Kjärlighcd.
Forteruing
Azqs
Manc- Zelirscxsp
Honsotjj
» Hene Muts, hvordan er bog Hat med ins-II Leg lcret
og fis-er dcg sinkst-ed Ja, jeg klfkee vi.:, Why-, W Mut
hig, sont ulbrig ums-« Mund »Um Embe vil e--.7c !"u, og
bog kan im Im m- org. Hvem her s-» Venne Mislkkmss
Dicken-l i mit VII-»He Hun knn ikke eltke mig, der sit ek
vpte Namen fmskullige, N Uns hun bog vix passtoa ket,
fcm lyoee bus- Jiy hun lyverZ — us Letsiudighed, as Med
lldenhev, og maasie of See-donne, epdtoget as Modena!
J TM et Otd ellee ei Mit heckende heade, hrad jeg sp
ler for heade! Hun nma erste -Feitz, hun ital, xeg M have
seis«
Udnmmt holst han iude e Im lidenstqbelige Taute
gang.
«Lg bez, hvis jeg gjoede hende Ums Des var ul m
gqu til Gtunde over. Gives der da jenes Amen-g som
san ins-made mig her-des Tankees Idealist-, uden at jeg meee
hu wir-We Gib hun reiste boet nied heut-es Moker, iaa at
det Komediespil bog en Gang kunde san en Ende.«
Tit, tak, lik, tot, gaar der stoke Uhr melleou Vindueme
sin rosige, tegelmasfige Gottg.
Bodos Hoved mutet, og hon hegqndee uvitkouelig at
stelle disfe evige, uiecetselige Spingninger of Wes-cum med
sen stoke Messsingstive, pan heute-I del genuqu welke-esse
Vaoben er iudgmveteL
Hkm heller ftedfe vibrie, stund-g et hundreds-, dekpca
sit F Isdtcdeeu —- Ikehundkedette —- tohuudcedeto —- ti —
fem — san —- ui — to —- en. J Halt-sonnt fmiler han
over Tolle-W bespndetlige dtækkeiplge, derpaa lauer hau
Use mer-, sue-I fooet fast i den magug, ladetbenucne Wen-.
ssoL udnmmt nf legen-läge og amtdeiige Anstkcengeljn.
Meintest Hckn cnduu Iledfe llnr Wo Hunluu roltq dul
ger dc holde Lilyn forbt dens Skioe udm dog uc tmme for
molkc drum-· Den ladet sine Smmln dasise gsenneul to
hei- Anteil-wart i dct gamlc Slot tzslhculisldcsn og lade-r
dem Iplllis Zum dcn sur-holte Hnumclimg ucd Vlkggcn lige
over zor. Just klim- Tus saldet foksl p« Zeugin-I frohem-c
eg deskluncr de tykle Minder hog to fxvtsgyldte Aslnnl)lmkdn,
der ptydcr Jsxjocneslolpckne paa del gumsneldags Model.
Men den gamle Manne ml se Inn-e end disie liedclige,
stedse finilendc Trastjltmukdkjde, den tykker fiffiq ftnilmde
videre og sit-cre, indiil dcns bløde Snwlisk floder sanknen
om del morllolkcde Btgchoved, som holler du« i rolig Shim
mer paa dc holde Pudel-. Men den slcksvise uintbudne er
endnu utilfredg, omcnd glad for de mit-mode Filum-, fqu
felg dens Lys ils-— lot-Mut at blrgmu
Urölig bewegu- hun fig, Ojenllmgcnc mcd de lange
Jlsjelsvippet dum. Med et lck Sul læggn hsm te holde
Arme pp under Hookd-«I, umgnctisl lilnukkm vcndct hun
Ansigtet hell om mod Wirt og nadnn te stote dnulc Ojnez
Lunas Sttaalek fu« lud l n ged- nut Pigehjme og vakker
der salfomme zanmsidilledek til Live.
Pan drpmuset, at der i Vinduskanncn i Hasels- stoke
Cum ltggxk en dedipvet, syg Monds Vierte. Dem Hierte
dxou og angsm sig i del klare Lys, fom falder paa det, og
vemet wu, iit en Fehlmnd stal lage det og fote del hjem til
et tolsgt, ufotslynet Slcd for at det tun hvile ud og igjen
komme til in gjore starke-, gode Slag.
To non- Timrek gliusek i Pigeno Linke, men huu tun
Use lukke dem I, hun nma jcs opfpge Hierin og defti det fka
dets Kost.
lldm at oeude Blikm ozu mirs tin-us Stich-He sjg
langsomt op ir- Uns-. Te ls--.n», lnmn Form-r sum-g messen
Use at denn-l- Nutock tm dun lydlost qlldrr hen til Dosen
Og fctsvindet gis-mein imme.
New, den biune He.lslhltnd, hk ltgglk ved »Bitte-n of
In Bettes Stol, have-c lyncndk Vordem l Beim og knur
UT let.
Bodo latet op of sin Holvslummet
Tys, hem- han ikke leue Slkidt ooenover sig og m
Dir blinkt codnel og lasset? Deqmn kommu- te femme
Sktidt longfomt forsigtig ned ad Treppe-L De gumle Ege
tcin kalt-ten
Er der en Tyv i Hufei? —- Mm New hat holdt pp
Und at kunnte og logker med Halew
Foksigtig aabner Bedo Darm og tiger nd i Veskibumk
Der kommer den holde Skikkelfc foceoende med Ojnene
ufmvendk kettede mod Spisevindnet, giennem hvilket Maa
uen sendet sine klare Strauch Armen-c er lige sont spgeude
strakt frem. J des blaalige Lys fyuts de sine Hand-r nas
sen gjemmn sigtigr.
Et Ojedllk fatek der en Gyien gieimem haus Krop.
Er det Rheinfeldens Ahnefk112 Dog tun e t Øjedlit
market you deune Fslelse af Opertro, duan gjenkjendie
hau Kalb-.
»Hast vundkeri Sei-um« farek det ham pludselig giess
nem Hemden
Uden Ft lægge Makke til ham ivcevek hun fotbi ham
den til Vitiduet Stgende fqrer hendes Fingke omkting
pas den tom rede Vindusqum. Hun tyster tavs pqq
Oovez eer, hvorledcs hun i afbrudte Sæluingek
og « -"- " -temme sigerz »Von er dog dit Vierte
Bedo e ligge; jeg hat set det lide og det gjst
mig ondt. stjuler det sig? Jeg vil jo lagge det
paa mit hinkt » d og fsre mit hid for ät det kan lide i
xi su. Hex-« du Wen, der vers Ton-H irg
,
«
s
Hain «. -.-:1 muckte wi at uabne kaxskuck
J III-« - VII-e Isum H tout der tufmd fetikkcuige
Tuns r « Foiusrk Her u kommen en nnd-figng Eokigs
Mk - k tunc, tm dvq hab sie-I bun cis-ne
Lkckftc n« Mpkei im in with-« imidiemr tun mxc vom
ds» ;1: sus-« ssnmxkx ok: m I ksn mit-He NmriufH Bein
mrks w Epdcspk
» It J«I«-k· !:-::’sz1«kkr!11:·« Egcs hat-.
Js: It »Th- lan end has mik, hat« biku bog holt det.
O»««.u. kunka såq am ti; hom; denkest-Eine er cndnu ståre
og tjui must » But Schinder pac- ham, detpim begynder
heude :'.gc-«e ::1 www
»Vo?-v!«
Zu kom iom et Jubetsktig, og holo beoidsklps saldt
: huu i you-z Amse.
Just-g » der sonst, du vil opsoge mit Hierte7« hof
7 steke hac- og betone cengftelig hendes tyfke Punkte med sine
« Labet.
Hun ilyngede de hvide Arme om hans Hals og iaci op
pim tum. Hvor de halvoobne Leber lockt-de hern!
Ia iuldk han«- Ojne pas hendes lustige Klæbuing.
Blidt lpste han heades Arme sm sin hats
«Gaa i Seng, kjære Reihe, du er syg,« sagde han«
»jeg vit packe miu Moder og sende heude til dig.«
Hostig gik hon iud i sit Verkele suen lyttede ved den
hsloakibne DIE
»Dein Gav, hope et jeg bog?« hme han heade sige.
Detoppe blev igjen en Dst aabnet og lukket, dekpaa er
s alt stille igien fom str.
Med bankende Vierte staat den starke Mund demede
i sit Bat-elfe.
»He-ad sial hast gis-e? Der er tun Aabenhed paa fm
Platz-« Beflunet gaok hau giennem flete Vækelfet til fm
Modus Sooet.smsnek.
Bau hatte Bauten oisek den Edle Dame sig i Slobrot,
ongodo knickte-Eva ued for hende og formllek med nogle faa
Ord, yvud der er fket; men gjenuem hver Stavelfe, sont
han udeutek, klingt-r og iubler den Salighed, fom opfylder
hanc.
»Gen- nu til No, mit Bat-M siget hans Moder, da
hast havde endt sin Fortalling og lægger velsignude sin
Haand paa hans Hat-ed.
»Na skol jeg gaa op til heade, det er jo altscmsnen
godk.'·
Botso hat ikkc fovet
Ganike tidlig, mens Dcenningen endnu hviler over
Jud-m juger han af Steh til den nemnesie By for at heute
en Liege-.
sie-the ligger i oilde Febrrfantcisier.
Mnnge lange, ængsielige Timek hat Bodö siddet ved sin
Wind-Z Sygeleje og holdt hendes feherhede, lille Haand i sin.
Hnn er oldrig roligeke, end nanr han er i hendes Nierhed,
omend hnn i de fokste Dage kun faa Qjeblikke kein-net til
Vesindelse og do nckppe blivcr sig fuldtbevidft, at den alt-or
ligc Mand, der san cengstelig lytter til ethvert Andedrag,
sont los-net sig frn hendes Lieber-, er hendes Fotlovede — —- ;
Takkct være hendes kraftige Natur faar hun ikke Nerve- j
feder. Hnn cr ullekede gobt paa Vej til at komme sig. !
Frn Roland og Viktor er reist, og af Kæihe bliver Wo- !
do oer tncd et lykkeligt Smif k: .; hendes store Barnepige. »
Jngen fotinaat sönt han at opdage, hvad der kan væke beha
geligt for hende —- endskjoni hnn i det ene Øjeblik gjerne vil
siodc i Solen ved Vinduei og i nniie nied klaprende » »
langes efter den vatme Kakkelovn.
Alle hans Tankek samlecz i Onsket om at læfe hans stat
kels, lilleKrethes Tanker og Onsker pan hendes Bande. Selo
sin Moder fokspnnnet Bot-o nn under Tiden, men hun gle
der sig stille stnilende over sin Sons- Lykke, der saa full-stan
z dig hat so nn? "et han
; Sols-l s og Fortune-last hetsiek der paa I I, .felden,
» nun te spisie Hoslstonne hat dog allekcde flere Gange bcuft
otn de hoic Guvle og feiet Bladene af Tmernr.
Futz has skscoet i. ,,l ·..ioende Brei-« til Kreide, iom !
hnn iokiikrer tned en Taare as Bevcegelfe i Ojet.
Hun bcdck tun sin lille Svigerinbe otn at være ret lia
i og god mod d. » stote Binden Men hnn stulde ikke tage :
i hum der ilde op, at han havde villet gkibe eftek de T .
! der hung for hojt for hont.
C
! k I
i I
Ittethe siddck i Verandan, hvis Sider nu er lnlket Ined
stoke Gmel-J ck paa Grund af den kolde Aarstid, vg hviki
Jndke ee behagelig opvarcnet ved en i Kantinen lysiig bran
dende Jld.
Lige over for hende siddec den gamle Oberst von Plan
ktvitz, hvis Dotter tilbtinger Vintuen i Residensstaden, me
dens han poa sit specielle Onske er bleven tllbage paa Lehn
dvts. Detsta ljprer han slete Gc..ge vtn Ugen over til sin
lille franske Lt l.·.sde paa Rheinfelden, nien de franske Les
täer er dvg knn et Paaslud for tet vfte at have Lejlighed til
at aflægge et Bei-g hvs sine Naboek. For det nieste ligges
den franste Granneazlt nwkt paa Bdrdet, Inedens de to
suntaler pva bedsle Tysk.
’ Lethe man osle le hieltelig vv . den gamle Heere med
dct brave Hjc e og det aabne lldtcyk, vg Obersten ee knn
altsvr glad, naae han nvgle Titner kan komme hart fra den
Ide Uglerede, sont han kalder Lehndots. Hatt ek altid lyslig
vg fornpjet, spillek Dontino med Kathe vg »66« med Bode,
gjse paa en meget atbsdig Munde Kur til den gamle Gren
inde, svk hvent han næeer en dle Resp. og et siedse en pel
kommen jSest.
«Sig mig, Festen Kathe, hvdrledeö des-»Wie Grev
Welcken egentlig, da han svklvvede sig med Dem?«
»Vil De gjeene vide det?« sväeede den adspurgte
i
L - ,.—- --,f4 ·
« -
’ XTTTYEQ t!.(Ti::-:- cis. titttiokitn Raps-W de end-J tntnue
Itsskit
si’- W-- · I-»«- ». » .».... zw. JILW
»Es-L .-t.-.-s’1ettti:.:e-. u Hilft t..-. i. it. »He .- i. -. .
. itzt M-« singt-e text, Streife-n bnn ’..;r l-i·;:-::k!. z en tvitttn,
fii i e eiter J guten inii bo-; o-; tax-. :--ks.;:-.:i Ha tagte
s-- . « i » . -.,.1« J.
it. i...n:, n. de ist-ice titie m eint-»in .tt.— ( sit u«-.«1.-u
" tsikr Lein solt its-n- en list Hundunike Hin-. i: tut t:n dienen
. i:11kri"lede-J, i::en ktn cito nie-rni- de Las :-., :-..: etwiu t).1r,
Hi nt vtde hrortctskss imn tegonlte !:: kki:i:;."
»Hm tm slet Itte iriet til n.te-«'· its UT UV Eli REISE
Ten nstntte H tie not LZHJtiixi irr EVUUT VS Wika
tot-entity onst Heil-txt
»Ein 1rorniejten, bon tm ist ng en todt Pistol fortge
E redet og sagt: Tags-r tn mig ittc, Ilnter itzt EIN-z "
stieth S Ansigt blev aloorltgt.
»Hois hon havde giort det, rilde keg ntdrig have sagt
ja. Men en faadan Taabelighed hovde Bodo heller itte vir
ret i Stand tit at gjare.«'
»Slndder —- jeg trat-, at hon hat-de z ji« det. Man
ital tun se ham nu, sao nma dogenhoer sige, at det itte tun
de have onret soa forfaidelig dumt handlet, hois hatt kfkkk
et affloaende Ord of Dem vilde have gjort tort Process med
sig seit-. Se, der tomtner han i Aleen nied Stoofogdenz
nu spinger han ined Hatten og ler ooer hele Ansigtet. Hat-r
han dog gaar elastist, den lille Stovfoged maa iksrst i lobe
for at holde sig oed Siden of hotn.«
Kot-the nitter og vir « . til Bode, der nu tommer tilde
ge fra Morgenjogten i Stöoen. Hendes store Oer strau
ler, do hun ser den Mond, hois Hierte tilhprer heade, tota
me gaoende faa nngdomsfrist og med lysende Ansigt.
»Gott Morgen, Hr. Oberst, og god Morgen, Kathe!«
rauher Grev Welcken og ttytter et hierteligt Kys poa den
sidsies Liber.
Kathe siryger ham tjcerlig over det blonde Haar og tor
rer sig fmilende med Lommetortlædet om den rede Mund
»Fy, Bodo!« rauher hnn spogende, ,,dit Stjceg er gan
ste vaadt og toldt.«
»Ger intet, Bom, det er Stovdug. Den er fund og
bedre end al Medicin,« sonrer han muntett og scetter sig til
Frotosibordet samtnen med Stoofogden.
»Hu du saa studt den store But?« sporger Kæthe.
Bödo blinter til Wklding og trader hain siffig fmilende
paa Foden.
Men denne ladet sig itte forsiyrre.
»O, du heilige Huberttts,« siger han noget mismodig,
»tidlix«ete stod Greer dnarligt, nu styder han overhovedet
itte niere. Jeg stillede hant naturligvis i Morges paa det
Sied, hvor Dyrene al T tonnner fortn, og git selo lang
sonit ind mellem Træerne med New for at drive den siore
But nd. Da jeg saa tommer tilbage til Greven, iporger
jeg notutligvis, da det itte har tnaldet: Naa er Butten itte
toinmet her forbi? Men du milde. hoad soarer Der-rein
O, jo, den er allerede kommen fortn, den har saagar paa
tredive Stridts Afstand staaet foran mig i oel to Minuten
Men jeg haode glemt at lade, og saa har vi tun set lidi paa
hinanden som gode Betjendte.«
»Wenn-er og Elementer — hooi ton det hceiide for en
gammel Jæger ! « rauher Obersten.
,,Jtte sandt, det blev ogson mig for morsomt,« faldt
II ilding betrceftende ind; »du ieg our forlooet med nnn
gamle, var jeg dog alligeoel en ordentlig Jægermand.«
,,Altsaa steil jeg have Stylden,« lo Kæthe. »Tag dig
i Agt, Bodo, du forHrer det gamle Venstab mellem Wil
ding og mig.«
Greven tiltayiede hende et fmilende Blit, stitter en Ci
gar i Munden efter Frotoften og sparer inter, hois man itte
oil lade hons oeltalende Ojne og det Udtrht, sotn ligger i
dem« gjelde for Svar.
Dette vilde, oversat i Ord, lyde: Var de to gamle her
itte, tog jeg dit henrio..;de Hooed mellecn Handel-ne og tos
fede dig, san du itte wide sige et enesie Ord.
Kathe torstimr hans Bcit og viser oed et Smil sine hin
de Tot-idee, om hoilte Obersten ol Tid poastaar, at de er
forlorne. Nu til Dsgs har ingen Dame paa atten Aar end
nu sine egne Tauben
,Nej, en forlooet tan flet itte htuges til noget andet, «
siger Obersten.
»Oho ! « foarer Bodo og streetter sine traftige Arme i
Vejeet, »det tan komme on part et Fort-Z. Jeg tor keedde
paa, at jeg siol bære Dem He. Oberst, her fra og til Lehn
dorf paa digfe Arme ligeiotn et Sophebor.i.«
»Totter styldigsil Det tunde blioe et fmutt Syn —
og deefor oil jeg heller itte holde nied Dem, tjcere Greve.
Men jeg teenter tun pas Fornuften.«
»Jo, hoc-d hjælper Hooedet mig, det tunde itte gjore
mig munter teodz alle mine Gtuhlerier. Nei, det er Ho
vedfagen, at Hieriet er then-iet, hund, Kathe?«
thun nittede til heim og rotte ham Haanden.
De andre let-— Stoofogden, foedi han glcedede sig over,
at hans Heere igjen tunde le mnntert, og den gomle Oberst,
» fordi hiln intet vidfte at foore poa Bodos drastiste Bemerk
; ning.
Om Aftenen sidder Tauten, Kirche og Botso i dm Wa
gelige Dagligstue og taler om Tilbekedelfeme M Vu)llupet,
der stac finde Sieb i Matts Maauetk
Bobv deltage tun lidt i Sonnen-In Oqu sigck ja m
alt, men afbkybek bog snatt sin Modus vittloftige Betrags
ninger og siger:
»Va, bet bliver vel dltfammen saatedes ioiu del nu er!
Det er mig gansse ligkgyldig om smthe c muten has est At
lafkeskjole eller en simpel Bomuldokjole used ijkkmfmkkm
de for sig paa, og om si til Mit-bog iubtsydn howme Pu
soner eller tun Wilding og hauo iaakaldte Untat-. Moch
sagen er at Kathe og jrg er med, og del skal ont Und ou
viere Tilfaldet. Om vi efter Vryllupet jpiier Mun- used
Bcobpslse ellek Hummekmayømtadie « Inig ganske lügt-Mi
digt.«
Grevinde Welcken rystec paa has-der
»t-. Itt st ktr ttttrt nt fttlit pp —n»».» IX
« r« »i, ..
siisisi -;.s:«s—.!l’.-.-» . ON
"« - « « —«-’ « «-’-—««-- —:«k2l’«11k 1::.:«: Irrt-«
»Q«- :
.—— - .t» - «.. , . s- - « H il«
It Ll ..... r likllll lHllkr Kellllkg x zuk« s« W « «
s«-—t:--.
....
.". «ttl-rle««ti«!(l «
» :«:, ;,r -:«-. nun Llnid tnxttn Ll
llntni. llskzz l
irr-, «: rr n.t.: ltkli’.t:;.t:s:7· TUIV Ul» EIN Wes- c
-:.:, tutan tnrtrn Worin-re ov, tmt lttnlkks i--K
I tttkltnkr lkttd DOMAIN VI «le milckk Ell-Ohne
ollnnif bog x »z
ispsxxlzxn t
rt rein rtrskt ntrn nnrte Jus
V :.l Cllr T:’.gr«.«
v
. r«r«,t ttn rndrltg stillr,« lrr Jetrthk sg
tin frt is.s.r;-:- IIan
E!:.l"-t
;
gbc:..-. ..—«.
»An, dn l).1rh1k1k»«z»« «
Drin lik: rfttr og trta ptro sinc kJstttgte.
»Ich set dn ucl, del lontnter of, ttk tu rnlf
ittixntrtgc Heru- ot tole. Noa, goa knn otdtskk,
molntodtg ttl, tnen spsrg nttg ikke.«
Tontrrne er nn feetdige tned nt tm
»Bs"l du i Grunde-r gjote en Ne
V..«,llnpet, ntin Son, ellet hvad har dtt
Myke
lsg Et
ffe dereg sinnt-r
jse nted Fiask» «
t Sittde?«
« oi ollerede destennne det tm's«
spttrgte ttttdoigende
»J«- MS J Ullkh las JMT ieg ttrakg cftetBtyll
og indretter Hiernntet lil jer; hvis J strals tagkk
til, bliver jeg nogle Uger hos Kathesl Moder, indtilJ,
ver ester mtg.«
,,Detpoct har jeg sondellg llle ternkt, Mama·«
Hort blinler sornojet til Kerkhe for at hun skqt sw»
tnett hun leger kun med scrnkede Ljne tned suppka
tappen
»Nun, sig tnig nu din Mening,«
paa.
;»
.
» X
fpurgte hellt
.
mengte Mod»
Bodo klistrede betmtkeligt Dæksblode
Cigar.
»Du kjcrre Gttd, hvod skal jeg soareP Du ved, Ma.
at seg endnu aldrig har gjort nogen Vryllttpsrejfeogqf.
Grund stont snldstcrndigt ttoide.tde over sor dem-Spka
mnol.«
k M paa
Tutnerne ler.
»J ketn tole ntn Sagen og srta tneddele ntig Ew
sln .t..tg. Jeg vil ikle forslhrre jeres Lnsler.
Bodo har stttbbet sin Stol hen ved Siden of le
lttgt Armen ont hendes Liv, tnedens hnn ladet silH
le part hans brede Stunden
Manto kaelckens Strikleplnde tloprer
Takt.
Te icrlooede nnderholder sig holvhojl nnd hinein
De taler ilke etng del samtne, sottt lo elskende ellets plezek
at gjore, de - c tlke sotn to sorelslede Turtelduer, m -
ttdvelgler derei- Tnnler gottsle rolig og sornttslig.
Bodo glocder sig ol Tid over-Kathes sornuflige ogllt
Anstoelser vg er heitrykt over den Harmoni, derhersltrnt
letn deut, hood der rigtignok ikke ttdelukker, at htmhpp
er as c-« — den Mening ettd hntt og ogsaa usorbehclv
frcntsrtzspr den« Tie tr.:ttes oldrig, fordiKætlze tkkr
sntaolig og t oigtige Sagt-r dog har en stor Respekt fetB
dos Attskttclscty
Under Tiden undrerBodo stg over et soærnterisl, tief
fantttsltsk Titel i sin Bruds Korallen Hnn kon erst
Ting, der for hont shneS helt altnindelige, part en beser
lig ettlhustostisk Monde. Tet ligger ttden Tviol et Ha
Svrertneri i hendes Wiesen, sont ntan oed overflaoiskBelxen
stab aldrig vilde have logt Marke til poct Grund of W
livsglade og ntttntre Metade ot viere part. Horn
kttnde se hende, nrtar hun leeste holt for lsreotnden
iseer naor hutt sonst-W en of sine Yndlingsforfatkerel T
matt allerede sont Born have ligget ett ntærlellg Jtnitii
hos hende for klassisk Literatur, thi httn kan de flests MM
loger as Dracnoer, sont Don Carlos, Wollenstein chlk
fruen as Orleons udenad. Konnncr hnn to, unr lrxttl
ser hojt, til en bevceget Scene, synes hrntkiz Mr VIII-l
for-andre sig. Hatt springer oste ov rskt ltklslxlsk NO «
lreser, tned Beoeegelser, sont beviscr, httor inrcrlm W
hele Hierte kttn blive trnsset of eitstgtrtss str. »
Nam— da Vodo how fokh.ws» scr nxd t hie-uns str.
nassten febrrttglig glinsende Liste. Imitt T-· Ob- tm« kksw
sra hendesj Verder, saa unnddellunt grtlscnrr Ihrr-il 1!-««’TE-"
Ore, konttner oste det eengstelizxc Epcrggnktknl nl her-n -
hutt ikke bestenlt ltl ttogel rndrl tnr n. nl bitt- nur«-kos
HuslruP »
Og hakt tvittger sig rn nnd est Barth ku« « IF
at bringe Kerlhe til at stotte nur kkodrcrne Pan Zeiten« i:
hatt siger. Httn toger hant dir heller tlle rlrc otn EIN-«
oarer siedse en rnnt Tid, som: m Jndnol OW- NU«
hat« gjort pttu hende, sorsrnnrir us hendrs Holdnntss
Grevittdens Strittksrknxre llopter out-rede nnduksls
ntcessige Melletnrtth medetts hendes stittige HTYMJ ox
hviler og hutt nted uendeltg Kjtrrlighed betrogler M lle
Por. v «
Stuttelslg horcr des-: litte Stoj gansie Op- Gewiss
Hoved, der er otnronrntkst of Solvlokker, fAlM M W«
slet og hnn sovct ind
Tc to andre nntrker del nat-pe
, · . · , -- .e"l«
».l«wad er dnt Antlnelse on: Vrylluttsrenen, MHW
tl
tklhes
edel b
i regelmes
»Alten« jcg skol were oprigiti«t, 011 W Aumäel
hotc tll Rheinfeldch
»Ist fUIIW lssl knieen tdt for de: form findet lv
ttutlieligt i ctt Tib, hour man Inn gjentirig oiltt"ll)t’:««hk«.us
drit, nl tejlr blondt lttkler tretntnede Meintest-er oklkkklctlod
ser- Mtttt httr rntet ondet end roth GWLU XIV-r Mr;
oil dtt onst-« en rtllcrlkæreste ltlle Ferne, okt THEWL W« il
der-, ttil dest· for glo Wo Ist-g, htntd der vtl rstrtt nlnlnzzss
lntttde for dtzt og nat-g. «
egl
»Vltttrt· dtt jttlttt ««·«' dttllrcsr litkthe· ! IN
» — · . « .. ««1«-«"-!-«'
»Mei, ntett der prttt zllltrtntrldrn et der n. . M
k
. - «. ’ tl"l·«««’"«
ont krut·.ttttet. satt ntttn tsr ntrgrk hellen Ul " «
more en illctsc ttl Ernst-n«
(Jp;·ksekZIlIJ-)