Kjarligheix
For-treuan
Up
ll t n n Hieltt e n.
(,lnr:»at.t
Hans music-one lyiltet tin-n nesttsq txt -.ttat, littt’« hnct
sorlattget«, ttttsn etlttmt Fpoztxsath tsntznct Z nn; tmttttintttet,
stunk hatt lttedet l)-«tt il:’«t-t; den«
Halm Stett-sung tt ntt oite tttegtst leistende-. Oele
Dage slger hatt ttte et Lit, innocs ittldttsrndilt ttdeltngs«ttde,
og saa lan hatt dog pltttsselttt spotge: »Kann-ne lett-the ttte
lll Middag i Tage-« nant htttt hennd Mtddnngttden eilt-tu
ilke er vettdt ttlbage irnSkoofogedhnsrt, hook littn tneget oste
lilbrittger hele DagetL
Da hatt iotttyltq i site ng tyve Tinte-r tkke har givet tn
Lyd sra sitt, og der ved Vorbei ltltoer budt Fitl ont, spat-get
hnn nted et tticetcntt Stnit »Ja-stetem
»Ka» seist ttire nagen Lyd ira t·ig·s«
Bad-o tyittde ptta Haare-en
»Sti« ringt dig vel for den stote m, dtt er ned at tage,
for den screg i Mai-geei, da den lsten statt-en Maasse et- ret
lngen Fitt.«
Hatt ser et Ojebltt ovetrnstet paa hende og tnttn dog le,
da hatt betneertede Onllertte i hettdeg Kinder og se: det lyie i
hendes Oitte as tilltisgeholdt Muttterhed.
Wille Nasni6!« sontede hun, og hnn tader det religt
ftdde paa sitz.
Kathe hat« snt sig i Daneben at xltetteren tgien nttta bli
ve sont ttdliget·e; htttt hat« san ondt ttt ltitttt tned oen ttngtnde
Ktttttttter i Htettet, og httn glteder itg oott ethorrt S·stttl,
sont htttt ned sitt Spott toller irent part litt-to Anstat.
Linn er ul Naturen et godntodtgt Ver-fett og tiil giertte
se alle ont sig ntttntre og glach
Fritz ozz lxatts ltttsine er nllerede de hedste Venttety Hatt
er sledse tttttttter og ittld ni lnstig Spott, den eleg-.ntte Kara
ler sta Jgie til kFodanL og dertil snttttkerc end den alt-te
Broder, lntnt lmt inan Hatte og Ostse.
»Ein tntg ntt det Artnbaattd, dn har taget ira ttttg.«
J Stedet for Etsar inor htttt slg sra hatn og springe-r et
Pest Strin bott, tnedetta hntt leettde holder dett røvedeGjen
stand op soc htth ijn
»He-ho, ikke fna l)(eitig, Ht«. Ferner! —- Hoorttnar lite
rer Mund Armbaatth Jeg oil leese, httad der ttanr deri.
Bistnal en elsket lsrtttdtittn.«
Nu hegyttderJeatsn ottt de stote gronne Planet og
Bustadser. Viktor leber jublettde bagefter.
Den flinke Kathe ladet sig tkke saa let sange. Ettdelig
har hatt soaet iat ont hendts Haattdled, ntedetts hutt kennt
agtig holder sit Votu- i Veiret tned den srie Haand og klem
mesr de sine Fingre fast samtnen otn det. Hendeö ttnge Bryst
be1«"rhestig op og tted tster det hurtige Vol-; htndes rosen
tpde Hals slitttset gjenttent det tette Tle, iont dtekker det nd
staarne i hendes Kjolen
Den nnge Mond ltegger Merrke til dist, og fet« hettrykt
ins i heudes lnsende Ljne og paa de svttltnende, haloaabtte
Leber.
»Na hat jeg tsig — gio tnig nn dtt Bytte hid!«
«Fskst bede pasnt,« to Kathe og sttllede sig patt Fed
spldserne.
»Gvdt, lad ntig tned et Khs lese de Ftttgte, iottt saft
holde tnin Ejettdottt.«
Htttt stettkede Armen og holder dett lille luktede Haattb
hen til hont.
Rast ttotter hatt sine Leber der paa, indtit httn aaltner
Fingtene on gioer hatn Arntbaandet.
»Der ten dtt se, Inn bede ptent, Fr«tn.«
Med en neigt-los Gratie stryger htttt det ttredte Haar
lilbage ita den oatetne Bande.
»Ah, snperb!« ttinger ett Keindeitsninte lagen- hin-,
»Der dliver Iel leget Hyrdeleg i det ntttende Aar-hundre« ? «
Kathe vendet stg etn sned et let Sttig og staar lige over
spr en hol Dante i et elegattt Satttntertollette.
«Ooitten Opertastelie, Frn von Lehttdori,« ftger Grev
Frih og lytzset hende paa Haanden » De vtsek Dem plttd
selig hos os iotn en Fe l Statut« —- Min Kttfttte, Kathe
Roland! —- Feu von Lehttdot·i.«
»Men sothaaltenlig sont en god Fe.«
,Ter jeg iare Detn til rnin Moder, naadige Feue?
hun vll hlive gtad tted igiett at fe Denk ester en saa lang
Frautelse.«
Ruthe gaar httgved he eo og tanker tnistnodig: »Na
Iliver her kiedeligt, og saa en nng Feue, hun er stedse pra
statt-«
Hun sorstsrrede siedse Asstanden tnelletn stg og de for
angaaende og ltejede slttttellg lttd paa et: Sideoej, der sprte
til Scottet sor igjen at bringe sit noget derangeeede Tollette
i Orden.
Free von Lehndorss Bei-g har ikke varet lange.
Dem har endtnt ftere Visiter at afleegge der i Qmegnen,
nten haahek snart at se sine Rai-am soat den unge Ente
siger.
Rathe eigek nd as Vinduet og ser just Bodo gaa sorbl
need Fett von Lehttdors.
»Der et utrolig ettsotntpaa Lehndorf,« heree Kathe
hende sige, «og tllated hat jeg ingen, der kan tage stg ai
Laut-beugen Jeg maa natur-lisle over-lade alt til Fort-ell
teren paa Tro og Lose.«
»Holt De enskee det, ttaadlge Frue,« soarebe hendes
Ledsager med sin dabe, relige Sternum «saa -«
Der felgenhe kan Lethe lkke fotstaa.
Tante Emllie os heut-es Moder sldder endnu samtnen
need Felt- og finmtlee otn Fett von Lehnhörs.
Its-. us- - s- J
« l « t, n« denkt-J ntclktesssstis tiie
tn I- its « . .-t « ; tt. l.-. itttlxtte, tttiu t-«rl«
»Hut. n :lst-«lt.«t hat lsttn tile litgl sit Truiltli dttt ktt
.t"1-.t., l« ihr-its titllsntse
Entl- it litt tatmntnltzt rct tnnlet: »Hal« tttEtnttle
ttlnnt «
Les nlrte »s- ncet icrttntttt detesss Satttlale.
Fi» it tde sitt ondt inr sittt ttcn LehttdorL den Gang
tot its-n li« stim, dn litt-I ai Ratnttstgtttnte cg udenTilva
e usktsd n:—«::tts tttite siq nnd ten sttgelige Mattd,« tttente
Nie-studi- Ltkclcketk
» » -l.s, set nat til-« det dntntneste, httn dar gjott. Nu er
httn Knie-, endnn nng, sinni, enette Besidder as Lehttdots og
Inn agent-u talttc tit Platz-· indlastede Fritz ligegyldig og
dallnncetet e nnd tin lette Spasetestok paa Enden as sitt VE
grsittgeL
»F its-ge pkoll ttettker end-tu saa letsindig ooer saadatt
» nagt-t, oi ttldte oed, at et Gistertnaal ttdett Tilbaselighed al
dtig tat- bltoe ttden sladelig Jttdslydelse paa en Kaittdes Ge
tnyt.«
,,-sorndsat, at Gentyttet overhovedet ettdttn katt tage
Stade has ett »lkige, der gister sig udett Kjætlighed,« spotte
de Vodo satkastisk og satte slg hett til de andre.
»Dein ikle sna haardt,« sortttanede Gier-indem
»Im er gntttte as ditt Attsluelse, kirrte Neva,« saldt
Fttt Roland ivtigt tttd ag betrngtede nden at se op sine del
plejede Hast-den »Jet; holder det ogsaa sor et usorsoarligt
Bedrag itttod Monden og begtiber ilke, hvorledes Fortentw
tte tun viere santoittighedslpse not til at overtale ett Datter »
til as zotttttstgrnnde at ittdvillige i ett passende Farina- ;
delse.« ;
Ei Sktnttd hailede Bados staalgraa Øjne prooende
i
pan hang Tantes Attsigt, derpaa vendte hatt langsotttt Blic
ket tnoa litt-the
Ei bittert sit-il trak sig ottt hatts Mund, tnedens hatt-S «
Hannd mag over Victors brutte Laster. ;
Vlodet stett tin-the til Hooedet og htestig rejste httn sig -
og gis for at hetste sig et Haandatbejde, sotn hutt sagde.
Eil-mutet Moden-us Betttterlnittg overetta ttted det,
sont httn den Gang haode sortalt Bodo ottt sitt sornuslige
Opdtattelice Hund man Bado tcenle otn hendeP
Tet er det, httn ikke katt san nd af Tattkerne, da hun
iltt ttjennttn dett itore Paris sannnenslyngede Gange.
Hatt ntna hold-.- os begge sor salsle og beregttende Kain
det·, der hat« det samme, hettttnelige Maal og usorsigtig not
ikke hat« sitt sig i Ooerensstetnntelse ttted Hensyn til de Veje,
der sarer til dem-. Just at hatt der san skarpt estertættker
alt, hats Lin er sorbitret oed ttsorsiyldt Ulykke, man tcenke
det dnt ntig!
De tltne Taater lob hettde tted ad Kittderne.
Og stta tan ieg itttet giore derved, cthvert undskyldettde
Ord man giore hattt endntt ntere ntistroisk.
Hatt folte sig san ulylkelig, sottt overhovedet en senten
antig Ptge tan sole sig, naar htttt hidtil aldrig er lotttmet til
alttotlig Estertnnle otn ftg seln og andre og for sorsie Gang
bewertet-, at Metttteslene ikke katt se ind i os, tnen tnatt
datntner os ester vore Giernittger og efter vore Ord.
Hatt var stta ulyklelig — at hnn pludselig tnaatte le
heit, da en Hatt-, der lant ladende intod hettde, og sotbauset
gjotde den Holdt tret oed heade, satte sig paa Bagbettene
·i en pttdsig Stilling og sorbauset satt pna den ttttge Pige.
»Ja-g er ikle san slet, sottt hatt trot«, trenkte hun.
»Seht den srygtsotntne Hare ttterer ittgett Miser til steig.
Men den ital snart blive bange, nn —- hvor kan det duntnze
Dar ogsaa tiltro tnig noget godt?«
Hnrttg lob hatt los paa Haken ag la heit, da den med
lange Spring satte as Stein
Den naste Dag dekyntrede Kathe og Bodo sig slet ikle
noget otn hinandett —- Keethe satdi hun sagde til stg selv, at
det ardkntlppe, ntistroiste Mettnesle kttnde otere hende ganske
ligegyldig, og Vodo, sordi hatt paa sitt indeslttttede Maade
ovethaoedet ilke tttrrtnede sig nagen, tnett i det hojeste tillod
at andre nartnede sig dam.
Fritz dar-de Fordelett og ntorede sig. kosieltg ttted sin
Kttsitte.
Knn Viktor lob hele Dagett sottt en tro Hund ved Si
tcn si sitt nlvatlitte Frtter. Den muntre Dreng haode sat
tet Tiltro til den stotse Vodo; dettne satte hatn oste op paa
Besten, tagt ltattt ttted paa Jagt og haode oiensyttlig sundet
Vehag i den liolige, ltlle Knos.
Tidttt sor de Parsorcejagter, sont Godseierne der i
Ontegnen doett Aar arrattgete i Fallesstab, er kommen.
Taagen er satt tat, at ntatt ikke kan se ti Skridt sra slg.
Paa Rheinfelden er Selskadet soksantlet.
Hunde-te diassek ag dyler, og Hundedrengette maa hyp
plg benytte de lange Piste for at derolige de oprsrte Hunde.
Alle er i Jagtdragn rod Fräkke og hvide Benkltederx
Kirche« den enesle Dante i Selstadet, bietet- en grattRis
dedraqt, der sardelagtig sremheeoer hendes slanke Figurs
sitte Former. Paa hettdes krttsede, brune Haar sidder der
en lille kolet satt Herrehat.
Fritz hat- allerede gsort hettde de atest ovetdrevne Kom
plitttettter.
Herrerne trænger sig samtnen otn hende sor at dlive so
reslillet sor den elslelige Skikkelse, og beder hettde galant,
Diana, sont de spagettde kalder hende, ont hendes almtegtige
Bistattd til et godt Udsald as Jagten
Det er et small, lioligt Billede.
Spsgeord sarer hid as did, Destene pusler og strader
opksrt i Jordenz de gladet sig til den muntre Jagt over den
bunte hede ag gjettnetn den gronne Stett-.
Klart toner Signalet til Opdrnd. Langsomt, est-appe
viö stetter Selsladet sig i Bemgelse.
Ved Siden as Kathe rider Fritz ag belæret denne otn
Jagtens Reglet, gjsr vittige Bemarlnluger öder alle de til
Stede varende as destreeder sig sor at toinge sitt Kusittes
bettelt-esse Mund til hypplse Smil.
Al
fus. ·«e.t tts «"««.s«« tritt rtlttttsärxt en rttks, neldeljettdt s
Stein« nd L titsn tu !,».nr-r, »I·u: Mit Fig stedse i tttttt
Ists-then ttctstne thtt Moder ltnt rtsetdtxsttrt ttttg Otttsot·:
gen tttt tut ott itzt tttl use-tue ltetettttr trettdrs Tillid til
mitt. «
Hntt ntktct ttlttttttig tttets Heu-Tit Allrrlselst ltattde
Ism- tttttt(t: »Du-J du iktc ttf ftt Vttte rtl tt.tttr»e ottct tttig,
tttt jeg hellt-te dltne l)tetttttte."
Mut ltntt rotttr tttc ttt sitte det. Onttttsttld btder httn
ttted ttttr lttxtcse Ttrttder : tttt Uttdrt"l(rbe.
Htttt ttder tnellktn Btodrette. Tett ene, sttld ns Ltv og
Lsttrttttoty tttn kntt ttted Meie tosle sitt uroltg Heft; hatt selv
et- ltkte stttt ttetveg optort sont sit Dth
! Stttnk et det. uttgc Grev WelcketL Hang elastiske, re
geltncrszsige Figur bltver stillst i det bedste Lys ved hattet
Jagtdt«ttgt. Osertnodtg lyner hatt-Z Ojtte under de tttorke
Btytt.
,,En stunk Mand!« ttettker Kathe og strejser sitt Fakt
tets Sktttelse tttrd et fort, oenligt Stoedltk.
Pan den attdett Stde sidderBodo sast og ltge t Sadlett.
Hans Figur er ttcrstett sot kjtrntpenttessig og krasttg til dett
elegante Kladtttttg. Hestcn gaar tolig as Sted nted hatn,
dett vooer itte at gjete et Stridt attdeledes end detts Nytter
susker det, endstjønt den Stpj, nted hoiltet Dyret oste siøder
Aattden ttd gjenttent de aadtte Nasebor, og Stummen der i
hoide Flotte flydrr ned sra Bidslet, ttoksotn beviser, hvor
besvarlig den tiltonngne No er sor den.
Bodo selv ser ttd sont al Tid, og dog synes det Kirche,
sont ont der i dette szebltt under hang taste, ubevægelige
Træk stjuler sig ett indre Bevtegelse ligesotn Gloderne under
dett merke Aste
Da begttnder pludselig Hundette at stsje soran dettt i
Bogestovett, svrst ett entelt, derpttrt salder de andre ittdtned,
og ester ttogle Setuttders Fort-b lyder srist og tttelodisk Lar
tnett srtt de jagettde Hunde gjettttem Hostlustetn
»En Nav!« gattr Esterretuingen sra Mund til Mund.
,,Lykkeu er tned os!« rauher Fritz heit, ,,Diana er os
nttadtg.«
J stratt Galop suser hatt sretnad ester de andre.
»Jis, jaf, its, jtts!« gaar det gjettttetn Skoven ttted
munter Klang.
,,.Hold din Nora ttlbctge, Kathe,« stger Bodo, endskjsttt
hotts Ojne ogsaa lyste os Jagtlyst. ,,Lad dent ktttt jage sottt
vattvitttge, sidett har de trrrtte Hcste. Jeg kjettder det ned
den sørste Jagd — Pos paa, snart hat de tabt Sporet.
Neuen ladet stg tkle satt let gribe.«
Birkelig bekræstede i dette Øjeblik Hundenes stærke
Gøett og de allerede tilbagevendende Jægeres høje, fortne
delige Udrattb hatts Ord.
Hele Selstabet tottttner tilbage.
Httndene har i den Joer og Voldsotnhed, hvortnethtg
ten begyndte, forvekslet Sporet og er sat ester en opslrætn
s met Hure.
J Ntt er de livlige Hunde igjen koblet samtnen og Sto
. verhttttden igjen brttgt part det rette Spor.
»Pus, pus, ltvor er ResettW ttltaler matt den ersttrne
Hund.
Ettdeltg httr den suttdet Sporet, og Jagten begyttdrr
part tty tun tned ntere Forsigtighed.
J Trttv og kort Galop splger Jasgertte ester Huttdene.
Ntt gaar det nd as Skovett og nd paa den aabne Mark.
Nerven sorsøger ikke tttere at skjule stg, tnett lebet tige nd
sorcttt Hundene. Tetttttoet blioer ttn hurtigere.
Næoens rpde Hale sorsoittder just over en Haj.
»Du bttoer en vartn Jagt,« siget de ersartte Herrer;
,,knn ikke sor hastig, vi behøoer Kræster senere."
Op og ned ad Backen gaar det sremad.
Taagen har sættket sig, Septentbersolen skitttter allerede
vartnt nett paa Markett.
Nu kotntner en Lande-by Nerven er i sitt sttorlige Flngt
gaaet igjettnetn Hatterne, og der er tnattge Forhindringer.
Allerede er en og attden as Jægerne blevne tilboge, og
tnattge flyoer honekuls ittd i Kaalhaoertte.
Kcrthc glttder, hutt er i ttbeskrioeltg Bevregelse, udett
Kjettdskab til Futen. Hendes Nara tager jo etthver Föthitt
bring sont en Leg. Stde otn Side tned hende gallopperer
deo. Hatt kuster stjaaltte Blicke paa hant sra Siden.
Hvor hatt-J Ojtte gloder uttder den scentstartettde Bande. Et
tnnntert Stntl lejrer sig ont hans Mund. Vettlig ttikker
hatt til hende sont en god Katnnterat.
»Der er Ret, Kirche, lttd tun Norct lobe ugenert, den
gjor alt as sig selv; jeg hur tidligere redet paa den; hvor
den katt saa Nasen geat- den ogsaa over. Hop, det var et
dygtigt Spring over Hegttet. Du skal tun stdde rolig og
ikke sorstyrre hestett·«
Nu er de igiett paa den stie Mark og matt tatt atter se
Nerven.
»Forbandet!« raaber Fritz og springer hen ved Stden
as sitt Broder, »Ræven soettttner nu over Vattdlsbet; der ek
ingett Bro den nartneste Mil, og derovre er Lehndorss Skov.
Hvis Ntrvett ttaar den, er den tabt sor os. Man ntatt Inn
seette over Bands-det? Det er sine ti Fod bredt og her
daarltge Rande.
»Jeg stetter derover, hvordatt det saa gear, rider dtt
med, Kathe2 Nara springer let det Stykke."
»Hvor dtt rider heu, gaar jeg nted,« svaret hntt og ka
ster overtnodig Lokkerne ttlbage sra Pandett. Hun splte in
gen Frygt oed Stden as hant.
»Mett sid sast!« rauher hatt og optttutttrer sitt Heft.
Der er Vattdløbet, bredt, dybt, tned tykt tnudret Band,
Hop! Bodo sttser over, Kathe ester hont, ont end Fritz
reader:
»Det er altsor dnntdristigt as en Dante, lad det vare.«
Fritz Heft steiler, rasende bearbejder hatt dett ttted Pisk
og Sporen
Hans Broder kaster ettdttn et kort Blik tildage og iu
Ktethe neestett ned Sidett at stg.
»Bravo, Baru, lud tm Nara lebe, tttt har vi straks
Rat-em«
Hatt bsjer sig dybt ned vver sin Beste numhvtde Hals.
Nara er ved Sidett as den. De to Heste kjcmpkk spm
paa Væddelebsbanetn
Nit hat« Hunde-ne indhentet Rckpm
J et Nu et te to derhenne
Bahn spkti
« « « I« l .
dtmer Hunderte til ctde med fin M «
— Pllk og I
ttnmtendc Ansigt Rieer i Vejtet ved Halm K
til hnm med et Var uf Bevkkgkjsm bmndmdemnttbeil
Bodo tagt-r Homer fm Slttldekm og IM et.
over den stote Matt. « g W
Eiter Hain-den konnt-et de andre 's «
steste hat ttied stot Omoej fogt en Vko, fgtklxigznde W
let Ryttet ikke vooede Springet over det btede Den
Alle set pna Kathr. Hende tilhptet ka
Hun spget tødmeude at viIe de itotmendk
sig, og da Bevcegelsen haode lagt sig,
tettaukr.
Det synes hende imsten upassende
blandt de unge Hecken Menge plumpe Orb o
Rytterudtrhk, fom hun ellets aldtig hqk hka ogfo
berstet hende udehagelig, omend ikte ligkfkkm sw;
kommet hende for Øke het.
Herrenre, tnest utoungne Landjunlere, i
paa at sinde det mindste uisminelige iKcethe
Hatt er der ji tned Gtev Bedo Welcken, iom k
des Fadet, om ikke t Aar, faa dog i Vase-«
Noget usikkett gaar hun hen til Bodo, der siqu
med sin Brodet. Hun hstet, hootledes den sidsnl
hormfuldt siget:
»Ja, J ted god, du og Kathr. Men jsg kmg
vor Kusine haode vætet sittete under min Bestgkkklsps
Bodo fer mark ud fom al Tib.
»Sag? — san gjetne mer« inatede hon, Jesus
tilstpdt hende noget?«
Nu bewertet hatt Kathe.
»Du vil gjetne hjem, ikke sandt? Jeg vilsttattt
til Opdtud.«
Kathe nittetn
Hvot neje hat hatt ikke opdaget hendes Lust-·
Selstabct sættet sig langsontt i Bemgelse til Leh
hvot Godshetteinden venter dem til Middag. heut
Btødte hat ogfaa deltaget iJogtetI.
Kæthe ridet iSpidsen at Toget. Hun er fqt
Tottker.
Pludfelig siger Bodo ved Süden of hende i en fast
pet Tone, at de andre ikke kan hste det:
»Jeg et tjed over, at jeg fotledte dig til det ou
Ridt. Jeg hat tun daatlig opfyldt Løftet til minM
Man lau snatt ikke btuges til noget mete.«
Hatt sagde det used uek-:delig Bittekhed inwd scg
Men Ketthe san vettliz paa hin og raste ham Haandet
»Sig ikke det, Fættet, Lidenstaben ten os begge
Hvad gjør det ? Vi et begge raste og fande, og deho
en Glæde endelig eu Gang at se dig tiyde Ojeblillet
dets Beoeegelse.«
De sidste Ord sagde hun næsten toveude.
Bodo sootede intet, nten et Ojeblik hvilede hast
Oer med et taknemligt Udtryk paa heade.
flet tskk
anM
hütet-,
Los-ist«
kommst hunti
s at huil kkl
Entet its
s thss
unde »k
J Lehndokf ftaar Ftu von Lehndorf og hench
Fader, Oberst von Plattktvitz, otnringet af ervinde
cken, Kathes Moder og Broder, ioavel sont nogleyns
celdke Datner fta Nubologet, formt det store, grunds
Herstabshus.
»Votnber ogt Grattater!« maber den gamleQ
»der komnter de. Hvor den lille sidder sittert paah
Gratuleker med den hetttivende Dotter, ztu Roland;
tigtig kakers Tos.« !
Altnindelig Hiler og Foktællinger omJagteIl
efter Ankotttstett.
Oberst Planktvitz holder begge Krethes Heth
og ryster dem, sont om han vilde tive Artnene af Led
,,De er jo et sandt Pragteksetnplnr, kaAll
Den sprste ved Reesem Hvis De blivek last-ge hkks
fordrejer De da Hovedet paa de nnge MitndfolkiIt
les Ontkreds. Naa tun ikke fnætpct!« rauher hAW
hettdes over den opkigtige Kompliment fotlcgen stinkt
ved i Vejret. ,,.Hvem der tun kide fktaledes og MU
saadttn et fcnukt Attsigt, behover ikke at bære flgUH
Pige, der for sprste Gang har en lang Kjole psss K
hykle! De tttaatte jo have Vand i Aarerne, deutlgt
ttestet«, hvig det var attdetledes.«
Kathe ler igjen venlig; htut satt bog ikkt MSM
le, aabne Heere ttoget ilde op.
Hendes Moder vtnfavner hettde hjetteligL
»Gud vxte iovet, at jeg igjen hat bis MHF
mit Bat-t,« siger hnn lykkestraaiende over den LW
des Dotter passen
» . . « M
Stesttntngen er stieget atnmeret ved Mtod.
Chatnpogtseptoppente knulder lystig. VVVV spjkko
Lehndorf til Bordg, og Fritz forer tin-the- TM
der danset.
Kathe ttyder i fttlde Drag den Fonwikm at M
itabets tatest sogte og feikede Dante.
Fritz forladet ikke sitt Kusille « Mtmm han«
taget of hende· - .
Ensnn aldrig for hat« jeg svcersnet fauledele
ge,« siget hctn til fig felv og dtikker spmtim dem
eftcr det anbet.
»Der et- indtraodt en Papie.
Hatt siddek veb Siden af Katht og Mom« W
lighed tneb en stor Viftr.
»Sk(tde, at tnin Otiov ek til Ende EMMUJJ
sibste Aften, Kathr, paa hvilken vi to er samtnen. um
»Du gjtr ogfaa mig ondt. Vi « TAMW «
sit gdbt ud af det tned hinattden, systes leg-«
b
(Fortsckttes-)
