Nebraska Newspapers

    s«—-—: « -,-« D- --1
--f ·
k-) u , ·.«,- .., , »L. x
II «Ns I «
« LIM« TM UUUOCILZthI
Alt ) :««:- :-. sdtuu m nd « ««:«u0«1: ankn
drum, Jus« ««"«.du«-.««1.!.o.«m«-«s:«««««so
.Stieru«si« Daumer, Nebraska.
Beiw- l«uH«-«i«s«i:«1..."«’«su«n Poet - ". Pan
Nota, Zank Wir «U«« « Manto-u L««u«.
«,.il««."s. s«s.: —.-. Ost lnljmm Musk« LLkot
Anhnhk t--s·;«« Max Dis-N «-n« Z.«n«i. 17.! it
UNan VII its «!H«!« LIII kund . N 1Ilbs.)b««l«l
lus«»1. J II »r« um ,·«·I«!««lb:.1«d«·u Wink-J
Bauwka H imm l)1« N at abunuckc
pa: u) hnsnmn «««-«nb«1«-«ms'«««« . Haku
Tit Muhbu pack scm XDllummsnm iknvrs
,S11«u«cn« «t Im m« sk ji«-, «- uu blot sl W
htm
Folh fam knan at Maske ng den«-um mcd
«OtI«-«I·.«n", W paa «’«-orl«1ng«snbc ma tsladct
frit ttljcndt US ihm-, og vcd Damit-wehen as
15 Muts i Stau«ps, « U Uch Ved Udlabct
of denne Lid Haus«-is ·«’«·ors«snv.-li«-u on« Mc
bestilt paa1«y.
«s’l’.1b)lchch" AGlcNuch
»St1crncn« kan bestilles has estcrmkvme
Dach der sum vorc Agcntcrcr bemyudige
dctilas modtagc og kvittcte for Abwur
mcntapmge.
R. Fis- Hanfem General-Natur
Cebartskapids, Iowa.
6h.«skabt, 6hristcnscn Weemvooky tsass
Ho» Nebr
N. Jenscn M Warten St» Bridgepvrt,
6acm.
G. O. Christeusem Ftcinont, Nebr.
Chr. Johusom Wink-km Nebr. «
N. sihristcnfem Martia-h Kansas.
Crit Knudiem Tat-ca Lancasier Co. Neb.
M. Pagen-, Akten. Gala.
Fotograf U. U. Smith, vcortl)?)amhill,Ore.
Jena Jenseit, 1907, 27 e. G Butdettc
St» Omaha, Nebr.
Albekt Christensem Tl)urn«an, Atapahoc
Co» (5olo.
A. P. Johnfcm 810 M. Ave» Council
Bluiis, Iowa.
Marias tskicksem tsastom Frcsno Co»
Caljfornia.
J. T. P. Saat-h (Fo«ad, Nebr
Ptøvcnumre ellek manglende Etscmplarer
faas ncd Agentcmc uaar Heuvendelse bekam
ster itidc.
J uasrvmsmde No af Bladet paabes
gyntnr Ovetretssagsprer Emil Staat
under Qverskristen ,,Danske paa begge
Sidcr Ham« enArtikcl, der vil fort
scmeci gjennem et Pak Nunm. Sakn
Leim-n scr, er det en Gjeugivelse af
Dovebpunkterne i hans Faredmg. Trods
det, at flete af Dr. Staats udtalte An
stuclser ikke bar vakt vor udelte Tilfluk
umg, er vi bog enig med han« i Daneb
fagem »at de Dunste paa begge Sider
Hat-et san lakke faa meget af hinanden ;«
og vi er betedvillig til at paasijaune haus
Flid for den Sags Jamme, cige sam oi
Man-ver at hans Rundreife i be hauste
Kdlonier har bidkaget til at fate Lands
mænds Tankegang ind paa nye Feind-,
sank der eventuelt tun udretteg uyttige
Ting. »
Konsgreömand Bkyans Degmdation i
del demakkatiike Statglonoent ck et mu
gel sigende Tidens Tegkk Ort siger klare
og tydeligt, M kliesorcnelementet i de
gamlc Panier aldrig knn hæoe sig over
Sslet, saalwnge de fotblioer i den gamle
Organisation Vtyan stunk sont aner
kjendl seen-r for dcnne Fraktion luden
det demoknniske Parti, og bet Wall-two,
ha» «imedes:., er ,,cn Musik« for dct hele
Element, han staut sont Taler-It for.
hvototdk han un oil asskiækc sin For
bindelfe med du gamle Vani, er usi
gjottz mcn del er llsut fon- Sollt-, at
tusiuder dich fnllr stzx under Tun-z Bim
Iek, hviH lsrkk shcidc neun-or og jluuc
sig til Foitepiiuku, den ein-ne Leit, hum
hau og Mk-!s.i1:,(s:sialler date-· l)jemme.
Afyandliug.
Donnebkog Falles og Fannerforening
har dannet sig mcd det Forumal:
ad l. i Fallesskab at afskibe og sælge
Farmetpxoduttcr,
2. at arbejte lxcn til og am niuligt at
tilnejebringe et godt zorhold mellem By
og Land, mellem Falk of alle Sam
fundsklasser, vg iMedspk her-of, Tid ef
tet anden at tislutere csg drafte Tidens
Ioclale og palitiske Spakggmaal, ng
s. at stille os veuligt over for og om
muligt steile elhverl fnndt Faretagende,
der hat til Hensigt at ophjælpe Byen og
Omegnen.
Nu med Hensyn til Fokeningens
Navn, iaa hat man troet, al Beutel-Inl
sen »Dannel-rag« er et gddt Navn at
samles under, ekle mindst for den haust
fpdte Befölkuingnatukligvis, men ogfaü
for Falk af andre Nedstamningerz da
dette Naon (-Dannebrog) er indholds
rigt, ædelt ag averalt ngteh Man hat
fat »Fall« for ved »Farmer«, fordi
man opfatter Tingene fauledes, at Far
merne er en Fraktlan af Folket, der vel
Lan have Særitnetessey men ikke bes
mindke maa se at sideorbne bisfe mel
det famlede Falls attraaede Velvcrz og
v sit. . is is« ».i--«:
»O .i u den i links L neun-»mus- ctie nf
into H tin-d k-. s« thue Lilitikunilsr
» Time-usw Statut ; animi, sim litngi
in in « en »Iou.il Niixisi ni disse, tun
cui net like unwncs Imxet deiimod, uch
zn n tstnsnnusnric tnl tmnnte til nt snuble
Mcd ist«-»und til sioisniiigcng Bitt
Juni-lied, ism n rep« »in-sti- Lpgave, sont
Hin-n tmi tat fixi, ullctede losl, idet den
»Du tilneielsmzit et iegislnnkcisigt Sl)ip
»unt. Teil ljm nl Taro nsskibrt 4
Martin-s Sinn (og ri- klm til at nfikiln
Inst sm- pna Diman og einmal-h estei
Markt-disk ozi Bin-eines Konlitet, eilst-ew
nillende Prisci« — Prisci-, der ikke ladet
tiq hinan-»k- ns nogen sont l)elst.Konkm·
mit. Eidste Gang opnanedes Topttmr
tcdciprisz iOmalskn sont-, i Dannebrog
txt-»Hu pr. luu Ph. l. V.
Tilbnge sinni- nltscm at fan en sund og
belmmde Tigilnsion i Gang, hoilket
nmn not trot« vil lade slg gjsre, efter
innige og sinoa For-hold, vel at marke,
idet man html-er Tid ester andeu, i saa
Hisnseende, at blioebistaaet asCountyets
bedste Mai-d. Fmeningen er ikke sak
vet i nogen soin hclst Netning; enhver
inmi, eitek mir Mening, have Lov til at
tænke og handle siit, sont han selv synes
sor godt, naar vedkoinniende ikke derved
sendet-since de Bmmd, hvorined oi hat
samtnenspjet os til vort satte MaalsOps
naaelse. Vi øtisker ikke ene Ncrting ved
en enkelt Retning eller el enkelt Parti
—- lig Bat-net ved Moderens Vrysi seger
Die, det vi vil er, at saa frem, hvad der
roter og beweget sig i Fallen
s Dei er i Pressen saa oste bleven paa
lUitt, at der, Tid efter Tid hnr indsneget
sig siore Mangler og Feiler ved Sims
nnxtkinctiet. Vi sor voktsedkonnnende
betvivlcr ikke disse Bevisers Rigtighed,
ihvert Fald ikke en stor Del af dem.
Este-r disse at donnne can der ultsna vie
re alvoslig Farc sor, at det oinhandlede
Maskinrri knn have Vanslelighed ned at
passerc, hvad man kalder ,,det døde
Punkt-c Det tonnner dersor ikke sau
nieget on paa i Fremtiden, at gjentage
disseVeviser, sosn det kouinier on pim at
soratbejde det Materiale til Manglernes
Afhjcelpning, sor at »det dpde Punkt«
udenFcygt tun passeres. En godniodig
Distusion ogDrøftelse vil nok give Klar
hed over, hvad man vil og wisset-, saa
dewed vilde jo viere ineget vundet« ikke
alene med Hensyn til Vatget of Reime
sentanter, men ogsna sor Repmsentam
lerne selo, suasrenit de ellers er i Besid
delse as en artig Vitje. Derfor er det,
at man vil prøve at arbejde i den Ret
ning.
Skiilde dei- være nagen, der trot, at
man taget feil sat paa Tingene, eller
tror at de sra dereel Stabe kan nivellete
os, saa angrib Its endeligen ikke dersor
im et Baghold, hvad der desværre san
otte er Tilfældet her til Lands, til stok
Skade sok innngen god Sag; inen vil de
noget, saa kont fkeni i Presse-t, det er
io giennetn den at Vejen sei-er til Kund
stab, Fkihed og Magd Dersor hat vi
Modsiandere, hvod vi vel nieppe slipper
sei for — Frwnde kan under Tiden viere
Frande vætsi —- sao koni qabent og ast
ligt frem, lsvts de vil os noget, vi ital
da komme dein i Mode sont Mennesler
og ont dei tnskes tage dem Vindet sra
Øjnene.
I Den s. Oktober, 1893.
« P. B. V.
N. E. Hatt.
! Dunste paa lnsggc Sidcr Dach
l.
Ieg hat« havt den Tilfredsssiillelse, at
der de flesie Siedet hat rcjst sig en ret
livlig Diskussion i de dansie Kolönier
her ovre i Anlebning af tnine Moder-·
Reise rnndt og holde tmnme Foredrag
otn Ting, som alle de Dunste hcrooee
var enige vin og kjendte, — det vilde ha
ve væket at spilde saavel min som Tilhs
kcrnes Tib. Skulde en saadan Rund
reise have en ganer lille Smnle Betyds
ning, faa maatte der »eines lidt op« t
Tingene, og mange af mine intelligente
Landscnænd herovre bad mig iaa minde
lig dem-n
Jeg hat gjort det, og jeg kunde jo
giere det uden at udfolde noget Helle
mod. Sknlde ogsaa en og anben blive
gnaven og faa Lyst til min Skalp, —
san glubende bliver dog næppe den Lyst,
at han teiser over Athnterhavet for at
hente den.
J de sidste Dage har nogle Inn-sende
te i fotstjellige Blade veeket i Matten
efter mig, för at give deres Hierte Luft.
Men da del vilde blive for vidtspftigt at
spare dem alle, ellek at gaa ind paa
alle bekes Bemækkninger, foretmkler jeg
at spare dein under et iden Form, at
jeg saa samntentmngt som mutigt adm
ler mig omForholdet mellem de ,,««"Oanske
paa begge Sider Havet«. Jeg faar sam
tidig bermeb Lejlighed til kott at gjen
glve Hovedpunktetne i be Betragtnim
ger, ieg bar gjott giaeldenbe päa Inine
t, ist« United k«it fest nur«-Jst tnitn
z- :- Hs link-«- zttis Isitikseilut links-NO
IN:«:«tna«eHsr on« bund jeg hat tan
jot dandjentkkelnn sank. Tktthtn
sitt-i i.:tttit«isik«t ethte til n- mit-: betonte-,
·itttt tut-en titttt Ojettttekse n: ttediltip
tunUe.yanekknntnk ni del dannizioU
betonte
Fig dnt ntukit Jt give eiltHc Linn.»t
tri, at de to.Honedgiene at det dan·h
Falk kas: listi- !ttttitttttdtit liebte nt liettii
an kotntne ttnettnrte Littottng ntti dir
standen
For de katt insti- iaa tut-get at
hinanden.
Dei et- ltenndtingootetdigt, san goti:
ntitnge as de Datttke hat nrltejdet sig ot)
httonte i det stcnttnede Eittttsttnd Alle
oegne, hoor jeg hat« viere-t, hat Tanne-«
ne havt det Loo paa sig, at de nie-inein
gaaende var flittige, artige og dttgtige.
J Hattsatd, Conn» sagde en stor a
ntetikansk Fabrikant til en nnden: »Jet;
k.:tt ikke saa sorntange Danfkc pan min
Fabrik, sor de et de paalideligste og in
telligetttesie Falk her paa Pladsen.«
J Michigan sagde en gatnntel skatsk
Liege: »Du et- nteerkeligt, —- her kan»
Yankeer sidde og sartne og sonnt-, og joT
tncre de sartttek, desto sattigere blioer de
iidi. Men ett Ditttsker blivet i Neg
len en holden Mond paa ett halv Sttes
Aatx«
Lignende Skudstnaal over hele Linjen
Mange Siedet i de store For-versenk
tnenter var det aldeles ojettsynligt, at de
danske For-ne var nteget bedte dykkede,
haode bedte Ottse og slere og bedte Kre
aturer ettd de Fartne, sotn tilltakte Folk
as andre Natiottaliteter.
Dei kan gjore En boade glad og stolt,
at nenke pait dissc sattige Uns-nimms
baut, der sor 10—20 Aar siden gravedc
sig tted i et Gtæstotohug paa den nogne
Pia-leie, og nu siddcr i sntukkeVillahnse,
tned store Platttttinger ontkring og store
sttttikke Udhuse bagoed, —- altsanttnen
Fttigtcn as lange Aats nttatttelige Flid
og Spaesotntnelighed.
Dei er aldeles gioet, at de Danske,
der er sadt paa Landei hjettttne, ogsaa
staat sig bedsi ved at sagend paa Landct
heranre, saa snati sont tnuligi.
J Byerne er der ett Del af dem, der
gaar i Hundene, —l)vad de vanskelig res
sikerer paa Landen
JByeknespeknteterdcide
res egettArbejdskrast, hviJ
Vierdistadig syttker ntcd den
syttkettdeDaglan herovre.
Paa Lattdei spekuleret de i
Jordett, hvis Beerdi sta dig sti
ge r. Den Mand, der kjaber et Siykkc
godt Land og holder sast paa det, vil
blive kigeke Aar for Aar gattske as fig
selv.
J Byerne saar de fleste et Jndendors
akbejde paa Fabriket og ligttende Siedet,
sotn kutt daarlig passer stg sorFolksOel
beed, der er fødtc paa Landet.
Og i Byerne stttiiteti de lettcre as den
atnerikanskeVandreseber, det« dritter Falk
sra Plads til Plads. Falk, sont saale
des slakker ant, kontntet sjelden videre i
akottotnitk Henseettdr. Og skjsnt de fast
bostddettde Dattske iByerne gjennetngaa
ende klarer lig taa taalelig, er det kntt
de allersærreste, der ttaar op til Velstand
eller Rigdottt. De Fleste er ester lo—
15 Aars Forlob ikke stort videre, end da
de kont heranre, ntedenfz 10—15 Aar-o
sorttnstigt Akbesde paa Landet i de aller
slestc Tilsælde sikker enMand en vis aka
nontisk Velstand.
Dei er beklageligt, at saa ntattge dan
ske Landboere, der kam-net heranre, la
det sig besttakke til at blive i Byerne i
Siedet sok at benytte den Chanse til at
saa godi og billigt Land, sotn er Ameri
kas store Hooedsortrin i Nutiden, — og
sont tttaaske ikke vil vate saa overtnaade
ltrttge.
De Falk derhjemtne kunde i ntangt og
nteget last-e as de Dattske hetooer, og jeg
vilde anste, der blev skkevet tit og stadig
hsetn hervore ska ont det.
Skriv til Bondeette hiemnte, ont hvor
haatdt og ihærdigt der slides as Former
ne herovre.
En Faktnex paa Pkceirien sagde til
mig: «Det er ikke saadant et Flasche
lio at viere Former i Amerika, sont at
viere Gaarntand i Danmark.«
Dei er sandt!
Fortiel dem at de dattske Farntere her
ovre er sok sorttustige til at lægge en
dId Kapital as ntange Tuslnde Kroner i
i en overslsdig Luksus sont de store,
gknndmukede Ladelcettger hjetntne, naar
et Vkaddeskttr katt giore samtne Ratte.
Sktio til dein, at de Danske hervore
udtncetket kan spise og soedeje deresMad
udett at drikke Brandes-in eller bajersk
Øl til.
Forteel dent otn ederö praktiske og gode
Sense, otn den Rentighedssans, de dan
ske heroote hat optaget ester Amerika
nekne, og om de mange sttllde Maskiner.
Vel er vl hjemme ved at komme godt l
Gang tned at komme med paa diese
Punktet, oq de fleste Landltrugstnaskitter
.--...- ,.—»-«-f-«--.- -..»»
Jst m Akt-. !"««;":s: Hi, ts--J-- In· e. its
k« Ist t tttt t I
-Rt- tmi set-it n i« n un wen Hinlenkt-,
Lis- ttnttnt »Ja-. l; nqtkt it tslnttdt tinlk
s tnvte okt ont den :iitt·t«-ckt, der lte note
l«.«.«.- i’«»l Istttlnilttc THIVNPL Tci i«."l
s Hi k-: ttcksnttuxi non it-. Hemmt-. Fu
·«. tun-txt nthtnr Ztandssiotnentnttslsets nt
l« t ter
Handlungen
Uitn st« samt-· betonte knn ogsna ins
t- nie-net at m- Tattttts tsctlttentnte
T .tttntt:tk last lintte ntxtnge Fell, ntssn
Lanttttndet dethtentntc hat pttritettst et
ndtnatftst F. tykke Allwde Den danske
Landbostand
Man behooets ikke at hatte reist en 17
— les Aar ontkring iEvtopa, sont jrg
itar glatt, for at bliae klar over, l)oot·
taugt Landboetne hjetnnte er forud for
Lattdltomte paa det oorige euröpteiske
Fnsttnnd i Dygtighed sont Lnttdtntend, i
otonotniik Organisation, i politisk og
bargerligSelostcendighed og i altnindelig
Ottlttsning og Jtttelligetts.
Dette er anerkjendt af alle, der Hen
det lidt til Landboforholdene i de for
stjcllige Lande.
Men naar danste Landboere nu sam
tnen nted Tyftete, Ostkigere, Vollende
re, Jelændere o. f. v. oandker over til
Amerika, saa flulle de ogsaa heroore i
den nye Verden gierne beoare det satntne
Forspring i Dygtighed, iotn de haode i
den gatnle Verden; — og det kan de
itke, uttdtagen de ttadig folget tned i
den httrtige Udvitling hjetnnte i det gam
le Land.
Det Landbrng, der altnindelig drives
herovte af de andre Nationaliteter, er jo
letngt bagefter Landbruget i Daittnark.
Jttgen Draining. Nietten ingen
Vetoeldrifn Jngen eller tun liden Gio
den. Halnt efter Halm tages afJor
den, og der gioes den lidet eller intet
igjcnz nten ntitnge Steder fiettes der Jld
paa Halntstakkette.
Det er jo ett Novdrift, sont i voreOl
dein-dies Tid i Dattitttttk.
Jeg taa et flaaende Beois paa Ante
tsitantsrnes ttnderljge Begreber ont Land
brug. De store anterikanske Blade in
deholdt lange begeistrede Beretningeri
ont den Ktentpefattn paa 15000 Otters,
sont Verdensndstillingens Kotnmissæret
havde set oppe i Dakota. 43 MejetnaH
stiner tned -150 Monds Bescetning hug-.
gede ind paa Hvedetnarken. Det vit:
Hojdepunktet af ntodekne Landbrug.
Matt spokger noilkaarlig ttgs s,elo hvor
den tritiste Sang er hettne. Store
Godfer betragtes i den gatnle Verden
sont en Vederstyggelighed, og oi hat tned
Moje og Befocer iDantnart faaet staffet
Godsejerne nf nted de ni Tiendedele af
Danntarks Jord.
Men en faadan Landdkugsfabrik sont
denne Kampefartn (og jeg har iCali
fotnia fet dein tneget storre), den bennd
res, og Rovdt«iften, den er ogsaa bra, —
sijont en nokskRedaktok overfor tnig nted
en ilke ringe Berettigelse betegnede den
sont »en Nationalforbkydelse«.
Nesultaterne viser sig ogfaa. J Datt
tnark tegnes paa nogenlunde Jotoer lisH
—12 Tondek Sæd pr. Td. Ld. for ent
Middelhøst, 12—16 for en god Høst ogj
16—24 for en udntcerket Host. 12 TIn-"
der Sæd pr. Td. Land svater til Bist
Bushels pr. Alex-, 16 til 48 Bushels pr. i
Aker, 20 til 60 anhel pr. Abt-, 24 til
72 Bushelg pr. Am. Fartnerne vil
fclo kttnne se Forstjellem Klimaet her
ovte kan gioke sit; men Jordens daarlige
Behattdling gjor ogsaa sit. Og det et·
jo en Kjendsgjernittg, at de danske Far
ntere, der plojer dybt og gjoder ttogen
lnnde, hoster betydelig niere end de Ame
titantre, der drioek Landbrng ,,paa gasti
tnel amerikanst Maner«.
Men det er særlig iHenieende til Mei
eri og Kreatttthold, at Landbruget staart
tilbage herovre paa ntange Steder. i
En ordentlig Ko i Danmarl malkeri
nu i Reglen 13—-16 Potter ont Dagett,I
og rigtig gode Koer malker op over dets
lige op til Pratniekoernes 28—30 Bot-J
ter eller tnere; en Pot er not lidt nterei
end en »quart « !
Mange Steder tnalker Koerne herovre
nteget ringen, og saa er der faa forbaui !
sende faa af dem. Sitte Stedek kani
Farmerne endog daarlig stnorfode sigi
felv. Og der er ogsaa tnange Egne,
hvor der tun er lidet af det Solnehold,
ikke at tale ont Honseavl ög Haoebrug,
der spiller saa stor en Rolle i Dattittarl.
Men atter har jeg set det gladelige
Tagn, at de danste Fakmere, der folget
med Udoiklingen hjetnnte, gaar langt
forud for dekes Naboer af andre Natio
naliteter og folgelig faar meget tnere nd
af deres Drift.
Men det er særlig i Retning af at
faa det fulde Udbytte af deres
P r od ukte r, at Landboerne hjemtne
hat dkevet det faa vidt. Heront i tmstei
Artikel. i
. E. Statt l. !
Send eftet gratis Prsoetiumet af
«Stjernen«.
l
Tfrra dcu nationalc Hottcdstao
(,Ztsa not Mitwelt-txt
z - se
s Japans THE-:ti«.·lsegtt.ttsttlt·tI-.« tt
senkt-litt bist-int- tdnxtsssntttts ttttt, ttt de ils-«
statt tzscnt sritft"i" Eis-: ji sztst tnth Solvet
tsclv dir its-Hutt- Ttlltitttzsetc tss Cletus
It tttkt Potittt tuttist tttt tritt-is Jota-lit-,
Hex tsttstot lt Hund«-i it tttt at ttttts ons »Ros
»lig. Mett Spotttstttwttst Most-, t«t· et
Ifwtlttt opnttutlttth Ein scltv otn dest
ittnlde ltskfs·s.·s, htmt tst Natsiatxtntiett sitt,
ttt tileoeland tut-d tin Zeltskloqhed ttilde
ttttdctsttttns tstt stotlttzislotk Man dct hat
ingrtt Nott, ttt oet tt.tar sttttvidt sont ttl
Vttksiaenttstth VlsgjotetsH thi der mang
ter et(5)t«ttnol(tg, ljtsotoaa en Fortigssor
lsttttdting ktttt stille-J. Gnldntcettdene oil
ikke ittdgaa paa anget, der tilladetPteeg
ttinxt as Solo i den lldstmknittg, sorkr
Shennattlooen ann, og dereg Modstan
dere, Soltnncendette, gioer nceppe sitt
Sanktion til ttogen sont helft Jndstmttk
nittg.
s En ny Nationen-Ob Pries.
.Cleoelattd hat proklameret, at enpaa
Cascadebjergene beliggende 250 Mil
lang og 230 Mil bred Landstritnntel i
Oregon skal as Negjeringen bibeholdes
sont en Skootesecve. Arealet ftkækker
stg sra Mount Hood til Crater Lake og
indeholder 4,500,000 leers. Denne
Vestetntttelse er ettsbetydende nted Op
tettelsen as en tty Natiottalpark. Det
er en ttyttig Tanke den, at Negjeringett
bideholder for Estertiden nagte as de ti
ge Raturttoor. Man stulde have gjott
dette sor lange siden.
Gesandt- og Konsultjenestew
Adntinistrationen er bleven strengt kriti
seret for dens lldnceonelser as Gesandter
og Konsuler, og det endogsaa sra Hold,
hvorsra hidtit ktn Pkis og Ære hat
flydt. Naar nndtages Gesattdterne til
England og Frantrig, D’hrr. Vayard
og Ettstts, kan ingen as de kaarede Ge
sattdter siges at vcere videte vel skikket
for saadantte Posten Og en as de nig
tigste Gesandtposter blev givet til en
Mand, der siges at have kjobt den :"ted
Solo othtld, idet hatt nted rtttthaand
bidrog til Katttpagnefondet i Fjor. Til
Forsvar vil matt natttrligvis indoende,
at Pries. Hatkison folgte en Minister
post sor 8150,000, tnen det rctsasrdiggjør
dog ikke Sagen.
Cleoelands llonckottelfer ittonsulat
oæsnet stal otete ettdtnt merke. Asdan
kede Polittkere og uvidettde Bladredak
rer er stikket ud tilBerdetts ydetste Hjav
net sor at varetage vor Handelsstands
Jttteresser. Hvad ligner det? Saa
danne lldnæottelser taler ikte til Æte,
hverken sor Clcveland eller Statsntini
Greshatn. Man soger rigtignok at
ttndskylde Botnmerterne tned, at Bestei
telsertte as disse Pladser blev anbettoet
et politist Kjødhooed — en JosiahOuin
cy fra Massachusetts»— sotn nu har
saaet snt Assked paa gtaat Papir. Men
det gaottet ikkeSagen, og Ptcesldent Cle
velattd bliver lige suldt ansoarlig sor
Folgettte.
Den store Skavank oed vor Konstit
tjeneste har stadig været den, at digse
Embeder bruges til Asbetating af poli
tisk jSeld. Hvis vi ikte husker fejl, hat«
Cleveland selo udtalt sig imod denne
Stattdale; tnen ttu tillader h n den lige
suldt at slorere. Det er tun saa as de
gatnle prooede Konsttlet, det· bibeholdes
i Tjettestett.
——— !
Ktnefernes Udsktbutng. FH
i
nattsntittisteren hat- tilsettdi Senatct et
Overslag over, hvad dct vil koste Onkel
Satn at stibe Kisteserne tilbage til deres
Fædreland i skankeket Stand i Folge
Geaty - Looens scerlige Beftettttttelset.
Den Spog blioer itke billig. Det sorste
Ooerslag lod paa 6 mill. Doll., tnett ntt
skal det loik mill. Doll. til. For det
sørste hat Dantpstibsselstaberne, i For
oisning ottt, at Onkel Satn hat blottet
sitt Stube, havt trttolt nted at slibe sittc
Knive. De har ttetttlig reist Billetprtsers
ne sra Satt Franeisco tilHotthong hu
835 til 851. Deßuden oil Carus-ftp at
det- stal bevilges 870 pr. Jndtuid sont
Sportlek til U. S. Mittshaller chotm
mete. Ojettsynlig bttrde Gettry-Looett·3
tcoiderede Titel lt)de: »E« Loo til For
del sor PacificsDantpstibene og zot-.
Statets Marsl)aller.4;
National-Lam;p Settator Alten
sta Nebraska hak i Senatet stillet cnl
Foresporgsel ottt, hoorotdt Negjeringeul
hat« giort noget Pengelattn siocn Maus-Hi
187;i.
—.»-— -— l
Aal-en Tale om Forltq. Js
Senatat bleo der i Torsd s under des
aabne Forhandltnger as as Sydeus
Senotorer sorcslaaet etKot rotnis ellek
Forlig sont den enesie end ige Lpsning
as Ophceoelsegkampem D f oar Sena
tor Butter sta Syd-Cukvlitssa, der sorst
hast-m den-, og hans Udtdtetsek fandt
senere Statte hosSenator Blackbnrn sra
Kentucky, der betonede, at Folket ventet
pqa Handllng ög bar Ret til at tjende
—
L—
HNN
JTIU JHHI
« z«-s.t.»
» — »He ’
m- Anat-tut ..19-tzn-tss Ist LU
. s » .:t ’
ttz--- I- Ist-Ins- »«t : W
. . . . Jtl it. L sH Ist . l» « ,
. .
’..-s-.. es T-« L «
z. «t Ost spuktllfll LHHJLHn. Cis
« . t. »s
Tntri ":’t’tnsk.tl st« Ost ss L Jn
» «- . t-.;x,-« »H.
N fett-te Llfnrtislit tt:«tttt«’«.
k . - «
,««-)Hls.sks1TJI-!t’. Nstsxj FHF ter
’ -"1-’t . vp
t .. s - "
nur« ists tu- TiJktsssttttssss « « «
»sp» » -.
. -. .»
sitt nntnuende MUIHH « «
est-»
! »w« »O
RIU fu« IJIDXH Illh:.7-hst;k.». l» U» (
.- —. »
Fu j«1d(t«0s.'l·t’7s«t« ZOTKIs TUT«
· sitt Hin-u
Umgest; tnetl Ottlsle JOHN-z tm l
.
der fnr n! ndntttntesss
. , fastttix s« N«
sor detned nt onst-Ums»
tnelletn de to MetttU-«t-. Tet· et ktt-,,.
den Sandsynlighed set-« kxz GWWU
ne gnnr ind ptttt dette szi11m« «
Ein ny Papunte .tt;.--»;««
Btyett frtt Nebraska, sont sidsksuseu
ndstodt ttf den detnokrttttike Jt"octoe:ttipk:
sitt Stat, et- bleoet nnetfjendt sottth
letn as Folcepttrtiet ttf alle CHMM
Medletnntet as Partien De nt ntdcpk
den-e Medletntnek i Httset og dckke j»
pettdettte Senatorer betragter ttu Vk
sont Knttttnetat. Den ttorske Kongkk
ntand Haldor Born ska Mittttesota t·
Isendte Bryan folgende Telegt·attt:
IHotn Win. J. Bryan, t-ittcoltt, Mk
zul Lykke ttted dttt glitttrende stamqu
beklag. Du hører ikke hjetntttc tdettdk
krattske Leit. Det gjøk ntgen Sols-man
Her er tnin Haand.
, .
nd
EI« .
HELMHqu
Jlslks
H. ts. Bunt.
Alle WashittgtonsAviserne meneko
san, ttt Bryttn httr sor fuldt Alttotfp
lttdt det dentokrcttiske Parti.
Senator Allen fnTTJETbmstu tat
hele Lordttgsz Eftetsntiddttgs itttodO
hæselsessorlttget og i Fitvorafstt
s
ntøntning. Hatt sortstttte snt th
Mttndag-3. Httns Tale er en ttsdebk
ste, der er dlenett holdt i Senam
M
Huscls Artude Forslugn o
Ophcevelsen as sodetal Poltitopsytt v
Vttlgstederne i det annrkistiskeSydettoo
der Hast-r lige stm store Vttttikelighev
sont Sentttet hat« tned Ophæoelsesfotit
get. J hoert Fnld httr Kottgmgtttattd
ne i den sidste thncd ikke bestilt att«
end kjæoles over dette dtntnnezotlit
Forli-den talte det sorteMedlcmsmSt
’Cttrolintt, Mttt·t«ay, iinod det soreligg
Hde Fors(ttg. Hnn stetnplede de fydlt
HDetttokrater sont ,,Motdet"e og Tyn
der »voldtttget« Vttlgnrtten.« Hatt nl
bonfttlde Nordens Detnoktater, Best
Pupulister og patriotiske Repttltltkttn
alle Vegne ocn at hjtelpe det stukkeis se
Folk at tilbageslnnAngrebetptnt densts
svnge Skrattke, det bestytter dem tttt
blodtotstige Buhlen
CaklkslcsSvab Hasel vedkogtt
lig enResolution, der besaledezitttns
nistet Carlisle til at sotklttre, hucks
hatt httr tuegtet at ndlyde den Purg
Syerntanloven, sont pttttbyder Indij
tts 443 mill. Unser Sntts tnittntedlizth
hat Carlisle givet sit Stutt- xmtt Tilttl
og det gnnr nd paa, at Ejetstte af St
hnvde sooft-l sig sttnttnen for ctt hol
Solvprtsen oppe. Hatt sCurlisLM
ede at bestennne en Pris, sont lztttt men
var ritnelig, eg tttntrSoWststee tkkct
de konttne ned til denns Bist-J, 1 LII
det jo untnligt for it t t- stt ftxkksskiktsts
Lovett ned ttt ksttise ists 13 nile W
ntttttnedligt.
A. Motten-sen II- MS
direk Ip- skiinciinaviske
Exkuksioner
Thingw IIIIa Linjen
::i III-« I- . «I»wns.1»ntII-.IIII
l—I() I(iIIzi(-s.st., CIIIIJIIL
· AnIII
XSIIIIIF « INIOSOFPIIIY » .I«1!IIII« IIYUYI
ffA
NU« II « IIIJIOIIIL TIJIIIIIUIIIII MON
«·
-.- oq —
«A.mer1ka
den Iztc QcclunJIL I;.:I(I«.Ilftt
IIIIe Pasfogerer beforde nch M
magst-s Gstmtog via Mach Un
IIIId, og IIIIIIdeBIIssIIqIIIr IIII LWU
fordkes frit tilT IIIIIIIIIIIIIII
-— Med
6uIIIIrd, !-’IIIIcI«iI-IIII, WIIM «
og nuhrc eIIgIsIsIIs IIIIIII du«-W MI
IIoIIII IIIM Mnndau oI TvIvdHI
KI. II.
IIIIILVII
III
Bdkjciidthiorcliss
III:"7
TIst bcIjeIIdtIIIørIssJ III-nnd m -
WIIIbcIJ Eton IX- IlIIsIIIIIIIzII «
IIIed sxorrctniqwladxs I du«
Nunm-!I’eIIIIIIkI1,IIII"b,7-«
filslgc VIIIIIIIIIL .IIoIII, .III«II
WU DIWjvbInIIIIchoinspr »Ist-»O »
cII IIIIIDIIIcrct IIIIIIIIIII III· ST-«s«"« v
WITH Pan IIIIIch IIoIIIIIIIzIIIIJ CI
oIIIIIsIIIg dIsII fein-II- og vIsdIIIons «
UW Af LI) ««.’Iak«, IIIIdlIIIIIII OTTOv « «
VIII famlcdc Nkasw sum IIn,;.k: « «
PaahojlesIoIIIIIagIIII-1,IrdclO T«
VM fllbskribcrcbc IIIIIIIIIIL user
strcs af eII 'sI-oI-III(IIIV, cn chde
Hm 095 TIrctIøIIk
Pack «L«eIIyrclchI-ZI swam
Is this IWU