"«c.J »e- 1s ne n.
ZL Obbcoosk DicdatIkdc
--
Alt2«ladctvedtdnuncndusuannI:JIRHHP
heiter.LXdIcIIkDoIiutbrIugit o.t.v.IIdtchstH
.ctternm" Damm-prog, Nevraftm
Pch tagt thIrscs «I »Amt«-II L ihm-ZU C DI
Nun-. Bank ILIIIc cIlrI t JtstIIrkaitt Zum-.
,L-tII-I«m«t« III- lIel thlIgiIc dmnki LEIxItI
Amt-um; touu lIIoI 81.2-3cIIII ".«1cII«.-I, »Ich
tench IIIXI IIt nIikrtk tIuI mod ;«oI·«hIds.ItII-1II
tum. J lthcI IsIth .I-0Iv«Itd-J«deI IIuIIIIse
ForIeIIdctIIu oI IImII hak da at acht-neu
paa: III tIIIIsJ III-III mIIIdetrsJ pIIsTu ItadIt
LI! IIIIIthII paa mII UtIotIIIrImrIcIIoes
.c-tImIeII« cI Aar for IIIqu cui-I btoc stl W
Zwet
Fou, tom pIIIteI at III-re ng bekIeIIdt Ined
.Otjerts.en", vstpaa Fottaugcudc taa lsladet
ikit tilthIdt I ·t Umk, og ved kndfeudelseu at
15 Ceuts i Sman is Wen Bed Udthct
at dennc Erd stanies Fortendclicn om ikte
besnlt paauy.
IISTJERN ENS" AGEN I ER.
»Stiemen« kaII bestIlles hos eftemævnte
Herren der tom vore AgrtIteI er denn-abwe
dt tit at modtage og totttere for Abt-une
meinst-enge
st. Ir. Haut-m Eintritt-Away
CcdaIsRaptds, Iowa.
Ch. )Itobt, Christenteu eremvood, tsafö
Co» Nebr.
N. Jensen 505 Warten St» Vkibgepott,
Conn·
C. H. Christenter FtenioItt, Nebr.
Chr. JohnsoII, Minden, Nebr.
N. Christentcn, (51akkI·oII, xaIItag.
Crit Knudtem Tavey, rancasiek Co. Neb.
M. Bogen Nkkom Mic.
Fotogkaf ts. 6.Smith, «coI·It)YaI1IhIll,OI-e.
Jens Jensen, 1907, 27 c. G Burdette
St» Qual-m Nebe.
Albert 6hkiI1cItseII, Thurmth Atapahoe
Co» tloto
TohIIthh 816 M. Ave» tsouncil
Bluij Iowa
Marias LEIwatien (IaI"toII, Ftesuo Iso.,i
Catifotnia. -
is Hund« Isozaly Jkebr
Axtsvcmmne Iller mangtende Essemplater
taas ned IslgtnIcnIe IIaar IDeIIvendelse derom
stet itide.
l
Det sceboauliqe IIgeIIlige Affmt af
,Otte Dage paa Bekdeusudstillingetst
har vI dennellge ttlladt oö at lagge
um, for desto bedre at kuIIne yde Plads
ttl be mange Jahfendelfer, vi hat mod
fagrL
Vclgtth Msitkk Visnfke at gi
te uIsIdsmæItb opmackfonnne paa, at:
tagen her Valgret, IoIII ikte her udtagetH
sine »fskste Paptker« femst 30 Dage
fokiaden ValgdageII. Vi ved godt, det
et tagen Nyhed, pi her kommst med;
meu vt snste blot u miude Falk demu;
thi bet hat ina ofte heimt, at en Mund
or kommen i Tnnter om deIme Notwen
dighed, tsrst mmr det er bogeiteU Ssrg
decfor for Paptreme i Tite. De taII
faas hvitkeufmthelst SøgsIedug pau
Coutt shaset hoc »Ctetk of District
Coutt«, og kostet kuII 50 Cum-. Balg
dagen tNebcaIta iudtræsser iAar paa
Titsdager den 7de November; altsoa
er Fredagen, den Sie Oktober den sidste
Dag, hsoIspaa man k.III udtage sine Pa
pirer. Mcu lud ch ikke gan til den ftp-«
sie Dag, sprg ihoert Fatd fsk at tkml
dem intsen des-me Maonedi Udgang.
Naar Iuan skm hat Papireme er man
valgbeIcItigeI, hois um« er fyldt sit 21.
Aur, hat« muri dostddende i Staten i 6
Ma«stIedI-I, i Couutyet 40 Dage og i
Pakt-um« ToIoIcship«et ellek Werth
W Dage
El leekken politlsl »Schelm« er nd
mget i St. Pun, »Dede Co., Nebr»
Ei anonnint Hirt-curre- er ndsendt Ined
rund Hans-IV one-( heleConntiet. J det
te cpfomes Bot-gerne til at fatnles i
betneltne Sind Ined Helgennaonet pna
fekstkonnnenee wenng, »for at opsttlle
Upaktisse Kandidnter for Conntyeinbes
Verne." Quem det ek, fom har nvsexsdt
digse undekfnnoige Cieknlærer, et onn
fkeligt an amer nten fotcnodenlig et
det nogle Ente-, iom felv vil dein-ne Ein
bederne. Dei vilde jo neere noksaa glim
kende en Geschaf- ior dein, at fnn en
,upartist« Konvention til at opsnllk fig,
ig san derncest gan fee-n for den repnbli
sie og demokrnmke Konvention og der
blioe Sohne-tot Sau vilde Repnbllkm
gerne og Desnokraterne »fok reocnne
Only« have en brillont lldsigt til at ian
Jndependenterne nfMarkenl Men sna
vilde der kigtignok heller ikke væee ander
Spoe tilbage of de to gamle Panier end
en ussel Satninensmeltning. Dekes
« bedfle Falk vilde flntle sig til Jndepem
denke-ne. Vi nor, at de prinsipstarke
Medlennner i de to garnle Pattier vil
for-hindre Gjennemfsrelsen of en stig
selvmordeeist Plan.
St. Cyrille de Wendover, Proviner
Quebec. «Det et mig en Gleede et an
befale De. August Kenlgs Hamburger
Draaber. Jeg unser dem fom den
bedste Blodkenfer.« Dame J. Bte.
Dienne.
Im Den niilionaic Liodcdinia
»Ein um Wende-txt «
VI fremmedfadte imm- d«, k
,Z. »(»«an.:n--5wnai Tut-Jam« blandt
»Oui«-) Nishikilini i. Inland oder -
««1.’ii«dl., lnsniaf J- fu« knir fia New Noth
iTiNlanf leicht l« Unimdn "), Jsvlgk ’.'
at Hin-Un l Err sinds-z tun et »Ni
lisjl« Mcblsp iUkl JFIZFL 53 ils XVIka
l-simieii«- lut· ianpct pan Kanne-, ::.:
zlmi holt-« Zion-, « aai Thdagiafei ellei
sxllnixtnutteny t Sonne-id, 2 Telegrasts
Hm, l listoniwdtz 15 Skosnageie an :
Tannen-. nun IT n- ndgaaet fra hatt-u
Yimanttuliri. Men af Hufetiz sizii
Medi. hat ta hnndrede og sy o das
nst Praknmtoteri
Wall Steeet oa Salvee. Wall
Stieeta Pengenmtudaeek falek sig i hai
Guid sinffet am den Munde, hoakpaa
Sei-am behandtek Billen ontShermain
ladet-a Ophceoelfe. De var saa sikfekpaa
Cleaeland havde Alsnagt til at gjennein
tat-e sit Progkam med et rast Soing, at
de entog vieddede 2 mod l paa, atSher
snanlaoen vilde onst-e aphteoet inden den
lltde September. Bel, den lSde Sep
tember totsc, og de sont havde væddet iaa
tillidgsnldt maatte tykke nd ined Man
ten. Og Pengenuendenes private Kot
relpandentek i Washington hegyndek at
tabe Mode-L Da Farilaget gik saa glat
gjennetn Hufet, satte man sit Haab til,
at Senatet ogfaa nat stnlde tilstemme
det nden Tat-ein Men Senataterne hat
ikke haot uoget Haftocerk, og iinidlertid
hat Tvangslaoen og Toldoiaolet sat saa
nie-get ondt Blad nielletn Pengeinagtens
allierede repnblicanske ag demakratiske
Venner i Hufei, at alaoilige Farviklins
get trner med atville taaine sig op. Dei
for er det itte nnderligt, at nagte af de
Wall StkeetBaisnnend beghndek at dli
ve ooeiniaade gramnie i Hu. En ai
BankaterneS Organist i WallStteet hat
assenliggjort falgendenieget sigendeTrnd
sel:
»Tai-sont Senatet itte hurtigt aphasier
Sheinianlaven, skal Landct komme til at gi
vedyreie Wrepenae end ims. Te Falk, iom
var anfvailigc for den Pengctkisiy sont for
nogle llgcr fiden heilte-da vil attck blive an
niadet ain at fastte Piesseskrnerne paa· Tot
bliver endogiaa mutet am, ja ligcfreni sagt,
at inange starreraaih der staat i Begreb med
at forfaldc, ikke vil blive foilænget, hvisSe
natct itte hitktigt etspedeiet Shermanlaven.
Ovid dettc itke gjarea, vil Udiarslen af Wild
atter begyndc, og Nesnltatet et let at faulb
ie. tin Antoriiei, sont staat haji i NewYartsz
Bantakkredie iatsilier as ani, at »der er op
pe en Wenn-gelie. iom er i Stand til at ave
en beiydningsinld Jndvirtning paa.anii
dels: ag Vaiitakstandein Dette kan tnn for
tolkes paa en Mande. Vc hat spnkgt slere
lebende Bank-m paa Wall Stkeet, hvotvidt
derer Sandfynligbed for, athldndskibning
vil finde Sted, og Svaret hat da lydt: »Hu
Ting et sitt-en Europa hat ladet sig overta
le til at kjabe thtier ag Bands i den Tra, at
Shennanlaven vilde blive afstaffct. Rai-ki
telfenvcrkker megcichkymking. Sknlde
der viere dcnfjernefteSandfyn
lighed fak, atSalvntændene til
seite, viltsjnldndstibning ellct
noget vierte paafalge.«
Her har ai altfaa paalidelige Beaiser
fak, at det vitkelig er Europa ag dets A
gentek i Wall Streck, der eftek Fokgodt
besindende ftaliek ellek attet statisek Pen
gektifen her i Landet. Man taler ja
ganske aabent oin at satte Pressestrnetne
paa ag straffe Saloimendene for deres
ijnstkidighed. Denn ek ver ans-m
tonnnet, at Pengeinagten ikke olene be
siddek fnldftiendigt Herredmnnie over var
Handel og Finanaoæiem men endaiifsa
unenert rtalek detai!
Arbeivet i Senatet er irre start
vidcre freinine end det uak ved Sninlim
gens Begyndelie, i hoertseald fynes man
ikke at viere et Haaiabked inertnete Maa
let end man var for ijakten Dage siden.
Og dag er det Forslaget am Shekinans
looens Qphcevelfe, dei- ltegget Beflag
paa hele Opmakkfomheden; alt andet
udeltiktes. Salvincendene hat haldt
mange Taler, ag de et i Stand til at
holde Inange stete. Guldfolkene begyns
der at fartoiale, og aed snatt ikke hvark
ledes de ital gkibe Sagen an. De hat
ikke statt at sige, iokdi de er bankerotte
for Arguinenterz derimod kainmekSIlas
intendene nied Taler, der ei- kene Mesters
stauen Gamle Voarhees, socn repms
seiitekek Guldfistenei Senatet vil gjake
et Fort-g paa at holde natlige Moder;
inen det vil ikke nytte statt, thi mange
af Senataretne er ganile Mand, der ikke
tan taale Natteoaagen. Desuden ail
Salofoltet ikke lade signaje, dersam ikke
et Koaeuin er til Stede
Senatok Allisan fea Jawa gao i Lar
dags sin Mening ans Finanssagen til
Kiende. Han sagde at Shetmanlaven
ncermest havde vieret et Ekspekiment;
han troede ikke det var kigtigt at opstabs
le Salvet i Skatkameet til ingen Nytte,
men han var inde far, at det stulde man
tes, haer en Dallar ag nd blandt Falken
Allisan talte for Opnaaelien elf Verdi
ligheden mellem Sols as Guld gjennem
en international Kaufman lig den i
Btyasel, ihm han var Medlem af. Men
l —l
k" "!! n lH its-tunc im Zinun.n.lon.n—5
II its-sk- I-.·«u et sättikt lm hat inmi
:.«s..im Wir-tun tm Meinung lsaki
liszluxi l5«insrselgcr, holt-c I Fredngg sin
»Fort-wintan insect hnn spgtc nt bewegte
at summcunintstet Gatliszle hnode boldt
Erkennt-mode nie-d de Wall Stkeet Pen
kniest-eh sont Teller fka Colomdo hun
re benyltst hnm for. Men du Teller san
sputhe Lntdsay, ein han nilde heimste-,
at Carligle has-de havt et Mode med de
Iukvnte Jede-t, ja san stod han der i det.
Hast sagt-e tm, at han ikke vilde bewegte,
nt et faadnnt Mode hat-de fnndek Sieb-,
tun vilde han bewegte, at Carlisle hav
de sagt Modet; han var uforvarende
kommen i det.
Frist spukt ClevelatId-Nepnb
likanekne og Cleveland-Demokkatetne i
Hum, der hidtil hat levet i broderlig
cheklighed og Sanidmgtighed, er kom
men i Tottetne paa hverandkr. Syd
statsdemokraterne hat gjennetn en af sine
Repræfentanter, Mr. Tucker, indbtagt
en Bill til Opheevelfe of den Lon, sont
beste-inner, at For. Statets Regjetingx
skal have Tilsyn Ined Valgene i Syden4
Et saadant Forstag har naturligvig set
Republikanekne i Fyr og Flamme, det
griber ind i deres Chanfek. Qg nn er
sont sagt den tidligere elskvcekdige Stil
ling i Hufet bleven hastig og tknende.
AahentVrev til Red. Ehbespn.
Ven Ebbesonl De hat fuldkotnmen
Ret til at kritisere tnine Religions-Llr
tiklcr. Tillad niig dette Saat »Jen
hold til Deres Kritik· De sites-: »Re
ligionen er den private Monds Vierte
sag og at angribc denne med Kritikens
Svobe for-er lettere til ydetligereAdiplit
leise ofv.«
Dei selvsannne kan siges om Politik
og Socinlogiz thi for nng er alle disfe
en Hiertesag; men Religion can
ikte altid kaldes privat ! Re
ligion griber ind i hele Folkelivet, den
paavitker vor Politik, vore Satnfmth
fothold, vort Skolevæfen, vott Benge
onsen, ja, selv Verdetts-lldstillittgett, og
Inn Gudekne tnaa vide, hvor Religionen
ikke indblander sig. Og da ikke to nd
af de Inange hundrede Religion-spannt
ere eisige, Inen staa sont bitte Fjender
over for hear-andre, faa tror jeg nol, at
jeg og enhvet anden er berettiget til at
fremstille det vrange og detnotalisetende
ved Religionen saa vel som det kortupte
og tninerende ved Politiken.
At De har Lov til at udelukke vittes
lige frisindede Artiklet fra ,,Stiernen«,
den Ret hat De.
Christian Michelfen,
Los Angeles, (5alif., d. 5te Sept» 1893.
Sau Lotenzm Callforntm
HI. Rcdattptl
Sideu De er saa ædeltuodig at tilbyde
Bladetg Spalter til eithver, sont har en
Mening at stemføre, sit jeg en trinkt-d
staaelig Lyst til at benytte denne Lejlig
heb og stemkomme med nogle saa Be
mæitniugcr i Anledning as den as Dein
udtaltc Mening om Deres Korrespöm
dritter, og Maaden hvor paa De mettet
vi slal bygge vort stemtidige Somit-abs
system. Men sorend seg begivet mig ud
paa den glatte Js, vil jeg bringe Dem
min oprigtige Takttemlighed, sokdi De
(r saa stisindet at optage de stie Anstu
elset iDekes Blad, uagtet saadanne itke
altid er overcugstemmende med Deres
egne Begkebek. Det synes saaledes at
nat-e meget intod Deres Øttfke, naar De
teg Sktibettter stemdrager de svage Si
dcr as Religionenz bog ingen ved hvor
Skoen trykker uden den sont hat den
paa, og ieg tilgiver Dem gierne sok bet
as Dein indtagne Standpunkt over spt
Religionen. Jeg kan godt sokestille mig
Detes Situation, sont Nebaktsr, der er
ttteget at tage Hensyn til; thi lige saa
mange Lasete, lige saa mactge sorskselli
ge Meninger ek der, og støder De nagen,
er de straks rede til at opsige Bladet.
Det er der sok hvad jeg nimmst hat tilz
Hensigt med disse Linjer at betalige
Dem for mit vedkotmnende. Jeg kan
meget godt taale at se teligisse Simng
tuaal blive dastehe. Ja, jeg er endog
tilbajelig til at tro at det er en Notwen
dighed at trakte Kristendommen srem,
og lade Sandhedens Sol komme til at
lyse lidt paa den.
De siger, Or. Redaktsr, at Reform
tun vil opttaas paa Grundlag af de
Priitsiper sont Kristus pkæbikede og at
Krisius var Sandhed og Kjarlighed.
Jeg har uu en hel anden Metting om
Jesus; jeg inbkpnmier, at han har sagt
adskilligt, som var godt; menhan har
ogsaa sagt noget, socn jeg ikke kan vare
med til, og jeg stal her bevise det.
Jesus sigek i Luc. 14. Kap. 26. V.:
»Dersom nagen tommer til mig, og
habet ikke sin Faber og Moder og Hu
siru og Bsm og Brsbte og Sssire, og
I: — , , - »—
:.t tncd sit eitel Vio, h..n san itke tsttte
skittt Titctpel.«
Nu vtl text ttllitte ttttg at ipatgex et
;.t ist-gen .lt,ttt·lia»i,ttsd cllxr Vithottt t en
einein- Eeitsfatnasgtelte :' Hing t’tt i.
Nie-. it: tti note Tiieiattnatoter tttt ttl
;- .:z:g staks ttettt og tttstalte sitt patt stun
Maate og made: Tetsonthkkkhs17
t««: Odem Httstttt ag Born og folget
ttttzt bunte t Ttskt og thttdh kan J itke
dteoc zzode Mettttesket«. Hoad uilda Plie
sitltatet blute, vtlre en saadatt Reiottttas
tot isa Ttlhtrttgetek
Etat ot derior vedbltve at opbygge
Haadet ottt bebt-e Lilftande oed Tkoett
paa Jesu Tate, sont i over attetthuttdre
de Aar hat viit sig til ittgettNhtte for de
ttttdettrykte i Samfttndet.
Hvis Religiotten var ett privat Sag
og holdt sig ittdett for sine egtte Gran
ser, satt vilde sclvsplgeligt ingett modak
beide den, tnett det gisk dett ikke. Den
tvittger sig ind paa as her i Amerika ved
List, og i Europa ved Magi, Ihvor sont
bekjettdt Regjetingen bogsiaoeligt pisker
den ind i de stnaa Bettts blsde Hiernen
Det er Regjeringens vigtigsie Opgave,
detes eneste og bedste Redningsntiddel
og fkelsende Statte for at blive ufokstyks
tet paa Magtens Tratte at faa Religio-»
nen fastslaaet iBakttene, saa de katt vokis
se op iden gode Tro: »Giv Kejseten
hvad Kejseeens er, og Gud hvad Guds
er,« eller tned andre Ord: Vi kan kutt
faa vor Sjeel settdt til Hitnlen paa dett
Betittgelse at vi giver Legentet til Kejse
ten, ttted baade Hud og Haar.
At vore kristelige Ventter her i Lan
det er-gaaede et godt Stykke ttd over den
private Grause og ind paa det offetttlige
politiske Anliggettde er der Beviset nvk
for.
Naar vi ntt er enige otn, hvilket jeg
haaber vi er, at det er Sandhedett vi sp
gcr eftek, saa katt jeg ikke se noget neig
ligt i at vat- Ven, Or· ChristiattMichel
sen, afslører ettUsattdhed ttaar en saadatt
sindes ved Religiottett, eller hvor som
helft, og jeg ved at det er He. Michel
setts hojeste Ottske at faa Sandhedett lagt
frent for sitte Medtttettttester, hatt fotag
ter Lagn og lHutttbug i hvilken sont helsi
Skikkelse den saa ftetntkæder, det er sit
hele Livs Opgave at kjcempe itnod alt
det sordcervende sont eksiiterer i Sant
snttdet, lige saa tildajelig san hatt er til
at ttække ett Priest hen for Lyset ligesaa
bestedett er hatt til at citere ettSandhed,
sont er blevett ytret af en Priest, ja det
er ntitt Overbevistting at otn selve Pa
vett i et Ojebliks Overilelse stulde glettt
ttte sitte egne Jntekesser og ttdtale en
Sandhed, saa vilde He. Michelsen nted
Gliede gietttage den, og give PavettKre
dit fordi han hat-de sagt ett Sattdhed.
Fatettd jeg slnttet«, Ittnde jeg ptiske at
kttytte ttogie saa Ord til, iAnledtting
af Hi. Kristosfer Jensetts Brev til He.
Michelsett. Hvad der tut har meet i Vej
en i Racine er jeg aldeles uvidettde eint,
tttett He. Jensett syttes at have saaet det
Jttdttyk af He. Michelsett, at han ikke
hat Taaltttodighed og Udholdenhed nok,
nten trækker ftg iornærtnet tilbage. Det
skal nu ille vane mitt Hensigt at gjate
Ok. M. aldeles ufejlbatlig, etthver katti
ateget letbegaaFejl; ieg er villig til og-i
saa at ittdtatnnte at He. Michelsett katt
blive forncttntet og jeg hat« etsaret at
Falk gjør al dett Utttage de kan for at
give hant Lejlighed dertilz aten ttaar der
talcs otnTaaltnodighed ag Udholdenhed,
saa kjender jeg ttappe nagen, socn har
ndvist tttete Udholdetthed end ttetop Hin
Michelset-:. Hatt har arbejdet ved Henne
banken om Dagen og ved Skkivebotdet
otn Natten, hatt hat streitet den ette Ar
tikel ester den anden, for en lang Ntekke
af Aar, hatt har reist sra Hustrn og
Born nd i den kalde og ligegyldige Ver
den og haldt Fokedkag for ont ntetligt at
vætke nagen af sine Medmenttesker til
Tænknittg. Skulde jeg til at nævne al
den Usandhed, Ottdikab og Forhaanelse,
sont hat væket kasiet efter hant paa de
forskjellige Stedek, vilde det tage mere
Tid end jeg hat til tnin Naadighed, jeg
steil dlat tilfpje dette: ttods alle de mis
lykkede Fries-O der i Tidettstb hat me
ret gjort sor at nedsætte og tilintetgjøte
hom, hat Udholdenheden endntt aldrig
stfigtet hant, hatt akbejder stedse tumm
lig fkentad.
He. Jensetts Fotslag er unægtelig en
god Jde. Den Plan at atbejde hen til
en falles Santtnenslntning for at sat
bedkeTilstandene, dette er hvad vi tran
ger til.
» Nu haaber jeg, Ok. Redattøk, at De
vil optage disse Littjer i ,,Stjetnen«
.naar jeg lovet at jeg ikke saa snaet igjett
s ital besvare Dem.
f GeorgeHintichsen,
i
i
i
I s
I
i Sotn ktti opsatter det Striftsted sont
iJndsettdeken hat haft den Farnøjelse at
ieitere ovensoe, indehölder det ligesaa me
lgen Visdom og Kierlighed, sont nagen
landett etf hatts Udtalelset. Det er net
op det encftuaende vev Jefn Leere, ot
ten et« konsckocnt og hntntomst indtil
den mindste Zuschka Hin-J Indien-«
deren havde lcrst vtdcte vilde hatt i det
mer-nett Wofolgenlse Ver-J have fundet
digse Ord: ,,)Jg two sont ikke betet
stt Rom og sont-net cfter mig, kan ikke
riet-e tntn Digcipel.« Og Is, 29 og
»Ju: ,,T.hi hoo iblandt Eder, sont vtl
lbygge et Tour-I, ttdder tkke forst og de
tegner Bekoftinngen, ont han hattet-,
hond der hører til et fttldføre det med,
at ikke nanr hatt futu- tagt Grundvold,
og ej kan fuldende det, Alle, sont se det
skulde begynde at fpotte hanc og sige:
dette Menneske begyndte nt bygge og
knnde ikke fuldende det." Og endelig
i 33te V.: »Snaledes og hvo af Eber,
sont ikke for-sage: alt det, han hat-er kan
ikke vcere min DiscipeM
Jesus var den mest dybtgaaende af
alle Reforntatorer, han sigtede paa det
personlige Hjettr. Gaddottttttelig satt
H kommen i sin Leere kunde han ikke for et
Ofeblik anerkjende de halve Vierter, der
tun lob eftek hanc saalænge de ikke der
ved paadkog sig sitt Familjes Uvenstab
eller nbsatte sit eget Lin for Fakt. Og
da han faa meget Folk gaa med sig var
det ganste isin Orden, at han gjorde
dem kluge paa, hvilken personlig Selv
fornagtelse det betsd at folge ham i
Sandhed. Skulbe han tnaaste have
sagt: Derfom J vil oære mine Disti
ple, sial J sprst taasspsrge Ebers For
celdte, Søstende, Onkler, Tanter, SI
steubebsrn og Næstfttstendebøkn, Priesters
og Øvrigheden, Inen tag føkst og frem
mestenfyn til Ebers eget gode Stind,
saa J kan trcekke Eber tilbage naak det
begynder at knibr. Grunden hvorfor
Jesu Lære i over ntten hundred-e Aar
ikke hat vist sig til ttprre Nytte for
Santfundet, er netvp ven, at de Refor
nnttorer, sotn har søgt at folge hatn efter,
ikke fuldstændigt har oftet sig for hanc-H
store Sag, ikke hak habet Lsgnen ogT
Uretfærdigheden hos sin Famitje og
Slægt og gjennent Tyct og Tyndt
fulgt hatn efter. Vi ved ikkc hvilkenSub -
fes sont Reformator, Jndfendetcn vilde
have, dersom han siulde prædike: Elst.
Ebers eget og lteg jer paa en Flejelspm ;
de, saa fkal J blive gode Metntester. Vij
er bange for den ikke bliver vorig. —i
Red. « ’
Svar til Kristoffer Jenseit
Los Angeleg, Haus« b. 1-j. Sept.,1893.s
Kjære Ven: Dit »aabne Bren« til;
niig i ,,Stjernen« hat jeg gjennesnlcksi.j
Jeg kan ikke med Okd bestrive den 77'I!f
selse, sog falte, da din Huftrn — MtsJJ
Jensen —fortalte tnig ved tnin Ankoinst
til dit Hjem iNacine: at der ilke knnde
blive noget Mode den Aften (25. Juli),
fotdi Dania Forening da havde sit sed
vanlige Mode; samt, at denne hat-de
sendt niig et Vrev og deti nieddelt mig,
at jeg ikke kunde saa Lokalet den 25de
men den 27de Juli. Cchvnte Brev fik
jeg sprst ester jeg kom hseut til Los An
geles.)
Jeg tog derer min Valise og gik bort
igsen, tnen Ined Bedrøvelse; thi jeg saa
nd as bette, hvad jeg saa oste har set og
solt, at Vejen, paa hvilken nIan site-n
per for Frihed og Oplysning, er knndret
og haatd.
Jeg tvivler ikke paa dine Ord: ,,at
der var gjort tnere denne Gang for et
stott Mode, end der nogen Sinde sør
hat vceret gjoit.« Din venlige Inn-ita
tion, sont du sendte mig, forend jeg sor
lod Los Angeleg, vidnet om, at du idet
mindste spler vartnt for Arbejdetsagetn
Du striver, kjtrre Vin, nt du hat li
gesaa tnange Aars Ersating i dettk Ak
’bejde, sont jeg har. Bel, det glæder
mig at tale tned en etsaren Mand. Her
set et Par Trak, sotn viser Situationen,
hvotunder jeg atbejdet, naat jeg stal
holde Foredrag:
J Michigan kom jeg til en By, hvor
«jeg stulde være en Saloonleepers jSest,
ikke as geb Vilje niod niig tncn sotbi ,
sont de: hed fig, at naar jeg snd i Sa
loonen otn Aftenen, saa vilbe Dansletne
komme for at se mig og tale nied mig,
og en hel Dkl »Onigange« vilde finde
Steh. Da jeg er en erklettet Fjende as
Dritteriet, blev jeg ved en ædtuelig
Vens Hjælp sti for at vatetilhuse, hoot
Gjaftsriheden var planet paa en san ig
nobelVevæggiundz men saa heb dct sig:
at Michelsen va’r en »datnned Crunt«
der holdt sig for god til at dtikke
Snapse.
Jeg kam til en andenBy i Minnesota,
hvok Pmsien sendte niig en Jnvitation
til sit Hjetn onc Astenen; han var ti l
syn elad e nd e nteget venlig stemt tnod
mig; nten nasppe var jeg borte, sprend
hansantmenlaldte Folcet til et Foredkag:
»Chrisiian Michelsen under Behand
ling«, hsoti jeg blcv steinstillet sont ,,en
Halunk«, (der sont der er nagen, sont
ped, hvad bet er sor en Stabning) og et
i th Grad slet Mennestr.
—RK«
As niine s ' ,
U .- » -
r. . . . ll l.l.ll«lemh«;ksp» f
lule spl« ?«-"·:"t tssd mit b. w( «
«n!!:zs.
dc litnl :il Eile s« «:«·
.« b « lH link-L
IN- !":—i.«":«(i-«:s ·;-.n
« - « - - s i.,
nie 71".::litsm«ls:s o« « "k«
» Juli ’::i Näh
« » » -««« ,::."««
llontanm thbctdiiacnnpsns x
til nitg fia Vittte a :h«««?::«
. · OTTO-as «
anndinnorr der
T J« — «
»ll»t3, Fa »
nan- ntegct ikak so. t)zr.»’ «
. - . .c-J.:«".»
Fell VERMEka UT spckttlctepls» G
kttn e gaa an at antu- N 1«k««s,»««
hvorinange Dollsiia W link-denftp
nt Itktte til oed den Jllsukk M
lottikter dia, ::iin.ltj.r1««
taaet niange as den Elaaa Bock
de zroredrag i, saa vildedet ist«
lienge, spread jeg vilde laws
gende midt paa Halvvejens s
hoetken knnde have Dukatens-M
tilbogez thi husk paa, at ku» VI
tonnne Oltøndet pagfeier fok haln
paa Bauer-te, nien jeg tnaa link:
Pris. Ejheller er det nnd an
nied Sagforere og andre. Baumku
der her over for at holde Foreoaz
bei-es store Freuiskkidti at ndc »si;
let-; de Hektek faar itke alenc frilk
nien betales ovenikjobet. «
J en By i Wyoming sum dkkns
Himmel og Jord i Bevægetsc spkm
de Folk fra at gaa til init Mode
inviterede Atnetilanerne nng til akh
Foredrag paa Eiigelst, og M m
mine ,,gudhetigivne« Lande-main
tabt. Miit Tale paa Engelltblev«
taget med ftærkt Blsald, og begng
Dagblade gao niig en san W
»san« vfi«, fom gis-r defleste das-»st
de tilskaniine, endog faadannc samsk
tnodtage inine At·tiklet«.
Jeg kund-e optegnc cn Mienqkeq
Ekgetnpler oaa llbehagelighclsk
Skuffelfer, sont jeg inader nnd-m
dan en Tut-; og lad niig ret lnrtich
og Landgnnend i Alniindelighed, Li: -:
alle, der sagt-r at gjare nng make-;
dragsrcjser bi«ogsdc, da et derinaai
infanie og nnderfnndige til instit
bejde niig sont Brei-sterne. Heini-:
net jeg naturligvig ilke alle las
Paa tnin sidste an traf jeg ins
med ikke san fan, der oar Gentlem
deres OpsprscL Oa det har ar»
sonnne Lcrsere oist ogfaa tagt Mail
for lcenge sidett, at naar jeg nieder
stafne Butsu-h saa fremhcroet jeg«
sont faadanne.
cl« ’
at Entl
Jnst sont jeg anloni til ditHj
overleoeredc din teredc Hustrn sm»
Bren, der var ankommen fcaniisx
strn i Los thtgeles. Teri then «
at vor Sau Mann, der er Sande
ling, havdc faaet sin Afsled, arti
paa N daarlige Tiber. Den It
Fortjencste (85 ocn llgeiu par alt,
tnin Huftrtt og R Vorn havde at lese
niens jeg virtcde for niine ellledc W
intend, der nd af Tataeinnieligheks
syn til tnig undcttiden gaa iaa inn,
de iortælle: at jeg olrker knn for Jli
versagen for at tjene Pench T
bedroscligc Nhhed fra Hjetxin:ct,
u o en t et gjotde nnn Faniilje lntd
fil« jeg i fannne Lieblik, icim jeg
nicddelt, at der kunde iktc blive M
Racine paa den Aftkn, der oai list
nien forst :- Dage jenen-.
llnder faadanne og ligncntsc Lin
dlgheder, altid oaetende en its-link
nieget aer ikke havcnde en Zin« Tl
give niig et opitttiiitreiideO1«d, M
og Landsnurnd i Racine inaailc toll
hooisfor jcg ilte faltc opnnnnrnt
kontntr tilbiige til Nacine tglklh V
haka nbsat Modct i ;- Dage
Jeg tvivler paa, at nagen lau
nteke ilde derart over saadanne Ell
ser end jeg. Der var f. Ets. CLM
Jana disk ltttlde hanc vieret Mat
en Sondag Efterntiddag; men txt
ingen Zog sra Daoenport US W
harrten ont Søndagen ellethKS
Afftanden vat- 40 Milc; havdk llllll
Vejeii, hat-de jeg gaaet den til MS
Ratten; nien da der jo ikke rinnt
Tale ont at danke zolk op All-«
for at spokge slg for, niantte lng
det Mode ogsaa. Dunste-me i Ell
hat niaaske oalaa Inn den-g Alls-V
over ntig; nien dit inar san kam-.
Du striocrx at cittt W ««"«·«"«
bort nieddclte Bladcne, at lsll W«
bereitet nlejlige mig nnd IT THE-Eli
thacinin Man sytnsci hisii at links-El
tilstaa Bladme cn saadan ERSTE-Y
de bkiadc knnne og ogsJa ei VEETU
til at holde ntig bot-te M W«
,,All right«, de Heiter, dri ci« tat l«
bent Spskgsniaah ont ds k0"»k««..
dorte; inen antaa at de kan, Nslli
da i in Find im den-—- .i;--oii"01"i"js
Tit tager Zeil, Vcn Jklllclls l:
siger om mig, at jeg ikkc sank tus
dtc er bnndet til legemligt Arles-:
Lioetå Ophold. Jeg MA- spMT
antydet, slide tilsainnsen met in . .
tidligt og sent, spare Vkl spmæslssl
ler og Familie niangcn NOVV««·«
« alene for at ktinne gjom html III
lnaar jeg reitet-. Noglc Wame
H
in L