undeu, tun
kigs k det hont. Uvilkcmrlig vkttder hast ttne cis-e fm Bil
kedct tit det stote SpejL Et bitten Se: il fpitlede om haus
Mund.
,En Stygge af Fortidett,«« nnnnlede han«
Da holder en Vogn formt Hufen
Hatt trykke Hunden ntod Hiettet og ftpttct sig tnev den
Ienstke til den glatte Botdplade.
Ude i kasttten hstek hatt Pigen Ined grade-we Stein-ne
seh sitt Futen otn Fortadetfr.
»Gut mig Kortet !« hprek han en Stein-ne hæfttsz
Das-e
cset pua er alt stille.
«Mio oppe til Haken er gaaet, Hund«
Osten gam« op og btcock lasset.
Grev og Ghin-stu- Weicken u- uns-un
Miss Rollen bmcr ksn fnnpel Spadferedrugt.
Hun bliver stimmt-e lcknet til Don-n, og sumt tned
store, unarurltg oidt opspilede Ojne pau hinn. Hendes An
sigt er ligdlegk.
Bokdet, tu hoilkcl han lauer fig, ksmgek let. Er det
Trykket nf de Rever, dcr sotn en Centnckocegt hvixek paa det
ßrlige Sujttc Model?
Uden nt gjprc en Bcoægelfe sigek hun med mal Summe,
nun i en tolig Tone:
»Hond onstcr De, Or. Greue, ficht De Ivinger inine
Tjenestefolk sit at vækc nlydige snod mine Befatiskget?«
Gnd omc Ioch Jngrn Afnmgt, ingen Planken
Hand Ewi- ck der for ogsaa kom, fortst:1mggtnck5
Tigr
,,Jeg n kommst for at fpokqe Lem, Axt-nd Her lseumget
Dem til Ikke m Mdc Tun Gunsan L:"-cisk.sss.««
CI spukt mimmukcmci helr »Hm-nnd dknscsr cip I
sende.
»He-nd du« buungck tnig dunk? scg nnm um«-, Le
ses Spstggnnnn tungrx dciyndcuigt, heil tuinnk,« fu«-etc
hnn med et bntcu Sinn. »Jrg spprgn Qui« hoad der sink
de fokanledigk nng til at spte hknt Nnonf Pan Bann-ec,
ja, bek staat Numm, der stunk Gtemnde Wetcken iStedet
for Rathe Roland« nicn elleks fotbmln inm mij mrd hin!
Buon, hour Tis, nuet!«
Den biegt Koinde btioek heftig, Lkdcmkaden over-nun
dek heade
»Jeg not-de du,« vsddxev hun, »nt Te tnnde tænke
Dem, homiok jeg foker mit Pigenavn. Reiten dektil Itl
De vel ikke gjore Iuig Itridig. Eller Inaaste dogW tilfojede
hun, da hanc- Anssgt blev ovettrukken of en InokkNodn1e.
,Jmidlertsd kim jeg iotsikke Dem otn, at Naonet Kathe No
land behagt-r nng taugt merk end Grcvinde Weiden. Ja,
dtt behagek mig merk not-S den chvekkonc, der fvæver over
hint, trods dct meget Guld, med hvilket man fotfoger at
dsekfrctkkedenne Krone. Jeg kaldek inig Kathe Roland fotn
spr, fokdi det Navn klinger meke ærlig og stolt for Inig end
der ander-«
Han er ved det sidste Otd traadt net-stere; Ojnene gla
der uhyggeligt i hond dlege Ansigt.
Ligefom afoærgende stkakkek hunArmene nd itnod hinn.
»Lad mig, den quge Kvinde, under site Oer sige Dein
det op i Ansigtet, söm ingen Mund ustrasset vilde sigc til
Dem, og mishandel san bagefter denne soc-ge Skabning, som
Herde Mod til at pur-staa, at et erligt, stmpelt Pigenavn
Muset bedre end Decm l«
can betvinger stg med Voldfomhed.
«Ds af hvad Grund gjsr De, tnin Fusan ikke Btng
tLitt«a«ttt in tsstkupt .tx t«.:. zt I.:. « t’ f·s«’
-
l’tl kctl ,«Uj!;«,:-, spzkj ;s; H« tut pl st; «(«, 1,:
.t-... »s . . - ,
,, J,-e.. Ists-v Itzt tut DICHT- ki";t -s:l
JDIM Ist l«-tt .tt«t tm l;.t"t:,
Lunas-Inst stznkst txt-this- k..’. -k«· I « «
«
i!-t’-t(: Inn n:t.· ihn-ent- i2«11»!- JOHN lssi
int- Ilil still I"LT.«1«."«
««·«" EINILJ Mit-er nt :tt.t it«t:’.i».- t: ei .I»«s·ist!«'tt,
lud : ..-t-.;t. kunszmzsksxj sum-n Hi C"t:t!n-:: Ha Muth
Ist tot-cr- ucem-n, sont rnt tstt ttktget ttztsont en blod,
tuttn Feliit as.ttnetn Monden-; Ost-up Mut t:t"s, hatt lW
Ills tmtc nagt-: Hskttel See-nett i Titettstet tacht igjen op
tot t:.titt. Langtotnt ttegget hatt Arn-use eoet note- paa
» Wust-st
,,:lttt tust, Misse- tjtollan, da Te t dem Pnntt staat saa
iast paa oft-its egtte Attstttelsm tnaa seg sttotgc Tent, hont
ledeo De can tatsnake sont Gteoittde Welcken, hvad Te nn
en its-Inst er og sottt hvilken De trodg Here-J Thetitetnaon
tnint ist-te tjenot i Tysklattd, hvotlediso Te altsaa kan sor
saate at tralle del-e ntit Navn gjennetn ttt Scttespilleekatie
IRS Sinn· ! «
Ort-tut Iontntct langsontt og sotsigtigt sta hatts Labet,
der ttnsllent ist-et- Staoelse presser sig samtnen ligesont to
Jetttlletttncer, sntn tnetanisk aabnek og lnlker sig.
Sotn Kolleslag salder Okdene paa Ktethes Hiern, det
ktytnper sig samtnen i nsigelig Sntettr. Hatt hat elstet hant
tige inottl dette Ojeblit
Hatt hat ttke kttnnet ttbrydde der-ne chetlighed, sotdi
M EMUW i benoeg Btyst al Tid og al Tid igsen har hol
flet til innen-: »Der er kntt hatts ittdtil thttdett Edle Sich
der ttsjset stg tnett ttitnodstaaelig Katst itnod Falsihed og Be
itrag, otneno ten i Sandhed ikle haode nagen Grund til«
dene« —- nten ntt hi-det hun tnesten denne Mand. Hatt sy
neo lnnte itte tnete sont ten stakkels, ensonnnc Mand, tnen
sotn tst ltjcttelott, soleiseglost Bætltøj for den gtnsotnnte Tot
tut-· Og bunte Tante giver hende Kraft ttl at soare lige
. satt kalt-t, ttzte san lnoende, sotn hatt hat sputgt:
! »Es tkttlre i Gtttnbett ikke give Dein ttoget Soar paa
en Beslytottittg, sont kttn et hiernesoestytket, as Fotdont op
tyttt Hoocd tun ndklakkc. »E« Skuespillerkarietes Siant!«
Hntt let tottngent. »Vi! De en Gang vise ntig oet Stntth
Oh Ostens, gjettnent hoilket jeg tknlde have ttttkket Deteg
NnonZ Bil De ntwne ntig den, der vover at sotbinbe Kas
tlsc Roland-is Nttvtt tnco noget, der ikke er rent, nnd noget,
der beyooer ttt sky Dagslyset?«
Det set kreisten nd, sottt ont hatt vil til at aabtte Mutt
den for at sige, hoad hatt for ttogle Minuter siden hat-de op
lettet i Theattet — tttett nei, det sortnaar hatt bog ikle.
Eftee ett kort Pause sortseetter hun:
,,I«et kan jeg fokftkke Dem, Titlen »Skuespillerinde«
kostet itte nat saa tneget Slant paa ntig, sont en Monds
Handnng oi begge kjettder, og trods dette san jeg ntt ikle
tnete beklage, at denne Mund handlede saaledes, sont hatt
gsoto«-, det oil jeg heller ikke settere komme til, tnen nteget
tnere vaee tatnetnlig soe, at ett hsjeke Magt bevatede tttig
soc at otere satebet til Siden as den Mand, sont seg haderl
HadetZ Horte De, hader, asskyr ttted hoer Fiber i mit
Hiertel
Htttt hat tejst sig op, langsotnt gttar htttt hen imod hatn
og blioer staaende taet sotan han«
Det et ttæsten, sont bleo hettdes Skikkelse højete og hei
ete, sont btagte den sotsetdelige Bevtkgelse hende til at vak
se, ntedens hatt tadselsslagen stirtede paa hende.
»Og tnt bebet jeg Dem am at sotlade mit Vas. Jeg
et og oil vedblive at oæte Stnespillerittde, og siulde De salo
de paa sont vett tttig tilstreotte Ægtesælle at tage Looens
Atnt til piælp itnod tnig, saa oil jeg sra Scenen offetttlig
ttdkaabe en Grev Welcketts Handletttaadel"
En Gysen gik gjennetn den stætke Piand
Er det Stoktttctt?
Lungsonn ttiget hatt tilbage sor«hendes bydende ttdsitak
te Damm Hatt statt-ter, sont under Vcegten of en sonder
ttxnscnte Magt, der tullec hett over hatts Stenhjette.
i Hatt n— all-rede t Begreb tned at sorlade Værelset, da
s tnnkiet hatt sig endnu en Gang ant: ,,Jeg bedek Dem, staan
Vigetu seg hat tnestcn tiltonngett tnig Abgang til Haset,
httn hat« tngen Slyld.«
Detpaa gaat han.
Hatt set- endnu længe est-r hatn, sont stod han ettdntt
innen tot Toten·
Tsekoaa slukkes lidt ester lidt Glattsen i hettdes Osak,
Tautek sttget op i detn og tnller langsotttt tted ad heut-es
Kinder. Tilsidst syttker htttt hulkende samtnen paa ett Stol.
Der theambefogende Publikum i Wien er tneget bedro
vet over, at den tilbedte Misö Rollen paa Grund alebebe
findende i flere Dage ei forhindret i at optræbe.
Hun felv tilbtinger Degen ensotn i sine Bat-elfen Hun
set intct Mennesie, og hvis nogen knnde se hende, vilde de
fandelig indwnmie, at hun ikte kunde væte i Stand til at
spille.
De merke Ojne liggek dybt inde i deres Halm Kinder
ne er bebækket of en gjennecnsigtig Bleghed.
« Umlig og ndcn nogtt bestemt Maul gjør Kathe sit Ar
bejde. Han liefer sine Roller igjennent, hnn blader i gainle
Breve og sidder i tiinevis i det nmrke Vettelse og stirter paa
bet flimtenbe Lys, fom Gaslygterne paa Gaderne kostet ind
til hinde.
Pan denne Morgen —- det var en taaget, mer Növenu
betdag —- blader hun adfpredt i Aviserne, egenlig kun af en
gammel Sehnen-. Det hör han ql Tid plejet at sinke
Da falder henbes Blik tilfceldig paa et Neun, der staat
trykt i en Artikel.
En feheragtig thme stiger op i heades Kinder.
, T ;:-" EIN-«- i::k«" inttJUu I is:"ZItIIT-«U-ctstsds streift-,
i«:t! t- ««. !.-"!"-! «i: Tut-l EIN ;::.«ti«·::s Jus i nut- Hv«
i-: t k, F ":«on «2»:1tipti.t« ug txt .sf— ne, fci for Ti
1:-T..:—. .. i List-i- Hitkn kultti Linn("«site:1"’!:««(«åckctl.
ei tr: :«.;( ·..:gc JLHttt am Aaiiazkcn tät dem-e Lisehnspi
IYLUH 3-3-«1"-k· c2::k.t dem-, ist ts«:«is-.u.""Liatc-ti tiempteri
—
-.- H -- ,
Ins ITiHD c: !·- mer unget, sont tns widm- rt tun-Heini
Las tm: t,—: Qui-»st- Njktst Oitsg Netto-: (1)i sitxer ,,tnnde«)
ts« k Inn-ne :«i «« tii Ente viritstihs.v,m«i«c oittchesncrrb ;
ixtkigtn tttk « m-: i-:O·!i:;t· Lib Vg gimie del stattit til sitt
E nun-: ihr-· END-» Institan Witze-stritt Tut-lieu sik i der
cum-Es twsn afhaldt "ZvottH·-’
tnand, L« nn! .I.ie:::zitu", itti Den-c mutigen til at bit-re fin fan
niti«1 Her thrx Er- .·it.1 likzitiisg,
tetc Am- t Lin-L J schont Faid er Hittotien mager hem
; nselighetgiiultt, Istisr im intet Menncske htmde anst, at Misg
» Rollini tut giii Maossc hastig-zi- Kunftnetinrens Jldebesill
denke samtnen k»e1nu1s.«
: Mcd stote Stiin gaar Rai-the op og ned i sit Bækelse.
J Dei stormer og tajer inden i hende. De tnest Isnodfatte Fa
lelser kjcktnper i hendeS Vierte-.
»Amt« dog sandt, hvad han sagte hin Aftem En
Skuefpillerkatrieres Stann«
»Og han hin- meU sit Blod villet afvaste den Plet, sont
en Mand blot vom-de at for-mode paa hendes Rygte.
Hvad tvang ham til fosn en frennned at forsoare heade?
Hun hat« jo optkaadt under sit Pigenavn.
»Hast tnaa den Aften ocere ilet hid lige fra Optrinet i
Theattet. Vaemhiertige Gut-! Maaske gjotde jeg ham
Uket, han« det den neeste Morgen med Sværdet i Haar-den
betraftede sin Tko paa sin forfniaaede Hustrus Renhed. Og
jeg fagde, at jeg hadede, ja, afstyede hinn. Har han foktjent
det det? — Ja, han har! Hvem gav ham Ret til at sige
det, sotn han gjorde2 Mesi1taar der ikke i Avifen, at man
kun foktceller hin Historie sein et Nygte? Maasse har det
kun dkejet sig om en Danferinde eller en anden lignende.«
Hulkende tagek hun Bladet for at leese Attiklen en tre,
fire Gange igjennem.
»Nei, der er sanledes, det san ikke viere anderledes!
Men hvad man Bodo bestillerP Er han endnu her i Wien,
ntaaske felo faoret? Jeg maa have Vished, han tnaa vide,
at jeg anetkjender hans Ædelinodighed, der lod hatn træde
op til Forsoar for sin ubekjendte Huftrn. Jeg tnaa have en,
som jeg kan ndase ntit Hierte for. Tante Entilie!« stydek
det gjennem hendes Hienie.
Ja, hende kan hun fkjcenke sin Fortrolighed. Feherilst
og tned tystende Haand sktivcr hun:
»Unsere Tante Entflie!
Hoor er Bodo? Eller nei, jeg vil ikke salde nted
Toren ind i Hufet, men sorsoge at ordne mine Tan
ker.
Hoor ltenge es« det sideiI at jeg har streoet til dig2
Jeg tror to lange Aar. Hat jeg levet i dein? Jeg
ved det nceppe selo. Jeg er dleven Sknespillekinde,
tnan siger endog en god.
Ja, dette Liv var tnig en Lettelse. Oele Tagen
igjennesn hat« jeg niine Rolle-: at læse, oin Astenen
spillet og otn Ratten er jeg saa træt, at jeg tnaa fode.
Jeg hat aldrig strevet; hoer Gang jeg vilde begynde,
var det, soin en nsynlig Magt hennnede min Pen.
Jeg vilde og knnde ikke tnere tænke paa Fortiden,
vilde ikke vednoget soin helst etindres oin den. Ttods
init uden for min Beskjcestigelse yderst tilbagettnlne
Lin tunde jeg dog ikke ganske undgaa Samkoeinniet
med andre Meniiesker, iuen det bragte mig knn Ulys
ke, sordi Merndene ikke vilde tro, at en Kvinde alle-.
rede saa ung kunde degraoe sit Vierte.
Tette drev niig bort sra Amerika, hvor ingen
kjendte mig og tnin Historie.
Det sorste tyste Theater, paa hvilket jeg optraadte
sont Gjeest, var i Wien, og der gjensaa jeg hom, din
Son! Lad inig ikte pine dit Moderhjerte, sont i sin
chetlighcd til Barnet og sin Retskaffenhed ligger
toiolende niellecn Sonnen og dennes Huftru, nted
Enkelthedetne ved vort Satninenttces· Jeg vcd amp
pe selo, hvad vi talte med hin-indem Nemncte sam
tnen har dette Mode ikle bragt os. Maaske er det
bebst saaledes, ornend jeg nieppe kjender init Hierte.
J Dag, just nn, hat jeg tilsældig erfaret, at Bodo i
Gaar er ttaadt op til Forsvar sor inig sont hans
Geinalinde, uden at jeg anede noget derom.
Han er, Gud ske Lov kommen uskadt dersra. El
lets havde jeg ikke overlevet det — nien hvor ophol
der han sig2 Du tnaa ride det, Tante. Skriv til
hinn, eller sig hcnn, at jeg angrer ved vort Mode at
viere traadt saa lidenskabelig op intod hain. Jeg havde
ikke anet, at han haode bevaret Trer paa sin sor
stodte Hufttu, ikke en Gang saa vidt, at han holdt
hende ude as Stand til at begaa nogen vancetende
Handling. Sig hanc, at jeg, hvis det var ntuligt,
nied tnit Hierteblod gierne vilde tildagekjobe de Ord,
jeg sagde til hatn.
Han skal i det mindste ikke holde niig soc mal-kein
lig, ubeoidst vil seg intet modtage as hinn. Jeg on
sker nu Stilsmissen, intet stal nicke binde os, for at
vi ikke gjensidig stal have Forpligtelser inod hinan
den
Saa, nn hat jeg ndost ntit Hsette for dig. Tset
er tnaasse altsannnen noget sotoirret Toje1·i, tnen jkg
kan ikke stkivc aiiderledes.
Og send Inig et oenligt Ork, hier-e Taute, og shsiv
til mig, hvotledcs det gaar Viktor. Naar jeg btivek
noget teldre, tun jeg tage hain til mig. Han er vist
bleven en god Dreng, han har al Tid havt saüdamke
arlige, trosaste Ojnr.
Bad Inig kysse dine Moderhkeitdek. — Gnd give,
at jea endnu en Gang kunde liegge dein paa init syge
Vierte.
Din Niece Kathe.«
—«-...- —-s .-. «—.——A«.—-—-—-———»
Wtetk bt«:t1«3 7.,-t.. ffA
. it« »
ts- ;
» »t« txt-tu- limiin
Veh- Lttsutttttgett as bit Bteo ottt W m
4 JOH«
ttt Hatt-tit- l.t.;t sit-te ltlttde Ditt- ’
»O «
s , « » D-« m
chth t tot: tttItS I
i1’
« - tht
« Hak.
Eci Dieb kokkjti .E·
og ottt lkittti mi, tl.tt tet tttzittt tscsiltsspX
« L i «
leit9.
Jl: dtt ist kjettdtst bitt Spuk 9;«.-.«k2«.« «
. ! tthz I «
net-, ttttttt tsstste tttktttti U«
ititrlelittttc ikk .,!
mitz. VI «
ctt dcit Jorsiktittg html
» « Tgtt tin-;
t::.ttt tottt ttttt
lig tttl ttteddelc lsitttt tttttt « «
Tit thut-, godc Taute,
sithistiticldcth s
ikkc tttldc det,
Oclllsz
t«tt tttl ttltttta lmsk
tttt ltettge Vtt et« ttlttte disk
otl du tejse til Byxsn o
tttett tut-D tttig. Ved du l hvilkttt zkisk
tttit Hjette ved bitte Ord?
Mett det satt ikke blitte saaledes
dere sor tttig selv. Qg saa tttaatte jkg k« oM
Kalb. Du vil stttile. Del sottcetttekjkgdigz
sitt t, tttett hvettt der ett Gang hqk smagt Bist
Gift, hat solt dett Tillokcelse, det liggkkml
sige til sig seit-: Her sot dig aandet Tusjndek
sotskjellige i Rattg, Rigdotn, og Katattck
disse tvittgct jeg ttu til at tættke og fptkdsu
alle disse tilhører ttu tttig, jeg katt lade deres
bæve i de stimme Tattket, sont jeg verklu; jkg
httetn der hat tslt det, katt ikke vettve am, s«
matt ettdtut ssler Ktast i sig til at sortsckk
ter og urette Uttct ligget til højte og venstkkk
vor Ves, pg tttatt hat- Møje ttted itce at tilstttttdf
spidsettte, tnen Kuttstett, sottt vi dytlek, kkht
achtl, ttaat vi virkelig holder os til bett, luttY
sot den, og det ttor jeg, jeg stedse vil limite· «
Kalb ilke Bot-o koid og hjetteløs, denkt
ikke, og det tttetter du heller ikte seit-. Hans-A
tet vat for dyit og tett til at dettikte slulde htjpk
bredelig syg ved et saadattt Bedrageti, sont hatt
de at have vcetet Gjettstattd sor. Dittil tout
Ulykke, sont ttlletede sotbittede hatts satstellqgt
nat
Nu, da jeg koldt ag toligt katt estettcettkeal
det tnig klatt, at hatt ttted sitt Kataktet tttttttttel
saaledes.
Ett tttystah der ett Gattg suat ett Neunt, et
sotslyttet i sitt Skjptthed, i sitt cgettlige Vætli
gett Kttttsttter kuttde gjote dett til det, den opti
var.
Jeg ttttta tut dttmtttc hatn saaleves, otttjtg
tttctttge Aar hat vætet ligesteitt sortatttet pta
Hvad gjøt det i Gtttttdett til Sage-t, at httttt
findet sig i ett Vildscttelse? For hattt et Vetttt
bildttittg Sandhed.
Mett hvad der bebt-ver tttig, cr, at du staat
iditt Alderdottt, ith da du ikke sympatisetct
Fritz’ Hufttu.
Dei gltedet mig, at Victor velt sitt Kjatltg
dig, sottt stetttgaar as alle hans Biene,ssgeta1
giældc ditt Godhed tnod hattt. Jeg et- tttegel
ved, at du hat sendt ham paa Kadetsicjlett
Ovid du vil gjøte mig ett stdt Glcede, tjctte
stttt tillad mig, at hatt besøger tttig i sitt ttteste
Jeg bot i ctt as Wiens Fotsiceder.
Gud give dig Suttdhed og hölde sitthtatt
dig, kjære Tattte.
Jeg behooer ikke at bede dig ottt stedse at l
tttitte Brette-; du ved not hvorsot.
Ditt Nieee Kettth
Oth
S M let-e
Elle tu z
, leg ttttttt 1k1
ic
7· Kunka
De Urgamle Lindetmcr, sum omgiver VII-ZWEI
den hat igjen tobt den-s Vindn J .Oc1«st.1L-:-Le.:H-«"
Tjenestefolkene sig stille ng muss fuibi :»::..n:«-n, Mk
det højeste hinanden et sporgcucik But og hvisM W·
men for detpaa igjen lydlpsi at ga« Ict drin Arbclkss
Grevindcu Welckeu er meget syg.
J hendesSovemkelsc med Di-: bruuc THPU »S«
Tcepper og Portierer ligger hun i den store, gumle
over hvis Hovedenve det greveuge wetckssuske Banden p!
i afbleget Forgyldning.
Den gumle Don-c er btcoen meget ældte, side ’
saa heade.
Nu ligger hun tmt og hkntckret der, hcuves LI«
drer om i Varus-m fout tog hun Afskeb WV «lle»l
Gjenstandr. Sluttelig hæfnr huu Vlikket W Is«
SM, Bedo, der med en Vlanding af uendeligjijærtvtg
tillige ogfaa af vemodig Sorg at Moder-Jud ij WI·
sin Fsrfte«pdte. Huu bemærker ok-! de hoka TlspW
allen-de gkaankk Mandens blonde Haar, VILI Mr M
bedste Aar.
Nu ladet han Hnandm lnttgsomt fynkc VI VI
store, grau Oer hen icnod fm Moderg AnsigL W
og Sonnens Blikke mach og forxckllcr INan «
sorgelig Historie.
»Bodo«!« hviskck hun sagte.
,,Hoad ausser du, Moder-? « sporka ha« NR VI
mer sig heudes Leje for at knæle ned formt dcne og P«
Qoved ned i Puderne.
Hans umgtige Legeine ryster, og skM TMM
ned paa de hvidc Lagener. ,
Lutlgspmt, blka sikygtk ervinde ercken nnd «
Haand over sin Sons Vened.
»Bevo, jcg vil un snakk gaa fta bis-«
Han stonner smekteligt.
nl
(F»kkscstteg.)
