-l
S « »;)xs«nen.
D CHCJFICIOIH siedet-Istde
But Halm tushtmnmcnde jaafomz sucht
denn-, Stdn-zu somndnumt o. s. v. adrcsjekrs
.Sticrucn« Danach-oh Revrasta.
spcnzxks Lan Hex-Its i »Allons-U crbets·'« Post
then-, Rast Wu- etm i Regiitcket Vccvk
,,Lit4sm.-u" u« del Mltgnc vanskr Ist-tin
Ammknx hnm btot PLLZ om Linn-L ums
Fonds-J ou m nun-te hm mod ..ok«tudc-lnsta
ung. -I Uxxck um ,’xcnsmnsguokn traun-is
Forimdmcn o; mau ha: W at avouncrc
paatky, how man Winden-s Stifter Nach
Eil mubbet paa mn Abouncnter sent-es
»Wie-meist ei Ihn- !m« 85.00, euer blot PLW
hock.
FOU, ihm mutet at gspre iig bekiendt med
,Otjms.m«, ocl oaa Forlangende faa Nabel
seit Ulfendt US Ugck, og ned Indienbelicn af
15 Cents i Stanth i U Ugck. Ved lldlpbet
as denue Tid stanies Foriendelicn om ikke
keimt paany.
USTJERN BNS" AGEN 1 BR.
»St1ernen« can destillas hol efternkrvnte
Vetter, der fom vore Agenter er bemyndiges
detilatmodtage og Ivittere for Abt-ane
memspenge.
sc. Je. dumm« Oumsalsssmh
Erbat Rapivh Iowa.
ChJIiobh Christensm Gretnwood, Gast
(Io., Nebr.
N.Jenfen 56 Warten St» Bridgepott,
Conn.
C. H. Christeniem Faun-nd Nebr.
Chr-. Johnion, Mindest, Nebr
N. Christensen, Clarksom Kansas.
Critmmdiem Davey, Lancaster Eo. Neb.
M. Busch Akten« Colo.
Fotogmf C. C. Smith, MorthYamhill,Ore.!
Jeni Jenseit, 1907, 27 e.«2Vutdette
St» Omaha, Nebr. »
Albert Christenfem Thurman, Arapahoe
Co» Colo
A. P. Johnsem 816 M. Ave» Council
Blasss, Iowa.
Marias Ukickfem Easiom Fregno Co»
Califoruia.
J. T. P. Smde (Co»qad, Nebr.
Provenmnre eller mauglende Etscmplarer
was vcb Agrntekue naar Henvendelse detom
stets inde.
Uforivarlin Je!««,«-«mctiorfel.
Amerika er bekienot for sine hnppige
Jembnneulykter. Men det blioer merke
og wem-.
J Lobel nf den sidstc Mnnned er der
inLIUnssen iklss Inn «e cnd 7 stocke- Fern
banentnkker, i honke over 70 Menncster
er dmsbt poa Siebe-, og cn. 125 bleo
koastede i stone ellerminmse Grad. Jkke
fcm san af disse sidste blioer Kroblinger
ßor hele Lioet.
«« Id oo en Gang nndes soge Anrsugen
n. -.il diöie Mykker.
gen sprsie of disse ? Ulykket vnr pan
Vorhin-Beinah hoot to Personotog lob
sonnnen fordi man »ich gno Agt pao
Signoleme." Fotgeitde«D«19, 27. An
sust, indteof en »HaleiKollision« poa
Long Island-Bauern hvorved 16 Men
nesker drabteo. Der er statt bevist at
Petionalets Dnmdristighed og Uforng
tighed var Skle i renne Ulykke. Fite
Dnge senkte Iunnpede et Pnsfugertog
igjennem en knadden Bko paa Boston eke
AtbanyVonem og sjorten Mennesser
mistede her Lioet.« Ved det optagne
Fothor bleo del konstatetet, at Ulykken
stysldtes Mangel pna Tilsyn fka Jeknbas
nedcstorelfensz Side. 51e og Tde Sept.
indtmf smnmennsd pon Bauer ists
diann· H Mennestelio ostedes pua
disse to Ulnkker, der devisligf nyldes
Pligtfotfonnnelie oz udygiig Unsinn-eue
Den sidste lllnkke er den iom ocntnles
pem Binde-s vorne Side, og i den munt
te 12 Miso-m bade med Liset, nu
famment jom Folge uf en Atemfets
Dnmhed.
Disse anfejlngterier nf Menneskek,
sont er fokeguaet i 4 koete Use-, ek en
Rest-seh stnlde man mene. Men det sy
nes det ilet ikke or være ten Nation,
der ek saa blottet for Vierte, at Toben
If et Mennesteliv ikke ocekker mete Sym
pathi end hoid det var en Hund.
Jeknhanepeefonalet hat i sinBaremgt
tusinder of Menneskelio, og man stnlde
tro, at det for dem maatte ocere en Sam
vittighedsfag nt bestytte disse Liv. Men
nnok man oed, at mange af dem er Kie
tc1e, der immer baude Folclfe og eines-H
vinighed, vil man her sinde en Auts g til
de hyppige Ulykker.
En anden oægtig Aariag er det sor
dommelige Privatbanesystem, der er
Skyld i, at mange Banee blioer deeoek
pon den nslefte Munde og ofte med knn
halvt Meint-steh Detsone Staren drev
Bemerkte, som Tilfckldet bnkde viere,
sinlde man inart fe, at der paa vore
Jernboner oilde blive indfskt de somme
Forsigtighedseegler og fordedkede Syste
mer, som man findet overalt i Europa.
Mr. J. C. Staat, Thoyek, Zeno-, »
fom siger dem led meget i en fort-reden
Rog, sttiverz ,,Jeg holde Sengen i 4
Museum-, men St. Jakobs Olje sure
tede mig.«
Gott ««i-ittttttts:sttttjttt.
JlO Ists l-.- «ilcllt’ll.
tlliekstsrto ils-n- ·«latl, Rastatt og IPhi
vladtltsi ta nat Nin-s- at «th-ttttentattalttt
ttktltcltt ttiatslt.it- »l5letttntsi)ottse lsetttsis
iatts tut man-i e s. tt stt Held at tit
sttlctt hin tast- sktrs t bist otttliiiiststttts
aktnkititittsia t Z« :t tat Weinst-, sont
de tlle sat tss tits katt skasits ttl Tit-st
s.t.t «i«tiitni-»(«tts-t- « Lkilnlrt ttttikisl pan
tut« at ."-sttiit, H ::. lsitt it«s1tmt"tti’sktstt:
.i«" Zins Tritt, il « ch-« stile Vattht is01l0·
tcttt all-.- !Tti«-ls.t, kttttt et ttttkktstt paa
tsts.tt. L it dtst et tatst-n, sont mittler paa
di ..tttttt-tt«nt-e Wanst-to Stabilittst on
;sl5«tlitslt.sd, entislsottt den sankaldtt-»(Flttld
Batiiz«, sont riet l;.tt onst-et saantetset talt
ant, hat hatt op unst- at komme hetotetst
sittl5«tttopa, sont Vistitltttg, sot Hvede,
Uliaso,.tisad, Matt itzt andre Vater. Eng
landthank hat tritt sitt Diskonto saa hast,
at det saktisk et· et ,sotbttd itttod videte
lltssatsel as Gold til ttette Land. Dette
deviset oo at en »(5,lttld-Basi6« sotHsetm
ttte-Vattkoasett og Fortetttings Transac
tiottet vil tontttte ttlbctge, detsotttEng
Jands Bank tillade: det, og ellets ikke
H— selv ottt Fittttt-Pt«oduktet stelges saa
lavt, at det vil ocete tuinetettde sot Fati i
ntetne, sont ptodttsete dem. Nattttligs i
ais kotttntet de saakaldte atttetilansse
Sikkethedopapitet sottt Betaling sot vo
te Prodttktet, sottt det sabtikerende vest
ligeEntopa vil tsobe as os, ottt vi steiget
dent billigt not til at kottkuktete nted
N tslattd, Indien og Syd-Antetikn.
Den-te Jndsttotnttittg as atttetikttttsle
Vtetdipapitet til lave Ptiset, sottt Beta
littg for vote Bat-et, kan onete ttteget
getonlig, detsont Konnt-essen, sotn tttt et
santlet, vilbe ttdoise lidt tnete Fotsiand
og Ætlighed til at sotsytte oo ttted sikte
og pttalldelige Benge, ttattset ottt Gttldet
tontttttt tilbage ellet ej. Den salske
Jndbildning, at den ntilsttttkkelige Han
del-sanke, G ttld skal ottte ett Basis set
alle oote Petttststtansaktionet, et ktttt for
at gioe Wall «Ztt«t-et-Spillettte ett Pto
sit ved at settde Guid ttd as Lande«
og saa sidttt ttytke Ptisctttc paa not-e
Fatnt - Produkte-t- san lattt ttcd tii
at lokte det tilbage, et en Fotbty
delse, sottt ntaa otete tigtig sotstaaet
og stoppet, detsottt oi ikke vil finde os
selo ett Nation tts battketotte Ptodttsen
ttt, tttittetet sot at gavtte Fabrikatttet
og Pettgehattdlcte.
Maaden at sotsebygge et saadattt Re
sttltat paa, vil vtttc sot Kottgtessett at
atbesde til Gaon fot Falsch sont hat
valgt dettt til detto Etttbedet, i Steden
sot at atbesde sot Handels- og Fittattts
nttettd i de ostlige Bhet og sot at gaotie
ett Mtettgde as satttttte Slags Miettd i
Europa. Hovedbetittgelsett sot at vote
Jndlandsbyet katt blive uashtettgige as
Wall Stteet og Europa et at besshtte
os, i dett Maade at betale vor Gsnld
paa, sont vi hat lovet at betale, og ikke
ptooe paa at ttdttente en Munde hvotved
vi blioe sotpligtet til at betale to ellet
tte Gange saonteget, sottt vi styldet, og
sta sotst as hat lovet at betale. For at
ttaa et saadattt Maul ntaa det salske
Cum-System blioe ophcevet, og detsont
Kottgtessett, sont ttu et santlet, ikke gjot
det, ntaa Folket sttatt oælge ett Kottgteo
og en Regjetittg, sont vil gjote det.
Boston hat tttt iBtttg iCleatinghousc
Cetttsieates over 11 Millionet og New
York ttoget over 38 Millionet, og hvet
ett as disse Dollats et ttlovlige; og det
sotn de kuntte saa dissc ttlooltge Skittnes
benoplttstte ttl at ctttttlcte sont Pettge i
Laut-et, satt ville ntaaske blose Battkct
deghttde at honotete Bekslet sta attdtc
Byet, sont hat voetet ttsotttttstige not til
at depottete Pettge tted dein, sot at gsote
dein til etCettttunt sot konttnetsiellthet
dipapiiet og Pettgethtbstttd. Og diese
astlige Bank-tret et de satttnte Miend,
sont sotegivet, at de oldet andre Folks
Penge sikkett,saa at de katt ttdltetale dettt
paa ett tintelig Frist, og sont sotestillede
at de gsst Fortetnittg paa et Guid-Ba
sis, og sont hat ptpvet paa at ltete Ne
stett as Landet — og i Stetdeleshed disses
GtæsftasFilososet sta Besten —Vis-l
dontnten og Ætlighedett i et »vitteligt«
Fittattsotesett«, og sottt hat sotlangt at
Falk stulle have Tillid til dent sont Etli
ge Meettd, og hvettt vote zittattstnittistte,
den ette estet den andett, sot tttange Aat
hat set op til og sagt Rand has. Disse
Mund hat ikke Gttld til at betale ttted,
sont de hat looet; nej, de hat slet ittgett
Pettge as ttogett Slags, ntett hat tyet
til et ttlooligt Middel sot at gsste detes
daglige Fortetttittg. Vil Folket i detttte
Nation ttogett Sittde ltete Kataktetett as
disse Mastd, sont hat ledet dettt ottt
ved Rassen i alle sittattslelle Affcetet2
Ett Debat kottt op i Senatet sot ett
Tid sidett ved at Senator Pesser sor
lattgteTilladelse til at sothste sig i Hen
hold til blose Veto York Bantet, sont
hat ttatgtet at honotete Vekslet paa slg
sta Mand, sont hat deponeret Pettge
ved dettt idet Øjettted og angaaende Ub
stedelsen as Cleatittghottse Cettisicates,
et ulepligt Middel til at sylde Pladsett,
1
twt Wagn- tkkts :-.:t tttttmn Its-then st
Lttt titttttir Trätst sttt DeUt its-Hm — ts." ttr
jzttu but sitttkt t"t«tt Zettntot Nottttttti
og Fett-not- Vttttksn Wotttttttt tittth
s» Sen-traten Ukctsw scttssattst Wom.
Isottt lttttt tted ttt Wo tut sont Ost
Eltntsr tssetttltsttttttt ttf Jttttslltntstttc t st
ztnttstttkse Zttttct sorstattet tr· Zucht
Usttltttts tsch· « tt er rt tchtttkthttd ptttt
« « c-« tsl t’!’ ttt Pstjl EFWLI st«
Nin «t-, . Links Vankrt von- ktktsgjettttztsz
Ittsttstu ct tttttt, tkkc ttt set-age- btstttte Non.
th est-t« ttotst ttttotktsettttts Fittassesystent cu
IBttnktstttc tttitttteglase, ttttdtagett de gjate
ssottt de gier. Der er tttgett Hjælp ttt yde
Ida-m- J ttdligere Tilsaslde var Hin-txt
sydet ved at stktgc Bands-, ved at depottere
stsiegjekittgetts kfutth i Natiottal-Batt
«kertte ogwed Renten pact Bands-, tttctt
detttte Gang er ittgett as dissc Mitttder
at hialpe paa tttttltg. Fittattstttitttsterett
og hatts Besuldmægttgede findet- dein
secv tttagtesspse til ttt hicklpe Bands
katt ikke blive ittdtast, sordi der er ittgen
Pettge i Skatkatttret til at ittdlsse dettt
met-. Heller ikke can Ncgjetittgett kupp
nere Penge ved Battkektte, sar der er in
gett at depattere as. Ved at adoptere en
saadatt Resolution vilde Lattdet og de
udsvettde Embedsnmnd sorstaa, ttt det
vat- Senatets Mening at Laven stulle
overholdes, og det ville væke Ruin for
Landst. Vi er katttne samtnen for at as
hjcelpe Nsdett paa hvad Maade vi bebst
kan, og ikke set-ge bett. Den Settatetö
Regel, at etthver Setttttok katt forlattge
Oplysttittg sra NegiekittgssDepattunen
terne, but-de i dette Titscelde sattes til
Sitte satt det almittdelige Bei-«
Her er tydelig sagt, at detsottt Ban
kettte ikke hat« Lov til at otttgaa Lovett,
vil de allesattttnett gatt op og vort ski
ttattsvæsettrttitteres. Og det er de sam
nte Battker, sotn for Aarevis har prnlet
as Evttett til at hjælpe Negjertttgett, og t»
hats Hattder not-e fittottsielle Asfærek hatf
været tagt, etttett ved ttretfærdige Love"
eller Privilegier as Fittattstttitttsttette sorJ
ttt vcete kotttrolleret as dettt. Gettatorj
Butlek slaar Hovedet pcta Sammet ved
folgende Udtalelse: »Vi hat hørt etts
hel Del ottt, at det var sotdi der mang
led.- Tilltd i Landet, og at det var Gher
tttatt-Lavett, sxtn var Skyld deri. Shers
tttatt-Lovett hat omtrettt ligesaet tut-get at«
gjøre ttted det sont ett lille Stett kostet
ttd i ett Mølledatn katt stattdsc Vtmch
Det er sitttpelthett Mangel paa Ærlig
heb. Vi ktttt ligesaa godt tale rettt ttd;
ja spr Landet sittder det ttd, des bedre
sok etthver.«
Wltat is the Marter?
l
s
s
t
s
t
I
s
«
Dei er et Spørgstttaal, sont vi tidt
tottttttck i Vermittg ttted i bunte Som
mer. Hvad er der i Vejett? Hvor ntatt
kontttter otttkking i Byett, gaathkttdette
uden Atbejde, og det hat« været saa lieu
ge ttu, at del er ilke fti fot, at de Ter
ttoget fortvioltsde ttd, ag tttt ftttttder Bitt
teren til. Den flittige Atbeidstttattds
Kotte gaar heit til Vastertottea og bedet
ottt at laatte ct lille Stykte Brod. Ba-i
lkerkottctt hat jo dog lidt at tot-time, hatt;
itidek i sitt Vask baade Dag og Nat forj
at staffe Faden til sig og siite Born ogj
til sitt fordtttktte Matth, fottt har kaut-;
ket Fokstattdctt bot-c og altstta ikte katt
eilek vil fortjette ttoget. Vastcrkottett
laaan sitt Nabokotte est lilleStytteBtod.
De latt jo ilke alle ocrte Vattrtkotter,
iaa rigeligt et- der jo heller itte af dett
Slagg Arbeitse. Ntt har Born sat no
ttct Arbejbe i Gang iot at hjtrlpe solt
lftt ttabctt Kloat igjettttettt Byett hat
tasttgc ttdgyot sitt fotpestede Stank, tttt
ital dett lttkkes til ttted Mutwil. Dei
hele Arbejde ital koste ottttrent lt),000
DollatsL Se, dent satt jo mange faa
godt af, siulle matt make, og det vilde
jeg helft matt-. Jeg hat« gaaet ttted faa
datttte Tattker sottt disse, at Byett nu
ielo oilde betale Akbejdötnættdette en or
denlig Daglott og fastfcktte Arbejdstiden
og lonne ett Mattd eller to til at lede
At«bejdet. Mett saadatt gaar bet nu ikke
til. Byett hat lisiteket Arbejdet ud, og
det er ttttihcendertte paa ett rig, tyktna
vet, tykkjcebet og totdrukkett AagetkakL
Hatt katt tttt gipke ved behchoad hatt vil.
Da Arbeit-et itttlde begyttde iGaarMor
ges, va: der ca. 400 Mund paa Pladsett,
parate til at tage sat. Mett alt 30
Mond var tttere ettd tilstmkkeligt. Jeg
hat havt Lejlighed til at se lidt paa At
bejdet i Gaar og i Dag — tttatt hat« jo
Jalle plettty Tib. Der arbeidet ca. 30
Mund med 100 Tilsitteke, de 30 flider i
ideh iottt ottt det gjaldt Lioet — og det
sgjok det jo ogsaa. — Er der eit, sont
ilsjer lidt af og ikke brttget Stool eller
Spabe med fuld Kraft, saa kotnmer
Tyktertett tned sit tade, opsvulmede Att
)sigt og tkcekler hattt nd ai Nattetne og
tputter en af de 100 Tilstuere ind i Ste
.det. Der er ttaturligvis ingen, der spur
"gek am Daglsnnen, stulde en ellet an
ben rate saa fri, faa bliver hatt stubbet
til Sitte for at give Plads for en attden
met-e oiljelss Statt-. Jeg hat anstmngt
l —I
alt tn L ei sei -..1 Styx : ttd--, ttsat nie
Mt ’.)l·:ztctt"atåen tttlse »Ur-e t Englan;
nnks keins st« uih n en ·l)ttnnn’ltadrd.
F« «t« Mund et til-Te tim, at de dN
l!::’ P- !sl!kll1k,kcsllilhlllkltlllllllllk
stt .:: T r, mxttt tst just its-at nanct sat
«-.( tlltt t; Fa, del set lidt unreian
« . n:—«;:Its-mild;iltln-zr—:sstn1ndettgsotek
.-« un tei trat lett-s- tnltc Bindi-er Pan
·s(s:’-:tkstne, l!!:-ti Itsntiisttx Ttt c! ns
H til list «·t asate ---- en J- a n Atbestst
Pakt-- vnt Mnaneden — tnnn halber so
and im Zog at ltklsalke Plxedsctk oa lnsot
iltnidt man hellste gaa heit. Man lenet
Jsaa i Hund«-L . . .nn blinkt det fnatt be
Tdt«c, statt saa en og andeu. Mcn hvad
et der i Besen, et der Miaaitkst i Lan
detZ Nes, oot Moder Jotd hat givet
Zog en god Host, sa-: hnn hat ingen
Skala »Res, oi hat« sot saa Venge,«
siget saa et andct klagt Hoved, »det et
«tvhat’6 the tttattet«. »Ja, og betet
Demokratetne, der hat Skyld i det,«
siger saa en llag Nepublikattet. ,,Nes,«
sigek Demokraten, »de tan da untuligt
have nagen Skyldz detes Regseting hat
ja nylig begyndt, de hat so endnu intet
gsart.« »Men» Dtengen sik Ptygl i
Skalen, sardi hatt intet gsotte, og det
samme tnnde jeg unde atn Demokraten
ne,« bemterkede en Folcepatti-Mand.
; ,,De kan saatnænd intet gsate,« siget saa
! Nepublilaneten, »nej, Udlandet hat in
.gen Tillid til den demokratiske Regie-;
ring, detet ,,what’s the mattet«; straks
vi ftt en dentadratisk Regjtring, begynds
te Udlandet at ttække detes Penge ud as
Landet, ag det et de Penge vi mangler."
»Er Amerika da et saadant sattigtLand,
at del stal leae as Udlandets Naade?«
spatget en, helt bestedent. ,,Ja,« siger
saa.Falkepatti-Manden, »der tepuhlikam
sle Patti hat giaet Landet nted alle dets
Rigdonnne batt til private Spekulanter,
sont nn hat santlet Pengene samtnen og
sidder ag tngct over dem, sot at vise as
alle, at del er dem, der et Herre i Lan
det. Regsetingen maa ttn lige sont en
anden sattig Pct Etiksen ksade i dyte
dontnte alt hoad den vil have; dct er
Aagct«katlette, det t«egset«et, det et ,,tvhat
is the ntattet«. Det er altsaa ikke Lan
det, der er sattigt; tnen det er Falket og
dets Regseting, der er sattige, fardi de
ilke lau satstaa at styrc detes Saget
selo. Flete Pettge, flete Penge, lydet
det sta alleKatttet, sont atndet et det ene
sle Redningsmiddel, og man set dag fot
sinc Osne, at so siere Benge, der kam
mer, des siete skrader Aagetkatlene til
fig, og detes Poset bliaet aldtig syldte.«
Jeg lounnet til at tænke paa Jens og
hans Kam-, de var til Marked i Leu-nig,
og der ksabte de et start Kat« til at salte
Coksk i. En Nabo stulde ttige det med
hjem; mcn da der tun var liden Plads
paa hat-s Vogn slog de Kartet iStavet,
da det saa tag mindre Plads. Nceste
Dag satte Jan-s Kartet satnmenz tnen
da Konen stulde til at btnge det, kotn
hun nd til Manden ag sagde: »Jens,
Kattet kan ikke holde Vand!« — »De!
skal so heller ilke holde Vand,« saatede
han. Httn gik da ind, men kam straks
igjen og sagde: »Jens, Kattet kan ikke
holde Tokst!« — ,,Saa er det heller
itke tret,« svarede han« Han gis nu ind
og saa Karret estet ag sandt endelig
Aal-sagen til dets Uttethed: Banden var
dlenen liggende i Letnvig.
Se det var hele Historietn Det vat
svtert for Jena og hans Kone at ftnde
nd, at Kattet var dundlast, stsant det
so dag detved vat nden Verdi. Matt
tlke igsaa oott Statsntastineri eller
Samsundsatdning et bnndlas, naar ai
saar set rigtig estet. Det stulde dag
vel ikke gaa saa galt, at Aagetkatlene,
naat de saat al Ting stradet til fig, at
de anstafset dem et Kar til at salte as
ned i ag bildet as ind, at ai et Totst.
Jeg tanket — alaorligt talt —- at oi
bat se tigtig ester, haad der er i Besen
med Studen, sat at vi kan rette Studen
Et det oitkelig saadan, at Banden eller
Grunden hvarpaa ai alle skal dygge og
ba, et bleven i Lemvig, ellet er bleaen
sorglemt i oot ivrige Fett-den i dette
Land, ag det et sa hasst sandsynligt, den
- er bleaen sotglemt as det state Falls
»Flettal. Enkelte hat denyttet sig as
IFesltagelsen og tagetBunden i Besiddelse.
« Den et nu i Qænderne paa ndendlanske
Fytstet eller Revere, hvad man nu all
kalde dem. Saa det er maaske ikke helt
let at saa den btagt hsetn. Men da vi
ksadte Kattet ag ftk vort Borgetbtev
her, da betalte vi Banden med, altsaaz
det et vor loalige Ejendatn, og da vi!
ikke kan brnge Kattet uden Bund, et?
det en Liasdetingelse for os, at tsi sank;
den heutet hjem, og vi bat det sot seettel
al Kraft ind paa det. -—Ogsaa i en an-;
den Betydning, sont ikle et mindre nig
tig, har vi satlist Banden ellet Grun
den. hoatpaa vi stal bygge aart Maine-F
stelia eller Satnsundsliv. Den Irr Kan- ’
kuttense, sont hat atbesdet saa srist og
saa sei nn i mange Aar, den hat saerlig
vist sig sarlig, da den hat saaet de Inan
g: state Opsindelser i sitt Tsenestr. Ma
l , -.
ihneti, Tat-in oct ts«l:-ltt«tsitct oso. dar
bunt tttnndicletxtt ins-te matt ttl entei
te ng det« tsed spiekket teilt-steure ltos kc
innan sont til-s ijsst kttttnet tatsan at
litt1e ktcsltlttnslttt Mitte-Eintritt Ratte
Fittnttplrsnen lontttstt i nn Berlin-, tttan
tt illennesiet txtttt ttl EIN; tttett ttttttr
rsett tttl tttne Bittre-( sen tm, satt bliner
ist litte. H sinnt- nitt e Bindi-ask p, hat-t
den stinken-»J- Tliet et« ten gjttstdcttde, den
hat attitt Egoist-»O Ngetttsytte ag Him,
og den hat bot-ringen fett-ilesskjtet«ligl)ed,
pitrlleginteticsset oa Satttsttttdsliv. Det
er Blinden ellet Nrunden, hvorpaa Li
vet slttl Wanst-, det« tr sotdttstet.
Der form-liegt i en gatntnel Sagtt, at
du de Dunste en Gang havde lagt sig
vel tneget ttl Ilto i Slavhed og Vellyst,
koat ett scel Trold og giorde en syttdig
Spektakel i Lattdet, drev Falk sra deres
Hjem og slilte tttange ved Liv og Lem
ttter. Folket stod tnagtesløs oversor
llhyret; tnen san kotn en chetnpe ttord
fra, sont hed Bottnlsz hatt sik Magt nted
Uhyret, dmbte det og bragte derved det
danske Falk sitt tadte Fred og Lykle til
dage.
Nu mener jeg ilke, at vi stal vente
paa at der komtner ett saadan Kjtetnpe
og hjtelper as i vor Nod; thi jeg saader
det gamle Ordsprog, at »Gttd giver as
luttGaver ved vor egettHaand«. Altsaa:
vore Redningstnidler ligger deri, at vi
tager ossatttmen enhver isttr og satt scat
ter as samtnen til sælles Arbejde, da
saar vl at tjende, at »Saattnenhold er
dett bedste Vold«, da sial det vise fig, at
vor scelleg Styrke vil vokse, til den faar
Magt med Ttolden.
Jeg ntetter sitttpelt hen, at vi Stattdi
naver begynder at sorette os. Vi tager
Motiv ester de alt bestaaende social-po
litisle Foreninger i de gantle Lande, vi
ttdarbejder et Program, hvorpaa det- katt
bygges en politisl Foretsittg, soger at
faa Meend i alle Byer eller Distritter
til at satttle Medlettttner, hvorpaa vi or
gattisercr os, vælger Bestykelse osv. og
begyttder vort At«bejde. Vi vil da nd
give et Bind, sont skal viere Foteningens
Organ og Iettdeg til alle Medleutttter.
Vi vil have et Forsatnlingshtts i enhe
By eller Distrikt, hvor vi tun santlcg til
Foredrag, Opltesnittg, Diskussion, Sko
lehold, osv. og hvor Uttgdonttnett katt
satnles til Sang og Musik satnt Entn
ttastik og andre forttojelige Ihm-tun
Og i alt dette kan vittdfare e» L :«-· ta
gergjet«ttittg, der kan have stor Betyb
nittg for os alle, hvilket er Hovedsagett.
Vi vil saa opttttttttt·e andre Nationets
Falk til atgjare ligesaa, bygge pag sam
me Prograttt og slutte sig samtnen med;
ost til et enesie stor Trttst. Der er man
ske tnuttge, der vil sige, at vi skal datttte
det hele under et og bygge paa Lattdets
sælles Sprog. Og jeg tnener ogsan, at
det er det, vi stal urdejde hen itttod; tnen
foreløbig tttetter jeg, at der lan gjøres et
tnere frugtbringende Ardejde, og at vi
bedre kan faa alle gode Kræster nied, i
naar hver Nations Falk atdejder i here-JI
eget Spcog. Vi søgcr da Falle-sinnt
tttenkatnster saa tneget sotn tnuligt; thi
det er vel at tnærke, Falleskjærlighed,
Fallesinteresser, Satttsuttdsliv, vort
Arbejde gjælder. Naar det gjtelder store
Spprgstnaal, gaar vi samtnen; vi hol
der vore strlleg soeial-internationaleKott
gresset«. Vi vil lave Vesorttter og vi
vil lave Resarattttennesker til at ptttte
ind i Kottgressen i Washington i Stedet
sot de Kapitaltttenttesker, der sidder der,
sor de kan intet godt ndrette. Saal-des
tnetter jeg at vi bar atbejde as fretnad
nted stttaa Skridt, putte den cne lille
Rest-tin ind ester den anden og det ette
Resormtnetttteske ester det andet, til vi
naak sketn tilMaalet, faarUhyret drcedt
og vinder tilbage vort Land, vart Hjetn
med Fred og Lykke.
Til Stutnittg vil jeg dede alle awar
ligt teenkende Mennesker oat at ttettke al
vorlist over dette, og saa ttdtrylle deres
Mening derent. Hvilken Velsignelse
vilde det ikle være sor Falk og Land, otn
ni saadan paa det jtkvne og iredelige
kuttne vinde stetnad til Manlet, end hvis
vi ventek til der kotnater revoluttottaek
Omvæltning, der drteder alt paa sitt
Ves. Ett saadan Otttoteltning vil kont
nte sar ellek sent, ont vi ikke sorhittdter
det ved at arbeide, sont jeg har peget
paa, og en saadan Revolutiott gjor al
drigttoget godt ; der inanglek altid Kraf
tec og Forstand til at bygge det ttye op
paa de gatnle Rai-ten Det er disfe
Krcester og dettne Fastnaelsc as den
m) Bygning, vi skal urbejde op i den
ttnge Sltegt, sont skal biet-e Frenttidenäe
Sag.
Hetnted en venlig Hilsen,
Kristoffer Jensen,
Naeittc, Wis.
Traun-n for Vandveje.
Ja, vi tmttaer til fletse Vanttieje og
Forbedringer af de, vi allenoe har; ba
re Fell lttnue indse det.
L
’L:Ä1«.-:I«
,I.«Hz««»’.«»0
ARE-Ost ::l «
skr «-1::I.I:k« 1s1«- »
1U«I),x’il'«f"’: ’.’ "’s
.««sk-«1.i«3 :"c.1«,«
«-’C;nd:st«lui, zvzw
j1:«1lci:. F is 1v ..
« .
:kuctincniinuäsp ,..«.»«».»»
Ismtjbumsi ihm-( — », (.z.—»
Forudiælmng .»»» » -.
en uduidrt Ekilmämhxl He«
hoch as de MIs-!ni11.s"’
k»
k«
Tukstcrnc Hldc mistk ; (;,..».»
WH, cl! PUNITer m ssJ v
de atllligc Umumeka(1"««
dsls31)(11·-r1· utldc der spart-J lczxk i«
til, nimm cn Tolulfum k:»;««1.«»,·»—,
Kunnlcn kcm udcn Ton-[ W Ha
fo«k 8200,000,«»U. Negjkrusq
loane Penge for :j p(sk» og Nu
delfcn kostet ikkc over lp6k« z»
vildc Regieringen san en aarh
indtægt psm fym Mjkxjomk·
Fordelene, som vindeg, mkkz
ved drtte Belpbz thj Hqu
poa Fabriknta og Limdprodukkek
samme, som gjkrlder illdlandci»
Fradrog af Transportpuscn, »F«
vil enhvek Formindskelse i TransZs
sen foje en tiljvarendc Værdtfokpgk
ul Produktion, sotn fmbruchhk
Der var godt strer muka
kunde godt have forbebrrt sinle
ling vcd nt UNDij at Musik-merk
)k11nde, otn den vilde, ndsndcuixi
ifeslig Petigsbrlols i Ecdicr ni :::--,
Trn fandan Kunnl Himer «k.:;’
kauan Bengean
-——
XJU
J « «
De pevrcdc Svctwc.
J Uticsjelth Illkanttcdizslilttd t·.::.s.·
lerrsocnd no·t1e Grunde-, html : E:
tttltct Itzt.
»Hu Ntttnd et, ttt 1«·;.t,l-:s.·:
sltligt CVtcntyL Zug ist« .. »
tIIIt tw, nt dct et· Luntt las-fu« Ejtttt
cllkc ttllc UUlllTWL sxm jU sz
jeg skulde fotpligtc nittt ttL lus. t:
en Kuindc — tttin Huttttt
Esotn Pedersttcttd I-.t«.u· w Inst-r
til alle tnnltgt Esltknlttt o; (
cr jSttstnnd fut tldsozxt LI.··-::.itks"o:
lwor fotn helft ist; vcnttt ozt tm
Mitte xtifte L cnnct ltttt ist-· s:
Held
Tet et· san t.n«t, nunt t:·.«t::t:u
(·»5il"7·.·, Deo Botdct ttt ltljttc Untc
en ngift Dante-. Mtnc gift.
gloer over Bordct cftcr tntg nied«
der lyrttst af Misjuttbtlststtgillttltttk
ktstt sont helft gtft Elndstc et Ists
til detn
Sotn jeg hat det, Un Its-g t« Zt
eftcr mit egetHooetI. Jst-g :.:: t
Scng Kl. 9 ellct Kl. -;, «tttl"p::1:.
hager mig, vix spisc tttt-t«K-t·otost:r
gen eller p«t. Boten t til l»tu'
slet sont hellt Jktc ins-It
har dettne nskattctlins
tFttlJUcr gilt Mssnss «i-·1 ( L»
cgett Forttotclst O: Ort -
Skle. chnt t-.t s» -t « i«
ttf sattttnetskrnttrtx «t«-s:« ·«’ s.·
llgift. Jst ct ki:tttt«.k"1 « LT
ttt etl Ohr-. It .; t.«s« «
Sltrgtrtssj thxtd
Ost Nu et t"-.i :«’- «·
heb fut, --: .«E"s·t·«"«: s
ligt lltmtck :" ::«-«:-t:.«« ;-.«4«1"-1-"«
erttttttttt,;t tot -.·i·. Wand «’«’«
Kttindc tun itzt tut-: lttkksslll III-T
kjentscr them- tItI te Bittct ttw "’
eftct b-. tw- Oxitylluttssouq u «s
rigtitze :::zot, —- Hund W· tlkskllkæ
bek, Dcl citletl Tjtll cl ZU thlknsntvg
smnt Munde-I ellet yucttcn e lttct Bt
ne eller Manch
Sttadant ttoget er qrtkcsscllklk
US- Gif te Mcend inne-H ttt ockl s«
det, utett det dræber den lud tti TO
der-es Liv. »
Jeg skkioet lkke dcttr sont :««·11l"
stolling i Hiertettffærcr. tctl «!" «
i Elfkov op over Lunt- M ttlshllkf
eftek den nttden, tncn l)«-«-«t-.T"I·’·
altid ndsttt Mit-lich tnrt t «"! -’s!«s
et kommen tnig i Am t;. ! —
alle de Piget·, sont jcq txttts
er det· nn tun ctt, tm tci". s:
vilbe have soaret ttt tut-Moti
Bevidsthedett om drttc I:·.·tt·t· t:t-.’
omfatte Pedersuokndtsnss ksskxis Il«
ötj«rrltghed.
Et sorbnnjenbc Aut. tl — »
forbltoer nqtttt nt dsc Itlt s« 1 W ·"«"
fotn jeg l)ct· l).it cptthtntk KIND
httk Vi bog en FUH 1 .t«X-1.ttt·«’·-l’- ·’
ft«ed«zl)ed. Mut l)oo1d«tn M "—"
httotlech detvil n,t1aos;,« litt-T VI
LIttsjsltillttth
set sxtuesz en ioettl .Ilt« -
onlkc M lkgtc · (c« IZH « . '
UWlkc mode en euer .::t-:.-:«t4 tss «
heade· Hois leg stltt lkft Ist« ltll «
M leg Inattske tti·«
»
«
lIkvstN «