RjåssäiglnkR
Forli-ruhig
ils
n I a n «: J Hu- c ::.
(,’xnn1.sk )
Mnknwuu Eint hin jin hie Austlnncsism .lu1nsc, i inul
kct IVUDHIH l««1"«"v Ihn-»so Htktjthleå I, l « ’1!«OtIH(’H"
FULL H Islnwtl »in m«li «H lzs I .-1 Inn-l sl Hu
trith Jkncs « n- nn »in wund-H
n- Wnss in Ecnnls anukisnks
wi- hnzthn dkjltghcri Ia«
t1«Tu but-a Ninos- lnsgnndiss
insod hausz Vin« on i hum; Inn lnkkcnis m thun inlt nan
big nt ncdskyue renne Innunc «RnM-k, sum l) n knldu 7-n,
used noglc Glas Vin.
»Im nnn Lkdnisntf e. iri sm·1·hnselme Ohnan Ikke snn -
men, dulmnb huidscs Lsmdns ng gnnm frank kn h :- ur
bragt « Linien Lem- for vct nnge But nnd us sung Ventyrs
ning M, in des forste Vinn i « wem-Inn Muska L(5·,nssknb
allen-d-« i to Anrhnnbtedek ftrtsfe hnt omri en Dusnsp Son;
splge H drinne hlle Hrnlynking n- Itakhe inman og Bodo
hat litt-im Tales-en et rasende But, einend Unn benannt-,
at den gntnlr Qvnsls Nase glinsus ngrfosn et zymw nnvir
Sprungwa
Men vcd Bryllnper roh-net Binden over nu, og Butt
gounnen u- rasende oock nu. Dct n« nn en Gang sm
lob-S.
Kirche im« lestsingisi nf sin Moder-, tun cnd nun In Vir
telir for at sher Ding-.
Den ning As·gt«.«0nnm tager Asstkd tin-d nn Modu
Denm er ikke bebt-net og ndgym ingen Cum-cr, sont Modre
ellmz holder iok teres Pligk, snen untreu knn Sonnen m
sit Hinu- og sich »Don hendc nn m tin-r, nun Son, og
glesn Me, nt km Hnsnn cndnn er nngci nng ng behmscr
Ovn«ba«usn!.)kd-«
»Nei, UJtnd-I,« sign hnn og kyosn hum- pnu Baum-m
Cn un c( .O.1in1titn)k, og hnn guar for ni inne fig en nett-ein
As unk- .
-.:: Jäanka ci· fin Outtcr bchjaslpelig vcd Ocnklævnins
- Un L -«-: ga ..le Ocnne er i glitnrcndc Hninmx
um«- uasrc lovct, at al den Tnnnncl er Iotbs,« ngcr
Kunz , »H; must-g nnsget ein-r Ro.«« s
»Id)-.nnke bcgttbcligt, mit kjære B.xu:,« sigu Most-ten
godmddig og lager- den gionnc Mytthckmncs nf Rcrthcsz hol
gefolmede »Dann
,,»Egentig er Bedo unfok god til ung, jeg Fortjcner acep
pe at lskioe kund Onstrn. Finder du kae M, »Nunan
»Wennka vel, ingcn Prinseefc tun onst-c fmnkkete end
dn. Oele Byen var hcmykt over bit lldsccnde. Dei var
bog godt, at vi Log ckeuiefnkvck Atlalk til Brnnckjolcn i Ste
del is- xmidk Han tun sagtems verri- glud, den gnnne Gna
vk z - d, kmn hur sann fauan- cn nng umnsmnkie Vigc.«
,,;E-1ikke det, Manna ! « rauher Ida-the behende
Hu Roland Inam ikkez hun rk immgt lsrokjasftiget stud«
at Mr stebapndu om LIM, da du« ck fnmct cnIknnde
pnu ket.
Portiesen I Toren md til Stdemnljit bunt-get fig let.
,,San, cnkmg fix icg lest den Lunte-. --- ekeln otn dcn
Mond ogsnn n- ckldns og kjedcliguk end nun-J rings-, entom
bigc Auweh hin u hnn bog Atvehckretn isg m hat nni m
le, ktoge V.n«n us: wk vidt·t, ikkc fund-, durchs-«
Dcnnc innudks Ikkc nackte-. Ewon Unlbc hnn nne
Niodcnn nd nd Ist-dir Tand-H Pan vIl dnsg Ikkc tnnnc over
bevise hcndc en lahm gjor dens- Hom der er der vigxigste,
hun fein nt Heuc- nnt i nenne Rettung og Bedo nor
heim-.
»Na Hin-I Buuannnmun Ignsn spn I nm dumme
Haak!« Inaba nun ntnnltnotsig; »nu, sag un nat, Mnnm.«
»Am-, inm, ten n« jo m at wie. Esel nnu snnn sige,
min Stiwton hat iths spnm Lan Buu«.n1--r. S« Inn,
hdct Siman Lilink.1«."
,,S(1Us, Mnissn, un tu »Hu t c. ;.1.nn«k.ti Du
jotekonnnek Intg, nun o « Denn bit-n in ·!·-. «
Ftn such-m spnxk hin ul Dosen u( H sswllms Bonn
ten ind i du um«-M- Va-1·clie.
«An, L s nk hnctn Milde tot nzns .- ·
»Es innle txt Bedo Tom nännch k« u! hcnus mig,
Jeg hat ljptl Beginn-Hofe frem.«
Kirche er nn fardig med ut knkdc Iig un.
Vun otniavnek Moderen og ngek nnd Lamm i Lin-tun
»Den pel, time Moder, jeg skal not Innu nrwc, —- og sig
san aldng merk saudanne hastige Ocv son- Ior. Jeg hause
olstct hour, selv ein han havde været en Tiggck.« -
»Amt« knn ikke Inngfmdig! Op Ined Hooedeh der vor
ikkf suulcdks n ent. Kom nu, bin Mond oentek vel pua oc
Links-IX
Ude i Zotstnsn springcr Vicwr dein i Mode og ilynger
fme Arme otn Muthes Hals, da hun used Tanker i Ojnene
bsjek sig ned oner dam.
»Vat- nu ep god Dteng, Vlccok, for tnin Skyld og gjpk
ikke Manna nogen Sorget.«
Den vilde Dreng spat-er its-hinten
«Jig vit al Tid være gov, Kathr, cnen san maa jeg vg
sas i Sonimekfetien komme til Rheinfelden og tide paa Po
IIYEUÆ -
»Vi maa nu kjske,« sigec en byb Summe bag ved dem.
Grev Bedo Welcken bybek sln Gemalinde Arm-n. Ket
ise set neiget for-streitet psa sin Monds Ansigt.
Det fortkommer heade, som hast-e hanö Summe igjen
den sammt Klang fom tidligere. Men i Förstuen er noget
Wirth urolig flugs-er Lampernes Mag i Verbinder der
stryget ind igiennem den aabne Galopp-m
De kiiter af Sud gjennem den mprke Mandat-t
Iun san Stanelstr hat de vekslst med himmdem
Da de Rng Begann som hat henm bet unge Par
V ««« «««tt tittstits tttrt Honekrt til Vsps FU«
Ul- « k( « « Ist tits« i,ttotit«ktt-« haust Alt-It tttt7i»: W ! i
N I« U s- .«:-tttl;1t-tttntt-, Vorm .-« tttttgct istttt tot-L l
’ --—«,« « tjttlct htm·
» : u .ct stitt tttttetlit;t.«
» -. ::« ist du«-J«
Linn-: hatt-ist istttt ind«
-- st »I, Nur- :,sstt« list-et, tnntlt i Vogntn tlittsh tttlke
k« "1·s2.« lis« «"(«, tun-k- toptsätt sottitakkct over dtn Mutlkd
’.Il-·;- ts.
Zum-c «- ·.I«.’t::-i»g mir-s isnsma riet Uan kct littgtk
» t lI H ss H wo L: «f. Hatt ljar allen-be set lmng Ansile NU
, l ’(«.« W W III-« «- srt ltrngc sittttt, tin-nitsttt1’lldc’t;i«i's’ckt!«"dc
I d«: -
I Au t« list ins-it sitt Evigctntodttn Lib, da hatt fOUMUEI
f lW litt-nun ritt ttttst te Virtelse sor ttt spot"gc, otn Kakthr var
« sitttith into titToitette. Hatt hat-nennst lydlost sor ttt hart-, ottt
hat-o Hutttn otlkst tnobsigc hatt-) Svigernwch tin-« OUII hat
jo tttn ttnutttst oott Brillantnaalen, der hat-de sat sig sast i
ist-stockt Hintr.
Hatt nttt satt gttaet. Dei var sorst hinte- Bestenttttelse
entom og alt-ne at vttndre nd i den met-te Nat, nden Assked,
ndtn Ettliering, Inn nted det Onske ttldtig at giense hende.
Men stta trtrder hatts Moders Villede sie-n svk hMS SjEL
Det var sikketlig blevgn hettdes Ost-.
»Bist beratet Kathes Haar hatts Kind, hatt bojer Horte
det lttngt til Siden, sottt ottt del var ttoget gistigt, hatt var
kotttnttsn i Berokittg met-.
Booo hat« sotnd srabedt sig alle Modtagelsessestligheder
veo den-o Antonttt til scheinst-idem dersor ocnter Inn de nodi
otndittste Tjettesiesolk paa det nnge Herstao
Ved Bodos Arm gaar Kathe langsontt op as den brede
Treppe, sont sører til deres Vierelser. J hang Arbejdsvte
reist-, det- ligger oed Siden as hendes Bottdoir, siger hatt
nottet tiolettde:
» Gast tun i Forvejen jeg kötntner sttats. Jeg tnaa
sotst tlcitte et oigtigt Brev, sont ikke taaler nogcn Opseet
telse.«'
llocn at sc paa han« gnttr hnn vidcte Hnn ttgtcr new
pc ptttt hattcs strisotnnte Absato Hnn cr saa Engstelig til
Mal-t-I Ttst er ttltsttnttncn san ganskt ttttoerlcdes, end hun
hat-di- tcrntt sitt det.
Pigtsn liande httn senot bort ester at hun har isokt sig
en bekocssn Fragt Pan ct Bord er anrettet et rigeligt
Mitaltid ttl to Personen Hun staar hettsttnkcn i Tanker
somit Spejltst i dtt store Guttat Langsontt loser hendes
Fingte de tykke Fltrtninger og satt-r dtatntncnde gjennent
henptszt stinkt-, itttsebe Haar. Lidt cster lidt synker Artnene
net-, ot; tnnttslost stirrer htttt ind i Spejlct, niedan hendes
Hændcr hoiler i Stodet, soldet til Von.
’ Hentttg cgct Billedc sorckotnnter hende satt sremtned,
stta sotorejct, ttt httn lttkkcr Ojnenc sor ikke tnere at se det.
»Don lonttttcr!« hvister hun.
J Sidcvarclset et der en let Stof. lttrthe ocndtr An
sigtet hatvt ant, txt hetsdes Blik ltvilcr niesten sky paa den
lttkkisdc Lor.
Mett dettttc gattr ikke op.
Pilicndc hyler Stortnen iSkorstctten og rttsker i de ink
kcde Vtttdusskadoet". «
Elle-to et ttlt dolsostillc. ,
»Dann ! « tatiltns hun halvhøjt. Endnu en Gang dct
sammt- Rath
Jnttst Lottrr
» Ofn ttyyggelig Gut ryster hcndeo Argenti-, da hnn tub
nct Toten Tcr er ntorkt i Etdtsrterelsen
»Er dn her, Boot-W
»Htti!« piber Binden sont Sonn
Der gttttr hentsc en Gysen gsennent Marv og Ben.
Med ct Lde i Haandtsn gaar httn ittd Værelset. Dei er
tontt. Pan rt Botd liggtt der to Breve. Den ene Konvos
lttt lttrtr Paaiiristttt: »Ti! Greoinde Ktethe Welckett.«
Honor-Z Hans-d tystet«, tig klirrendc salvcr Solvlysesitk
gen ncd ptta Born-te- Mnhottigplade. !
»Gut) statt tnig bi!« tnnntler hnn tncd blege Lckhcr og
riocr Konnt-litten op. Mcd et tttestcn vanvitttgt lldtryk sol
gct lxcnltg Lsne Woferne-:
,,.lftjtere Oltrthel
Tit ottr en ttbegribellg Dutnhcd as ntig at tro, at
ttogctt tttttoe elskc tntg Ior tnin egen SKle Albeer
ttlitkloig hotte sog i Asten us din Modus Mund, at
kinrnnitetn sont httn har it:dpodet dig skn Uttgdom
! tin-it as, hoist niornnstig har sott tilValget as ntiit Per
s son. Gnd tilgiv dig denne Synd. ch gjor det nn.
s Minute var ditc Opdrngelse Skyld deri. Men jeg tun
itke gjense bitt. Der er en Harnte i mig, som jeg ikke
ist«-t- tnig selv voksen. Der lever endnu Mettttester,
sotn statt tnig nar, og deres Navne oil jeg staune. Jeg
giok heller itte llret i at sorlade dig, uden at du kan
tititekdiggiore dig. Thi hooriil det? Jeg lægger alle
bitte Ord oin Moder til Last, ttnvel, men hoorsor sandt
Dattmn ikke et indigneret Ord sont Soar paa en sau
ottn Tale? Du ntilde Gub, Naalen, der hat-de sat sig
fast i Haaren our jo langt vigtigeke. Forsog aldrig
gietntent Breoe eller pao anden Maul-e at sortælle mig,
at jeg har Uket. Det vilde viere aldeles nnyttigt. Leo
vel, Kathel Jeg haode ikke trinkt ntig d et saa tnngt,
at blioe flossen Gin, hvad du pil, lab big stille sra
mig. Jeg asgivek i Breoet til Fritz den Erklaring,
at jeg uden Grund hat sorladt dlg. Men oælg nieste
Gang tned Hiertr. For bin Fremtid er der sorget.
Greo Bedo Welcken.«
Bogstaverne dansebe og flod ovekihinandett. Hun
holdt enbnu stebse Bladet totenbernr. Dekpqq hkggndke
hnn med et underligt Smil, llgesom kitertegnende at stryge
hen over Undetstristen nteb Fingrene. Pan ist« ins-n
Smerte i dette Mel-sit Det stete er altsor frygteligt til,
at hatt stecke can satte det.
Denk-es slanie Sklkkelse begyaber at volle, most-g kul
sokte ser de merke Lokkee nd ved Sitten of henbeo djdblege
Ansist.
supna nksnnder hnn et svaat erut 031 VII-NO T'i·ge1ne i
mka Un p tu Nil-net .
Immku sann Lastende Regn o! Its-. intad Wink-UN- I
» Ltdt ein-r ltbt lmrnder Wirt ned. TM lk«"1"· WNW M -
Eli-Ird, day-m dar Flaum-en. E
» Tcsnde jage-r Inn-n i tlktte Sky« spm PUCK-MS ZP0«"
E Heller gjrnnetn Luftesk ;
Du de blegc Solstraalet tmnger ind gjennem dct fsWs l
me Vindn og ind i det lanurc Gemal, hoor en Gang del
tintsrende Maanelys ikke kunde lade et elskovsaannt VESI
hjerte hvile i Frev, hæoer igjen en Sfikkelse sig i VleEL
J lang Tid lcenek Kcethe fig til Vindnet og set taarelps
og nted et tontt Blik nd i det endnn vinterlige Leutde vg
on paa Solen, der knn nszotnmeligt sendet sine Straaler
gjennecn de jagende Skytnasser.
Et Var Gange farer hun med den lille Haand til Hier
tet, og hver Gang ryster hun forundret paa Hovedet. Slaar
Hiertet endnn? Er det Inuligt, at hendes Blod endnu tin
der levende giennem hendes Aal-er's Det fynes dog fauledes.
bun set endög Drengen gabende aabne Stalddpreni
den lige over for liggende Avlsbygning. Altfaa lever hun
vitkelig endnu, maa leve videre.
Den blege Kainde siger det tusinder af Gange til sig
selv, indtil hun endellg bliver ovekbevidfl oIn denne Tankes
Nigtighed.
En Time fenere sendet hun en Tjener of Sted med et
Telegmm og et Brei-. Det fsrste lod:
»Ti( Grevinde Welcken. Min Mund har maattet tejse
tidlig i Dag paa Grund af vlgtlge Forretninger. Korn saa
snakt du kan.«
Brevet var adressetet til Grev Fritz Welcken. —- — —
Og alt gik sin naturlige Gang. Den gamle Grevinde
kenn ag siod himle tned brudt Hierte foran sin eeldste Søns
Bedtift.
Fritz kotn den næste Dag med en dle Fure tnelletn dc
ntørke Bryn, hvilket aldtig tidligere havde vist sig paa hans
ungdasnsfriske Ansigt.
Hvad hialp alle Taler og alle Taarer2
Keethe stdd fast paa, at hun under ingen Qmstrendighe
der vilde ntodtage noget af den Kapital, Bodo havde udsat
for hende, lige faa lidt sinn hun knnde indvillige i Stils
misse.
,,Hvortil det?« sparer hnn al Tid tned et bittett Stall.
,,Pengene hat ieg endnu ikke Brug for, og jeg lader mig
sprst stille, naar Bodo forlanger det. En frastilt Kones
Frlhcd behsver jeg ikke. «
Derpaa reiste hnn til sin Moder.
Et Brev fnldt of Beltrejdelser og Forestillinger, som
Bodos Moder fkrev til sin Son, kotn efter fjorten Dages
For-lob tilbage fra Paris nted den Bemærkning, at Modu
geten hat-de lcetl det dertil, hvor Kæthes Navn var blexen
ncevnt paa en Linie, derfra havde han sendt detulæst tilbage.
Efter et Aats Forlob eller to tænkte han ntaaske paa igjen at
vende tilbage til Rheinfelden.
Besidderen kotn virkelig ogfatt tilbage cfter ncestett et
Rats Fett-lett. Hatt ftta nd sottt tidligere, kutt var hatt sog,
trygsslig it)g·
Jntet Ord bleo ntetntt otn det stete. og dtt Moderhiertet
bog e:: Gang lod sig forlede til at rote ued Förtidett, soarede
Bodo ikke et Ord, ntett blev tre Doge part sit Værelie ttden
at se et Metttteste.
Orte Dinge senete reiste httn«igien for hvilelos og btudt
at streife ont i Verdett. Hatt kottt heller ikke hient til ftn
Vroders Bryllttp tttcd Frn von Leh:tdotf.
Keethes Moder dode to Aar efter sitt Dotter-s ulykkelige
Bryllttp, tsel ttf Sorg over dettttes Sticebtte og of Ærgrelie
ovet, at hun intet vilde ntodtage ttf de otntttlte Pettge. Hatt
etfttrede oldrig, at hettdes hteslige Ord part Bryllupsdagen
var Skyld i ttlt.
Det ottr et langt, sotgntodigt Brett, Kathe skrev til
Rheinfelden, i hoilket htttt ooerdrog sitt Broder Viktor til
Grevittdctts Forsotg. Nogle af Pengene kttttde jo anvendes
paa htttn ittdtil hatt var vokiett, iftkr da hnn hovde til Hen
sigt under et attdet Naott at optmde iotn Sknespillerittde.
Hettdes Vierte tørstedeefteren Bestiteftigelse, der tog alle
hendes Kteeiter i Brug, og ottt ogsact hendks Talent tnattske
ikke lod vente neget storartet, satt vilde dog Udoveliett af heu
des Kald hicklpe hettde over nogle Nat-. Ktethe dad Tantett
ont tkke at vredes ptta hende, fordi httn iaa egentttregtig be
ftetnte sitt Ftetntid, tnett httn siod io alette i Verden og kont
ved sit Engagetnent til det tyste Theater i New York langt
nok bott ira den gatnle Verdens Sladder og Spot
»Gikesteoptmden of Miss Rollen ftsq New York-« stunk
der part Theotetptogranttttet«tte. Httiet er ttdiolgk. J Jok
gaars har httn spillet Qphclia i Hantlet, og i Astett vil hun
optmde iomsDesdemotta i chellp.
De Eldste Theutskgittsiet psosttmy at eu saadqtt Optik
lia endntt aldrig et gaaet over Bmdderne, Ungdonttnen inwe
gek» at hatt hverkett var pudret eller itnittket, og de summ
tne Demut paattaar, at liendes Spil i den Grad gik ud over
Netverne, ett man i det hoieste tnrde tillttde hende at optræde
en Gang otn Aaret.
J M LVSC Uf spkste NMIS flka to unge Hetrer i Frat
ke og hvidt Dslsdinix Sotn hos alle til Stede vcerettde
dreier dekes Undcrholdtting sig otn Miss Nollanz PMMHW
hed.
»Det er BRUNO-« sigek den ene, ntedens hatt pellu
hageltg faor Spidfetve uf sitOoersticeg, ,,jegtommer i Mor
ges til Wien; alletede da jeg er ved qk stig· nd » Waggw
neu tildyder en Jede mig en Theatetbillet til i Atten. Den
— ...--H—Hx—»«sp»
kostet titn tntte Noten, Mk Alb VU Wk den spss NR
k·.t
,- in.—.
- ».- --.d. .,.7.. ·«It.« . - lxWH
FJH k» « .I·1.’t.e tl DU Hl l xttsclls spzlktzkt ;. X Ut
- IEUTI
- «
Jezt itzt tsttnett Futen holt-it ntttt for ttitlellet-1«»»k
f · Kt
- s . II tm
spkpz sk-; ;)1»ttlttpttt Ntllth ns bette- Epomth l«
.-« t· --·»
ttth Nim, « All-Jst Vtttt « « ««"
, «» nennen kotntnet ttl List»
tkte, at ")»’t’ts—3 Nollnn i Aste-n sknl sptlle Trade-nottu
les ! « Ttl Treus lietsot kjobte jkg dog tkke indem-l x R
ttttstilttt Etrtsxse Jst »l: en lille siittppet i Cast
sken IWJXOHI ntttt tned de Otdz
n« i.
Attsettx.s.i««.
« WH TMO :1c·«t.s.-.s«»«.
tttl hat-.- etI Bill-» til i Aften, san cl· del ikle Hex-r M Ri
Patt tsth
sum tntssn, t.t«totellct, ooetttlt den sann-te Hittoml «;;
ltg kommst jcg tot ttt ttshente dig, 09 du h« Wmdwx
le: tot nng t· Les-unten. J Wie-nett et so helt togseth
» Tet vtl ot sntttt satt at se,« soarede den andka
det et ttitkeltg fault-des, sont Vetden sitzen Sclv stim
J. det·otn«e, sont ntt hat giftet sig for fjckdk Gan
hoetn ntttn stget, ttt htttt ndett Tautet hat set de
Meend vttttdte over i det bedte hinsideH,
gttrde sont et Born, otnend hun detved sik
Lottttttetotkltrdet. «
lndet denne Santtalett et endttn en ttedje Hette kk.
ind i Logett. Hatt ntaa bnkke fig, da hatt gW jgjm
Logedetetn Osettsyttltg kjendet hatt ilke de to b
alletede siddet het. «
Tæppet gaar op.
De søtste Stenet fottttaat ikke at ftengsle Tustm
Opnteetksotnhedz fsrsi da Desdentona ved Jagog anmäj
lang gul Silkedtagt tradet ind, gaat der sotn et Puskas
undting gjennetn Patkettets Raum lige fta de fong
Logetækket til Hufets Tag.
Jngen set, at den blege Mand med de dybtliggettdt
tte i hin Loge stictet pan Skuespilletindens Skiklelseotz
til kttittende ktpllet Progtatntnet samtnen i sin Haattd.
Bifaldet estet hvet Gang, Desdetnona hat vist siz,
oet ttteppe at lade ftg hete; de til Klap hævcde Oandersy
nttstett at stygte sot at sotstytte den højtidtlige Stetntti
sont den ttttge Sknespillerindes Spil og Person ftettthl
Den ttnge Kvinde spillet like-, nei, hutt lernt, h
selo Degdetnona, hendes Spil hat ttusset alle.
Og hatt det, hnn et staaet op og lcenet sig i Most-:
dett bageste Lngevteg Paa den nnegtige Pande spttttgtr
kolde See-d ft«etn, hans Btyst hast-et- og sanker sig luttvux
ttistisl, sont otn hatt kscetnpede tned ftg seco.
Tttppet faldet.
Alte tret-Her Vejtet dybt.
Ti:s..ttt«·t.« Extitledeg gnut det endete-, .
U’« (
« .
kl- Og
tte sz
saa jeg i FW
Cl Stttittkettkt
met,
U
szsittenke stttntnet Lattnen ttf tnange santtttlente Tlt
nefketo Hinunter gjenttetn Rtttttntet.
,,Ooad siget dn nn, ntitt Ven? Er oi Wien-etc
ttatttgttget«
»Nei, ved (·!sttd, J hat Net. Jed dtt noget ttsnnt
ont dcnne Mtss Rollans Petsonlighed2 Sont Neste
skabsstttaclte nttta dtt jo have dine Oten over alt.«
—,,3«ntet tllet satt godt sont intet. Knn det ent, mä
Rolletn skal hin-e et Vierte sottt Stein«
»An, siget edets Wienet Pengefytstet ogszt dul
et eeetbenist ent, at hnn i Aften samtnen nted en as stin -«
beben- i en olletkjnsteste ,,tete—a—tete« ladet Lstssts
(FI«:.:!:U»:»-F,- . zsltde ind tttelletn sine stnnkke Tattde1«, heb
da sotst.1.-t t.1 anoettde sitte Dtantatttct tigtip «
Tun lalende holdt fotbavset inde, tln en Huttede
et Visi:k«: tust hett sor Ljnene ttf hant.
»New Bedo Welch-It« staat det· tun tset.
Tit de to, sont tsaa detttte cje::ldot:tt::eltzz-. :!’s.’«:.:it E-.!
fotstyttet i del-eg( ::nttate, fotbaoset set-ant, staat den ne
meet-, Der sidst hat uettnadt Lesen, bag tteo dem, tut-ni- k
et helt ned tstssxt deut.
»Kan Te dettisc denne sidstc SssaasttnthM
Hang Lsne lynec fttt«t:telt"tt·, da ltan mo- ;:;.-;t !".«.
tnoderetct Ztetntne stget t-elte.
»Der ntktst jeg tigttgnok stnteetntsd et lthqxstxtzkxv «
soatet den tiltttlte, »h« Te Rest til .s:t tstltn ks .t
BkvisW
»Ja, bot-:- De otl have den Nrdlzele i sit-It ne « «
Nollans (j3cttt(tl.«
»Ah, det et en nnd-en Eng. »Er-sit » its-« -:’ Erst
ning, on:end tnin Uttaftnnki mer-- ajktW Essisktikltnxxkc
Alntinlseliglzixki ents- :,Ucts-:- ).lte!l.:s-t, sit-txt tun-et- jJntx Ists-il
knlde t«t·g. Mit sittvn et Bat-on .nt-tttttt-:t-.«
Ost-ev Weinen bojeT Jst-ti- ctst let.
Jttden i lzttttt taser iet, tnen hatt et· tot tntztet ils«
ntand til at otse sitt lidenslatsehzt :"-2stseegelse.
»«Maa jet; ltettte Ten- tt (·«·-lai:- Band-, It-: M Ist
tense Deteo Mund, Baron .netttptet··t«
Den ttltalte blettnttx stinn med Most- betoinskk b
sigs
«Tot sen bede ont Tetesj Adresse, Gteo Lse?.tt«:17"
»Holt-l :)cottte.«
»TUF·«
En let Wohnun
Hettettu stettet tig tgjen, ott Bodo oallet lttitllW·«""
usifte Ekttdt nd as Dort-« ·
»Den lädt-te Akt uildc gaa ooet ttttne Amstle EIN-«
hatt tnellettt Zank-Une. ,,Hvot bot Msss Rollttn .-«« lka
hatt Pottneten, ket- soottig ltetter sig til stn into t M «
nte Vesttbnle.
» J R. . . .qnde No. lö,« svaret den ttdspntgm IN b
loftct ptta tspinnt ot; »der et Pengestykte fmsvkllbl l «
men
Tck sinnt Nntnnt »Mis-J Rollan« nndtt I017M"""
Vodo tmkket chrrt tybt og tittgc1«PW-WV"«"«
Pigen, der aabnet Toten, set fotbattset x’s1"l«""·
»He-g onstet ttt tale tned Mtsg :)tollttn.« »
»Ft·okenen et dessem-ti- ikke Hemmt-, ntin .Ht«1·"· - «
restillingen et« endtnt ikke til Ende.«
,,Saa vil seg vente; for ntig ittd.« »
»Det tot jeg ikke,« et« det bestetnte Stutt- '««"«7»
ikke en Gang ntodtage en Bttket ellet et Visitkott nt H
Herre.«
»Ist ntig ind!«
Der ligget en Ttttdsel i de faa Ord
(Foktstkttcs.)
